Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 20
Offentligt
1606167_0001.png
FATTIGDOM
OG AFSAVN
OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE
OG IKKE-FATTIGE
16:05
LARS BENJAMINSEN
MORTEN HOLM ENEMARK
JESPER FELS BIRKELUND
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
16:05
FATTIGDOM OG AFSAVN
OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT
ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE
LARS BENJAMINSEN
MORTEN HOLM ENEMARK
JESPER FELS BIRKELUND
KØBENHAVN
2016
SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0004.png
FATTIGDOM OG AFSAVN. OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT
ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE
Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen
Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd
Undersøgelsens følgegruppe:
Del 1: Udvikling af indikatorer for materielle og sociale afsavn.
Anders Kragh Jensen, Egmontfonden.
Bent Nielsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
Bente Ingvarsen, Red Barnet.
Finn Kenneth Hansen, Center for Alternativ Samfundsanalyse.
Henriette Christiansen, Egmontfonden.
Jørgen Elm Larsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Nicolai Møller, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Niels Ploug, Danmarks Statistik.
Kirsten Munk, Rådet for Socialt Udsatte.
Ole Kjærgaard, Rådet for Socialt Udsatte.
Sofie Klæsøe Egmose, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
Trine Schaldemose, Mødrehjælpen.
Del 2: Analyse af materielle og sociale afsavn.
Bent Nielsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Jørgen Elm Larsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Marie Ankjær Petersen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Martin Ulrik Jensen, Social- og Indenrigsministeriet.
Mette Ejrnæs, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Nicolai Møller, Skatteministeriet.
ISSN: 1396-1810
ISBN: 978-87-7119-358-9
e-ISBN: 978-87-7119- 359-6
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: Colourbox
Oplag: 400
Tryk: Rosendahls a/s
© 2016 SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
Tlf. 33 48 08 00, [email protected], www.sfi.dk
SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
INDHOLD
FORORD
SAMMENFATNING
1
INDLEDNING
Rapportens opbygning
7
9
29
31
2
FORSTÅELSER AF FATTIGDOM OG AFSAVN
Definition af økonomisk fattigdom
Afsavn som mål for konsekvenserne af økonomisk fattigdom
Udenlandske og danske undersøgelser af afsavn
Afsavnsindikatorernes afgrænsning og fokus
Forståelser af børns afsavn
33
33
38
43
47
49
3
METODE OG DATA
53
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Datagrundlag
Svarprocent
Pilottest
Analyser og test
53
58
67
67
4
AFSAVNSINDIKATORERNE
Dimensioner
Materielle afsavn
Sociale og rekreative afsavn
Helbred og personlig pleje
Basale afsavn
Økonomisk stress
Kontekstfaktorer
Børns afsavn
69
69
70
77
80
81
82
84
86
5
AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG
ØKONOMISK IKKE-FATTIGE
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale afsavn
Rekreative afsavn
Helbred og personlig pleje
Sammenfatning
99
99
106
111
119
125
130
134
139
143
149
6
BASALE AFSAVN OG MANGE AFSAVN
Basale afsavn
Indikatorer med de største og mindste forskelle
Samlet antal afsavn
Afsavn i flere dimensioner
153
153
159
162
166
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Sammenfatning
169
7
AFSAVN, BESKÆFTIGELSE OG
FORSØRGELSESGRUNDLAG
Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
Afsavn og beskæftigelsessituation
Afsavn opdelt på indkomstkvintiler
Sammenfatning
171
171
175
185
191
8
ØKONOMISK STRESS
Økonomisk stress
Gæld
Gæld og afsavn
Sammenfatning
195
195
203
207
209
9
AFSAVN, HELBRED OG SOCIAL UDSATHED
Økonomisk fattigdom, helbred og social udsathed
Helbred, social udsathed og afsavn
Sammenfatning
211
211
216
227
10
FAKTORER BAG DE MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN 229
Statistisk model for omfanget af afsavn
Sammenfatning
229
238
11
FATTIGDOM, AFSAVN OG LIVSTILFREDSHED
Livstilfredshed
Afsavn og følelsen af at være fattig
Sammenfatning
241
241
244
246
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
12
BØRNS AFSAVN
Mad og måltider
Beklædning og fodtøj
Bolig og indbo
Transport
Kommunikation
Sociale afsavn
Rekreative afsavn
Helbred og personlig pleje
Samlet antal afsavn for børn
Statistisk model for omfanget af børns afsavn
Trivsel og livskvalitet
Sammenfatning
249
250
253
257
261
263
267
271
276
278
281
284
287
BILAG
Bilag 1
Bilagstabeller
289
289
LITTERATUR
SFI-RAPPORTER SIDEN 2015
323
329
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
FORORD
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af materielle
og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige i
Danmark. Undersøgelsen afdækker omfanget og karakteren af afsavn
blandt både voksne og børn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i anbe-
falingerne fra ekspertudvalget om fattigdom om at udvikle indikatorer
for materielle og sociale afsavn og at gennemføre en afsavnsundersøgelse
for at belyse konsekvenserne af økonomisk fattigdom.
Undersøgelsen har bestået af to faser. I den første fase er der
udviklet indikatorer for materielle og sociale afsavn, og i den anden fase
er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt både voksne og
børn i økonomisk fattige og ikke-fattige familier og husstande, baseret på
indikatorerne.
Undersøgelsen har været fulgt af to følgegrupper – knyttet til de
to projektfaser – og følgegrupperne takkes for kommentarer til rappor-
ten. Professor Torben M. Andersen, Institut for Økonomi, Aarhus Uni-
versitet, har været lektør på rapporten, og vi takker for gode og kon-
struktive kommentarer til rapporten. Forsker Lars Benjaminsen har væ-
ret projektleder, og videnskabelige assistenter Morten Holm Enemark og
Jesper Fels Birkelund har været projektmedarbejdere på undersøgelsen.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af satspuljepartierne og Social- og
7
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Indenrigsministeriet og gennemført af SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd.
København, februar 2016
AGI CSONKA
8
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0011.png
SAMMENFATNING
Denne rapport præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af materielle
og sociale afsavn blandt økonomisk fattige sammenlignet med økono-
misk ikke-fattige i Danmark. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den
definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudval-
get om fattigdom i 2013, og som derefter blev vedtaget som officiel
dansk økonomisk fattigdomsgrænse af den daværende regering.
1
Ek-
spertudvalget om fattigdom anbefalede tillige, at der blev foretaget en
undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige for
at belyse fattigdommens konsekvenser, herunder at der blev udviklet in-
dikatorer på materielle og sociale afsavn tilpasset nutidige danske forhold.
Denne undersøgelse har haft til formål at udvikle sådanne indikatorer for
materielle og sociale afsavn og at undersøge omfanget af disse afsavn
blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige. Undersøgelsens
resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt økonomisk
fattige og ikke-fattige, defineret ud fra ekspertudvalgets definition af
økonomisk fattigdom, og identificeret på baggrund af registerdata.
1. Den daværende regering bestod af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti. Efter regeringsskiftet i 2015 vedtog den nye regering (Venstre) at afskaffe den øko-
nomiske fattigdomsgrænse.
9
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0012.png
HOVEDRESULTATER
•
•
•
•
•
•
•
•
Der er personer, der af økonomiske grunde har materielle og sociale
afsavn i Danmark, herunder også basale afsavn.
Der er et væsentligt højere omfang af materielle og sociale afsavn
blandt de økonomisk fattige end de økonomisk ikke-fattige.
Det er i særlig grad de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere,
der har et højere omfang af afsavn, mens der ikke er et markant om-
fang af afsavn blandt de økonomisk fattige, der er i beskæftigelse.
Ud over økonomisk fattigdom er også psykisk sygdom og social ud-
sathed væsentlige faktorer bag materielle og sociale afsavn.
De materielle og sociale afsavn rammer i særlig høj grad økonomisk
fattige enlige voksne uden hjemmeboende børn, hvoriblandt mange
er socialt udsatte.
Der er et lidt færre afsavn blandt de økonomisk fattige børnefamilier
end blandt de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn.
Børn i økonomisk fattige familier har flere afsavn end børn i øko-
nomisk ikke-fattige familier, men der er ikke et markant omfang af
afsavn blandt børnene i de økonomisk fattige familier.
Børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier har flere afsavn end
børn i økonomisk fattige familier med dansk baggrund.
DEFINITION AF ØKONOMISK FATTIGDOM
Undersøgelsen afdækker omfanget af afsavn blandt økonomisk fattige og
ikke-fattige baseret på den definition af økonomisk fattigdom, der er
formuleret af ekspertudvalget om fattigdom. Definitionen af økonomisk
fattigdom omfatter, at den enkelte person har haft en disponibel ind-
komst (efter skat og renteudgifter) på mindre end 50 pct. af medianind-
komsten (i det enkelte år) i mindst tre sammenhængende år. Indkomsten
opgøres fordelt på personer i familien, hvor der foretages en ækvivale-
ring for familiestørrelse, ved at tage hensyn til, at familier bestående af
flere personer har ”stordriftsfordele”, da de faste udgifter fordeles på
flere personer. Endvidere indgår det som kriterier i definitionen af øko-
nomisk fattigdom, at personen ikke er studerende eller bor i husstand
med en studerende, samt at husstanden ikke har en formue over 100.000
kr. pr. voksen (2010-priser).
2
2. For en nærmere beskrivelse af beregningsmetoderne henvises til ekspertudvalget om fattigdom
(2013):
En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder.
10
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0013.png
Som grundlag for denne afsavnsundersøgelses er anvendt en
opdeling i økonomisk fattige og ikke-fattige i 2012, foretaget efter ek-
spertudvalgets definition.
3
Dette datagrundlag er anvendt til udtrækket af
interviewpersoner til spørgeskemaundersøgelsen. Der var i 2012 ca.
39.000 økonomisk fattige personer – heraf ca. 31.000 økonomisk fattige
på 18 år og derover og ca. 8.000 økonomisk fattige børn (0- 17 år). Det
er ca. 0,7 pct. af befolkningen, der er økonomisk fattige ud fra ekspert-
udvalgets definition af fattigdom.
Når opdelingen i økonomisk fattige og ikke-fattige er baseret på
data fra 2012, skyldes det den generelle forsinkelse på de registerdata, der
anvendes til beregningerne, som ligger til grund for fattigdomsopgørel-
sen. Ved udtrækket af interviewpersoner til spørgeskemaundersøgelsen
var opgørelsen fra 2012 de senest tilgængelige data. Det betyder, at re-
spondenternes økonomiske situation kan have ændret sig siden 2012.
Ekspertudvalgets analyser viste, at der er en betydelig tilgang og afgang
fra gruppen af økonomisk fattige. Det er således ca. 30 pct. af de øko-
nomisk fattige, der ikke længere tilhører gruppen af økonomisk fattige et
år senere, og ca. halvdelen tilhører ikke længere gruppen af økonomisk
fattige efter tre år (Ekspertudvalget, 2013). Vi må derfor antage, at en del
af dem, som er interviewet ved spørgeskemaundersøgelsen i 2015 ikke
længere tilhører gruppen af økonomisk fattige på interviewtidspunktet.
En indikation på dette er, at flere blandt de interviewede økonomisk fat-
tige er i beskæftigelse på interviewtidspunktet i 2015 end på opgørelses-
tidspunktet for den økonomiske fattigdom i 2012. Ud over opgørelserne
af afsavn blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige generelt, er der også
foretaget opgørelser af afsavn særskilt for de økonomisk fattige, der ikke
var i beskæftigelse på interviewtidspunktet, ligesom omfanget af afsavn
er opgjort i forhold til indkomstgrundlaget, herunder blandt personer på
kontanthjælp (kapitel 7).
AFSAVN I NI DIMENSIONER
Til at belyse afsavn blandt voksne er der opstillet i alt 49 afsavnsindikato-
rer fordelt på ni forskellige dimensioner. Dimensionerne dækker både
materielle og sociale afsavn samt afsavn knyttet til helbred og personlig
pleje. De ni afsavnsdimensioner er:
3. Beregningen er foretaget af det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium på basis af regi-
sterdata fra Danmarks Statistik.
11
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo (møbler og hvidevarer)
Kommunikation
Transport
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Afsavnsindikatorerne refererer specifikt til økonomiske grunde til, at
man ikke besidder et gode eller udfører en aktivitet, mens det ikke med-
regnes som afsavn, hvis der er tale om andre grunde, som fx præferencer
eller andre fravalg. Der er generelt spurgt til forekomsten af de pågæl-
dende afsavn inden for en afgrænset tidsperiode, som oftest de seneste
tre måneder.
Af de 49 afsavnsindikatorer indgår der i en del af rapportens
analyser opgørelser for et sub-sæt af 14 indikatorer, der udgør de mest
basale afsavn i de enkelte dimensioner, fx om man af økonomiske grun-
de ikke får et dagligt hovedmåltid, ikke har passende overtøj og mindst
to par sko, eller har måttet lade være med at købe medicin.
Der er også blevet udviklet indikatorer, der belyser børns afsavn.
Børns afsavn belyses både gennem spørgsmål til forældrene om børne-
nes afsavn, og gennem spørgsmål, der er stillet til børn mellem 11 og 17
år.
VOKSNES AFSAVN
FLERE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE END ØKONOMISK IKKE-
FATTIGE
I alle de ni afsavnsdimensioner er der en højere andel, der har afsavn
blandt de økonomisk fattige end blandt de økonomisk ikke-fattige. Der
er dog også en del – både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige –
der ikke har afsavn på de enkelte indikatorer i de forskellige dimensioner.
I figur 1 er vist det samlede antal af afsavn (ud af de i alt 49 af-
savnsindikatorer) blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige. Det er ca.
79 pct. af de økonomisk fattige, der har mindst ét afsavn, mens det gæl-
der 39 pct. af de økonomisk ikke-fattige. Det er således forholdsvis al-
12
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0015.png
mindeligt for de fleste mennesker indimellem at måtte undvære forskelli-
ge goder af økonomiske grunde. Det er derimod mere alvorligt, hvis
økonomiske begrænsninger betyder, at man ikke har mulighed for at
dække de mest basale behov, eller hvis afsavnene er ret omfattende og
vedrører mange af de goder og aktiviteter, der er almindelige i samfundet.
Der er en langt større del blandt de økonomisk fattige end blandt de
økonomisk ikke-fattige, der har et større antal afsavn, fx mindst fem af-
savn (51 pct. vs. 12 pct.), og mindst ti afsavn (32 pct. vs. 5 pct.). Først
ved et meget højt antal afsavn nærmer fordelingen for de økonomisk
fattige sig fordelingen for de ikke-fattige, da også få af de økonomisk
fattige har flere end ca. 25 af de 49 afsavn.
FIGUR 1
Andel med antal afsavn, særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
90
80
70
60
Procent
50
40
30
20
10
0
1
3
5
7
9
11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39
Antal afsavn
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Kilde: Surveyoplysninger.
Vi har også set på, hvor mange der har afsavn på de 14 indikatorer, der
udgør de basale afsavn i de enkelte dimensioner, fx om man af økonomi-
ske grunde ikke får et dagligt hovedmåltid, ikke har passende overtøj og
mindst to par sko, og har måttet lade være med at købe medicin. Ande-
len blandt henholdsvis de økonomisk fattige og ikke-fattige med afsavn
på de 14 basale indikatorer er opgjort i figur 2.
13
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0016.png
FIGUR 2
Andel med antal basale afsavn, særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
50
45
40
35
Procent
30
25
20
15
10
5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Antal basale afsavn
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er flere blandt de økonomisk fattige end blandt de økonomisk ikke-
fattige, der har mindst ét af de 14 basale afsavn (44 pct. vs. 12 pct.) og
ligeledes flere, der har mindst tre af de basale afsavn (16 pct. vs. 2 pct.).
Det er dog få – både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige – der
har et større antal af de basale afsavn.
Vi har også set på ophobningen af afsavn ved at se på dem, der
har flere afsavn i flere af dimensionerne. Figur 3 viser andelen med et
vist antal dimensioner med betydelige afsavn blandt henholdsvis de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige. Det er 23 pct. af de økonomisk fattige, der
har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, mod kun 4 pct. af de
økonomisk ikke-fattige.
14
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0017.png
FIGUR 3
Andel med antal dimensioner med betydelige afsavn, særskilt for økonomisk fat-
tige og ikke-fattige. Procent.
50
45
40
35
Procent
30
25
20
15
10
5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Antal dimensioner med betydelige afsavn
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Kilde: Surveyoplysninger.
AFSAVN PÅ FORSKELLIGE OMRÅDER
Ser vi nærmere på de basale afsavn og de øvrige afsavn på de enkelte di-
mensioner, er det relativt få blandt de økonomisk fattige (og meget få
blandt de økonomisk ikke-fattige) der må undvære daglige måltider af
økonomiske grunde, mens flere har ladet være med at købe sunde og
varierede fødevarer, herunder frugt og grønt. Det skal dog ikke overses,
at der er 16 pct. af de økonomisk fattige, der angiver, at de af økonomi-
ske grunde ikke spiser tre måltider om dagen, og 6 pct., der af økonomi-
ske grunde ikke spiser et dagligt hovedmåltid, mens de tilsvarende tal er
henholdsvis 3 pct. og 1 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige.
Det er ret få af de økonomisk fattige, der ikke har dækket de
mest basale behov vedrørende beklædning og fodtøj (har passende over-
tøj og mindst to par sko), mens flere af økonomiske grunde har måttet
lade være med at købe nødvendigt tøj eller fodtøj eller har måttet gå i
genbrugstøj/aflagt tøj eller tøj, der var slidt op.
Ligeledes er der ret få af de økonomisk fattige, der ikke har de
mest nødvendige møbler og hvidevarer som et køleskab, en fryser, en
15
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
seng og et spisebord, mens langt flere af de økonomisk fattige ikke har
råd til at udskifte slidte møbler og foretage reparationer i boligen. Ligele-
des er der ret få – både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige – der
ikke har telefon, TV, PC eller adgang til internettet.
Derimod er der væsentlig flere blandt de økonomisk fattige end
blandt de økonomisk ikke-fattige, der har afsavn vedrørende sociale og
rekreative aktiviteter knyttet til økonomiske begrænsninger, fx at man har
ladet være med at tage i byen eller lignende med familie og venner, har
ladet være med at give fødselsdagsgaver, eller har haft svært ved at fejre
højtider af økonomiske grunde.
Der er også en del af de økonomisk fattige, der har afsavn ved-
rørende helbred og personlig pleje, knyttet til økonomiske begrænsninger.
Det er 15 pct. af de økonomisk fattige, der af økonomiske grunde ikke
har købt lægeordineret medicin, sammenlignet med kun 3 pct. af de ikke-
fattige, og
42
pct. af de økonomisk fattige har ladet være med at gå til
tandlæge af økonomiske grunde, mod 10 pct. af de ikke-fattige.
Der er 16 pct. af de økonomisk fattige, der inden for det seneste
år af økonomiske grunde ikke har betalt deres boligudgifter til tiden, mod
kun 2 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Opdeles gruppen af økonomisk fattige efter alder, er der en ten-
dens til, at de økonomisk fattige unge har flere afsavn end de økonomisk
fattige ældre.
På nogle indikatorer er der en lidt højere andel med afsavn
blandt de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere end blandt de
økonomisk fattige danskere, men der er også en del indikatorer, hvor der
ikke kan observeres en sådan forskel.
På mange af indikatorerne er der en tendens til, at den højeste
andel med afsavn blandt de økonomisk fattige findes i husstande bestå-
ende af en enlig voksen uden hjemmeboende børn. Det kan hænge
sammen med, at det særligt er blandt de enlige økonomisk fattige, at vi
finder en del socialt udsatte voksne. Blandt de økonomisk ikke-fattige er
det for de fleste indikatorer derimod blandt husstande bestående af enli-
ge med hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med afsavn.
AFSAVN, BESKÆFTIGELSE OG INDKOMSTGRUNDLAG
Der er på hovedparten af afsavnsmålene en højere andel med afsavn
blandt de økonomisk fattige, der på interviewtidspunktet ikke var i be-
skæftigelse, end blandt dem, der var i beskæftigelse. Blandt de økono-
16
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
misk fattige, der ikke var i beskæftigelse, er andelen med mindst ét af de
14 mest basale afsavn 54 pct. sammenlignet med 25 pct. blandt de øko-
nomisk fattige, der var i beskæftigelse. Andelen med mindst tre basale
afsavn er 23 pct. blandt de økonomisk fattige, der ikke var i beskæftigelse,
mod 4 pct. blandt de økonomisk fattige, der var i beskæftigelse. 32 pct. af
de økonomisk fattige, der ikke var i beskæftigelse, har betydelige afsavn i
mindst tre af de ni dimensioner, mens det gælder 8 pct. af de økonomisk
fattige i beskæftigelse.
Særligt blandt de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere er
der en væsentligt højere andel med afsavn end blandt de øvrige økono-
misk fattige. 83 pct. af de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere har
mindst fem af de i alt 49 afsavn, og 59 pct. har mindst ti af de 49 afsavn.
Det er 70 pct. af de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere, der har
mindst ét af de 14 basale afsavn, og 32 pct., der har mindst tre af de ba-
sale afsavn. 45 pct. af de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere har
betydelige afsavn i mindst tre af de ni afsavnsdimensioner.
Når vi inddeler de økonomisk ikke-fattige i indkomstkvintiler,
viser en sammenligning af afsavnene blandt de økonomisk fattige med
afsavnene i indkomstkvintilerne blandt de økonomisk ikke-fattige, at der
i den nederste indkomstkvintil blandt de ikke-fattige, også er en del med
afsavn i de forskellige dimensioner. Hvor det blandt de økonomisk fatti-
ge er 44 pct., der har mindst ét af de basale afsavn, gælder dette 27 pct. i
den nederste indkomstkvintil blandt de økonomisk ikke-fattige, mod kun
5 pct. i den øverste indkomstkvintil. Det er 16 pct. af de økonomisk fat-
tige, der har mindst tre af de basale afsavn, mens det samme gælder 9 pct.
i den nederste indkomstkvintil blandt de økonomisk ikke-fattige, mod
ingen af respondenterne i den øverste indkomstkvintil.
ØKONOMISK STRESS OG GÆLD
En betydelig del af de økonomisk fattige oplever forskellige former for
økonomisk stress. For eksempel er det 24 pct. af de økonomisk fattige,
der oplever, at boligudgiften er en stor byrde mod kun 8 pct. af de øko-
nomisk ikke-fattige, og 38 pct. af de økonomisk fattige har svært ved at
betale regninger mod 10 pct. af de økonomisk ikke-fattige. 24 pct. af de
økonomisk fattige mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige
dagligvarer sidst på måneden, mens det samme gælder 8 pct. af de øko-
nomisk ikke-fattige. Der er også flere blandt de økonomisk fattige end
17
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
blandt de økonomisk ikke-fattige, der har lånt penge af deres familie for
at få økonomien til at hænge sammen.
Der er en højere andel af de økonomisk fattige, der har oplyst, at
de har gæld (ud over boliggæld) end blandt de ikke-fattige (54 pct. vs. 33
pct.). 23 pct. af de økonomisk fattige har gæld over 100.000 kr., og 8 pct.
har en gæld på mere end en halv million kroner. Andelen med gæld er
højest blandt de økonomisk fattige med dansk baggrund med 61 pct.,
mens det er 43 pct. af de økonomisk fattige indvandrere og efterkomme-
re, der har gæld (ud over boliggæld).
De økonomisk fattige med gæld har generelt et højere omfang af
afsavn end de økonomisk fattige uden gæld. Blandt de økonomisk fattige
med gæld er det fx 46 pct., der har mindst ti af de i alt 49 afsavn mod 17
pct. blandt de økonomisk fattige uden gæld.
AFSAVN, HELBRED OG SOCIAL UDSATHED
Der er i gruppen af økonomisk fattige en betydelig del med helbredspro-
blemer og forskellige tegn på social udsathed. Der er 35 pct. af de øko-
nomisk fattige, der har en langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller et
handicap mod 24 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. 37 pct. af de
økonomisk fattige, der har en langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller
handicap, har haft svært ved at afholde udgifter forbundet med denne
lidelse eller handicap
25 pct. af de økonomisk fattige oplyser, at de har en psykisk li-
delse eller psykiske problemer mod 8 pct. blandt de økonomisk ikke-
fattige. 10 pct. af de økonomisk fattige har røget hash, og 2 pct. har taget
hårde stoffer inden for den sidste måned mod henholdsvis 3 pct. og �½
pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. Derimod er der lidt færre blandt
de økonomisk fattige, 15 pct., der drikker alkohol dagligt eller næsten
dagligt, mens andelen er 19 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige.
