Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 4
Offentligt
1610103_0001.png
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
       
 
 
 
 
                       10.  marts  2016  
 
Hjernebarnet  ønsker  at  gøre  opmærksom  på  den  fortsatte  bekymring  for  den  igangværende  
lovrevision  af  hjemmetræningsområdet.  En  bekymring  der  udspringer  af  den  megen  
fortolkningstvivl  det  fremsatte  lovforslag  rummer,  som  gør,  at  Hjernebarnet  frygter  at  
lovrevisionen  ender  med  at  forværre  situationen  for  de  hjemmetrænende  familier  fremfor  at  
sikre  hjemmetræningsordningen  og  lette  administrationen  af  den.  
 
Der  er  særligt  fire  forhold,  som  til  stadighed  giver  Hjernebarnet  anledning  til  at  frygte,  at  
lovforslaget  L117  i  stedet  for  at  forbedre  snarere  vil  forværre  retsstillingen  for  familier  og  
børn,  der  hjemmetræner.  
 
1. Målgruppe  
2. Undervisningspligten  
3. Sundhedsfagligt  personale  
4. Retsforskrifter  og  overgangsregler  
 
 
Ad  1:  Målgruppe  
Der  hersker  tvivl  om,  hvorvidt  kravene  om  barnets  tarv,  trivsel  og  udvikling  er  udtryk  for  en  
kodificering  af  gældende  ret  praksis  eller  snarere  udtrykker  en  skærpelse  af  kravene  til  
hjemmetræning.    
 
Der  er  brug  for,  at  de  tre  begreber  tarv,  trivsel  og  udvikling  bliver  uddybet  og  præciseret  i  
større  udstrækning  end  tilfældet  er  i  den  nuværende  lovtekst.  Præciseringen  er  en  
forudsætning  for,  at  aftalepartiernes  intentioner  om  at  gøre  hjemmetræningsordningen  
lettere  at  administrere  til  fordel  for  både  familier  og  kommuner  skal  realiseres.  Det  er  vigtigt  
at  få  tydeliggjort,  hvorvidt  de  nævnte  begreber  er  udtryk  for  præcisering  af  gældende  ret  eller  
om  der  indføres  nye  krav  til  hvem  der  er  i  målgruppe  for  hjemmetræning,  og  hvilke  effekter  
hjemmetræningen  skal  leve  op  til.      
 
Som  praksis  er  i  dag,  er  der  allerede  meget  store  problemer  med  at  afgrænse,  hvilke  børn  der  
er  i  målgruppe  for  kommunernes  tilbud  til  børn  med  behov  for  hjælp  og  særlig  støtte  og  
dermed,  om  der  er  ret  til  at  vælge  hjemmetræning.  Alt  for  mange  familier  får  afslag  på  
hjemmetræning  og  skal  vente  på  Ankestyrelsens  afgørelse,  inden  de  kan  komme  i  gang  med  
hjemmetræningen.  Det  er  Hjernebarnets  oplevelse,  at  mange  kommuner  bruger  
målgruppespørgsmålet  til  at  undgå  bevilling  af  hjemmetræning.    
 
Et  eksempel  herpå  er  en  familie  i  Mariagerfjord  Kommune,  hvor  kommunen  sætter  spørgsmål  
ved,  om  et  barn  født  med  Downs  syndrom  er  i  målgruppen  for  hjemmetræning.  Hjernebarnet  
er  ikke  bekendt  med,  at  der  nogensinde  i  hele  verden  er  født  børn  med  Downs  syndrom,  som  
ikke  har  en  medfødt  hjerneskade  pga.  deres  kromosomfejl,  og  det  er  derfor  meget  
overraskende,  at  kommunen  vælger  netop  målgruppespørgsmålet  til  at  undgå  bevilling  af  
hjemmetræning.  Med  til  historien  hører,  at  kommunens  sagsbehandler  i  første  omgang  
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
1  
 
