L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 1
Offentligt

mEm u

(ya

> >+0633mm3

København 10. december 2015

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL LOV 0M ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE (REVlSlON

AF HJEMMETRÆNINGSORDNINGEN, HERUNDER TYDELIGGØRELSE AF KRAVET OM

UDREDNING, INDDRAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE KOMPETENCER, TYDELIGGØRELSE AF

REGLERNE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V.)

Først og fremmest er vi naturligvis glade for, at hjemmetræningsordningen bevares uden

væsentlige forringelser.

Vi bifalder den foreslåede reduktionen af antallet af opfølgningsbesøg samt- hvis vi forstår

den rigtigt (pkt. 8 nedenfor) - hensigtserklæringen om at forenkle sagsbehandlingen i

forbindelse med udbetaling af støtte til træningsudgifter. Det er i det hele taget positivt at

SFI-rapporten er blevet læst, og at man forsøger at tage hånd om nogle af de aspekter af

ordningen, som har været en belastning for både fam er og kommuner.

Det er også positivt at der er fokus på de lange sagsbehandlingstider -om end man spejder

forgæves efter konkrete og forpligtende tiltag.

På den anden side er der nogle punkter hvor vi frygter at forslaget ændrer loven på en måde,

som vil skabe u igtede problemer, samt et par punkter hvor vi mener ordningen helt

omkostningsfrit kunne gøres endnu bedre.

1. Vedrørende "hjemmetræning i hjemmet” (§ 32, stk. 1, 3. pkt. samt § 32 a stk. 1)

I § 32, stk. 1, 3. pkt. og i § 32 a stk. 1 indfører forslaget begrebet "hjemmetræning". Dette

finder vi nyttigt, eftersom det er det begreb, der normalt anvendes. Dog vil vi foreslå, at "i

hjemmet" udelades begge steder. Formuleringen "Hjemmetræning i hjemmet" giver indtryk

af, at hjemmetræning kun kan foregå inden for hjemmets fire vægge. Denne forståelse

udelukker at der i træningen også kan indgå aktiviteter, der foregår andre steder -for

eksempel træning af sociale færdigheder på legepladser, i butikker og supermarkeder, eller

træning af trafiksikkerhed. Det udelukker også at almindelige fritidsaktiviteter som ridning,

gymnastik eller anden sport kan være en del af træningen. Vi er vidende om, at der er

kommuner, som fortolker "i hjemmet" på denne bogstavelige - men fagligt set helt

meningsløse - måde.

subsidiært kan deri lovforslagets bemærkninger og senere i den reviderede vejledning

indføjes en fortolkning af "i hjemmet" som åbner op for social træning i det offentlige rum.

2. Vedrørende bedre mulighed for koordination og samarbejde mellem hjemmetræning

og dagtilbud/skole

Hvis "i hjemmet" udelades i Iovteksten det desuden åbne mulighed for, at den meget

skarpe opdeling i hjemmetræning, og den hjælp og støtte der ydes barnet i dagtilbud eller

skole, kan blødes op.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

vfrlt

mmm :Fun

am www.« ._

“WEB Ec

5 53W

3m..

u_.>.

med

dpartl nes

dlysen e,

kunn gøres

i hjemmet"

glige

nstitu ion

CGDECQOUF m

Som det blev dokumenteret i SFI-rapporten, kombinerer 65 % af alle børn, der

hjemmetrænes, de|tidsh'emmetræning med dagtilbud eller skole. Blandt ABA-foreningens

medle mer er tal e 94 % Det høje tal skyldes at inklusion i normalt miljø er et

grundlæggende element og et centralt må i ABA-metoden.

En a de nødvend ge udgifter, der dækkes i forbindelse med hjemmetræning efter ABA-

metoden er den højt spec aliserede supervision, der sikrer kvalitet og sammenhæng i

ndsatsen omkring barnet. Supervisionen foregår typisk på møder hver 14. dag, hvor alle

omkring barnet er sam et.

De vil e give an astisk god, faglig mening hvis personalet i barnets daginstitution eller skole

havde adgang til, efter behov, at deltage i disse møder, eller at supervisoren kunne komme

med råd og vej edning i institutionen, hvis der skulle være behov for det. Det er simpelthen

et enormt spild af penge og ressourcer, at den store faglige viden og det tætte kendskab til

barnet, som supervisoren ofte sidder inde med, ikke kan bringes i spil til barnets bedste.

Det er klart at man ikke skal ud i en situation, hvor den enkelte institutions metodefrihed

begrænses a et krav om samarbejde om hjemmetræning. Men hvis alle parter er indforstået

med det, burde det væ e muligt at aftale en tættere koordination inden for rammerne af et

udvidet foræ dresamarbejde. Et sådant samarbejde foregår allerede i dag i det små rundt

omkring, men det er vans eliggjort af den udbred e opfat e se a at det e i strid

sektoransvarligheds rinc ppet.

Op il forhandl ngerne om denne Iovrevision har ABAfore ngen h møder me 'er

handicapordførere, og herfra var den samstemmende e d ng a ette var en in d

avhaengende frugt at høste, men at det ikke umiddelbart v r k rt, hvo dan det e

Det er vores vurde ing at det vil være tilstrækkeligt de s at fjer e o m e ingen "

fra Iovteksten, de s at beskrive i bemærkningerne og ej e ningen t' oven, at fa

ressourcer be get ti hj mmetraening efter gensidig afta e kan a vende i dagi t

eller skole.

I og for sig vi dette igge helt i forlængelse af § 32 st . 1 hvo det edde at

'Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp ti børn der p ' g d af bety 0

var/gt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be a for æ e er særlig st

Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud... i sæ 'ge klubti' b d. e er 'forbi e

andre tilbud efter denne l v eller efter dagtilbudsloven Hjæl a ogsa udfør t

delvis af forældrene i hjemmet"

Hjælp og særlig støtte efter service ovens § 32 ydes rne - vor e ydes m

forbindelse være sekundært.

3 Vedrørende "T arv og trivsel" (§ 32a stk. 1, nr. 1)

I § 32a stk. 1 er betingels rne or at bev' lige h emme æn'ng o es åe ænd ets s

den nuværende formu ering om at træningen 'ska/I ød komme ba ets eller n

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

maa u

(yo

>w>+oâsimms

behov" er blevet til "skal remme barnets eller den un es tarv o trivsel o imødekomme

barnets eller den unges behov".

lngen kan være uenig' intentionerne bag denne ændring, eller i at "hensynet til barnets eller

den unges fysiske, psykiske og sociale behov også skal vægtes højt" -ikke kun når man

bevi iger hjemmetræning, men nâr man iværksætter en hvilken som helst foranstaltning.

Vi er også enige i, at det ville være ønskeligt med "klarere rammer for forvaltning af

reglerne". Men vi kan ikke se, hvordan de foreslåede formule nger skulle øge klarheden.

Tværtimod åbner de op for et vilkårligt skøn, fordi begreberne "tarv og trivsel" er ekstremt

brede og vage. De er abstrakte pejlemærker, ikke konkrete størrelser.

Det er velkendt- og også veldokumenteret i SFI-rapporten - at forældre til børn med

handicap har meget blandede oplevelser af kommunernes forvaltning af

hjemmetræningsordningen. Nogle kommuner er imødekommende og indgår i et

konstruktivt samarbejde, andre håndterer hjemmetræningsordningen ganske stedmoderligt.

En så vag lovtekst vil være en åben ladeport for usag|'ge afslag, alene med henvisning til at

træningen ikke skønnes at "fremme barnets tarv og trivsel". Sådanne afslag 'l være umulige

for Ankestyrelsen at behandle, for Ankestyrelsen kan ikke ti idesætte et fagligt skøn. Denne

ændring vil med andre ord svække familiernes retssikkerhed markant.

Efter vores opfattelse vil det give langt mere mening at skrive barnets trivsel ind i stk. 4, der

beskriver det kommunale tilsyn. Når træningen er i gang vil det være muligt på et sagligt

grundlag at vurdere, om barnet rent faktisk trives. Før træningen er sat i gang kan det alene

blive et spørgsmål om holdninger og formodninger.

Hvis frasen "tarv og trivsel" alligevel fastholdes i lovteksten er der behov for en diskussion af

indholdet i disse begreber og en støtte til fortolkningen af § 32a stk. 1.

4. Vedrørende Tabt Arbejdsfortjeneste og hjemmeundervisning (5 32a stk. 5)

Udkastet t'l lovforslag præciserer den nugældende retssti ing, hvor der ikke kan ydes tabt

arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning - heller ikke selv om

undervisningen skeri kombination med hjemmetræning. I bemærkningerne formuleres der

så en række hensyn og forbehold, der bør tages i forbindelse med vurderingen af behovet

for tabt arbejdsfortjeneste, men disse bemærkninger er ganske uklare og vi ikke i deres

nuværende formulering bidrage til at deri kommunerne udvikles en mere ensartet praksis.

ABA-foreningen har som nævnt kun meget fá medlemmer, der hjemmetræner pá fuld tid, og

ingen af dem har endnu børn i den skolesøgende alder. Men afhængig af barnets

funktionsniveau kan det meget vel blive aktuelt, og vi opfatter spørgsmålet som centralt,

netop fordi det vedrører de allermest Iavtfungerende børn og unge.

Der er grund som udgangspunkt at minde om, at reglerne om hjemmeundervisning i lov

om friskoler og private grundskoler ikke stiller nogen krav til, hvor mange timer

hjemmeundervisningen skal omfatte, eller hvornår den foregår. Det kommunale tilsyn skal

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

mll

mc_cm_o+<m

cm .

Qmö

. h]

d et grupp

1 og i Anke

sning redu

år er,at

e e er eg

dervis g

ervism g,

rder r

forb s

al ra is

rnef

t bru

ses

ve'

once reret en

højesteretsdom

hjemm undervi

S. 10 | 16ff St

derv ng af

enkelt ndsun

enke ndsun

eg er fi des, bø

Det ør denne

norm ommun

lavere nd I sage

Muligheden for a

Mere bredt henvi

hørende kapitleri

udgangspunkt i e

orbindelse nævn

vigtigt nár det re

betinger, at der e

fam Iierne med d

g 289/2013, htt .

pr ncipafgøre

alene se på undervisningens indhold, ikke dens form eller omfang. Det er på d nne baggrund

at der i dag f'ndes kommune som bev'|| ger fuld abt arbejdsfortjeneste til fa 'I'er der

hjemmetræner deres ba n, også selvom barnet b ' er hjemmeundervist den såkaldte

Københavnermodel). Selv om der ikke er Iovh'emme til at yde tabt arbejdsfo jeneste

h emmeunderv'sning, kan der altså stad'g helt ovl gt ydes fuld tabt arbejdsfortjeneste til

am lier, v's børn blive emmeundervist. Dette forhold mener vi bør fremgå langt

tydeligere af be æ kningerne og den kommende vejledning, hvis ikke af selve ovteksten.

Fastsættelse af timetal i h emmeundervisning

Idag anlægger korn une ne dog i de fleste ilfælde et skøn af, hvor mange ti er der bruges

på h'emmeundervisni g DISSE skøn varierer voldsomt fra kommune til kommune, hvilket

udgø e stort retssikker dsmæssigt problem, som der er indlysende brug fo at tage hånd

om. De e midlertid int ' bemærkningerne til lovforslaget der kan forventes at aendre

kommunernes pr ks sf madrettet. Her mener vi at der er behov for i bemærkningerne - og

den kommende vejled g -langt mere håndfast a s å fast, at det normale vi være en

reduktion af imetal et til hjemmeundervisning ift. normtimetal et i folkeskole .

S. 10 linje 9ff nævnes, a nkestyrelsen har fastslået, at kommunen kan reduce e antallet af

nderv sn ngsti er ifm emmeundervisning, fordi hjemmeundervisning er mere

nt ebaseret skoletilbud. Det bør her nævnes, ati både den nævnte

styrelsens principafgørelsez blev antallet af timer til

e ceret til 50% af folkeskolens normtimetal.

nje d det vil være relevant for kommunen at inddrage såvel reglerne or

u isni v n enerelt som de tilfælde, hvor folkeskolen giver

ma nin Det forekommer relevant at henvise t :meta let i

ma n men os bekendt findes der ikke regler for timetal et. Hv s sådanne

I n væ e en mere præcis henvisning til, hvilke regler, der tænkes på her.

b i ndel e også nævnes, at 10 timers enkeltmandsundervisning om ugen er

al k p ks når en elev f.eks. har behov for sygeundervisning, alts' endnu

ra Ankestyrelsen og Højesteret.

ge en bredere bestemmelse i servicelovens § 42

de il de generelle bestemmelser i servicelovens § 42, og de dertil

ed ng nr. 3 Serviceloven. Det understreges, at der skal tages

d ng af barnet eller den unges og fam ens samlede behov. l denne

å s e 20 den såkaldte Københavnermodel. Vi finder det posi ivt og

æv ,at der ofte kan være andre forhold end hjemmetræningen som

ho for at yde tabt arbejdsfortjeneste. Dette er netop ofte tilfældet for

er ageste børn. Men som d'sse bemærkninger er formuleret, kommer

www ho 'este et.dk hoe'esteret n heder Af orelser Documents

' Sag 288/2013 o

289 13 gdf

*Ankestyre se s i se 69-14, tt s www.rets nformatiomdk Forms R0710.a x? d=166099

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

man m

(yo

> .oaoqmäzmms

S8SVLI=P!U SFUILOM SLU-KH HP'U°!1EWJ°J“!519J'MMM 25 11H 'I Iaqel 'SIOZ/OI/SI J? SLBOI J" EA g

det til at fremstå uklart om "KøbenhavnermodeIlen" alene kan etableres, hvis der - ud over

selve hjemmetræningen - også er andre forhold ifa ns og barnets situation, der

begrunder be g af tabt arbejdsfortjeneste. Forudsætter "Københavnermodellen" at der

ud fra en helhedsvurdering af barnets og familiens samlede behov ift. de generelle

bestemmelser i § 42 kan bevilges supplerende tabt arbejdsfortjeneste - altså ud over

hjemmetræningsbehovet? Det mener vi som sagt ikke, at den gør - og dette bør beskrives

klarere i bemærkningerne og vejledningen.

5. Vedrørende beløbsgrænsen (§ 32a stk. 6)

§ 32a stk. 6 er identisk med det hidtidige 532 stk. 8, som blev vedtaget i 2008, herunder

beløbsgrænsen på 500.000 kr. årligt. Som bekendt bliver satserne på Social- og Indenrigsministeriet

reguleret hvert âr, og ifølge den seneste reguleringsvejledning for 2016 er heløbsgrænsen nu 596.681

kr. årligt.” Dette bør afspejles i lovteksten, medmindre det er hensigten at forringe den økonomiske

ramme for ordningen, hvilket vi ikke har hørt nogen af forligsparterne ytre ønske om.

6. Vedrørende rammerne for udbetaling af støtte til hjemmetræning (§ 32a stk. 7)

I bemærkningerne til stk. 6 - side 21 -fremhæves det, at træningsredskaber m.v. skal være

nødvendige i den forstand, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden

særlige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Dette er en vigtig og velkommen præcisering i

forhold til den nuværende bekendtgørelses § 4, hvor der alene står, at Kommunalbestyrelsen skal

sørge for de nødvendige træningsredskaber m.v.

Vi l anbefale at den ovenstående præcisering af, at det er metodens krav, der definerer

nødvendigheden af udgifter, indskrives i en kommende revideret bekendtgørelse. Der hari

tiden siden vedtagelsen af de oprindelige lovbestemmelser om hjemmetræning været talrige

eksempler på, at kommuner har defineret nødvendigheden ud fra andre kriterier.

Vil vi foreslå, at deri forlængelse af sætningen "Intet træningsredskab er derfor på forhånd

udelukket" på side 20 linje 23f refereres fra soc' lministerens svar ' Folketingets

Socialudvalg Soci ludvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 442, som

netop omhandler denne problematik og som præciserer ovenstående, således at det bliver

klart, at en kommune ikke kan nægte bevi ing af nødvendige træningsmaterialer, alene med

henvisning til at der er tale om almindelige forbrugsgoder.”

7. Vedrørende udvidet bemyndigelse til social- og indenrigsministeren (å 32 a, stk. 7)

Vi finder det nyttigt, at ministerens bemyndigelse udvides som foreslået.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

m 22m

C®mEC®LO+<m<

8. Vedrørende udbetaling af støtte ti træmngsredskaber m v. som fast be øb (Ny stk 4 i

bekendtgøre sens § 4)

V' fors âr bemærkningerne på side 22-2 sá an a de ores s to æn nger: For det første

at der vil kunne bevilges støttet æn'ngs edskaber m v á baggru d af et skøn i s edet o

efterfølgende dokumentation. Fo det andet fo es ås det, at støtte eløbet kan udbe a es

løbende - mánedl gt, halvare el er ' gt Begge ors ag forudsætteri ø ge bemæ kningerne

at der er enighed mellem kommune og o ældre om at indga en afta e om en sád n

forenkling a udbetalingen. Det v gøre vet emmere for e

Hvad angå forslaget om at stø en u be le forma eta talt, má ed g eløbv v'

fores a at dette gøres til e krav s a re end o en m l ghed Altsa at hverke forældre

eler en kommune kan modsæ te sig denne orm fo ud eta ing.

Der'mod er vi etænkelige ved a ko e udbetal ngs ormen med spø gsmá et o

dokumenta ion/skønnede udg fter er ert e om o et o skel ige og ua hæng ge

spørgsmål. Hv's forældrene ønske de , bør d være m I'ghe or at væ ge okumen ion

stede for skønnede udgifte - også se v om er sk r en løbende udbetal ng ba e et pa et

forhândsskøn.

Med venlig h'lsen

ABA-foreningen

Kontakt:

Formand Peter West

Næstvedgade 18 2.th

2100 København Ø

Til 40 53 47 99

[email protected]

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

urin å?

Aaêowanwmüm..

>U<OW>A

:Z220:

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

KRONPRINSESSEGADF 28

1306 KØBENHAVN K

TLF. 33 96 97 98

DATO 8 december 20lS

SAGSNR.: ZOIS - 4269

ID NR 378564

Høring - over forslag til lov 0m ændring af lov om social service (Revision af

hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning,

inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt

arbejdsfortjeneste mv.)

Ved e-mail af 12. november 2015 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger til lovforslagets bemærkninger for så vidt

angår hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (pkt. 2.3):

Under henvisning til Højesterets dom i U 2014.3333 samt Ankestyrelsens

principafgørelse nr. 69-14, som begge er nævnt i lovforslaget, finder Advokatrådet det

relevant at tydeliggøre det problem, som højesteretsdommen illustrerer, samt at

klargøre, at det afgørende for udmåling af støtte efter serviceloven må være barnets

behov for træning frem for antallet af undervisningstimer.

Advokatrådet foreslår derfor, at følgende afsnit i pkt. 2.3.2:

"Der er enighed om, at der er behov for at tydeliggøre, at [...]. Hvis

kommunalbestyrelsen ønsker at ændre på en tidligere afgørelse om tabt

arbejdsfortjeneste, eksempelvis fordi hjemmetræningsordningen er omlagt i

forbindelse med, at barnet har nået skolealderen, skal kommunalbestyrelsen foretage

en ny, samlet vurdering af behovet for støtte efter § 42 efter retningslinjerne i denne

bestemmelse. "

ændres til følgende:

"Der er enighed om, at der er behov for at tydeliggøre, at forældrene ikke kan få

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de timer, der anvendes til

hjemmeundervisning af barnet. Det vil dog være relevant for kommunen at vurdere

omfanget af behovet for hjemmetræning set fra barnets perspektiv uanset, at barnet

samfund@advokatsamfundetdk

wwwadvokalsamlimdetdk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

vok

:w:

»mmummumm MM

m nalbestyrelsen

antal timer, der

nsker at ændre på

empelvis fordi

barnet har nået

rdenng af behovet

Ad atrade ADVOKAT

SAMFUNDET

skal have tid til at deltage i undervisning. Der kan således kke blot reduceres i de

tabte arbejdsfortjeneste med antal et af tmer, der undervises, og der bør ve

vurdering af behovet for hje metræning i tilfælde, hvor der tilli

hjemmeundervises, tages hensyn til, at hjemmeundervisning oñe er mer

koncentreret end et almindeligt sk le ilbud

Samtidig er añalepartierne enige om, at det skal gøres klart at kom

ikke automatisk kan reducere den tabte arbejdsfortjeneste med det

bruges på at hjemmeundervise barnet. Hvis kommunalbestyre sen ø

en tidligere afgørelse om tab arbejdsfortjeneste, eks

hjemmetræningsordningen er omlagt ' forbindelse med, at

skolealderen, skal kommunalbestyrelsen foretage en ny, samlet vu

for støtte efter § 42 efter retningslinjerne l denne bestemmelse

Med venlig hilsen

Torgen ensen

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Q >HUHAOMHuNHNHWOHH

Social- og Indenrigsministeriet

Kontor for Handicap

Att.: Lene Brøcker og Nanna

Julie Jørgensen

10. december 2015

J.nr. 2015-0017 53274

Ankestyrelsen Aalborg

7998 Statsservlce

Tel +45 3341 1200

ast aalbor asLdk

sikkermaILaaIbor astdk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service (revision af hjemmetræningsordningen, herunder

tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af

sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt

arbejdsfortjeneste m.v.)

Ankestyrelsen har den 12. november 2015 modtaget ovennævnte høring

og har følgende bemærkninger:

Bemærknin er til de foreslåede ændrin er:

I forhold til lovforslagets side 9, 2. sidste afsnit, bemærker vi, at der efter

vores opfattelse efter en konkret vurdering er mulighed for at bevilge

dækning af tabt arbejdsfortjeneste i mere end 37 timer om ugen. Vi

henviser til vores principafgørelse 15-09. Lovbemærkningerne kan give det

indtryk, at det ikke er muligt.

Vi foreslår også, at 2. afsnit på side 10 i lovforslaget blødes op. Det

fremgår heraf, at forældre, der hjemmetræner deres børn, i praksis som

minimum får udmålt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende

til det antal timer, de bruger på at hjemmetræne barnet. Denne

formulering er efter vores opfattelse lidt for firkantet, idet omfanget af tabt

arbejdsfortjeneste afhænger af en konkret vurdering. I denne vurdering

indgår også, i hvilket omfang forældrene har et indtægtstab som følge af

hjemmetræningen. Vi henviser i den sammenhæng også til

bemærkningerne nedenfor om tabt arbejdsfortjeneste og

hjemmeundervisning.

Særli tiforhold til dæknin af tabt arbe'dsfo eneste:

Det fremgår af lovforslages § 32 a, stk. 5, 2. pkt., at der ikke kan ydes

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

'emme ndervisning af børn, anset om undervisningen foregårl

k mb ation med hjemmetræn ng efte serv celoven. Den nuværende

raksis på området i form af vores pri cipafgørelse 69-14 og den nævnte

øjes er tsdom giver udtryk for det samme

Det sy es dog uklart, når man læser lovbemærkningerne, om der ønskes

en æ dring af retstilstanden, som den kommer udtryk i blandet andet

69 14 g Højesteretsdommen. Det synes således uklart, om antallet af

underv smngstimer fortsat ka fastsættes med udgangspunkt i, hvor

ma ge imer barnet alternativt skul e have ilbud om i skolen. Ligeledes

synes det uklart i hvilket omfang, der k n bev lges hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste til den forælder, de hjemmeunderviser.

V enviser blandt andet til lovforslagets ide 10 og 19, hvor det fremgår,

a o ældrene ikke kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for

de timer der anvendes til hjemmeu dervisn ng af barnet. På tilsvarende

v s står der på side 20, at det ønskes at tydeliggøre gældende ret ved at

ade det fremgå direkte af servicelove , at er ikke kan ydes hjælp til

dækn'ng af tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges til

hjemmeundervisning.

Derudover fremgår det flere steder i lovbemærkningerne, at kommunen

skal overveje, om der bør indregnes en reduktion i forhold til det antal

timer, de undervises i fo keskolen (normtimetal) under henv sning til at

hjemmeundervisning ofte er mere koncentreret end et almindeligt

skoletilbud. Vi henviser blandt andet tl side 10 og 21 Nederst på side 20

stå der, at det vil b ive tydeliggjort i vejledningen, at

kommunalbestyre sen ska foretage en het konkret vurder ng af omfanget

af hjemmeundervisningen, da reglerne om hjemmeu dervisning i lov om

frisko er og private grund kolder m.v. kke indeho der regler om omfanget

af hjemmeundervisn ngen Der fortsættes øverst på side 21 med fø gende

"I den konkrete vurdering vil folkeskolelovens almindelige regler om

undervismngstid og time al, herunder for så vidt angår elever, der

modtager enke tmandsunderv sning, skulle inddrages som et element, der

kan danne udgangspu kt for den konkrete vurdering, som

kommunalbestyrelsen skal foretage."

Det fremgår også flere st der, at det vi blive tydeliggjort i vejledningen, a

der vil kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid

tl forældre, der hjemmetræner, også når barnet eller den u ge samt dig

hjemmeundervises hv s barnets behov for hjemmetræning tilsiger det.

Derudover fremgår det, at der er behov for at tydeliggøre, at tildel ngen af

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en

helhedsvurdering. Vi henviser blandt andet ti ide 5, 10 og 11ø.

På baggrund heraf synes der at blive lagt op til, at det alene er de timer,

der rent faktisk bruges til hjemmeundervisning, der ikke kan ydes tabt

arbejdsfortjeneste til, i stedet for at kommunen fortsat kan tage

udgangspunkt i normtimetallet for det alternative skoletilbud,

Vi bemærker, at vi er enige i, at kommunen efter en konkret vurdering kan

fastsætte hjemmeundervisningen til færre timer end normtimetallet, hvis

der rent faktisk undervises færre timer. Dette var også tilfældet i sag nr. 1

i principafgørelse 69-14.

Vi er også enige i, at der efter praksis ikke kan bevilges hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges til hjemmeundervisning.

Det følger dog af Højesteretsdommen, at Højesteret ikke fandt grundlag for

at ' idesætte kommunens skøn over omfanget af tabt arbejdsfortjeneste.

Højesteret lagde navnlig vægt på, at afgørelsen var baseret på omfanget af

barnets undervisning med udgangspunkt i normtallet for indskolingen og

på, at kommunen i overensstemmelse hermed fremkom med et konkret

specialskoletilbud til barnet, som indebar undervisning m.v. i 23 timer om

ugen.

Vi forstår dette således, at det efter Højesterets opfattelse ikke kan anses

for at være en mangel ved sagsbehandlingen, at der tages udgangspunkt l

timetallet for et skoletilbud, barnet har.

Denne opfattelse er også kommet til udtryk i vores principafgørelse 69-14,

hvoraf det fremgår, at antallet af undervisningstlmer kan fastsættes med

udgangspunkt i, hvor mange timer barnet alternativt skulle have tilbud om

i skolen. Ankestyrelsen fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte

kommunens afgørelse om, at hjemmeundervisningen af et barn skulle

fastsættes til 15 timer om ugen, og at faren derfor ikke var berettiget til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste i mere end 22 timer om ugen. Vi lagde

vægt på, at kommunen ved afgørelsen havde taget udgangspunkt i, at

barnet aldersmæssigt tilhørte 1. klassetrin, hvor man som minimum skulle

modtage 20 lektioner af 45 minutters varighed om ugen. Barnet ville

kunne tilbydes en undervisning, der var tilpasset hendes funktionsniveau.

Det er således vores opfattelse, at det efter den nuværende praksis ikke

kan pålægges en kommune at indregne en reduktion i forhold til det antal

timer, der undervises i folkeskolen (normtimetal). Omvendt har vl, som

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

nævn ove for også principafgørelse 69-14 udtalt, at kommunen kan

gøre det.

Som nævnt er det efte vores opfattelse uklart, om der med lovforslaget

ønskes at aendre pa ven ævnte retstilstand. Hvis det er tilfældet, foreslår

vi, at det tyde iggøres

Endvidere foreslås det, at det tydeliggøres, at der også kan være mulighed

for at bevilge anden hjælp, for eksempel hjælp efter servicelovens § 44, jf.

§§ 83 og 84 og/el er h ælp ti dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42

ti de foræl er, der ikke hjemmeunderviser.

I forlængelse he af emærker vi, at det forekommer uklart, hvad der

me es med 3 og 6. afsnit på side 20 i lovbemærkningerne. Vi henviser

dog til bemærkninger e ovenfor om samspillet mellem

emmeundervis ng og dækning af tabt arbejdsfortjeneste. På baggrund

heraf bemærker vi a vi kke umiddelbart er enige i, at støtten til

forældrene fortsætte æ dret, hvis en hjemmetræningsordning fortsætter

uændret ve siden a hjemmeundervisningen.

vri e be rknin er:

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ønskes klarere og enklere regle

på området.

V' foreslår derfor at det tydeliggøres, i hvilket omfang forældrene kan

bruge hjælpere til a udfø e træningen Brug af hjælpere giver an edn'ng til

en række spørgsmål i praksis herunder især om, og i givet fald hvilket

omfang, forældrene kan overlade en del af træningen til hjælpere.

Det fremgå af side 5, 2. afsnit i bemærkningerne til lovforslaget, at

"forældrene vil fortsat have det primære ansvar for at gennemføre

træn'ngen." Brug af hjælpe e ses dog ikke være nærmere deñ eret

hverken i Iovteksten eller emærkningerne ertil.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 3, at "hjemmetraeningen sker efter

dokumenterbare træningsmetoder." V dere fremgår det af § 2, stk. 3, ' den

nugældende bekendtgø else at 'træningsmetoden og målene hermed ska

være dokumenterbare så det er muligt at vurdere effekten af metoden,

således at kommuna besty e sen kan følge op på virkningen af

hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges

udvikl ng." Denne betinge se synes at g ve anledning til tviv i praksis. På

side 15 i Iovfors aget står deri 1. afsnit, at "Betingelse om, at

træningsmetoden skal være dokumenterbar, betyder, at

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

kommunalbestyrelsen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare

indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resultere i den

forventede effekt." Vi foreslår, at det uddybes nærmere og konkretiseres,

hvad der menes hermed, og hvordan kommunen skal sikre, at denne

betingelse er opfyldt. Herudover kan der efter vores opfattelse være

anledning til at præcisere, at det er en forudsætning for godkendelse, at

metoden er dokumenterbar, og at det vil være et væsentlig led i

kommunens opfølgning at undersøge, om metoden, med udgangspunkt i

de dokumentationsmetoder, som beskrivelsen af hjemmetræningsmetoden

indeholder, rent faktisk har effekt.

På side 15 i lovforslaget omtales betingelsen om, at kommunen skal

gennemføre en børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om

hjemmetræning. Som vi forstår afsnittet, omhandler det kommunens

grundlag for at vurdere, om hjemmetræningen skal godkendes, eller der

skal gives afslag på godkendelse. Vi foreslår derfor, at sætningen " .... ..inden

der træffes afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om

hjemmetræning, i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse......" ændres,

således at orden "afvise" erstattes af "give afslag".

Det synes at fremgå af lovforslaget, at den tabte arbejdsfortjeneste skal

bevilges efter reglerne i §§ 42 og 43. Vi foreslår for det første, at "skal"

erstattes af "kan", da bev' 'ng af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning

må forudsætte en ansøgning herom.

Dernæst bemærker vi, at det efter vores opfattelse er Iovteknisk

problematisk, at §§ 42 og 43 gøres til den direkte hjemmel for udbetaling

af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning. Reglerne om tabt

arbejdsfortjeneste til hjemmetræning i § 32 er en udvidelse af

anvendelsesområdet for tabt arbejdsfortjeneste, således at det ikke kun

omfatter pasning af barnet i hjemmet, men også hjemmetræning. Det vll

derfor efter vores opfattelse være mest korrekt, at det er § 32, der er den

direkte hjemmel for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med

hjemmetræning.

Det fremgår ligeledes af lovforslaget (i overensstemmelse med

nugældende formulering), at kommunalbestyrelsen "sørger for"

træningsredskaber m.v. Udtrykket "sørger for" giver efter vores opfattelse

indtryk af, at der er tale om naturalydelser, som kommunen stiller til

rådighed. Vi foreslår derfor, at ordene "sørger for" ændres til "yder tilskud

til", således at formuleringen bliver bragt i overensstemmelse med de

faktiske forhold.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

xNEmÆ .max mcm m_›_

E de ig bemærker vi, at der mangler et a" på ovforslagets s de 8, 2.

s ste afs t. V henviser til fø gende sætning: "....og forældre ige edes

tyde iggøres ' servicelovens § 32 a, at træningsmetoder af sundhedsfaglige

karak e ..

Ven g h Isen

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

www fysio dk

Telefon +45 33414620

[email protected]

Danske Fysioterapeuter

Holmbladsgade 70

DK-ZEOD København S

Soc: l- og Indenrigsministeriet

Kontoret for Handicap

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen

Høring vedrørende revision af

hjemmetræningsordningen

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar i for-

bindelse med høring over revision af hjemmetræningsordningen (Lov om æn-

dring af Iov om social service).

Danske Fysioterapeuter som udgangspunkt gerne præcisere. at foreningen

går ind for, at borgeren skal have frit valg i forhold til behandling. Således an-

erkender vi ogsá, at forældre til børn med nedsat funktionsevne skal have ret

til frit at vælge behandlingstilbud. I tilfældet hjemmetræning, som det er fast-

lagt i Iov om social service, finder vi dog, at der rejser sig visse sundhedsfag-

lige problems ger, som bør adresseres.

Danske Fysioterapeuter hilser det velkommen, at loven præciserer, at der er

behov for sundhedsfaglige kompetencer, nâr børn med betydelig og varig ned-

sat funktionsevne skal behandles med træning. Der er tale om en særlig sår-

bar gruppe, og bade de og deres famTe har brug for, at de træningsindsatser,

som iværksættes, er af høj faglig kvalitet og udføres med størst mulig sikker-

hed for effekt for børnene,

Danske Fysioterapeuter har ved tid 'gere høring udtrykt bekymring iforhold til,

at i forhold til hjemmetræning ikke stilles krav om. at der benyttes almindelig

anerkendte metoder baseret på evidens. Vi má desværre igen udtrykke un-

dren og bekymring over, at loven fastholder, at forældrene frit kan vælge den

metode, de vil træne deres barn efter.

For det første bryder dette med et grundlæggende princip i sundhedsfaglig

praksis, herunder træning, genoptræning og rehab'Iitering, at indsatseme skal

basere sig pá evidens. Evidens tjener flere formål, men frem for alt tjener det

det grundlæggende forhold, at modtager (og betaler) har vished for, at indsat-

sen fár effekt, og at indsatsen er uden r iko for modtager. Det er vores klare

vurdering, at børn og familier (og betaler) med hjemmetræningsordningen i

dens nuværende form stilles uden denne sikkerhed.

Dato:

8. december 2015

Tlf. direkte:

+45

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

._.

'In

rttt

._.

Fo det andet b iver k a et om dokumentation væl g vanskelig på grund af

den manglende evidens da det derved er umuligt a fastsla, om en eventuel

effek skyldes 'ndsatsen el er noget helt tredje. for ængelse heraf er vi fra vo-

res medlem er blevet gjort op ærksom pá, at der ofte benyttes op til 3-5 me-

oder pa en gang. hv Iket igen gør det vanskeligt på valid sundhedsfaglig vis a

vur ere effek og risiko For hvad skyldes hvad?

For det tred e s er det manglende krav om evidensbaserede metoder de

sundhedsfaglige pers ner, som fremadrettet skal nddrages itilsyn og opfø g-

ning me ordninge , i en meget vanskelig situation. Au oriserede sundheds-

personer er forpl'gtet pa at handle i overensstemmelse med den til enhver tid

gældende alm ndelig anerkendte fagl ge standard pa området. Det ndebærer

iforhold tl opgaver omkr'ng hjemmetræning, at vedkommende nødvendigvis

ma overveje meget nøje hvorvidt man med omhu og samvitt ghedsfuldhed

kan vurdere og radgive foræld ene i forhold til metoder, som man ikke er ud-

da et inde for og som ikke leve op til kravet om almindelig anerkendt stan-

dard. V er prig ig bekymret for, vorv dt eksempelvis fysioterapeuter vil

kunne ud øre denne opgave uden at kommer pa kant med autorisationsloven.

Alt i at má Danske Fysioterapeuter stærkt anbefale, at loven ændres, saledes

at hjemmetræning som alle andre aktiviteter, som vedrø er sundhed og vel-

færd forudsætter anvendelse af ev densbase ede metoder. Det undreri den

fo binde se, at det no d ske studie vedrørende effekt af lAHP og FHC publice-

ret i 2013. ikke har givet anledning til ser øse overveje ser i den etning. Stu-

diet v ser at der ikke e nogen forskel på AHPIFHC og konventione indsats.

og a effek e det ele taget er langt unde det som AHPIFHC udbydere Io-

ver pa deres hjemmesider'.

slutte igt vil vi gerne give udtryk en bekym ng for, om Istedevære sen af to

ti bud pa området (hje metræ ing/kommunale tilbud kan fâ den konsekvens,

at bø med nedsa nktionsevne og deres amilier fár meget forskellige tilbud

afhæng g af. om man har ressourcer til/mu ighed for en h emme ræningsord-

ning. 0g videre om ressou cefordelin en i hhv hjemmetræni g og kommu-

a e ti bud e proportio al - eksempel is at kommunale træningsenheder har

svarende l /z mio. kr. il indkøb af træningsudstyr pr. barn, som det gør sig

gældende hjemmetræningsordnngen Ná v nævner de , er det ikke ment

som et ans ag mod jemmetræningso dningen og de hø n og foræ dre. som

har glæde af den Der er tale om en bekymr g for at p ten 'ale ide kommu-

na e ti bud ikke pá svarende vis unde s ø es og gives mulig ed for vækst og

vide eudviki g.