Der er et markant større omfang af afsavn blandt de økonomisk
fattige, der har en kronisk fysisk sygdom eller handicap, en psykisk lidelse
eller har røget hash/taget hårde stoffer inden for den sidste måned,
sammenlignet med dem, der ikke har disse tegn på helbredsproblemer og
social udsathed.
Særligt blandt de økonomisk fattige med en psykisk lidelse er der
et betydeligt omfang af afsavn. Figur 4 viser andelen med mindst 10 af-
savn (af de 49 indikatorer) blandt dem med og uden en psykisk lidelse,
særskilt for de økonomisk fattige og ikke-fattige. Det ses, hvordan der
18
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0021.png
både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige er et markant højere
omfang af afsavn blandt respondenter med en psykisk lidelse.
FIGUR 4
Andel med mindst 10 afsavn, særskilt for om personen har en psykisk lidelse, og
særskilt blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
70
60
50
40
30
20
10
0
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Psykisk lidelse
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Ingen psykisk lidelse
Kilde: Surveyoplysninger.
Analyserne viser også, at 70 pct. af de økonomisk fattige, der har en psy-
kisk lidelse har mindst ét af de 14 basale afsavn af økonomiske grunde
mod 35 pct. blandt de økonomisk fattige, der ikke har en psykisk lidelse.
36 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse har mindst tre ba-
sale afsavn mod 9 pct. af de økonomisk fattige uden en psykisk lidelse.
48 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse har betydelige af-
savn i mindst tre dimensioner, mens det samme gælder for 15 pct. af de
økonomisk fattige, der ikke har en psykisk lidelse.
MULTIDIMENSIONALITETEN I FAKTORER BAG AFSAVN
Omfanget af materielle og sociale afsavn kan blive påvirket både af de
økonomiske forhold, og af andre forhold, som fx tilstedeværelsen af so-
ciale og psykiske problemer. Vi har ved hjælp af statistiske modeller un-
Procent
19
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
dersøgt, hvor stor en betydning forskellige faktorer har for omfanget af
de materielle og sociale afsavn.
Som forklarende faktorer i modellerne er ud over den økonomi-
ske fattigdom også inddraget køn, alder, etnisk baggrund, husstandstype,
uddannelsesniveau, langvarig eller kronisk fysisk sygdom eller handicap,
psykisk lidelse, brug af hash/hårde stoffer den seneste måned, dag-
lig/næsten daglig brug af alkohol, samt om respondenten har gæld.
Også når vi kontrollerer for betydningen af de øvrige baggrunds-
faktorer, er der en betydelig forskel mellem de økonomisk fattige og ik-
ke-fattige i omfanget af afsavn. Den stærkeste statistiske sammenhæng
med omfanget af afsavn er imidlertid, om personen har en psykisk lidelse.
De statistiske sammenhænge er imidlertid komplekse, idet der er
en høj grad af sammenhæng mellem mange af de enkelte baggrundsvari-
abler. Inddrages der i modellerne en variabel for indkomstgrundlag, hvor
der sondres mellem lønmodtagere, selvstændige, kontanthjælpsmodtage-
re og ’andet’, forsvinder sammenhængen mellem variablen for økono-
misk fattigdom og afsavnsmålene. Ligeledes reduceres sammenhængen
mellem at have en psykisk lidelse og at have afsavn væsentligt. I stedet er
der i denne model en meget kraftig sammenhæng mellem at være på
kontanthjælp og at have afsavn, mens alle andre sammenhænge mellem
baggrundsvariablerne og afsavnene er små i sammenligning.
Her skal det tages i betragtning, at kategorien for at være kon-
tanthjælpsmodtager måler en gruppe af personer, der både er kendeteg-
net ved en lav indkomst og en høj forekomst af andre sociale og hel-
bredsmæssige problemer, herunder psykiske lidelser. Den høje grad af
indbyrdes sammenhæng mellem baggrundsvariablerne indebærer, at en
entydig fortolkning af de enkelte faktorers betydning ikke er ligetil.
AFSAVN OG LIVSTILFREDSHED
I undersøgelsen ser vi også på sammenhængene mellem økonomisk fat-
tigdom, afsavn og generel livstilfredshed. Den gennemsnitlige livstil-
fredshed på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er den højeste livstilfredshed, er
lavere blandt de økonomisk fattige med en gennemsnitsværdi på 6,2,
mens den gennemsnitlige livstilfredshed er 7,7 blandt de økonomisk ik-
ke-fattige. Særligt blandt de økonomisk fattige uden beskæftigelse er der
en lavere livstilfredshed med en gennemsnitsværdi på 5,6, ligesom der
også er en lavere livstilfredshed blandt de økonomisk fattige enlige uden
hjemmeboende børn med en gennemsnitlig livstilfredshed på 5,8. Den
20
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0023.png
samlede fordeling blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige på skalaen
for livstilfredshed er vist i figur 5. Det ses, hvorledes relativt flere af de
økonomisk fattige ligger i de mellemste kategorier på skalaen, mens rela-
tivt flere af de økonomisk ikke-fattige ligger i den øverste del af skalaen.
Der er dog også en del af de økonomisk fattige, der ligger i den øvre del
af skalaen.
FIGUR 5
Livstilfredshed på en skala fra 0 (lav tilfredshed) til 10 (høj tilfredshed), særskilt
for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
40
35
30
25
Procent
20
15
10
5
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Livstilfredshed
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Kilde: Surveyoplysninger.
Hvor de økonomisk fattige ligger på skalaen for livstilfredshed, hænger i
høj grad sammen med omfanget af afsavn. Blandt de økonomisk fattige
med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner er den gennemsnitlige
livstilfredshed 4,4, mens den er 6,8 blandt de økonomisk fattige, der ikke
har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner.
BØRNS AFSAVN
I undersøgelsen har vi også belyst omfanget af afsavn blandt børn i de
økonomisk fattige familier og sammenlignet med børn i de økonomisk
ikke-fattige familier. Afsavnsmålene for børnene er baseret på spørgsmål
21
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
til forældrene om børnenes afsavn og spørgsmål til de 11-17-årige børn i
både de økonomisk fattige og ikke-fattige familier.
Det overordnede resultat er, at der ikke er et markant omfang af
materielle og sociale afsavn blandt børn i de økonomisk fattige familier.
Børnene i de økonomisk fattige familier har dog flere afsavn end børne-
ne i de økonomisk ikke-fattige familier. Blandt de 11-17-årige børn, der
er spurgt om egne afsavn, er det 19 pct. af børnene i de økonomisk fatti-
ge familier, der har afsavn på mindst fem af i alt 22 indikatorer, mens det
til sammenligning gælder 5 pct. af børnene i de økonomisk ikke-fattige
familier.
På nogle af indikatorerne er der tegn på et højere omfang af af-
savn blandt børn i økonomisk fattige familier med indvandrerbaggrund.
Der er også tegn på et højere omfang af afsavn blandt de økonomisk
fattige børn, hvis forældre var uden for beskæftigelse på interviewtids-
punktet. En multivariat analyse bekræfter, at omfanget af afsavn er høje-
re blandt børn i indvandrerfamilier, vel at mærke også når der kontrolle-
res for øvrige baggrundsfaktorer. Den multivariate analyse viser også, at
der er et højere omfang af afsavn blandt børn, hvis forældre er kontant-
hjælpsmodtagere.
Ser vi på de forskellige typer af afsavn, er der ikke væsentlige
forskelle på børnene i de økonomisk fattige og ikke-fattige familier, når
det gælder afsavn vedrørende mad og måltider. I både de økonomisk
fattige og ikke-fattige familier er det kun en lille andel af børnene, der
ikke får et dagligt hovedmåltid eller ikke får tre daglige måltider af øko-
nomiske grunde, ligesom det også er få, der af økonomiske grunde ikke
dagligt får frugt og grøntsager.
Der er ligeledes få af børnene i de økonomisk fattige familier,
der har afsavn på de mest basale indikatorer vedrørende beklædning og
fodtøj. Derimod er der flere af børnene i de økonomisk fattige familier,
der har måttet gå i genbrugstøj/aflagt tøj af økonomiske grunde eller har
undværet nødvendigt tøj, sammenlignet med børnene i de ikke-fattige
familier.
Der er flere af de 11-17-årige børn i de økonomisk fattige famili-
er, 20 pct., der ikke har deres eget værelse mod 10 pct. af børnene i
samme aldersgruppe i de økonomisk ikke-fattige familier. Det er særligt
børn af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere, der ikke har
deres eget værelse. Det kan blandt andet hænge sammen med, at der ge-
22
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
nerelt er flere børn i indvandrerfamilierne end i de danske familier, hvil-
ket gælder både i de økonomisk fattige og ikke-fattige familier.
Det er kun en mindre del af de 11-17-årige børn i både de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige familier, der ikke har en PC eller tablet eller
en mobiltelefon, ligesom næsten alle børnene har adgang til internettet
fra boligen. Det er dog værd at bemærke, at der særligt blandt de øko-
nomisk fattige børn mellem 11 og 17 år med indvandrerbaggrund er ca.
en fjerdedel, der ikke har en PC eller en tablet.
Det er lidt flere af børnene i de økonomisk fattige familier, der
har oplevet sociale afsavn (knyttet til økonomiske begrænsninger), men
også i de økonomisk fattige familier har hovedparten af børnene ikke
oplevet disse afsavn. I de økonomisk fattige familier, hvor ingen af for-
ældrene er i beskæftigelse, er der dog flere af børnene, der har oplevet
sociale afsavn. For eksempel er det 23 pct. af de økonomisk fattige børn i
familier, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse, der ifølge forældrene af
økonomiske grunde har måttet undvære at fejre fødselsdag med klassen
eller kammerater.
Det er kun meget få af børnene i de økonomisk fattige familier
(og næsten ingen i de ikke-fattige familier), der ikke har fået lægeordine-
ret medicin, 3 pct., eller ikke har fået nødvendige briller af økonomiske
grunde, 2 pct. Det er 15 pct. af børnene i de økonomisk fattige familier,
der af økonomiske grunde ikke har været til frisør jævnligt sammenlignet
med 6 pct. blandt børnene i de økonomisk ikke-fattige familier.
Når afsavnene ikke har et markant omfang blandt børnene i de
økonomisk fattige familier, kan det hænge sammen med at velfærdssy-
stemet, herunder de sociale ydelser, i høj grad er orienteret mod at afbø-
de omfanget af økonomisk fattigdom blandt børnefamilier. Det kommer
også til udtryk ved, at familier, hvor forældrene er på kontanthjælp, kun
udgør ca. en femtedel af de børnefamilier, der er økonomisk fattige ud
fra ekspertudvalgets definition. Derimod kommer størstedelen af de
økonomisk fattige børn fra familier, hvor mindst en af forældrene er i
beskæftigelse, herunder en betydelig del fra familier, hvor mindst én for-
ælder er selvstændig.
En anden mulig forklaring på, at vi ikke finder et markant om-
fang af afsavn blandt de børnene i de økonomisk fattige familier, kan
være, at de økonomisk fattige forældre prioriterer børnenes behov før
deres egne. Det er således flere af de økonomisk fattige forældre, 34 pct.,
23
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
der angiver at have ladet være med at købe nødvendige ting til sig selv til
fordel for børnene mod 20 pct. af de økonomisk ikke-fattige forældre.
Endelig har vi også bedt de 11-17-årige børn om at vurdere de-
res livstilfredshed på samme skala fra 0 til 10 som for de voksne. Her er
et vigtigt resultat, at der ikke er forskel i den gennemsnitlige livstilfreds-
hed blandt børnene i de økonomisk fattige og ikke-fattige familier med et
gennemsnit på henholdsvis 8,3 og 8,2 i de to grupper af børn. Det vil
sige, at både blandt børnene i de økonomisk fattige og ikke-fattige fami-
lier finder vi en relativt høj livstilfredshed i gennemsnit.
KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
Analyserne viser, at der i gruppen af økonomisk fattige, efter ekspertud-
valgets definition, er et betydeligt højere niveau af materielle og sociale
afsavn end i gruppen af økonomisk ikke-fattige. Særligt er der ca. en fjer-
dedel af de økonomisk fattige, der har en betydelig ophobning af afsavn.
Analyserne viser imidlertid også, at der er en del i gruppen af økonomisk
fattige, der har ingen eller få af de afsavn, der måles ved indikatorerne.
På den måde er selv den forholdsvis snævre afgrænsning af gruppen af
langvarigt fattige efter ekspertudvalgets definition ikke ensbetydende
med, at næsten alle i denne gruppe har et betydeligt omfang af afsavn.
Det skal tages i betragtning, at en del af dem, der blev klassifice-
ret som økonomisk fattige på baggrund af registerdataene fra 2012, for-
mentlig ikke ville tilhøre gruppen af økonomisk fattige i 2015. Hvis det
var muligt at foretage interview med et udtræk af personer, der var øko-
nomisk fattige i samme år (såfremt der ikke var en forsinkelse i tilgænge-
ligheden af de registerdata, der benyttes til at beregne den økonomiske
fattigdom) ville der formentlig være en højere andel med afsavn på indi-
katorerne. De højere andele med afsavn blandt de økonomisk fattige, der
ikke var i beskæftigelse på interviewtidspunktet, indikerer, at omfanget af
afsavn formentlig er højere blandt personer, der aktuelt er økonomisk
fattige. Her skal det dog tages i betragtning at ved at se på omfanget af
afsavn blandt dem, der sandsynligvis fortsat er økonomisk fattige på in-
terviewtidspunktet i 2015, er der – set i forhold til ekspertudvalgets defi-
nition – tale om en gruppe, der har været økonomisk fattige i endnu læn-
gere tid end tre år, hvilket således indebærer en endnu mere snæver af-
grænsning af personer, der har været meget langvarigt økonomisk fattige
(mindst 5-6 år).
24
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Ekspertudvalgets definition af fattigdom afgrænser en gruppe på
under 1 pct. af befolkningen som værende økonomisk fattig. Sammen-
holdt med OECD’s fattigdomsgrænse på under 50 pct. af medianind-
komsten i et enkelt år og EU’s grænse for risiko for fattigdom på under
60 pct. af medianindkomsten i et enkelt år, udgør ekspertudvalgets defi-
nition således en definition af langvarig fattigdom, og dermed en mere
afgrænset definition af økonomisk fattigdom end OECD’s eller EU’s
definitioner. Denne undersøgelses resultater viser, at der også er en del
personer med afsavn i gruppen af økonomisk ikke-fattige efter ekspert-
udvalgets definition. Her viser opgørelsen af afsavn i indkomstkvintilerne
blandt de økonomisk ikke-fattige, at selvom omfanget af afsavn er større
blandt de økonomisk fattige end i den nederste indkomstkvintil blandt
de økonomisk ikke-fattige, er der i den nederste indkomstkvintil en stør-
re andel med afsavn end i de øvrige indkomstkvintiler. Det understreger,
at der også vil være en del personer med afsavn blandt dem, der afgræn-
ses af de fattigdomsgrænser, der benyttes af henholdsvis OECD og EU.
Disse resultater viser, at selvom den (tidligere) danske definition
af økonomisk fattigdom afgrænser en gruppe, der klart har et højere om-
fang af afsavn end resten af befolkningen, indfanger den danske definiti-
on langt fra alle personer med et betydeligt omfang af afsavn, ligesom
der også er personer blandt de økonomisk fattige, der ikke har afsavn på
de indikatorer, der er opstillet i undersøgelsen.
At der ikke er et tilnærmelsesvist fuldt overlap mellem gruppen
økonomisk fattige, og gruppen med afsavn, er et resultat, der generelt
findes i en række lande (Whelan m.fl., 2004; Nolan & Whelan, 2010).
Her kan det fremhæves, at der i tidligere internationale komparative stu-
dier særligt for Danmarks vedkommende er fundet en lavere grad af
sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og omfanget af afsavn end i
andre europæiske lande. Den internationale forskning har også vist, at
sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og omfanget af afsavn
generelt er højere i lande med et relativt lavere velstandsniveau end i lan-
de med et relativt højere velstandsniveau (Whelan m.fl., 2001).
Når der ikke er et fuldt overlap mellem økonomisk fattigdom og
afsavn, hænger det også sammen med heterogeniteten i gruppen af øko-
nomisk fattige, det vil sige, at gruppen af økonomisk fattige består af fle-
re forskellige undergrupper. Mens flertallet af de økonomisk fattige er
overførselsindkomstmodtagere, er der også både selvstændige og løn-
modtagere blandt de økonomisk fattige.
25
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Det skal her fremhæves, at der særligt er et højere omfang af af-
savn blandt de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere end blandt de
øvrige grupper af økonomisk fattige. Samtidig viser disse analyser også
kompleksiteten i samspillet mellem de forskellige faktorer, idet gruppen
af kontanthjælpsmodtagere både er en gruppe med en relativt lav ind-
komst og ligeledes en gruppe, hvor en høj andel også har helbredspro-
blemer og/eller andre sociale problemer.
Undersøgelsens resultater viser således generelt, at både økono-
misk fattigdom og materielle og sociale afsavn må forstås i et multidi-
mensionelt perspektiv. Både den økonomiske fattigdom og afsavnene
spiller sammen med andre sårbarhedsfaktorer, herunder i høj grad med
psykosociale sårbarhedsfaktorer.
Der er en betydelig sammenhæng mellem psykiske lidelser og
omfanget af afsavn. Psykiske lidelser er generelt en risikofaktor for at
være langvarigt uden for arbejdsmarkedet og for at have en lav indkomst.
Samtidig kan økonomisk stress være med til at forstærke psykiske pro-
blemer. Samspillet mellem få økonomiske ressourcer og psykosociale
problemer medvirker til at forklare et særligt højt omfang af afsavn for
de økonomisk fattige med psykiske lidelser. Undersøgelsens data giver
dog ikke mulighed for nærmere at fastlægge årsagssammenhængene mel-
lem disse faktorer.
Når vi i de multivariate analyser finder, at den økonomiske fat-
tigdom har en betydelig sammenhæng med omfanget af afsavn, men at
også andre faktorer spiller ind, skal man endvidere være opmærksom på,
at styrken af sammenhængen mellem den økonomiske fattigdom og af-
savnene skal ses i sammenhæng med det nuværende velfærdssystems
karakter. Hvis indkomstniveauet blandt de økonomisk fattige ændres
væsentligt, kan det påvirke den relative betydning af den økonomiske
fattigdom set i forhold til andre væsentlige forklaringsfaktorer.
Endelig skal det fremhæves, at når vi ikke finder et markant om-
fang af afsavn blandt børn i økonomisk fattige familier, kan det have for-
skellige årsager. Ud over et generelt forbehold for, at der kan være en del
af forældrene, der på interviewtidspunktet ikke længere tilhører gruppen
af økonomisk fattige, skal dette resultat først og fremmest ses på bag-
grund af den generelle bestræbelse i det danske velfærdssystem på at af-
bøde omfanget af økonomisk fattigdom blandt børnefamilier. Det er
også med til at forklare, at børnefamilier ikke er overrepræsenterede
blandt de økonomisk fattige husstande. Særligt udgør gruppen af børne-
26
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
familier på kontanthjælp som nævnt en mindre del af de børnefamilier,
der er økonomisk fattige ud fra ekspertudvalgets definition, men det skal
ikke overses, at analyserne viser tegn på et højere omfang af afsavn
blandt de økonomisk fattige børn af kontanthjælpsmodtagere. Denne
undersøgelse har imidlertid primært haft fokus på at undersøge omfanget
af afsavn blandt økonomisk fattige familier og belyser således ikke nær-
mere omfanget af afsavn blandt børnefamilier på kontanthjælp, som ikke
er økonomisk fattige ud fra ekspertudvalgets definition, eller blandt soci-
alt udsatte børnefamilier generelt.
METODE OG DATAGRUNDLAG
Afsavnsindikatorerne er udviklet på baggrund af en gennemgang af tidli-
gere dansk og udenlandsk litteratur om økonomisk fattigdom og afsavn.
Med udgangspunkt i afsavnsindikatorer anvendt i tidligere studier, er der
foretaget en udvikling og tilpasning af indikatorerne til nutidige danske
forhold.
Der blev foretaget en pilottest af indikatorerne og det tilhørende
spørgeskema blandt ca. 200 voksne personer og ca. 30 børn. Pilottesten
blev primært gennemført blandt personer bosiddende i udsatte boligom-
råder med henblik på at teste pilotskemaet blandt personer i den lavere
del af indkomstfordelingen. Pilottesten gav anledning til en revidering og
reformulering af enkelte spørgsmål.
Derefter blev der foretaget et udtræk af stikprøver blandt både
økonomisk fattige og ikke-fattige. I løbet af foråret og sommeren 2015
blev der gennemført interview med 1.036 økonomisk fattige og 1.071
økonomisk ikke-fattige personer på 18 år og derover samt interview med
317 børn mellem 11 og 17 år i de økonomisk fattige familier og med 264
børn i de økonomisk ikke-fattige familier. For at sikre et tilstrækkeligt
antal interview med familier med børn, blev børnefamilierne vægtet op i
stikprøven både blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige, og
der er taget højde for denne stratificering i rapportens opgørelser. Inter-
viewene blev gennemført af Danmarks Statistiks survey-afdeling ved en
kombination af telefon- og besøgsinterview. I de husstande, hvor også
børnene er interviewet, er interview med både voksne og børn gennem-
ført som besøgsinterview.
En udfordring ved undersøgelsen har været, at der har været en
lav svarprocent, særligt i gruppen af økonomisk fattige. Der er gennem-
ført interview med 32 pct. af de udtrukne i gruppen af økonomisk fattige,
27
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
mens der er gennemført interview med 52 pct. af de økonomisk ikke-
fattige. Den lave svarprocent blandt de økonomisk fattige hænger sam-
men med, at gruppen af økonomisk fattige personer er en stærkt selekte-
ret gruppe, der som nævnt udgør under én procent af befolkningen. Der
er blandt de økonomisk fattige, set i forhold til resten af befolkningen, en
stærk overrepræsentation af personer, der langvarigt er uden beskæftigel-
se, ligesom der også er en overrepræsentation af personer med indvan-
drerbaggrund. Der er også relativt flere unge og enlige uden hjemmebo-
ende børn blandt de økonomisk fattige. Det er i alle tilfælde markører,
hvorudfra vi vil forvente en lavere svarprocent. Endvidere har besvarel-
serne blandt de respondenter, der har deltaget i interviewene, vist, at der i
gruppen af økonomisk fattige er en betydelig andel med tegn på social
udsathed.
Den forholdsvist lave svarprocent i gruppen af økonomisk fatti-
ge indebærer, at der kan være en systematik i, hvem der har deltaget i
interviewene, hvilket kan påvirke det observerede omfang af afsavn. Der
er i alle rapportens analyser anvendt vægtning, der justerer for observe-
rede forskelle i svarprocenterne ud fra køn, alder, etnisk baggrund og
husstandstype samt blandt de økonomisk ikke-fattige ud fra den ækviva-
lerede indkomst.
28
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 1
INDLEDNING
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse, der har haft
til formål at udvikle indikatorer for materielle og sociale afsavn i Dan-
mark og at belyse omfanget af materielle og sociale afsavn blandt øko-
nomisk fattige og ikke-fattige gennem en spørgeskemaundersøgelse, ba-
seret på disse indikatorer. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af sats-
puljepartierne og Social- og Indenrigsministeriet, og er gennemført af
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Første del af under-
søgelsen har bestået af udviklingen af indikatorer for materielle og sociale
afsavn, og pilottestningen af indikatorerne. I anden del af undersøgelsen
er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de økonomisk fatti-
ge og ikke-fattige, baseret på de udviklede indikatorer. Spørgeskemain-
terviewene er gennemført i perioden april 2015 til august 2015.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i de anbefalinger, ekspertud-
valget om fattigdom har fremsat i rapporten
En dansk fattigdomsgrænse –
analyser og forslag til opgørelsesmetoder
(2013). Ekspertudvalget foreslog en
definition af en økonomisk fattigdomsgrænse, som efterfølgende blev
indført i 2013 af den daværende S-R-SF-regering og derefter anvendt i
den første fattigdomsredegørelse, der indgik i rapporten
Familiernes øko-
nomi – fordeling, fattigdom og incitamenter
(Økonomi- og Indenrigsministeriet,
2014) og i den tilsvarende redegørelse året efter (Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, 2015). Den økonomiske fattigdomsgrænse blev efter re-
29
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
geringsskiftet i 2015 afskaffet af V-regeringen. Indeværende afsavnsun-
dersøgelse og afrapporteringen heraf har taget udgangspunkt i det oprin-
delige oplæg for undersøgelsen og i ekspertudvalgets anbefalinger.