 
L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
1610103_0002.png
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
prøvede  at  overtale  familien  til  at  opgive  hjemmetræning  og  tage  imod  kommunens  
specialtilbud  i  stedet  for.  Kommunens  opførsel  er  naturligvis  uacceptabel  og  i  
uoverensstemmelse  med  reglerne  om  hjemmetræning.    
Et  andet  eksempel  er  Næstved  Kommune  som  på  baggrund  af  en  gennemført  børnefaglig  
undersøgelse  konstaterer,  at  et  barn  er  signifikant  forsinket  i  sin  udvikling  med  behov  for  
særlig  støtte.  Drengen  er  altså  omfattet  af  målgruppen  for  hjemmetræning  og  familien  har  ret  
til  at  vælge  hjemmetræning,  hvis  de  opfylder  kriterierne  herfor.  Kommunen  forholder  sig  ikke  
hertil,  men  giver  afslag  på  hjemmetræning  med  den  begrundelse,  at  barnet  har  brug  for  den  
specialpædagogiske  ekspertise  som  tilbydes  i  kommunens  tilbud.  Familien  har  klaget  over  
afgørelsen  og  afventer  nu  Ankestyrelsens  vurdering.  I  venteperioden  søger  forældrene  om,  at  
kommunen  iværksætter  forebyggende  tilbud  over  for  drengen  for  at  hjælpe  hans  særlige  
behov.  Kommunen  afviser  nu,  at  drengen  har  særlige  behov,  hvorfor  han  ikke  er  i  målgruppe  
for  servicelovens  forebyggende  tilbud.    
 
I  bilag  1  til  lovforslaget  fremgår  det  således,  at  hjemmetræning  kan  udføres  helt  eller  delvist  i  
hjemmet,  hvis  hjemmetræningen  blandt  andet  fremmer  barnets  
tarv,  trivsel  og  
imødekommer  
barnets  behov  
er  opfyldt.  I  afsnittets  bemærkninger  til  lovforslagets  enkelte  bestemmelser  til  
§  1  fremgår  det,  aftalepartierne  har  ønsket  at  fastholde  de  nugældende  kriterier  for  
godkendelse  af  hjemmetræning  samtidig  med  tydeliggørelse  af  kravet  om  en  at  anlægge  en  
helhedsvurdering.    
 
1. Kan  ministeren  bekræfte,  at  indførelsen  af  begreberne  tarv,  trivsel  og  behov  alene  er  
udtryk  for  en  kodificering  af  gældende  ret?    
2. Kan  ministeren  bekræfte,  at  indførelsen  af  begreberne  tarv,  trivsel  og  behov  er  for  at  
sikre  helhedsvurdering  i  sagerne?  
 
Ad  2:  Undervisningspligten    
Hjernebarnet  undres  over,  at  hjemmetræningsordningen  i  bemærkningerne  til  lovforslaget  
omtales  som  et  supplement  til  (hjemme)undervisningen,  ligesom  der  står,  at  hjemmetræning  
bør  genovervejes  ved  undervisningspligtens  indtræden.    
 
Som  lovforslaget  fremstår  i  sin  ordlyd  mener  Hjernebarnet,  at  der  er  overvejende  
sandsynlighed  for,  at  hjemmetræningsordningen  ender  med  at  blive  et  førskolebarnsprojekt,  
da  der  i  lovteksten  i  afsnit  3.3.2  står,  at  det  i  vejledningen  skal  præciseres,  ”
at  når  et  barn  når  
skolealderen,  
vil  det  ofte  også  medføre  et  behov  for  at  
genoverveje,  om  den  hidtidige  
hjemmetræningsordning  tilgodeser  barnets  behov,  
uanset  om  barnet  undervises  i  skolen  
eller  hjemmet.  ”  I  samme  afsnit  beskrives  hjemmetræningen  også  som  et  
supplement  
til  
hjemmeundervisningen.    
 