Danske Fys ote apeute står naturligvis til rådighed fo yde igere, safremt det

ø skes

"Von etzchne , S. et al: he effect of lntervenlo sbased o the prngrams fT elnslilutes lor the

Achievement o Human Potential and Fami y Hope Center Developmenta Neurorehabilltatlon August

2 13, 6(4):2 7-229.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Med venlig sen

Tina Lambrecht

Formand

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Bleklnge Boulevard 2

2630 Taastrup. Danmark

T : +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handlcap.dk

Taastrup, den 10. december 2015

Sag |6-20|5-0076l Dok. 2l7886mmh dh

Social- og Indenrigsministeriet

Att.: Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen

E-mail: Ibr sim.dk, ' sim.dk og sim sim.dk

DH's medlemsorganisalioner ADHD-iaraningan v Asima- iergi Danmark - Danmarks Biaderforening - Danmarks Lungeioraning - Danmarks Psoriasis Fare mg - Dansk Biindasamiund -

Danske Døvhlindes Fæ esrepræsenialion - Dansk Epliepsiloraning - Dansk Fihmmyalg -Forening - Dansk Handicap Forbund - Dansk Landsforening inr Laryngeciamereda - Simbaiuse -

Danske Døves Landslorbund - Dlabeiesioreningen 4 Siammeiorenirugan I Danmark - Gigifnreningen v Hjemesagan - Hiemeskadefomningen - Huraioreningan - Landsforeningen Aulisme

- Landsforeningen LEV - Larvdsfomnnngan Sind - Larrdsfcren ngen lii Bekæmpelse a! Cysiisk Fibmsa - LungaPaiJenLdk - Niuskulsvindianden - Nyraioreningen - Ordblinde!

Dysleksiioren ngen Danmark v Osieopumseiareningen - Farkinsoniorenmgen - PTU - Lamsinrennngen ai P , Traük- og Ulykkesskadede - Sammenslutningen ai Unge Med

Handicap - Scieruseiorenlngen - Spasi kerforaningen - Siumiioranirsgen COPA

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til ændring af

lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen)

DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Lov om ændring af lov om

social service (Revision af hjemmetræningsordningen).

DH finder det positivt, at reglerne omkring hjemmetræning samles i en bestemmelse, der

gør det lettere for både forældre og kommuner at fâ et overblik over reglerne.

DH har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Aftale om månedligt beløb (§ 32 stk. 6)

Det fremgår af bemærkningerne, at aftalepartieme er enige 0m at der indføres hjemmel til

at kommunerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå frivillige aftaler om, at

der udbetales et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til dækning af forudsigelige

udgifter til træmngsredskaber, kurser, hjælpere mv. Denne mulighed fremgår dog ikke af

selve lovforslaget, men vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

DH ser positivt på at der kan laves añaler om manedlige afregninger frem for den meget

bureaukratiske sagsbehandling pr. afregning, der i dag foregår 1 mange kommuner.

DH foreslår at muligheden for frivillige aftaler bør fremgå af selve loven frem for en

bekendtgørelse.

Sagsbehandlingstider - behov for nationalt fastsatte retningslinjer

Det fremgår af bemærkningerne, at aftalepartieme er enige om at der i dag er udfordringer

med de kommunale sagsbehandlingstider, og at kommunalbestyrelsen bør have særligt

fokus på at sikre en hurtig sagsbehandling.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

bemærker, at der ikke er noget i lovfors aget, der sigter på at imødekomme denne

udfo dring. DH o lever at der på en række område i serviceloven er uforholdsmæssigt

lange sagsbehandlinger. DH mener erfor at der bør gøres n get generelt for at sikre kortere

sagsbehandlingstid ' ko nerne

DH foreslår, at:

Der skal fastsættes nat onale retningslinjer for både sagsbehandlingstider og

afgørelser.

o Fnsteme skal afspejle sagens komp eksitet. Eksempelvis skal der være korte frister

på behand ing af sager om reparationer af hjælpemi er.

c Ko unerne forpligtes på, at eksem elvis mindst 90 " af sagerne inden for et

omrade, skal afgøres inden for de nationalt fastsatte frister

o Hv's ko unen ikke kan overholde fristen, skal ko unen give borgeren en

begrundelse Borgeren skal kunne klage over en afgø else om udsættelse.

Eksempelvs bør trav hed ikke være en legitim begrundelse for, at en sag trækker i

langdrag.

Kommunalt kendskab til reglerne - obligatorisk brug af VISO

Det fremgår af bemærkmngeme, at aftaleparteme er enige om vigtigheden a , at de

kommunale sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne. Herudover fremgår det, at der

på landsplan er oi 'ng 200 børn og unge, som hje etrænes eñer servicelovens § 32, stk.

6-9 Det fremgår endvidere, at der ofte er tale om børn og unge med komplekse

funktionsnedsættelser og at ko unerne typisk vil kunne gøre brug af VlSO's

specialradgivmng i forhold til udredning af barnet eller den unge.

Det er kke DH's erfaring at ko uneme benytter sig af VISO i tilstrældæligt omfang Der

er eksempler pa at selvom en ko une har at gøre med et barn med flere diagnoser og

gentagne gange har fået omgjort deres afgørelse i Ankestyrelsen, fortsat mener at de har den

fornødne ekspertise til at træffe deri rigtige afgørelse. Derudover viste Ankestyrelsens

p aksisundersøgelse af Ko unemes visitation til tilbud eñer serviceloven til borgere med

sjældne handicap og erhvervet hjerneskade fra november 2015, at 40 % af sagerne, er i strid

med regler og praksis. Selvom undersøgelsen gælder voksenoinrådet, mener DH at det giver

en indikation af de vanskelgheder kommunerne har når det gælder om vurderingen af

borge e med komplekse behov. DH vil understrege, at der i forhold til hjemmetræning er

ale om ganske fâ familier på landsplan. Der vil derfor være kommuner der kun har en

enkelt sag om hjemmetræning, hvormed de ikke har mulighed for at opbygge den

nødvendige viden om reglerne.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

DH foreslår, for at leve op til añalepartiemes ønske om sagsbehandlemes kendskab til

reglerne, at det i sager om hjemmetræning gøres obligatorisk for kommunerne at indhente

rådgivning fra VISO.

Tydeliggørelse af, at afgørelsen skal tage afsæti en vurdering af det samlede

behov (§ 32 stk. 5)

Det fremgår af bemærkningerne under afsnit 2.3. 'Hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste', at det alene skal tydeliggøres i vejledningen, at afgørelser 0m hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifm. hjemmetræning, altid skal tage afsæt i en vurdering

af barnets eller den unges og familiens samlede behov.

DH mener, at det på lige fod med § 32 stk. 5's præcisering af, at tabt arbejdsfortjeneste ikke

kan bevilliges i forbindelse med hjemmeundervisning, bør præciseres i selve loven, at der

skal tages afsæt i en vurdering af barnets eller den unges og families samlede behov. DH

mener, at det vil sikre en bedre balance i vurderingen af omfanget af den nødvendige

dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

DH foreslår, at der i § 32 stk. 5 indskrives, at "kam/mmalbestjzrelsens afgørelser om hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal tage afsæt i en vurdering af barnets eller den

unges 0g fanzilieizs samlede behov - ogsa nar den tabte arbejdsfortjeneste ydes i forbindelse

med lzjemmetræiziizg af barnet."

For yderligere bemærkninger kontakt Chefkonsulent Maria Holsaae tIf.nr.: 2445 l 557 eller

e-mail: [email protected].

Med venlig hilsen

www

Thorkild Olesen

formand

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

02x222 ugåmnno

a.: .r ...Engine om vann

om.. Siena

x.5ä_m_:c:___:a

w :ea 32s 2.2

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen

Joumalnr. R-15›60024-153

Jurist Karen Møller Christensen

Telefon 22 6B 23 O5

Fax 75 54 26 69

E-mail karen.chr1'[email protected]

Dat 9. december 2015

Sagsnr. 2015-6190

Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af

hjemmetræningsordningen).

Tak for høringsmateriale. Den Uvildlge Konsulentordning pá Handicapomrâdet (DUKH) har følgende

bemærkninger henil:

D K H Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 3019 30 i Fax: 75 54 2G 69 | SE nr.: 26 64 30 50

e-maII I sikker email: I web: mmuhhdh

mslllutlon under SodaInvnIuadeL Vl skal styrka rabslkkalhadøn for mennesker mød hanácap gennem Information og rådgivning.

rund

Det er anført, at aftalepartierne er enige om, at der i dag er udfordringer med de kommunale

sagsbehandlingstider, og at kommunalbestyrelsen bør have særligt fokus på at sikre en hurtig

sagsbehandling.”

For at sikre den hurtige sagsbehandling foreslår DUKH, at der l § 32 a fastsættes en frist for, hvornår der

senest skal være truffet afgørelse efter § 32a (pá samme måde som l § 50 stk. 7, vedrørende § 50-

undersøgelse)

Tll § 32 a, stk. 5

På side 18 er det anført, at kommunen altid skal vurdere om der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste ud over de

timer, der hjemmetrænes, og at dette også gælder. hvis antallet af timer, der hjemmetrænes. er blevet sat

ned, fordi barnet eller den unge både hjemmetrænes og hjemmeundervises.

Endvidere fremgår det af side 19, at et barn kan hjemmeundervises og hjemmetrænes på fuld tid med den

konsekvens, at der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid

DUKH foreslår. at det præciseres, om ovennævnte også gælder i den situation, hvor barnet ikke

hjemmeundervises, men undervises i skolen.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

N s N 02m

TUD

Eventuelle spø gsmál tl høringssvaret kan rettest undertegnede

Med venlig h se

Karen Møl er Christensen

Jurist

De fremgå a punkt 2.1.2., at begre efhjemmeræn g foreslås ti øje ilovteksten. DUKH foreslår tråd

ermed, at ord yden af § 32 a. stk 5 æ dres i følgende:

Kommunalbeslyrel en skal yde hjæ p ti dækntng af tabt rbejdsfonjeneste efte §§ 42 og 43 til forældre, der

forsørger og hiemm træner et barn elle en ung under 1 år ed betyde/“g og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funklionsevn ." (den foreslåede æn ri g e ders reget)

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.Aozgâmanmamw E ösnoaummmn

Høringssvar til ændring af servicelov -

hjemmetræning

Dansk Epilepsiforening

Store Gråbrødrestræde 10

DK - 500D Odense C

Tlf.: 66 11 90 91

CVR-nr.: 5741 54 28

mail: e ile si e ile siforenin en.dk

Web: www.e ile siforenin en.dk

nder protektion af H.K.H. Prinsesse Marie

Politisk konsulent Thomas Holberg

Odense 9. december 2015

Dansk Epilepsiforening takker for mulighed for at give høringssvar til ændring af servicelovens

bestemmelser om hjemmetræning. Da der ikke er tale om afgørende eller væsentlige ændringer,

har vi ikke mange bemærkninger til forslaget.

Som udgangspunkt synes vi, at det er positivt, at:

s det tydeliggøres, at bestemmelsen handler om hjemmetræning.

n reglerne udvides med et krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i vurderingen af en

konkret træningsmetode.

o at reglerne omkring tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning tydeliggøres i

selve bestemmelsen.

Vi synes sâledes, at det lykkedes at gøre reglerne mere klare i selve bestemmelsen, selvom vi

finder, at lovforslagets bemærkninger generelt godt kunne rumme mere specifik hjælp til

sagsbehandleren.

Bel bs rænse til trænin sredskaber

Det fremgår af stk. 6 i forslaget (den nye tekst), at udgifter til træningsredskaber ikke må overstige

500.000. Dette beløb er i dag ved regulering fastsat til 596.681 kr. i 2016-niveau. Burde teksten med

de 500.000 ikke ændres, så den afspejler det reelle beløb, specielt fordi det heller ikke fremgå af

stk. 6, at beløbet reguleres.

Tabt arbe'dsfort'eneste o h'emmeundervisnin

Dansk Epilepsiforening anerkender, at der ikke efter gældende ret kan ydes tabt arbejdsfortjeneste,

hvis man som forælder ønsker at hjemmeundervise sit barn. Vi er generelt også tilfredse med, at

det slås fast, at udgangspunktet for fastsættelse af tabt arbejdsfortjeneste ikke er en time for time

reduktion i forhold ' normtimetal i folkeskolen. Imidlertid er det vig igt at være opmærksom pá, at

der netop på dette område er børn i målgruppen, som ikke a id kan rummes inden for rammerne

af et traditionelt skoletilbud. Her har forældrene ikke et reelt alternativ, og de kan i kortere eller

længere tidsperioder være nødsaget til at holde deres barn hjemme. Det er tydeliggjort, at der ikke

kan gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning. Vi

kunne godt ønske sig, at det tydeliggøres, at der kan være andre grunde til, at barnet ikke kan

benytte sit undervisningstilbud, og at der i sådanne situationer er mulighed for at kompensere i

form af tabt arbejdsfortjeneste.

Høringssvar- hjemmetræning - side 1

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

:m meta.

nu nu.: ;ma .t

m Eu 8 m3 a xmcmc

Høringssvar - hjemmetræning - side 2

Kommentarer ti lovforslagets bemærknmger

Hurtig sags ehan ling

På ide 5 hedde det, a Aftalepartierne er desuden enige om, at deridag er udford n

kommu a e sagsbehandli gst/der, og kommunalbestyrelsen bør have særligt f kus på a

hurt'g sagsbehand 'ng. "

Dansk Ep'lepsiforen'ng eler helt og fuldt ønsket om en hurtig sagsbehandling, lgesom VI mener, at

det er vig gt, a kommuna bestyrelsen har fokus på det. Det er imidlert'd også vigtigt, at borgeren

på baggrund af Iovteksten har et realistisk billede af sagsbehandlingsprocessen. Som reglerne eri

dag skal den børne aglige undersøgelse som hovedregel være afsluttet inden for en periode på 4

måneder. Her dover skal man også huske på, at ændringsforslaget lægger op til et yderl gere le

sagsbe and ingen orm af 'nddragelse af sundhedsfaglige kompetencer Et bud på en realistisk

"hurtig sagsbeha dling' kunne være 6 måneder. Vi er ikke sikre på, at de fleste borgere opfat e

V; år som en hurtig sagsbehandling. Man kunne med fordel overveje at supplere eksten med e

nærmere besk :velse af sagsbehandlingsprocessen, så det giver borgeren et me e rea|'stisk bil

Dansk Epi epsiforening står til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til e e høringssvar.

Med venlig hilsen

/m/Vm/z

Lone Nørager Kristensen

Landsformand

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Den 10. december 2015

Side 1

Ref.. nbl

E-m nbl@etf dk

Direkte tlf 53364923

Ergotarapautforanlngen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

TII' +45 68 B2 62 70

Fax: +45 33 41 471D

cvrnr.19121119

ettdk

Social- og Indenrigsministeriet

Kontoret for Handicap

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen

Høring over udkast til forslag til lov om ænd g af lov om social service (Revi-

sion af hjemmetrænlngsordnlngen, herunder tydeliggørelse af kravet om ud-

redning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reg-

lerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)

Social- og Indenrigsministeriet har den 12. november 2015 sendt udkast til forslag til

lov om ændring af Iov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen,

herunder tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige

kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) i høring. Er-

goterapeutforeningen har med stor interesse læst lovforslaget og har følgende kom-

mentarer 'I udkastet.

Ergoterapeutforeningen hilser en forenkling og præcisering af reglerne omkring

hjemmetræning velkommen, da det er tilbagemeldingen fra vores medlemmer, at

mange kommuner stadig er usikre på, hvordan loven skal forvaltes.

Ergoterapeutforeningen støtter. at forældre til børn med handicap kan vælge mel-

lem forskellige behandlingstilbud - herunder hjemmetræning. Men hjemmetræ-

ning aldrig má b e det eneste tilbud. Historisk set opstod tilbuddet om hjemme-

træning som en protest mod de træningsmuligheder, der var i det al rede etable-

rede system. Derfor hænger mulighederne for at få hjemmetræning i vores optik

sammen med, at der samtidig kan leveres offentlige tilbud af høj faglig kvalitet. I

den forbindelse kan vi kun understrege behovet for, at der er tilstrækkelige be-

handlingsressourcer pá de specialskoler og specialinstitutioner, der behandler

børn med betydelige og varige nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevner.

Lovforslaget indebærer, at der stilles 500.000 kr. til rådighed for hver enkelt fami-

lie til træningsredskaber m.v., og en I nende ressourcetilførsel pr. barn til speci-

alskoler og andre specialinstitutioner il være meget velkommen.

Inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer ved godkendelse og tilsyn

l Ergoterapeutforeningen ser vi meget positivt på, at det nu indskrives i loven, at

der er krav om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i forhold til

valg af træningsmetoder med fysisk, sundhedsfaglige elementer. både ved god-

kendelse og tilsyn. Ergoterapeutforeningen foreslår i den forbindelse, at det præ-

ciseres, at også træning i dagligdagsaktiviteter er træningsmetoder med fysisk,

sundhedsfaglig elementer.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lil

r...

l be ærkn nge et ovfo s age står der, at der 'kke fores as fastsættelse af kra

til, hvi ke sundhedsfaglige kompete cer, der skal indd ages i forbinde se med

godkendelse a ræ ingsmetoder og tilsyn da de vil k nne variere fra sag ti sag.

Det fo I res dog det ofte v være relevant at inddrage en kommuna s nd

edspers n so eks pe vis en ergo- eller fys oterapeu . Ergo erapeutfore n-

gen ener, at kom un rne bør have plig til at sti e ergoterapeutisk og fysiotera

peutrsk r ta d ti rá ighed for fam ierne, ligesom der selvfø gelig bør ære ergo-

og fysio erapeu iske kompetencer t I stede i synet ved udfærdigelse af handle-

plane og ved vu deringen af behovet for hjæ pemid er og træn ngsredskaber.

okumenterbare træningsmetoder

Efte både dette ovfo s ag og gældende lov kan foræ d ene frt væ ge en me-

tode, som de v træne deres barn efter E goterapeutforeningen hæfter sig i o -

Iængelse hera ved, at der lægges vægt på, at effekten aft æningsme odeme

skal kun e d men er s men at der ikke er ndskrevet noget krav o vide ska

be ig d kumen tion e ler evidensbaserede i dsatser

Ove ordnet set me er vi at behand rng af sáve børn som vo sne bør ske pa

bagg und af v denskabe ig dokumentation Ergoterapeutforeningen foreslar, at

der stedet ægges op il. at forældrene skal væ ge en dokumenterbar og sa v dt

muligt evidensbaser træn ngsmetode. V' ha ved tid gere høringer givet ud ryk

for en eky rr g for det helt frie metode va g og det manglende k av om valg af

metoder med dok entere effekt, og denne bekymring har vi sáledes stad g.

Fokus på at fremme barnets tarv

Ergoterapeutforenr gen fnder det pos ivt at kravet om tlsyn ændres fra seks ti

to årlige tilsyn og opfølgn ngsbesøg i hjemmet da det iforhold til malgruppen kan

væ e svært et dokumentere en effekt af træningsindsatsen med to maneders in-

tenral er. Ergoterapeutfo en ngen ener, at det i forbindelse med tilsyn bør være

et helt særligt fokus på a t godese barnets tarv og det er herunder relevant a se

på mængden af træ ing og srkre mod fx overtræn g og overstimulering. da al e

børn har ret til en hverdag.

Venlig hilsen

Wii-MW

'Ki

Tina Nør Langage

Fonnand. Ergoterape tforeninge

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

= o. anna .Einäy E

n mm =o Qiu an.

Iuemehamet - Landsfnrznlngen for forældre, der Mammen-aner deres Illrll med hlemeslude

HJERNE BARNET

10. december 2015

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail: [email protected],

Cc: [email protected], NA||@sim.dk, [email protected]

Sagsnr. 2015-6190 - Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service

(revision af hiemmetræningsordningen)

Hjernebarnet hilser lovforslaget velkomment. Foreningen har mange gange påpeget, at det er

nødvendigt med en opstramning og ændring af reglerne, da mange af Hjernebarnets

medlemmer oplever at blive modarbejdet af deres kommune, i stedet for at få den støtte de

burde få i henhold til lovens formål.

Hjernebarnets medlemmer gør en beundringsværdig indsats for at give deres børn et godt og

værdigt liv. Ved beslutningen om at hjemmetræne påtager forældrene sig en arbejdsopgave,

der ellers udføres af kommunerne. Derfor er det en rimelig forventning fra forældrene, at

rammerne omkring hjemmetræning fungerer i overensstemmelse med loven på lige fod med

de kommunale tilbud, barnet ellers ville have været visiteret til. Det er ikke rimeligt, nâr

forældrene kastes ud i en kamp om retten til hjemmetræning, som kan ende i en årelang

ventetid i ankesystemet, med store menneskelige omkostninger for familien. Det er ikke i

barnets tarv. Ligesom det ikke er lovens formål. Ofte sker der det, at det der starter som et

handicap for barnet, ender med at blive et handicap for hele familien. til trods for at

formålsbestemmelserne i serviceloven og i Handicapkonventionen er meget tydelige.

Hjernebarnet finder det bekymrende, når socialminister Karen Ellemann i pressemeddelelsen

fra 9. oktober 2015 skriver, at hjemmetræningsordningen "i det store og hele fungerer godt".

Det har Hjernebarnet dokumenteret, at det ikke gør ved møde med Socialministeriet d. 25.

marts 2015, eksperthøring d. 29. september 2015 og i materiale sendt til ministeren.

Herudover har Hjernebarnet i mange år gennem utallige eksempler belyst, hvorfor det går

galt, när loven ikke er skarp nok.

Med det udsendte lovforslag er der desværre stadig grundlag for stor bekymring. En stor del

af lovforslaget er så upræcist formuleret, at Folketinget dermed blåstempler den bekymrende

og ofte ulovlige måde, som kommunerne sagsbehandler hjemmetræningssagerne på.

Bestemmelserne forvaltes på en måde, som både skaber stress i familierne, men bestemt også

i kommunerne, og det er ikke hensigten med loven. Med udgangspunkt i de dokumenterede

problemer og den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at kommunerne i

40 % af sagerne med Ankestyrelsens 0rd "har svært ved at overholde regler og praksis" burde

der være politisk opbakning til at få skærpet lovens intention i forbindelse med lovrevisionen.

Det er retssikkerhedsmæssigt et stort problem, nâr der ikke er sammenhæng mellem lovens

ord og ånd. og den måde loven bliver forvaltet på.

CVR 32035333 Mob: lun 51104 m: lnnind h rn har :dk

llerneharnt F rmaml r Kr mm Ind rn n hlzcksltl ll . 4 Køl: ha nV 1

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

__ z _. u.:

u EE

.S =

Hlemehame - landsforeningen lor nr: dre, der h emmetrzner deres burn med h erncskade

I|r.- nuharncl v. Forma d Erlca K mmcHn u Gaa n-L-nrsnn. Rahbek: Al é 11.3, 2, 749 Kube n V

R 32 03 53 33 Mobil ldelon 2B 11 04 S5 mail: lnnnand@h]emehamel.dk

Det er er særdeles problematisk når det ikke har nogen økonomisk konsekve s f

kommunerne at træffe forkerte afgørelser. Det er vigtigt at holde fast i, at fa 'ern vælger

hje metræ ingen fordi det er den, der fungerer bedst for barnet, og dermed og å for

famil'erne. Mange af Hjernebarnets familier kommer fra de kommunale tilbud som v ste sig

'kke at fremme børnenes tarv, trivsel og be ov.

Når et barns behov ikke mødes, lider hele familien under det- også søskende. l en sådan

situation er det særligt problemat sk, når kommunen ikke bakker familiens va g a

hjemmetræning op. D rtil kommer, at det tidligere er dokumenteret, at det også er d n

b'l igste løsning, hvorfor det er bydende nødvendigt at lovgiver sætter ind over f r

ko munernes modstand mod dette alternativ. Familierne har nok at kæmpe med forvejen

g har bestemt ikke fo tjent denne modstand.

Hjernebarnet ønsker a kommentere på fem overordnede problematiske for old

lovforslaget:

1. Retssikkerhed, a tså spørgsmålet om at alle familier skal have ret ti at vælge

hjemmetrænin ,uanset hvilken kommune de bor i,

2. Kortere sagsbehandlingstid, så børnene hurtigere kan få gavn af træn' ge ,og så

forældrene ikk slides op af det administrative arbejde,

3. Retten til at træne med u d tabt arbejdsfortjeneste i a de en 0-18 år, også når barnet

h emmeun ervises ved s' en a jemmetræninge

4 Re ten til at få dække am Iiens udgif ert l jemmetræn ng uden at det bl'ver for

administrativt tungt både for kommunen og familie ,

5 ln dragelse afsundhe s aglige kompetenceri forbinde se med bevil ing og ilsyn.

Ad 1.

De retssikker edsmæssige pr ble er der eks sterer for fami ier, der ønsker at

h emmet æne, e : kommune ne ægter at bevilge hjemmetræning med den begrunde se af

barnet ikke er i målgruppen, træ erer sagsbehandlingen og ofte er familiernes modsp'ller

fremfor at være vejledere og øtter, ikke imødekommer bevi lingerne, så fami ierne står uden

'ndtægter og må låne penge i an en ti de udgifter der er forbundet med træningen.)

ovforslaget er aftalepartierne nige om, at der er problemer der skal øses Det kommer

primært til udtryk i afsnit om "overveje ser' bemærkninger til lovfors aget men

Hjernebar e savner konkre e øs ingsforslag i ovforslagets afsnit om ' Den foreslåede

ordning Hje neb rnet ønsker at det anføres direkte i oven, at hjemmetræning er et tilbud på

l'ge fo med and e tilbud, som f mi e har ret til at vælge - og blive vej edt om. Det er

ind ysende jf Hjernebarnets d kumen ation, at der er stort behov for, at dette slås meget

kraftigt f st over for komm ern

Hjernebarnet henstiller til en ænd et o lyd af§ 32 a, stk. 1. nr. 1, "Hjemmetræningen

fremme barnets eller den u ges tarv og trivsel og imødekommer barnets elle den unges

be ov" Den foreslåede form le ing er en forringelse, som Hjerneba net forudser vil give

anledn ti tal 'ge ankesage .

›.›

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlernehamel - Landsforeningen fur forældre, der lllemmelraener deres børn med h|erneskzde

Illerncbarnct v Fonnand Erlca Krummellndc Guam-larsen. Rahbcks Allé 11, 3. 2. 1749 Købrhnvn V

CVR 32 D3 63 33 Mobil lelelon 26 11 D4 55 mail lurmandëhlemebimel dk

Hjernebarnet mener, at det er nødvendigt at det fremhæves, at en bevilling i henhold til

servicelovens § 32 a ikke kan justeres i nedadgående retningi forbindelse med en regulering

af kommunens serviceniveau generelt.

Hjernebarnet henstiller ligeledes til, at man tilføjer en bestemmelse om opsættende virkning,

når familien fratages en bevilling i forbindelse med hjemmetræning. Således bevares status

quo i klageperioden, så der ikke sker uopsættelig skade på barnet, hver gang træningen efter

kommunens opfattelse skal ændres eller standses.

Hvis ikke man agter at indføje noget om opsættende virkning, kunne man overveje som

minimum at lade § 32 a tilføje til servicelovens § 65, stk. 3, således at hjemmetræningen i det

mindste kan iværksættes ved Ankestyrelsens foranstaltning, som man kan med andre

livsvigtige beslutninger, der angår børn.

Ad 2:

Hjernebarnet har mange gange dokumenteret, at sagsbehandlingstiderne i kommunerne er

under al kritik. En tidlig indsats har afgørende betydning for barnets tarv, trivsel og behov og

for familiernes tryghed. Hjernebarnet er glad for, at ordførerne i forbindelse med

forhandlingerne om den politiske aftale havde særligt fokus på, at der skulle gøres noget ved

sagsbehandlingstiderne.

Hjernebarnets medlemsundersøgelse, som tidligere er fremsendt, har vist, at størstedelen af

familierne, nemlig 70 % udsættes for unødvendigt lange sagsbehandlingstider på mere end 3

måneder. Hjernebarnet foreslår derfor, at det gøres til et krav i loven, at kommunerne skal

give et endeligt svar på en ansøgning om hjemmetræning inden 3 måneder. En stor andel af

Hjernebarnets medlemsfamilier - nemlig 30 % - har fået svar fra kommunen på deres

ansøgning inden 3 måneder. Det er derfor en realistisk tidshorisont, som det bør være muligt

for alle kommuner at overholde.

Ad 3:

Hjernebarnet vil først og fremmest gerne minde om, at intentionen med bestemmelserne om

hjemmetræning var, at hvis en forælder blev godkendt til at hjemmetræne sit barn med

særlige behov på fuld tid, så skulle den pågældende forælder kompenseres med 37 timers tabt

arbejdsfortjeneste, så forælderen og dermed familien stadig havde et forsørgelsesgrundlag.

Det har aldrig været meningen med hjemmetræningslovgivningen at det kun skulle være

familier med børn i alderen 0-5 år, som skulle kunne hjemmetræne deres barn på fuld med

fuld kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste. Meningen var, at dette skulle gælde

familier med børn i alderen 0 -18 år uden at der skulle være forskel på forsørgelsesgrundlaget

for disse familier. Dette har kommunerne i flere år forsøgt at sætte en kæp i hjulet for, hvilket

har medført en glidebane ved fortolkningen af reglerne, senest ved Højesterets dom af 19.

august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse 69-14. Denne glidebane blåstemples nu af

lovgiver med lovforslagets formulering af§ 32 a, stk. 5.

Det er Hjernebarnets opfattelse at det er uskønt, når politikerne siger, at de vil klargøre

reglerne og hjælpe de hjemmetrænende familier og så laver et udkast til lov, hvor man

understreger noget, som der ikke er dækning for i Undervisningsministeriets fortolkning af

reglerne om hjemmeundervisning. Reglerne om hjemmeundervisning er trods alt

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

_ :om

um usm am

um _u =

n . o: n

umEE E

m==

Ol'

Hlemebamnt - Lands nrenl gen for r: d e der hlrmmelræner deres børn med II emeskade

9:: ä ._ u

mouuæmum

30:3 _ _

um ...asmaa

Il cmebnrnct v. Formand Erlcn rummcllmlu Guam-larsen. Ralllmks Allé .3,2,1749 Købt-havn V

CVR 32 03 63 33 Mobil telelnn 2B 11 04 S5 mail lnvmand@hjameharnet dk

ku:...

eren dela den ndervisni g, de givesifolkesko en

gange und strege ,a hvis ikke forælde en, som hje me ræ

en ere sin tabte arbejdsfo t eneste. gøres hjemmetr ingen

tag e gange bes revet i forbindelse med en sag i Skiv hvo

abt arbe dsfortje este, sel om hun hjemmetræner pa fuldti

rv'sningen.

streg , t emme ræning n træder I stedet for et held stilbud

. 1, Det virker derf r besynde i at ti budde pludselig reduceres

rnet ogsa skal mo tage un ervis 'ng. Hjernebarnet for dser, at

me øre mange å med fort lk ngstvister og reelt forh ndre

d rv' n ngspligtige alder i a h'e metræne bortsat fra de

mi ier, som selv ka a siere tabet af tabt arbejdsfortjeneste.

st om at det ikke er den polit ske i tention at skabe så s0 al sk

er, t der ku kan ydes tab arbejdsfort eneste ti en hjemme rænende

mmetrænen e og hjemme ndervist barn, hvis en anden person end den

forae d ervise diskrimineres enlige. De kan ikke nødvendigvis dele

g h em eundervisni g m d en anden person.

s år derfor, at § 32, stk 5 æn res, så det bliver tydeligt, at når en

ordning fortsætter uændret, som su em nt til (hjemme)underv'sning

et at tabt rbej stjenes e ti den h emmetræ ende forælder også fortsae

dervisn ngs in'ste i ts kompe enceområ e Det er præcis dét kommunerne ar gj

igennem flere år ved i ke overholde lovgivningen. Det er svært at oresti le sig and

detb gved igg n fo mål era spa epe ge Det må man ændreiformålsbestemme

service oven - e ers g r d ' ke hånd i ånd

denf es åe eform ring af § 32 a, stk.5 r'ver man tæppetvæ nder

hjemmetræni gsordni ge forbørn'den undervis mgspligt ge alder. Rette til t

hjemme dervise er en fu d mental grundlovssi re et.U dervisningsmin steriet

er lægge fo udsætn ger in lovforslaget, som ikke har ho d i Undervisningsm'n s

regler, da ;emmeunder 'sning sorterer nder riskoeove ,hvo der ikke an tidsfa

derv's ngstid Det giver Hjer ebarnet anledning il bekymr ng, at Socialminis e i

elv han d entet disse oplysnmgerved d rbe' ese af ovforslaget

Hjerneb rnets advoka me er, at øjestereti 2014-dommen slet ikke tager stilling til

h emmeunde isni g efte grundloven og friskole ove da Højesteret ikke var blevet bedt om

det. Dommen m sbruge nu il at legal'sere en u ovlig praksis i kommu erne

Det er vig gt at unde trege tH erneba netsf mi ier hjemmet æner deres bør ,fordi d

emmer arne s tarv, trivse og behov og at træningen of e er en fo udsætningf r, at ba

overhove e ka undervises Mange af børnene v'lle uden deres træni g være så dårlige,

det ville ære u uligt for dem t m g e at blive und rvist Dertil kommer, t en del af

æn ngen faktisk o sva

H e nebarne har gen agne

får mulighed fo at få ko p

il usorisk. Problemet e g

moren trække 3 timer i t

fa e å forh emmeunde

De erog vgt'gtat nder

efter se ce ovens § 32 st

til de idstilb df dib

formu eringen afs k. 5 l

familier me bør Id

økonomiskvelstil e efa

He ne a eter ve bev

en lov

Hvis man asthold

orælder l eth e

h emmet ae e de

hjemmet æn ngo

jer eb r e for

ænings

ar t tyde d

ae r

å:

ner.

PDl

l'S

ti'

E75 _

EEE .u

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hjemehamel - Landsforeningen for rurzldre. der hlemmelrzner deres hum mad hjerneskade

lljcmcharnc! v Fonnaml Erlcn Krummellndu Ganm larsen, Rahbek: Allé 11. 3, Z, 1749 Kahn-havn V

CVR 31 03 63 33 Mnbll melon 1B 11 D4 55 mal lormandêhjemebamehdk

Ad 4:

Hjernebarnet ser positivt på det politiske ønske om at forenkle rammerne for økonomisk

støtte til hjemmetræning, hvilket vil være til stor hjælp for både kommuner og familier.

Mange kommuner har desværre en praksis, som betyder, at bevillingerne udhules/træneres.

Det betyder, at familierne skal lægge urimeligt store pengebeløb ud for kommunerne igennem

længere tid [50.000 - 175.000 kr.). Dette betyder, at hjemmetræning i disse kommuner kun er

for de velstillede eller for dem, der har gode bankforbindelser. Det betyder også, at der er stor

ulighed landet over, idet det er meget afhængigt af, i hvilken kommune familien bor i, hvordan

udbetalingerne forvaltes.

Hjernebarnet har tidligere dokumenteret, at der er kommuner, som ikke vil bevilge hjælp til

hjælpere, træningsredskaber eller delelementer til et ellers godkendt træningsprogram.

Hjernebarnet har også påpeget, at det ikke er hensigtsmæssigt, når kommunen skal godkende

hvert enkelt delelement ud fra et nødvendighedsbegreb. Det giver ikke mening at foretage en

konkret individuel vurdering i forhold til hvert delelement, nâr man har bevilget en konkret

træning bestående af mange delelementer, der udgør en helhed. Det er udbyderen af

metoden, der har ekspertisen om, hvilke delelementer der skal til for, at metoden virker. Som

bemærkningerne til lovforslagets stk. 6 er formuleret, vil det blåstemple de uvillige

kommuners grundlag for at trænere/udhule det bevilgede.

Den måde både udbetalingerne og nødvendighedsbegrebet administreres på i kommunerne,

giver efter Hjernebarnets opfattelse en urimelig forskelsbehandling. Det er langt fra

tilfredsstillende. Det var netop samme tilstand og kritik over samme, der førte til en

gældssaneringsreform i 2005, hvor Advokatrådet i forbindelse med høringen anførte skepsis

over om der med udkastet til konkursloven var tale om præciseringer, der ville medvirke til at

skabe større forudsigelighed. Netop det samme vil Hjernebarnet anføre til udformningen af §

32 a, stk. 6.