Ekspertudvalget anbefalede, at der i tilknytning til den økonomi-
ske fattigdomsdefinition blev udviklet indikatorer for materielle og socia-
le afsavn med henblik på at gennemføre en afsavnsundersøgelse til at
belyse konsekvenserne af økonomisk fattigdom for de berørte borgere.
En sådan undersøgelse ville kunne åbne op for andre perspektiver på
fattigdom end de rent økonomiske ved at belyse de materielle og sociale
levevilkår blandt borgere, der er økonomisk fattige.
Ekspertudvalget fremhævede også fattigdommens multidimen-
sionalitet, da økonomisk fattigdom og andre former for social eksklusion
og udsathed ofte følges ad. Ekspertudvalget betonede i den forbindelse
vigtigheden af at skelne mellem afsavn, knyttet til økonomiske begræns-
ninger, og andre former for sociale og helbredsmæssige problemer.
Ekspertudvalget påpegede endvidere vigtigheden af at kunne
skelne mellem frivillige og ufrivillige afsavn, altså hvorvidt afsavnet skyl-
des manglende økonomiske ressourcer eller snarere prioriteringen i den
enkelte husstand. Yderligere fremhævede ekspertudvalget, at målene
skulle give mulighed for sammenligning af afsavn over tid, samtidig med
at afsavnsindikatorer løbende bør tilpasses samfundsudviklingen, i takt
med at nye materielle goder, som fx ny kommunikationsteknologi, bliver
almindeligt udbredte. Endelig var det, ifølge ekspertudvalget, centralt at
tage stilling til, hvordan de afsavn, som børn oplever, kan måles.
Undersøgelsens første del har omfattet udviklingen af afsavnsin-
dikatorer. Denne del har taget udgangspunkt i en litteraturgennemgang af
tilgange og indikatorer, anvendt i undersøgelser af afsavn i blandt andet
Sverige, Tyskland og Storbritannien. På den baggrund har vi udviklet et
sæt af indikatorer, tilpasset nutidige danske forhold, som er operationali-
seret gennem spørgsmål og svarkategorier, til anvendelse i en spørge-
skemaundersøgelse. Indikatorerne og spørgsmålene blev testet i en pilot-
test gennem besøgsinterview med ca. 200 voksne og 30 børn, som pri-
mært var bosiddende i udsatte boligområder, med henblik på at pilotteste
skemaet blandt personer i den lavere del af indkomstfordelingen. På bag-
grund af pilottesten blev der foretaget en tilpasning af indikatorer og
spørgsmål.
I undersøgelsens anden del blev der foretaget et repræsentativt
udtræk af både økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige personer,
30
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
baseret på den af ekspertudvalget anbefalede fattigdomsgrænse. Opde-
lingen i økonomisk fattige og ikke-fattige er baseret på en beregning på
baggrund af registerdata for 2012, foretaget af det daværende Økonomi-
og Indenrigsministerium. På baggrund af udtrækket er der i foråret og
hen over sommeren 2015 blevet gennemført interview med 1.036 øko-
nomisk fattige og 1.071 økonomisk ikke-fattige personer på 18 år og
derover samt interview med 317 børn mellem 11 og 17 år i de økono-
misk fattige familier og med 264 børn, ligeledes mellem 11 og 17 år, i de
økonomisk ikke-fattige familier. Interviewene er gennemført af Dan-
marks Statistiks survey-afdeling.
RAPPORTENS OPBYGNING
I kapitel 2 gennemgås undersøgelsens teoretiske grundlag i form af til-
gange til og definitioner af økonomisk fattigdom og afsavn. Ligeledes
gennemgås ekspertudvalgets definition af økonomisk fattigdom, som
undersøgelsens afgrænsning af økonomisk fattige og økonomisk ikke-
fattige er baseret på. I kapitel 3 gennemgås rapportens metode og data-
grundlag. I kapitel 4 gennemgår vi de opstillede afsavnsindikatorer og de
øvrige mål, der indgår i undersøgelsen. Der er i alt opstillet 49 afsavnsin-
dikatorer, fordelt på ni forskellige dimensioner. Kapitel 5 belyser omfan-
get og karakteren af afsavn blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige
voksne, baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen. I kapitlet gen-
nemgås afsavnene i de forskellige dimensioner. Kapitel 6 analyserer om-
fanget af afsavn på tværs af dimensioner, herunder omfanget af de mest
basale afsavn, og i hvor høj grad personer er registreret med mange af-
savn på tværs af dimensionerne. I kapitel 7 afdækkes sammenhængen
mellem afsavn, beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag, mens der i kapitel
8 ses på omfanget af økonomisk stress og gæld i de økonomisk fattige og
økonomisk ikke-fattige familier. I kapitel 9 afdækkes samspillet mellem
økonomisk fattigdom, afsavn og en række udsathedsfaktorer. I kapitel 10
anvendes en statistisk model til at opgøre betydningen af økonomisk fat-
tigdom og en række øvrige risikofaktorer for omfanget af de materielle
og sociale afsavn. I kapitel 11 belyses livstilfredsheden blandt de økono-
misk fattige og ikke-fattige, herunder i forhold til om man oplever afsavn.
Endelig belyses i kapitel 12 omfanget og karakteren af børns afsavn, ba-
31
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
seret på resultaterne af både spørgsmålene til de voksne og til de 11-17-
årige børn om børns afsavn.
32
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 2
FORSTÅELSER AF FATTIGDOM
OG AFSAVN
I dette kapitel gennemgås begreberne om økonomisk fattigdom og mate-
rielle og sociale afsavn. Vi gennemgår den definition af økonomisk fat-
tigdom, der blev udviklet af ekspertudvalget om fattigdom, og som un-
dersøgelsen bygger på, og sammenligner med andre definitioner af øko-
nomisk fattigdom. Vi ser også på, hvordan afsavnsindikatorer har været
benyttet i undersøgelser i andre lande og på afgrænsningen mellem af-
savnsmål og andre mål for sociale og helbredsmæssige forhold.
DEFINITION AF ØKONOMISK FATTIGDOM
Denne afsavnsundersøgelse tager udgangspunkt i den definition af øko-
nomisk fattigdom, der blev udviklet af ekspertudvalget om fattigdom.
Ekspertudvalget definerede begrebsligt fattigdom som:
”En situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårli-
gere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne
situation
•
skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske
33
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0036.png
•
er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i
begrænset omfang har, mulighed for ved egen drift at ændre situati-
onen.”
4
Ekspertudvalgets definition af økonomisk fattigdom er baseret på en
kritisk indkomstgrænse, der er fastsat ved 50 pct. af medianindkomsten
for de disponible indkomster i befolkningen. Den disponible indkomst
er indkomsten efter skat og renteudgifter og inklusiv personlige ind-
komstoverførsler.
5
Gruppen af økonomisk fattige er operationelt define-
ret som personer, der opfylder følgende:
•
•
•
En disponibel indkomst, der i tre på hinanden følgende år er under
den kritiske indkomstgrænse.
Familiens formue er under 100.000 kr. pr. voksen (2010-niveau).
Personen er ikke studerende eller deler husstand med studerende
over 17 år.
6
Medianindkomsten er generelt det mest gængse mål i analyser af økono-
misk fattigdom. Medianindkomsten er det indkomstniveau, hvor halvde-
len af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere ind-
komst.
7
OECD benytter ofte en grænse på 50 pct. af medianindkom-
sten
8
, mens EU’s statistiske bureau, Eurostat, ofte benytter en grænse på
60 pct. af medianindkomsten, der betegnes som en grænse for at være ’i
risiko for fattigdom’.
9
En væsentlig forskel mellem ekspertudvalgets definition og defi-
nitionerne, der anvendes af OECD og Eurostat, er kriteriet om, at per-
sonen er under den kritiske indkomstgrænse i tre sammenhængende år,
hvor både OECD og Eurostats definitioner er baseret på, at indkomsten
er under de respektive grænser i det enkelte år. Ekspertudvalgets begrun-
delse for at anvende kriteriet om at være under indkomstgrænsen i tre på
4. Ekspertudvalget om fattigdom, 2013, s. 33.
5. For en detaljeret beskrivelse af opgørelsen af den disponible indkomst, se ekspertudvalget om
fattigdom, 2013, s. 55.
6. Ekspertudvalget om fattigdom, 2013, s. 9.
7. Medianindkomsten adskiller sig fra gennemsnitsindkomsten i befolkningen, idet gennemsnits-
indkomsten sædvanligvis er højere end medianindkomsten, da personer med en særlig høj ind-
komst trækker gennemsnitsindkomsten op, men ikke påvirker medianindkomsten.
8. OECD (2016), Poverty rate (indicator). doi: 10.1787/0fe1315d-en (Besøgt d. 18. januar 2016).
9. http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Glossary:At-risk-of-poverty_rate.
34
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0037.png
hinanden følgende år er, at der er en betydelig cirkulation ind og ud af
gruppen af økonomisk fattige fra år til år. Ekspertudvalgets analyser viste
således, at ca. 60 pct. forlader gruppen af et-års-fattige fra det ene år til
det næste.
10
På den måde er ekspertudvalgets definition i praksis en defi-
nition af langvarig fattigdom.
Ekspertudvalgets definition adskiller sig også fra OECD og Eu-
rostats definitioner ved kriterierne om, at der ikke indgår studerende
(over 17 år) i husstanden, og at husstandens formue ikke overstiger
100.000 kr. pr. voksen (2010-priser). Begrundelsen for at udelade stude-
rende (og deres husstand) fra gruppen af økonomisk fattige er, ifølge
ekspertudvalget, at det at være studerende er en selvvalgt situation, der
har til formål at forbedre mulighederne for job og indkomst senere i li-
vet.
11
Begrundelsen for, at formuegrænsen indgår i definitionen af øko-
nomisk fattigdom, er, at formue af et vist niveau giver forbrugsmulighe-
der, der ikke afspejles tilstrækkeligt ved blot at anvende en definition,
baseret på indkomsten.
12
Den danske definition adskiller sig også ved, at
renteudgifter fratrækkes i indkomsten, hvilket derimod ikke er tilfældet i
indkomstberegningerne i OECD og Eurostats opgørelse. Til gengæld
tillægges indkomsten i den danske beregning en procentdel af værdien af
fast ejendom som beregnet lejeværdi.
Endelig indgår der ved beregningen af den disponible indkomst
en ækvivalering af indkomsten, der tager højde for antallet af personer i
familien. Beregningsmæssigt foretages ækvivaleringen ved, at hvert med-
lem af familien tildeles en indkomst, svarende til familiens samlede di-
sponible indkomst delt med familiens ækvivaleringsfaktor. Ekspertudval-
gets definition af økonomisk fattigdom er baseret på følgende ækvivale-
ringsfaktor
13
:
(antal voksne + antal børn i familien) ^
0,6
Ækvivaleringsfaktoren er således 1 for enlige personer, og forøges med
mindre end 1 for hver ekstra person i familien.
14
Forøgelsen reduceres
10. Ekspertudvalget om fattigdom, 2013, s. 63.
11. Ibid., s. 33.
12. Ibid., s. 54.
13. Ibid., s. 105-106.
14. Ækvivaleringen er baseret på de disponible indkomster hos personerne i samme såkaldte D-
familie (Danmarks Statistiks tidligere D-familiebegreb). En D-familie består enten af en enlig el-
ler et samboende par med eventuelle hjemmeboende børn, uanset alder (ekspertudvalget om fat-
tigdom, 2013, s. 113-114).
35
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0038.png
for hver ekstra person. Det skyldes, at familier med flere personer vil
have stordriftsfordele, det vil sige, at udgifterne deles ud på flere perso-
ner, herunder de faste udgifter som husleje og varmeudgifter.
Ud fra ekspertudvalgets definition var den kritiske indkomst-
grænse (50 pct. af medianindkomsten) i 2013 for en enlig på 103.200 kr. i
disponibel indkomst om året, det vil sige indkomsten efter skat og rente-
udgifter. For en familie på to personer var den kritiske indkomstgrænse
på 156.400 kr. i alt, svarende til 78.200 kr. pr. person. For en familie på
tre var grænsen på 199.400 kr. i alt, svarende til 66.500 kr. pr. person,
mens grænsen for en familie på fire personer (fx to voksne og to børn)
var på 237.000 kr. i alt, det vil sige 59.300 kr. pr. person.
OMFANGET AF ØKONOMISK FATTIGDOM
Ekspertudvalgets opgørelser belyste omfanget af økonomisk fattigdom i
2010, opgjort på baggrund af de senest tilgængelige registerdata på davæ-
rende tidspunkt. Disse opgørelser viste, at 42.200 personer i 2010 var
økonomisk fattige ud fra ekspertudvalgets definition. Det svarer til ca.
0,8 pct. af hele befolkningen. Heraf var ca. 31.500 personer voksne (18
år og derover), svarende til ca. 0,7 pct. af alle voksne. 10.700 var børn (0-
17-årige) i økonomisk fattige familier, svarende til ca. 0,9 pct. af alle børn.
Opgørelserne viste også, at antallet af fattige var steget betydeligt
over en årrække, fra 16.300 personer i 1999 til 42.200 personer i 2010,
det vil sige en stigning på ca. 160 pct.
15
. Trods stigningen var det dog
stadig en meget lille andel af den danske befolkning, der var ramt af øko-
nomisk fattigdom ud fra ekspertudvalgets definition.
Af de i alt ca. 31.500 økonomisk fattige voksne i 2010 var 28.000
mellem 18 og 64 år, mens 3.500 var 65 år og derover. Der er således rela-
tivt få økonomisk fattige ældre. 12.400 af de økonomisk fattige voksne
var fuldt ledige, mens 4.300 var selvstændige. Kun 1.000 af de økono-
misk fattige voksne var lønmodtagere med fuld beskæftigelse, mens
2.900 var deltids- eller delårsbeskæftigede. Der var 1.400 førtidspensioni-
ster blandt de økonomisk fattige, hvilket afspejler, at få førtidspensioni-
ster falder under den kritiske indkomstgrænse på 50 pct. af medianind-
komsten. 6.000 personer havde ’anden indkomst’, herunder personer
uden registreret indkomst. Ca. 17.000 af de økonomisk fattige voksne i
2010 var enlige under 65 år uden hjemmeboende børn. 11.100 af de
15. Ekspertudvalget om fattigdom, 2013, s. 66.
36
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0039.png
økonomisk fattige voksne var ikke-vestlige indvandrere mens 4.600 var
ikke-vestlige efterkommere.
16
Af de i alt cirka 10.700 økonomisk fattige børn i 2010 var de ca.
4.200 fra familier hvor forældrenes primære arbejdstilknytning var som
selvstændige, mens 3.800 var fra familier, hvor forældrene var fuldt ledi-
ge. Kun 500 af de økonomisk fattige børn i 2010 var fra familier, hvor
forældrene var fuldt beskæftigede, mens 1.300 var fra familier med del-
tids- eller delårsbeskæftigelse. 300 var fra familier, hvor forældrene var
pensionister eller efterlønsmodtagere, mens 600 var fra familier, hvor
forældrene havde ’andet’ indkomstgrundlag. Cirka 8.400 af de økono-
misk fattige børn i 2010 var fra parfamilier, mens 2.300 boede sammen
med en enlig forsørger. Cirka 4.800 af de økonomisk fattige børn havde
dansk herkomst, mens 1.500 var indvandrere og 4.400 var efterkommere,
hvilket understreger, at gruppen af indvandrere og efterkommere, også
blandt de økonomisk fattige børn, er stærkt overrepræsenteret.
17
I henholdsvis 2014 og 2015 fremlagde den daværende regering
de to første fattigdomsredegørelser, ”Familiernes økonomi 2014”
18
og ”Familiernes økonomi 2015”
19
, der indeholdt analyser af udviklingen i
den økonomiske fattigdom, der var baseret på ekspertudvalgets definiti-
on. Fattigdomsredegørelsen for 2015 inkluderede analyser for udviklin-
gen i den økonomiske fattigdom frem til og med 2013. Vi vil dog her
særligt fremhæve tallene for 2012, da det er opgørelserne for 2012, som
udtrækket af økonomisk fattige og ikke-fattige til indeværende afsavns-
undersøgelse er baseret på.
Tallene for 2012 viste, at omfanget af den økonomiske fattig-
dom var faldet lidt fra 42.200 personer i 2010 til 39.200 personer i 2012.
Faldet var primært sket i antallet af økonomisk fattige børn, der var fal-
det fra ca. 10.700 til 7.900 økonomisk fattige børn, mens antallet af øko-
nomisk fattige voksne var nogenlunde uændret, med 31.500 personer i
2010 og 31.300 personer i 2012. Ligesom ekspertudvalgets rapport viste
også fattigdomsredegørelsen, at kontanthjælpsmodtagere, selvstændige
og personer med ukendt forsørgelsesgrundlag udgjorde en relativt stor
del af de økonomisk fattige, mens personer i beskæftigelse, førtidspensi-
onister, dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere udgjorde en relativt
lille del af de økonomisk fattige. Fattigdomsredegørelsen viste også, at
16. Ibid., s. 14-15.
17. Ekspertudvalget om fattigdom, 2013, s.147.
18. Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014.
19. Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015.
37
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0040.png
enlige voksne, og særligt enlige voksne uden hjemmeboende børn, er
overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige, ligesom også indvan-
drere og efterkommere er overrepræsenterede blandt de økonomisk fat-
tige.
20
Som nævnt er ekspertudvalgets definition af økonomisk fattig-
dom mere restriktiv end de respektive definitioner af økonomisk fattig-
dom, der anvendes af OECD og EU/Eurostat. Det skyldes særligt be-
tingelsen i ekspertudvalgets definition om, at den økonomiske fattigdom
skal være af vedvarende karakter (tre på hinanden følgende år), mens
både OECD og Eurostat som nævnt anvender en definition, baseret på
indkomsten i det enkelte år. Dertil kommer udeladelsen af husstande
med studerende samt formuegrænsen i ekspertudvalgets definition.
Hvor det er mindre end 1 pct. af befolkningen, der er økono-
misk fattige ud fra ekspertudvalgets definition, er det en væsentligt højere
andel ud fra både OECD og Eurostats definitioner. Ifølge OECD’s op-
gørelse
21
var det i 2012 5,4 pct. af den danske befolkning, der var øko-
nomisk fattige (grænse ved 50 pct. af medianindkomsten), mens det iføl-
ge Eurostats opgørelse var 13,1 pct. af den danske befolkning, der var i
risiko for fattigdom (grænse ved 60 pct. af medianindkomsten).
Den danske definition (ekspertudvalgets definition) afgrænser
således en væsentlig mindre gruppe, der er kendetegnet ved en længere-
varende økonomisk fattigdom. Vi må derfor antage, at gruppen af øko-
nomisk fattige efter den danske definition alt andet lige er en mere speci-
fik gruppe, og i statistisk forstand en mere ”selekteret gruppe”, hvilket
har metodiske implikationer i forhold til fx svarprocenter, ligesom vi må
antage, at afsavnene er mere koncentrerede i gruppen af økonomisk fat-
tige efter den danske definition.
AFSAVN SOM MÅL FOR KONSEKVENSERNE AF ØKONOMISK
FATTIGDOM
Den økonomiske fattigdomsgrænse giver et mål for, hvilke personer der
langvarigt har få økonomiske ressourcer. Grænsen giver dog ikke et mål
for konsekvenserne af den økonomiske fattigdom i form af de faktiske
afsavn og sociale forhold for de grupper, der er økonomisk fattige.
20. Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014, s. 175-192.
21. https://data.oecd.org/inequality/poverty-rate.htm.
38
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0041.png
Ekspertudvalget om fattigdom anbefalede derfor, at der som
supplement til den økonomiske fattigdomsgrænse blev gennemført af-
savnsundersøgelser, der kan belyse de konkrete afsavn, som de økono-
miske begrænsninger giver anledning til. Ekspertudvalget anbefalede, at
der blev udviklet indikatorer for, om personer under fattigdomsgrænsen
lider afsavn på områder, der er centrale for levevilkårene, herunder sær-
ligt indikatorer for materielle og sociale afsavn, det vil sige afsavn vedrø-
rende centrale materielle fornødenheder, og afsavn vedrørende selvop-
retholdelse og sociale aktiviteter.
22
Økonomisk fattigdom og afsavn må også ses i tæt sammenhæng
med en række øvrige sociale og helbredsmæssige forhold. Det afspejles i
ekspertudvalgets rapport og anbefalinger gennem inddragelse af en ræk-
ke øvrige sociale indikatorer og risikofaktorer som fx eksklusion fra ar-
bejdsmarkedet, lav uddannelse, en usikker boligsituation, og problemer,
relateret til dårligt helbred, psykosocial sårbarhed samt stof- og alkohol-
misbrug.
ØKONOMISK FATTIGDOM OG AFSAVNSMÅL
Den britiske sociolog Peter Townsend (1979) bidrog afgørende til for-
ståelsen af økonomisk fattigdom og afsavn med sit begreb om
relative
deprivation
– relative afsavn. Med begrebet fastslog Townsend, at økono-
misk fattigdom og afsavn må forstås relativt til det omgivende samfund
og i forhold til, hvad der er almindelige levevilkår i samfundet.
Ligesom den økonomiske fattigdomsgrænse er baseret på et rela-
tivt mål i form af, at indkomsten er under halvdelen af medianindkom-
sten, må også mål for materielle og sociale afsavn tage udgangspunkt i,
hvad der er almindeligt udbredte goder i samfundet, og hvad der kende-
tegner almindelige levevilkår for den brede befolkning. Afsavnsmålene
må også tage hensyn til, hvordan disse forhold ændres over tid. Det gæl-
der udbredelsen af nye goder (fx ny kommunikationsteknologi) eller nye
sociale praksisser i hverdagslivet.
Der er dog i litteraturen forskellige forståelser af, hvordan af-
savnsmål skal ses i forhold til mål for økonomisk fattigdom. Det gælder
særligt, hvorvidt afsavnsmål skal ses som et alternativ til en økonomisk
fattigdomsgrænse, eller om afsavnsmålene skal ses som komplemente-
rende til en økonomisk fattigdomsgrænse.
22. Ekspertudvalget om fattigdom, 2013, s. 10.
39
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Opfattelsen af, at afsavnsmålene udgør et alternativ til økonomi-
ske fattigdomsmål, tager udgangspunkt i, at fattigdom handler om reelle,
faktiske afsavn, og at en økonomisk fattigdomsgrænse ikke i sig selv
identificerer, hvem der har sådanne afsavn. Kun i det omfang, der er et
næsten fuldt overlap mellem dem, der defineres som økonomisk fattige,
og dem, der har afsavn, bliver de to mål sammenfaldende. Med andre
ord er en økonomisk fattigdomsgrænse ud fra denne opfattelse kun an-
vendelig i det omfang, den afgrænser en gruppe, der tilnærmelsesvis alle
har afsavn, og det er i dette tilfælde afsavnsmålene snarere end den øko-
nomiske fattigdomsgrænse, der er det centrale mål.
Endvidere er en økonomisk fattigdomsgrænse ikke et operativt
redskab, der kan anvendes som identifikation på individniveau i forhold
til at afdække, hvem der reelt lider afsavn eller har andre sociale og hel-
bredsmæssige problemer. En fattigdomsgrænse er således ikke et red-
skab, der kan anvendes i en målretning af den konkrete sociale indsats på
individniveau.