Hjernebarnet  mener,  at  der  med  disse  bemærkning  lægges  op  til  en  radikal  ændring  af  
hjemmetræningsordningen,  da  der  tales  om  genvurdering  af  hjemmetræningen  og  
hjemmetræningen  som  supplement  til  undervisning.  Hjemmetræningsordningen  har  fra  
starten  været  ment  som  en  ordning  
for  alle  børn  
indtil  deres  18.  år  og  som  den  
primære  
aktivitet  
for  disse  børn.  Hjernebarnet  stiller  sig  uforstående  overfor,  at  ordningen  med  
lovrevisionen  kan  ende  som  en  småbørnsordning  for  førskolebørn,  da  det  aldrig  har  været  
meningen  med  ordningen.    
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
2  
 
 
L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
1610103_0003.png
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
 
I  går  har  Orientering  på  DR  P1  også  problematiseret  udmålingen  af  undervisningspligtens  
omfang,  idet  ministeren  som  konsekvens  af  høringssvar  fra  Ankestyrelsen,  der  
problematiserede  om  retstilstanden  ønskedes  ændret,  har  foretaget  sproglige  ændringer  i  
lovforslaget  som  det  var,  da  det  blev  sendt  i  høring  og  som  det  er  fremsat  i  folketinget.  
Indslaget  kan  høres  ved  at  aktivere  linket:  http://www.dr.dk/p1/orientering/orientering-­‐
2016-­‐03-­‐09/  
 
Journalistens  pointe  er,  at  der  i  det  oprindelige  lovforslag  var  lagt  op  til,  at  der  udelukkende  
kunne  skæres  i  tabt  arbejdsfortjeneste  
efter  det  antal  timer,  der  rent  faktisk  bruges  
på  
hjemmeundervisning.  Men  i  det  efterfølgende  fremsatte  lovforslag,  
står  det  klart,  at  
kommunerne  gerne  må  skære  endnu  mere  i  hjælpen  
til  de  hjerneskadede  børns  forældre.  
   
I  det  oprindelige  udkast  til  lovforslag  fremgik  det,  
at  
det  er  den  tid,  der  rent  faktisk  bruges  på  
hjemmeundervisning,  der  skal  trækkes  fra  den  tabte  arbejdsfortjeneste,  
hvilket  i  det  fremsatte  
lovforslag  er  erstattet  med,  at forældrene  ikke  kan  få  hjælp  til  dækning  af  tabt  arbejdsfortjeneste  
som  følge  af  hjemmeundervisning.  Det  fremgår  herefter,  at  det  vil  være  ”
relevant  
for  
kommunalbestyrelsen,  
at  overveje,  om  der  
i  forbindelse  med  fastsættelsen  af  omfanget  af  
hjemmeundervisningen  
bør  indregnes  en  reduktion  
i  forhold  til  det  antal  timer,  der  undervises  i  
folkeskolen  –  normtimetallet  –  med  henvisning  til,  at  hjemmeundervisning  ofte  er  mere  
koncentreret.    
 
På  linje  med  journalisten  fra  Orientering  fra  DR  P1  mener  Hjernebarnet  også,  at  der  kan  være  tale  
om  en  forringelse  af  vilkårene  for  udmåling  af  hjemmeundervisningen,  der  gør  at  mange  flere  
forældre  risikerer  at  havne  samme  situation,  som  familien  fra  Skive.  
Det  vil  sige,  at  det  ikke  
længere  er  sådan,  at  lovrevisionen  nødvendigvis  vil  komme  familien  i  Skive  og  andre  familier  i  
lignende  situationer  til  gode.  
 
Hjernebarnet  mener,  at  aftalepartierne  var  enige  om,  at  skulle  tages  udgangspunkt  i  
det  
konkrete  antal  timer,  
som  det  enkelte  barn  med  handicap  rent  faktisk  hjemmeundervises,  
idet  der  også  bør  skeles  til,  at  børnene  på  grund  af  hjerneskader  ikke  har  gavn  af  og  ikke  
magter  at  modtage  undervisning  i  samme  omfang  som  almindeligt  fungerende  børn,  ligesom  
hjemmeundervisning  som  påpeget  i  lovforslaget  også  er  mere  koncentreret  end  ordinær  
undervisning.    
 