Hjernebarnet finder, at reglen bør udformes således, at det bliver tydeligt for kommunerne,

hvordan de lever op til formuleringen "sørger for". Hjernebarnet mener derfor, at den eneste

rimelige løsning vil være at skrive ind i loven, at hjemmetræningsbudgettet skal ñnansieres

ved a conto udbetalinger i fx 12 rater med udgangspunkt i et årligt budget fra familien,

alternativt at dette i hvert fald skal ske. hvis familien ønsker det.

Herudover ønsker Hjernebarnet, at "nødvendighedsbegrebet" fjernes eller præciseres, således

at uvilkårlighed undgås. Derfor foreslås også, at det skrives ind i loven, at hvis

metodeudbyderen anbefaler fx et træningsredskab, kan kommunen betragte det som

nødvendigt.

Ad 5:

Hjernebarnet støtter ønsket om, at sundhedsfaglige kompetencer inddrages i kommunernes

arbejde med hjemmetraening. l øvrigt er det Hjernebarnets erfaring, at dette allerede sker i

mange kommuner. inddragelse afsundhedsfaglige kompetencer hænger godt sammen med

Hjernebarnets ønske om et øget samarbejde og øget gensidig forståelse mellem

hjemmetræningsudbyderne og det sundhedsfaglige personale i det danske

behandlingssystem.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lemehamel- lands uren ngen for forældre. rl hlemmelræncr deres him m d Iucrneskad

I urnchar ctv Fann nd Erlta rummcllndt. Gaa n-larscmRahhLks/Ulé 11,12. 1749 KuhchnvnV

CVR 32 03 53 33 Mobil lelelon 28 11 04 55 mil farmandëhjernebarnet dk

jerne arn tfmder dog, at det e sæ eles problema isk, når sundh dsfagligt personale fra ét

behandl gs aradigme skal v rde e elemen er i et andet para gme, som vedkommende ikke

har de faglige orudsætninger for Hjerneba net vil gså understrege, at der hvert år siden

2002 er la et tusindv's aftilsy sra porter om hj m etrænede ørn, uden at der er

konstateret mistrivsel el er skader på ørn. Tværtimod har h emme ræning med

udga gspunkti e god endte metoder reddet mange børns liv og øget endnu flere børns

udvik ' g og trivsel betydeligt, hv lket også er 0k mentereti Hjernebarnets bog

"H emmetræning af ørn med hjerneskader, udgivet maj 2015)

lnte tionen i den politiske afta e er at mødekomme familiernes øns e om at hjemmetræne og

selv at vælge metode, hv's metoden er dokumenterbar. Det overordnede formål er ba nets

tarv og tri sel.

Hjernebarne frygter dog, at fo muleringen af §§ 32 a, stk. 3, 2. pkt og 32 a, stk. 4 vi medføre

stø re pro emer for familierne med at få evilget hjemmet æning, samt at det vil med øre en

endnu større udhuling a træningsprogrammerne, en lfæ det eri dag. Hjernebarnet

bemærker samtidig at vert eneste af de hjemmetrænede børn årlig ti ses rigtigt mange

ga ge af d t anske sun hedsfaglige persona e, hvorfor deri orvejen foretages massiv tilsyn

og on rol med børnene. Se H ernebarnets oversig over 20 hjemmetrænende børns møde

med dans sun hedsfag gt personale over et ar. Hjernebarnet ønsker bestemmelserne

om ormu eret, sâledes at de ikke bliver en kæp i hj let for ord i gen.

l et følgende uddyber Hjernebarnet detaljeret punkt 1 - 5: etssikker ed kortere

s gsbehandlingsfd retten t l at træne med fuld tabt arbejdsfor jenes e i alderen 0-18 å

retten ti at få dækket familiens udgifter til hje metræning og inddrage se afsundhe s ag ge

kompete cer.

De ved ægges e d dere en overs gt over 20 h emmetræ ende børns ø e med d n ke

social- og su dhedsfaglige perso er l lø et af det sidste år og e talog me 7 cases d r

dokumentererd massive prob emer med den n værende h emmet æ mgso dni g Casene

er kommenteret a Hjernebarnets advokat Charlotte Lø e g.

Med venlig hilse

Hjernebar e

Erica Krumme in e Gaarn-Larsen

Formand for Hje ebarnet

HJERNE BARNET

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlernebamet - landsforeningen fur forældre. der hlemlnelræner deres børn med hlemeskade

Illcrnuharncl v Fnrmanzl Ericn Krummcllndn Guam-Lusen. Rahbæk: Allé 11. 3. 2. 1749 Købchavn V

CVR 31 O3 63 33 Mobil (elelon 1B 11 D4 55 mall Iannandøhlernebamel dk

1. Retssikkerhed

Hjernebarnet har gang på gang dokumenteret de store problemer med retssikkerheden i

forhold til bevilling af hjemmetræning. De retssikkerhedsmæssige problemer med

grænsesøgende afgørelsespolitik i kommunerne og gentagne overtrædelser af

Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven er også dokumenteret af Advokatrådet i deres

rapport "Retssikkerhed i forvaltningen" fra april 2015 og på Advokatsamfundets konference

"HOKUS POKUS - Du er rask" i november 2015, hvor Karina Adsbøl, Marianne lelved og

Thorsten Gejl deltog. Problemerne er velbeskrevet og veldokumenteret fra flere fronter, men

indtil videre savner Hjernebarnet politisk handlen for at løse problemerne, som de udmønter

sigi forhold til hjemmetræningsordningen.

Da en tidlig indsats er vigtig for børnenes udvikling nytter kommunernes trænering af

sagerne - både i bevillingsfasen og løbende - ikke. Hjernebarnets advokat giver udtryk for, at

familiernes retssikkerhed er truet. Fx viser Hjernebarnets medlemsundersøgelse fra 2014, at

26 % af familierne har oplevet, at deres kommune har truet med at fjerne deres

hjemmetræningsordning ved uenighed mellem forældre og kommune. Det er tankevækkende,

da man ikke kan forestille sig, at børn udelukkes fra de kommunale tilbud på en tilsvarende

måde.

Hjernebarnet har siden hjemmetræningsordningen trådte i kraft i oktober 2008 kæmpet med

følgende problemer:

' Afslag på hjemmetræning. Fx fordi barnet ikke er i målgruppen, selvom det er et barn

med særlige behov, fordi kommunen ikke er indstillet på at gøre brug af

hjemmetræningsordningen, eller fordi kommunen mener, at barnet vil få det bedre

eller lige så godt i et andet tilbud, jf. case fra Guldborgsund Kommune.

- Manglende vilje til at bevilge ellers godkendte metoder, manglende vilje til at bevilge

hjælpere til træningen, manglende vilje til at godkende dele af en ellers godkendt

metode.

- Manglende vilje til at dække dokumenterede og godkendte udgifter. Dette medfører

igen en social skæv ordning, hvor hjemmetræning kun er for økonomisk velstillede

familier. Hjernebarnet har en medlemsfamilie fra Køge, som ikke har fået betaling for

dokumenterede udgifter i halvandet år, trods de både er godkendte og afholdte, jf. case

nr. 2 fra Køge i kataloget over sager sendt sammen med høringssvaret.

' Manglende vilje til at sikre familien et administrativt acceptabelt forløb med

hjemmetræningen. Nogle kommuner kræver så detaljerede beskrivelser af træningen,

træningens delelementer, af dokumenterede udgifter og af dagligdagen med

træningen, at det bliver en tung og helt umulig administrativ byrde at hjemmetræne.

' Manglende tillid til godkendte metoder, der har været trænet efter i Danmark igennem

flere år, og i nogle tilfælde siden 1999, og på den baggrund meningsløse forsøg på at

tage delementer ud af træningsprogrammet.

' Dårlig embedsmandsskik, fx forkert og vildledende hjælp og vejledning til familier,

som ønsker at søge om hjemmetræning. Hjælpen og vejledningen er ofte i strid med

principafgørelser fra Ankestyrelsen på omrâdet og i strid med Retssikkerhedsloven og

Forvaltningsloven.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

moi.:

hmmm. u m

om 02m

mn .E

um m

mo >._

Ewa. uno...

Hlemeharnel - Landsforeningen for forældre der h| mmelræner deres hnrn mcd hlemeskade

Ilcmuharnc v rm n Erlm Krummcln LGnnrn-larsc .RnnIulG/tllél 59.2.1749 øbchavnV

CVR 31 03 63 33 Mob Ielelnn 28110455 mail [email protected]

to famil e ,som

gaf

r 2014 og en

ark mm rn

ræn g, jf case

'ngen D

rviceniv

lsen

eaI

fgør

neb

ne.

u..

m..

u..

Ma ende efter evelse af Anke tyrelse s afgøre ser. H erneba net har

ar undet sage An estyre se som bek æfter, at de ar re il bev l|

hjemmetræning En famil'e ra G adsaxe, som van t eres sag decemb

f milie fra Halsnæs, s m andt de es ag l april 2 15. l begge ilfæ de h

iskrivende stund end u ik e efter evet a gø e sen og bev Ige hjemmet

besk velser fra Gladsaxe og Halsnæs.

' Kommunernes henv sning 'l serviceniveau f så vidt angår m ng e e

mødekommelse af ansøg inger og nedsætte se af i forve en givne bevi li

handicapkompenserende ydelser er 'kke omfatte af det komm nale se

Kommunen må kke vælge et utils rækkeligt 'lbud Afgørende r omy e

kompenserer a dicappet - ellers lever den ikke op til love sf rmål.

° Mange klagesag r, som bliver hjemvistt l kommuner e, som en e 'kk h

h emvisn ngen el er på nyt æffer en forkert, g nogle gange den samme a

Mange s ge h mvises pga sagsbeha l ngs e] og imens ven er fam lier

hvis Ankestyre sen bare jemviser, men ikke samtidig ophæver afgøre ser

mennesk lige o kos ninger er store, ikke min t grundet de lange

sagsbehandlings ider i Ankestyrelsen. Mens sagen behandle ,uanset 0m de

kommunen e le iAnkestyrelsen, ven er famil erne de evi ling. Det stø s

ds tes ba net for, som ikke får den træning det har rug for

e ebarnets me mmer har fø flere retssage om nsvarspådrage de forho d ra

deres omm nes side l en af disse sager er både byret og andsret kommet frem til, at

komm nen har handlet ansvarspådragende og derfor skulle betale erstatning t'l familie

Ifølge H ebar e s adv kat, va det tydeligt, at der var handlet ansvarspådragende. De

a gva ige re ssag ha dlede bl a. om, hvorvidt familien var berettiget til at få erstattet e

udg f er fam ie havde haft som en nødvendig fø ge a , at fam lien var nødsaget til at

op øge en advoka or at håndtere sagsbehandlingen i kommunen og fa sagen "kørt på

re e spor'. Diss udgifter fik familien erstattet, men familien kunne ikke å erstattet den

ber'gelse s rn kommunen havde fået, mens en afgørelse havde været for ert igennem 1 V2

år. Det sky dtes at familie ikke havde haft noget "tab", da familien ikke havde kunnet

ægge pengene ud H'ernebarnets advokat kalder derfor dommen for "ha du penge så kan

du få - har u in e så kan du ga", for hvis familien havde agt ud - ville re ten havde

tilkendt dem ersta ni gen, som kommunen skulle betale. Dette er ige et eksempe på den

socia e s aevhed i loven.

For at p o lemerne a b ve øs ,ska det utvetydigt fremgå afloven ger e udd eti

vejled in en

- At h mmetræning er ét ti bud blandt flere, som en familie har ret t' at væ ge

kommu n ska accepte e fami 'ens valg af hjemmetræn ng, hvis de overord

fo b vil ing afh emmetræning er opfyldt' At træningen fremmer ba nets ta

tri se og imødekommer barnets e ov* at foræl rene ka løfte opgaven, o

me oden er dokumenterbar.

- At g d endte me der skal bevi ges uden at delel menter tages ud af metod

Hjer eba net foreslår at de godkend e me oder der er træne efte imange

nd vej edni gen.

eau

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Bjarne-barne! - Landsforeningen tur forældre. der hlemmetmner deres børn med hjerneskade

° At kommunerne skal undgå at gøre administrationen af hjemmetræningsordningen

mere omstændighed end nødvendigt. De administrative byrder på familierne belaster

både kommunen og familierne i sidste ende.

- At en klage over en kommunes afgørelse - når familien ved afgørelsen fratages en

bevilling, som de har haft i en periode forud for afgørelsen - skal tillægges opsættende

virkning, således at status quo bevares i klageperioden, så der ikke sker uopsættelig

skade på barnet, hvis træningen ændres eller standses. Herved bortfalder også en del

af kommunernes incitament til at træffe forkerte afgørelser - hvis de ikke kan opnå en

berigelse, men kun unødigt besvær for alle parter, vil de derimod have incitament til at

træffe korrekte afgørelser.

*Hjernebarnet vil gerne knytte en vigtig kommentar til dette overordnede krav i lovgivningen:

"At træningen fremmer barnets tarv og trivsel og imødekommer barnets behov".

lntet barn skal udsættes for nogen form for træning eller behandling, som ikke fremmer dets

tarv, trivsel og behov. Dog er der ingen, heller ikke sundhedsfagligt personale, som møder

barnet, der på forhånd kan vurdere om det traditionelle behandlingstilbud eller

hjemmetræning vil fremme et barns tarv, trivsel og behov. Det kan først vurderes, når barnet

har været i tilbuddet i en periode. Der er ingen lovmæssige krav om, at de øvrige kommunale

tilbud til børn med særlige behov skal vurderes afsundhedsfagligt personale, inden barnet

visiteres til tilbuddet. Dette vil udelukkende gælde for hjemmetræning.

Hjernebarnet vil derfor understrege behovet for, at det utvetydigt fremgår af loven, at der

ikke på forhånd kan gives afslag på hjemmetræning med den begrundelse, at en metode ikke

fremmer et barns tarv, trivsel og behov. Det skal naturligvis stadig være muligt at stoppe eller

give afslag på at fortsætte en træningsmetode eller hjemmetræning, hvis det efter en periode

kan dokumenteres, at barnets tarv, trivsel og behov ikke fremmes.

Hvis det ikke fremgår utvetydigt afloven, vil det være alt for nemt for kommuner, der ikke

ønsker hjemmetrænende børn - at give afslag med den -ikke dokumenterede - begrundelse,

at hjemmetræning efter den valgte metode ikke vil fremme barnets tarv, trivsel eller behov.

0g resultatet vil være alt for mange sager i Ankestyrelsen om afslag på bevilling af

hjemmetræning. Derfor bør ordlyden i lovforslagets stk. 1, nr. 1, ændres, da det ikke på

forhånd kan vurderes, at træningen ikke fremmer barnets udvikling. Hjernebarnet foreslår

følgende ændring: "Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og

imødekommer barnets eller den unges behov. Når en ansøgning om hjemmetræning

behandles, kan man ikke på forhånd afgøre at hjemmetræning, eller en konkret metode, ikke

vil fremme barnets eller den unges tarv, trivsel og ikke vil imødekomme barnets eller den

unges behov. Kommunen kan derfor ikke give afslag på hjemmetræning med denne

begrundelse".

Hjernebarnets advokat har påpeget, at for år tilbage var der det problem på

gældsaneringsområdet, at det afhang af, hvor i landet man boede, om man kunne få en

gældssanering. Det var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og derfor ændrede man reglerne,

så der blev mere lighed landet over. Det samme gør sig gældende på hjemmetrænings-

området, hvor mulighederne for hjemmetræning er afhængig af, hvilken kommune man bor i,

jf. case beskrivelse om sammenligning af hjemmetræning i Rudersdal og København.

lllcmcharnct v. Fonnand Erlca Krummellndc Guam larsen. Rahbek: Allé 11 3. 1 4 Klbclmvn V 9

CVR 31 D3 63 33 Mobil telefon 28 11 04 55 mall lurmandelhlemebarnendk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

u.. aux

amin.,

mo c

E95:

være udtryk for tider,

rtighedsprincip af

en i

l ernelnrnel - Lands arenlngen for rarzldre. de mmetrzner deres h m med hlcmeskade

:umE

E o :Ew :m

m.. ...E Æ

m.. a _

= ..

um .E

ma:

. .u

En vrevl

polit sk

pr eme

H r eb r

ska

sbh

sk l

Illcrnchamut v. Formand Erlca rummcnmlc Gaar larsc .Rahhcks Allé 11.12.1749 Køln.- Invn V

CVR 32 G3 63 33 Muh telefon 28 11 04 55 mai lnvmand@hjemehamel iik

mulighed for at forbedre loven og adm'nistrati0n af loven, og det vil være

kke at løse de store og veldokumenterede retssikkerhedsmæssige

metræningsordningen i forbindelse med denne ovrevision

or pfordre ministeren og alle o dfø ere om at løfte dette ansvar:

lo ion er en

i nsvarligt l

obl med hjem

je n e v l derf

fæ les

2. Sag e andlingstiden

D ter pri cip for god orvaltningsskik, at sagsbehandlingstide skal

m er ceptable for borgere l etssikkerhedsloven er fastsat et hu

nsyn borgere det kende egner desværre ikke sagsbehandl'ng

j mm ræningss g r jf. nedenfor.

E arn med sæ i e behov ar brug for en tidlig og vedvarende indsa s hvilket kræver

handling - derfor r det ødelægge de for barnets tarv, rivse og beho når kommune

forhal r og trænerer sagsbehandlingen ' hjemmetrænings agerne - bå e ved bev'llinge

løben e U over barnets mistrivse skaber langvarige sagsb and ingstider dår ig livsk

for amil erne i ventetiden med ud alt økonomisk og følelsesmæssig utryghed. For at hel

famili a trives, skal sagsbehandlingstiderne ho des å et m n'mum. E dårlig star i

møde em familie og kommune betyder, at det frem id ge samarbejde bli er svæk

et har ng n gavn af.

Hierneb n har løben dok men ere ,at sagsbehandlingen i kommunerne er under al

k l ik, og at kommun n e r me ig lang tid om at behandle fam'liernes a søgninger om

h emmet æ ing.

lge H rnebarne medl su dersøgel e udført i juni 2014 blandt 71 hjemmetr ende

mil' e agsbeh ndlin stiderne (t'dsrummet mellem kommunens modtagelse

sø g m 'em t æ ingt l kommunen træffer afgøre se i sagen):

o 0-3 måneder for 30 % af familierne,

o -6 åneder o 25 % af fam lierne,

- 7- 2 må eder fo 30 % af fami ierne, og

- længe e e d 1 år or 15 % a familierne.

er øgels nv's r s ørs ede e affamilierne, nemlig 70 % dsætt sf ru dve igt

nge a sbehand in stider på mere e d 3 måneder.

l orbinde emed fo andli gerne om den politiske aftale om jemmetræn g f ø nmed

særlige hov, va de b ed en'g ed om at der skulle gøre noget ved

s gsbeh nd ngstider e. l afta etekste står 'Aftaleparterne indskærper overfor

mmu erne vigtigheden a at s kre en hurtig sagsbehandling, herunder en rett ig

nnem øre se a de børnefag ge ndersøgelser.' Desvær e fremgår denne politiske intention

ke a l vforslagets afsnit 2.2 3. Det er Hje nebarnets e f ing, at hvis ndskærpelsen ikke

emgå afl vteks en, vil den k m unale praksis fortsæ te uændret.

å.

gnu.:

e at,

_=.. m hm

= nu

.hm u.

æn

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Illemehamet - Landsfnrcnlngen fur forældre. der hlemmutræner deres him med Memeskade

foræ

h em

fr d

for k

Detf

almin

om h

Iuemebnrnerv Formand Erlr.: Krummellnde Garam-larsen. Rnhhcks Allé 11, 3.2.1749 Køhchavn V

CVR 32 03 63 33 Mobil telelon 2B 11 04 55 mail: [email protected]

Det er derfor vigtigt at sikre, at den politiske intention bringes i overensstemmelse med

lovteksten, nu hvor reglerne om hjemmetræning er under revidering.

Hjernebarnet foreslår, at det gøres til et krav i servicelovens § 32, at kommunerne giver

endeligt svar på en ansøgning om hjemmetræning inden for en periode på 3 måneder.

En stor andel familier, nemlig 30 %, får allerede svar fra kommunerne på deres ansøgninger

om hjemmetræning inden for 3 måneder. Det er derfor en realistisk tidshorisont, som alle

kommuner bør leve op til.

Vage eller manglende formuleringer om sagsbehandlingstider vil ikke være godt for barnets

tarv, trivsel og behov, som politikerne er så optagede af. Hjernebarnet frygter, at børnenes tid

fortsat vil blive spildt pga. alt for lange sagsbehandlingstider, jf. case beskrivelse fra Gladsaxe,

hvor en familie venter på 60. måned (S ÅR!) på en endelig hjemmetræningsbevilling, trods det

at Ankestyrelsen i november 2014 gav forældrene ret i, at kommunenil bevilge dem

hjemmetræning.

Den rigtige løsning er at sætte et loft over sagsbehandlingstiden, så kommunerne ikke er i

tvivl om, hvad de skal leve op til. Som Hjernebarnet har dokumenteret, er de menneskelige

omkostninger helt urimelige, når sagsbehandlingstiderne er for lange.

3. Retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-18 år

Retten til at hjemmeundervise sit barn er en grundlovssikret ret og fremgår af grundlovens §

76. Hjemmeundervisning reguleres i friskoleloven, og ikke i folkeskoleloven. som der

fejlagtigt har været skævet til i mange kommuner, ved fastsættelsen af de timer, som

fratrækkes i den tabte arbejdsfortjeneste, når et barn, der hjemmetrænes, bliver

undervisningspligtigt og derfor Qgá hjemmeundervises.

Friskoleloven indeholder intet om timetal. Af denne lov fremgår, at den hjemmeundervisende

orælder selv vælger form og omfang. Dvs. at ingen, som fører tilsyn med et barn som

jemmeundervises, kan kræve, hvor man e timer barnet skal undervises. Kravet er et mål-

rav, dvs. et krav til, hvad barnet skal kunne. Kravet skal svare til det et barn kan efter

ndervisning i folkeskolen, hvilket altid vil være kraftigt influeret af barnets evner.

vs. at forældre, som hjemmeunderviser deres børn, men ikke samtidig har et barn, som de

e metræner, fuldstændigt frit vælger om de vil undervise barneti 1 eller 7 timer om dagen,

e er altså på ingen måde underlagt et bestemt timetal. Det er dybt diskriminerende og

er, at kommunerne har indført en ulovlig praksis, som alene omfatter hjemmetrænende

Idre. Alt tyder på, at kommunernes formål med denne praksis, er at spare penge på

j metræningsområdet. Tvinger man forældrene til at stoppe hjemmetræning grundet

a rag i tabt arbejdsfortjeneste, har Hjernebarnet dokumenteret at det ikke er en besparelse

ommunerne, da børnene skal bevilges et undervisningstilbud i stedet, og det er dyrere.

remgår af lovforslaget, at kommunerne skal inddrage Undervisningsministeriets

delige regler for undervisning. Samtidig vil man skrive ind i servicelovens bestemmelse

jemmetræning, at det ikke kan lade sig gøre at få tabt arbejdsfortjeneste, hvis der

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

m.. =>o SE

utww »E mm

. .$35

Lo... m

m=m _ Eon å.: .m

Hjemehamet lzndslurenlngcn ur urzldre der hlemmelrznerdereshnm med [urneskade

h.- m. n nel v. Formand E lm K ummcllndo. Guru-larsen. Rahbek: Allé 11. 3. 2,1749 Køhchavn V

CVR 31 03 63 33 Mall l le :Ion 2B 11 0d S5 mail faImaudQhJemeBameLrIk

reducere timern

ver man højt og

or timer, som d

hvis man bruger

sagt, a man vil,

a edning til sa store

bld

ti'

l kommunen

s ses i Skive

n i tabt

ikke er pa tabt

ug trods det at børn kun g

r eneste time for time. l skolere

tbetyderl de Heste tilfælde,

oraeldrene end de selv bevilg

s'ældent mere end 9 timer f.

e rækker den hjemmetrænende

me nderviser arnet.

hjemmeundervises. Det betyder, t man gi r ko munern en tydeli

henseender er i strid med gældende lov.

Man skriver i bemærkningerne, at kom ne ne ikke automatisk kan

tabt arbejdsfortjeneste fordi der hjemmeundervises og samtidig skri

selve lovteksten i stk. 5, at der ikke kan gives bt arbejdsfortjeneste f

hjemmeundervises i.

Eftersom alle børn skal undervises, v'l d au oma isk medføre en reduktion,

denne ulovlige praksis. Dvs. at i ste et fo at ;æ pe amilierne, som man har

gør man det nu legalt og blåstempler den ov ige praksis, som har givet nl

problemer med at få hjemmetræningen t'l a fungere

Hjernebarnets advokat har taget kontakt i Underv's i gsministenet i for 'n el

høringssvar, hvor ovenstående er blevet mundtl gt bekræftet. Hjernebar et h r

på et skriftligt svar. Det har ikke været muligt nden for høringsfr s en, en vi bli

eftersendt.

Det giver Hjernebarnet anledning i bekymr ng tSocialministeriet ikke har inddra

Undervisningsministeriets 'nput ved darbe delsen f lovforslaget. Hjernebarnet er

med, at Undervisningsministeriet har de tage ' bejde med den politiske aftale, og

desuden en repræsen ant d t ekspert ør ngen d. 29. septem er 2015

Hjernebarnets advokat ha or re 'ngen opmærksom på, a Hø esterets dom af 19. august

2014 er resu tatet af en civi sag vor Højestere kun har unnet tage stilling til hvad der var

g ort gældende under sagen, og hv r de forhold a hjemmeun ervisning finder sted i henhold

ti friskoleloven, slet ikke var en el a sagen Højes eretsdommen (mis)bruges derfor i den

grad som led i kommu er es og åbe bart også Ankestyre sens pri cipafgørelse nr. 69-14

grundlovsstridige praksis i at indskræn e h emme rænende foræ dres ret til tabt

arbejdsfortjeneste.

Det helt centrale problem indti nu har været t kommu erne fratrækker d

hjemmetrænende foræ der tabt arbej sfortjenest ,svarende t l det timeta

mener barnet skal undervises i Det mest ekstreme ti fæ de af denne praksi

kommune, hvor en fuldtidshjemm ænende mor æ kes 30 'mer om uge

arbejdsfortjeneste, selvom hun je me ræner si arn på fu dtid. Far som

arbejdsfor jeneste, hjemmeu erviser barne

Desuden trækker de tabt rbe dsfortjenes e for al e årets 52

skole i 40 uger. Kommunerne rækker ogsa tab arbejdsfo t.

tæller man i klokketimer, som er å 45 m n tte s varighed. De

kommunerne kræver flere mer l h e me ndervis ing a f

når et barn undervises i hj mmet af kommune Her bev lges

U dervisningsmin'sterie ve ledning om specialunderv sn n

Nogen fâ kommuner har v g en lovlig praks's hvor de ikk t

forælderitabt arbejdsfor eneste, år ena den person jem

“kl

er.

...o

35m:

uuzuxwn

.um

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.EI

lllemehamel - landsforeningen fur forældre. der hlemmelrzner deres him med Memeskade

Hjernebarnet er bekymret for følgende formulering i 2.3.3 Den foreslåede ordning:

"Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, at når et barn når skolealderen, vil det ofte

også medføre et behov for at genoverveje om hidtidige hjemmetræningsordning tilgodeser

barnets behov, uanset om barnet undervises i skolen eller i hjemmet". Ovenstående er

bekymrende fordi:

- En gruppe af de hjemmetrænende børn har ikke opnået deres fulde potentiale med

hjemmetræningsprogrammet, når de bliver undervisningspligtige og har derfor stadig

brug for træning

- En anden gruppe af de hjemmetrænende børn vil hele livet været dybt afhængige af

træning for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer

- En tredje gruppe af de hjemmetrænende børn er så sårbare, at der ikke ñndes et

undervisningstilbud til dem i det kommunale system. Presses de ud i skolesystemet, vil

de i værste færd dø.

Det er ødelæggende for børn med særlige behov, når de sammenlignes med børn uden særlige

behov og skal følge det system, der er tilrettelagt til dem. Et barn med særlige behov er ikke

nødvendigvis undervisningsparat, blot fordi det når den undervisningspligtige alder. Selvom

barnet er undervisningsparat, er det ikke nødvendigvis parat til undervisning i en skoleklasse,

men har optimale forhold i en 1-1 undervisningssituation. Derfor er det ikke usædvanligt:

' At børn med særlige behov bliver undervisningsudsat i 1 - 2 år

- At forældre vælger hjemmeundervisning.

Det er ikke en ny praksis, at genvurdere hjemmetræningsordningen, når barnet bliver

undervisningspligtigt. Det gør alle kommuner. Desværre oplever mange forældre i den

forbindelse, at kommunerne træffer afgørelser, som forhindrer muligheden for at

hjemmetræne et undervisningspligtigt barn. Eksempler herpå er:

' Hvis barnet ikke kan holde til at gå i skole af helbredsmæssige årsager, vurderer

kommunen, at det heller ikke kan holde til hjemmetræning

° Barnet må højst hjemmetrænes og hjemmeundervises i 7,4 timer pr. dag, trods det, at

forældrene kan dokumentere at barnet er vågent i min. 12 - 14 timer i døgnet. Et barn

med særlige behov proñterer sjældent afat bliver overladt til sig selv og har brug for

meningsfulde aktiviteter faciliteret af en voksen i alle dets vågne timer

- Det hjemmetrænende barn må ikke hjemmetrænes eller hjemmeundervises i

weekender og/eller efter kl. 16.00 på hverdage. Selvom flere forældre har fået

medhold i Ankestyrelsen, når dette er anket. så tager det som bekendt mange måneder

og nogen gange år at få afgjort sin sag i Ankestyrelsen.

- En kommune har ikke et relevant undervisningstilbud til barnet og alene af den årsag

hjemmeundervises barnet. Mor, der modtager tabt arbejdsfortjeneste for

hjemmetræning, hjemmeunderviser ikke, og alligevel trækkes mor i tabt

arbejdsfortjeneste.

Nogle forældre ønsker at kombinere hjemmetræning med at barnet går i skole. Det har

desværre vist sig, at også det kan være et stort problem. Her forvalter kommunerne også

meget forskelligt. Nogle kommuner tolker, at hvis den pågældende skole hører under

Folkeskoleloven, så skal man følge minimumstimetallet, da det er en heldagsskole. Det

betyder de facto at man ikke kan kombinere skole og hjemmetræning, da man går i skole hele

lcmcbamcrmFormand Er! Krumm llml nam Lus n Rahbcksltll 11 , 1 4 Køhehavnv

CVR 32 03 E3 33 Mob le el n 28 11M 55 ma formand hemeharn (dl:

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

u..

uhm

. G r r c s: ll

CVR 310353 33 Mobil telelun za 110455 mii lormand@h]e nehametnk

lllerneha Landsforeningen nr forældre. de emmztrzner deres him med h crneskade

:SE

dagen. Man kan alene få bevilg en komb nationsor mg a hel edsmæssige årsager, fx hvis

barnet ikke kan tåle en hel s oledag. 0g er går nogen ko m er skr dte videre og

konkluderer, at hvis ikke bar et ik kan holde t la gå kole a helbredsmæssige årsager,

kan det heller ikke holde til hjem et æning. Hvis skolen derimo hør r u der friskoleloven,

så kan man godt få et kombinations ilb d Nog e ommune tvi ger barnet 1 skole på fuldtid,

da de ikke vil bevilge et delti til ud a ø on m ske rsager et give ingen mening.

l nogle kommuner bevilger ma ude proble er kombi ati nstilbud anset om barnet er

visiteret til en folkeskole ell r en f isko e Også her ses de a det afhænger af, hvilken

kommune man bor i, om barn ts tarv, trivsel g behov fremmes

Hjernebarnet forudser, at formule inge a stk. 5 i lovforslaget vil medføre status quo, hvor

alle kommunerne vælger deres egen praks's, hvilket vil me fø e år med fo tolkningstvister,

og reelt forhindre familier me børn en underv'sn'ngs gtige alder' at hjemmetræne,

bortsat fra de økonomisk velstil ede amil er, som selv an ñna siere tabet af tabt

arbejdsfortjeneste. Hjerneba net er overbevist om at det ikke er den po Itiske intention at

skabe en lov, der er så socialt skæv. He udove må det være l alles interesse, at der ryddes op

på det her område i forbindelse med ovrevisionen

Hvis man fastholder, at der kun kan ydes ta t arbejdsfo eneste il en jemmetrænende

forælder til et hjemmetrænende og hjemmeunderv's barn, hv s en anden person end den

hjemm trænen e fo æ der underviser, diskr mineres e lige De kan 'kke nødvendigvis dele

hjem etræm g og jemmeundervisnmg med en anden person

ter n absolut nø v dighed, at stk. 5 omformuleres, så den a spe le de politiske

in ention om at man naturligvis skal modtage fuld tabt arbejds ortjeneste, når man

h emme ræn it bar på fuldtid, også når barnet hjemme ndervises Den nye formu ering

vil også sikre at oven overholdes.

Hje nebarnet fore lå erfor,at§ 32, stk 5 ændres så de bliver tydelig a når en

hjemm t aem gsor ni gfortsætter uændret som suppleme ttl(hjem e)un ervis inga

barnet, etyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter

uæ dret.

Hjern ba net hilse vel omment, at det skrives ind i reg erne,a der fr mover skal udmåles

tabt arbe sfor jeneste or andre forhold grundet barnets handicap end h emmet æning

4. Retten til at få dækket familiens udgifter til hjemmetrænmg

Hjerne ar e ser meget positivt på det politiske ønske om at forenkle rammerne or

økonom sk s ø te i hjemmetræning Det vil være en hjælp fo både kommuner og

hjemmetræ ende fami er

Siden i ra ttrædelsen a hjemmetræningsordningen i 2008 har det væ et gældende, at

familier k nne få dækket dokumenterede udlæg til hjemmetræn' gen. Heldigvis har de

været praksis ' mange kommuner at betale et conto beløb ' 12 ater med udgangspun t i et

årligt hjemme ræ ' gsbudget udarbejdet af familien. Nogle kommu er har dog fast oldt a

Ijcmcharuc v Formand Er ra Krummcllndu aa n la s n Rallh ksll é 11. 3.2 1749 Køln-havn V

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Illemehamrt - Landsfurenlngcn fur forældre. der lllemmelræncr deres burn med hjerneskade

betale for dokumenterede udlæg løbende, hvilket er administrativt tungt for både familien og

kommunen. Da et hjemmetræningsbudget er på max. 588.443 kr. (2015 niveau), så er det ofte

store beløb en hjemmetrænende familie skal lægge ud for, inden de får dækket udgifterne af

kommunerne. Adskillige familier i Hjernebarnet har permanent udlæg på 50.000 til 60.000 kr.

Andre familier kæmper en evig kamp for at få kommunen til at dække de godkendte og

dokumenterede udlæg. Den værste sag er fra Køge, hvor en enlig mor ikke har fået dækket

udlægi halvandet år, jf. case beskrivelse nr. 2 fra Køge.

Det er indlysende, at denne praksis medfører, at hjemmetræning kun er muligt for økonomisk

velstillede familier. Eller for familier som kan låne penge afbanken, familien eller venner.

Dette er ikke rimeligt, og Hjernebarnet tvivler på, at det har været den politiske intention at

skabe en så socialt skæv lov.

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at der kan indgås aftale om at udbetale et fast

beløb til dækning af udgifterne. Men Hjernebarnet betragter det som problematisk, at begge

parter skal være enige. Det vil i værste tilfælde betyde, at de kommuner, som trækker alle

udbetalinger i langdrag eller i årevis undlader at betale for godkendte og dokumenterede

udlæg, kan sige nej til at indgå en aftale og fortsætte med at skubbe udgifterne til at dække

familiens udlæg ud i fremtiden.

Med udgangspunkt i den sociale skævhed, der er indbygget i loven, som er beskrevet ovenfor,

vil den eneste rimelige løsning være at skrive ind i loven, at hjemmetræningsbudgettet skal

finansieres ved a conto udbetalinger, fx i 12 rater med udgangspunkt i et årligt budget fra

familien. Alternativt vil Hjernebarnet anbefale, at der i loven står, at hvis familien - fx pga. af

deres økonomiske situation - ønsker a conto udbetalinger, så skal kommunen bevilge det. l

værste fald kan det medføre, at en velfungerende hjemmetræningsordning. som fremmer

barnets tarv, trivsel og behov, må opgives, fordi forældrene ikke har råd til at lægge ud for

udgifterne.

Hjernebarnet har dokumenteret, at der er kommuner, som ikke vil bevilge hjælp til hjælpere,

til konkrete nødvendige træningsredskaber eller til delelementer af et program fra en ellers

godkendt metode. Hjernebarnet er derfor bekymret over, at der ikke i lovforslaget er

strammet op i formuleringerne omkring denne ret.