En udfordring ved at anvende afsavnsmål som alternativ til et
mål for økonomisk fattigdom er imidlertid, at mens økonomiske fattig-
domsmål generelt definerer en grænse mellem dem, der ud fra de an-
vendte kriterier er økonomisk fattige, og dem, der ikke er økonomisk
fattige, kan det være vanskeligt at trække en sådan grænse ud fra af-
savnsmål. Afsavnsindikatorer vil generelt måle afsavn på en række for-
skellige indikatorer, der indfanger forskellige områder af basale og alment
udbredte fornødenheder og aktiviteter i forskellige dimensioner af hver-
dagslivet. Metodisk
kan
der defineres en grænse for afsavn af et betyde-
ligt omfang ved at definere, fx hvor mange indikatorer eller dimensioner,
der skal opleves afsavn indenfor, før der er tale om en ophobning af af-
savn af et betydeligt omfang. Ligesom for indkomstmål vil der imidlertid
også være tale om et kontinuum mellem ’få’ og ’mange’ afsavn, og der er
ikke nogen entydig måde, at trække en grænse for, hvornår der er tale om
afsavn af et betydeligt omfang. Der vil også være tale om afsavn i flere
forskellige dimensioner, sådan som det også er tilfældet for de afsavns-
mål vi definerer i denne undersøgelse, og hvor der typisk vil være en va-
riation i omfanget af afsavn mellem de forskellige dimensioner.
Afsavnsmål kan også ses komplementært til en økonomisk fat-
tigdomsgrænse. Mens den økonomiske fattigdomsgrænse definerer en
gruppe med økonomiske begrænsninger og få økonomiske ressourcer,
giver afsavnsmålene en viden om de faktiske afsavn og dermed også om
40
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
de mulige konsekvenser af økonomisk fattigdom. Ud fra denne tilgang er
hovedformålet med en afsavnsundersøgelse ikke at fastlægge et samlet
mål for omfanget af afsavn, men at opnå en bedre viden om på hvilke
områder afsavn særligt gør sig gældende, og hvilke grupper, der rammes
af forskellige typer af afsavn. Det gælder ikke blot ved en sammenligning
af de økonomisk fattige og ikke-fattige, men også hvordan øvrige fakto-
rer spiller sammen med omfanget af afsavn. Denne tilgang lægger således
i bredere forstand op til en multidimensionel forståelse af både økono-
misk fattigdom, afsavn og andre typer af sociale problemer. Ofte vil per-
soner, der er økonomisk fattige, også have andre sociale problemer som
fx en langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårligt fysisk helbred,
psykiske lidelser eller forskellige former for social udsathed som mis-
brugsproblemer og social isolation. Forekomsten af og samspillet mellem
disse forskellige faktorer kan variere fra individ til individ og mellem for-
skellige befolkningsgrupper, fx i forhold til køn, alder, etnisk baggrund
og familietyper.
Det er en sådan multidimensionel forståelse af økonomisk fat-
tigdom, materielle og sociale afsavn samt andre helbredsmæssige og soci-
ale problemer, som vi generelt bygger på i denne undersøgelse. Dermed
følger vi de multidimensionelle tilgange til fattigdom og social eksklusion,
der efterhånden er blevet de mest udbredte tilgange i den internationale
forskningslitteratur på området (Sen, 1993; Alkire, 2002; Wagle, 2008).
Disse tilgange betoner, hvorledes fænomener som økonomisk fattigdom,
afsavn og forskellige øvrige former for sociale problemer indgår i et
komplekst samspil, hvor mange forskellige former for sociale mekanis-
mer og processer kan gøre sig gældende. Heri ligger ikke mindst, at øko-
nomisk fattigdom, afsavn og øvrige sociale problemer skabes i et samspil
mellem både strukturelle faktorer, fx vedrørende arbejdsmarkedet og
boligmarkedet, og individuelle faktorer som fx psykosociale sårbarheder.
Det er således vigtigt, at der ikke anlægges et individualiseret perspektiv
på forståelsen af de processer, der skaber og opretholder økonomisk fat-
tigdom og afsavn. Tværtimod vil der ofte være et samspil mellem de
samfundsmæssige og individuelle forhold. Det er således typisk individer
med sociale og psykiske sårbarheder, der påvirkes mest af ugunstige sam-
fundsmæssige forhold som fx lav økonomisk vækst/arbejdsløshed, eller
boligmangel.
Ligeledes spiller karakteren af velfærdssystemet ind på omfanget
af både den økonomiske fattigdom og afsavn, fx i form af niveauet af
41
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
sociale ydelser og kvaliteten af sociale indsatser. Studier har således gene-
relt vist, at der i lande med relativt stærke velfærdssystemer kan observe-
res et lavere niveau af økonomisk fattigdom og afsavn end i lande med
svagere velfærdssystemer (Brady, 2003; Gustafsson & Lindblom, 1993;
McFate, Smeeding & Rainwater, 1995; Ritakallio, 2002; Halleröd m.fl.,
2006).
Studier har også vist, at der generelt ikke er et tilnærmelsesvist
fuldt overlap mellem økonomisk fattigdom og materielle og sociale af-
savn. Et studie af Whelan m.fl. (2004) sammenligner en række europæi-
ske lande, heriblandt Danmark, og viser, at mens der i alle landene er et
væsentligt højere omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige end
blandt de økonomisk ikke-fattige, er der også en del af de økonomisk
fattige, der ikke har afsavn, ligesom der er en del af de økonomisk ikke-
fattige, der har afsavn.
Der er dog flere studier, der peger på, at den relativt lave sam-
menhæng mellem økonomisk fattigdom og afsavn til dels hænger sam-
men med, at der ofte benyttes tværsnitsdata til at belyse sammenhængen,
hvilket ikke i tilstrækkelig grad indfanger, at økonomisk fattigdom er et
dynamisk fænomen, idet der er en betydelig tilgang og afgang fra grup-
pen af økonomisk fattige over tid (Berthoud, Bryan & Bardasi, 2004;
Gordon, 2000; 2005; Halleröd m.fl., 2006). Her peger flere studier på, at
et mål for langvarig økonomisk fattigdom er et bedre udgangspunkt for
studiet af materielle og sociale afsavn, da der er en stærkere sammen-
hæng mellem langvarig økonomisk fattigdom og afsavn, end når den
økonomiske fattigdom måles over et enkelt år (Whelan m.fl., 2004; Hal-
leröd m.fl., 2006).
Studiet af Whelan m.fl. (2004) viser også, at blandt de ni europæ-
iske lande, der indgår i studiet, er det i Danmark, at der er den laveste
grad af statistisk sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og afsavn,
uanset om der benyttes tværsnitsmål eller mål for langvarig økonomisk
fattigdom. I et lignende studie blandt 11 europæiske lande har Whelan
m.fl. (2001) vist, at sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og
afsavn generelt er svagest i lande med et relativt højere generelt vel-
standsniveau (Belgien, Danmark, Holland, Luxembourg og Tyskland),
mens sammenhængen omvendt er stærkest i lande med et relativt lavere
generelt velstandsniveau (Grækenland, Portugal og Spanien). Det skal
her bemærkes, at de øvrige Nordiske lande ikke indgår i de to studier af
Whelan m.fl. (2001, 2004).
42
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
UDENLANDSKE OG DANSKE UNDERSØGELSER AF AFSAVN
Som nævnt bidrog Townsend afgørende til udviklingen af afsavnsbegre-
bet. Townsends egen undersøgelse af både materielle og sociale livsvilkår
i Storbritannien var baseret på 60 indikatorer, der dækkede dimensioner
som ernæring, beklædning, boligforhold, sundhed, arbejdsforhold, fami-
lieforhold samt sociale forhold. Ud af disse udvalgte Townsend 12 indi-
katorer fra forskellige dimensioner, der indgik i et samlet aggregeret af-
savnsmål.
Efterfølgende er der blevet udført en række undersøgelser i re-
sten af verden, herunder Danmark, der har afsavn eller levevilkår som
emnefelt, ligesom der som nævnt er gennemført omfattende komparati-
ve studier af omfanget af afsavn i forskellige lande (Whelan m.fl., 2001,
2004). I det følgende vil vi redegøre for de undersøgelser, vi har inddra-
get i udviklingen af afsavnsindikatorerne, samt for anvendelsen af af-
savnsindikatorer i tidligere danske undersøgelser.
I Storbritannien er der en betydelig forskningstradition for studi-
er af fattigdom og afsavn, der har bygget videre på Townsends tilgang. I
undersøgelsen
Poverty and Social Exclusion in the United Kingdom
(PSE UK,
2013) var formålet at undersøge, hvor stor en del af den britiske befolk-
ning der har en levestandard, der ligger under den levestandard, som gør
sig gældende i den generelle befolkning. Der er således ikke tale om en
egentlig afsavnsundersøgelse, men en levekårsundersøgelse i den britiske
befolkning. I undersøgelsens spørgsmålsbatteri indgår også indikatorer
om afsavn, herunder fx manglende opvarmning af boligen, ikke at have
varmt overtøj og ikke at have råd til frisk frugt og grønt. Undersøgelsen
har været gennemført i alt fem gange i løbet af de sidste 30 år, senest i
2012.
I Sverige har Björn Halleröd udført en række undersøgelser af
afsavn i både svensk og komparativt perspektiv. Flere af disse undersø-
gelsers spørgsmålsbatterier har vi anvendt som inspiration til udviklingen
af indikatorer til indeværende undersøgelse. Halleröds undersøgelser in-
deholder en del typiske afsavnsindikatorer, eksempelvis det ikke at have
en telefon, ikke at kunne købe nyt tøj, det ikke at kunne holde en uges
ferie væk fra hjemmet, samt mangelfulde toilet- og badeforhold (Halle-
röd 1994; 1996; 2006).
I Tyskland er der blevet gennemført flere undersøgelser af leve-
standarden i de tyske husstande, bl.a. det tyske socioøkonomiske panel
43
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0046.png
German Socio-Economic Panel
23
(herefter GSOEP), der er et studie
blandt 11.000 tyske husstande, der har været gentaget hvert år siden 1984.
En anden tysk undersøgelse er The Panel Labour Market and Social Se-
curity (herefter PASS). Undersøgelsen gennemføres årligt blandt 9.500
husstande, dels blandt populationen af husstande, der har modtaget ar-
bejdsløshedsunderstøttelse, og dels blandt den generelle befolkning. En-
delig har vi medtaget surveyen kaldet The German Welfare Survey (her-
efter GWS), en survey, der har været gennemført i alt seks gange siden
1978, senest i 1998. Mellem 2.000 og 3.000 personer har deltaget i hver
bølge af undersøgelsen. Data fra de tre tyske surveys har været anvendt i
en analyse af sammenhængen mellem indkomst og subjektiv livstilfreds-
hed (Christoph, 2010), der indeholder indikatorer såsom ikke at have råd
til nyt nødvendigt tøj eller til at invitere sine venner til middag eller ikke
at have et TV.
TIDLIGERE DANSKE UNDERSØGELSER
I Danmark er der gennemført forholdsvis få undersøgelser af afsavn. I
undersøgelsen ”Materielle og sociale afsavn i befolkningen” (Hansen,
1990) blev befolkningens afsavn afdækket inden for fire aspekter: ”dagli-
ge fornødenheder”, ”boligaktiviteter”, ”reproduktionsaktiviteter”
og ”sociale aktiviteter”. Denne undersøgelse opererede med et begreb
om multiafsavn, der dækkede over, at en familie havde mindst ét afsavn
inden for hvert af de fire aspekter (Hansen, 1990. s. 146). På denne måde
sikredes, at det ikke var familiernes nedprioritering af ét aspekt, der var
skyld i, at familien blev kategoriseret som havende multiafsavn.
Undersøgelsen fandt, at 9 pct. af danskerne oplever multiafsavn.
Andelen var højere blandt enlige og særligt blandt enlige med to eller
flere børn (36 pct.). Blandt dem, der havde været arbejdsløse eller mod-
taget hjælp fra socialforvaltningen i mindst tre år i perioden 1982-1988
var andelen med multiafsavn henholdsvis 33 pct. og 27 pct. Undersøgel-
sen fandt også, at afsavn hang tæt sammen med familiernes økonomi.
Blandt dem, der havde et rådighedsbeløb på under 1.000 kr. pr. person
pr. måned i 1990-priser (20 pct. af stikprøven), havde 25 pct. multiafsavn
mod blot 1 pct. blandt dem, der havde et rådighedsbeløb på over 3.000
kr. pr. person. pr. måned (9 pct. af stikprøven). Endelig viste undersøgel-
sen, at afsavn hang sammen med indikatorer for helbred og social udsat-
23. Vi benytter de engelske oversættelser af de tyske afsavnsstudier, som de er beskrevet i Christoph,
2010.
44
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0047.png
hed. Eksempelvis var der blandt dem med multiafsavn 57 pct. med
mindst ét fysisk helbredsproblem og 61 pct. med mindst ét psykisk hel-
bredsproblem. I stikprøven generelt var disse tal henholdsvis 43 pct. og
28 pct. (Hansen, 1990).
En anden dansk undersøgelse, der inddrog mål om afsavn, var
Levekårsundersøgelsen, der blev gennemført i 1976, 1986 og i år 2000. I
den seneste udgave fra år 2000 indgik et mindre antal indikatorer på af-
savn, fx om man havde undladt at købe helt nødvendige dagligvarer eller
medicin, betale regninger, at gå til frisør eller at dyrke fritidsinteresser
(Larsen, 2004). I afrapporteringen analyseredes afsavn dog ikke for sig
selv, men anvendtes sammen med et mål for økonomisk fattigdom til at
danne et samlet mål for relativ fattigdom (under 250.000 kr. i årlig brut-
toindkomst i husstanden og under 2.500 kr. om måneden i rådighedsbe-
løb for hver voksen og 1.750 kr. for hvert barn
samt
mindst to afsavn).
Med denne definition levede 8 pct. af befolkningen i år 2000 i relativ fat-
tigdom (ibid., s. 118). Andelen var dog særligt høj blandt unge i 20’erne
(16 pct.), enlige med børn (34 pct.), arbejdsløse (32 pct.) og blandt dem,
der ikke har dansk som modersmål (20 pct.).
En undersøgelse af levevilkår og fattigdom, herunder afsavn, i
Københavns Kommune blev gennemført i 2007. Respondenterne skulle
angive, hvilke af 22 udvalgte goder og aktiviteter de fandt nødvendige, og
hvilke af disse de havde måttet fravælge af økonomiske grunde. Hvis en
person havde afsavn på mindst 13 af de 22 indikatorer, blev personen
kategoriseret som havende mange afsavn (Københavns Kommune, 2007,
s. 39f). I undersøgelsen blev en økonomisk fattigdomsgrænse formalise-
ret ud fra budgetmetoden. Fattigdomsgrænsen var 103.649 kr. for en en-
lig uden børn i 2005. Ud fra denne definition levede 15,9 pct. af køben-
havnerne i 2007 i fattigdom. Undersøgelsen undersøgte overlappet mel-
lem økonomisk fattigdom og afsavn og viste, at 0,7 pct. af københavner-
ne havde mindst 13 afsavn, men ikke var under fattigdomsgrænsen. Sam-
tidig levede 1,9 pct. af københavnerne under fattigdomsgrænsen, men
angav ingen afsavn, hvilket svarede til, at 12 pct. af de økonomisk fattige
københavnere ikke angav nogen afsavn.
Endelig afdækkede undersøgelsen ”Konsekvenser af de laveste
ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn” (Hansen & Hussain, 2009)
24
afsavnene blandt den del af den danske befolkning, der var på de laveste
offentlige ydelser (fx starthjælp og introduktionsydelse), sammenlignet
24. Se også Hansen & Hussain, 2013; Müller m.fl., 2015.
45
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
med den del af den danske befolkning, der var på almindelig kontant-
hjælp, på dagpenge eller i beskæftigelse. Spørgsmålsbatteriet i denne un-
dersøgelse indeholdt 19 indikatorer, og der blev benyttet en enkel opgø-
relse af antallet af afsavn. Der blev efterfølgende analyseret på andelen af
respondenter med et vist antal afsavn, fx mindst fem og mindst ti afsavn
i forskellige indkomst- og befolkningsgrupper. Blandt dem på de laveste
offentlige ydelser angav 70-74 pct. mindst 5 afsavn og 31-34 pct. mindst
10 afsavn. Tallene for almindelige kontanthjælpsmodtagere var hen-
holdsvis 40 pct. og 16 pct., for arbejdsløse 19 pct. og 6 pct., mens de for
beskæftigede var blot 4 pct. og 1 pct. Hele 79 pct. af de beskæftigede an-
gav ingen af de 19 mulige afsavn. Blandt børnefamilier på de laveste so-
ciale ydelser var der også mange, der angav afsavn relateret til børn. Bl.a.
havde mere end 35 pct. blandt dem på de laveste sociale ydelser måttet
undlade at købe tøj og fodtøj til børnene og mere end 30 pct. havde måt-
tet undlade at lade børnene dyrke sport eller andre fritidsinteresser.
Blandt børnefamilier på almindelig kontanthjælp var disse andele lidt la-
vere, men bestemt ikke ubetydelige – henholdsvis 16 pct. og 26 pct.
Afsavn i Danmark er også belyst i de europæiske undersøgelser
Statistics on Income and Living Conditions (herefter EU-SILC), der in-
deholder spørgsmål om indkomstforhold og levevilkår, herunder afsavn.
Undersøgelsen gennemføres af Eurostat hvert år i alle EU-lande og har
til formål at sammenligne indkomstforhold og levevilkår på tværs af EU-
landene. I den danske del af undersøgelsen deltager hvert år omkring
5.500 husstande. I EU-SILC indgår ni afsavnsindikatorer (Eurostat,
2010a, 2010b). Fire af disse indikatorer er ikke at have råd til varige for-
brugsgoder: vaskemaskine, farvefjernsyn, telefon og bil. De øvrige fem
indikatorer drejer sig om ikke at have råd til at betale uforudsete udgifter,
til en uges ferie væk fra hjemmet, til at betale faste udgifter, til et måltid
med kød (eller et tilsvarende vegetarisk måltid) hver anden dag, og til at
holde hjemmet tilstrækkeligt varmt.
Blandt danskere, der er økonomisk ikke-fattige (over 60 pct. af
medianindkomsten), er andelen med mindst tre af de ni afsavn ifølge
Eurostat 5,1 pct. Blandt danskere i risiko for fattigdom (under 60 pct. af
medianindkomsten) er det 20,5 pct., der har mindst tre afsavn. Eurostats
undersøgelse viser, at den vigtigste risikofaktor for simultant at være
økonomisk fattig og at have mindst tre afsavn, er at have en lav arbejds-
intensitet (lav beskæftigelsesgrad) i husstanden. Andre risikofaktorer er at
46
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
være enlig uden børn, enlig forældre eller par med mindst tre børn (Eu-
rostat, 2010b).
AFSAVNSINDIKATORERNES AFGRÆNSNING OG FOKUS
Et væsentligt hensyn omkring opstillingen og operationaliseringen af af-
savnsindikatorer er, at man skal kunne sondre mellem, hvornår fraværet
af et gode skyldes økonomiske forhold, og hvornår fravalget skyldes an-
dre forhold, der er knyttet til præferencer og livsstil. Her skal spørgsmå-
lene kunne afdække, hvorvidt familien ikke besidder et bestemt gode,
eller har undladt forskellige aktiviteter, pga. økonomiske begrænsninger,
eller om fravalget skyldes andre forhold, som at man ikke ønsker det på-
gældende gode eller at deltage i den pågældende aktivitet.
I det omfang afsavnsindikatorer ses som et alternativ til en øko-
nomisk fattigdomsgrænse, vil der typisk blive lagt vægt på, at indikato-
rerne i høj grad er i stand til at vise forskelle i afsavn mellem de økono-
misk fattige og ikke-fattige. I statistisk forstand vil det sige, at indikato-
rerne har en høj evne til at ’diskriminere’ mellem de økonomisk fattige
og ikke-fattige i omfanget af afsavn, det vil sige at afsavnsmål, der viser
den største forskel tillægges en metodisk forrang.
Ses afsavnsindikatorerne derimod som komplementære til det
økonomiske fattigdomsmål og med det formål at belyse konsekvenserne
af den økonomiske fattigdom, lægges der ikke særligt vægt på, at af-
savnsmålene skal vise forskelle mellem de økonomisk fattige og ikke-
fattige, da formålet med afsavnsindikatorer snarere er at give en viden
om på hvilke områder, der er forskelle. Her antages det, at der ikke nød-
vendigvis vil være en (lige) stor forskel i omfanget af afsavn blandt de
økonomisk fattige og ikke-fattige på alle indikatorer og dimensioner.
Tværtimod kan der på nogle områder være større forskel end på andre
områder, ligesom der også kan være forskel mellem forskellige befolk-
ningsgrupper med hensyn til, hvilke afsavn der særligt gør sig gældende.
Samtidig vil forskellene i omfanget af afsavn mellem de økonomisk fatti-
ge og ikke-fattige som tidligere nævnt afhænge af det generelle velstands-
niveau i samfundet, ligesom også karakteren af velfærdssystemet spiller
ind, fx i form af niveauet af de sociale ydelser.
Vi anlægger i denne undersøgelse generelt et komplementært
perspektiv på at belyse samspillet mellem økonomisk fattigdom og af-
47
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
savn. I udformningen af indikatorerne har vi lagt vægt på, at de skal kun-
ne indfange forskellige dimensioner og aspekter af afsavn i forhold til, at
nogle afsavn vil være mere udbredte end andre. Det betyder også, at der i
de forskellige dimensioner både indgår mål for de mest basale afsavn og
mål for afsavn, der i øvrigt kendetegner goder og aktiviteter, som er al-
ment udbredte i samfundet i dag. Et væsentligt formål med undersøgel-
sen er at få en detaljeret viden om, på hvilke dimensioner afsavnene sær-
ligt viser sig, og om der er forskelle i omfanget af afsavn mellem de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige, herunder afhængigt af om der er tale om
de mest basale afsavn eller øvrige goder, der er alment udbredte i befolk-
ningen.
Samspillet mellem økonomisk fattigdom, afsavn og øvrige for-
mer for social eksklusion og udsathed indebærer også en afgrænsnings-
problematik i forhold til, hvornår vi definerer forhold som afsavn, og
hvornår der er tale om øvrige sociale problematikker. Vi lægger her vægt
på, at afsavnsindikatorerne skal knytte an til økonomiske begrænsninger,
mens en række bredere sociale og helbredsmæssige forhold ikke define-
res som afsavn, men indgår som øvrige informationer om respondenter-
ne i undersøgelsen. Denne problematik er særligt relevant omkring de
sociale afsavn. Her definerer vi afsavnsmålene i forhold til, om man har
undladt at deltage i forskellige sociale aktiviteter af økonomiske grunde,
fx har ladet være med at invitere familie eller venner til middag, fordi
man ikke har råd. Vi inddrager samtidig i det samlede spørgebatteri mere
generelle mål på den sociale situation, fx omfang af relationer til familie
og venner, eller om man føler sig ensom. Sådanne mål defineres ikke
blandt de sociale afsavnsmål, men indgår som øvrige sociale og hel-
bredsmæssige oplysninger. Det samme gælder spørgsmål omkring afsavn,
knyttet til helbred og personlig pleje, hvor der indgår afsavnsindikatorer,
knyttet direkte til økonomiske begrænsninger, fx at man har ladet være
med at købe medicin af økonomiske grunde.
I spørgeskemaet indgår således en række spørgsmål om øvrige
sociale og helbredsmæssige forhold, uddannelse, beskæftigelse og forsør-
gelsesgrundlag, ligesom der indgår en række spørgsmål om øvrigt for-
brug og baggrundsforhold. Vi inddrager disse øvrige sociale og hel-
bredsmæssige indikatorer, fordi man med en afgrænsning af en afsavns-
undersøgelse til kun at se på omfanget af økonomisk betingede afsavn
begrænser perspektivet i forståelsen af samspillet mellem fattigdom, af-
savn og social eksklusion. Det er med andre ord vigtigt at belyse sådanne
48
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
bredere sociale og helbredsmæssige forhold som led i en afsavnsunder-
søgelse, da der ofte er en tæt sammenhæng mellem disse forhold og af-
savnene, og for at forstå konteksten for både den økonomiske fattigdom
og de materielle og sociale afsavn.
Den multidimensionelle tilgang betyder også, at der ikke kan an-
lægges et entydigt perspektiv på årsagssammenhænge mellem den øko-
nomiske fattigdom, afsavnene og de øvrige sociale og helbredsmæssige
forhold. For eksempel kan helbredsmæssige forhold som fysisk sygdom
eller en psykisk lidelse være en væsentlig årsag til, at personer ikke er i
beskæftigelse, hvilket kan være en medvirkende årsag til økonomisk fat-
tigdom. Ligeledes kan økonomisk fattigdom og materielle og sociale af-
savn påvirke de helbredsmæssige forhold, fx gennem økonomisk stress,
der kan influere på både det fysiske og psykiske helbred.