Hjernebarnet  kan  heller  ikke  i  lovforslaget  se,  at  der  er  taget  stilling  til  den  
forskelsbehandling  
der  rent  faktisk  gør  sig  gældende  med  den  nuværende  og  fremtidige  
udmåling  af  hjemmeundervisningens  omfang  afhængigt  af,  om  det  er  et  barn  med  handicap  
eller  ej,  der  hjemmeundervises.  I  en  familie,  hvor  et  almindeligt  fungerende  barn  
hjemmeundervises,  skal  timetallet  
ikke  
udmåles  men  vurderes  i  forhold  til  indhold.  Hvorimod  
hjemmeundervisningens  omfang  skal  udmåles,  når  familier  med  børn  med  handicap  
hjemmeunderviser.    
 
 
Hjernebarnet  vil  først  og  fremmest  gerne  minde  om,  at  intentionen  med  bestemmelserne  om  
hjemmetræning  var,  at  hvis  en  forælder  blev  godkendt  til  at  hjemmetræne  sit  barn  med  
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
3  
 
 
L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
særlige  behov  på  fuld  tid,  så  skulle  den  pågældende  forælder  kompenseres  med  37  timers  tabt  
arbejdsfortjeneste.    
 
Hjernebarnet  har  gentagne  gange  understreget,  at  hvis  ikke  forælderen,  som  hjemmetræner,  
får  mulighed  for  at  få  kompenseret  sin  tabte  arbejdsfortjeneste,  gøres  hjemmetræningen  
illusorisk.  Problemet  er  gentagne  gange  beskrevet  i  forbindelse  med  en  sagen  i  Skive.    
 
Hjernebarnet  foreslår  derfor,  at  §  32a,  stk.  5  ændres,  så  det  bliver  tydeligt,  at  når  en  
hjemmetræningsordning  fortsætter  uændret,  som  supplement  til  (hjemme)undervisning  af  
barnet,  betyder  det  at  tabt  arbejdstjeneste  til  den  hjemmetrænende  forælder  også  fortsætter  
uændret.    
 
Det  er  vigtigt,  at  aftalepartiernes  ønske  om  en  helhedsvurdering  af  familiens  samlede  
situation  ved  reduktion  af  tabt  arbejdsfortjeneste  på  grund  af  hjemmeundervisning  gøres  til  
et  lovkrav,  så  det  sikres,  at  folketingets  ønske  om,  at  der  samtidig  med  reduktionen  skal  
foretage  en  vurdering  af  behovet  for  at  kompenseres  for  andre  forhold.    
 
Endelig  er  det  heller  ikke  i  lovforslaget  præciseret,  at  forældre  der  er  blevet  skåret  væsentlig  i  
tabt  arbejdsfortjeneste  kan  få  deres  sager  
genoptaget  
til  fornyet  vurdering.    
 
Konklusion  er,  at  de  politiske  intentioner  ikke  tydelige  nok  er  udmøntet  i  lovforslaget  i  
forhold  til  den  forslåede  ordning.  Lovforslaget  har  derfor  sandsynligvis  ikke  hjulpet,  men  
tværtimod  lagt  op  til,  at  hjemmetræning  skal  genvurderes  ved  undervisningspligtens  
indtræden.    
 