Herudover har Hjernebarnet påpeget, at det giver gnidninger i samarbejdet og ankesager, når

spørgsmålet om, hvad der er "nødvendigt" for at gennemføre træningen skal drøftes igen og

igen i nogle kommuner. For spørgsmålet er, hvem der har bemyndigelsen til at vurdere, hvad

der er nødvendigt. Er det kommunen, er det familien eller er det metodeudbyderen? Det er

Hjernebarnets holdning, at det som udgangspunkt er metodeudbyderen, der ved, hvad der er

nødvendigt, og at indstillinger derfra skal bevilges, så længe udgifterne ligger inden for loftet

for hjemmetræningsbudgettet. Metodeudbyderen har ingen økonomisk interesse i at foreslå

indkøb af materialer eller træningsredskaber, som barnet ikke har brug for, da disse ikke

købes hos metodeudbyderen, men hos andre forhandlere på markedet.

Derudover giver det ikke mening at foretage en konkret individuel vurdering i forhold til

hvert delelement, når man har bevilget en konkret træning bestående af mange delelementer.

Hjemmetræningsmetoder er holistiske metoder, hvor programmets delelementer er

Icrncharnctv Formand rlrn krumme ind GunrmL-Irsen, Rnhh All 11 ,1749 KøbehavnV

CVR 32 O3 E3 33 Muh te elon: 2B 11 04 - ma I: InrIIIandQMJemebJmeLA

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

..v

H emehamel- Landsforeningen fu forældre. der hlcmmelraner deres horn med hjerneskade

l lerne-harm: v. Far a d E rn rummcllndc Guam-La en, Rahbcks Allé 11. 3. Z. 749 Kubnhnv

R 32 03 E3 33 Mobil te :fan 2! 11 04 55 mal Inrmandélhlemeharnennk

sammensat, så de u derby ger og supplerer hinanden. Og derfor giver det ikke mening, og

der kan 'kke forven es udviklingsresultater fra et barn, som fx træner efter FHC-metoden, hvis

de elementerne kryb og kr vl tages ud af programmet. Dette er naturligvis også forklaringen

på, at langt de fleste familier, uanset deres økonomisk formåen, gør alt for selv at finansiere de

de e af træningsmetoderne, som kommunerne ikke finder nødvendige.

Der er et politisk ønske om at forenkle reglerne om bevilling af hjemmetræning og dækning af

udgifterne forbundet me ræningen og dermed gøre ordningen mindre ressourcekrævende

for både familierne og kommunerne. For at realisere det ønske vil det være helt naturligt at

starte med nødvendighedsbegrebet, som enten bør fjernes eller præciseres som foreslået

oven or. Der e som minimum behov for at præcisere nødvendighedsbegrebet for at sikre, at

begrebet ikke fortolkes vilkårligt i kommunerne til skade for familiernes retssikkerhed og

barnets tarv trivsel og behov. Det må ikke være kommunens konkrete vurdering, der er

afgø ende for, om t æningsredskabet er nødvendigt. Hjernebarnet vil derfor foreslå, at det

skrives ind i oven at hvis metodeudbyderen anbefaler fx et træningsredskab eller andet til at

gennemføre træningen, så kan kommunen betragte det som nødvendigt.

5. Inddragelse af' sundhedsfaglige kompetencer

H'ernebarnet støtter ønsket om at inddrage sundhedsfaglige kompetencer i kommunernes

arbejde med hjemmetræning. l øvrigt er det Hjernebarnets erfaring, at dette allerede sker i

mange kommuner. inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer hænger godt sammen med

Hjernebarnets ønske om et øget samarbejde og øget ge si ig forståelse mellem

h em etræningsudbyderne og det sundhedsfaglige personale i det danske

behandlingssystem. Men det er problematisk, når sundhedsfagligt personale skal vurdere, om

en træningsmetode er brugbar, eller skal vurdere omfanget af eller formålet med konkrete

træni gse ementer, som fx at krybe og kravle. Der er i dag flere forskellige behandlings- og

træningssparadigmer i spil. Fx de traditionelle behandlings - og træningsparadigmer, som

tilby s i kommunerne med udgangspunkt i fysioterapi, ergoterapi, talepædagogik og

spec alpædagogik, og fx det neurologiske træningssparadigme, som tager udgangspunkt i

hjernens plasticitet, fx FHC-metoden og Feuerstein-metoden.

Når repræsentanter fra et behandlings/træningsparadigme vurderer relevansen af konkrete

delele en er i et andet behandlings/træningsparadigme, sa må det betragtes som

sandsynligt, at vurderingen ikke altid vil være objektiv og dermed rimelig, da læger og

terapeuter kke har de nødvendige forudsætninger for at vurdere det modsatte og

kon ur erende træningsparadigme Fx er det en forudsæt ing at have kendskab til hjernen,

h er ens opbygning og udvikling for at forstå behovet for fx at krybe, kravle og lugte - helt

afgøre de og centrale elementer i træningsmetoden fra FHC-metoden. Det er absurd og

ur melig fortsat at drøfte om det er farligt at krybe og kravle længere distancer, ligesom børn

med en normal udvikling gør, da danske hjemmetrænende børn har gjort netop det med deres

træningsp ogrammer fra fx FHC-metoden med bemærkelsesværdigt gode resultater siden

1999, vor de første hjemmetrænende børn begyndte at træne efter lAHP-metoden. Nøjagtig

de samme indvendinger gør sig gældende med bindevævsmassagen i ABR-metoden, som en

æge eller terapeut ingen forudsætninger har for at v rdere relevansen af, men som er

praktiseret i Danmark gennem 13 år med bemærkelsesværdigt gode resultater og ingen

skader.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlemehamel - Landsforeningen fur lnrzldre, der hlemmelrzner deres burn med hjemeskade

Hlernehnrnnl v Funnnnd Erlta Krummellnd: Gaarn Larsen. Rahbek: Allé 11.12.1749 Køhehnvn V

CVR 32 03 G3 33 - Moh|| lelelnn 1! 11 D4 55 mail lormandâhlemabamzt dk

Hjernebarnet ønsker derfor en forståelse for, at flere behandlings/træningsparadigmer er i

spil, og at forældrene i højere grad skal have mulighed for at vælge mellem disse paradigmer,

som er dokumenterbare og hviler på evidens. Det er en kendsgerning, at det traditionelle

behandlingstilbud med fysioterapi, ergoterapi, talepædagogik og Specialpædagogik ikke kan

dokumentere træningsresultaterne videnskabeligt, men hviler på erfaringer og evidens,

ligesom hjemmetræningsmetoderne.

Hjernebarnet er ekstremt bekymret for, at nedenstående formuleringer vil skabe yderligere

problemer med at få bevilget hjemmetræning med af kommunerne godkendte metoder, som

har været praktiseret i Danmark med bemærkelsesværdigt gode resultater og uden skader

siden opstart med hjemmetræning i 1999:

"Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere, om de

træningsmetoder, forældrene ønsker at anvende, indeholder fysiske, sundhedsfaglige

elementer. Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af

bevægelsesfunktioner, træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og

muskelstyrke (feks. som bøj og stræk af lemmer eller krybe-kravle øvelser) eller træning til

smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne sving og trampolinhop).

Kommunalbestyrelsen skal ligeledes vurdere, om der er behov for en sundhedsfaglig

vurdering af indhold, omfang og intensitet af træningen. Hvis dette er tilfældet, skal

kommunalbestyrelsen inddrage en person med relevante sundhedsfaglige kompetencer i

vurderingen af træningsmetoderne, så afgørelsen om godkendelsen kan ske pâ baggrund af

en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og

træningsindsats er til gavn for barnet eller den unge. Den sundhedsfaglige person vil skulle

bidrage med en vurdering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i træningen, blandt andet

med henblik på at sikre, at der ikke anvendes træningselementer, som sundhedsfagligt

vurderes at være enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte unge, eller som

kan anses for at være potentielt farlige for barnet eller den unge", jf. bemærkningerne til den

foreslåede § 32 a, stk. 3, 2. pkt.

"Den kommunale sundhedsperson vil også kunne bidrage med sundhedsfaglige vurderinger

af konkrete, sundhedsfaglige træningselementer og/eller redskaber, og vil kunne rådgive

sagsbehandlerne om, hvorvidt der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, fx

fra relevant speciallægeviden i forhold til at vurdere, om specifikke træningselementer kan

indgå som en del af træningen", jf. bemærkningerne til den foreslåede § 32 a, stk. 4, 2. pkt.

Der er intet der tyder på, at der er farlige elementer i de godkendte hjemmetræningsmetoder,

som har været praktiseret i Danmark igennem mange år: fx lAHP siden 1999, ABA siden 2000,

ABR siden 2003, FHC siden 2004 og ABM siden 2012. Der er skrevet flere tusinde

tilsynsrapporter og ikke én har påpeget mistrivsel eller skader på børn, som har trænet med

disse eller andre metoder. Tværtimod har hjemmetræningen med udgangspunkt i de

godkendte metoder reddet børns liv og øget deres udvikling og trivsel betydeligt, hvilket

tilsynsrapporterne vidner om. Det samme dokumenteres i Hjernebarnets bog udgivet i maj

2015, hvor 29 familier fortæller om deres børns udvikling og trivsel med hjemmetræning. Der

er flere familier i bogen, som havde døende børn, som blev reddet af hjemmetræningen.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

_ = Eu

h u =__

ago å.

._ =

E _._ ç

Hlemchamet › Landsforeningen for [nrzldrc der hlemmelrzner deres horn med hlerncskade

luurnuharuçt v. Formand Erlm Krummul Onani-larsen. Ka Ihcks Allé 1.3 2 1749 Kuhchavn V

R 31 03 63 33 Mobil elelun 28 11 04 55 m IoImJndQhIerneBarnet dk

er er

k mening, og

forklaringen

at finansiere de

kke

glige

e med

evet b

art helbred,

ssystem, og

ede det

t og øge

ager. 0g v1

ikkerhed

1 ses afi det

børn og

'gten viser,

er Dete

syste

d n r g å p f t sbehandlere, der er usikre på

0 k n to l e ente f en kryb og kravl i FHC-metoden.

r n to n vikling og trivsel og ingen

vi r, da m n nde familie, der fx træner efter

, k he hv ementer ud af programmet:

k t metoden

ovenståe de fo muleri bneso or,a kommuner/sag

eng d e dtme de,kan pil de elem ruda meto ,fx

på rods af11 å s positiv erfari g med me de ,som viser ud

skader. Det lme føre flerea kesage en hjem etræ e

FHC-metoden un har to valgmu ig der lS der p lles delel

' At an e sagen med henblik på at få ov i a t æne hele

' Atstoppehjemm træ ng n e met e.

Hjemmet æn ngs eto er er ho is ske me 0d ,hvorp ogrammets delelement

sammensa så de underbygg og supp erer h nanden 0g der or giver deti ke

der kan i k forve tes udvik ngsresul ater fra et bar som fx træner FHC vis

deleleme terne kryb og kravl tages ud af rogramm t Dette er natu ligv s også

på, a langt de fleste famil er uanset d res konom sk formåe gør a t fo selv

dele aftræningsmetoderne om 0mm ern ik e nder det nø vend g at dæ

Hjernebar et foreslår derfor at formu eringerne om inddragelse af su dhedsfa

kompe encer i love ilangt h jere grad tager dgangspunkt i de reelle erfa ing

hjemmet æn ng i Danmark siden 999, og at e m toder, der er go kendte og bl

mange år fl re af dem siden 1999 skr ves ind i oven e ler vejledninge .

Hjerneba net s øtter - som a l rede understreget - ddragelse af sundhe sfag ige

kompetenceri forbindelse med bevilli g og tilsyn afh emmetræningen, men peger på det

problematiske i at inddrage sundhedsfagligt pe sonale 1 vurderingen af allerede godkendte og

gennem mange år afprøvede metode som de ar eget begrænsede kompetencer t'l at

vurdere relevansen af. Samtidig vil Hjernebar et ge ne påpege det store og relevante behov

for ati ddrage sundhedsfaglige ko etenc i ilsynet med de hjemmetrænende børn. For

det sundhedsfaglige personale vil nat r gvis være i stand til at evaluere og vurdere det

hjemmetrænende barns trivse og udv kl g ef ert æning med en godken t meto e. 0g det

er helt afgørende for hjemmetraeninge s fremt d og or at udvikle samarbe det og den

gensidige forståelse mellem hjemmetraening udbyderne og det s dheds g ige persona e i

danske behandlingssystem

Herudover er de en kendsg i g, at h emmetræ en e bø n som ofte har et sårb

allerede følges intensivt f su dh dsfaglige kompetencer ' det danske behandling

dette understreger yderl ger at hvis en af de godkendte træningsmetoder skad

hjemmetrænende barn el er aemmede dets udv'kl|ng i stedet for at udvikle barne

barnets livskvalitet og trivsel så v'l e det med alt andsynlighed være blevet opd

det mod forven ning skul e ske for et arn i f emt' en, så v'l det med meget s or s

blive opdaget af en af de mange sundhe sfaglige e sone ,som barnet løb de t'l

danske behandlingssystem. Se Hjerne arnets vers'gt over 20 hjemmetrænende

deres møde med danske sundhe s ag 'ge personer løbet af det s'dste år. Oversi

alle børnene tilses mange gange l løbet af et ar af danske sundhedsfaglige person

derfor H ernebarnets pointe at der allerede er tils rækkeligt i syn med børnene

I ltr,

:m2

met

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lljernebamel - Landsforullngen fur forzldrr, der hlemmalræner deres børn med hlemeskade

mernebnmatv Formand Eric: Krummrllndc Guam Lusen. Ilalnbcks Alle 11. 3. 2 1749 Kahchavn V

CVR 32 03 53 33 Muhl! telefon ZR ll M 55 ma| lurmarldëhlemrbavnuhdk

Oversigt over møde med da

Hjernebarnet har udarbejdet

social- og sundhedsfaglige pe

af en lang række social- og su

kort eller lang tid, vil det vær

udvalgt. Børnene er spredt g

Ens for alle børnene er, at de

på, at barnet havde særlige b

hjemmetræne, nâr de er "ken

at man i godkendelsesfasen a

undervurdere et barn eller e

har trænet efter en metode i

trivsel, så vil det enten blive

mange fagpersoner, som bar

bekymringen.

En del af børnene på oversigt

HJERNE

BA RNET

10. december Z015

nske social- og sundhedsfaglige personer i 2015

denne oversigt, som viser 20 hjemmetrænende børns møde med

rsoner i 2015. Hjemmetrænende børn tilses løbende henover året

ndhedsfaglige personer. Hvad enten barnet har hjemmetrænet i

e virkeligheden for langt de fleste børn. Familierne er tilfældigt

eograñsk over hele landet.

er blevet tilset i behandlingssystemet siden man blev opmærksom

ehov. Ens for alle børn er også, at de først starter med at

dte" i systemet grundet deres særlige behov. Hjernebarnet mener,

fen hjemmetræningsmetode skal være pâpasselig med ikke at

n metode. Barnets livskvalitet og trivsel kan først måles, nâr barnet

et stykke tide. Hvis der er bekymringer for barnets livskvalitet og

opdaget i tilsynet med barn og familie, eller alternativt vil en af de

net er i kontakt med henover året, gøre opmærksom på

en træner efter FHC-metoden. Årsagen til, at deres besøg hos FHC

figurerer på oversigten, er, at der er en dansk læge tilknyttet FHC.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

un.z.

>_ um

Hlzmeharnet La ds! re ugen for forældre. der ømme rzner deres burn med hlemeskade

Barn fra Esbjerg ommune

januar

Ridefysioterapi x 4

Tilsyn med socialr" g' er og fysio erapeu fra specialrâdgiv 'ngen i Esb rg forb ndels med

hjemmetræmn

Tandlæge besøg

Besøg afspeciallaerer f a PP i or in else med hjemmeu dervisning

Februar

Ridefysioterapi x 4

Almindeligt sygeh stjek ved bø e æge

Marts

Ridefysioterapi x 5

Besøg af ergoterape - ilpasning af stol

Besøg af fysioterapeut som lave CPOP kontro

April

Ridefysioterapi x 3

CPOP kontrol på sygehus - øntgenbillede fo e ages, kontrol ved ortopæd, børnelæge og fysi erape

Maj

Ridefysioterapi x4-

Tandlæge besøg

Tilsynsbesøg med soc alrâ giver og fysioterapeutf a specalrådgivn ngen E bjergi forbinde se med

hjemmetræning

juni

Ridefysioterapi x 5

Besøg af al pædagog og ergoterapeut fra kommunikationscentret

Besøg afspecia ærer fra PPR i forbin else med h e meunde isning.

juli

Ridefysioterapi x 1

August

Ridefysioterap x 3

Besøg afergote aput - tilretni g fbadestol.

Telefonisk kontr med sygeplejerske fra Sydvest ysk syge us Opfølgning på genere tr vsel og sonde

September

Ridefysioterapi x 3

Tilsyns esøg med socialrådgiver og fysioterapeut f Special ådgivni gen i Esbjerg f rbinde se med

hjemmetræning

Oktober

idefysiote api x 4

Tandlægekontrol

November

R defys oterapi x 4

CPO kontrol på sygehus - røntgen lede

foretages kont ol ved ortopæd, børne æge og fysi er peut

December

Ridefysio erapi x 3

Tilsynsbesøg med socialrådgiver og fysiote apeut fra Specia rådg vningen i Es jerg i orbindelse med

hjemmetræning.

Barn fra Frederiksberg Kommune

januar

Fysioterapi x (klinik)

Talepæ agog x 1 (hjemme)

E goterapi x 1 (hjemme)

l jurnclm net v. Fo mand E Ita Krummcllndc Guam-larsen. Rahbek: Alle 11.3, 2 1749 Køhcllavn V

CVR 32 03 63 33 Mohi telefon 28 11 04 55 ma la mandêlhjernebamendk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lllemeharnet - Landsfurenlngen for fur-ældre. der hlemmelrzner deres burn med hjemeskaul:

sundhedsplejerske x 1 (hjemme)

Februar

Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1 (hjemme)

Ergoterapi x 1 (hjemme)

Synskonsulent x 1 (hjemme)

Talepædagog xl (hjemme)

Fysioterapi x 1 (klinik)

Marts

Læge, Vækst og reproduktionsklinikken på Rigshospitalet x 1

Tandlæge x 1 (klinik)

Ergoterapi x 1 (hjemme)

April

Talepædagog x 1 (hjemme)

Maj

Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1 (hjemme)

Ergoterapi x 1 (hjemme)

juni

Læge, Øjenklinikken på Rigshospitalet x 1

Talepædagog x 3 (hjemme)

Talepædagog x 1 (Karlstad sommerskole)

sundhedsplejerske x 1 (hjemme)

Tandlæge x 1 (klinik)

Neuropædiater og Ortopædkirurg i Neuropædiatrisk klinik på Rigshospitalet x 1

Juli

Talepædagog x 3 (Karlstad sommerskole)

August

Læge. Vækst og reproduktionsklinikken på Rigshospitalet x 1

Ergoterapi x 1 (hjemme)

Netværksmøde: talepædagog og ergoterapeut x 1

September

Tandlæge x 1 (klink)

sundhedsplejerske x 1 (hjemme)

Læge, Vækst og reproduktionsklinikken på Rigshospitalet x 1

Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1 (hjemme)

Ergotempi x 1 (hjemme)

Netværksmøde; talepædagog og ergoterapeut x 1

Oktober

Praktiserende læge vaccinationsprogram x 1 (klinik)

Talepædagog x 1(hjemme)

Ergoterapi x 1 (klinik)

November

Talepædagog x 1 (hjemme)

Netværksmøde; talepædagog og ergoterapeut x 1

Ergoterapi x 1 (hjemme)

Praktiserende læge 4- ârs undersøgelse x 1 (klinik)

December

Talepædagog x 1 (hjemme)

Opfølgning på hjemmetræning ved handicapkonsulent kommunen x 1 (hjemme)

Tandlæge x 1 (klinik)

Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1(hjemme)

Ergoterapi x 1 (hjemme)

Synskonsulent x 1 (hjemme)

sundhedsplejerske x 1 (hjemme)

lllcrneharnctv Formand Erlm Krummcllndc Guam Larsen Rahbek: All:.- 11.3. 2 1 49 Købchavn V

CVR 31 O3 63 33 Mobil telefon 2B ll 04 S5 mall IMmMIdQh ernebamet dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

._.

2...:...

...m .mc

I| mebarn t lzndsloren ugen for aræ dre. der hjemme rznrr dernes børn med hlemcskzde

man

sig

Barn fra Frederikshavn Kommune

januar

Natte- og morgenallastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage

Ride fysioterapi x 2

Fysioterapi (i hjemmet) x 3

Egen læge pga. skarlagensfeber

Februar

Natte- og morgenaflastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage

Ride fysioterapi x 2

Fysioterapi (i hjemmet) x 3

Egen læge pga. lungebetændelse

Besøg af synskonsulent

Besøg af talepædagog

Møde med 2 pædagoger, 1 lærer, 1 fysioterapeut, 1 psykolog og 1 socialrådgiver vedr. handleplan for

undervisning

Marts

Natte- og morgenaflastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage

Ride fysioterapi x 4

Fysioterapi (i hjemmet] x 3

Øjenlæge. kontrol

April

Natte- og morgenailastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage

Ride fysioterapi x 3

Fys oterapi i h e met) x 3

Besøg afsy skonsu en

Besøg aftal pæ gog

Maj

Natte- og morgena astning i hjemme ved ud annet ædag g lle dage

Ride fysioterapi x 4

Fysiote api [i hjemmet) x

luni

Natte- og orgenaflast g h e et ved uddannet pæd gog: alle dage

Ride fysio erap x 4

ysiote ap ( hjem et x 3

Bes g af ergoterapeut ved . jælp mid er

jul

Na te- og morgenafl stni g h emmet ved uddannet pædagog: alle dage

Fysioterapi h e met) x 3

August

Natte- og morgena astning i hjemmet ved u dann t pædagog: a le dage

Besøg fsynskonsulent

Fysioterapi [i hjemmet) x

E eps hos ita et F ladel g kontrol

September

ysioterapi [ h em et x 3

Bes g af ta epædagog

Besøg affysioterape fra omm en vedr t syn e hjemme ræning

Besøg afergoterapeut vedr h ælpem dler

Oktober

Natte- og morge aflastning i hjemme ved uddannet pædagog: a le dage

Fys oterap (i h emme ] x 3

Tandlæge kont ol

c :i e v. Fu mani! Erlri Kruinme ndeG aiu-La sen. Rnhbeks Alle 11,3,2 1749 Kubulia V

CVR 32 G3 63 33 M h'|l | I 2B 1104 55 I I aml@h]emehamel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

H|ernebamet - Landsforeningen [ur fnraeldre. der hlemmelraener deres barn med hlemeskzde

Iuernchamct v. Formand Erlca Krummcunde Guam-Larsen, Rahheks All: 11. 3, Z 1749 Købt-havn V

CVR 31 03 63 33 Mobil telefon 2B u 04 S5 man: formand@h]erneharnel.dk

Besøg af ergoterapeut og psykolog vedr. tilsyn med hjemmetræning

November

Natte- og morgenaflastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage

Fysioterapi [i hjemmet) x 3

Neuropædiatrisk team, Aalborg Sygehus, årlig kontrol

Besøg af fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver vedr. opfølgning på hjemmetræning

Barn fra Guldborgsund Kommune

Januar

Kontrol Næstved Sygehus

Appointment hos Family Ho

fysioterapeuter, psykolog m

Februar

Besøg fra ergoterapeut fra

Besøg fra socialrådgiver i fo

Kontrol besøg på Læbegan

Marts

Besøg fra kommunen ang

Opfølgningsbesøg pâ hje

Kommunalt Tegn til tale

Besøg fra synskonsulen

April

Kontrol pâ Rigshospita

Besøg fra synskonsulen

Maj

Møde med socialrâdgiv

Møde med kommunens

Besøg fra synskonsulen

pe Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

.fl.)

kommunen

rbindelse med hjemmetræning

e Centereti Hellerup

. bolig

mmetræning af2 x fysioterapeuter og 1 ergoterapeut fra kommunen

kursus af pædagog fra specialinstitutionen

t (Synscentralen Vordingborg]

let

t [Synscentralen Vordingborg)

er i kommunen ang. hjemmetræning

ergoterapeut ang. bolig.

t (Synscentralen Vordingborg)

luni

Kontrol pâ Rigshospitalet

Opfølgningsbesøg på hjemmetræning fra 2 x fysioterapeuter og 1 ergoterapeut

Egen læge og blodprøver i forhold til diætmad som følger af FHC hjemmetræning [til FHC's lægeteam)

juli

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog mil.)

August

Røntgen pâ Nykøbing F. Sygehus

September

Lokal ørelæge

Kontrol af hørelse på Gentofte Hospital

Tilsyn af hjemmetræning fra socialrådgiver i kommunen

Opfølgning pâ hjemmetræning afZ x fysioterapeuter og 1 ergoterapeut fra kommunen

Oktober

Blodprøver på Nykøbing F. Sygehus

Lokal ørelæge

November

Kontrol Næstved Sygehus

December

Specieltandlæge i Slagelse

Kontrolbesøg på Rigshospitalet

januar 2016

kontrolbesøg på Nykøbing F. Sygehus

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ll)

| s)

him

S: c

35:3 u

. = m..

o=E

»E

n..

emehar et Landsforeningen (or forældre. der hlcmmelrzncr deres ham med Me cslude

Barn He n ng Kommune

uar

Ride fys erapi x 4

Appoint e th s Fam y Ho e Center i Svendborg (fagpersoner: æge. diætist, orto æd og

pe ter psyko og m fl.

Februar

Ride fys ote ap x 3

Ri efys o erapi 4-

Besøg afergote apeut og le ende talekonsulent fra Herning Kommune (opfølg ing pa h'emmetræn n

April

Ride fysioterapi x 4

Besøg afsund edsp e erske og eamleder for Børn og Unge fra Herning Komm ne ( ilsyn med

metræning)

Maj

Ride fysioterapi x 4

juni

idefysi terapix4

Besøg a ergoterapeut og edende ta ekonsu ent fra Herni g Kommune (opfø gning pa hjemme ræn n

Besøg hos en ommunale ta dple e til control og tandrensning

juli

ppoin me hos mily ope Centeri Svendborg (fagpersoner læge, diætist ortopæd og

fysiotera euter. psykolog mil.)

August

Ride fysiote api x 4

Septembe

Ride fysioterapi x 5

Besøg afe goterapeut og ledende ta ekonsulent fra Herning Kom une (opfølgn ng på e me r

Besøg på ørneneurologisk Ambulatorium på Herning Sygehus til årlig ko trol

Oktober

R efyso erapix3

ovember

Ride fysioterapi x 4

Besøg hos den kommunale tandp eje t I control og tandrensning

Besøg afsundhedsplejerske og eamleder for Børn og Unge fra Herning Kommune (tilsy med

hjemme ræning)

December

R de fys oterapi x 3

Besøg a ergoterapeut og ledende talekonsule t fra Herning Kommune (opfølgning på hjem etræ i

Barn Hjørring kommune

januar

D ætist x 1

ys ote api (hjemme) x 3

andlæ e - årlig kontrol

Øjenambulatorie - årlig kontrol

mnin v. fysioterapeut x 3

Februar

Fysoterapi (hjemme) x 4

Ergoterapi (hjemme) x 2

Svømn g V fysioterapeut x 4

jc lmnlul v. Formand Erlca Krummcllmlc Gaarn Larsen, Ilnllbcks Alle ll, 3, Z 1749 Køhchav V

C R 32 G3 63 33 Mohr telefon Zl 11 01 S5 ma lovmand@hjerneharnel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

= ...ns .

mm =

_ 2G

â.:

.FN u

Iuemehamex - lzndsrurenlngen for fumldre, der hyemmelræner deres børn med hlemeskade

Marts

Fysioterapi (hjemme) x 4

Ergoterapi (hjemme) x 2

Svømning v. fysioterapeut x 2

Egen læge x 1

CPOP kontrol (sygehus)

April

Fysioterapi (hjemme) x 3

Ergoterapi (hjemme) x 2

Svømning v. fysioterapeut x 3

Bandagist x 1

Besøg afergoterapeut fra hjælpemiddeldepot

Maj

Fysioterapi (hjemme) x 4

Ergoterapi (hjemme) x 4

Svømning v. fysioterapeut x 4

Bandagist x 2

Diætist x 1

Skele-terapeut x 1

Botox (venstre arm) - Aalborg Sygehus

luni

Fysioterapi (hjemme) x 2

Ergoterapi (hjemme) x 6

Svømning v. fysioterapeut x 3

Samtale med socialrådgiver vedr. hjemmetræning (kommune)

Skele-terapeut x 1

Røntgen af hofter (til CPOP)

juli

Fysioterapi (hjemme) x 5

Ergoterapi (hjemme) x 3

Svømning v. fysioterapeut x 4

August

Fysioterapi (hjemme) x 4

Svømning v. fys. x 4

Skele-terapeut x 1

September

Fysioterapi (hjemme) x 4

Ergoterapi (hjemme) x 1

Svømning v. fysioterapeut x 3

Besøg af ergoterapeut fra hjælpemiddeldepot

Røntgen af hofter (til CPOP)

Oktober

Fysioterapi (hjemme) x S

Ergoterapi (hjemme) x 2

Svømning v. fysioterapeut x 4

skele-terapeut x 1

Børnespecialisterne (hjemme) x 1

CPOP kontrol (sygehus)

November

Fysioterapi (hjemme) x 2

Ergoterapi (hjemme) x 1

Svømning v. fysioterapeut x 4

lljurneharnul v. Formand Eric: Krummz- n rn Larsen Rahh All ll 1 49 Køl: havnV

CVR 32 D3 63 33 Mobil l: :Ion 28 104 m: farmand her ehamend

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

E: a ...E .i

3....

:E_

m..

llemehamcl - Landsforeningen ror for.: dre. der hlcmmctrzzner deres him med hlemeslude

Skele-terapeut x 1

Børnespecia isterne (hjemme) x 4

Diætist x 1

December

Fysioterap' x 3

Svømning v. fysiote ape t x 4

Børnespecialisterne (hjemme) x 4

Egen læge x 1

Barn Kerteminde kommune

Januar

Skole på nedsat tid t rs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fys oterapeu , ergoterapeut x

Ridefysioterapi x

Bø neneuro og OUH - årl gt kontrol

Ergoterapeut i eget h em (or l placement herapy) x

Nattevagt i eget hjem v ret get affysio erapeu og sygeple'erske x 8

Februar

Skole på nedsatt d tirs, ons torsdag - pæ agog, ærer, fysioterapeut, ergoterape tx

Ridefysioterapi x 3

Bandagist x 1

Tilpasn'ng afkø esto . 2 konsu enterf a ñ a, he af en ene fysioterapeut.

Nattevagt i eget hj m varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8

Marts

Sko på neds t ti rs ons torsdag - pædagog, ærer. fysioterapeut, ergoterapeut x 4

R efys ote p x

0 opæ OUH x 1

Bandagist x 1

Specialtandlæge - ønt e og undersøgelse gr ndet fald i bad og slag mod tand

Nattevagt i eget hjem varetaget affysioterapeut og sygeplejerske x 8

April

Sk e på nedsat ti tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4

Ridefysio erapi x 3

Fys o erape tog lepædagog ko munen - op ølgning på hjemmetræning

Ergoter pe t i ege h e o al placeme ttherapy) x 1

Ba dag st x 1

N ttevag iege h em vareta e affysioterapeut og sygeplejerske x 8

Maj

Skole på ned at t d tirs, ons, torsdag - pædagog, ærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4

R defysiote p' x 4

Ban ag s x

Nattev gt i eget rn varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8

juni

Sko e på neds ti irs, ons torsd g - pædagog. lærer fysioterapeut. ergoterapeut x 4

R d fys 0 erap x 4-

Besøg af pæ agog, ergoterapeut og pæd gogstudere de fra aflastningssted

Mø e med leder um asti /sanse/trænngshold for babyer med henblik på at oprette hold or

handlc ppe e

Na tevagt get h em v retaget af fys ote apeut og sygeplejerske x 8

juli

E ote pe ege hjem ora placement therapy) x

Besøge ail s n'n sted med pædagoger, fysbterapeuter, ergoterapeuter ansat

Na tev gt i eget hjem varetaget af fysio era eu og sygeplejerske x 8

l) e nu! v. r n E Kmmnn: min Guam L1 sun, Rahbek: Allu.- l1,3 Z 1749 KøBcIIaVIiV

CVR 31 03 63 33 Mobil telefon Zl 11 04 55 mal fnrmand@h ernebarnel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlernebarnel - Landslurenlngen for forældre, der Mammen-aner deres børn med Merlleskzde

Illerneharnetv Formand Erlm Krummellndc Guam-larsen, Rahbcks All:.- 11. 3. 2 1749 Køhuhavn V

CVR 32 03 63 33 Muhl! telefon ZR 11 M 55 man: [email protected]

August

Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4-

Ridefysioterapi x 4

Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8

Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn

September

Skole pâ nedsat tid tirs, ons. torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4

Ridefysioterapi x 4

Tumlastik for handicappede x 4

Afprøvning autostol med ergoterapeut firma samt ergoterapeut kommunen

Fysioterapeut og talepædagog kommunen - opfølgning på hjemmetræning

Forældremøde skole. Pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut deltog

Allastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn

Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x B

Afprøvning autostol med ergoterapeut firma samt ergoterapeut kommunen

Oktober

Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4

Ridefysioterapi x 3

Tumlastik for handicappede x 3

Nattevagt i eget hjem varetaget affysioterapeut og sygeplejerske x 6

Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn

November

Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4-

Ridefysioterapi x 4

Tumlastik for handicappede x 3

Synskonsulent x 1

Øjenlæge OUH - årligt kontrol

Skolekonference. Lærer, skoleleder. psykolog kommune, sagsbehandler kommune deltog

Skole/hjemsamtale. Lærer, medhjælper, fysioterapeut, pædagog deltog

Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8

Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn

Afprøvning klapvogn. Konsulent fra firma og ergoterapeut kommune

December

Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer. fysioterapeut, ergoterapeut x 4

Ridefysioterapi x 3

Tilsyn på hjemmetræning. Sagsbehandler kommune deltog.

Bandagist x 1

julehygge skole. Hele familien samt ansatte på skolen deltager

Specialtandpleje - årligt kontrol

Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn

Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8

Barn 1 Københavns Kommune

januar

indlæggelse i forbindelse med EEG-scanning (Glostrup Hospital)

Konsultation hos diætist [Hvidovre Hospital)

Kranio-sakralterapi

Fysioterapi (specialbørnehaven)

Februar

Hjemmebesøg afSynskonsulent

Fysioterapi [specialbørnehaven)

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ami

a.”

Eämoö

no småt

...vi

.Ærø

vFra Ecar cludcG

CVR 31 3 333 Muh t aan 181 0455 mail lormand@h]erneharnel.dk

Hmmm-barne! Landsloren ugen for foraeldre, der hlemmclræne eres burn med hjerneskade

Mars

Kranio-sakralterapi

Konsultation hos diætist (Hvidovre Hospital)

Kontrolbesøg hos børnelæge (Hvidovre Hospital)

Fysioterapi (specialbørnehaven)

April

konsultation hos diætist (Hvidovre Hospital)

Fysioterapi (specialbørnehaven)

Maj

Kranio-sakralterapi

Besøg af synskonsulent i Specialbørnehaven

Fysioterapi (specialbørnehaven)

luni

Kranio-sakralterapi

Hjemmebesøg af Synskonsulent

Konsultation hos diætist (Hvidovre Hospital)

Fysioterapi (specialbørnehaven)

luli

Kranio-sakralterapi

Fysioterapi (specialbørnehaven)

August

Kranio-sakralterapi

Fysioterapi (specialbørnehaven)

September

Besøg afsocialrådgiveri orb nd lse ed Fami iefaglig vurde ingi orbindelse m

hjemmetræningsundersøgelse

Besøg afergoterapeut fra Københ vns Komm e (ang. lnds illing af pe i le

Besøg på Hvidovre Hospita ifor ndelse m d en h fterønt enund søgelse

Kontro besøg hos børnelæge (Hvidovre H sp tal)

Kranio-sakralterapi

Fysioterapi (specialbørnehaven)

Oktober

Tandlægebesøg - kontro

indlæggelse i forbi delse med MR sc nni g (Hvidovre Hospital)

Kranio-sakra terapi

Fysioterapi (specialbørnehaven)

November

Fysioterapi (specla børnehaven)

Øjenundersøgelse (Glostrup Hospital)

December

Fysioterapi (specialbør eh ven)

lndlæggelsei forbi delse med EEG-scann ng (GIostr p H spital)

Møde med genetiker i forbin else med en tørre ge ud e n'ng (Kennedy Centret,

Kranio sakralterapi

Hjemmebesøg af Synskonsu ent

Barn 2 Københavns Kommune

Januar

Ridefys x 4

Appointment hos F ly Hope Cen e i Svendborg (fagpersoner: læge iæt st, o

fysioterapeuter, psyko og m.fl.)

Februar

Ridefys x 4

lüumcharnet . o m nal rl K umm l nam-La sunJlnllb lvsAllclLll 1749 K halm IIV

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

= m... nuu

mm _

Illemehamet - Landsforcnlngen lur forældre. der hlemmrtrzner dens hm med hlemeskzde

Egen læge. Tjek aflunger pga. forkølelse

Marts

Ridefys x 4

Besøg af synskonsulent

Tilsyn af hjemmetræningsteamet fra kommunen. Bestående af koordinatorer, læge og fysioterapeut.