Også velfærdssystemets karakter kan spille ind på disse sam-
menhænge. Tilgængeligheden og niveauet af indkomstydelser har betyd-
ning for, hvorvidt personer uden beskæftigelse har mulighed for at op-
retholde en indkomst af et omfang, hvorved de undgår økonomisk fat-
tigdom, og dermed reducerer de materielle og sociale afsavn, der kan væ-
re en følge af den økonomiske fattigdom. Ligeledes kan veludbyggede
sociale indsatser være med til at afbøde virkningerne af psykosociale sår-
barheder på beskæftigelseschancerne og indkomsten eller på evnen til at
håndtere sin økonomi.
FORSTÅELSER AF BØRNS AFSAVN
Børns afsavn kan både have andre årsager og andre konsekvenser end
voksnes afsavn. En af de væsentligste faktorer, der adskiller børns afsavn
fra voksnes, er deres økonomiske afhængighed. Børn vil ofte mærke
konsekvenserne af fattigdom og afsavn indirekte gennem deres forældres
håndtering af økonomi og den stress, der er forbundet med økonomiske
problemer (Backe-Hansen, 2004; Conger & Conger, 2002; Conger m.fl.,
1994; Elder m.fl., 1985; McLoyd, 1998). Derudover viser forskningslitte-
raturen, at fattigdom ikke rammer alle familiemedlemmer lige hårdt. Ty-
pisk vil forældrene prioritere børnenes behov over deres egne, og nogle
børn fra fattige familier vil derfor i mindre grad end deres forældre ople-
ve konsekvenserne af fattigdom (Backe-Hansen, 2004; Bonke m.fl., 2005;
Ottosen, 2007; Sloth, 2004; Müller m.fl., 2015).
49
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Ud over den økonomiske afhængighed af forældrene spiller også
skole og uddannelse en væsentlig rolle, når vi beskæftiger os med børns
afsavn. Hvis børnenes uddannelseschancer og øvrige fremtidsmuligheder
mindskes som direkte eller indirekte følge af fattigdom, vil børnefattig-
dom i en anden grad end voksenfattigdom få betydning for både det in-
dividuelle barn og samfundet (Bradshaw, 1990; Currie & Stabile, 2007;
Europa-Kommissionen, 2008; Hirsch, 2006; Micklewright, 2003). En
dansk undersøgelse fra 2015 viser, at børn, der bare i et enkelt år af deres
barndom har levet i en familie med mindre end 60 pct. af medianind-
komsten, oftere end ikke-fattige børn har afbrudt en ungdomsuddannel-
se og oftere har oplevet arbejdsløshed, når de fylder 30 år (Sievertsen &
Montgomery, 2015). Vi inddrager derfor, ud over afsavnsindikatorerne,
også en række mål for børnenes trivsel i bredere forstand, i form af for-
ældrenes eller børnenes vurderinger af helbred, skoletrivsel og livstil-
fredshed. Dårlig trivsel kan være en konsekvens af afsavn og fattigdom,
men kan også have andre årsager.
Vi belyser børns afsavn gennem henholdsvis spørgsmål til for-
ældrene og spørgsmål til børnene selv. Spørgsmålene til forældrene af-
dækker de samlede afsavn for alle børn i familien, og spørgsmålene til
børnene afdækker afsavn, som de opleves af de store børn mellem 11 og
17 år.
En diskussion i litteraturen om børns afsavn drejer sig om,
hvorvidt børn kan svare på, om manglen på forskellige goder skyldes
økonomiske begrænsninger eller andre grunde. Her er der både syns-
punkter om, at det er muligt at spørge børn, om afsavn skyldes økono-
miske begrænsninger, og synspunkter om, at børn ikke har et tilstrække-
ligt præcist kendskab til de økonomiske begrænsninger i familiens øko-
nomi til at kunne besvare disse spørgsmål på en valid måde. En mulighed
er også at spørge til, om børn ønsker det pågældende gode, såfremt de
ikke besidder det (Main & Bradshaw, 2012). I denne undersøgelse spør-
ger vi generelt ikke børnene om, hvorvidt fraværet af bestemte goder og
aktiviteter skyldes økonomiske begrænsninger hos forældrene eller andre
grunde, da vi deler forbeholdet overfor, om børn har en tilstrækkelig ind-
sigt i forældrenes økonomiske situation. Da vi i undersøgelsen har mu-
lighed for både at interviewe børnene selv og deres forældre om børne-
nes afsavn, stiller vi i stedet (kun) forældrene spørgsmålene om, hvorvidt
børnenes afsavn skyldes økonomiske begrænsninger eller andre grunde.
Vi gør dog en undtagelse, når vi spørger børnene om, hvorvidt de har
50
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
måttet lade være med at deltage i fritidsaktiviteter og lignende, fordi for-
ældrene ikke har råd, da vi antager, at det her er nærliggende, at foræl-
drene direkte har henvist til økonomiske grunde til, at børnene har måt-
tet lade være med at deltage i de pågældende aktiviteter.
51
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 3
METODE OG DATA
I dette kapitel gennemgår vi undersøgelsens metode og datagrundlag. Vi
beskriver forhold omkring stikprøveudtrækket og svargrundlaget, herun-
der bortfald. De anvendte afsavnsindikatorer gennemgås først i det efter-
følgende kapitel 4.
DATAGRUNDLAG
Undersøgelsens empiriske grundlag er en spørgeskemaundersøgelse, der
afdækker omfanget og karakteren af materielle og sociale afsavn for per-
soner under den økonomiske fattigdomsgrænse og i den øvrige befolk-
ning, det vil sige blandt de økonomisk ikke-fattige. For at sikre et til-
strækkeligt antal interview med økonomisk fattige personer er stikprøven
udtrukket stratificeret. Det vil sige, at der er udtrukket en gruppe af øko-
nomisk fattige såvel som en gruppe af økonomisk ikke-fattige med hen-
blik på at opnå cirka 1.000 interview med personer på 18 år og derover i
hver gruppe.
Vi har endvidere foretaget en stratificering efter husstandstype,
hvor vi både blandt de økonomisk fattige og de ikke-fattige har inter-
viewet en større andel af husstande med børn, end disse husstande rent
faktisk udgør, for at sikre et tilstrækkeligt antal interview med både for-
53
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0056.png
ældre og børn om børnenes afsavn. I de udtrukne familier med børn
mellem 11 og 17 år er der givet en værdikupon til en dagligvarebutik i de
tilfælde, hvor der er gennemført interview med børnene ved hjemmebe-
søg.
Ved opgørelsen af afsavnene i rapportens analyser er der benyt-
tet en vægtning, der omregner omfanget af afsavn ud fra de forskellige
husstandstypers faktiske andel blandt de økonomisk fattige og ikke-
fattige husstande. Ved denne vægtning er der også taget højde for for-
skelle i svarprocenterne blandt forskellige grupper, hvor der ud over hus-
standstype er vægtet efter køn, alder og etnicitet, ligesom der blandt de
ikke-fattige er foretaget en vægtning ud fra den ækvivalerede indkomst.
Det er registerdata om indkomst og formue mv. fra 2012, der
ligger til grund for opdelingen af befolkningen i økonomisk fattige og
ikke-fattige. Beregningen af, hvilke personer der var økonomisk fattige
og ikke-fattige i 2012, er foretaget af det daværende Økonomi- og Inden-
rigsministerium ud fra den definition af økonomisk fattigdom, der er gi-
vet af ekspertudvalget om fattigdom (se kapitel 2)
25
. Tabel 3.1 viser den
voksne befolkning, fordelt på en række baggrundskarakteristika, særskilt
for økonomisk fattige og ikke-fattige.
Som det ses af tabel 3.1, udgør unge mellem 18 og 29 år en stør-
re del af gruppen af økonomisk fattige end af gruppen af ikke-fattige,
mens ældre på 60 år og derover omvendt udgør en lavere del af gruppen
af økonomisk fattige. Indvandrere og efterkommere er meget kraftigt
overrepræsenterede i gruppen af økonomisk fattige og udgør ca. 40 pct.
af gruppen, mod 10 pct. blandt de ikke-fattige. Der er også en langt stør-
re andel enlige uden hjemmeboende børn blandt de økonomisk fattige,
idet denne gruppe udgør 69 pct. af de økonomisk fattige, mod 30 pct. af
de økonomisk ikke-fattige. Parfamilier (både med og uden hjemmeboen-
de børn) udgør en lavere andel af de økonomisk fattige end af de ikke-
fattige, mens enlige med hjemmeboende børn med omtrent 5 pct. udgør
nogenlunde samme andel af både de økonomisk fattige og ikke-fattige.
25. Beregningen er foretaget på baggrund af den fulde population af økonomisk fattige og ikke-
fattige. Opgørelserne afviger derfor marginalt fra opgørelsen af antallet af økonomisk fattige og
ikke-fattige i ”Familiernes Økonomi, 2014” (Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014), der var
baseret på en stikprøve på en tredjedel af den fulde population.
54
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0057.png
TABEL 3.1
Personer på 18 år og derover (i hele befolkningen), fordelt på baggrundskarakteri-
stika. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige i 2012. Antal og procent.
Baggrundsfaktorer:
Alle
Økonomisk fattige
Antal
Pct.
31.055
100
18.977
12.078
9.642
16.616
4.797
18.923
12.132
2.825
5.254
21.449
1.527
926
1.515
1.191
5.265
2.463
14.662
5.033
1.270
3.836
2.599
13.115
0
968
56
5.735
3.476
2.152
5.005
7.222
14.818
1.858
61,1
38,9
31,1
53,5
15,5
60,9
39,1
9,1
16,9
69,1
4,9
3,0
4,9
3,8
17,0
7,9
47,2
16,2
4,0
12,0
8,1
41,0
0
3,0
0,2
17,9
10,9
6,9
16,1
23,3
47,7
6,0
Økonomisk ikke-fattige
Antal
Pct.
4.293.690
100
2.103.774
2.189.916
783.323
2.191.520
1.318.847
3.879.494
414.196
1.470.201
1.322.433
1.278.527
222.529
317.755
639.795
210.469
1.415.070
351.000
1.199.250
160.351
1.612.197
146.200
417.440
183.356
410.100
246.137
106.595
189.772
981.893
-
-
-
-
-
49,0
51,0
18,2
51,0
30,7
90,4
9,7
34,2
30,8
29,8
5,2
7,4
14,9
4,9
33,0
8,2
27,9
3,7
35,9
3,3
9,3
4,1
9,1
5,5
2,4
4,2
21,8
-
-
-
-
-
Køn
Mænd
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efterkommere
Husstandstype
Par uden hjemmeboende børn
Par med hjemmeboende børn
Enlig uden hjemmeboende børn
Enlig med hjemmeboende børn
Uddannelse
Lang videregående udd. eller højere
Mellemlang videregående udd.
Kort videregående uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
Indkomstgrundlag
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlt. off. ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrundlag
65+-årige
Indkomstinterval (økonomisk fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999 kr.
100.000 kr. og derover
(Fortsættes)
55
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0058.png
TABEL 3.1 FORTSAT
Personer på 18 år og derover (i hele befolkningen), fordelt på baggrundskarakteri-
stika. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige i 2012. Antal og procent.
Baggrundsfaktorer:
Økonomisk fattige
Antal
Pct.
-
-
-
-
-
-
-
-
Økonomisk ikke-fattige
Antal
Pct.
929.953
1.061.096
1.501.452
801.189
21,7
24,7
35,0
18,7
Indkomstinterval (økonomisk ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
Anm.: Beregningen af de økonomisk fattige og ikke-fattige er foretaget af det daværende Økonomi- og Indenrigsministeri-
um.
Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik.
Gruppen af lavtuddannede udgør også en væsentligt større del af de
økonomisk fattige end af de ikke-fattige. Særligt er der en stor gruppe på
næsten halvdelen af de økonomisk fattige, der har grundskolen som hø-
jeste fuldførte uddannelse, mens denne gruppe udgør godt en fjerdedel
af de ikke-fattige. Der er dog også en gruppe på ca. 17 pct. af de økono-
misk fattige, der har en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct., der har en
videregående uddannelse.
En stor del af gruppen af økonomisk fattige, 41 pct., var modta-
gere af midlertidige offentlige ydelser (fx kontanthjælp) mod kun 4 pct.
blandt de ikke-fattige. Selvstændige er også overrepræsenterede blandt de
økonomisk fattige med en andel på 12 pct., mens de kun udgør 3 pct. af
de økonomisk ikke-fattige. Derimod er der få fuldtidsbeskæftigede
blandt de økonomisk fattige, med kun 4 pct. mod 36 pct. blandt de ikke-
fattige. Endelig er der blandt de økonomisk fattige 18 pct. med ukendt
forsørgelsesgrundlag, mod 4 pct. blandt de ikke-fattige.
Tabel 3.2 viser baggrundskarakteristika for de økonomisk fattige
og ikke-fattige børn. Her ses det særligt, at der er en markant overrepræ-
sentation af indvandrere og efterkommere, der næsten udgør halvdelen
af de økonomisk fattige børn, mod ca. en tiendedel af de ikke-fattige
børn. Ca. tre fjerdedele af de økonomisk fattige børn bor i husstande
med parfamilier, mens en fjerdedel er i husstande med en enlig forsørger.
56
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0059.png
TABEL 3.2
Personer mellem 0 og 17 år (i hele befolkningen), fordelt på baggrundskarakteri-
stika. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige i 2012. Antal og procent.
Baggrundsfaktorer:
Alle
Økonomisk fattige børn Økonomisk ikke-fattige børn
Antal
Pct.
Antal
Pct.
8.094
100
1.154.991
100
4.023
4.071
4.207
3.887
6.192
1.901
49,7
50,3
52,0
48,0
76,5
23,5
591.711
563.280
1.040.422
114.569
935.488
219.503
51,2
48,8
90,1
9,9
81,0
19,0
Køn
Drenge
Piger
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efterkommere
Husstandstype (forældrene)
Par m. hjemmeboende børn
Enlig m. hjemmeboende børn
Anm.: Beregningen af de økonomisk fattige og ikke-fattige er foretaget af det daværende Økonomi- og Indenrigsministeri-
um.
Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik.
Når det er data fra 2012, der er anvendt som datagrundlag for klassifice-
ringen af økonomisk fattige og ikke-fattige, skyldes det den generelle for-
sinkelse, der er på de registerdata, som er benyttet i beregningerne af
økonomisk fattigdom. Dataene fra 2012 var således de senest tilgængeli-
ge oplysninger på det tidspunkt, hvor spørgeskemaundersøgelsens stik-
prøveudtræk blev genereret.
At det er indkomstoplysninger tilbage fra 2012, der afgør, hvor-
vidt en person i udtrækket kategoriseres som økonomisk fattig eller ikke-
fattig, indebærer en mulighed for, at personens økonomiske situation
efterfølgende kan have ændret sig, således at en del af de personer, der i
2012 kunne beskrives som værende økonomisk fattige, ikke længere kan
karakteriseres som sådan på tidspunktet for udtrækket i 2015. Ligeledes
kan der omvendt være personer, der i 2015 er blevet økonomisk fattige,
men som ikke var økonomisk fattige (efter den daværende fattigdomsde-
finition) i 2012.
Spørgsmålet om, hvorvidt interviewpersonerne var økonomisk
fattige på interviewtidspunktet i 2015, lader sig dog ikke belyse gennem
registerdataene, da de registerdata, som ville kunne belyse dette, netop
ikke er tilgængelige endnu. I stedet benytter vi informationerne fra spør-
geskemainterviewet til at se på, om der er forhold, der indikerer, at per-
sonens økonomiske situation har forandret sig i perioden fra 2012 og
frem til i dag. Det belyser vi nærmere i kapitel 7, hvor vi blandt andet
57
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0060.png
sammenligner de personer, der var i beskæftigelse på interviewtidspunk-
tet, med dem, der ikke var i beskæftigelse. Vi ser også på, om personen
selv vurderer, at der er sket en forandring i husstandens økonomiske si-
tuation.
SVARPROCENT
Svarprocenten angiver, hvor stor en andel af de udtrukne personer i stik-
prøven der har deltaget i undersøgelsen i form af et gennemført inter-
view. Stikprøven består af i alt 5.281 repræsentativt udtrukne voksne per-
soner, bestående af 3.203 personer tilhørende gruppen af økonomisk
fattige og 2.078 tilhørende gruppen af ikke-fattige personer. Vi har ud-
trukket relativt flere økonomisk fattige, da vi forventede en lavere svar-
procent for denne gruppe. Tabel 3.3 viser den opnåede svarprocent, op-
delt på en række baggrundskarakteristika, og særskilt for økonomisk fat-
tige og ikke-fattige.
Bilagstabel B1.1 viser fordelingen på en række baggrundskarak-
teristika for henholdsvis hele populationen af økonomisk fattige og hele
populationen af ikke-fattige for stikprøverne og for de opnåede interview,
særskilt for de økonomisk fattige og ikke-fattige.
26
Når der er en afvigelse
mellem fordelingerne i populationen og i stikprøven, skyldes det opstrati-
ficeringen af antallet af børnefamilier i stikprøven for at sikre et tilstræk-
keligt antal interview i denne gruppe.
Der blev opnået interview med 2.107 voksne personer på 18 år
og derover, heraf 1.036 økonomisk fattige og 1.071 ikke-fattige (tabel
3.3). Den samlede svarprocent blandt de økonomisk fattige er på 32,3
pct., mens den for de ikke-fattige er på 51,5 pct., hvilket særligt for de
økonomisk fattiges vedkommende er en lav svarprocent. Her skal det
tages i betragtning, at gruppen af økonomisk fattige efter ekspertudval-
gets definition er en stærkt selekteret gruppe på under 1 pct. af befolk-
ningen, der er kendetegnet ved langvarigt (i tre på hinanden følgende år)
at have en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Det vil sige, at
der typisk er tale om personer, der også på en række andre parametre
adskiller sig markant fra den øvrige befolkning, idet der i gruppen er en
26. I bilagstabel B1.1 er opgjort signifikanstest for forskellene i fordelingerne på baggrundsvariabler-
ne mellem stikprøven og de opnåede interview, særskilt for de økonomisk fattige og ikke-fattige.
Det svarer også til en signifikanstest for forskelle i svarprocenterne mellem kategorierne inden
for de enkelte baggrundsfaktorer i tabel 3.2.
58
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0061.png
betydelig andel, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet, ligesom der
er en højere andel med psykiske lidelser og andre sårbarhedsfaktorer.
27
TABEL 3.3
Antal personer i stikprøven, antal respondenter og svarprocent opgjort efter bag-
grundsfaktorer. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Antal og procent.
Økonomisk fattige
Antal i
Antal Svarpro
stik- respon-
pro-
prøven
denter
cent
3.203
1.036
32,3
1.833
1.370
648
2.012
543
1.915
1.288
256
990
1.688
269
116
202
179
594
241
1.400
471
162
517
320
1.223
0
103
(-)
502
316
55
580
456
207
676
153
742
294
81
375
486
94
45
87
83
210
79
425
107
60
206
114
384
0
25
(-)
144
80
21
31,6
33,3
31,9
33,6
28,2
38,8
22,8
31,6
37,9
28,8
34,9
38,8
43,1
46,4
35,4
32,8
30,4
22,7
37,0
39,9
35,6
31,4
-
24,3
(-)
28,7
25,3
38,2
Økonomisk ikke-fattige
Antal i
Antal Svar-
stik- respon-
pro-
prøven
denter
cent
2.078
1.071
51,5
1.001
1.077
329
1.176
573
1.839
239
631
869
446
132
154
343
117
676
137
591
60
851
73
207
115
190
96
55
88
349
54
514
557
164
589
318
975
96
347
456
197
71
103
203
72
330
63
270
30
456
34
102
52
98
32
36
34
200
27
51,4
51,7
49,9
50,1
55,5
53,0
40,2
55,0
52,5
44,2
53,8
66,9
59,2
61,5
48,8
46,0
45,7
50,0
53,6
46,6
49,3
45,2
51,6
33,3
65,5
38,6
57,3
50,0
Baggrundsfaktorer:
Alle
Køn
Mænd
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efterkommere
Husstandstype
Par u. hjemmeboende børn
Par m. hjemmeboende børn
Enlige u. hjemmeboende børn
Enlige m. hjemmeboende børn
Uddannelse
Lang videregående udd. eller højere
Mellemlang videregående udd.
Kort videregående uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
Indkomstgrundlag (2012)
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlt. off. ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrundlag
65+-årige
Børn
(Fortsættes)
27. Jf. analyserne i ekspertudvalget om fattigdoms rapport (Ekspertudvalg om fattigdom, 2013),
kapitel 7.
59
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0062.png
TABEL 3.3 FORTSAT
Antal personer i stikprøven, antal respondenter og svarprocent opgjort efter bag-
grundsfaktorer. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Antal og procent.
Økonomisk fattige
Antal i
Antal Svarpro
stik- respon-
pro-
prøven
denter
cent
Økonomisk ikke-fattige
Antal i
Antal Svar-
stik- respon-
pro-
prøven
denter
cent
Baggrundsfaktorer:
Disponibel indkomst 2012 (økonomisk
fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999 kr.
100.000 kr. og derover
271
434
718
1561
219
121
135
218
496
66
44,7
31,1
30,4
31,8
30,1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Disponibel indkomst 2012 (økonomisk
ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
462
510
740
366
208
254
406
203
45,0
49,8
54,9
55,5
Anm.: (-) betyder få observationer i cellen.
Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.
Når vi ser på sammensætningen af gruppen af økonomisk fattige på bag-
grundsvariablerne og på svarprocenterne i de forskellige grupper, får vi
en indikation af, hvordan gruppen af økonomisk fattige adskiller sig fra
de økonomisk ikke-fattige, og hvordan dette i meget betydelig grad med-
virker til den lave svarprocent.
Der er ikke markante forskelle i svarprocenten mellem mænd og
kvinder i grupperne af henholdsvis økonomisk fattige og ikke-fattige. I
forhold til alder er der en lidt lavere svarprocent i den ældste aldersgrup-
pe blandt de økonomisk fattige, mens der blandt de ikke-fattige er en lidt
lavere svarprocent i den yngste aldersgruppe.
Hvis vi ser på svarprocenterne, opdelt på personer med dansk
eller anden etnisk baggrund, er der til gengæld store forskelle. Indvandre-
re og efterkommere udgør omkring 40 pct. af hele stikprøven af økono-
misk fattige (Bilagstabel B1.1). Blandt de økonomisk fattige ligger svar-
procenten blandt indvandrere og efterkommere på kun 22,8 pct., mens
den for økonomisk fattige med dansk baggrund er på 38,8 pct. (tabel 3.3).
Den særligt lave svarprocent blandt indvandrere og efterkommere påvir-
ker derfor den samlede svarprocent blandt de økonomisk fattige betyde-
ligt. Tilbagemeldinger fra interviewerne peger på sprogvanskeligheder
som en del af forklaringen på den lave svarprocent blandt personer med
60
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
indvandrerbaggrund, men også på en betydelig andel, der ikke har ønsket
at medvirke. Blandt de økonomisk ikke-fattige ligger svarprocenten for
indvandrere og efterkommere også under svarprocenten for de ikke-
fattige med etnisk dansk baggrund, men den relative forskel mellem de
to grupper er ikke helt så markant som blandt de økonomisk fattige.
Der er også en variation i svarprocenten på tværs af husstands-
typer. Svarprocenten er lavest for de økonomisk fattige enlige uden
hjemmeboende børn. Det er også i denne gruppe, at vi forventer at finde
den største andel af socialt udsatte borgere med fx psykiske lidelser
og/eller misbrug, hvilket kan være en del af forklaringen på den lave
svarprocent for denne gruppe. Blandt de ikke-fattige er det ligeledes de
enlige uden hjemmeboende børn, der har den laveste svarprocent. For-
skellene i svarprocenter i forhold til husstandstyper er dog ikke lige så
stor blandt de ikke-fattige som blandt de økonomisk fattige. Der er også
en tendens til en lidt højere svarprocent blandt højtuddannede end
blandt lavt uddannede – både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige.