1. Hvordan  vil  ministeren  sikre  genoptagelse  af  de  sager,  hvor  tabt  arbejdsfortjeneste  er  
blevet  væsentlig  beskåret?  
2. Kan  ministeren  bekræfte,  at  der  ikke  sker  brud  på  internationale  konventioner  på  
grund  af  de  forskelle  i  krav  til  hjemmeundervisning,  der  er  for  børn  med  og  uden  
handicap?    
3. Kan  ministeren  bekræfte,  at  hjemmetræningsordningen  ikke  med  forslaget  er  
reduceret  til  en  førskolebarnsordning?    
4. Kan  ministeren  bekræfte,  at  hjemmetræningsordningen  ikke  med  lovrevisionen  blot  
bliver  et  supplement  til  hjemmeundervisning  af  børn  med  handicap?  
5. Kan  ministeren  bekræfte,  at  reduktion  af  tabt  arbejdsfortjeneste  sker  med  
udgangspunkt  i  det  konkrete  antal  timer,  barnet  rent  faktisk  hjemmeundervises?  
6. Kan  ministeren  bekræfte,  at  kriterierne  for  reduktion  af  tabt  arbejdsfortjeneste  sikres  
på  lovniveau,  så  det  ikke  overlades  til  kommunerne,  hvordan  de  vil  udmønte  
udmålingen?  
7. Kan  ministeren  bekræfte,  at  det  ved  lov  er  sikret,  at  der  skal  ske  en  helhedsvurdering  
af  barnets  og  familiens  samlede  behov  ved  reduktion  af  tabt  arbejdsfortjeneste?  
 
 
Ad  3:  Sundhedsfagligt  personale    
Bekymringerne  går  særligt  på  lovkravet  om  inddragelse  af  sundfaglige  personer  med  afsæt  i  
det  konventionelle  sundhedssystem  uden  tilstrækkelige  kompetencer  til  at  vurdere  de  
træningsformer  mange  familier  vælger  inden  for  hjemmetræning.  Realiteten  er,  at  der  
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
4  
 
 
L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
allerede  i  dag  deltager  folk  med  uddannelsesmæssig  baggrund  af  sundhedsfaglig  karakter  ved  
vurdering  af  om  hjemmetræning  kan  imødekomme  barnets  behov  og  senere  ved  opfølgning  
samt  tilsyn  med  hjemmetræningen.  Der  er  typisk  tale  om  fysioterapeuter  og  ergoterapeuter.  
Det  udgør  i  sig  selv  ikke  noget  problem.  Problemerne  aktualiseres  med  lovforslagets  krav  om  
sundhedsfaglig  vurdering  af  træningsmetoder  med  et  ikke  uvæsentligt  element  af  fysisk  
træning  eller  behandlingsmæssig  karakter.    
 
På  et  møde  i  Socialstyrelsen  den  9.  marts  2016  om  revision  af  håndbogen,  tilkendegav  en  
repræsentant  fra  Foreningen  Danske  Fysioterapeuter,  at  det  er  problematisk  for  den  enkelte  
fysioterapeut,  at  godkende  behandlingsmæssige  eller  træningsmæssige  elementer  i  
træningsmetoder,  der  ifølge  repræsentanten  ikke  er  evidensbaseret,  fordi  den  enkelte  
fysioterapeut  sætter  sin  autorisation  på  spil  ved  godkendelsen.  Selvom  om  Hjernebarnet  mener,  at  
frygten  for  at  miste  sin  autorisation  er  helt  ubegrundet  og  urimelig,  så  kan  den  altså  være  skadelig  
for  de  hjemmetrænende  familier,  da  det  i  sidste  kan  betyde,  at  det  sundhedsfaglige  personale  
fraråder  en  metode,  som  de  ikke  har  kendskab  til  for  ikke  at  løbe  en  risiko,  som  de  vurderer,  at  der  
kan  være  i  arbejdet  med  en  hjemmetræningsmetode.    
 