April

Ridefys x 4

Pâ Hvidovre hos ortopæd til tjek af hofter

Besøg og kontrol afskolekonsulent

Besøg af talepædagog

Maj

Ridefys x 3

Tandlæge kontrol

Besøg af talepædagog

luni

Ridefys x 4

Kontrol opfølgning i børnecenteret med koordinator og fysioterapeut

Besøg hos egen læge. Tjek af lunger pga. forkølelse

]uli

Ridefys x 3

Sommerlejr ridefys x 2

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog mil.)

August

Ridefys x 4

Årligt kontrol på Hvidovre børneafdeling

September

Ridefys x 2

Oktober

Ridefys x 4

Egen læge. Influenza Vaccine

Kontrol hos ortopæd på Hvidovre. Tjek afhofter og fødder

Kontakt med ergoterapeut fra kommunen

November

Ridefys x 4

Besøg og kontrol af skolekonsulent

Tilsyn af hjemmetræningsteamet fra kommunen. Bestående af koordinatorer, læge og fysioterapeut

Tandlæge kontrol

December

Ridefys x 3

Barn 3 Københavns Kommune

Januar

Ride fysioterapi x 3

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog m.fl.)

Februar

Ride fysioterapi x 4

Besøg afsynskonsulent

Øjenlæge på Kennedy Centeret i Glostrup

Optikker på Kennedy Centeret i Glostrup

Marts

Ride fysioterapi x 4

m-Lirsen. Rahbek: Alle 11. 3, Z 1 49 Købthavn V

- mai : formandehlemebametdk

Hlurneharnctv F rman rl a Krummc n

CVR 31 03 S! 3 Mob te efon: 28 11 D4

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Ilt

E11

l ru r Fur .1 I n t.

CVR 32 03 63 33 Mohil elelnn 18110455 mail lormand@h]ernebarneldk

H cmehamet Landsforeningen for forældre. dcr hlemmetmner deres ham med hlernukzde

Optikker på Kennedy Cen e et G ostrup

Skolekonsulent i forbindelse ed hjemmeunderv

April

Ride fys oterapi x

Besøg af socialrådgivere, lægekonsulent og fysioterape

Special tandlæge

isning

Ride fysioterapi x 4

luni

Ride fysiote api x 4

luli

Ride fysioterapi x 2

pointment hos ami y Hope Center i Sv

fy 'oter peuter, psykolog .fl.

ugust

R' e fysioterap x4-

u ent

September

Ride fysioterapi x 4

Bes g a synskonsulent

Oktober

de fysioterap x 4

Besøg afsoc'a rå

November

Rid fys oterapi x 4

Dece

Ride fysioterapi x 2

Sko e onsulent i forbindelse med hjemmeundervisning

Kontro hos børneneurolog på Hvidover Hospital (1 x årligt)

Røntgenbillede afhofter på Hvi ovre Hospital (1 x årligt)

Spec a andlæge

arn 1 Lolland Kommune

rl specialbørnehave 5 dage ugentligt 8.00 - 14.30)

3 x svømning [specialbørnehave med pædagog)

3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

E got apeut

Fe ruar

3 x svømning [specialbørnehave med pædagog)

3 x torik me fysioterapeut (specialbørnehave)

Besøg affysioterapeut i forbindelse med hjemmetræning

Eg æge pga. almindelig sygdom

Marts

4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

x motorik e fysioterapeut (specialbørnehave)

April

s art a hje metræning

4 x svømning specialbørnehave med pædagog)

4x oto ik me fysioterapeut (specialbørnehave)

Halvârlig kont ol v. børnelæge

Hjemmebesøg af primærpædagog

lc clia ticlv Iii! Er n Krummcllndu Gnzr larsen, Rahli 'ks Al c 11. 3. 1749 Kubchavii V

dgivere læge onsulent og fysioterapeut i forbindelsen

med

ut i forb ndelse med hjemmetræning

endborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

hjemmetrænin

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

...N . .

27.35 .

mm .no u ®_

E.. z .in _

lllemehamel - Landsfnrenlngen for forældre. der hlemmetrzner deres barn med Merlleskade

Maj

3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Kontrol, Klinik for sjældne sygdomme (Rigshospitalet)

Netværksmøde i specialbørnehave

luni

4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Opfølgning vedr. hjemmetræning v. fysioterapeut

Juli

Ferie fra børnehave

August

3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

September

4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Halvârlig kontrol v. børnelæge

Synskonsulent

Oktober

3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Opfølgning vedr. hiemmetræning v. fysioterapeut

Hiemmebesøg afprimærpædagog

Talepædagog

November

4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Netværksmøde i specialbørnehave

Børnesøvnklinik (Næstved Sygehus)

December

2 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Børnesøvnklinik (Næstved Sygehus)

Barn 2 Lolland Kommune

Januar

(Går i specialbørnehave S dage ugentligt 8.00 - 14.30)

3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Halsørenæselæge (Køge Sygehus)

Februar

3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Besøg af fysioterapeut i forbindelse med hjemmetræning

Tandlæge kontrol

Marts

4- x svømning (specialbørnehave med pædagog)

4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)

Halsørenæselæge (Køge Sygehus)

llagt dræn i begge ører (Køge Sygehus)

Hjemmebesøg afprimærpædagog

lllernehametv Formand Er Krumm n rn lars nh Ale 11 1 4 Køb ha nV

CVR 32 036333 Mob leefnn 251104 mal f Im nd herneb nl (dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lun

I |z channel - Landsforenln n l' r tnrældre, der h emmetrzner deres him med hjemeskade

April

Opstart afhemmetr n ng

4 x svømning (specialbør ehave ed pædagog)

4 x motorik med fysiote apeut spec albørnehave)

Halvårllg ontro v. børne æge

Netværksmøde special ørnehave

Mai

3 x svømning (specia bø ehave me pædagog)

4 x motorik med fysioter peut specialbørnehave)

Kontrol, Klinik for sjæ dne sygdo me (Rigshospitalet)

Talepædagog

luni

4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)

4 x motorik med fysio erapeut (spec albørnehave)

Opfølgn ng vedr. 'emme ræning v. fysioterapeut

Forældremøde i forbindelse med sko estart centerklasse

Talepædagog

luli

Ferie ra børnehave

August

Skolestart 5 dage ugentligt (B30 - 4.30)

3 x svømning (skole med ærer/pædagog)

3 x ldræ /moto k med fysioterapeut

September

4 x svømn ng (skole m. lærer/pædagog)

3 x ldræ /motorik med fysiote apeut

Ha vår ig kont ol v. børnelæge

Forældremøde Centerklasseafdeling

Oktober

3 x svø ning skole m. lærer/pædagog)

3 x dræt/motorik med fysioterapeut

Opfølgning vedr hjemmetræning v fysioterapeut

November

4 x svømning (skole m. lærer/pædagog)

4 x ldræ /mot rik med fysioterapeut

December

2 x svømni g (skole m. lærer/pædagog)

3 x Idræt/motorik med fysioterapeut

Burn fra Odsherred Kommune

lanuar

Fysiote api x 2

Appo n ent hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner læge, diætist, ortopæd og

fysiote apeuter psykolog mil.)

Februar

Fysioterapi x 8

Tandlæge - årlig kontrol

Marts

Fysiote ap x 7

Tandlæge - ope eret mælketand ud

Bandag s - benskinne x 2

Egen læge pga. højre hofte

Holbæk syge us - røntgen af hofte

ll|ernehamct v. Formand Erlcu Krummellnnle Guam Larsen. Rahbek: Alle ll, 3, Z 1749 Køhehavu V

CVR 31 03 53 33 M hll telefon 2B 11 04 S5 mill lormand@hjernebamel dl

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Illemehamet - Landsforeningen for forældre. der hlemmelrzner deres barn med hlemeskade

Vagtlæge pga. forstoppelse

April

Fysioterapi x 7

Ergoterapeut- tilpasning afkørestol

Egen læge pga. smerter i venstre lænd/iskias

Synskonsulent i skoleregi

Maj

Fysioterapi x 5

Kiropraktor - smerter i venstre lænd/iskias

Ergoterapeut- afprøvning afkørestol x 2

Vagtlæge - penicillin

Bandagist - benskinne x 2

Rigshospitalet- røntgen og undersøgelse med henblik på operation afhøjre hofte

luni

Fysioterapi x 7

Ergoterapeut- afprøvning afkørestol x 2

Juli

Fysioterapi x 6

August

Fysioterapi x B

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog mil.)

Optiker - bestilt briller

Ergoterapeut - tilpasning afkørestol

September

Fysioterapi x 4

Bandagist - benskinne

Ergoterapeut - tilpasning af kørestol x 3

Visitator - udmâling af plejebehov

Rigshospitalet- operation afhøjre hofte

Rigshospitalet- Neuroambulatoriet (aflyst pga. operation)

Oktober

Fysioterapi x 3

Sundhedscenter Odsherred - samtale vedr. genoptræning efter hofteoperation

Respirationscenter Øst vedr. C-pap maske tilpasning

Egen læge - smerter fra venstre lænd/iskias

Holbæk sygehus - indlagt pga. smerter - røntgen (forstoppelse pga. morfin)

November

Fysioterapi x 9

Rigshospitalet- "akuttid" pga. forværring af smerter venstre lænd/iskias

Holbæk sygehus - unders./røntgen og olieklysma (forstoppelse pga. morfin) x 7

Egen læge - smerter fra venstre lænd/iskias

Ergoterapeut- tilpasning af kørestol

December [planlagt]

Fysioterapi x 7

Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion

Barn 1 Rudersdal Kommune

Januar

Tandlæge - 12 årlig kontrol

Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion hos overlæge

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog m.fl.)

lllerncbamet v, Formand Ericn Krummcllnde Guam-larsen. Rahbeks Alle ll. 3, 2 1749 Klbehavn V

CVR 31 D3 63 33 Mo 'I telefon 18 11 04 55 mall forminzlâhlemebametdk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

TII

.S02 mn æ S Nm 5.5

E ._w EE =

ms:

ell

e an zs 11 04 ss ma [email protected]

emehamet Landsfnrenlngen (n fnrzldrc, der hlemm rzner deres bem med luemeskade

Februar

pfølgningsmøde af Rudersdal kommune fys otera eut sagsbe a dl r

' syn vedrørende undervisnin aft sy s en e læ er

Marts

T syn afsocialrådgiver og psyko gf a Rude sdal k mmunea g. e rn t æ

April

R gshospitalets afdeling for Væks og Reprodukt'on hos ove læge

luni

Tandlæge - 'rå årlig kontrol

]uli

Appolntment hos Family Hope Cen er' Svend org (f gpers ner: læge, diætist ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog mil.)

August

Rigshospitalets afdeling for Vækst og Repro ukti n os overlæge

September

Opfølgningsmøde af Rudersdal kommune, fysio erapeut, sagsbe andle

Oktober

T'lsyn afsocialrådgiver og psyko g ra Rudersda kommune ang hjem etræ ing

igshopsitalets ambulatorie for vækst og re rod ktion hos overlæge

November

ilsyn afsocialrådgiver og psy olog fra Rudersda ko mune ang hj m etræ mg

Barn 2 Rudersdal kommune

(Liste over fagpersoner, som barnet har set l 2015)

21 forskellige pædiatere å H rlev Hospital

5 gastrisk læger

3 røntgen læger

6 narkose læger

Diverse sygeplejerske på Herlev 0g Gentofte hospital

Egen læge

Egen tandlæge

Tandlæge på Rigshospitalet

Tildelt tandlæge

Egen ørelæge

Ørelæge å Gentofte hospital

Ergoterapeut

Talepædagog både en nuværende og tidligere

Fysioterapeut (opfølgning)

Sagsbehand er (opfø gning)

sykolog fra PPR (tilsyn)

Familiep ejekonsulent (tilsyn)

Ortopæd

Diætist

Barn Skive Kommu e

lanuar

Ride fys'oterapi x 4

Musikterapeut x 2

Ergoterapeut og lærer til motoriktime x 1

Talepædagog x l

Musiklærer og lærer til usik ime x 1

Appoin ment hos Family Hop Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog mil.)

ll crncharluul v Formand Erlca rumm ude Ga rn larsen Rahbuks Alle ll, 3, Z 1749 Køhcliavn V

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

kmehame! - Landsforeningen for forældre. der hlemmelraner den: børn med hlemeskade

Illerncharnctv Fonnand Erim Krummullnde Guam Lusen. Rahbek: Allu.- 11. 3, 2 1749 Kuhn-havn V

CVR 31 03 63 33 Mobil Ielelon 25 11 04 55 mail lormandøhlemebamendk

Februar

Ride fysioterapi x 4

Musikterapeut x 2

Musiklærer og lærer til musiktime x 1

Læge, Undersøgelse Børneambulatoriet Viborg

Marts

Ride fysioterapi x 4

Musikterapeut x 2

Musiklærer og lærer til musiktime x 1

Talepædagog x 1

Fysioterapeut og Ergoterapeut. Opfølgning på Hjemmetræning.

Praktiserende læge, undersøgelse.

Terapeut, Kranio Sakral x 1

Besøg afsocialrådgiver fra Skive Kommune (ang. hjemmetræning)

April

Ride fysioterapi x 4

Musikterapeut x 2

Talepædagog x 1

Praktiserende læge, undersøgelse x 2

Læge, undersøgelse Børneambulatoriet Viborg.

Tandlæge, undersøgelse x 1

Maj

Ride fysioterapi x 5

Musikterapeut x 3

Socialrådgiver og ergoterapeut (ang. hjemmetræning tilsyn).

Praktiserende læge, undersøgelse x 1

Læge, undersøgelse Børneambulatoriet Viborg

luni

Ride fysioterapi x 4

Musikterapeut x 2

Høre- telekonsulent x 1

Fysioterapeut og Ergoterapeut, Opfølgning på Hjemmetræning.

Musiklærer og lærer til musiktime x 1

Terapeut, Kranio Sakral x 1

August

Ride fysioterapi x 3

Høre- talekonsulent x 1

Lærer og pædagoger, Ådalskolen x 3 dage

Appointment hos Family Hope Centeri Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog mil.)

September

Ride fysioterapi x 4

Lærer på besøg fra Ådalskolen x 1

Lærer og pædagoger, Ådalskolen x 4 dage

Special læge, undersøgelse Hvidovre Hospital.

Læge, undersøgelse Børneambulatoriet Viborg.

Terapeut, Kranio Sakral x 1

Oktober

Ride fysioterapi x 5

Høre- talekonsulent.

Lærer og pædagoger, Ådalskolen x 5 dage

Tandlæge

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.EEE u.: .Eu a nwn =

n... .ni u:... S.: .En

_ _ u u.

erne-ham Landsforeningen [ur Inrzldrc, der hl mmm-aner deres horn med hlemeskalle

November

Ride fysioterapi x 4

Besøg af psykolog og høre- ta ekonsulent fra PPR.

Lærer på besøg f a Ådalskolen.

Lære, u dervisning 5x2 timer

Hallowick svø melærer 2x1 time.

December

Ride fysioterapi x 3

ære, undervisni g 16x2 timer.

Besøg af psykolog og høre- talekonsulent fra PPR, og lærer fra Ådalskolen.

ysioterapeut og ergoterapeut, opfølgning hjemmetræning.

Læge, u dersøgelse Børneambulatoriet Viborg.

Hallowick svømme ære , 3x1 t me.

Slagelse Kommune

lanuar

Børnehave x B

Forundersøgelse Hvidovre Hospital ang. hofter

Besøg affysioterapeut ang må på hjemmetræning

Besøg i børnehave af ergoterapeut ang. ståstativ

bruar

Børnehave x 6

Marts

Børnehave x 8

Besøg a ergoterapeut i forbin else med ny klapvogn

pfø gnngsbesøg fra kommunen fysioterapeut, talepædagog. synskonsulent i forbindelse med

hjemmetræningen

April

5 x bør ehave

Maj

7 x b ehave

Kon r på Holbæk Sygehus os europædiate

lun'

7 x børnehave

Tilsy sbesøg fra kommunen teamle e og socia rådgiveri forbindelse med hjemmetræningen

Opfølg ngsbesøg fra kommunen fys otera eut, talepædagog, synskonsulent i forbindelse med

metræningen

uli

5 x børn have

August

7 x børnehave

Synsko trol Glostrup Sygehus

September

9 x bør ehave

Opfølgningsbesøg fra kommunen fysiote apeut ta epædagog, synskonsulenti forbindelse med

hjemmetræningen

Oktober

6 x børneh ve

Tan

Besøg af synskonsulent

November

børnehave

Røng enun ersøgelse S age se Sygehus

llcrnc ne F ma d r :IKru In Ind G arn-larsen llahhuksllllc 11,12 1749 KøbclmvnV

320 33 M bil tel l H 110455 I d@h nebameldk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlemehamel - Landsforeningen for runeldre. der hyemmetrzner deres barn med hjerneskade

3 x besøg på afiastningsinstitution Heimdal

Besøg af ergoterapeut i forbindelse med ny badestol

December

6 x børnehave

Kontrol på Holbæk Sygehus hos neuropædiater

Tilsynsbesøg fra kommunen teamleder og socialrådgiver i forbindelse med hjemmetræningen

Opfølgningsbesøg fra kommunen fysioterapeut, talepædagog, synskonsulent i forbindelse med

hjemmetræningen

Besøg på ailastningsinstitution Heimdal

Barn Varde Kommune

Januar

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning.

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin

2 x diætist på sygehuset

1 x talepædagog

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog m.fl.)

1 x Logopæd [hjemmetræning)

Februar

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin

1 x Kontrol på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom

1 x Kontrol på Ortopædkirurgisk ambulatorie, OUH

1 x Genetisk rådgivning på sygehus pga. kromosomfejlen hos barnet.

1 x Besøg afergoterapeut fra Kommunen [Stol og kørestol)

1 x Besøg af konsulent fra kørestol firmaet

1 x Bandagist

l x Logopæd (hjemmetræning)

Marts

3 x blodprøvetagninger på sygehuset

1 x Kontrol på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom.

1 x Kontrol på børneambulatorie, OUH pga. stofskiftesygdom

1 x Besøg afsocialrâdgiver

1 x Besøg afergoterapeut fra Kommunen.

1 x Skole/hjem samtale

1 x Logopæd (hjemmetræning)

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin

April

3 x blodprøvetagninger på sygehuset

4 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin

1 x Iogopæd (hjemmetræning)

2 x Besøg affysioterapeut (ang. hjemmetræningen)

1 x Besøg afsocialrâdgiver (ang. hjemmetræningen]

Maj

3 x blodprøvetagninger på sygehuset

l x Kontrol på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom.

1 x Kontrol på Ortopædkirurgisk ambulatorie, OUH

1 x Kontrol på øjenambulatoriet, OUH

2 x Tandlæge

3 x Besøg af hjemmetræningsteamet fra Kommunen (Tilsyn og opfølgning)

lllerncharnetv Formand Erlm Krummellmle Ganrn [Ar en Rahbek: Alle 11. .2 1 49 Købt-havn V

CVR 32 03 63 33 Mobil telefon 2! 11 M 55 man luvmand h emebirnet dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

...u

z..

Uemeb rnzl - Landsfnren ugen nr fnrældre, de hlemmetrzner deres him med hlerneskzde

1 x Logopæd ( 'e metræ ingen)

3 x fysio erapeufsk erlagsfrl ridning

3 x fysio erape t sk erl gsfri varmtvandsbassin

luni

2 x blodprøvetagninger å sygehuset

1 x Kontro på Gastro-entero ogisk ambulato ie OUH pga. mave/tarm sygdom.

1 x Besøg Soc alrådg ve

3 x fysio erape t sk de lagsfri ridning

3 x fysio era eu 'sk vede lagsfri varmtvandsbassin

Juli

2 x b 0 prøvetagni ge på sygehuset

2 x fys o erapeutisk eder agsfri ridning

2 x fysioterapeutisk veder agsfri va mtvandsbassin

August

2 x ln ravenøst veno er eh ndling (Jernbehandling via drop), OUH

1 x Kont ol å Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. ave/tarm sygdom.

1 x Besøg af fysiote apeut og socialrådgiver (opfølgning hjemmetræningen)

4 x fysioterapeutisk eder agsfri ridn ng

4 x fysioterapeutisk ve er agsfri varmtvandsbass'n

1 x Logopæd (hj mme ræningen)

September

1 x Kontr på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom

Z x lntravenøst venoferbe andling (Jernbehandling via drop), OUH

2 x blodprøvetagninger på sygehuset

3 x fys ote apeu isk vederla sfri ridning

3 x fys o e apeutisk vederlagsfri var tvandsbassin

1 x Logopæd (hjem etræningen)

Oktobe

1 x Ko t ol på Gas 0 en erologisk amb latorie, OU pga. mave/tarm sygdom.

5 x B 2 in ektio er hos egen æge pga. B12 vitamin mange

2 x intravenøs v noferbehandling Uernbehand ing via drop), OUH

2 x blodprøvet g 'ng r å sygehuset

1 x øde med socia ådgiver

November

2 x B12 injektioner os egen læge pga. B12 vitamin mangel

x Kontrol på Gastro-ente ologisk ambulatorie, OU pga. mave/ tarm sygdom.

1 x Kontrol på Bør eambulatoriet. SVS

1 x odprøvetagninger på sygehuset.

1 x Besøg aftalepædagog a Kommunen

1 x Sko e/h em samtale

1 x Logopæd (hjemmetræningen)

1 x Besøg af fys oterapeut opfølgning og tilsyn - hjemmetræningen)

3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning

3 x fysiote apeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin

December

1 x Blod r vetagni ger på sygehuset.

3 x fys oterapeutisk veder agsfri ridning

3 x fysioterapeutisk veder agsfr' var tvandsbassin

1 x Kon ro på Gast o-en ero ogisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom.

1 x Tand æge besøg

x Logopæd (hjemmetræn gen)

2 x Besøg af fysioterapeut og socialrå giver (opfølgning og tilsyn hjemmetræningen)

luerncbannt v Formand Erlca Krummcllndc Ga r rsen, Rahli 'ks Allc 1 3. 1 49 Køhcliavn V

CVR 3103 63 33 Mob leldon 2B 110455 mail lorrnand@hle nebi nel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lllemebamet - Landsforeningen [ur forældre. der hlemmetræner deres børn med hlerncskzde

Barn Aalborg kommune

januar

Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og

fysioterapeuter, psykolog m.fl.)

Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)

Februar

Besøg af neuropsykolog

Opfølgning i forbindelse med hjemmetræning afkonsulent og socialrådgiver

Skoletilsyn

Besøg afneuropsykolog

Marts

Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)

Besøg af neuropsykolog og talepædagog

April

Besøg af neuropsykolog

Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)

Børneafdelingen Aalborg sygehus i forbindelse med ny udredning

Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

Tilsyn i forbindelse med hjemmetræning

Maj

Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

Hjernescanning

luni

Aflastning på institution Fjordhuseti Nørresundby

EEG

Besøg afergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)

Juli

Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

August

EEG

Tandlæge

Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

Opfølgning i forbindelse med hjemmetræning konsulent og socialrådgiver

September

Besøg afpædagog i forbindelse med implementering af PECS

Besøg afergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)

Oktober

Besøg afpædagog i forbindelse med implementering af PECS

Afiastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

November

Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)

Besøg afpædagog i forbindelse med implementering af PECS

Tilsyn i forbindelse med hjemmetræning konsulent og socialrådgiver

December

Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby

Ingen årlige opfølggninger fra neuropædiatrisk team, da man ikke nogensinde har vurderet det nødvendigt

fra deres side

Barn 2 Aalborg Kommune

lanuar

Fysioterapi på klinik x 2

Ridefysioterapi x 1

luernebnrnetv Formand Erlm Krummcllndc Guam larsen. Rahbeks Alle 11. .Z l 49 Køln-havn V

CVR 31 03 63 33 Mobiltelefon 1B 11 O4 55 mal lormand@h]erneharnet.dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.cumoåx um Æg

mass: n. zozzuzmc.

.oumwhsx tm tim

mznm: =

...E

:to

:O uSu

Il emcharnel- Landsfnr: Ingen [ar fnrzld . der hlemm træner deres I med hlemesknde

Illerncha nel v. Formand E lcz KrummcllndcGaam La scmRnh eks/t 211 3 2 17 9 he :n V

R 310363 33 Mobil telefon 18110455 ma ormandëlhlernebaruel dk

ln lag en aften og nat på Aalborg Sygehus pga dårlig mave

En ove natning på i stitut onen Danahus

eh uar

Tilsy s esøgfa 0 uneniforbinde se medh em etræning

Tilsy sbesøgf a PPR fo ind lse med hje m undervisning

Kontrol å Aalborg ygehus - angående vægt

En overnatning på nstitutonen Danahus

Marts

Kontrol

Besøg a ta epædagog fra PPR

Tre enkeltståen e over atninge på nstitutionen Danahus

April

Ti syn fra kommunen l forbindelse

Tandlæge

Besøg af synskonsulen

Ridefys oterapi x 4

En overnatning på institutionen Danahus

Maj

Besøg aftalepædagog a PPR

Ridefysbte api x 2

To enke stående over atning rpå institutionen D nahus

luni

Besøg aft lepæd gog fra PPR

efysioterapi x 1

over a ning på in t

Juli

T0 e elts ående ove natnin er på institutionen Danah

B søg afergote ape tfr ko en if rbindelse med s

ugust

Ti syn fra ko munen i forbi

Besøg af a e ædagogf a P R

Ridesysio erapi x 3

To enkeltstående overnatn g rpåi en a

September

Fysioter pi - på klinik x 2

Ridefysioterapi x 3

Tre enkeltstående over at

Oktober

Besøg af ta epædagog ra P

Besøg er ergoterapeut fra k

Fysio erapi - på klinik x 2

idefysiote api x 3

Zonetera ix 2

En overn tning på insti

T syn fra kommunen i forbi

Øje æge - år ig kontro

lnd agt på sygehuse en eft

B søg afergoterape f a k

Fys oterap på k inik x 3

Ridefysi erap' x 3

Zonetera ix 1

T e enkel s ående

med h emmetræ ing

io en Dana us

else e hje metræn'ng

er på n t utione Da

munen i forbindelse me

en Dana s

de se hjem etræningen

iddag på g und aflæ gerevaren

nen i forb else med sk

er a nst tufone Da

å Aalborg Sygehus - årligt besøg i N uropædiatris Tea

e epileptisk anfald

ft f kørestol

s2...

m c 2.5.6

m5: =

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

o una .F33.3 1G :n .uk ao

mm u.. 3%? o

|emebamet - landsforeningen for forældre, der hlemmelrzner deres horn med hlemeskzde

HJERNE BARNET

10. december 2015

Katalog med case beskrivelser

Hjernebarnet har udarbejdet et katalog med case beskrivelser fra hjemmetrænende familier,

som belyser de konkrete problemer med hjemmetræningsordningen. Casene dokumenterer,

at der er store problemer med hjemmetræningsordningen i de fleste kommuner - problemer,

som vil fortsætte med mindre, der bliver taget politiske initiativer for at stoppe, at

kommunerne bryder reglerne om hjemmetræning, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.

Formålet med kataloget er at dokumentere, at det ikke er korrekt, at det i det store hele går

godt med hjemmetræningen i Danmark. Hjernebarnet repræsenterer 188 hjemmetrænende

familier fordelt på 65 kommuner. Ud af de 65 kommuner, går det godt i en håndfuld

kommuner, mens familierne i de øvrige kommuner kæmper med lovbrud, fejlfortolkninger,

modvilje, langsommelighed, fordomme, misforståelser, fordomme og modstand i større eller

mindre grad.

Hjernebarnets advokat Charlotte Løfberg har kommenteret og beskrevet de lovbrud og

juridiske problemstillinger, som optræderi case beskrivelserne.

Overordnet gælder, at en ansøgning om hjemmetræning skal tage udgangspunkt i

servicelovens formål om, at familiens behov for hjælp bør ske i hjemmet og det nære miljø for

at sikre stabile og nære relationer, ligesom sagens behandling skal sikre en systematisk

inddragelse af familien med henblik på, at problemerne løses i samarbejde med familien, så

den tildelte støtte udføres i samarbejde med forældrene på en sådan måde, at det fremmer

barnets eller den unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Det er i denne kontekst, at de

beskrevne familiers ønske om hjemmetræning, tabt arbejdsfortjeneste og dækning af

merudgifter skal vurderes sammen med kravene om god forvaltningsskik. God

forvaltningsskik handler om korrekt og ordentlig sagsbehandling for at sikre den enkeltes

retssikkerhed i mødet med forvaltningen.

Når disse overordnede juridiske perspektiver fremhæves, er det fordi mangelfuld og usaglig

sagsbehandling kan få katastrofale følger for de familier, der har brug for kommunens støtte.

Ligesom usaglig og dårlig sagsbehandling kan ende med at skabe alvorlige sociale problemer

og belastninger for de enkelte familiemedlemmer i stedet for, som loven foreskriver, at

forebygge og understøtte familiens muligheder for at klare en udfordrende hverdag med et

barn med særlige behov i trygge og hjemlige rammer til barnets bedste.

Det er en politisk opgave at sikre familiernes retssikkerhed, at sikre at intentionen om ret til

hjemmetræning er en landsdækkende rettighed, og at sikre at alle børn med særlige behov

har ret til at hjemmetræne, hvis det er det, som deres forældre ønsker og vurderer er det

bedst for dem og familien. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor alt afhænger af, hvilken kommune

familien bor i, den dag de får et barn med hjerneskade. Lovrevisionen er en politisk mulighed

for at løse de problemer, som Hjernebarnet beskriver og dokumenterer.

I mbarn tv ormnnd Erl Krumm llnd arn n hh A 11 1 4 Køb havnV 1

VR Z 5 33 Mob tele! n 281104 m form d h mebam ulk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

I e eh: et - Lunds nrcnlngen nr Inrzld e der hlemmelrzner deres ham med Illcrneskzde

Hama-barnet v. Fonnand Erlm Krummcl ndL Guam-larsen, RahhL-ks Alle 11.3 2 1749 Køhchavn V

CVR 32 03 63 33 Mobil le clan 2B 11 0A 55 ma | farmindëlhiemehavnemk

I 8 aPlS

OE ' LZ 3P!S

9Z ' OZ 9P!S

61 - EI 3P!S

ZI ' OI 3P!S

6 - L 3P!S

9- S9P!S

INDHOLD

Køge Kommune, case

Køge Kommune case

Køge Kommune, case

Gladsaxe Kommune

Guldborgsund Kom

Halsnæs Kommune

Rudersdal og Københavns Kommune

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

|cmebamet - Iandslurenlngen [nr forældre. der hlemmeuzner deres hem med hjerneskade

Kommune: Køge Kommune, case 1

Case beskrevet i oktober 2015

Problemer og lovbrud i sagen:

° Magtfordrejning

° Manglende vejledning

° Manglende samarbejde

° Lang sagsbehandlingstid

' Manglende overholdelse af oplysningspligten/ofñcialprincippet

' Tilsidesættelse af barnets tarv, trivsel og behov

Familie: Familien består af far, mor, datter på ni år, søn pâ syv år og datter på to âr. Sønnen er

lever- og nyretransplantereti 2010 pga. alvorlig medfødt stofskiftesygdom. Sønnen har også

infantil autisme med svær mental retardering. Far er leder hos DSB S-tog, og mor er

sygeplejerske.

Z012: Sønnen har et omfattende pleje-, pasnings- og opsynsbehov pga. sin sygdom og

efterfølgende transplantationer. Han bruger ble, lever udelukkende af sondemad og får meget

medicin hver dag. Sønnen er herudover krævende, da han har en omfattende ødelæggende

problemadfærd relateret til sin autisme og mentale retardering. Børnepsykiatrisk afdeling

scorer ham til syv på GAPD skalaen - Global Assessment of Psychosocial Disability - (den

laveste score er otte), hvilket er meget sjældent. Ingen i Køge Kommune kan hjælpe familien

med sønnens problemadfærd, selvom hans adfærd er ved at ødelægge familien fuldstændig.

Mor har modtaget fuld tabt arbejdsfortjeneste siden januar 2008, hvor sønnen var helt spæd

og svært behandlingskrævende med daglig dialyse på Rigshospitalet.

Sensommer 2012: Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at gøre noget ved deres

søns problemadfærd. De beslutter sig for, at de gerne vil søge om hjemmetræning efter ABA-

metoden, så de kan træne sønnens problemadfærd væk. Familien lufter tanken for deres

sagsbehandler, som øjeblikkeligt udtrykker, at hun synes, det er en meget dårlig idé, at de

søger om hjemmetræning.

Efterår 2012: Familien har en mailudveksling med sagsbehandleren om det praktiske i

forhold til ansøgningen om hjemmetræning. Sagsbehandleren oplyser over mail, at hun

allerede har diskuteret familiens ønske om hjemmetræning med sin leder og med sin gruppe,

og de synes alle sammen, at det er en rigtig dårlig idé, at de søger om hjemmetræning. Selvom

familien ikke har sendt deres ansøgning endnu, og sagsbehandleren ikke ved, hvilken

træningsmetode de vil træne efter. Familien har den opfattelse, at de allerede har fået et

afslag på deres ansøgning, selvom den ikke er sendt endnu, uden en saglig eller egentlig

sagsbehandling.

Vinter 2012: Familien har flere mailudvekslinger, hvor sagsbehandleren bliver ved med at

skrive, at hun synes, det er en rigtig dårlig idé, at de vil hjemmetræne. Mor er gravid med

familiens tredje barn.

Forår 2013: Hjemmetræningsansøgningen bliver sendt til Køge kommune. Familien bliver

oplyst om, at der skal laves en § 50 undersøgelse, og at de vil blive indkaldt til en samtale.

ljumeharnel v. Fummnd Erlca Krummcllnde Guam-Larsen, Rahbcks Alle ll, 3, 2 1749 Købchavn V 3

CVR 31 03 63 33 Mobil telefon 2! 11 04 55 mail lormandëhjemehamendk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.gummi U

dus:

Ec mv

uma 0.6

:mmczvcmsm

ll] rn ham: La dsforenlngen ur forældre der hlemmetmnnr deres børn med Illemeskade

A 20 timer

Han ar svært

he stræne sø

e på ba evæ

ulta et er a

I ;muh r v. nn d Erl n rummcllndc Guam-larsen, Rallbcls Alle 1. 3, 2 1749 Kahn-havn V

CVR 32 03 53 33 Mnbil te :Ion 28 11 04 55 mail' formindghjernehamel dk

l samtale om tabt arbejdsfortjenes m mor ha o ag

ens sygdo .

tredje ba n bliver ødt

r efter føds en får mor brev ra Køge Kommune om tabt

s abte arbe dsfort eneste sættes ned ra 37 timer til 20 timer.

u ghe for øko omisk kom ensation og kan heller ikke arbej

mme tspædbar .

er efter familien afleve ede deres ansøgning om hjemmetræ

på § 50 undersøgelsen ind af dø en. Hele den børnefaglige

n at fami ien har været ti én eneste samtale. Sagsbe andler

SØD.

materiale som er fire år gammelt, ti at beskrive familiens

hold til at kunne hjemmetræne. Materialet, hun har brugt, er en

e Cente ha skrevet, da centret ansøgte om familieterapi til

udarbejde da sønnen havde modtaget dialyse tre t'mer dagligt

alvt år hvor familie hver dag kunn risikere at han døde. 0g hvor

en. Det e fami iens

er, som

3. april 2013. Fam lien e

fuld t d i seks å pga. sønn

24-. april 2013: Famliens

Medio mai 201 Tre uge

arbejdsfortenes e Moren

More har ng anden m l

fam'li n har et tre uger ga

luli 2013: Over Fire måned

dumper der en par shøring

undersøgelse e udført ude

al rig set el er mødt deres

Sagsb handleren har brugt

nuværende ressourcer i for

indstil g som Køge Famili

familien. udstillingen blev l

syv gange om uge i 0 et h , e ,

mor h er eneste nat var vågen i flere timer fordi han kastede op hele id

op at e se at der l den børne aglige undersøgelsef emgå flere usandhed

sa s e and eren har fabrikeret

Sagsb and eren vil have familiens syvårige dattert samtale alene a s tkontor Hun m r,

a h n kal høre søskende i forhold til hjemmet :en ngen. Sagsbeha lere tage k e hen

i ,at attere kun er syv år, og at un udtrykkelig har sagt, at hun ikke vi en på o mu en

a e e.

August Z013- Far og mor har klaget til lederen af Køge Familie Cente over sagsb

og den børnefag ige undersøgelses indhol . Fam'lien komme til sam ale med led

blive aftalt a mange dele af den børnefaglige ndersøgelse skal slettes og skriv

Familien får en ny sagsbehandler.

Ultimo oktober 2013 Den ørne aglige undersøgelse bl ver lavet færdig, og der er g”

må eder siden familien indsendte de es ansøgning.

Medio november 2013 am lien får bev lliget hjemmetræning efter AB me oden i

om ugen og hjælpetræn r 2 mer uge tigt.