Forskellene i svarprocenter mellem de forskellige uddannelseskategorier
er dog ikke så markante, som når vi betragter etnicitet og husstandstype.
Den generelt lave svarprocent i gruppen af økonomisk fattige,
og særligt i bestemte befolkningsgrupper, indebærer en risiko for, at der
kan være en selektion i, hvem der har deltaget i undersøgelsen. Hvis der
er relativt flere af dem blandt de økonomisk fattige, der har færrest af-
savn, som har deltaget, vil det påvirke opgørelserne af omfanget af af-
savn således, at omfanget af afsavnene fremtræder lavere, end hvad der
reelt er tilfældet i den samlede gruppe af økonomisk fattige. Vi tager i
nogen grad højde for dette gennem vægtningen af besvarelserne hvad
angår det, at nogle befolkningsgrupper er underrepræsenterede. For ek-
sempel betyder vægtningen, at gruppen af indvandrere vægtes op i be-
regningen af andele med afsavn blandt de økonomisk fattige (og ligeledes
i den øvrige befolkning) for at kompensere for den lavere svarprocent i
denne gruppe. Vægtningen kan dog ikke tage højde for, hvis de inter-
viewpersoner, der har deltaget i interviewene, adskiller sig fra populatio-
nen af økonomisk fattige, herunder hvis interviewpersonerne har enten
færre eller flere afsavn end de personer, der ikke har ladet sig interviewe.
Selv om de knap 1 pct. af befolkningen, der tilhører gruppen af
økonomisk fattige, som helhed er en stærkt selekteret gruppe, må vi an-
tage, at bortfaldet er størst blandt de mest ressourcesvage personer
inden
for
gruppen af økonomisk fattige, for hvem vi også må antage, at niveau-
61
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
et af afsavn er højest. Omvendt skal det ikke overses, at der, når vi tegner
et billede af respondenterne gennem de forskellige øvrige mål, der indgår
i undersøgelsen, er en betydelig del med tegn på social udsathed blandt
de interviewede personer. Opgørelserne i kapitel 9 viser, at en fjerdedel
af respondenterne i gruppen af økonomisk fattige angiver, at de har en
psykisk lidelse, og det er således tydeligt, at de socialt udsatte grupper
blandt de økonomisk fattige også i betydeligt omfang er repræsenteret
blandt respondenterne.
FORÆLDRE
Vi har spurgt de voksne, som har hjemmeboende børn i alderen 0-17 år,
hvilke afsavn deres børn oplever. Af de 2.107 interviewede har 928 for-
ældre besvaret et supplerende spørgeskema om deres børns afsavn, for-
delt nogenlunde ligeligt med 471 interviewede økonomisk fattige og 457
interviewede økonomisk ikke-fattige forældre med hjemmeboende børn.
Tabel 3.4 viser svarprocenten blandt forældrene, fordelt på forskellige
baggrundskarakteristika, samt antallet af forældre i den udtrukne stikprø-
ve og antal interviewede forældre. Bilagstabel B1.2 viser fordelingen på
baggrundskarakteristika for forældre med 0-17-årige børn i henholdsvis
populationen, stikprøven og blandt de interviewede forældre.
Da de udtrukne forældre er en delmængde af de udtrukne voks-
ne, følger svarprocenterne for forældre i høj grad de samme tendenser
som for den samlede gruppe af voksne. Tabel 3.4 viser, at svarprocenten
for økonomisk fattige forældre med indvandrerbaggrund er på 28,9 pct.,
mens den blandt de økonomisk fattige forældre med dansk baggrund er
på 48,2 pct. Da indvandrere og efterkommere blandt forældrene udgør
knap 50 pct. af hele stikprøven af økonomisk fattige forældre (jf. bilag-
stabel B1.2), påvirker denne forskel derfor også den samlede svarprocent
blandt de økonomisk fattige forældre betydeligt. Svarprocenten for øko-
nomisk ikke-fattige forældre med indvandrerbaggrund er knap 44 pct.,
mens den er 54 pct. blandt økonomisk ikke-fattige forældre med dansk
baggrund. For husstandstype skelnes for forældrene kun mellem par og
enlige med hjemmeboende børn. Her er der ikke den store forskel, idet
svarprocenten for par blot er en anelse lavere end for enlige med hjem-
meboende børn. Dette gælder for både økonomisk fattige og ikke-fattige.
Der er også en tendens til, at svarprocenten for forældre med videregå-
ende uddannelser er lidt højere end blandt lavtuddannede forældre.
62
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0065.png
TABEL 3.4
Antal personer i stikprøven, antal interviewede og svarprocent blandt personer
med hjemmeboende børn i alderen 0-17 år, opgjort efter baggrundskarakteristika.
Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Antal og procent.
Antal i
stik-
prøven
1.219
616
603
951
268
53
96
123
286
93
387
181
98
359
186
279
0
46
0
242
9
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Antal
Antal
Antal i
inter- Svarpro-
stik-
inter- Svarpro-
viewede
cent prøven viewede
cent
471
38,6
875
457
52,2
297
174
361
110
21
55
71
110
37
117
60
52
147
81
96
0
11
0
78
6
48,2
28,9
38,0
41,0
39,6
57,3
57,7
38,5
39,8
30,2
33,2
53,1
41,0
43,6
34,4
0,0
23,9
0,0
32,2
66,7
745
130
768
107
104
192
53
298
40
153
35
515
42
138
65
61
18
(-)
33
(-)
400
57
398
59
69
109
37
134
17
72
19
282
20
72
30
32
5
(-)
15
(-)
53,7
43,9
51,8
55,1
66,4
56,8
69,8
45,0
42,5
47,1
54,3
54,8
47,6
52,2
46,2
52,5
27,8
(-)
45,5
(-)
Baggrundsfaktorer:
Samlet
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efterkommere
Husstandstype
Par m. hjemmeboende børn
Enlige m. hjemmeboende børn
Uddannelse
Lang videregående udd. el. højere
Mellemlang videregående udd.
Kort videregående uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
Indkomstgrundlag (2012)
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlt. off. Ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrundlag
65+-årige
Disponibel indkomst 2012 (økono-
misk fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999 kr.
100.000 kr. og derover
152
179
259
550
79
82
60
101
202
26
54,0
33,5
39,0
36,7
32,9
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(Fortsættes)
63
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0066.png
TABEL 3.4 FORTSAT
Antal personer i stikprøven, antal interviewede og svarprocent blandt personer
med hjemmeboende børn i alderen 0-17 år, opgjort efter baggrundskarakteristika.
Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Antal og procent.
Antal i
stik-
prøven
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Antal
Antal
Antal i
inter- Svarpro-
stik-
inter- Svarpro-
viewede
cent prøven viewede
cent
Baggrundsfaktorer:
Disponibel indkomst 2012 (økono-
misk ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
185
219
350
121
90
115
192
60
48,7
52,5
54,9
49,6
Anm.: (-) betyder få observationer i cellen.
Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.
BØRN
I de familier, hvor der er hjemmeboende børn i alderen 11-17 år, er også
børnene (n = 581) blevet spurgt om deres egne oplevelser af afsavn. Dis-
se 581 børn er fordelt på i alt 404 familier (heraf 209 økonomisk fattige
og 195 økonomisk ikke-fattige familier), som vist i tabel 3.5.
TABEL 3.5
Familier med hjemmeboende børn i alderen 11-17 år, hvor der er blevet inter-
viewet børn, fordelt efter antal interviewede børn i familien. Særskilt for økono-
misk fattige og ikke-fattige. Antal.
Antal interviewede børn i familien:
1 barn
2 børn
3 børn eller flere
Antal familier med interviewede børn
Antal interviewede børn i alt
Økonomisk
fattige
120
73
16
209
317
Økonomisk
ikke-fattige
131
59
5
195
264
I alt
251
132
21
404
581
Anm.:
Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.
I over halvdelen af de familier, hvor der er interviewet børn, er der kun
blevet interviewet ét barn. Dog er der i godt en tredjedel af de interview-
ede familier blevet interviewet flere børn. Således har vi opnået i alt 581
interview med børn i alderen 11-17 år, der som tidligere nævnt er fordelt
64
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0067.png
med 317 børn i økonomisk fattige familier, og 264 børn i økonomisk
ikke-fattige familier.
TABEL 3.6
Familier med hjemmeboende børn i alderen 11-17 år, hvor mindst ét barn er inter-
viewet. Antal i stikprøven, antal familier, hvor der er interviewet børn, og svarpro-
cent. Opgjort efter baggrundsforhold. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-
fattige familier. Antal og procent.
Økonomisk fattige familier Økonomisk ikke-fattige fami-
med 11-17-årige børn
lier med 11-17-årige børn
Antal i
Antal
Svar-
Antal i
Antal
stik-
inter-
pro- stikprø-
inter- Svarpro-
prøven viewede
cent
ven viewede
cent
578
209
36,2
389
195
50,1
300
278
479
99
19
56
67
158
55
167
56
56
192
72
116
0
28
0
110
(-)
140
69
171
38
7
30
35
55
20
40
22
28
72
29
37
0
5
0
35
(-)
46,7
24,8
35,7
38,4
36,8
53,6
52,2
34,8
36,4
24,0
39,3
50,0
37,5
40,3
31,9
0,0
17,9
0,0
31,8
(-)
341
48
333
56
39
93
28
137
20
66
(-)
259
27
43
21
(-)
(-)
(-)
13
(-)
179
16
166
29
22
59
16
59
9
28
(-)
139
14
22
8
(-)
(-)
(-)
5
(-)
52,5
33,3
49,9
51,8
56,4
63,4
57,1
43,1
45,0
42,4
(-)
53,7
51,9
51,2
38,1
(-)
(-)
(-)
38,5
(-)
Baggrundsfaktorer:
Samlet
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efterkommere
Husstandstype
Par m. hjemmeboende børn
Enlige m. hjemmeboende børn
Uddannelse
Lang videregående udd. eller højere
Mellemlang videregående udd.
Kort videregående uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
Indkomstgrundlag 2012
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlt. off. ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrundlag
65+-årige
Disponibel indkomst 2012 (økono-
misk fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999 kr.
100.000 kr. og derover
81
85
103
269
40
39
28
37
94
11
48,2
32,9
35,9
34,9
27,5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(Fortsættes)
65
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0068.png
TABEL 3.6 FORTSAT
Familier med hjemmeboende børn i alderen 11-17 år, hvor mindst ét barn er inter-
viewet. Antal i stikprøven, antal familier, hvor der er interviewet børn, og svarpro-
cent. Opgjort efter baggrundsforhold. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-
fattige familier. Antal og procent.
Økonomisk fattige familier Økonomisk ikke-fattige fami-
med 11-17-årige børn
lier med 11-17-årige børn
Antal i
Antal
Svar-
Antal i
Antal
stik-
inter-
pro- stikprø-
inter- Svarpro-
prøven viewede
cent
ven viewede
cent
Baggrundsfaktorer:
Disponibel indkomst 2012 (økono-
misk ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
69
97
168
55
26
54
90
25
37,7
55,7
53,6
45,5
Anm.: Svarprocenten angiver andelen af de udtrukne familier, hvor der indgår 11-17-årige børn, hvor der også er opnået
interview med mindst ét barn i husstanden. (-) betyder få observationer i cellen.
Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik, samt surveyoplysninger.
Tabel 3.6 viser svarprocenterne for de familier, hvor der er interviewet
børn i alderen 11-17 år, samt antallet af familier med børn i denne al-
dersgruppe i stikprøven og blandt de interviewede. Svarprocenten angi-
ver andelen af de udtrukne familier, hvor der indgår 11-17-årige børn,
hvor der også er opnået interview med mindst ét barn i husstanden.
28
Svarprocenterne for opnåede børneinterview i de økonomisk fattige
børnefamilier ligner meget de tilsvarende svarprocenter for de økono-
misk fattige forældre, når det gælder etnicitet. Svarprocenten for økono-
misk fattige børn med indvandrerbaggrund er markant lavere end for
økonomisk fattige børn med dansk baggrund. Også blandt de økono-
misk ikke-fattige børnefamilier er svarprocenten væsentligt lavere for
børn i familier med indvandrerbaggrund.
For både husstandstype og uddannelse ser vi samme tendens
hos børnene som hos forældrene for både økonomisk fattige og ikke-
fattige. Svarprocenten for børn fra familier bestående af to forsørgere er
lidt lavere end for børn fra familier med enlige forsørgere, og svarpro-
centen for børn fra familier med forældre med videregående uddannelse
er lidt højere end for børn fra familier med lavere uddannelse.
28. Bilagstabel B1.3 indeholder fordelingen på baggrundskarakteristika for forældrene til 11-17-årige
børn for henholdsvis populationen, stikprøven og de familier, hvor der er interviewet 11-17-årige
børn, særskilt for de økonomisk fattige og ikke-fattige.
66
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
PILOTTEST
Indikatorerne og spørgsmålene er blevet testet i en pilottest, der er gen-
nemført ved besøgsinterview med 203 voksne personer og 30 børn mel-
lem 11 og 17 år. Spørgeskemaerne er afprøvet på en målgruppe, der i vid
udstrækning minder om gruppen af personer under den økonomiske fat-
tigdomsgrænse, idet pilottesten primært er gennemført blandt borgere i
et udvalg af ”udsatte” boligområder rundt om i landet. Pilottesten er
gennemført af det daværende SFI Surveys landsdækkende besøgsinter-
viewerkorps. Der har dog ikke været anvendt et egentligt repræsentativt
udtræk ved pilottesten.
Pilottesten har givet mulighed for at afprøve alle tre spørgebatte-
rier, det vil sige både spørgsmålene til de voksne om henholdsvis voksne
og børns afsavn, og spørgsmålene til børn mellem 11 og 17 år om deres
egen oplevelse af afsavn. På baggrund af pilottesten har vi foretaget en
yderligere tilpasning af indikatorer og spørgsmål, hvilket uddybes nærme-
re i kapitel 4.
ANALYSER OG TEST
Hovedparten af rapportens analyser består af deskriptive fordelinger
over forekomsten af afsavn i forskellige grupper – opdelt på økonomisk
fattige og ikke-fattige, samt opdelt på køn, alder, etnisk baggrund og hus-
standstype, særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Der er i alle
opgørelserne tale om fordelinger, baseret på vægtede data, det vil sige
hvor der er justeret for opstratificeringen af børnefamilier og taget højde
for forskelle i svarprocenterne mellem de forskellige grupper.
Vægtningen tager særligt hensyn til den lave svarprocent i be-
stemte befolkningsgrupper. Da der samtidig er en tendens til højere ni-
veau af afsavn i nogle af disse grupper (fx blandt enlige voksne uden
hjemmeboende børn), betyder det, at de vægtede andele for afsavn gene-
relt er lidt højere end de uvægtede andele. Et eksempel på forskellen
gælder andelen med afsavn på de 14 indikatorer for basale afsavn. Her er
den uvægtede andel blandt de økonomisk fattige med mindst ét af de
basale afsavn 37 pct. mens den vægtede andel er 43 pct. Blandt de øko-
nomisk ikke-fattige er denne andel på 12 pct. både når der ses på de
uvægtede og de vægtede resultater. Da de vægtede andele giver det mest
67
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
korrekte billede af omfanget af afsavn, er de uvægtede andele generelt
ikke afbildet.
I tabellerne er endvidere opgjort antallet af respondenter (n) i
hver kategori, hvor der er tale om det uvægtede antal personer i hver ka-
tegori. Der er foretaget signifikansberegninger for forskelle mellem de
forskellige grupper, og signifikante forskelle på 5-procentsniveau er mar-
keret med en stjerne (*). I trevejs-tabellerne, hvor grupperne af økono-
misk fattige og ikke-fattige er opdelt på undergrupper (køn, alder, etnisk
baggrund og husstandstype), refererer signifikanstestene til forskellen
mellem undergrupperne inden for henholdsvis økonomisk fattige og ik-
ke-fattige med undergruppen i den første kolonne som referencekategori.
I kapitel 10 er anvendt vægtede multivariate lineære regressi-
onsmodeller til at undersøge den relative betydning af den økonomiske
fattigdom set i forhold til en række øvrige baggrundsfaktorer for omfan-
get af afsavn.
68
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 4
AFSAVNSINDIKATORERNE
I dette kapitel beskriver vi de indikatorer på afsavn blandt henholdsvis
voksne og børn, der er benyttet i undersøgelsen. Vi beskriver, hvilke in-
dikatorer der indgår i forskellige dimensioner af hverdagslivet, og vi gen-
nemgår operationaliseringen af disse indikatorer gennem konkrete
spørgsmål og svarkategorier.
DIMENSIONER
Indikatorerne for voksnes afsavn kan inddeles i tre overordnede aspekter.
Der er materielle afsavn, sociale afsavn samt helbredsmæssige afsavn.
For alle indikatorernes vedkommende er afsavnene knyttet til konkrete
økonomiske begrænsninger. Det betyder, at fraværet af materielle goder
kun er opgjort som et afsavn, hvis fraværet skyldes økonomiske forhold
og ikke blot et fravalg pga. præferencer og lignende. Ligeledes gælder for
de sociale afsavn, at disse ikke beskriver karakteren af socialt netværk og
social kontakt generelt, men tager udgangspunkt i, hvordan økonomiske
begrænsninger begrænser sociale kontakter og aktiviteter. For helbreds-
mæssige afsavn gælder ligeledes, at afsavnene tager udgangspunkt i øko-
nomiske begrænsninger, der knytter sig til helbred og personlig pleje,
som fx at have ladet være med at købe lægeordineret medicin eller ladet
69
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0072.png
være med at gå til tandlæge af økonomiske grunde. De helbredsmæssige
afsavnsindikatorer beskriver således ikke personens helbredssituation
generelt.
I alt indgår der ni afsavnsdimensioner som vist i tabel 4.1. Der er
i disse dimensioner i alt opstillet 49 indikatorer.
TABEL 4.1
Oversigt over undersøgelsens aspekter og dimensioner.
Aspekt
Materielle afsavn
Dimension
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Kommunikation
Transport
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Sociale afsavn
Helbredsmæssige afsavn
Ligeledes er der, med udgangspunkt i den multidimensionelle tilgang til
fattigdom, afsavn og social eksklusion, der er fremherskende i den inter-
nationale forskningslitteratur, inddraget en række øvrige mål for økono-
miske, sociale og helbredsmæssige forhold og øvrige forhold, der beskri-
ver individets livssituation. Heri indgår blandt andet en række mål
for ”økonomisk stress”, som ikke bør opgøres som egentlige afsavn,
men som er tæt forbundet med den økonomiske fattigdom og de materi-
elle og sociale afsavn. Endelig er der medtaget en række baggrundsoplys-
ninger, fx om demografi, forsørgelsesgrundlag og uddannelse.
I det følgende gennemgås de forskellige dimensioner af afsavn,
indikatorerne i disse dimensioner, de overvejelser, der ligger bag disse
indikatorer, og operationaliseringen af indikatorerne i form af spørgsmål
og svarkategorier. De empiriske analyser af omfanget af afsavnene præ-
senteres i kapitel 5.
MATERIELLE AFSAVN
De materielle afsavn kan inddeles i forskellige typer: mad og dagligvarer,
beklædning og fodtøj, boligforhold, indbo og hvidevarer, kommunikati-
on og transport.
70
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0073.png
MAD OG DAGLIGVARER
I tabel 4.2 er opgjort de seks indikatorer i dimensionen ”mad og daglig-
varer”, spørgsmålsformuleringerne, der er læst op til respondenterne (i
telefonen eller ved besøgsinterview) samt svarkategorierne.
29
TABEL 4.2
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for mad og dagligvarer.
Indikator
Spiser ikke et dagligt hoved-
måltid med kød eller fisk,
pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om
dagen, pga. økonomi
Spørgsmål
Svarkategorier
Spiser du et hovedmåltid med kød, kylling, Ja
fisk eller et tilsvarende vegetarisk måltid Nej, har ikke råd
hver dag?
Nej, af andre grunde
Har du inden for de seneste tre måneder
Ja
ladet være med at spise tre måltider om Nej
dagen af økonomiske grunde?
Køber ikke frugt eller grønt, Har du inden for de seneste tre måneder
Ja
pga. økonomi
ladet være med at købe frugt eller grønt- Nej
sager af økonomiske grunde?
Køber ikke sunde og varierede Har du inden for de seneste tre måneder
Ja
fødevarer, pga. økonomi
ladet være med at købe sunde og varierede Nej
fødevarer af økonomiske grunde?
Køber ikke nødvendige føde- Har du inden for de seneste tre måneder
Ja
varer, pga. økonomi
ladet være med at købe nødvendige føde- Nej
varer af økonomiske grunde?
Køber ikke andre nødvendige Har du inden for de seneste tre måneder
Ja
dagligvarer, pga. økonomi
ladet være med at købe andre nødvendige Nej
dagligvarer af økonomiske grunde?
Den første indikator er, at man ikke får et hovedmåltid med kød eller
fisk (eller et tilsvarende vegetarisk måltid) hver dag, fordi man ikke har
råd. Et tilsvarende spørgsmål indgår blandt afsavnsindikatorerne i EU-
SILC, hvor der dog spørges til om man ikke har fået et sådant hovedmål-
tid mindst hver anden dag. Her skal det tages i betragtning, at EU-SILC-
indikatorerne anvendes til sammenligninger på tværs af EU-landene og
dermed mellem lande med en betydelig variation i indkomstniveauet. I
tilpasningen af afsavnsindikatorerne til en dansk sammenhæng med et
relativt højt gennemsnitligt indkomstniveau spørger vi i stedet til, om
man ikke får et hovedmåltid
hver
dag, fordi man ikke har råd, frem for
29. Ved formuleringen af spørgsmålene, der måler hver enkelt indikator, er der generelt taget hensyn
til, at der i undersøgelsen udelukkende foretages interview gennem telefon- eller besøgsinterview.
Det vil sige, at spørgsmålene læses op for respondenten, frem for at der er tale om et skriftligt
spørgeskema. Derfor anvender vi formuleringer som ’har du ladet været med …’, fremfor fx ’har
du undladt …’ da førstnævnte formulering egner sig bedre til talesprog, mens sidstnævnte egner
sig bedre til skriftsprog. Endvidere er der i det elektronisk opsatte spørgeskema, der er anvendt
af interviewerne, i nogle tilfælde anvendt andre operative svarkategorier for at minimere risikoen
for fejlindtastning. For eksempel er i stedet for kategorierne ”ja” og ”nej” i en del tilfælde an-
vendt formuleringer som ”Har ladet været med …”, og ”Har IKKE ladet være med …”.
71
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0074.png
hver anden dag. Endvidere indgår der blandt indikatorerne for mad og
dagligvarer en indikator for, om man inden for de seneste tre måneder
har ladet være med at spise tre måltider om dagen af økonomiske grunde.
Afsavn vedrørende fødevarer drejer sig ikke kun om, hvorvidt
man får de nødvendige måltider, men også om næringsindholdet i maden,
herunder hvorvidt man får dækket næringsbehovet for eksempelvis pro-
tein (via kød, kylling, fisk eller tilsvarende vegetarisk) og C-vitamin (via
frugt eller grøntsager). To af indikatorerne er, om man har ladet være
med at købe frugt og grønt, og om man har ladet være med at købe sun-
de og varierede fødevarer inden for de sidste tre måneder af økonomiske
grunde. Spørgsmål til fx indtag af frugt og grøntsager og kød, kylling eller
fisk genfindes generelt i en række andre afsavnsundersøgelser (fx Halle-
röd m.fl., 2006; Hansen & Hussain, 2009; Københavns Kommune, 2007;
PSEUK; GSOEP).
Endelig indgår der også to indikatorer for at have ladet være
med at købe henholdsvis nødvendige fødevarer eller andre nødvendige
dagligvarer inden for de sidste tre måneder af økonomiske grunde.
BEKLÆDNING OG FODTØJ
Afsavnsspørgsmål inden for dimensionen ”beklædning og fodtøj” indgår
i stort set alle afsavnsundersøgelser (Halleröd, 1996; Halleröd m.fl., 2006;
Hansen, 1990; Hansen & Hussain, 2009; Københavns Kommune, 2007;
PSEUK). I denne dimension opstiller vi fem indikatorer (tabel 4.3).
TABEL 4.3
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for beklædning og fodtøj.
Spørgsmål
Svarkategorier
Har du passende overtøj, herunder varmt Ja
vintertøj?
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Har du mindst to par sko?