Herudover  er  det  naturligvis  problematisk  og  urimeligt,  at  Foreningen  Danske  Fysioterapeuter  
forventer  at  hjemmetræningsmetoderne  skal  være  evidensbaseret,  hvilket  ikke  er  tilfældet  for  
fysioterapi  og  ergoterapi.  Hjernebarnet  vil  derfor  igen  anbefale,  at  det  skrives  ind  i  loven,  at  
hjemmetræning  er  et  tilbud,  som  er  sidestillet  det  kommunale  tilbud,  og  at  det  er  forældrenes  ret  
at  vælge  hjemmetræning  frem  for  det  kommunale  tilbud,  hvis  familien  i  øvrigt  opfylder  
betingelserne  for  at  hjemmetræne.  Det  bør  også  understreges  i  loven,  at  det  sundhedsfaglige  
personale  ikke  skal  tage  stilling  til,  om  det  ene  tilbud  er  bedre  end  det  andet.  I  stedet  for  bør  det  
sundhedsfaglige  personale  som  hidtil  være  med  til  at  vurdere,  om  det  hjemmetrænende  barn  
trives  og  udvikler  sig  med  den  valgte  træningsmetode.  Præcis  som  Hjernebarnet  skriver  i  sit  
høringssvar.  
 
At  inddragelse  af  sundhedsfaglige  personer  ikke  er  en  garanti  for  en  saglig  sundhedsfaglig  
vurdering  har  Hjernebarnet  oplevet  i  flere  sager,  hvor  kommuner  har  inddraget  private  
lægefirmaer  ved  tilsyn  med  hjemmetræningen.  I  et  tilfælde  endte  tilsynsbesøget  med  en  
underretning  til  kommunen,  uden  at  lægen  fra  det  private  lægefirma  havde  undersøgt  barnet  
nærmere  under  tilsynet.  Underretning  tilkendegav  meget  alvorlig  bekymring  for  barnets  
sundhed  og  trivsel  på  grund  af  livsfarlig  underernæring  og  medicinsk  ubehandlet  epilepsi.  
Kommunen  undersøgte  sagen  nærmere  via  de  specialister  inden  for  sundhedsvæsenet,  der  
havde  indgående  kendskab  til  pigen.  Resultatet  var  en  klar  afvisning  af,  at  pigen  var  livsfarlig  
underernæret  –  hendes  fysiske  form  var  normal  for  børn  med  hendes  handicap.  Ligesom  
pigens  epilepsiform  kun  i  ringe  grad  responderer  på  traditionel  medicinsk  
epilepsibehandling.    
 
Hjernebarnet  finder  det  meget  problematisk,  at  kravet  om  deltagelse  af  sundhedsfaglige  
kompetencer  ser  ud  til  at  blive  problemfyldt,  allerede  før  ordningen  er  en  realitet,  fordi  der  er  
en  grundlæggende  negativ  holdning  til  eller  manglende  forståelse  for  mange  af  de  
træningsmetoder  hjemmetrænende  forældre  vælger.  
 
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
5  
 
 
L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
På  den  baggrund  opfordrer  Hjernebarnet  til,  at  der  gøres  brug  af  udvalgsbehandlingens  
muligheder  for  at  stille  spørgsmål.    
 
1. Vil  ministeren  bekræfte,  at  forældrenes  ret  til  frit  at  vælge  træningsmetode  ikke  gøres  
illusorisk  med  de  nye  krav  om  deltagelse  af  sundhedsfaglig  personale  i  vurderingen  af  
træningsmetoder?    
 
2. Kan  ministeren  bekræfte,  at  internationalt  anerkendte  træningsmetoder  ikke  
underkendes,  fordi  de  danske  sundhedsfaglige  personer  ikke  har  tilstrækkelig  faglige  
kompetencer  til  vurdere  de  træningsmetoder,  der  bruges  inden  for  
hjemmetræningsordningen?  
 
3. Kan  ministeren  bekræfte,  at  der  er  garanti  for,  at  det  sundhedsfaglige  personale  har  
tilstrækkelige  faglige  kvalifikationer  og  kendskab  til  hjerneskadeområdet  og  afledede  
sygdomme,  herunder  kendskab  til  de  træningsmetoder,  der  er  mest  udbredt  inden  for  
hjemmetræningsområdet?    
 