December 2013 - mai 2014: Sønnen træner nte sivt og gør emskri t h

at lære og sk l ave mange gen agelse så m le ee sm ,men stabile.

Mai - iuni 2014' Fami ien får en ny supervisor og begy er på at re l'g

Det e et kæmpe arbejde, me det lykkes efter flere uger med rænmg ud

Pro lemerne med dfærden iver der også trænet intensiv med, og res

.I _.. 2.3.,

.E a

. = ._

... .

n ._ a .

nu.. u _

e_.n

.. . _.

_ , . .. . .

._ . .

.._ . ._ . u ._

. ._ ._

_ k.

. = _ ._

....

_...

._ . ..

._ ._

._ _ _ . ..

._ .

m .. .

.__.

.t . .

B3 3m

Ea .u E..

.Es :o

.wâz

om .B

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlemehamel - landsforeningen fur forældre. der hlemmelrzner deres burn med hlemeskade

problemerne bliver reduceret i en sådan grad, at familiens liv bliver tåleligt.

Familien har tilsynsbesøg fra kommunen i forbindelse med hjemmetræningen.

Sagsbehandleren og en psykolog fra PPR mener, at sønnen gør store fremskridt, og de kan

tydeligt se, at hans adfærd er meget bedre. De anerkender, at hjemmetræningen gavner ham

betydeligt.

Alligevel bliver træningsområderne kritiseret gang på gang, og sagsbehandleren og psykolog

fra PPR vil diktere, hvilke områder de mener, der skal trænes på. Men ABA har et konkret

træningsprogram, som barnet skal følge.

Kommunen prøver at udhule træningstiden. Fx ved at diktere, at sønnen kan træne fra kl.

15.00-17.00 hver dag i hverdagene. Familien oplever det som et stort problem, da ABA

træningsprogrammer kun har en effekt, hvis man træner minimum 30 timer om ugen.

Familien trænede 20 timer i hverdagene og 10 timer i weekenden.

Forår 2015: Mor og far bliver skilt. Mor flytter med børnene og beder Køge kommune om

mere aflastning, da sønnen kræver opsyn og voksenhjælp i alle hans vågne timer.

Familien er til møde med sagsbehandleren om deres situation, og hun vil prøve på at

undersøge, hvilken aflastning mor kan få, så sønnen kan blive boende hos hende.

Sagsbehandleren udtrykker tydeligt, at alle muligheder i Serviceloven skal være udtømte og

afprøvede, før man griber til den mest indgribende foranstaltning - en anbringelse. Halvanden

time efter mødet modtager mor en mail fra sagsbehandleren om, at lederen og

sagsbehandleren vurderer, at sønnens pleje-, pasnings- og opsynsbehov er af så massiv

karakter, at han skal anbringes uden for hjemmet. Dette besluttes af kommunen, uden at

nogen som helst form for aflastning bliver afprøvet.

1. mai 2015: Sønnen flytter på døgninstitution, hvilket er imod forældrenes ønske. Familien

oplever at blive stillet i en situation af Køge Kommune, hvor de bliver tvunget til at lade

sønnen flytte, da ingen af dem kan passe ham og tage vare på de to døtre på henholdsvis ni og

to år uden mere aflastning.

Sønnens fremskridt under hjemmetræningen:

- Han bliver renlig

° Hans omfattende problemadfærd bliver trænet væk

' Han bliver bedre til at koncentrere sig

' Han lærer at matche stort set alt

' Han lærer at imitere (grundstenen til al læring er, at man kan efterligne)

- Han lærer selv at tage sit tøj af

- Han lærer selv at tage sine sko og sin jakke på

- Han lærer at følge en simpel instruktion

° Han lærer at tage brusebade uden at gå amok i vrede og frustration

' Han lærer at spise mad gennem munden (hvor han tidligere kun har fået sondemad).

Familien forventer, at det vil være svært, hvis ikke umuligt, at bevare de mange nye

kompetencer på en døgninstitution.

lllcmcbarnct v. Formand Erlm Krummcllnde Guam-larsen, Rahbeks Alle 11, 3, 2 1749 Køhehnvn V 5

CVR 31 03 63 33 Mobil telefon Z! 11 D4 55 mall fovmindâhlemehavnet dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

H e ehamc - unrlsfnrcnl gen [nr [ar-ældre der h rammen-aner deres horn med h|emeskzde

_ r: => G:

ti. c .. u

.. v.. v =

E: no _

I. ._ ._

oEsu

.u e.

I Lm -b r e v. Formand Erlm K ummcllnslc Guam Larsen. Rnl buks e ll, 3, 2 1749 Knhclmvn V

CVR 32 D3 63 33 Mobil telefon 2B ll 04 55 miil lnrmandëihlernehamel dk

juridiske komm ntarer fra Hjernebarnets advokat Charlotte Løfberg

Sagen elyser ikke alene hvor a fe'lagtig og saglig sagsbehan ing ha arakter a

magtfordrejn ng, men også hvordan en ami es anmodni g m jælp ikke b iver hørt og

familien i stedet ender med at ive spli tet og od deres v l e får anbragt deres sø med

h erneskade, trods ønsket om at klare det selvi jemmet me den fornødne støtte g h æl

fra kommunen

Den skærpede vejledningspligt på de sociale område er tilsidesat, da familien ikke

informere om de es rettigheder og mul gheder for ' samarbejde med sagsbe an eren at

finde øsninger på deres problemer med sø nen. De er ingen formkrav il en ans g ng

hjælp. Det betyder at det er da oen for ami e s mundtligt fremsatte ønske om

hjemmetræning, er gælder som ansøgni gsti spunkt. De går otte månede før be an l ng

af ansøg ingen iværksættes, vor sagsbe andleren på et ti strække igt lyst g dlag

forfølger sin umi delbare vurdering af at emmetræning e n dårlig ' é. Kommunen skal

ikke tage stilling t l om en families valg af et konkret ti bud landt flere, er e go elle å lig

dé Hvis træningsmetoden bygger på målbare krite ier og understøt e bar ets behov lket

er tydeligt i casen skal de bakke op om familiens ønske og stille de ød e dige ' format'on

og rådgivning til ådighed i fo hold til fami iens ønsker

I stedet for skulle sagsbehandleren have iværksat en børnefaglig undersøgel e, der ska s

oplysning af sage ,så en korrekt afgø else kant æffes. Sagsbehandlere for ølger sit

synspunkt så langt, at hun forsøger at inddrage familiens ældste datter mod dennes ønske.

Det er stærkt kritisabelt uden retlig grundlag a kræve at tale alene med et barn på syv år.

Da den børnefaglige undersøgelse endelig ot e måneder forsinket sættes igang, sker det ikke

som foreskrevet i samarbejde med famil en men alene ved at indhe te forældede oplysninger

indhentet til brug i anden sammen æng Når sagsbehandler dels forfølger hensyn, der er

sagen uvedkommende, og de æs i ke o lyser en sag tilstrække igt, bliver der tale om

magtfordrejning. Ledelsen i kommunen etter op på sagen og erkender, at der er urigtige

oplysninger i sagen og fortæl er e agt g ,at oplysninger kan slettes. Oplysningerne kan kun

berigtiges og ikke slettes. Resu t te er a sagen trækker ud.

Ved tilsynsbesøget konkluderer ko m en at hjemmetræ inge gavner sønnen betydeligt.

Alligevel intervenerer komm nen ræningen med krav om nedjustering af træningens

indhold og omfang. Det gør de til trods o , at det lovbes emte formål- om at imødekomme

barnets behov - til fulde er o fyldt Efter forældrenes skilsmisse søger moren om aflastning til

pleje og pasning afsønnen, vor forvaltningen undlader at sikre opdatering og udredning af

sagen til vurdering af, om indre I dgr'bende tilbud end en anbr ngelse afsønnen er muligt.

Hverdagen som alenemor me tr bør v ra den ene er meget pleje- og pasningskrævende

er ikke holdbar uden aflastn ng hvo for fam'lien mod deres vilje accepterer anbringelsen.

igen tilsidesættes fundame a e forvalt gsret ige spilleregler så som officialprincippet. der

kræver, at forvaltningen oplyser sag tils række ig til a kunne træffe en korrekt afgørelse,

ligesom retten til at blive in aget s ddes overhørigt trods udtrykkelgt lovkrav herom for

netop at sikre barnets tarv bedst mu igt.

e.. _

u..

I'll

s m.:

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lilerneharnel - landsforeningen [ur forældre. der hjemmetrzner deres burn med hlerneskade

Iiyernebnrnel v. Fonnnnd Eric: Krummellndc Guam larsen, Rahbek: Allu: 11, 3, 2 1749 Kubahnvn V

CVR 32 D3 63 33 Mnbil telefon 2B 11 O4 S5 nu I larmand@hjetnebamel zlk

Kommune: Køge, case 2

Case beskrevet i oktober 2015

Familie: Familien består af mor, som er eneforsørger til søn med en diagnose inden for

autismespektret.

Problemer og lovbrud i sagen:

° Usaglige hensyn

' Magtfordrejning

° Ulovlige afgørelser

' Sjusk i sagsbehandlingen

- Trænering og modvilje fra kommunens side

- Ingen vejledning kun modarbejdning

- Pålægger familien en helt urimelig økonomisk byrde

- sagsbehandlerne er ikke klædt på til opgaven - de kender ikke loven

- Den "gode sagsbehandler" bliver sygemeldt med stress (var på barsel da

ulovlighederne foregik og var helt rystet, da hun kom tilbage - senere bliver hun syg)

Oktober 2008: Familien får bevilget hjemmetræning efter FHC-metoden. Sønnen er syv år og

bliver sideløbende med hjemmetræningen hjemmeundervist. FHC-programmet tager

minimum 37 timer om ugen. Mor får bevilget fuld tabt arbejdsfortjeneste på 37 timer om

ugen. 0g familien får bevilget hjælpere 40 timer om ugen. Alle fornødne træningsredskaber og

materialer, som er nødvendige for at træne ifølge FHC-metoden, bevilges også.

Kommunen undlader at betale pension iforhold til tabt arbejdsfortjeneste. Mor anker sagen

og vinder i Ankestyrelsen.

Sagsbehandlingstider og udbetalinger for udgifter, som familien har lagt ud for, tager op til

flere måneder. Ofte går der mere end et halvt år, før bevillinger er godkendt og betalt for,

selvom det drejer sig om materialer og redskaber til den godkendte træningsmetode FHC.

December 2010: Familien mangler udbetalinger for hele året 2010.

Februar 2011: Familien får tildelt en ny sagsbehandler. Denne kommer på tilsynsbesøg og er

meget kritisk og slet ikke interesseret i at observere barnet. Mor får det indtryk, at hun ikke

bryder sig om hjemmetræning. Mor rykker adskillige gange for betaling af alle de

dokumenterede udlæg hun har bedt om længe for hele 2010. Kommunen mener nu, at det er

familien, der skylder dem og ikke omvendt og sender et tilbagebetalingskrav. Sagen går så

meget i hårdknude, at familien er nødsaget til at kontakte en advokat, der går ind i sagen.

Efter adskillige breve fra advokaten og et møde hos kommunen med advokaten frafalder

kommunen deres uberettigede krav, og de skyldige beløb bliver udbetalt til familien.

Marts 2011: Det bliver tydeligt for familien, at kommunen arbejder på at lukke ned for

bevilling af hjemmetræningen. De forsøger et par gange hen over forår/sommer at træffe

afgørelser om nedlukning, som de dog tilbagekalder igen, da advokaten gør opmærksom på

sagsbehandlingsfejl, som gør afgørelserne ugyldige. l november 2011 laver kommunen en

afgørelse på, at hjemmetræningen ikke kan fortsætte. Kommunen fastholder afgørelsen,

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ozon

...mmm

:mc:

:un

:Sw

væ.:

Æ 5.555.

m>m he. mm>

Ilerne a et - Landsforeningen for nu: :In: der hlcmmclræne deres horn cd hlcmeskade

Illnrncha m2: v Farmann] Erlm Krummcllndc Gaamdánrscn Rahbek; lle 11, 3, Z 1749 Kulmlmvn V

R 31 03 E3 33 Mobil lelelon 2B 11 D4 55 ma I lulmindêhlemehilnendk

en.

er a ng

lder nu

' i sagen o

utter a

vilget sld

e edes, at der

milien for 11

ementerne

rten

ta ræ nge .Sag

n milien sagen. l de

0 sk hjælp fra

okaten og familien

,at de ikke har

med at få ef b

betalt il tid

gen.

n ætter ko

I sadvok t p

vor det f r

a en an

en ere at b rne s den 2008 har proftere ft e

en tager 0t e månede og i juni 2012 vi der fa

les 1, er der hverken rå g'vni g eller øk nomi

ker me det samme sagen til A kestyrelsen Adv

deren a kommu en Det gar op for ommunen

e ækker d rfor s gen tilbage fra Ankestyrelse .

m gen for sætter, me der er store problemer ter

beløb for dokume erede udgifter. Intet bliver en.

t af s gen, den fo rige sags ehand er får sagen i

eneste, som har været bevilget siden 2008, eds mm

mmunen fastho der afgørelsen, selvom fam'lien a på

orsørger, hvor ba net er fuldtidskraevende og h der o

a t" de de 15 time ,de har trukket i § 42 ud fr den §.

ejdsfort e este har det kun været mul gt or fam'lien at

m lt med øko omisk støtte fra den øvrige amilie Samtid g

n ant l et af mer, arnet ska hjemmeundervises ti 15 t me m

r de te, selvom

undervisningen, og

mm ne forlanger

er age '

s l om familien kan dokum

se des til det Soci e Nævn.

jum2012:Sagsbe a dli g

otte måneder,sage sbeha

kommu en. Kommu en an

åre møde med af e ingsl

sagsbehandletkorrek og

August Z012: Hjemmetræ

de skyldige beløb samt nye

nye sagsbehandler iver sa

Den fulde tabte arbejdsfortj

nu til 22 timer ugen igt Ko

at det dre er sig om en enef

kommunens p igt og nsvar

afslår kommunen.

Efter reducering af abt arb

gennemføre træningen pti

fas sæt er Famil'eafdel' ge

ugen Det må kun ske dagtimer og på hverdage Fam eafdelingen gø

hjemme ndervisningen ti hører Skoleafdeli ge ,som har ansvaret or

a drig har b andet sig i hvornår og hvor længe barnet undervises Ko

ti bagebetaling af hjælpe løn. Fami en anker sagen og kommunen tab

Ankestyrelsen.

Marts 2014: Sagsbehan leren b ver angti ssygemeldt. Familien rykker fo

henover sommeren, da e i ke e levet orienteret om langtidssygemelding

'kke ti delt ny sagsbehand e ln et bliver udbetalt af komm nen til familie .

Oktober 2014: Der sættes e v kar på udefra i tre måneder Vikaren har ingen

hjemmetræn ngssager, og fam l ens a vokat må igen inddrages. Kommunen sky

familien for otte månede s udlagte beløb. Vikaren oplyser, at hun skal "rydde op'

der or ikke kan u betale noget Sagen går e d u mere i hardk ude, da hun besl

række fem delelementer ud af træningsprogr mmet fra FHC, som har været be

2008 Dette gør hun, fo di hun fortolker sagen efter § 4 og 'kke efter § 32.

Februar 2015: Der sæ tes en ny v kar a udefra tre måneder Hun oplyser lig l

ikke kan udbetales noget. før hun har ry de op isagen. Komm nen sky der nu fa

mån ders udlagte be øb De bliver udarbejde en tilsynsrapport, der ud f a delel

eskriver, hvor meget barne p ofiterer af og trives med træningen. Tilsynsrappo

besk iver også den store udvi ling der er sket siden opstart med træning i Z008

Maj 2015 Der sætt e områ eleder på sagen Kommunen betalerstadig ikke udlagte beløb

or dok men erede g te.

iII

lrl

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hjernebarnet - Iandsfurenlngen fur forældre. der hlemmelrzner deres burn med hlemeskade

Hlcmeharnu! v. Fannand Erlca Krummellndr Guru-larsen. Rnhhcks Alla 11, 3. 2 1749 Købchavn V

CVR 31 03 63 33 Mnbil lelelon 1! 11 04 55 ma|l lormand@hjernebamel dk

August 2015: Sagen overdrages nu til en nyansat og nyuddannetjurist. Familien har nu i 19

måneder ikke fået udbetalt skyldige beløb for dokumenterede udgifter. 0g på 21. måned

skylder kommunen familien for udgifterne til FHC. Familien har en kæmpe kassekredit.

September Z015: Familien modtager en afgørelse fra Visitationsudvalget, der indeholder

følgende:

° At familien fra at have trænet 40 timer pr. uge siden 2008, nu kun må træne 22 timer.

Dette er uacceptabelt og helt urimeligt, da FHC programmet ikke kan trænes på 22

timer om ugen.

' At der kun bevilges 22 timer til hjælpere om ugen. Det vil sige, at familien fratages 1B

timer, som har været bevilget siden 2008, og som er absolut nødvendige for

træningens gennemførelse. De 22 timer skal søges pâ ny af familien.

- At der fratages delelementer fra FHC program: svømning, rytmik, kosttilskud,

vitaminer/enzymer, carbogen. Disse elementer har vaeret bevilget siden 2008.

Det er indlysende, at det træningsprogram, der er blevet valgt og har været bevilget siden

2008, ikke længere kan fuldføres på de betingelser, som kommunen har fremsati deres

afgørelse.

luridisk kommentar: l denne sag er der ikke tale om, at man frit kan vælge træningsmetode,

som Lovens § 32 ellers beskriver det.

November 2015: Familien er i retten mod kommunen - retssagen har været forberedt

gennem 1 V2 år og handler om familiens udgifter til advokat i forår/sommer 2012 samt renter

af de udgifter, som kommunen betalte efter mødet i juli 2012. Kommunen kæmperi retssagen

med næb og kløer for ikke at betale. Lederen af afdelingen, som var den, der indså fejlene i

sagen i 2012, og skrev det i et brev til familien, møder op i retten og siger, at det var en fejl

hun skrev sådan dengang. Familiens advokat ser, at det står med rød håndskrift på lederens

udgave af det pågældende brev, "fejl". Lederen virker utilpas under sin vidneforklaring, hvor

hun taler under strafansvar, og hun virker klart instrueret ovenfra om, hvad hun skal sige. Der

afsiges dom medio december 2015.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

hu :m _.

ser

mvmsm

wcmwm

mm>.._ 3 u

.av .u

m _ .=

a n . o rlc rumme! r r I 1

CVR 32 03 63 3! Mobil telefon Il 110A 55 ma lnrmandêlhieme amet.

Hlcmeharnct Landslnrcnlngen for [om dr der hlemmclrznu deres burn med hjerneskade

sub.

.EE

Kommune: Køge, case 3

Case beskrevet i oktober 2015

Familie: Fami ien bestå af mor, som er eneforsørger til dreng på 10 år med multiple

diagnoser: infanti autisme, dyspraksi og mental retardering svær grad.

Problemer og lovbrud i sagen:

° i sidesættelse af officialprincippet

- Mangelfuld vejledning

° Ugyldige a gørelser

- Usaglige hensyn

° Medvirken til at sk be store sociale problemer for en familie

December 2010 Fam lien får bevilget hjemmetræning med ABA metoden kombineret med

ha v plads i børnehave med fuld støtte. Mor får bevilget fuld tabt arbejdsfortjeneste dog uden

feriepenge og pension. F milien får bevilget nogle materialer, supervision og hjælpetræner 15

t mer om ugen. Sagsbeh n 1eren kommer på tilsyn og ser video af træning og materialer.

luni 2011 til marts 2012: Drengen forsøges indkørt i specialskole, men det fungerer ikke, da

an går ilbage i udvikling g udvikler angst. l løbet af otte måneder kan han højest være deri

seks t l ni imer på en uge og kan højest modtage undervisning i to timer. Der er stigende

problemer med PPR, og Familieradgivningen griber ikke ind ' trods orm nge enven

om mistrivsel i skolen. Kommunen sv'gter sin pligt ti a fore ygge socia e problemer

Mars 2012: Drengen får skoleudsættelse i et år, a de nega ive sekvense ved s

er for store. Der bevi ges efterfølgende hjemmeun ervisn'ng, da deri ke ñndes andre e

tilbud i kommunen eller nabokommunerne. Mors abte arbejdsfor jeneste edsætt s fra

timer til 21 som en sta dard procedure i kommun ns sager, og sag er derfo ikke

individuelt behandlet. Tilsidesættelse af grun ægge de sagsbe andlings rav.

Hjemmetræningen fortsættes dog uden h ælpere og m d stigende m dstand fra ommu

som fx stiller urimelige krav om at være ti ste e, nå barnet træne Dette er et s gl gt

Der kan alene stil e krav til dokumentation af barn ts r vsel. He udover sylte ko mun

udbetalinger til materialer mv.

Primo 2014: Problemer e med PPR og Familierå givn nge er nu s store samarbe

går l hårdknude, og kommunen truer med at lukke jemme ræni ge De sti ler større o

større krav om dokumentation "live træning" ske aer og tests, som de dog ikke se v vil

betale for. Familien oplever at modstanden mod h mme ræningen voks hele ti e .

Kommunen giver afslag pa materialer, de sy ter u etaling ti supe l o , de bla der sig

hvordan sønnen skal trænes og efter hvilken meto e. Kommune kr iserer den metode,

benyttes, til trods for, at den er godkendt og bevilg og il trodsf r a sønnen or att

og udvikler sig ved denne metode

Februar 2014-: Kommunen truer familien direkte ed t l e jemmet æn ng am

helt uforstående over for dette, da drengen udv'kler sig og hele am lie ives med

hjemmetræningen. Famil en hyrer en advoka 'hå om at fås marbej et ti at ø e og

kommunen til at overho de loven om hjemmetræning

lljcmuh r clv F rmanil E :i K liiilc Gaa n-L-i sun, Rn IINEIG Alle 1.3.2 1749 Kubcha nV

h dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlemebamel - landsforeningen [ur forældre. dur hlemmetrzncr deres burn med hlcmeskade

Marts-juni 2014: Familien holder møde med borgmesteren og inddrager igen advokaten i

sagen. Kommunen afviser at give familien en ny sagsbehandler efter lovovertrædelse af

forvaltningsloven.

luni Z014: Kommunen haster to tilsynsbesøg og testningsbesøg igennem på en uge, da

kommunen har visitationsmøde ultimo juni måned. Her beslutter kommunen, at

hjemmetræningen skal ophøre fra dags dato . Kommunen beslutter også, at mors tabte

arbejdsfortjeneste skal ophøre fra september 2014. Familien fâr henholdsvis seks timer og to

dages partshøringsfrist, som ikke ændrer kommunens beslutning om at lukke

hjemmetræningen. Sagen er påklaget til Ankestyrelsen.

Primo September 2014: Familien er indkaldt til møde med PPR chef om, hvorvidt der stadig

ønskes at hjemmeundervise. Familien siger ja til dette, men mødet rundes af uden et konkret

tilbud fra kommunens side.

Medio September 2014: Familien modtager brev om, at kommunen er bekymret for sønnens

trivsel, da han ikke er i et højtspecialiseret dagtilbud. Kommunen meddeler i brevet, at de vi]

benytte sig af §56 og §S7a, hvis sønnen ikke kommer i institution. Kommunen kommer dog

stadig ikke med et konkret og egnet tilbud. Endnu engang hyrer familien en advokat for at

undgå tvangstjernelse og forældrepålæg. mens hjemmetræningssagen behandles i

Ankestyrelsen.

Ultimo oktober 2014-: Kommunen bringer to andre specialskoler på bane i andre kommuner

med kørsel til trods for, at det er dokumenteret, at sønnen ikke magter taxakørsel. Familien

besøger dog skolerne, men den ene er ikke en reel mulighed, da der ikke er plads, og det andet

matcher ikke barnets behov. Kommunen nægter at få VISO på sagen.

December 2014 til april Z015: Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste ophører, og familien

står uden indtægt og uden mulighed for at få indtægt pga. pasning afsønnen i hjemmet.

Kommunen fortsætter med at forsøge at påtvinge anbringelse, og de sender en regning pâ

tilbagebetaling af tabt arbejdsfortjeneste, som de mener, de uretmæssigt har udbetalt i

oktober og november 2014.

Marts 2015: Familien får medhold i Ankestyrelsen, som undrer sig over, at der kun er lagt

vægt på PPR's udtalelser i sagen og ingen af de andre involverede, der har dokumenteret og

udtrykt udvikling hos barnet. Sagen bliver hjemsendt til ny behandling.

April 2015: Kommunen udbetaler tabt arbejdsfortjeneste bagudrettet for december 2014 til

marts 2015, og hjemmetræningen bliver bevilget på ny fra december 2014. Kommunen

nægter dog at betale til metodens supervisor.

August Z015: Familien har opfølgningsbesøg med PPR og sagsbehandler. Kommunen

nævner, at hjemmetræning kun bør foregå i dagtimer på hverdage, men kan ikke svare på,

hvordan familien strukturerer fx toiletbesøg og spisning i dagtimerne uden at strukturere det

resten afdagen og i weekender og ferier. De blander sig endnu engang i træningens

sammensætning og indhold, og de påpeger, at metoden bruges forkert, selvom drengen

jernebnrncrv Formand Erlca Krummellndc Guam-larsen. Rahbeks lille 11, 3, 2 1749 Køhehavn V 1 1

CVR 32 03 63 33 Mobiltelefon 1B 11 04 SS mall IuImandQNjeVueDaInel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlemuha et - Lzmk urcnlngen for for: dre. der hlcmmelrzner deres ham med hlemzskadc

Ilumuharuct v. Fannannl Erlm Krummul ndn: Guam larsen Rnhhcks A v. 11 3. 2 1749 Kuhchavn V

CVR 32 03 63 33 Mob Ielelon 2B 11 04 SS ma" InIManHQhIemeharneLdk

fortsat udv'kler sig og trives og i trods for a der er dok men ation for ett ,ogt Itrods for,

at Ankestyrelsens afgørelse understøtter familiens brug af ABA met den

Oktober 2015: Familien står uden den superviso fra me oden, der ar fulg fam lien gennem

tre år, deltaget i møder, dført tests skrevet rapporter, sammensat g undervist i

ræningsprogrammet, da denne, pga manglen e betaling fra kommu en, ar opsagt sin

kontrakt. Kommunen vil være med til at bestemme, hvilken supervisor, til hvi ken pris og

hvor mange timer. Familien har fortsat problemer med bev lling af materialer. Fx til printer og

patroner, der bruges meget i hjemmetræningen og som ar været bevilget tid igere uden

problemer.

sønnens fremskridt under hjemmetræningen:

Drengen har gennem de sidste fem år pga. hjemmetræningen opnået følgende:

- Stoppe selvskadende adfærd

° Udviklet sig motorisk, kan fx gå krydsgang på trapper og ha fået en mere sikker gang

- Kan holde på en blyant

' Kan ægge puslespil

' Er blevet næsten blefri

° Ha lært at gå på toilettet

- Har udviklet fler kognitive og kommunikative færdigheder

° Er b evet mindre angst og mere socia og fungerer bedre emotionelt.

Både skolelederen, der fører ti syn med hjemmeundervisningen, supervisor fra metoden og

støttepædagog til sønnen i 2010-2011 har beskrevet positiv fremgang hos sønnen. Ligeledes

har Roskilde Børnepsykiat isk afdeling i 2013 vurderet, at sønnen trives og udvikler sig og

ikke længere er medicinkrævende, hvilket han var, da han var tilknyttet specialskole og var i

mistrivsel.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

II: :har u!v.Fu n dErlca ru mcHndeGnnr -LarsemRalIheks/tlc .3.2 7 9

CV 3 036333 Mn Il eleonl 110 S5 all u a @h]e :han k

lllcrneharnet - Landsforeningen for Inrældrc. der hlcmmclræner deres burn med hlerneskarle

Kommune: Gladsaxe Kommune

Case beskrevet i november 2015

Familie: Far, mor, datter på seks år og søn på to år. Datteren har en medfødt hjerneskade, har

diagnosen infantil autisme, er mentalt/psykomotorisk retarderet og har en immundefekt.

Problemer og lovbrud i sagen:

' Magtfordrejning

° Manglende vejledning

- Manglende samarbejde

' Lang sagsbehandlingstid

' Manglende overholdelse af oplysningspligten/ofñcialprincippet

- Tilsidesættelse af afgørelse fra Ankestyrelsen

' Tilsidesættelse af barnets tarv, trivsel og behov (overgreb mod barnet)

November 2010: Datteren er 15 måneder og går i almindelig dagpleje. Datteren er så

krævende, at moren er sygemeldt for at varetage hendes omfattende behov. Det kræver mere

end en person alle døgnets timer at varetage datterens behovene. Datteren sover ikke om

natten, hvor hun kaster sig rundt og er ude afstand til at have kontakt med forældrene. Hun

er vild i øjnene og skriger konstant tre timer i træk. Resten af natten vågner hun konstant og

græder og skriger. Ofte må begge forældre være tilstede for at takle situationen. Efter

opstarten i dagpleje mister forældrene kontakten med datteren - efterhånden også i

weekenden. Datteren gennemgår en alvorlig negativ udvikling efter opstart i dagtilbuddet.

For at overleve i tilbuddet må hun lukke føle-, høre- og synssanserne ned. Hun er ofte syg.

Motorisk kan hun kun vende sig fra mave til ryg. Hun kan ikke længere sige lyde og spiser

meget lidt. Alle tydelige tegn på alvorlig mistrivsel. Forældrene må tage datteren ud af

dagplejen uden støtte fra kommunen.

l forbindelse med udredning foretages en MR scanning. Scanningen viser, at datteren mangler

hvid substans i hjernen. Med hvid substans kan elektriske impulser bevæge sig op til 100

gange hurtigere. Hospitalet vurderer, at datteren vil udvikle sig meget lidt, og det er bl.a.

usandsynligt, at hun vil opnå gang- og talefunktion. Kort efter konstateringen af den

omfattende hjerneskade ansøger familien om hjemmetræning og begynder med

selvñnansieret hjemmetræning. Familien ansøger om, at faren står for hjemmetræningen, så

mor kan komme på arbejdsmarkedet og få et pusterum.

December 2010: Familien er til møde hos forvaltningen. som forsøger at få familien til at

trække ansøgningen om hjemmetræning tilbage. Familien orienteres om, at bevillingen af

hjemmetræning er en langstrakt proces på ñre måneder.

januar 2010: Familien orienteres om, at datteren ifølge kommunen ikke har nogle særlige

behov, herunder ingen behov for træning eller stimulering, der ligger udover, hvad normale

børn har. Det fastholdes, at der er et udemærket pasningstilbud, som forældrene blot vælger

ikke at benytte. Der gives afslag på tabt arbejdsfortjeneste og dækning af samtlige

merudgifter.

Februar 2011: Familien ser sig nødsaget til at lade datteren begynde i et midlertidigt særligt

Im n rmn Km n Ill ldkøhhn 13

R2 bll E 4 m lrmnd m raid

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

__u.

.ø

...mx =

n ..

InI

bIIl

nams.

nnl›

.n u

.zn.

. .. . u -

nIn

m n ..

änEmu

u>.w

H cmehame - Lands renlngen ur forældre. d hlemmelrzner deres burn med h emeslude

er kommunen

m der intet ud af

hente en ny

et år tidligere.

r følges ikke.

1 metræni

t lsidesat

gen

I |cmch r ctv. F nna d r r.: rumme! nd« (Zalam-larsen. Rnhln-ksA lt. 11.3 2 1749 Købe la nV

R 32 03 63 33 Mobil telelon 2! 11 04 55 mail fnrmandalhjemehamel dk

t'lrettelagt dagplejetilbud. Til trods for att lbuddet er stærkt reduceret [100-150 lukkedage

pr. år og reduceret åbningstid) i forhold til et almin e g dagpasningstilbud, modtager

familien ikke tabt arbejdsfor jeneste (moren er o al gevel jemme og hjemmet aener

datteren). Datteren bliver stadig mere krævende - ikke min st om natten De er ortsat ikke

muligt for moren at stå til råd ghed for arbejdsmarkedet. Der udføres hjemmetræning på ul

tid.

Marts 2011: Forældrene ha klaget over sagsbehandlinge t l orgmesteren og er til samtale

Det ændrer intet til det bedre

April Z011: Hospitalet har indkaldt til netværksmøde pga. forvaltn ngens ma glende støtte

til barnet og familien. Trods skrap kr t k på mødet æ drer forvaltningen intet.

luli 2011: Familien gør forvaltningen opmærksom på, at hvi den mangler uddybende

oplysninger, står familien til rådighed, og forvalt ingen har tillade se ti at indhente al e d

informationer, som er nødvendige til behandling af hjemmetræningsansøgningen.

December 2010 - mai 2012: Familien rykker jævnligt for svar på deres

hjemmetræningsansøgning Familien kan 'kke få oplyst, hvornår der forven es at blive truffe

en afgørelse.

Juli Z011: En y sagsbehandler skal sætte sig i d i sagen, før den kan behan les.

Efterår 2011: DUKH involveres i sagen. Det ender med, at DUKH får oplyst at f

forvente en afgørelse i ovember 2011. Afgøre sen modtages dog førs et halvt a

December 2011: Fami ien modtager §50-undersøgelsen. Fami en er chokeret

åstandene i rapporten og er ikke i tviv om at den er udarbejdet med det formå

a slag på hjemmetrænhg. Senere i 2013-2014 udarbejder et eksternt firma en n

undersøgelse, som står i skærende kontrast il den udarbejdet af forvaltningen '

2011.

Familien klager over kommunens sagsbeha dling ti ombudsmanden som bed

lyse familien, hvornår der forventes en afgørelse i sagen. Derudover kom er

at klage til omb dsmanden

December 2011: F m'lien hyrer en advokat.

Forår 2012: Der afhol es udvalgsmøde i kommunen hvor det bes ut es a

speciallæge erklæri g. En erk æring fami ien har bedt om til belysning af sagen

Da erklæringen forelig er tillægges den absolut ingen vægt, og a befalinge ne

Ma] 2012. Fami 'en modtager efter 18 måneders sagsbehand ing afslag på h em

A le ekspertudtalelse - ink us'v udtalelser fra kommunens eget fagpersonale - e

sagsbehandlingen, se vom alle påpeger en fantastisk udvikl'ng s'den opstar en a

h emmetræningen, og alle udtaler. at datteren trives og udvik er sig med træn n

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hjernebarnu - landsforeningen for Ion-ældre, der hlemmelrzner deres burn med hjerneskade

luni 2012: Familiens advokat klager over afgørelsen.

luli 2012: Forvaltningen fastholder afslaget og videresender sagen til Det Sociale Nævn.

Marts 2013: Kommunen meddeler familien, at datteren pr. 1.4.2013 udskrives af ene-

dagplejen (et deltidstilbud). Dette er et særdeles kritisk tidspunkt, da moren er højgravid.

Kommunen hævder, at datteren kan flyttes til institution. Dette er eksperter meget uenige i.

Både speciallæge og klinisk børnepsykolog skriver, at datteren fortsat bør passes alene, og at

hendes trivsel og udvikling er truet, hvis hun flyttes. Samtidig kan hun ikke opholde sig i en

institution pga. sin immundefekt. Børnepsykologen forventer, at datteren vil få en reaktiv

psykose. Familien forsøger dialog med forvaltningen, kommunaldirektøren og borgmesteren,

men uden at det ændrer noget.

Mai 2013: Familien bliver tvunget til at forsøge indkøring i specialinstitutionen. Dagen før

morens termin skal datteren møde i specialinstitutionen. Selvom datteren sammen med faren

møder ind før alle andre børn, og datteren derfor kun opholder sig kort tid med børnene, får

datteren særdeles voldsomme reaktioner efter det ene besøg på ca. en time. De efterfølgende

14 dage sover datteren ikke om natten og har samme voldsomme reaktioner, som familien

tidligere har oplevet i forbindelse med uegnet pasningstilbud. Familien meddeler, at datteren

ikke kommer i institutionen igen, og faren må med øjeblikkelig virkning søge om

længerevarende orlov fra sit arbejde.

luni 2013: Forvaltningen indsender kommentarer til Det Sociale Nævn. Her anføres det, at

forældrene - især moren - ikke kan løfte opgaven. Hjemmetræningen har på daværende

tidspunkt været udført i to et halvt år uden støtte, og datteren har i perioden udviklet sig

særdeles uventet og positivt.

luli 2013: Familien meddeles, at Det Sociale Nævn nedlægges, og at sagen overføres til

Ankestyrelsen.

December 2013: Familien modtager afslag på ansøgning om hjemmetræning fra

Ankestyrelsen. Afslaget begrundes med metodevalget FHC.

Februar 2014: Ankestyrelsen meddeler, at de genoptager sagen pga. fejl i sagsbehandlingen

En sagsbehandler har ikke foretaget objektiv sagsbehandling i flere sager om hjemmetræning.

November 2014: Familien modtager en principafgørelse fra Ankestyrelsen og får fuldt

medhold i klagen. Alle udgifter skal dækkes fra ansøgningstidspunktet i 2010, herunder tabt

arbejdsfortjeneste. Sagen hjemsendes til kommunal genbehandling.