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Gået i tøj, der var slidt op,
Har du inden for det seneste år måttet gå i Ja
pga. økonomi
tøj eller sko, der var slidt op eller gået i Nej
stykker, fordi du ikke havde råd til at kø-
be nyt?
Gået i genbrugstøj eller an- Har du inden for det seneste år været nødt Ja
dres aflagte tøj, pga. øko-
til at gå i genbrugstøj eller andres aflag- Nej
nomi
te tøj, fordi du ikke havde råd til at købe
nyt tøj?
Ikke købt nødvendigt tøj eller Har du inden for det seneste år ladet være Ja
fodtøj, pga. økonomi
med at købe nødvendigt tøj eller fodtøj Nej
af økonomiske grunde?
Indikator
Har ikke passende overtøj,
herunder varmt vintertøj,
pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko,
pga. økonomi
72
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Det gælder to indikatorer for, om helt basale behov er dækket i form af
at have passende overtøj (herunder varmt vintertøj) og at have mindst to
par sko. Der inddrages også tre øvrige indikatorer for afsavn i denne di-
mension i form af, om man har måttet gå i slidt tøj eller genbrugs-
tøj/aflagt tøj af økonomiske grunde, og om man har ladet være med at
købe nødvendigt tøj eller fodtøj af økonomiske grunde.
BOLIG
Spørgsmål om boligforhold har været en fast bestanddel af en lang række
tidligere afsavnsundersøgelser i både Danmark og udlandet (jf. fx Town-
send, 1979; Halleröd, 1996; Hansen, 1990; Hjort Andersen, 2003; Kø-
benhavns Kommune, 2007; GSOEP). Inden for boligdimensionen har vi
opstillet ni afsavnsindikatorer (tabel 4.4).
Boligdimensionen indeholder ikke en indikator for, hvorvidt
man har et sted at bo eller ej, selv om fraværet af en bolig naturligvis ud-
gør det mest basale afsavn vedrørende bolig. Det skyldes et metodisk
hensyn på den måde, at det kun i begrænset omfang vil være muligt at
afdække hjemløshed og boligløshed gennem en spørgeskemaundersøgel-
se, gennemført i husstande udtrukket gennem befolkningsregistrene.
I stedet inddrages en indikator for, om man har mistet boligen
pga. en udsættelse eller en tvangsauktion inden for de seneste tre år. Her
anvendes der en længere periode end ved de øvrige spørgsmål. Et individ
eller en familie, der er blevet sat ud af boligen, kan inden for de tre år
være kommet på fode igen og kan være flyttet ind i en ny bolig. Den
længere tidsgrænse er dog anvendt, idet en udsættelse generelt er et kraf-
tigt indgreb i livssituationen, og at særligt børn kan være påvirkede af en
udsættelse i lang tid.
Indikatoren for at bo i en ”overbefolket” bolig udgøres af to
spørgsmål, nemlig antallet af personer, der bor i boligen, samt antallet af
værelser i boligen (fraregnet badeværelse, køkken og entré). Vi definerer
en bolig som overbefolket, hvis der bor mere end én person pr. rum. I
denne beregning vægtes personer over 11 år med vægten 1, mens perso-
ner på 10 år eller derunder vægtes med vægten 0,5.
Indikatorer, der vedrører installationsmangler, samt problemer
med boligen kan genfindes i en række andre afsavnsundersøgelser (fx
Townsend, 1979; Halleröd, 1996; Hjort Andersen, 2003; EU-SILC;
GSOEP; GWS; PASS). Som afsavnsindikatorer inddrager vi fraværet af
henholdsvis toilet og bad i boligen, ligesom der også indgår en indikator
73
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0076.png
for fugt eller svamp og en indikator for træk eller kulde i boligen.
Spørgsmål om problemer med for lidt dagslys eller støjgener indgår ikke
som egentlige afsavnsindikatorer, da disse forhold i højere grad er relate-
ret til indretningen af boligen, samt forhold uden for boligen, som fx støj
fra naboer. I stedet opgøres disse som kontekstmål under øvrige bolig-
forhold.
TABEL 4.4
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for bolig.
Indikator
Overbefolket bolig
Spørgsmål
Antal personer i boligen
Hvor mange rum har din bolig, det vil
sige stuer og værelser, ud over
køkken, bad og entré?
Er der i din bolig et toilet, som funge-
rer?
Svarkategorier
Skriv: _____
Skriv: _____
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Er der i din bolig et separat badevæ-
relse med bruse- eller karbad?
Er der anden mulighed for bad i boli-
gen, fx en brusekabine i køkken el-
ler i et værelse?
Ikke betalt boligudgift (husle- Har du inden for det seneste år
je, termin osv.) til tiden pga. pga. dårlig økonomi ladet være med
økonomi
at betale din husleje/termin/ydelse
på dit boliglån/boligafgift til tiden?
Nej
Ja, én gang
Ja, flere gange
Ja, hver måned
Betaler ikke husleje
Ikke betalt el, vand, varme
Har du inden for det seneste år pga. Nej
eller gas til tiden, pga. øko-
dårlig økonomi ladet være med at Ja, én gang
nomi
betale el, vand, varme eller gas til Ja, flere gange
tiden?
Ja, hver måned
Alle (el, vand, varme, gas) er
inkluderet i huslejen
Fugt eller svamp i boligen
Er der i din bolig problemer med fugt Ja
eller svamp?
Nej
Træk eller kulde i boligen
Er der i din bolig problemer med træk Ja
eller kulde?
Nej
Mistet bolig pga. en udsæt- Har du inden for de seneste tre år
Ja
telse, tvangsauktion el.lign. mistet en bolig pga. en udsættelse, Nej
tvangsauktion, manglende husleje-
betaling eller lignende?
Ikke opvarmet bolig tilstræk- Har du i vinters ladet være med at
Ja, altid
keligt, pga. økonomi
varme din bolig tilstrækkeligt op af Ofte
økonomiske grunde?
Af og til
Sjældent
Nej
For indikatoren om, hvorvidt man har ladet være med at varme sin bolig
tilstrækkeligt op sidste vinter – en indikator, der ligeledes indgår i adskil-
lige afsavnsundersøgelser (fx Halleröd m.fl., 2006; Hansen, 1990; GSO-
EP; PSEUK) – opgøres den del, som har svaret ”ja, altid” eller ”ofte” til
dette spørgsmål som havende et afsavn på denne indikator. Det skyldes,
74
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0077.png
at vi antager, at det er almindeligt for de fleste personer af og til at ”skrue
ned” for varmen for at spare penge, uden at dette kan kaldes et egentligt
afsavn. Sker dette derimod ”ofte” i løbet af vinteren, er der tale om af-
savn.
INDBO
I dimensionen indbo er der opstillet ni indikatorer (tabel 4.5).
TABEL 4.5
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for indbo (møbler og hvidevarer).
Indikator
Spørgsmål
Intet køleskab, pga. økonomi Har du et køleskab, som fungerer?
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole,
pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Har du en fryser, som fungerer?
Har du adgang til vaskemaskine
enten i hjemmet eller i ejendom-
men?
Har du en seng?
Har du et spisebord med stole?
Har du en sofa?
Svarkategorier
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej
Ikke repareret eller erstattet Har du inden for det seneste år,
udstyr i hjemmet, pga. øko- af økonomiske grunde, ladet være
nomi
med at reparere eller erstatte ud-
styr i hjemmet, der var gået i styk-
ker?
Ikke foretaget reparationer i Har du inden for det seneste år ladet Ja
boligen, pga. økonomi
være med at foretage reparationer i Nej
boligen af økonomiske grunde?
Ikke udskiftet slidte møbler, Har du inden for det seneste år ladet Ja
pga. økonomi
være med at udskifte slidte møbler Nej
af økonomiske grunde?
De seks indikatorer vedrører at have fungerende hvidevarer i form af et
køleskab, en fryser, vaskemaskine eller adgang til vaskemaskine og basale
møbler i form af en seng, et spisebord og en sofa. Derudover indgår tre
mere generelle spørgsmål om, hvorvidt man har ladet være med at repa-
rere eller erstatte udstyr i hjemmet som fx hvidevarer, ladet være med at
foretage reparationer i boligen eller ladet være med at erstatte slidte møb-
ler, fordi man ikke har råd. Sådanne indikatorer for det mest nødvendige
indbo i boligen optræder i de fleste afsavnsundersøgelser (fx Hansen,
75
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0078.png
1990; Hjort Andersen, 2003; Københavns Kommune, 2007; Townsend,
1979; PSEUK). For spørgsmålet om, hvorvidt personen har en vaskema-
skine eller adgang til vaskemaskine, spørges ikke til, om fraværet skyldes
økonomiske grunde, da mange har adgang til vaskemaskine i ejendom-
men. Indikatoren belyser således, om man hverken har vaskemaskine i
boligen eller adgang til vaskemaskine i ejendommen.
I forhold til det spørgeskema, der blev afprøvet i pilotskemaet,
har vi i denne dimension tilføjet indikatoren, der spørger til, hvorvidt
man af økonomiske årsager har undladt at reparere eller erstatte udstyr i
hjemmet (fx hvidevarer), der var gået i stykker, da en tilbagemelding fra
pilotinterviewene var, at der er forskel på at foretage reparationer i boli-
gen og på at reparere/erstatte udstyr i hjemmet.
TRANSPORT
I dimensionen transport er opstillet tre indikatorer (tabel 4.6). Det gælder,
om personen har ladet være med at benytte offentlig transport af øko-
nomiske grunde, om personen ikke har en cykel, og om personen ikke
har en bil af økonomiske grunde. Her spørger vi også supplerende til,
om personen bor i et område, hvor det er nødvendigt at have bil.
Spørgsmålet om ikke at have en cykel indgik ikke pilottesten,
men en tilbagemelding var, at der også er borgere, der må undvære en
cykel, fordi de ikke har råd. Heri ligger en opdatering af indikatorerne til
en nutidig dansk kontekst, hvor cyklen er et vigtigt transportmiddel i
hverdagen for mange.
TABEL 4.6
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for afsavn vedrørende transport.
Indikator
Ikke taget offentlig trans-
port, pga. økonomi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Spørgsmål
Har du inden for de seneste tre må-
neder ladet være med at tage toget
eller bussen af økonomiske grun-
de?
Har du en cykel?
Har du en bil eller adgang til en bil?
Svarkategorier
Ja
Nej
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
76
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0079.png
KOMMUNIKATION
I dimensionen kommunikation har vi opstillet fire indikatorer, nemlig
om personen har et TV, en PC/tablet og en telefon, der fungerer, og om
personen/husstanden har adgang til internet i hjemmet (tabel 4.7).
TABEL 4.7
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for kommunikation.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Ingen telefon, pga. økonomi Har du en telefon, inkl. mobiltelefon, Ja
som fungerer?
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Intet TV, pga. økonomi
Har du et TV, som fungerer?
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ingen PC, tablet el.lign.,
Har du en PC, tablet eller lignende, Ja
pga. økonomi
som fungerer?
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ingen adgang til internet- Har du adgang til internettet fra
Ja
tet, pga. økonomi
hjemmet eller fra en mobil enhed Nej, har ikke råd
som fx en telefon?
Nej, af andre grunde
Disse apparater er på mange måder nødvendige for at kunne tage del i
samfundet på samme vilkår som andre, hvorfor vi har karakteriseret det
som afsavn, hvis man af økonomiske grunde undværer et af disse. Så-
danne mål indgår generelt i næsten alle afsavnsundersøgelser (fx Halleröd,
1996; Halleröd m.fl., 2006; Hansen, 1990; Hansen & Hussain, 2009;
Hjort Andersen, 2003; Københavns Kommune, 2007; Townsend, 1979,
GSOEP; GWS; PASS; PSEUK).
SOCIALE OG REKREATIVE AFSAVN
SOCIALE AFSAVN
I dimensionen om afsavn vedrørende sociale aktiviteter er opstillet fem
indikatorer (tabel 4.8). Det har været et kriterium ved udformningen af
indikatorerne for sociale afsavn, at de samtidig skulle knytte an til øko-
nomiske grunde. Det vil sige, at det pågældende afsavn er opstået – fx at
man ikke har haft familie og venner til middag, eller ikke har spist ude
blot én gang i løbet af de sidste tre måneder – fordi man ikke har haft
råd. Svarkategorierne på disse spørgsmål giver således også mulighed for
at svare, at man fx ikke har haft familie og venner til middag af andre
grunde, og disse svar medregnes ikke som afsavn. Lignende spørgsmål
77
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0080.png
om sociale afsavn kan genfindes i en række andre afsavnsundersøgelser
(fx Halleröd, 1996; Hansen, 1990; Hansen & Hussain, 2009; Hjort An-
dersen, 2003; Københavns Kommune, 2007; Townsend, 1979, GSOEP;
GWS; PASS; PSEUK).
TABEL 4.8
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for afsavn vedrørende sociale aktivite-
ter.
Indikator
Spørgsmål
Ikke haft familie eller ven- Har du, inden for de seneste tre må-
ner til middag, pga. øko-
neder, haft familie eller venner til
nomi
middag?
Ikke været ude at spise på Har du, inden for de sidste tre måne-
restaurant, pga. økonomi
der, været ude at spise på restau-
rant, pizzeria, café eller lignende?
Ikke besøgt venner eller
Har du, inden for de seneste tre må-
familie mere end 20 km
neder, ladet være med at besøge
væk, pga. økonomi
venner eller familie, der bor mere
end 20 km væk af økonomiske
grunde?
Ikke taget i byen el.lign.
Har du, inden for de seneste tre må-
med venner eller familie
neder, ladet være med at tage med
pga. økonomi
familie eller venner i byen, biogra-
fen eller lignende af økonomiske
grunde?
Ikke givet fødselsdagsgaver Har du, inden for det seneste år,
pga. økonomi
ladet være med at give gaver til
fødselsdage eller lignende af øko-
nomiske grunde?
Svarkategorier
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ja
Nej
Ja
Nej
Desuden indgår et spørgsmål om, hvorvidt personen af økonomiske
grunde ikke har besøgt familie og venner, der bor mindst 20 km væk.
Det kan her diskuteres, om indikatoren for ikke at have besøgt familie og
venner, der bor mindst 20 km væk, hører til i transportdimensionen eller
under de sociale afsavn. Vi medtager dog indikatoren i den sociale di-
mension, da konsekvensen af afsavnet primært vedrører de sociale for-
hold. Dette spørgsmål, inklusive afstandsbetingelsen, kan genfindes i fle-
re undersøgelser (Hansen, 1990; Hansen & Hussain, 2009; Hjort Ander-
sen, 2003).
AFSAVN VEDØRENDE REKREATIVE AKTIVITETER
Tæt op ad de sociale afsavn ligger afsavn vedrørende rekreative aktivite-
ter. Vi har her anvendt en skelnen, hvor de rekreative afsavn blandt an-
det måles gennem ikke at have råd til at deltage i fritidsaktiviteter, mens
de sociale afsavn mere direkte omhandler afsavn knyttet til det at deltage
i sociale aktiviteter med familie og venner (tabel 4.9). Blandt de tre indi-
78
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
katorer på rekreative afsavn indgår desuden en indikator for, om man
ikke har holdt mindst én uges ferie væk fra hjemmet, fordi man ikke har
haft råd (der kan genfindes i fx Halleröd, 1996; Hansen, 1990; Hjort An-
dersen, 2003; Hansen & Hussain, 2009; PSEUK), og om man ikke har
haft råd til at fejre højtider (der kan genfindes i fx Halleröd, 1996; Han-
sen, 1990; Hjort Andersen, 2003; PSEUK).
Det at kunne dyrke fritidsinteresser er en dimension, der også
afdækkes i flere andre afsavnsundersøgelser (fx Halleröd, 1996; Hansen,
1990; Hansen & Hussain, 2009; Hjort Andersen, 2003; Københavns
Kommune, 2007). Efter gennemførslen af pilottesten har vi erstattet to
spørgsmål om, hvorvidt man havde undladt at dyrke sport og øvrige fri-
tidsaktiviteter med ét spørgsmål. Dette skyldes, at de tidligere spørgsmål
var stillet på en måde, som ikke helt afspejler egentlige afsavn. Hvis fx en
person går til to fritidsaktiviteter, men har undladt at gå til en tredje akti-
vitet af økonomiske grunde, registreres dette ud fra den tidligere formu-
lering af spørgsmålet som et afsavn. I den endelige version af spørge-
skemaet spørger vi derfor i stedet om, hvorvidt man har gået til fritidsak-
tiviteter inden for det seneste år. Indikatoren for afsavn er således, at
man ikke går til nogen fritidsaktiviteter, og at man har undladt at gøre
dette af økonomiske grunde.
En tilbagemelding omkring disse spørgsmål har endvidere været,
om der mangler spørgsmål om ”kulturelle afsavn”, fx ikke at have råd til
at benytte kulturtilbud som teater, museum og lignende. Her mener vi
dog, at en mere specifik oplistning af forskellige typer af rekreative akti-
viteter vil have vanskeligt ved at fungere til forskellige sociale grupper,
der kan have forskellige præferencer i forhold til forskellige aktiviteter. Vi
vurderer her, at sådanne forhold mere generelt dækkes af begrebet ”fri-
tidsaktiviteter”, ligesom den mere sociale dimension af sådanne aktivite-
ter indfanges af den sociale afsavnsindikator for, om man har undladt
at ”gå i byen, biografen og lignende” med familie og venner af økonomi-
ske grunde.
79
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0082.png
TABEL 4.9
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for rekreative aktiviteter.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Ikke gået til en regelmæs- Har du, inden for det sidste år, gået Ja
sig fritidsaktivitet
til en regelmæssig fritidsaktivitet? Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ikke holdt en uges ferie
Har du holdt mindst en uges ferie
Ja
væk fra hjemmet
væk fra hjemmet i Danmark eller i Nej, har ikke råd
udlandet inden for det seneste år? Nej, af andre grunde
Vanskeligt ved at fejre høj- Har du af økonomiske grunde haft
Ja
tider, pga. økonomi
vanskeligt ved at fejre højtider, som Nej
fx jul, nytår eller påske inden for
det seneste år?
HELBRED OG PERSONLIG PLEJE
Dimensionen ”helbred og personlig pleje” indeholder fem indikatorer
(tabel 4.10). Disse er, om man har ladet være med at købe lægeordineret
medicin af økonomiske grunde, har ladet være med at have gået til tand-
læge af økonomiske grunde, har ladet være med at købe briller, som man
har brug for (evt. stærkere briller), af økonomiske grunde, og om man
har ladet være med at gå jævnligt til frisør af økonomiske grunde. Ende-
lig indgår en indikator for, om man har haft svært ved at afholde udgifter
i forbindelse med kroniske lidelser eller handicap. Spørgsmålene til læge-
ordineret medicin og tandlæge genfindes i andre danske afsavnsundersø-
gelser (Hansen & Hussain, 2009; Hjort Andersen, 2003; Københavns
Kommune, 2007), ligesom også spørgsmålet om ikke at have gået jævn-
ligt til frisør af økonomiske grunde kan genfindes i en række andre af-
savnsundersøgelser (fx Halleröd m.fl., 2006; Hansen, 1990; Hansen &
Hussain, 2009; Hjort Andersen, 2003; Københavns Kommune, 2007;
PSEUK). Der har i spørgeskemaet også indgået et spørgsmål om, hvor-
vidt man har ladet være med at få foretaget større tandoperationer af
økonomiske grunde. Analyserne har dog vist en meget høj korrelation
mellem dette spørgsmål og indikatoren for, om man generelt har ladet
være med at gå til tandlæge, og de to spørgsmål måler derfor i vid ud-
strækning samme forhold, nemlig at man ikke har råd til at gå til tandlæ-
gen. Derfor indgår kun spørgsmålet om at have ladet være med at gå til
tandlæge af økonomiske grunde blandt de endelige indikatorer, der er
anvendt i opgørelserne.
80
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0083.png
TABEL 4.10
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for helbred og personlig pleje.
Spørgsmål
Har du, inden for det seneste år,
ladet være med at købe medicin,
der var ordineret af en læge, af
økonomiske grunde?
Ikke købt nødvendige bril- Har du, inden for det seneste år,
ler, pga. økonomi
ladet være med at købe briller, du
har brug for, af økonomiske grun-
de?
Ikke gået til tandlæge, pga. Har du, inden for det seneste år,
økonomi
ladet være med at gå til tandlæge
af økonomiske grunde?
Ikke gået til frisør jævnligt, Har du, inden for det seneste år,
pga. økonomi
ladet være med at gå til frisør
jævnligt af økonomiske grunde?
Haft svært ved at afholde Har du, inden for det seneste år, haft
udgifter ift. handicap
svært ved at afholde udgifter i for-
hold til denne lidelse eller dette
handicap?
Indikator
Ikke købt lægeordineret
medicin, pga. økonomi
Svarkategorier
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Afsavnsindikatorerne for helbred og personlig pleje er afgrænset fra
spørgsmål om sociale og helbredsmæssige forhold i øvrigt. Vi kan antage,
at der i gruppen af personer under fattigdomsgrænsen er en del med dår-
ligt fysisk og/eller psykisk helbred, og at disse forhold kan spille sammen
med både økonomisk fattigdom og materielle og sociale afsavn. Et dår-
ligt fysisk helbred kan betyde, at man ikke har mulighed for at have et
arbejde, og er således forbundet med risikoen for at have en langvarigt
lav indkomst. Ligeledes kan psykiske vanskeligheder have en indvirkning
på både arbejdsevnen og evnen til at håndtere sin økonomi, ligesom
misbrugsproblemer kan betyde, at mange penge går til alkohol eller stof-
fer. Samtidig kan disse forhold være medvirkende til at fastholde perso-
nen i en situation uden beskæftigelse og i en vanskelig livssituation gene-
relt.
BASALE AFSAVN
På tværs af dimensionerne har vi udvalgt 14 af de 49 indikatorer som mål
for basale afsavn (tabel 4.11). Det er indikatorer, som måler de mest
nødvendige fornødenheder og aktiviteter. Blandt de basale afsavn vedrø-
rende mad og dagligvarer har vi medtaget de to indikatorer for, om man
har ladet være med at spise et dagligt hovedmåltid eller ladet være med at
spise tre måltider om dagen af økonomiske grunde. Angående beklæd-
81
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0084.png
ning og fodtøj er medtaget, om man ikke har passende overtøj eller
mindst to par sko. Vedrørende boligen er opgjort, om man ikke har toilet
eller bad i boligen, samt om man ofte har undladt at opvarme boligen af
økonomiske grunde. Vedrørende indbo indgår, om man ikke har et køle-
skab eller en seng pga. økonomi. Fra transportdimensionen indgår, om
man har undladt at tage offentlig transport af økonomiske grunde, og i
kommunikationsdimensionen om man ikke har en telefon. Blandt de
sociale indikatorer indgår, om man ikke har haft familie eller venner til
middag af økonomiske grunde. Endelig indgår vedrørende helbred og
personlig pleje, om man har undladt at købe lægeordineret medicin af
økonomiske grunde, og om man har haft svært ved at dække udgifter
relateret til et handicap eller en kronisk sygdom. Ingen af de tre indikato-
rer i den rekreative dimension er medregnet blandt de mest basale afsavn.
TABEL 4.11
Indikatorer for basale afsavn
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
I rapportens analyser foretager vi i en række tilfælde separate analyser af,
hvorvidt de økonomisk fattige og ikke-fattige og en række specifikke
baggrundsgrupper har afsavn på de 14 indikatorer for basale afsavn, her-
under også andelen med henholdsvis mindst ét, to og tre basale afsavn.
ØKONOMISK STRESS
Der indgår i spørgeskemaet også en række mål, der kendetegner den ge-
nerelle økonomiske situation (tabel 4.12). Disse mål indgår ikke som
82
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0085.png
egentlige afsavnsmål, men tegner et billede af, om husstanden oplever
det, vi kan kalde ”økonomisk stress”. Denne type spørgsmål kendes også
fra flere andre undersøgelser (fx Halleröd, 1996; Halleröd m.fl., 2006;
Hansen & Hussain, 2009; Københavns Kommune, 2007; PSEUK).
Der indgår fx mål for, om man har svært ved at betale sine reg-
ninger, og om man har været ude af stand til at spare op. Dette kan være
et udtryk for en presset økonomi, hvor hele husstandens indtægt bliver
brugt på forbrug. Der indgår også spørgsmål om, hvorvidt huslejen er en
tung byrde.