Ad  4:  Retsforskrifter  og  overgangsregler  
Social-­‐  og  indenrigsministeriets  formål  med  en  ny  vejledning  på  området  er  uden  tvivl  over  
for  kommunerne  at  give  udtryk  for  ministeriets  retsopfattelse.  Men  som  navnet  antyder,  er  en  
vejledning  alene  vejledende  for  kommunerne.  Selvom  vejledningen  i  praksis  ofte  bliver  
opfattet  som  bindende  af  den  underordnede  myndighed  i  dette  tilfælde  kommunerne,  så  kan  
kommunerne  reelt  fortsætte  den  praksis,  der  passer  dem.    
 
Det  anbefales  derfor,  at  folketingets  intentioner  gennem  præciseringer  i  stedet  for  at  fremgå  
på  vejledningsniveau  finder  vej  til  bekendtgørelses-­‐  og  lovniveau,  så  kommunerne  får  en  
egentlig  retlig  forpligtelse  til  at  følge  Folketingets  intentioner  med  lovrevisionen  af  
hjemmetræningsordningen.    
Endelig  er  der  også  behov  for  at  få  klargjort,  hvem  der  bliver  omfattet  af  de  nye  ændringer  på  
hjemmetræningsområdet.      
 
Nogle  af  de  vigtigste  præciseringer  som  kommunerne  kan  vælge  at  sidde  overhørig  og  
fortsætte  hidtidig  praksis  er:  
1. Kan  ministeren  bekræfte,  at  kommunerne  bliver  retlig  forpligtet  til  at  følge  
tydeliggørelse  i  vejledningen  om,  at  kommunalbestyrelsens  afgørelser  om  hjælp  til  
dækning  af  tabt  arbejdsfortjeneste  altid  skal  tage  afsæt  i  en  helhedsvurdering  af  
barnets  eller  den  unges  og  familiens  samlede  behov  
2.
Kan  ministeren  bekræfte,  at  kommunalbestyrelsen  er  retlig  forpligtet  til  at  følge  
ministeriet  anvisninger  i  vejledning  om,  at  det  
er  den  tid,  der  rent  faktisk  bruges  på  
hjemmeundervisning,  der  skal  trækkes  fra  den  tabte  arbejdsfortjeneste  
3.
Kan  ministeren  bekræfte,  at  kommunalbestyrelsen  er  retlig  forpligtet  til  at  følge  
ministeriet  anvisninger  i  vejledning  om,  
at  der  samtidig  med  reduktion  af  tabt  
arbejdsfortjeneste  foretaget  en  vurdering  af  om  familien  skal  kompenseres  for  andre  
forhold  
4. Kan  ministeren  bekræfte,  at  kommunalbestyrelsen  er  retlig  forpligtet  til  at  følge  
ministeriet  anvisninger  i  vejledning  om  at  forældrene  har  ret  til  hjemmetræning,  hvis  
de  opfylder  kravene  for  hjemmetræning  
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
6  
 
 
L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
Hjernebarnet  -­‐  Landsforeningen  for  forældre,  der  hjemmetræner  deres  børn  med  hjerneskade                                                  
5. Kan  ministeren  bekræfte,  at  lovens  forbedringer  også  kommer  til  at  gælde  de  familie,  
der  allerede  hjemmetræner?  
 
 
Med  venlig  hilsen  
Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen  
Formand  for  Hjernebarnet  
 
Nina  Reffstrup  
Ansvarlig  for  Hjernebarnets  politiske  arbejde  
 
Hjernebarnet  v.  Formand  Erica  Krummelinde  Gaarn-­‐Larsen,  Rahbeks  Allé  11,  3,  2,  1749  Købehavn  V  
CVR:  
32  03  63  33  -­‐    Mobil  telefon:  28  11  04  55  -­‐  mail:  [email protected]  
7