December 2014: Familien meddeles, at bevilling om aflastning hænger sammen med

bevilling af hjemmetræning. og forvaltningen aflyser et planlagt møde vedrørende aflastning,

hvor DUKH også skulle deltage. Der er allerede i foråret 2014 anerkendt et omfattende

aflastningsbehov [ansøgt i forbindelse med familieforøgelse i foråret 2013). Familien oplyses,

at en bevilling afaflastning først vil foreligge, når der er taget stilling til bevilling om

hjemmetræning. Familien beder om en midlertidig aflastningsbevilling, indtil

llerncharnet v. Funnand Erlcn Kmmmellnd: Guam-larsen, Rahbek: Alle 11. 3. 2 1749 Kubehnvn V 1 5

CVR: 31 03 53 33 - Mobil telefon 2B ll D4 55 mall lurmand@hlelneharnel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

dre

nst

o å..

02:0

zmcbamel lzndsfurenlngen for forældre der Iuemmelrzncr deres burn med hjerneskade

I! crncha nctv Formand Erlrn rummrl mic Gun -l.1 s ,kahlnlsAllc 11.

CVR 31 O3 53 33 Muh telefon 2B 11 04 55 ma farmancwhjemeharnetdk

hjemmetræningsbevillingen foreligger. Det afviser forvaltningen at bevilge

slutning januar 2015: Familien er til møde hos forvaltningen sammen med DUKH Familien

har en række uddybende oplysninger med til mødet, som familien er blevet bedt om. På

mødet bliver familien bedt om yderligere en række uddybende oplysninger, som familien

efterfølgende indsender. DUKH insisterer på, at forvaltningen oplyser familien, om hvornår de

kan forvente en afgørelse. Kommunen oplyser, at de bliver i marts 2015

Forår 2015:

Kommunen udbetaler langt om længe h emmetræningsudgifter til kurser for de sidste fem år

(500.000 kr.). Alle øvrige udlæg til hjemmetræningen, herunder tabt a bejdsfortjeneste,

udbetales stadig ikke.

luni 2015: Forvaltningen beder familien om en omfa tende beskrivelse afsamtlige

træningsøvelser. Det er en helt usædvanlig praksis Forvaltningen har herudover allerede fået

udleveret udførlige skemaer over dagens forløb, træn ngsskemaer, opnåede mål mv

luni 2015: Børnepsykiatrisk afdeling er færdig med en omfat ende udredni g. Erklæringen

konkluderer, at datteren har en alvorlig. betydelg og gennemgribende funktionsnedsættelse.

Datteren er sansesart, har letvakt angst, omfatte de pleje- og træning behov, og v rderes til

syv på GAPD skalaen - Global Assessment of Psychosocial Disability - (den aveste score er

otte), hvi ket er eget sjældent U dn ngen konkluderer gså, at datteren udvikler sig og

trives, og at forældrene løfter opgave med dattere De er behov for hjæ p i hjemmet,

aflastning, tabt arbejdsfortje e e mv. Det er nødvendgt, så datteren fortsat ka dvikle sig.

]uni201S: Kom unen me de erf m hen at datteren ik ekan få skole dsættel . ner på

det tidspunktf år.

August 2015: Der afholdes e væ ksmøde på børnepsykiatrisk afdeling å Bispe je g

hospital, som munder ud ifø gen e kon lusion om datteren' Hun har et avt funk i n niveau,

mangler evnen i fælles opmær mhe og kan derfor på ingen måde i dgå i e

undervisningst'l ud. Det p æci eres at atteren kræver 100 pc . konstan opsyn fra en

voksen og har ehov for ko s ant oksenkontakt. Det betyder, at det ikk er nok m d en

voksen til at vare age datter s eh v. Datteren er til fare for sig selv og an re og e dtalt

sårbar over for s ress. Det å ges gså, at det er nødvendigt med to voksne fo

gennemføre træn ngen af dattere På den baggr nd indvilger kommu en endelig i a g ve

datteren skoleudsættelse.

September 201 . Den hjemsendte sag behandles for så vidt angår tabt a bejdsfo je este.

Kommunen giver afslag på ansøgnmge om tabt arbejdsfortjeneste til mor for e s'dste fem

års hjemmetræning og frema re tet. Begrundelsen for afgørelsen er cirkulær: M r har ikke

tilknytning til ar ejdsmarkede og skal erfor ikke kompenseres. Mor ha eto ik e

tilknytning til ar ejdsmarkedet, da h 'o hjemmetræner sin hje neskadede dat og har

varetaget datterens særdeles omfatte de behov ude den nødvendig h æl og ast ing

siden fødslen, hvilket udløste en læ gere sygemel g efter endt barsel ed sønne . Siden

2010 er der givet afslag på tabt a be dsfortjeneste og fuldt pasningstilb d med d n

begrundelse, at oren alligevel e h'emme og hjemmetræ er.

r en 3. Z 1749 Købchavn V

din

.D-D

z: om

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Illemehamet - Landsfurenlngen fur forældre, der hlemmetræner deres hem med Memeskade

Hlcrnoharnel v Funnnnd Eric: Krummcllndc Guam-larsen. Rnhbeks Allu.- 11,12 1749 Køhehavn V

CVR 32 G3 53 33 - Mubil lelelon 1B 11 04 55 mill Iarmand@h]eruebamel dk

Oktober 2015: Familien beder om, at faren modtager tabt arbejdsfortjeneste til

hjemmetræningen. så mor kan komme på arbejdsmarkedet. Kommunen meddeler, at far godt

nok tidligere har modtaget tabt arbejdsfortjeneste uden loft (fra 2010), men nu skal timerne

bruges til hjemmetræning, og derfor er der loft på den tabte arbejdsfortjeneste. Dette er i strid

med Ankestyrelsens principafgørelse fra november 2014, som fastslår, at alle udgifter

forbundet med hjemmetræningen, herunder tabt arbejdsfortjeneste, skal dækkes fra

ansøgningstidspunktet i 2010. Lovgivningen er klar på området: Er der søgt før 1/1 2011, skal

der bevilges tabt arbejdsfortjeneste uden loft Familien videresender mailkorrespondancen til

DUKH, der har været massivt involveret i familiens sager. herunder sagen om

hjemmetræning. DUKH skriver direkte til forvaltningen, at de er uenige i udmålingen af tabt

arbejdsfortjeneste og refererer til forskellige principafgørelser. Familiens advokat mener

også, at lovgivningen er særdeles klar på området, og at der endnu engang er begået alvorligt

lovbrud.

November 2015: Familien har et år efter hjemsendelse afsagen fra Ankestyrelsen og fem år

efter ansøgningstidspunktet stadig ikke modtaget en hjemmetræningsbevilling. Familien har

fået afslag på tabt arbejdsfortjeneste. og der er stadig ikke taget stilling til spørgsmålet om

udmåling af hjælpertimer. Børnepsykiatrisk afdeling har netop beskrevet behovet og

nødvendigheden af omfattende hjælpetimer. Familien er endnu engang blevet bedt om at

indsende uddybende informationer - denne gang udførlige videooptagelser af træningen - til

brug for udmålingen afhjælpetimer. Det er fjerde gang siden afgørelsen fra Ankestyrelsen i

november 2014, at kommunen beder om uddybende information og dokumentation fra

familien, hvilket eri uoverensstemmelse med al praksis inden for hjemmetræningsordningen.

Familien dækker derfor stadig selv på femte år betydelige udgifter forbundet med

hjemmetræningen.

Perioden 2010 - 2015: Familien har sâledes i perioden 2010-2015 for egne midler måtte

ansætte omfattende hjælp i hjemmet for at kunne varetage datterens særdeles omfattende

behov og hjemmetræningen. Moren har måtte opgive at komme på arbejdsmarkedet, og

familien står derfor fortsat uden hendes indtægt. Der er ikke bevilget nogle former for tabt

arbejdsfortjeneste. Familien har derfor været afhængig af omfattende hjælp fra familie og

venner, selvom Ankestyrelsen har givet dem fuld medhold i november 2014.

Familien har haft behov for omfattende advokathjælp siden december 2011. Advokaten

forsøger stadig at få forvaltningen til at efterleve lovgivningen omkring hjemmetræning.

DUKH er også stadig involveret og forsøger også at få forvaltningen til at efterleve

lovgivningen.

Sommer 2015: En anden familie ansøger om hjemmetræning i kommunen, men efter

ubehagelige opringninger fra PPR og fratagelse af tabt arbejdsfortjeneste. som de har

modtaget indtil ansøgning af hjemmetræning, beslutter denne familie at flytte til Københavns

Kommune, hvor de får bevilget hjemmetræning efter få måneder, og hvor flere end 50 familier

hjemmetræner.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

nPP

. r u scnJkn I: I

CVR 32 D! 53 33 Mohll telefon 2B 11 04 55 mal favmand@hjernehamet dk

Hlern me! - landsforeningen to rnrældre. der Mammen: cr deres om med hlemeskade

Datterens fremskridt under hjemmetræningen.

o Syn: Kraft g skelen forsvundet, opnåe pupil sammentrækning og samsyn.

o Følesans: Etab ermga følesans reaktion på is, kan u føle blø /hård er tryg ved

berør g og vand/bade/svømme.

- Hørelse- Gene ablering af høre se reaktion ved høje pludselige lyde, k n øre lyde

omg velse ne og til n vis grad lokalisere dem kan være tilstede elv ved moderat støj

og kan ñl re e hverdagslyde.

- Generelt væsentlig fo bedret sanseintegration; vestibulære sans, følesans muskel-led

sans, høresans, synssans, smags- og lugtesans

o Sprog' Sige y e, vokaler og konsonant lyde s ge ord, tale i sætninger, forståe g u tale,

næsten alderssvare de sp og i dag.

o Motorisk: Rulle krybe, kravle sidde, rejse sig op på knæ gå, re se sig op midt p

gulvet, kan hoppe selvstændigt vand. Kan nu gå ture på mange kilomete .

o Finmotorisk: Væsent ig forbedret griberefleks, flytte en genstand fra en h nd til den

a den hånd, kan spise med ske kan skrue lå af og på kan hælde fra en kanden kan

tage strømper og a ke af og med lidt hjælp også trøje, undertrøje og bukser Øve s g

på at bliver mere selvhjulpen.

- intellektuelt Forstå et objekt kan repræsenteres ved b llede eller 0rd, forstå basale

rumlige begreber s m under, over mv Kan læse ord og simple sæ mnge ,forstå bøger

som Pippi Langstrømpe og Otto er et næsehorn.

- Socialt og følelsesmæssigt: Kan trøstes, kan dufte, nysgerrig i trygge rammer sm ler

til et smil - nogle gange. Ønsker at komme udenfor, angst væsentligt reduceret. Kan

overgå fra en situation til en anden uden at bryde fuldstændigt sammen Kan læse sine

bøge isa me rum som lillebror mens han leger, kan associere/d gte his or er

mag er at tage indtryk ind og kan kommentere på dem.

juridiske kommentarer fra Hjernebarnets advokat Charlotte Løfberg

Det er s ærkt krit sabelt, at familien efter fem år stadig ikke har modtage en evi ling m

jemmetræning, og at kommunen i et år ikke har effektuere A kestyrelsens afgøre se v lket

må sidestil es med, at kommunen ikke vil efterkomme afgørelsen fra den t inhø ere' sta s

Der er altså tale om civil ulydighed.

Siden Ankestyre sens afgørelse om ret til hjemmetræning har kommunen brugt et år t'l a

indhen e yderligere oplysn'nger hvilket bryder med o ficialpri ci et. Der er græns r for,

hvor omfattende og indgående en sag må belyses. Den tilbagevendende in hente se af

oplysn nger give mistanke om, at kommunen forfølger usaglige formå .

Der tegner sig e billede af en kommune, der træffer forkerte afgø else og bry e me

gr ndlægge de forvaltnin sretlige p inc pper og princi pet om obje tv forva ning l orsøget

på ikke at bevillige hjemm træning til familien.

Det er stærkt kritisabelt, at den børnefaglige udredning først fore 'gger et år efte den e

påbegyndt' yset af den lo bestemte frist pa fire måneder. Kommunen uger yderlig e seks

måne er på at træ fe afgørelse om afslag på hjemmetræning. H rtighe spri cippet i

retssikkerhedsloven er brudt, ligesom forældrenes kritik af redegørelsen indikerer br d på

inddragelsesprincippet Sagen b rde have været tilstrækkelg oplyst til at træffe en afgør lse

l jcrnehar ctv a mand Er ca rummcllndc Gaa n- r l: kslll c 11 3, 1749 KøhclIavnV 1

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Iuemebamet - Landsforeningen for forældre, der hjemmetrzner den: horn med hlerneskzde

lljcmebarnct v. Formand Erlcn Krummullndc Gaarn larsen. Rallbeks Alle 11. 3, 2 1749 Køhelmvn V

CVR 31 D3 53 33 Mobil telefon 2B 11 D4 55 mal lorrnand@h]emebamet dk

umiddelbart efter afslutning af den børnefaglige undersøgelse. Det bryder med god

forvaltningsskik, at lade en sag henligge uden ekspedition i længere tid.

Moren er hjemme, fordi datteren har omfattende behov, samtidig som den væsentligt

reducerede åbningstid i datterens pasningstilbud er en jobhindring. At familien gerne vil

hjemmetræne, og selv formår at foranstalte hjemmetræning uden støtte fra kommunen,

ændrer ikke på årsagen til, at moren er hjemme, hvorfor hun burde have haft tabt

arbejdsfortjeneste. Der er ansøgt om tabt arbejdsfortjeneste før skæringstidspunktet i 2010,

hvor der blev indført loft over tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor der er ret til arbejdsfortjeneste

uden loft. Kommunens afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste synes forkerte pga.

fejlfortolkning af regler og fejlagtig vurdering af de faktuelle forhold.

Formålet med aflastning er konkret at aflaste forældrene og imødekomme det andet barns

behov for opmærksomhed og kontakt. Afslaget på aflastning er fejlagtigt begrundet og bærer

præg af magtfordrejning, når bevilget hjemmetræning gøres til en betingelse for at få

aflastning. Kommunen kan altid træffe en ny afgørelse, hvis bevilling af hjemmetræning

udløser hjælp, der erstatter den bevilgede aflastning.

Det undrer, at afledte udgifter til kurser m.m. til hovedydelse af hjemmetræning kan afholdes

uden, at selve bevillingen om hjemmetræning foreligger. Nogle i kommunen har forstået og

efterlevet Ankestyrelsens afgørelse, hvilket står i skærende kontrast til andre i kommunen,

der forsat indhenter yderligere oplysning og dermed udskyder tidspunktet for iværksætte

hjemmetræningsbevillingen.

Det er effekten af hjemmetræningen, der skal kunne måles og ikke enkeltelementer i

træningsprogrammet, der er relevant i vurderingen af hjemmetræningen. Kommunens

seneste anmodning om detaljerede oplysninger om de enkelte træningselementer synes

derfor at savne saglighed.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.cmätm

:a .muuamêh

mo uoEE

0E_

:te

;hu

DSF:

m_=E

Illernebame nrlsturenlngen fnr forældre der hkmmelrzner deres børn med hlnmcska e

m med alle de ting,

ntede e sund og

verse kon rolle ,

ort se ikke noget

Iljcrnuharnct v. F rmnnd r|cn Krummcllndc Guam-larsen, Rahbek: AI u.- 11 3, 2 X749 Køhchavn V

CVR 31 03 63 33 Muhl! telelon 2B 11 O4 55 ma I lormandëlhle nebarnetdk

en emme ræn ng s adig

a g ætte en § 5

g e el er om komm n

l I ke skal sende en

en ved besøg i hje

æning ikke kan fæ

æni gsprog am 'l

ltni gss ik

ver født. efølge d må eder vælter de fre

tændigt uvente , a al e u de gravidteten forve

r et år frem er datteren på syge use En en til di

lse pga ygdom U v'ki gsmæss gt sker de st

n æge mener at datteren skal passes i hjemmet pga.f sv gt

re i e institution Moren får tildelt tabt arbe dsfortjen te t l at as

eneste yderligere tiltag fra kommunens s'de er 40 minut ers

en mener, at der må mere træning t l

Sygehus indkalder famil en og komm nen til netværksmøde fo at

å en hjælp, hun har behov for. Familien a søger på mødet mundtlig m

t tere Dette mødes afvi en e afko m en. Datteren er pa daværen e

and e en spørger på mail, om ansøg ng om hj

r famil en, og der bl ver aftal mø e for i angs

spø ger om en mun ig ansøg ing sta ' r 0k

på skrift Sagsbehandleren sk iver at fa en ik

behandlere ind eder § 50 un e øgels

n e andl ngen afansøgn'ng om iemme r

et A hos udbyderen FHC og få te f d tr

Kommune: Guldborgsund Ko

Case esk eve november 20 5

Familie: Fa ilien estå af far mor og datter å tre et halvt å , som er diagnosticeret med

ue yndrom. Man ke er kun il omkring 250 tilfælde afsyndromet på verdensplan.

Synd met edfører følgende problematikker for datteren. Huller i h'ertet, som gør

m nf rsvaret svagt, sa h n e meget modtagelig for syg omm Ganespalte, der bl.a.

med ø e store vanskeligheder med at spise. Datteren ehøver jælp ti alle aktiviteter dagen

ne a un ikke kan bevæge sig fra punkt A til B. Far e ler for søværnet og er væk seks

t l syv åned r om året. Mor læste til pædagog da dat eren blev født.

Problemer og lovbrud i sagen

' Ma gelfuld partshøring

' På agt ulovhjemlede udgif er

' Ugyldige formkrav

' Ma gelfu d vejledn ng

' ang sagsbehandlings id

' Brud på fñcialprincippet

- Tils desættelse af god forva

18. april 2012 Datteren bli

datteren fe ler. A t e fulds

askt barn Hver uge i ove

opera oner e er indlægge

med dat eren

Marts 2013: Famle sl

'mm nforsvar ti atvæ

a ereni jem e Det

fysioterap hver uge. Fa

13 maj 2013: Næstve

ikre a d te enf rd

h e metræning il at

tidspunkt et år gamm .

28 mai 2013' Sagsbeh

er aktuel. Det bekræfte

nde søge se Familien

ønsk ra modtage den

kr ftlig ansøgn ng

Mediojuni2013'S g

fortæl er fam lie at b

familien a væ 'US

a«

u.. ._

05:5:

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

. ..

9... ..

n .ukuo

...æ

Hlemehame! - landsforenlngen for foraeldre, der hjemmelræner deres bem med hlemeskzde

Ultimo juni 2013: Familien spørger igen på mail, hvorfor ansøgningen om hjemmetræning

ikke kan afsluttes før. Man burde have for øje, at familien nu selv er nødsaget til at finansiere

rejsen til udlandet og betaling for kursus og programlægning til datteren, før kommunen vil

tage stilling til behandle ansøgningen om hjemmetræning. Sagsbehandleren svarer, at det

forventes, at FHC lægger et individuelt program til datteren, og derfor bør familien tage til

USA. Når træningsprogrammet foreligger, kan undersøgelsen færdiggøres, og kommunen kan

tage stilling til ansøgningen om hjemmetræning,

Medio august 2013: Familien spørger igen kommunen, hvorfor ansøgningen ikke kan

behandles færdig. Kommunen svarer, at ansøgningen om hjemmetræning vil blive behandlet

efter modtagelse aftræningsplanen fra FHC. Familien må altså selv betale alle udgifter for at

få fat i denne træningsplan.

Ultimo august 2013: Sagsbehandleren beder om endnu et møde for at kunne udarbejde den

børnefaglige undersøgelse. På mødet stiller sagsbehandleren spørgsmålstegn ved, om

familiens hjem er stort nok til at hjemmetræne efter FHC-metoden.

September Z013: Sagsbehandleren vil hellere have korrespondance pr. telefon i stedet for

mails. Hun ikke kan overholde tidsfrister, hvis hun hele tiden skal have lange

korrespondancer med 50 familier. Familien fastholder, at telefonsamtaler skal følges op pr.

mail for alle parters skyld, så man har på skrift, hvad der aftales.

Forældrene spørger, hvor lang behandlingstid kommunen vil bruge, når træningsprogrammet

er modtaget. Sagsbehandleren svarer, at der ikke er noget lovmæssigt krav om tidsfristen for

behandling af en ansøgning om hjemmetræning. 0g at forældrene skal komme med en

konkret plan og opstille mål for træningen. Hun udtrykker stadig tvivl om, hvorvidt hjemmets

størrelse er god nok til FHC træningen.

Ultimo september Z013: § 50 undersøgelsen er sendt til gennemlæsning hos familien.

Primo oktober Z013: Familien fremsender bemærkninger til § 50 undersøgelsen.

15. oktober 2013: Den børnefaglige undersøgelse bliver lavet færdig. Familien er samtidig

rejst til USA for at modtage kursus og tilrettelæggelse af træningsprogram til datteren. Alt

sammen for egen regning, da kommunen kræver at se det individuelle træningsprogram til

datteren, før de vil behandle ansøgningen om hjemmetræning.

Medio november 2013: Familien søger råd, vejledning og hjælp til opstilling af mål i forhold

til hjemmetræningen. l en længere mailkorrespondance holder kommunen fast i, at det er

familien selv, der skal opstille mål med udgangspunkt i træningsprogrammet fra FHC.

Kommunen afviser at uddybe deres krav og forventninger til de mål, som familien skal levere.

Kommunen afviser også at dække udgifter til træningen fra ansøgningstidspunktet, og holder

fast i, at ansøgningen skal godkendes først.

3. december 2013: Familien fremsender træningsprogram og skriftlig ansøgning på

hjemmetræningen, så der ikke hersker nogen tvivl om, at den mundtlige ansøgningen fra maj

2013 stadig er gældende.

lljcmcbarnotv Formand r krumme nd aar -L1rs n Rahbe All 11 1 4 Køb li vnV

CVR 32 03 E3 33 Mob l tion' 18 HMES-maldormand r eh: n (d

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

.m=_:$.5oEEmE

aKru mcllndcGwr rsc ahhcksA 11.3.Z1749 Kuhcln V

age over

mestere at

mvidere 11

und

øre for

Hlcmebamct - Lands nrenlngen for [oral re. der h cmmelræner dens horn med lerne kade

e blev

styrelsen

dling af

gt. Familien

y indstiller

meligt I

æl

me ræning vil b we

t sagen ikk

med, at Anke

n for behan

m aktindsi

er og på n

3: F rykk re se af ansøgningen om

n spr met en k er sendt ti v rdering ho

h l a ilien, a pga. sagens kompleksitet og

r n mu en ikke gara tere. at familien vil

ing inde 14. februar 2014.

n to fo mødeLhvor jemmetræningssagen skal

søgni genom emmetræning Ko

s âbørnsvejlederens side angående

m en' kommunen over den la

rbe der un ersøge sage

nsøgmngen om h em

Ultimo december 201 mlien er fo afgø

Det viser sig, at ræ i g ogram dnui ke

rehabiliteringsenhede

15. januar 2014: Sagsbe andle en kriver ti f

vigtig e en afa sam e fle efagpersoner. ka

modtage svar på ansøgningen om hjemmetræn

F milie rykker flere gange i januar efter e da

drøf es Kom unen kan ikke oplyse datoe

Februar 2014: Familien rykker for sv r på an

beklager. m n de venter tadig pa svar fra sm

æ ingsprogrammet, som er agt for datteren

25 februar 2014' Familien k ager til borg ester

agsbehand ingstid. Borg esteren beder en meda

4 marts 2014' Sagsbeha eren 0r'e terer om at

b handlet på møde de 9. marts 2014.

20 marts 2014- Familien rykker fo svar, og sagsbehand e en svarer a

ehand et på mødet den 19 marts, da kommunen er blevet bekendt

ha behandlet en ag om emmetrænng som kan have s or betydni g

famil e s a søgning. Kommunen ar derfor anmodet Ankestyrelsen o

v'l bl v orienteret, når kommunen har modtaget de ønskede oplysning

sage ti behand 'ng v sita 'o sudvalget.

Familie kr'ver straks til komm nen og klage over denne handli g og den uri

sagsbehand] ng, som forhindrer fam ie 'at mmeig ng med t æning, som k

deres datter

Ultimo marts 2014-: Bor mestere skriver et brev t'l fam Iien om den 'd igere k

den ange sagsbehandling id Borgmesteren erkender, a kommunen h r overtrå

sagsbeh ndlingsti en på re måne er i serviceloven § 0 Derudover ener borg

kommunen har været for angsomme om at sende et fremsen te træningsprogra

vur ering hos siotera eu en Herefter k ager familien t'l ti syne over Guldborgs

kommunen ange sagsbeh n ng. T lsyne går ind i s gen og be er byrådet redeg

sage .

April 2014: Fami rejser gen til USA for at få tilrette agt æningsprogrammet h

pr g am de har t æ te en med siden december 2013, men for egen regning, d

st dig ikke fo elægg no en bevilling.

11. april 2014- F m en modtager m il fra kommunen ed udtalelse fra Sundhedsstyrel

og e vurdering fFHC træ ingsmetoden. Kommunen g'ver f milien en frist til at svare og

l .F a Elc iii -llll-'l nR i lli:

CVR 3103 6333 Mohlleleloii 281104 55 mal foimindêhje nebamet dk

h* d.

I I'

umcm

._ u.. .Eu ›=.....aau=._u_.

:UEJEE

ntd

;um u

_ :u

ES.

.öv m

m. .UE mc

...g

IIS

:um

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

lljerneharnel - Landsforeningen for forældre, der hlcmmelræner deres børn med hlerncskade

behandle ansøgningen om hjemmetræning på baggrund af de foreliggende oplysninger, hvis

familien ikke svarer. Familien skriver flere gange efter alle dokumenterne, da der kun er

fremsendt hver anden side.

6. mai 2014: Familien klager igen til borgmesteren over den langesagsbehandlingstid.

9. mai 2014-: Familien bliver bedt om partshøring i tidligere fremsendte dokumenter fra 11.

april 2014. Familien orienterer igen om, at kun halvdelen af dokumenterne er fremsendt.

13. mai 2014: Familien beder kommunen uddybe, hvad de ønsker familiens kommentarer til

i det fremsendte materiale.

28. mai 2014: Familien modtager først her de fulde versioner af de dokumenter, som

kommunen har bedt familien om partshøring i.

Familien rykker kommunen for svar på ansøgningen og sætter samtidig en advokat på sagen

pga. den lange sagsbehandlingstid, hvor sagen trækkes i langdrag i en uendelighed. Det er en

udmattende proces for familien.

2. juni 2014: Advokaten, der fører sagen, beder kommunen fortælle, hvilken del af de

fremsendte dokumenter fra 11. april der taler imod en godkendelse af hjemmetræningen, da

der er sendt 300 sider i partshøring hos familien.

Ultimo juni 2014: Kommunen giver afslag på hjemmetræningsansøgningen med den

begrundelse, at forældrene for at få godkendt hjemmetræningen til datteren skal kunne give

en bedre indsats end kommunens eget behandlingstilbud, og at hjemmetræningen skal have

en øget behandlingseffekt for datteren. Dette mener kommunen ikke, at hjemmetræningen

kan i forhold til de tidligere to fremsendte dokumenter fra 11. april.

Familiens advokat klager straks over afgørelsen med henvisning til, at disse begrundelser ikke

er et lovligt afslag, og at metoden IKKE skal være videnskabelig dokumenteret, men kun

imødekomme det konkrete barns behov. Advokaten medsender afgørelse fra det Sociale

Nævn om, at netop dette afslag er en ulovlig begrundelse.

Ultimo juli 2014: Kommunen genvurderer afgørelsen og fastholder afslaget uden at forholde

sig til fremsendte afgørelse fra det Sociale Nævn, som fastslår, at afslaget er ulovligt. Familien

sender sagen til Ankestyrelsen.

August 2014-: Familien fâr aktindsigt i kommunens hjemmetræningssager. Kommunen har

siden januar 2009 modtaget otte sager om hjemmetræning. En sag er blevet godkendt, mens

alle andre sager er sendt i Ankestyrelsen på samme tidspunkt som familiens sag. Familien

tager til appointment hos FHC igen, og må igen selv betale, da de endnu ikke har fået bevilget

hjemmetræning.

Ultimo september 2014: Familien tager kontakt til ombudsmanden, da datteren stadig ikke

modtager noget tilbud fra kommunen, mens hun passes i hjemmet og der ventes på afgørelse

fra Ankestyrelsen.

lllerneharnelv Fannand Erlca KrummL-llnde Garam-larsen, Rnhbcks Alle 11 3,2 1 49 Køb havn V

CVR 31 03 53 33 Mobil telefon 2B 11 04 55 mill formand@hlemebamel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Ol'

o for en

oplysmnger

modtage i

ørelse Men

lljc neh me! v. Fu ma dE Ica r mme |nde r l

CVR 31 O3 63 33 Mobil Ielelon: 2B 11 04 S5 mal lormand@hjernebameldk

Ille :barnet Lands nrenlngen for forældre der hycmmelrzner de es horn med lulemeskadc

yrâ h t ve d t' r , m Statsf rvaltningen

ni ef e I an n stid, som familien er

b åd ø b g or e I det at denne

e en . n ll ' i r, tdet er pi ligt, at ikke

0 f sti l ls et på denne sag.

m bliver omtalt afd

en fra

atte en

Okto er 2014:B det ar k e ormåe a o r ode en idsf ist so

Tilsyn av demi u 2014t at redegør ord n angesagsbeh di g

levet udt.På yr sm det medio okto er si erb gmest ren ti byrâ

gsbe an lingkan kommun n'kkevaer bek dt E po 'tikers e a

eng ng byrâ e kan verhol eentds ri forhold t' at få svaret i yn

1 november 2014. Familiens historie o den lange sagsbehandlingst'd

okale avis

Ultimo november 2014: Familien beder kommunen om a tilbageka de sag

Ankestyre sen p baggrund af nye princip fgørelser e tydeligt ta er for, a d

bevilges jem etræning Kommunen tilbagekalder sage fra Ank styrelsen.

December 2014 K mmune bejder angsomme ig og vi kke give nogen dat

afgørelse. Sagsbeh ndleren skr ve ,at kommunen a beho at i d ente yderlige

' t v rdere om de ansøg e træning er ligeså god som de ilbud datte en kan

ec'al nst tutione kommunen Familien beder flere gang om en dato for en afg

det vil kommun n ikke give.

lanuar 2015. F milien ryk er igen fo en dato o en afgørelse, bå e os borgmeste

forman for Bø n og Ungeudvalget og e er afTeam H n icap. Men forgæves

Fa n rette envend lse ti lokalavisen ig n og fortæller, at kom unen igen forsøge

or al t den. Av sen kø r e dnu en arti el og beder Borgme tere om e ud alelse.

Borgm steren ud ale ' visen at famil en år afgørel eugen e er

Ultimo januar 2015: Fa ilie tage il appoi tmen h sFH f at få eva ue et dat e

program Sam id gt o tager amil en, somb rgmestere ov de en e ig en bevlinga

h emmet æn ng til datter n.

Datterens fremskridt under hjemmetræningen i den periode, hvor familien selv

betalte:

° Hun ae e a hol e sit hoved selv

° Hun fk ok musk spæn ng til at sidde se vstænd g ikor ere t d

- Hu lærte at mi eog gri e

° Hu begyndte at skabe øjenkontakt med foræ dre e

° Hun ærte a gri e fast ' lege ø]

Juridiske ommentarer fra Hiernebarnets advokat Charlotte Løfberg

Sag beha d ngen bær r gene elt ræg af usag 'ge hensyn og agtford ejning, idet fam

uden hjemmel påføres store økonomiske udgifter ved komm nens k av l deres medvir

til sagens op ysning Der b uges også tviv somme argumenter o dsæt e se af sagens

afgørelse samtidig me at afgørelsen om afslag hvi er på ulovbes em e hensyn. Fami 'en

hel er ikke blevet godtgior for afho dte udgifte ra tidspunktet, hvor kommunen

onstaterede at barnet havde sær ige behov

Ko munen ha ans aret fo at o yse sagen tilstraekkel gt ti at der kan træffes en rigtig

afg relse og kan be e ansøger om at medvirke hertil, igesom anglen e medvirke kan

G :i n-L1 scmlhlb ksA||c1l.3,2 749Kub I

2..... . .. : _ 5.

= .u E _ . .

. ._. _ i .

._x

m. _ . _

....

.. _

... _

_ . ._ _ . .u .u

_..

.. _

.C _. s..

. m _. _ e

...E g v ._ . ._ x .

..__

._ . .. m.

_ ._ _ .i n

._ _

._ . _ u m a _

:u . . .

._. . . a

.. u . e

__ _ n.

m a _ ._ .

us.

0:5.

s9.

:m:

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlernebamet - landsforeningen for forældre. der h|emmelrrner deres him med hjerneskade

medføre et ugunstigt udfald for ansøger (processuel skadevirkning). Det er dog almindeligt

antaget, at en borger ikke uden særlig hjemmel kan mødes af processue] skadesvirkning over

for oplysninger, som det vil være særligt omkostningskrævende for borgeren at skaffe.

Kommunen handler derfor retsstridigt, når kravet om et individuelt tilrettelagt

træningsprogram til datteren tvinger familien til for egen regning at rejse til USA for at skaffe

de krævede oplysninger. Ud over det usaglige i at påføre familien så omkostningstung en

byrde til sagens oplysning, er det også tvivlsomt, om kravet om et individuelt program til

datteren er sagligt. Det kan næppe forventes, at et personligt tilrettelagt program har målbare

indikatorer, hvis det ikke også er tilfældet for programmet generelt. Oplysninger om

træningsprogrammets målbare indikatorer kunne derfor være rekvireret administrativt ved

at kommunen selv havde taget kontakt til udbyderen af programmet.

Kommunen svigter sin lovbestemte vejledningspligt og lever ikke op til kravene for

hjemmetræning, når de kræver, at familien selv skal opstille mål med udgangspunkt i

træningsprogrammet til brug for kommunens vurdering ved opfølgning på sagen.

Retssikkerhedsloven bestemmer, at kommunen skal have frister for, hvor lang tid der må gå

fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Kan fristen ikke overholdes,

skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelsen så kan forventes. Der skal

samtidig også gives besked om, hvad der mangler i sagen før der kan træffes afgørelse. Det er

derfor ikke korrekt, når sagsbehandleren afviser, at der er Iovkrav om tidsfrist for

behandlingen afansøgningen. Tilsvarende er de mange afvisninger af at oplyse en dato for

sagens afgørelse et brud med loven og helt klart i strid med god forvaltningsskik.

Partshøring giver familien mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens

oplysninger, inden kommunen træffer afgørelse, for at sikre et godt beslutningsgrundlag. Der

er tale om en retsgaranti, hvilket betyder, at tilsidesættelse af partshøring i almindelighed

medfører, at afgørelsen er ugyldig. Familien lider derfor et alvorligt retssikkerhedstab, når

kun hver anden side af de fremsendte dokumenter i partshøringen er tilgængelig, og de skal

bruge halvanden måned på igen og igen at rykke for at få alle dokumenterne. Familien må

også selv foranstalte en præcisering af partshøringen i forhold til, hvilke af de mange

oplysninger i de 300 siders dokumenter der er væsentlige og til ugunst for familien. Det giver

indtryk afsjusket forvaltning og ligegyldighed i forhold til partshøringens vigtighed, som

kommunen demonstrerer er helt uden betydning for deres senere afgørelse. Der er tale om et

klart brud på familiens retssikkerhed, hvis kommunen allerede forud for partshøringen reelt

har truffet afgørelse og partshøringen blot er en "skinmanøvre" til dokumentation af, at sagen

er behandlet korrekt i forhold til de forvaltningsretlige regler. Tilsvarende er det også usaglig

forvaltning. at familien selv skal udrede, hvilke oplysninger kommunen lægger vægt på.

Endelig skal kommunen bevise, at afgørelsen ikke er så mangelfuld, at den er ugyldig.

En kompliceret sag kan legitimere længere sagsbehandling. Det kan dog ikke begrunde særlig

lang udsættelse af sagens behandling, at kommunen vælger at søge aktindsigt hos

Ankestyrelsen for at få yderligere viden om området, idet kommunen alternativt kunne gøre

brug af Ankestyrelsens vejledningstilbud. På tidspunktet for kommunens udsættelse af

afgørelsen har sagen været under behandling i næsten et år, hvorfor den anførte grund til

udsættelse kun med rimelighed kan vare i ganske kort tid. Det er ikke en saglig grund at

udskyde tidspunktet for afgørelse i en sag for samtidig at kunne træffe afgørelser i andre

lignende sager. Kommunen må tage udgangspunkt i den enkelte sag og sikre overholdelse af

lljcmebnrnetv Funnnnd Erlcn Krummcllnde Guam-larsen, Rnhheks Alle 11, 3, 2 1749 Køln-havn V

CVR 32 D3 63 33 Mobil telefon 2B 11 04 55 mall' fcrmand@hjerneharnel dk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

z.. 03... E E m EE: EE..=_._..._

z..

mo 3:3

..m>o Hm

U..

fri

mehamet › landsforeningen for l' ra: dre. der hlemmetraner dens burn med hjerneskade

l ] - IEHLFKI d rlca K m ell a' r LJYSEILRDIIIIEKS Ic 11,12 1749 Kuhcha nV

CVR 31 03 63 33 Mobil lelelon Z! 11 M 55 man [email protected]

de forvaltn ngs tlig kra og regler til en hurtig og effek iv sagsbehandling inden for de

fastsatte sagsbe ndl ngs s .

