Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 4
Offentligt
10. marts 2016 16:54
På baggrund af møde i Socialstyrelsen i går 9. marts 2016 vedr. revision af Håndbog om hjemmetræning og
indslag i P1 Orientering af Jesper Tynell om ændret lovtekst, når et hjemmetrænende barn bliver
undervisningspligtigt, har Hjernebarnet d.d. udarbejdet et notat, som vi håber I vil læse og bruge i det
videre udvalgsarbejde.
Som I kan læse i notatet, er vi meget bekymrede for kommunernes sagsbehandling af den
hjemmetrænende forælders mulighed for fuld TA, når barnet bliver undervisningspligtigt - særligt når vi
læser Ankestyrelsens høringssvar i forbindelse med lovrevisionen. AST siger, at såfremt lovteksten ikke
ændres, vil AST fremadrettet kunne afgøre sager om TA, som i Skive sagen. Det stemmer overhovedet ikke
overens med jeres ordførertaler til 1. behandlingen af lovforslaget.
Vedhæftet mailen er desuden uddrag fra Hjernebarnets høringssvar vedr. retten til at træne med fuld tabt
arbejdsfortjeneste i alderen 0-18 år for jeres nemheds skyld.
Vi stiller en række spørgsmål i notatet, som vi håber at I vil stille Socialminister Karen Ellemann.
Venlig hilsen
Erica Krummelinde Gaarn-Larsen
Formand for Hjernebarnet
Nina Reffstrup
Ansvarlig for Hjernebarnets politiske arbejde