Der eri g form rav den offentlige forvaltning, og borgerens valg af kommunikationsform

bør i u g ngsp kte følges. Familiens skriftlighedskrav er u tryk for mistillid til kommunen,

der ifø ge god orvalt ingsskik har ansvar og pligt til at genskabe denne tillid, hvorfor

fami iens ønske om kriftlighed bør imødekommes.

At ko m nen gentagne gange bevidst sidder fagligt relev nte oplysninger fra familien

overhør'g med et res ltat, at fam lien får afs g på hjemmetræning er bekymrende og

underbygge ormod ingen om, at sagens be and ing fra kommunens side har vaeret båret a

usaglige hensyn.

At kommu en først træffer en elig afgørelse 0m hjemmet æningen nanuar 20 5 ændrer ikke

på, at ko mune den ok ober 2013 på baggrund afden børnefaglige undersøgelse traf

afgørelse om at ba ne havde brug for sær ig støtte De betyder, at barne allere e på

tidspunktet for afs utmng af en børnefaglige un ersøge se r omfattet af målgr ppen for

service ovens regl r om ret og p igt ti støtte. Familien kan er o med rette kræve. at den

konkre e udmøn n ng af rette til støtte I form fhjemmetrænmgen gæl er fra den 15.

oktober 2013, hvor k munen traf afgørelse om, at barne havde behov for støt e til sikring

af barnets tarv be ov og dvikli g

Fam lien rettede fi e gang henvende se ti borgmeste en, før h n sørgede for, at

orva tningen tr f en afgør lse Det e ikke ku over for famil e men også overfo et

kommunale tilsyn at borg esteren ikke fø ger tilstrække igt op Borgmesteren har som

øverste daglige leder a fo altmngen det overordnede ansvar for, at forva tningen f

komm nen sker på en go og lovmedholdelig måde i overensstemme se med god

orvaltn ngsski En borg ester, der er vidende om en sagsbeha d 'ng, der strækker

knapt o år me et utal a vendelser om at få sagen behandle fra både familie, m

de ek erne ti synsmyn ighed, kan næppe siges at eve op tilsi a sva .

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

å..

aü .n

Hlemehamet - Landsforeningen for forældre. der Memmetmner dens burn med hjerneskade

Kommune: Halsnæs Kommune

Case beskrevet i november 2015

Familie: Familien består af mor, som er enlig forsørger og en søn pâ syv år. Sønnen får en stor

blodprop under fødslen i august 2008. Det medfører en hjerneskade med lammelser i hele

højre side. meget lidt eller intet syn og epilepsi.

Problemer og lovbrud i sagen:

Der er generelt tale om kritisabel sagsbehandling, der lider under manglende iagttagelse af

helt grundlæggende sagsbehandlingskrav med deraf følgende ugyldige afgørelser og svigt af

en familie, der ifølge loven har krav på kommunens støtte.

' Mangelfuld vejledning trods skærpet vejledningspligt på det sociale område

° Lang sagsbehandlingstid

° Ugyldige afgørelser

' Tilsidesættelse af officialprincippet

° Manglende iagttagelse af persondataloven

- Tilsidesættelse af god forvaltningsskik

° Borgmesteransvaret fralægges

° Manglende efterlevelse af ankeafgørelse (civil ulydighed)

- Tilsidesættes af barnets tarv, trivsel og behov

2010-2015: Sønnen mistrives i kommunens dagtilbud, og moren henvender sig adskillige

gange om den manglende støtte og trivsel. Kommunen kan kun tilbyde et andet tilsvarende

dagtilbud og oplyser på intet tidspunkt moren om muligheden for at hjemmetræne. Sønnen er

i ñre forskellige tilbud efter hinanden pga. mistrivsel og manglende udvikling. Det sidste

dagtilbud ender selv med at konkludere, at sønnen ikke profiterer af dagtilbuddet.

Kommunen følger ikke på noget tidspunkt op på behovet for at tilpasse og justere tilbuddet.

August 2012: Moren beder forgæves PPR om, at VISO bliver inddraget.

April 2014: VISO inddrages endelig efter morens direkte kontakt til VISO. l april 2014

foreligger en VISO rapport og en neuropsykologisk undersøgelse udvidet med undersøgelse

for autismespektrum forstyrrelser udarbejdet af Center for Hjerneskade. Sønnen har

specifikke kognitive vanskeligheder, store socialkognitive vanskeligheder og følelsesmæssig

sarthed, som det kendes fra børn med autismespektrum forstyrrelser. l rapporten fra VISO er

en række anbefalinger om træning, og det konkluderes, at en træningsindsats frem til

skolestart vil være afgørende for, om sønnen kan inkluderes i almindelig skole, eller

alternativt skal i specialskole. Også PPR anbefaler en særlig indsats frem til skolestart.

Børnehaven meddeler, at de ikke træner, og sagsbehandleren har meddelt, at der ikke gives

støttetimer til træningsaktiviteter. Der er derfor ikke i dagstilbuddet nogen træningsindsats

for at afhjælpe de vanskeligheder, som VISO rapporten peger på.

Maj 2014: Sagsbehandleren opfordrer moren til at deltage i SFl undersøgelse om

hjemmetræning i § 32, da sønnen er i målgruppen. Moren søger på den baggrund straks om

hjemmetræning, men får efter 10 dage afslag med den begrundelse, at sønnen ikke har

jcmcharnetv Funnand Erlru Krumm lndc Gaarn Lars n Rnh ks/\| 211 1 4 Køb h vnV

CVR 310363 33 Mobiltelefon 151104 5 ma l :man h meb m Idk

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

å..

.__

IIS

kke

I] c Fn ndElc I r L! IIR ksAllc

CVR 32 D3 E3 33 Mohnllehlon 2B 11 04 55 ma [email protected]

hEu

.EH ._

Il cmehnrne ndsfaren ugen for fora: dre de hlcmmu rzncr deres ham med hlemeskzde

betydelig og varig nedsat f nktionsevne ifølge VlS0 a o en Senere e arer moren eft r e

aktindsigt, at sagsbehandle skriver i sagen, at der på baggr nd af esk i elsen af sønne

træningsbehov bør holdes t møde for at afklare, o ha h r under § 32 Moren bliveri

orienteret om det, og der iver ikke taget init ati l a afkla spørgsmå et i kommunen.

Kommunen stiller heller ikke den nødven ige inf rmation g rådgi ing l råd ghed om

hjemmetræning, selvom m ren beder 0m rådgivn ng all rede en 28. ma 2014,

luni 2014. Handicaprådgiveren ringer moren op, og nder sam ale fortæl er han, vor hå

og umuligt hjemmetræn' g er. Han fortæller også, at ge i kommunen h emmetræner og a

en familie flere år tilbage har måttet opgive det, for l tvar for hå dt.

juli 2014 Kommunen afviser, at de har sagt at sønnen er ålgruppen for jemmetræn ng,

og forklarer deres opfor ing til moren om at deltage SFl unde søge se med, at de ø s er

hjælpe SFl og ud fra det in tryk, at sønnen kunne ave været omfa tet, cl han boede i en

anden kommune, før familien flyttede til Halsnæs.

November 2014: VISO gør indsigelser mod kommunens brug afVlS0 ra po ten. 0g Hvidov

Hospital skriver i udtalelse at sønnen har betydelig og varig edsa funktionsevne Flere

måneder efter VlS0s indsigelse skriver sagsbehandleren, at han m ner a kommunens

vurdering af sønnens fu ktionsniveau er en skrive ejl, men gø ntet ved det og mener ikke, a

det ændrer på forhold i den trufne afgørelse Kommunen reagerer ikke på morens gentagne

indsigelser og klager.

Januar 2015: Den 22. janua 20 5 æffer kommune afgørelse om at nedsætte morens tabte

arbe ds ortjeneste med syv ' e uden begr ndelse g uden partshøring.

Februar 2015: Den 22 februar 2015 får sønnen et rampeanfald, formentlig en

stressreaktion. Dagstilbuddet ar kke s k et den af VlS0 anbefalede stabilitet og ro.

Institut onen har pludselig lavet ændr'nger af personale, grupper og pladser på en gang og

uden at informere eller fo berede sønnen, som mis rives i dagstilbuddet. Sønnen ha ellers

ikke aft kramper siden april 2 09 Familiens æge har frarådet, at sønnen kommeri

dag i bud, og en PPR psykol g har påpeget, at et kke er til sønnens bedste at være i

ti bu det. Moren har orientere sag behandleren om det, men fâr blot en advarsel om, at hvis

hun vælger at passe sønne hjem e, så står un ikke til rådighed og risikerer derfor t miste

sin hidtidige tabt arbejdsforteneste e t.

April 2015: Den 13. april 20 5 omgør A kestyrelse kommunens afgørelse. Sønnen eri

må ruppen for hjemmetræ ing inden for Ser celovens § 32

Den 22. april 2015 beder m gen kommu en om rådgivning i forhold til at komme i gang

m d at hjemmetræne, men m dtage ikke sva ra kommunen, som hel er ikke stiller krav til

moren om information eller dokumentation i fo hold til igangsættelse af hjemmetræ ingen.

Morens advokat søger den 22 ap il Z015 om f cl abt arbejdsfortjeneste Mo en for sætter

med at betale for dagstilbudde og passe sit elt dsarbejde, mens hendes foræ dre på 71 år

passe sønnen de timer, han skulle ave været i dagst bud, så hun ikke mister retten t l tabt

arbejdsfortjeneste ved at m l e ham ud.

lem li iiclv ruin r :iKnimincIniIc-Gaa ii- ise ahlm l ,3,217 9Køla-h vnV 28

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hlemchamet - landsfurenlngen for forældre. der hlemmelrzner deres horn med hlerneskade

Hlcmcharnc! v Fonnand Erlm Kmmmellnde Gaurn larsen. Rahbek: Alle 11. 3. 2 1749 Kahehnvn V

CVR 31 03 63 33 Mobil lzlelnn Z! 11 (Il 55 ma" [email protected]

luni Z015: l juni 2015 retter morens advokat henvendelse til borgmesteren om kommunens

manglende efterlevelse afAnkestyrelsens afgørelse af 13. april 2015 og beder om et møde. På

mødet forholder borgmesteren sig ikke til problematikken og til trods for dokumentation for,

at hjemmetræning vil være en billigere løsning, udtaler borgmesteren, at en afgørelse kan gå i

begge retninger.

juli Z015: Uden at informere om, hvorfor afgørelsen overskred fristen, og uden at give ny

dato for afgørelse, giver kommunen afslag på fuld tabt arbejdsfortjeneste og afgør, at sønnen

har haft et relevant dagtilbud. Afgørelsen kommer kort efter, at kontrakten for morens

deltidsjob udløber, en dato sagsbehandleren kender.

l samme afgørelse træffes endnu en afgørelse, da kommunen samtidig vurderer, at sønnen

fremadrettet kun har behov for fysioterapi. Kommunen træffer derfor afgørelse om at

nedsætte morens tabte arbejdsfortjeneste til fire timer om ugen. Denne afgørelse træder i

kraft 1. november 2015, mens kommunen trods rykkere fra moren og Ankestyrelsen endnu

ikke har revurderet sagen og forholdt sig til morens klage. Kommunen har heller ikke endnu

sendt sagen til Ankestyrelsen.

Kommunen meddeler, at deres seneste afgørelse om fire timers tabt arbejdsfortjeneste også

kommer til at gælde, hvis der bevilges hjemmetræning, da moren ikke har noget løntab. Dette

vil naturligvis umuliggøre hjemmetræning, da familien ikke har et grundlag for forsørgelse

uden tabt arbejdsfortjeneste.

Knapt tre måneder efter Ankestyrelsens afgørelse og over et år efter ansøgning om

hjemmetræning sætter kommunen en ekstern aktør til at lave en § 50 undersøgelse. Efter

rådgivning fra DUKH klager moren over det med henvisning til Ankestyrelsens

principafgørelse 156-12. Kommunen er enig i, at en anden aktør ikke må udarbejde

vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere

myndighedsafgørelse. Kommunen vil nu udarbejde deres egne analyser, vurderinger og

indstillinger.

August 2015: Kommunens endelige § 50 undersøgelse er stort set ordret den samme som

den eksterne aktørs. Den indeholder bl.a. samtlige analyser, vurderinger og indstillinger fra

den eksterne aktør. Moren klager derfor over den endelige § 50 undersøgelse den 27. august

2015 og sender samtidig sine bemærkninger til undersøgelsen. l § 50 undersøgelsen er VISO

rapporten ikke inddraget i analyser. vurderinger og indstillinger. Det samme gælder

oplysninger og udtalelser fra moren. Der er selektiv brug afjournalmateriale, fx kun PPR

udtalelse fra 2013 og ikke efterfølgende udtale fra november 2014. Kommunen bruger

gentagne enkelte citater fra vuggestueudtalelse fra 2011, og § 50 undersøgelsen har urigtige

og misvisende oplysninger.

September 2015: Den 24. september 2015 skriver moren til borgmesteren om sagen og

kommunens manglende efterlevelse afAnkestyrelsens afgørelse af 13. april 2015.

Borgmesteren svarer, at han ikke kan gå ind i sagen og råder moren til at søge hjælp hos

DUKH.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hjem harne Landsforeningen for forældre, er hlcmmelrzner deres bom med h erneslude

Illcmcbamut v. Fnnnand Erlca Krummcllndc Guam-larsen Rnlllluks Alla 11,3 2 1749 Kubclxnvn V

CVR 32 03 63 33 Mobil telefon 2B 11 04 55 ma! IoImandEDhJemQbameLdk

Oktober 2015: Ankestyrelsen omgør den 9. oktober 2015 kommunens afgørelse af22. januar

2015 om nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste med syv timer - også her påpeger

Ankestyrelsen kommunens mangelfulde sagsbehandling. Moren har endnu ikke hørt fra

kommunen om denne afgørelse.

November 2015: Den 20. november 2015 kommer kommunens PPR psykolog og

fysioterapeut på besøg for at tilbyde en gennemgang af træningsplan og råd og vejledning i

henhold til træningsplan og opstilling af konkrete mål i plan, inden den lægges videre op i

systemet. På mødet ønsker kommunen dog kun at ændre delmål, som moren har formuleret i

dialog med de kommende supervisorer (ABM, Feuerstein og ergoterapeut). Kommunen har

fortsat ikke reageret på morens klage over afgørelse af juli 2015, selv om hun og

Ankestyrelsen har rykket for revurdering af afgørelsen om fire timers tabt arbejdsfortjeneste,

som trådte i kraft 1. november. Kommunen har fortsat ikke reageret på morens klage fra

august 2015 over ulovlig § 50 undersøgelse. Moren venter i november 2015 forsat på, at

kommunen skal efterleve Ankestyrelsens afgørelse af 13. april 2015 om ret til bevilling af

hjemmetræning.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

5mm:

Zmnmnëm« 5mm:

Hlemebamet - Landslnrenlngen tor fnrzldre, der hlemmrlrzner deres børn med h|ernzskzzle

lljcmcharnet v. Fannand Erln Krummcllndc Guam-larsen. Rahhcks All: 11.12 1749 Køhchzvn V

CVR. 32 D! 63 33 Mobnl lelelun 1B 11 04 SS man lormandêlhjemebametdk

Rudersdal og København - to kommuners forskellige forvaltning af lov om

hjemmetræning

Flere af Hjernebarnes familier er endt med at flytte til København i stedet for at kæmpe mod

en kommune, som ikke ønsker at overholde loven om hjemmetræning. Nedenfor har en

forældre, som valgte at Hytte fra Rudersdal Kommune til Københavns Kommune for at få fred

og ro til at hjemmetræne, beskrevet behandlingen af familiens sag om hjemmetræning i de to

kommuner. Bemærk, at der er tale om sagsbehandling i forhold til samme barn, samme

træningsmetode og samme lovgivning i to forskellige kommuner.

Barnet starter med at hjemmetræne i 2003. Forældrene betaler selv fra 2003 til 2006, da

daværende Søllerød kommune ikke ønskede at tiltræde Forsøgsordningen vedrørende

hjemmetræning. Fra marts 2006 valgte daværende Søllerød kommune at tiltræde

forsøgsordningen. Forsøgsordningen blev erstattet aflov vedrørende hjemmetræning i 2008.

Barnet har trænet samme metoder og trænet fuldtid svarende til minimum 37 timer om ugen

i alle årene. Barnet er blevet hjemmeundervist fra 2006. Skemaet angiver, hvornår og i hvilket

omfang familien har fået støtte til hjemmetræningen.

Tabt

arbejds-

fort'eneste

Bevilling af

evalueringer

hos metode-

udbydere og

materialer som

anbefalet af

metode-

udbydere for at

kunne

gennemføre

2009-2015 2015

Rudersdal Rudersdal Rudersdal

37 timer/uge 13 timer/uge 37 timer/uge

Hjælpetimer 42 timer/uge 24- timer/uge 37 timer/uge

Bevilling af

evalueringer

hos metode-

udbydere.

Afslag på

materialer og

trænings-

redskaber

anbefalet af

metodeudbyd

ere.

Bevilling af

evalueringer

hos metode-

udbydere og

materialer som

anbefalet af

metode-

udbydere for at

kunne

gennemføre

n ro ; rammerne.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Dato 9 decemberzuis

5agslD SAG-2D15›O575|

Dok ID 2118965

E-mall RIL@k|dk

Direkte 3370 3238

Weidekampsgade 1D

Postboks 3370

230D København S

www kl dk

Sme 1 at 3

Høringssvar fra KL til revision af reglerne om hjemmetræning

Social- og Indenrigsministeriet har den 12 november 2015 bedt KL om

eventuelle bemærk ger til udkast til forslag ' lov om ændring af lov om

social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder

tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige

kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m v.).

Høringssvarel skal være ministeriet i hænde senest den 10 december

2015, inden kl 12 00

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar po sk

behandlet inden fristen KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar

og ' fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har

været politisk behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske

konsekvenser af forslaget

KL hilser forslaget til revision af reglerne om hjemmetræning

velkomment. Som det fremgår af bemærkningerne til udkastet og SFI's

evaluering af reglerne fra 2014 finder både de kommunale

sagsbehandlere og de forældre, som hjemmetræner deres børn, reglerne

komplicerede og efterlyser klarere rammer for forvaltning af reglerne.

KL finder, at følgende forlag til ændringer af reglerne er positive:

- At der fremover alene vil blive s ' et krav om, at der gennemføres to

årlige tilsynsbesøg, i modsætning til de gældende krav om to årlige

t synsbesøg og fire årlige opfølgningsbesøg.

- At reglerne om tabt arbejdsfortjeneste tyd gøres, så det klart

fremgår. at forældrene ikke kan modtage hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste for hjemmeundervisning.

- At kommunerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå

f ge aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvårligt eller

årl t beløb til dækning af forudsig ' e udgifter til træningsredskaber,

kurser, hjælpere mv., og at støtten fastsættes som hidtil på grundlag af

dokumenterede udgifter. hvis der ikke indgås en aftale om et fast

beløb.

- At der skal ske en opdatering af håndbogen om hjemmetræning og

udvikling af et værktøj, som kommunerne kan bruge under

tilsynsbesøgene.

KL foreslår følgende forbedringer og ændringer af lovforslaget:

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Dato 9 deccmberzüls

Sags ID' SAG-2015›U5751

Dok. ID. 2118965

E-maxl' RIL@k dk

Direkte: 3370 3238

Wendekampsgáldc 10

Postboks 3370

2300 København S

www kl dk

Side 2 a! 3

An allet af tllsyns- og opfølgnlngsbesøg

L anbefa e at det i bemærkningerne ti loven og en kommende

rev deret ve ledning n . 3 til serviceloven præcise es. at kommunen i

konkrete sager med hjemme i servicelovens §§ 146 og 148 kan vurdere,

at der er behov or yderligere tilsyns- og/eller opfølgningsbesøg. ud over

de to å lige synsbesøg. som der vi komme Iovkrav om Der kan

sáledes være enkelte sager hvor kommunen vu derer, at der er behov

fo en tættere opfø gning iforho d iI træn ngsmdsatsen.

Krav om nddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer

Den f reslåede § 32 a stk. 3 og 4 indeholder forslag om, at

k mmu albes y elsen skal s kre, at godkendelse af og tilsyn med

træn ngsme oden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige

kompete cer, sáf emt træ ingsmetoden indeholder fysiske,

s n hedsfagl ge e ementer

KL anerkender, at det kan være en god idé at nddrage re evante

sun hedsfag ige kompetencer i godkendelse af og t Isyn med

emme ræmngen. KL foreslår imid ertid. at forslaget om at opstille krav

om a elevante sundhedsfagl ge kompetencer inddrages tages ud af

vforslage

Dette bero på, at ommunalbestyrelsen al erede i dag kan bes utte, at

der ska indd ages re evante sundhedsfaglige kompetencer såfremt

træn gs e oden nde oder fysiske, sundhedsfaglige elemente ,eller

hv s de k mmuna e sagsbehandlere ikke har den nødvendige fag ge

bagg u d ti at kunne vu dere, om den ønskede træningsmetode er til

gavn fo barnet e le den unge.

Dækning af udgifter ll trænlngsredskaber, kurser, hjælpere m v.

Den fo es åede § 32 a stk 6 indeholder et fors ag til en bestemme se.

som svarer ti den nugæ dende § 32, stk. 8 om dækn ng af udgifter til

træn ngsreds aber, ku ser hjælpere m.v. I bemærkn nge ne til

o s aget sk ives de udelukkende om h ælp form af e økonomisk

tsk d

L fo es år, at kommu erne gives mulighed for at bevilge

træ 'ngs e skaberne som udlån Det vil de s betyde. at kommunen vil fá

mu ig ed for at genb get æningsredskaberne dels betyde at

m nen VI kun e indkøbe træn ngsredskaber e til en bed e prs via

evt. ndkøbsaftaler, og de med nedbringe udgiftens større se

Af Iovbemærkningerne fremgår følgende om, hvordan komm nerne skal

vu de e. hvad de e nødvend ge træningsredskaber. kurse . hjælpere

m.v.

'Foræ drene vi (.. også fremover have ret tI hjæ p Il de nødvend ge

træn ngsredskabe , ku ser, hjælpere m v dere forbunde med

hjemmetræn ngen At æ ngsredskaber m.v. ska være nødvendige

betyder, a træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres

uden sær ge træn gsredskaber, kurser h ælpere m.v

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Data 9 december ZUIS

Sags ID. SAG-2Ul5-O5751

Dok. ID: 2118965

E-mall' RIL@k| dk

Dxrekle: 3370 3236

Weidekampsgade 1D

Paslboks 3370

2300 København S

www kl dk

Sxde 3 a! 3

'DI

Dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. kan

både omfatte enkeltstående og løbende ydelser Det er afgørende at

udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er

nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen. Intet

træningsredskab er derfor på forhånd udelukket'.

KL ñnder det beklageligt at lovforslaget ikke indeholder mere præcise

bestemmelser om, hvilke udgifter til træningsredskaber, kurser hjælpere

m v. som kommunalbestyrelsen skal betale

Kommunerne anvender i dag betydelige administrative ressourcer på at

vurdere nødvendigheden af forskellige træn gsredskaber, kurser.

hjælpere m.v., som forældrene søger støtte til KL anbefaler, at der i den

kommende håndbog og vejledning nr. 3 til serviceloven beskrives

eksempler på træningsredskaber kurser. hjælpere m v . der er vurderet

nødvendige eller ikke-nødvendige i forskellige konkrete sager

Endelig foreslår KL. at der i regelsættet indarbejdes bestemmelser

svarende til de aktuelle regler i servicelovens § 113

(forbrugsgodebestemmelsen) Således anbefaler KL at kommunen ikke

skal ydes støtte til udgifter til træningsredskaber som normalt indgári

sædvanligt indbo, og at der for træningsredskaber, der kan

karakteriseres som værende forbrugsgoder alene ydes hjælp svarende til

50 pct af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende

an.

Bemyndlgelsesbestemmelsen

Den foreslåede § 32 a, stk. 7 indeholder bl.a. hjemmel til en

bekendtgørelsesændring vedr, frivillige aftaler om udbetaling af et fast

beløb til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.

KL anbefaler, at det i bemærkningerne til loven og en kommende

revideret vejledning nr. 3 til serviceloven præciseres. at bestemmelsen i

den kommende bekendtgørelse er en 'kan-bestemmelse' og at

kommunen har en generel adgang til at beslutte. at kommunen ikke

anvender denne mulighed.

Med venlig hilsen

Tina Wahl

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Den 9 dec. 2015

Att/De relevante politikere

Der forhandler Servicelovens § 32.

Et sidste OPRÅB til politikerne, omkring kommuners forske gartede skøn, fortolkning og derudfra bevi g

til børn og deres familier der hjemmetræner efter Servicelovens § 32.

De op til dato fremlagte lovforslag som jeg har læst, er der intet nyt i, tværtimod gives kommunerne endnu

friere hænder til at skønne og fortolke loven, hvorved der gives grobund for kommunerne, til fortolkninger

der passer ind i deres spareplaner og derved forringer dele af hjemmetræningen drastisk.

Loven må tydeliggøres så "firkantet" og klart at alle landets kommuner får en ensrettet linje til at følge

loven. Som det fungerer i dag oplever vi følgende.

Uanset en Højesteretsdom om tabt arbejdsfortjeneste så vælger en del af landets kommuner fortsat at

bevillige 37 timers tabt arbejdsfortjeneste for et fuldt træningsprogram, fx efter FHC, med sideløbende 2-3

timers intensiv undervisning om dagen. Et sådan træningsprogram strækker sig over barnets vågne timer,

hvor fysiske og psykiske delelementer indgår. l disse kommuner dækkes alle efter loven dokumenterede

udgifter, heri løn til hjælpetrænere 40-45 timer om ugen, dette fordi børnenes handicap kræver

voksenstøtte 24/7. Der er vel ge kommuner hvor barnet som et led i sin udvikling, sideløbende med

træningen bevilliges 3-4 timers specialskole, uden at der derved reduceres i den tabte arbejdsfortjeneste

eller i hjælpetræner timer.

l disse kommuner fortolkes loven til gavn for børnene der herved opnår den ønskede effekt af deres

træning, hvilket vel også må anses for lovens hensigt.

MEN, så oplever vi desværre de kommuner der i deres spare iver, under dække af hvad der er bedst for

barnet, fortolker loven anderledes.

Uanset barnets behov , træningens udbud, omfang og tilrettelæggelse, så henviser disse kommuner til

Højesteretsdommen og ud fra denne nedskære de nu den tabte arbejdsfortjeneste fra de bevilligede 37

timer til 15-20 timer om ugen. Dette uanset at tabt arbejdsfortjeneste fx blev bevilliget for seks år siden da

barnet/børnene var i den skolepligtige alder. Dette skridt er første metode fra kommunerne til at stoppe

hjemmetræningen, specielt for de børn hvor der kun er en forsørger, der nu får netto 8-9.000 kr. om

måneden.

Stopper denne foranstaltning ikke træningen, så er disse kommunernes næste træk at reducere i

hjælpetrænernes timer, ud fra den begrundelse, at de ikke må overstige, men snare være mindre end de

timer der gives for tabt arbejdsfortjeneste. Dette betyder, at uanset forælderens mulighed for at træne på

nedsat løn, så er det nu næsten uden hjælpetrænere helt umuligt at gennemføre det fastlagte og

bevilligede træningsprogram fuldt ud.

Udover reduceret løn og reduceret hjælpetimer, så fravælger selvsamme kommuner delelementer såsom

vitaminer/enzymer, svømmetimer, bevægelse/rytme, løb ol, ud fra devisen at det ikke er en nødvendighed

i træningen. Desuden ser vi kommuner der laver deres egne regler om, at der kun má trænes og

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

ldws

III

ul' h

undervises et bestemt antal timer i hverdagens dagtimer, dette uanset at barnet ikke er i stand til at ave

selwalgt fritid og træningsprogrammet er lag over hele dagen i alle ugens dage, saledes at sociale tiltag,

leg, fritidsakfviteter ol lige e e skal trænes med barnet

Hvis loven forbliver så god som uændret således som der er agt op til og kommu erne fár frit spil il at

vurderer og skønne, så má vi nu konkludere at de børn der er så he dige at bo i en velvillig komm ne der v

hjemme ræningens § 32, fortsat får mulighed for træning til en f emadrettet, udviklende og bedre

livskvalitet.

Hvorimod de børn der er så uheldige at bo en uvillig kommune der ikke vil hjemmetræningen og med

sparekniven for øje reducere så meget i børnenes træn'ng, at den til sidst er så udhu et for derefter

lukke. EI er som vi ser det nu, hvor visse kommuners forto kning af oven (måske for t køre familien træt)

betyder, at hver I'IIe del skal for Ankesty e sen med en behandlingstid på 8-9 mdr. I d sse kommuner v'l

børnene og slet 'kke efter revid ring af loven, opnå en optimal træn' g ti gavn for og udvikling heni od et

bedre voksenliv.

I dag oplever vi familier der hjemmetræner deres bør , lytte fra uvillige kommuner t' mere v llige

kommuner dette for l ro at kunne faerdigtræne deres børn. Men ikke alle fam lier ar mu ighe en for e

fytning ti gavn for deres børn hvilket heller kke bør være en nødvend ghed i dagens Danmark, hvo

kommunerne må arbejde lige for loven sâledes at børn ua set hvor de bor, får m ig ed for de h'ælp der

er lovhjemmel for og ikke ud fra kommunens egen skøn og fortolkning af en ov ekst.

Derfor appelleres der til, at Servicelovens § 32 overfor kommunerne bliver så skarp og klar at ingen af

landets kommuner via deres egne skøn og fortolkninger kan udhule og vanskeliggøre en hjemmetrænings

ordning overfor de børn der er berettiget til og har gavn af denne.

Med venlig hilsen

Socialrådgiver

Caia Davida

Margrethehaven 1

4681 Herfølge

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

10. december 2015

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail: ubiikationer sim.dk,

Cc: [email protected], [email protected], Ibr sim.dk

Sagsnr. 2015-6190 - Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov

om social service (revision af hjemmetræningsordningen)

Ang. kombinationsordning med specialskole og hjemmetræning.

Der er bru fori Iovrevisionen' at deri loven klart o t deli tskal stå at der

er muli hed for at kombinere s ecialskole med hemmetrænin 0 det

kræver at b rnene får reduceret timeantal i skolen.

I henhold til de børnforældre som har eller ønsker en kombinations ordning

med hjemmetræning og specialskole, umuliggøres dette i mange kommuner

pga. helhedsskolen. Mange af børnene skal gå i skole fra 8.00-15.30.

Der er stor forskel fra kommune til kommune, og fra skole til skole om man

giver nedsat timeantal i forbindelse med hjemmetræning. Der er hermed stor

forskelsbehandling i kommunerne.

Som eksempel er der mange børn der er i skole dagligt fra 8-11.30 hvorefter

de kommer hjem og hjemmetræner fra 12/12.30 - 15.00/15.30 med de

hjemmetrænings elementer som de kan holde til.

Andre har valgt at børnene er i skole 3 dage om ugen, og har 2

hjemmetræningsdage.

Det giver børnene de bedste forudsætninger trivsels-, helbreds- og

udviklingsmæssigt. Mange kører disse ordninger med STOR succes.

Det kræver i mange kommuner en lægeerklæring om helbredsmæssige

problematikker for at få reduceret timeantal. Men problemet er, at det er

forske gt fra kommune til kommune, om man vil give reduceret timeantal og

hermed mulighed for kom inationsordningen. Nogle kommuner henviser kun

til Folkeskoleloven med minimumstimetallet, og derfor SKAL der en

lægeerklæring til for at få nedsat timeantal.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

:wmzc 2:2, um:

Pal e Hansen

Ambulancebehandler

Tina Riddersholm Hansen &

Hjemmetræner og fysioterapeut

tinariddersholm@gma I.com

Det bør også gøres klart, at der er stor forskel på, om man i kommunerne har

skoler der enten hører ind under folkeskoleloven eller friskoleloven Mange

kommuner har ikke specialskoler der hører under friskoleloven. Så mange børn

er tvunget ind under folkeskoleloven og dermed helhedsskolen Hvis man hører

under friskoleloven, så er det op til skolerne selv at vurdere hvor mange

undervisningstimer barnet skal have. Der er Specialskoler i Danmark der har

undervisningstid fra 8.00-12.00 dagligt, og mulighed for SFO efterfølgende.

For børn der hører under friskoleloven, er der ingen problemer med at have en

kombinationsordning. Der er nogle helt klare uoverensstemmelser imellem

lovgivningerne. Og igen er børnene afhængige af de tilbud som kommunerne

har og forskelsbehandlingen er stor og uretfærdig.

Det bør der laves om på, så det bliver tydeligt, at man KAN kombinere

hjemmetræning 0G skole med reduceret timeantal 0g selvfølgelig kan man

hjemmetræne, selvom man har fået reduceret timeantal pga.

helbredsmæssige problematikker For nogle kommuner mener, at man ikke

kan hjemmetræne når man har reduceret time antal pga. helbredsmæssige

problematikker.

Det skal pointeres, at hjemmetræning ikke kan sidestilles med at være i skole.

Hjemmetræningen er sammensat 100% ud fra det enkelte barns individuelle

behov I skolen har man mange andre børns behov at indordne sig efter og

derfor kan det være for meget for barnet. Hjemmetræningen sker i et

ro 'gt/hjemllgt miljø uden de "forstyrrende" sanseindtryk, som for mange af

vores børn bliver for meget, trætter og distraherer.

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

nLU

UJO

eu)

øH

j. amnmäcm.. m9 m

ma« ._ m. m

Faglig Service

Jægergárden. Værkmesiergade 15. 8100 Aarhus C

Social- og Indenrigsministeriet

Gêëä

rlngssvar over forslag til Lov om ændring af lov om social service

vision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet

udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tyde gørelse

reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)

glig Service, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, værdsætter denne

ghed for at blive hørt 'forbindelse med forslaget t lovændringen

Ad § 32. stk. 1, 1. pkt.

'Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af for-

ældremyndigheden, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen efter §

32. stk. 1,1 pkt., som hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk. 1, 3 pkt., hvis

følgende betingelser er opfyldt."

Faglig Service, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune efterspørger, at mini-

steriet i forbindelse med den nye § 32 a, stk.1, uddyber, hvad der liggeri

"delvist", herunder et bud på en grænse for, hvor mange timer der mindst

skal være fravalgt, og anmoder om tydeliggørelse af, hvad der fravælges af

ydelser i daginstitutionen.

I de tilfælde, hvor en fam e søger delvis hjemmetræning, og hvor barnet

fortsat er tilknyttet en § 32-speciaIinstitution, er det særligt vanskeligt at se,

hvilken fravalgt § 32-yde|se der er tale om, dels begrundet i, at ydelserne i §

32-institutioner strækker sig løbende ud over hele dagen, og at det dermed

bliver ekstra vanskeligt at se fravalget, jo mindre det ansøgte timetal om

hjemmetræning er, og at der derved er risiko for, at der dobbeltkompense-

res.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser står der under den

foreslåede § 32 a, stk. 5, 1. pkt., side 19 følgende:

"... Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal dermed også frem-

over ydes efter de generelle regler i servicelovens §§ 42-43. Hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter. at det er en nødvendig konse-

kvens af barnets funktionsnedsættelse, at barnet passes i hjemmet, og at

det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer

barnet. En afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste v Ifølge gældende regler

blandt andet skulle tage afsæt i en vurdering af. om barnet eller den unge

har et stort behov for pleje og overvågning, sover meget uroligt eller spar-

somt, eller hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og

anfald. Hensyn til søskende kan også indgå i vurderingen".

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Socialforvaltningen

Aarhus Kommune

Faglig Service

Jægergârden, Værkmestergade

8100 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Direkte telefon: 87 13 41 91

E-m '

socia|@aarhus.dk

Direkte e-mail.

[email protected]

www.aarhus.dk

Sagsbehandler:

Ann Rosenlund

L 117 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

dri

.$20 U>._0>O

N .m N m.. m

m Sw .önEmoov .

.m .i

u:... mmom cc<

:om _ m?? næs.

ëâiâ

Faglig Service, Soc a forva tningen Aarhus Kommune st Iler s g umidde b

undrende over for hvor edes el hensyn lil søskende vl kunne h emles v'a

serv ce ovens § 42, Idet e sadanl hensyn ud fra vores forlol ning, hv's be-

tngelserne l øvrigt er opfy dt, vil sku le bevilges efter service vens § 44, jf. §

84, stk. 1, alterna ivt § 41 i form af aflastning af forældrene, sa e es at for-

æ drene ka va e age hensynett søskende ad den vej

V håbe at det e hør ngssvar v'I b ive taget med ide videre

fo binde se med fors aget tl Iovæn ngen.