Vi har inkluderet et spørgsmål om, hvorvidt man ville kunne be-
tale en uforudset udgift på 4.500 kr. uden at låne penge. I spørgeskemaet
fra EU-SILC-undersøgelsen indgår et tilsvarende spørgsmål, men med et
højere beløb på 9.000 kr. Vi mener dog, at et beløb af størrelsesordenen
4.500 kr. vil repræsentere et typisk beløb, hvis fx en vaskemaskine går i
stykker eller en cykel skal skiftes ud.
TABEL 4.12
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for generel økonomisk situation.
Indikator
Boligudgift er en stor byrde
Spørgsmål
Når du tænker på dine samlede bo-
ligudgifter - herunder husleje eller
afdrag og renter på lån, vedligehol-
delsesudgifter, renovation og lig-
nende; er de så en tung økonomisk
byrde, noget af en byrde eller ikke
noget problem?
I hvilket omfang udgør renter og
afdrag på denne gæld en byrde for
dig?
Har du en indboforsikring?
Svarkategorier
En tung byrde
Noget af en byrde
Ikke noget problem
Renter og afdrag på gæld er
en tung byrde
En tung byrde
Noget af en byrde
Ikke noget problem
Ingen indboforsikring, pga.
Ja
økonomi
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Ingen ulykkesforsikring, pga. Har du en ulykkesforsikring?
Ja
økonomi
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Haft svært ved at betale reg- Har du, inden for det seneste år, haft Ja
ninger
svært ved at betale regninger
Nej
Lånt penge af familie eller
Har du, inden for det seneste år, lånt Ja
venner
penge af familie, venner eller be- Nej
kendte for at have råd til at betale
faste udgifter eller daglige fornø-
denheder?
Fået penge forærende af fami- Har du, inden for det seneste år, fået Ja
lie eller venner
penge forærende af familie, venner Nej
eller bekendte for at have råd til at
betale faste udgifter eller daglige
fornødenheder?
Kan ikke betale en uforudset Hvis du pludselig fik en uforudset
Ja
udgift på 4.500 kr.
udgift på 4.500 kr., ville du da kun- Nej
ne betale den uden at skulle låne?
(Fortsættes)
83
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0086.png
TABEL 4.12 FORTSAT
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for generel økonomisk situation.
Indikator
Spørgsmål
Søgt om eller modtaget hjælp Har du, inden for det seneste år,
fra frivillige organisationer
modtaget eller søgt om hjælp fra
frivillige organisationer pga. din
økonomiske situation, fx julehjælp
eller feriehjælp?
Mangler altid penge til indkøb Mangler du penge til indkøb af nød-
af nødvendige dagligvarer
vendige dagligvarer i slutningen af
sidst på måneden
måneden?
Svarkategorier
Har søgt og modtaget hjælp
Har søgt, men IKKE mod-
taget hjælp
Har ikke søgt hjælp
Ofte
Af og til
Sjældent
Nej
Har ikke penge tilovers hver Har du penge tilovers hver måned,
Ja, altid
måned
som du kan bruge på dig selv?
Ofte
Af og til
Sjældent
Nej
Undladt at spare op, pga.
Har du inden for det seneste år ladet Ja
økonomi
være med at spare op, fx til indkøb Nej
af større ting, forbedringer af bolig
eller ferie, af økonomiske grunde?
Finder det meget svært på
Hvilken beskrivelse svarer bedst til Lever godt på den nuvæ-
nuværende indtægt
rende indtægt
din opfattelse af din indkomst for
tiden?
Klarer dagen og vejen med
den nuværende indtægt
Finder det svært med den
nuværende indtægt
Finder det meget svært
med den nuværende ind-
tægt
Har ikke kunnet leve et alm. Har du i løbet af det seneste år, af
Ja
liv, pga. økonomi
økonomiske grunde, i væsentlig
Nej
grad været forhindret i at leve det,
du synes er et almindeligt liv?
Restance på anden gæld (ikke Har været i restance med renter og Ja
boliggæld)
afdrag på anden gæld end bolig-
Nej
gæld
Restance på afdrag på ting,
Har inden for det seneste år været i Ja
købt på afbetaling
restance med et eller flere af af-
Nej
dragene på ting, købt på afbetaling
KONTEKSTFAKTORER
Undersøgelsen indeholder endvidere en række spørgsmål, der skal af-
dække den sociale og helbredsmæssige kontekst og øvrige livssituation,
som kendetegner de adspurgte personer. Det drejer sig om forhold om-
kring sociale relationer, fysisk helbred og psykisk velbefindende, lokal-
området, samt supplerende spørgsmål om en række forhold som fx til-
fredshed med boligen og hyppige flytninger samt nogle generelle
spørgsmål om borgerens livssituation. Der indgår også nogle yderligere
spørgsmål om den sociale situation, fx om personen er ensom, og hvor
ofte personen generelt ser familie og venner. Spørgsmålene, der er an-
84
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
vendt til at afdække disse kontekstfaktorer for de voksne, er vist i over-
sigtsform i bilagstabellerne B1.4-B1.12.
Vedrørende boligforhold spørger vi til faktorer, der ikke kan ka-
rakteriseres som egentlige afsavn, men som stadig siger noget om den
situation, som husstanden befinder sig i. Det drejer sig dels om tilfreds-
heden med boligen og nabolaget, for lidt plads i boligen, tryghedsfølelsen
i nabolaget og husstandens flyttemønster i de seneste år (bilagstabel
B1.4).
Ligesom i EU-SILC-undersøgelsen spørger vi om husstandens
adgang til forskellige serviceydelser for på den måde at kunne afdække,
om de afsavnsramte husstande også lider under en ”udkantsproblematik”,
hvor deres adgang til centrale serviceydelser er besværliggjort. De ser-
viceydelser, der er inkluderet, er adgang til offentlig transport, praktise-
rende læge og dagligvareindkøb (bilagstabel B1.5). Disse spørgsmål ind-
går ikke som egentlige afsavnsindikatorer, men som øvrige oplysninger.
Med hensyn til den sociale situation indgår der spørgsmål om
karakteren af respondentens sociale netværk. Det gælder både med hen-
syn til, hvor ofte respondenten mødes med familie eller venner, om re-
spondenten føler sig ensom, og respondentens nære relationer (bilagsta-
bel B1.6). Disse sociale forhold kan være udtryk for bredere sociale pro-
blemer, der kan påvirke andre dimensioner af respondentens liv.
En mangel på økonomiske ressourcer kan ikke kun give sig ud-
slag i materielle eller sociale afsavn, men kan også indvirke på det fysiske
helbred i de husstande, der er berørt af fattigdom. Samtidig kan fx lang-
varig eller kronisk sygdom også være en årsag til, at personen ikke har
mulighed for selvforsørgelse. Derfor har vi også inkluderet et spørgsmål
til respondentens selvvurderede helbred, samt et spørgsmål om, hvorvidt
respondenten har et fysisk handicap eller en kronisk lidelse, der virker
begrænsende i hverdagen (bilagstabel B1.7).
Vi har også stillet en række spørgsmål om psykisk helbred, her-
under om personen har en psykisk lidelse eller andre psykiske problemer
(bilagstabel B1.8). En psykisk lidelse kan være en grund til, at individet
ikke er i beskæftigelse, og kan ligeledes påvirke individets evne til at
håndtere sin økonomi. Ligeså kan det psykiske velbefindende blive på-
virket af en anstrengt økonomi. Problemer i arbejds- eller privatlivet,
herunder økonomiske problemer, kan give sig udslag i søvnproblemer,
stress eller depressive tilstande, og vi har inkluderet spørgsmål om disse
forhold. Samtidig kan det også komme til udtryk ved et manglende psy-
85
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
kisk overskud i hverdagen, der gør det svært at klare basale hverdagsting
såsom at stå op om morgenen, købe ind, lave mad eller gøre rent, og vi
måler dette ved et spørgsmål om, hvorvidt man har vanskeligt ved at kla-
re basale hverdagsting.
Vi har også inkluderet spørgsmål om øvrige økonomiske forhold
som den månedlige boligudgift, eventuel gæld og størrelsen af denne, og
hvorvidt man har optaget kviklån (bilagstabel B1.9). Da populationen af
økonomisk fattige er udtrukket på baggrund af registeroplysninger fra
2012, er det vigtigt at få kendskab til de væsentlige forandringer, der i
den mellemliggende periode har indvirket på husstandens nuværende
økonomiske situation. Her indgår der spørgsmål om, hvorvidt der er sket
en væsentlig forandring i familiens økonomiske situation, og hvilken for-
andring der i givet fald er sket. Vi spørger også til, hvorvidt responden-
ten har købt ting på afbetaling, har fået penge forærende af familie eller
venner til at betale faste udgifter eller daglige fornødenheder, er medlem
af fagforening eller A-kasse, om respondenten selv føler sig fattig, og
hvor længe respondenten evt. har haft denne følelse.
For at afdække respondentens livstilfredshed beder vi respon-
denten om at indplacere sig selv på en skala fra 0 til 10 på et spørgsmål
om, hvad vedkommende synes om sit liv lige nu (bilagstabel B1.10).
Respondentens brug af rusmidler afdækkes med spørgsmål til
indtaget af både alkohol og forskellige former for stoffer i form af hash
eller hårde stoffer som kokain og heroin (Bilagstabel B1.11). Dermed
kastes lys over, hvorvidt respondenten har et misbrug, der kan påvirke
respondentens helbred og evne til at passe et job, og som kan påvirke
muligheden for at kunne få indkomsten til at slå til. Endvidere spørges
der til, om respondenten er tobaksryger.
Spørgeskemaet til de voksne indeholder endelig en række
spørgsmål, der skal indsamle baggrundsoplysninger omkring responden-
ternes køn, alder, etnicitet, uddannelse samt familie-, indkomst- og bolig-
forhold (bilagstabel B1.12).
BØRNS AFSAVN
Indikatorerne for børns afsavn tager, ligesom spørgsmålene til de voksne,
udgangspunkt i et relativt og multidimensionelt fattigdomsbegreb, der
både indeholder en materiel og en social dimension, og som skal ses i en
86
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
tæt sammenhæng med andre dimensioner i børnenes liv, herunder særligt
skole og uddannelse. De indikatorer, der medtages, er materielle goder
og sociale aktiviteter, der er almindelige blandt danske børn. Samtidig
måler de enkelte indikatorer forhold, der kan have afgørende betydning
for barnets mulighed for at deltage på lige fod i børnefællesskabet her og
nu og/eller betydning for barnets fremtidige inklusion i samfundet. For
hver dimension af afsavn redegør vi samlet for de spørgsmål om børns
afsavn, der indgår i voksenskemaet, og for de spørgsmål, der indgår i
børneskemaet.
Børnespørgsmålene fungerer som selvstændige indikatorer på
11-17-åriges individuelle oplevelse af afsavn. Selve spørgsmålsformule-
ringen er i nogle tilfælde hentet fra spørgeskemaer, specifikt udviklet til
at afdække børns levevilkår og afsavn, og så specificerer vi det i neden-
stående. Det drejer sig om de danske forløbsundersøgelser
Børn og unge i
Danmark
(2010; 2014) og
Børneforløbsundersøgelsen
(1996-2014) samt om
den norske undersøgelse fra 2008,
Barns levekår
(Sandbæk, 2008).
MAD OG MÅLTIDER
Dimensionen omkring mad og måltider består af tre spørgsmål, stillet til
forældre til børn i alderen 0-17 år, om børnenes afsavn vedrørende mad
og måltider, og to spørgsmål til børnene (11-17 år) om deres egne ople-
velser af disse afsavn.
Regelmæssige og sunde måltider hører til blandt børns mini-
mumsbehov (se fx Fløtten & Pedersen, 2008). Analyser baseret på SFI’s
børneforløbsundersøgelse (Ottosen & Skov, 2013) samt en analyse, base-
ret på SFI’s forløbsundersøgelse, ”Børn og Unge i Danmark” (Dahl,
2013), viser, at fattige børn i mindre grad end andre børn spiser frugt og
grønt. Desuden indgår spørgsmål om, hvorvidt barnet får et hovedmåltid
med kød, kylling, fisk eller lignende vegetarisk hver dag, i såvel engelske
PSEUK som i EU-SILC. Endelig har vi inkluderet et spørgsmål til for-
ældrene om, hvorvidt børnene får tre daglige måltider.
87
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0090.png
TABEL 4.13
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for mad og måltider.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Ja
Nej
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Hver dag
2-5 gange om
ugen
Én gang om ugen
Sjældnere
Aldrig
Hver dag
2-5 gange om
ugen
Én gang om ugen
Sjældnere
Aldrig
Hver dag
2-5 gange om
ugen
Én gang om ugen
Sjældnere
Aldrig
Hver dag
2-5 gange om
ugen
Én gang om ugen
Sjældnere
Aldrig
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Børnene får ikke dagligt et hovedmål- Får alle børn mindst ét måltid hver
dag med kød, kylling eller fisk?
tid med kød, kylling el. fisk, pga.
økonomi
Børnene får ikke tre daglige måltider, Har børnene, inden for de seneste tre
pga. økonomi
måneder, af økonomiske grunde,
måttet lade være med at spise tre
måltider om dagen?
Børnene får ikke dagligt frugt eller
Får alle børn frisk frugt eller grønsa-
grøntsager, pga. økonomi
ger hver dag?
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Får ikke dagligt et varmt måltid mad Hvor ofte får du herhjemme et varmt
måltid mad?
Får ikke dagligt morgenmad
Hvor ofte spiser du morgenmad?
Får ikke dagligt frokost
Hvor ofte spiser du frokost eller et
lignende måltid i skolen i løbet af
din skoledag/midt på dagen?
Får ikke dagligt frugt eller grøntsager Hvor ofte får du frugt eller grøntsa-
ger?
Spørgsmålene omkring mad og måltider til børnene selv indeholder stort
set de samme spørgsmål, som vi stiller til forældrene. Spørgsmålet om
hovedmåltidet stiller vi dog lidt anderledes til børnene, da vi her spørger,
om børnene får et varmt måltid hver dag. Desuden spørger vi også speci-
fikt ind til, hvorvidt barnet får morgenmad og mad midt på dagen. Tabel
4.13 viser disse indikatorer, spørgsmålsformuleringer og svarkategorier,
opdelt på spørgsmål stillet til forældrene og spørgsmål stillet til børnene.
88
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0091.png
BEKLÆDNING OG FODTØJ
Beklædning, der passer barnet og passer til årstiden, hører til de basale
behov og indgår som indikatorer i både EU-SILC og i PSEUK. For
mange børn vil det at skille sig ud fra andre børn pga. slidt tøj også være
et afsavn i et samfund, hvor langt størsteparten af børn kan regne med at
få nyt tøj, når de behøver det. Vi skelner derfor her mellem, hvorvidt
barnet overhovedet har det mest nødvendige overtøj og de mest nød-
vendige sko, og hvorvidt forældrene har måttet undlade at anskaffe nyt
tøj, som barnet havde brug for, eller om barnet evt. har måttet gå i gen-
brugstøj eller andres aflagte tøj. Dette har vi gjort for både at afdække,
om de basale behov er opfyldt, og om forældrene føler sig pressede, når
disse ting skal skiftes ud.
TABEL 4.14
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for beklædning og fodtøj.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Børnene havde ikke passende varmt Havde alle børn i vinters varmt over-
overtøj i vinters
tøj, der passede dem?
Børnene har ikke mindst to par sko Har alle børn, ud over evt. helt små,
mindst to par sko, der passer dem?
Børnene har gået i genbrugstøj, pga. Har børnene, inden for det seneste år,
økonomi
været nødt til at gå i genbrugstøj
eller andres aflagte tøj, fordi I ikke
havde råd til at købe nyt tøj?
Børnene har gået i tøj, der var slidt op Har børnene, inden for det seneste år,
pga. økonomi
måttet gå i tøj eller sko, der var
slidt op eller gået i stykker, fordi I
ikke havde råd til at købe nyt?
Børnene har undværet nødvendigt tøj, Har børnene, inden for det seneste år,
pga. økonomi
af økonomiske grunde måttet lade
være med at få nyt tøj eller fodtøj,
som de havde brug for?
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Havde ikke varmt vintertøj i vinters
Har ikke mindst to par sko
1
Havde du i vinters varmt overtøj?
Har du mindst to par sko, der passer
dig?
Ja
Nej
Ja
Nej
Spørgsmålene til, om barnet overhovedet har varmt tøj og sko, der pas-
ser dem, har vi hentet dels fra PSEUK og dels fra EU-SILC.
Når vi spørger børnene om deres tøj, stiller vi kun de spørgsmål,
der omhandler de basale afsavn inden for denne dimension, nemlig
hvorvidt barnet har passende overtøj og mindst to par sko. Dog undla-
der vi i spørgsmålet til børnene at spørge til, hvorvidt det skyldes øko-
89
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0092.png
nomi eller ej, da vi vurderer, at kun forældrene kan vurdere dette. Tabel
4.14 viser de spørgsmål, vi stiller til forældrene og børnene om børnenes
beklædning.
BOLIG OG INDBO
For børn er afsavnsdimensionerne bolig og indbo slået sammen. Dimen-
sionen dækker over, om børnene har eget værelse, egen seng og et sted,
hvor de kan læse lektier i fred og ro, samt om der er nødvendigt babyud-
styr til de alleryngste.
Spørgsmålene om eget værelse og et stille sted at læse lektier går
igen i mange undersøgelser af børns boligforhold (Ottosen m.fl., 2010;
2014; Sandbæk, 2008; PSEUK). Spørgsmålene om, hvorvidt der er senge
til alle børn, og om der er nødvendigt babyudstyr i hjemmet, afdækker,
om de mest basale behov vedrørende indbo er opfyldt.
TABEL 4.15
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for bolig og indbo.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Har alle børn mellem 11 og 17 år
deres eget værelse (her) i hjem-
met?
Børnene (6-17 år) har ikke et sted,
Har I (her/der), hvor I bor, et sted,
hvor de kan læse lektier
hvor børnene mellem 6 og 17 år
kan sidde i fred og ro og læse lekti-
er?
Børnene (0-17 år) har ikke egen seng Har børnene (her) i hjemmet hver
deres egen seng?
Børnene (0-2 år) har ikke nødvendigt Har du (her) i hjemmet nødvendigt
babyudstyr
babyudstyr såsom en barnevogn,
barneseng og et puslebord?
Børnene (11-17 år) har ikke eget
værelse
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Har du dit eget værelse, her hvor du
bor – et værelse, som du ikke deler
med andre?
Har ikke et sted, hvor man kan læse Har du, her hvor du bor, et sted, hvor
lektier
du kan sidde i fred og ro og lave di-
ne lektier?
1
Har ikke eget værelse
Spørgsmålene til børnene vedrørende bolig og indbo supplerer spørgs-
målene i det generelle voksenskema om husstandens boligstandard. Det
at have et roligt sted til lektielæsning er vigtigt for børnenes mulighed for
at følge med i skolen, mens det at have sit eget værelse for de ældste
børn er vigtigt for at kunne invitere venner på besøg i hjemmet. Tabel
4.15 viser de medtagne indikatorer, spørgsmål og svarkategorier.
90
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0093.png
TRANSPORT
Afsavnsindikatorerne vedrørende transport er for børns afsavn begræn-
set til at gælde en manglende cykel og for de ældste børn at undlade at
tage offentlig transport af økonomiske grunde. En cykel, der fungerer og
passer, er noget, vi antager, at langt hovedparten af danske børn har.
Begge spørgsmål indgår i såvel den engelske PSEUK, EU-SILC’s af-
savnsbatteri og nævnes i kvalitative undersøgelser af børn selv som noget,
der er vigtigt for dem (Espersen, 2006; Sloth, 2004). At undvære disse
ting er derfor både med til at begrænse børnenes mulighed for at trans-
portere sig til og fra skole og sociale aktiviteter i fritiden og kan være
med til at stigmatisere barnet. De medtagne indikatorer, spørgsmål og
svarkategorier er vist i tabel 4.16.
TABEL 4.16
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for transport.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Ja
Nej
Ja
Nej
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Børnene (6-17 år) har ikke cykler pga. Har alle børnene mellem 6 og 17 år
økonomi
en cykel, der fungerer?
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Har ikke en cykel (11-17 år)
Har du en cykel, der passer dig og
som fungerer?
Tænk igen på det seneste år.
Har du ladet være med at tage toget
eller bussen, fordi du ingen penge
havde?
Har undladt at tage offentlig trans-
port pga. egen økonomi (15-17 år)
1
KOMMUNIKATION
Adgang til kommunikations- og læringsredskaber såsom mobiltelefon,
PC og internet er for mange større børn en nødvendighed for at begå sig
socialt i kammeratskabsgruppen og for at kunne deltage i undervisningen
i skolen. Denne type spørgsmål indgår i både Børn og unge i Danmark,
EU-SILC og PSEUK samt nævnes af fattige børn i kvalitative danske
undersøgelser (Espersen 2006; Sloth, 2004) som væsentlige midler til at
blive inkluderet i børnefællesskaber og som væsentlige markører af social
status. Også her giver vi interviewpersonerne mulighed for at angive, om
deres børn eventuelt undværer kommunikationsredskaberne, fordi der
ikke er råd til dem, eller af andre grunde.
91
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0094.png
Vi spørger også børnene selv, om de har egen mobiltelefon og
egen PC eller tablet og adgang til internettet fra hjemmet, da disse kom-
munikationsredskaber er afgørende for større børns adgang til sociale
fællesskaber og for deres mulighed for at følge med i skolens undervis-
ning. Tabel 4.17 viser de medtagne indikatorer, spørgsmål og svarkatego-
rier.
TABEL 4.17
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for kommunikation.
Indikator
Spørgsmål
Har børnene mellem 11 og 17 år
en computer eller tablet (her) i
hjemmet, der fungerer?
Har børnene mellem 11 år og 17 år
hver især en mobiltelefon, der fun-
gerer?
Svarkategorier
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Børnene (11-17 år) har ikke en PC
eller tablet i hjemmet
Børnene (11-17 år) har ikke egen
mobiltelefon
Børnene (0-17 år) har ikke alderssva- Har du bøger eller e-bøger, der pas-
rende bøger i hjemmet
ser til dine børns alder?
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Har ikke en PC eller tablet
Har ikke egen mobiltelefon
Har ikke adgang til internettet fra
boligen
1
Har du en PC eller tablet, der funge-
rer?
Har du din egen mobiltelefon, der
fungerer?
Har du adgang til internettet, her
hvor du bor?
AFSAVN VEDRØRENDE BØRNS SOCIALE AKTIVITETER
Tidligere undersøgelser har vist, at fattigdom blandt danske børn i høj
grad giver sig udslag i børnenes sociale liv. Det gælder samvær med ven-
ner i eget hjem, deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter, deltagelse i
fødselsdage, fejring af mærkedage, samvær med bedsteforældre, og hvor
tit børnene får nogle oplevelser sammen med deres familie – såsom en
udflugt eller ferie i Danmark eller i udlandet (Dahl, 2013; Espersen, 2006;
Ottosen m.fl., 2010; Ottosen m.fl., 2014; Sandbæk, 2004; 2008; Sloth,
2004).
Vi deler børns sociale afsavn op i to kategorier: sociale afsavn og
rekreative afsavn. Børns sociale afsavn afdækker vi ved hjælp af spørgs-
målene i tabel 4.18. Det handler for forældrenes vedkommende om bør-
nenes mulighed for at have kammerater på besøg, muligheden for at fejre
92
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0095.png
fødselsdag og muligheden for at tage gaver med til kammeraters fødsels-
dage.
TABEL 4.18
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for afsavn vedrørende sociale aktiviteter
Indikator
Spørgsmål
Har alle børnene mellem 6 og 17 år
en kammerat på besøg (her) i
hjemmet mindst én gang hver uge?
Svarkategorier
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Ja
Nej, har ikke
råd/plads
Nej, af andre
grunde
Børnene har undværet fødselsdags- Har børnene mellem 6 og 17 år, inden Ja
fejring med klassen eller kammera- for det seneste år, af økonomiske
Nej
ter, pga. økonomi
grunde måttet lade være med at
fejre deres fødselsdag med klassen
eller kammeraterne?
Børnene har undladt at købe fødsels- Har børnene mellem 6 og 17 år, inden Ja
dagsgaver til klassekammerater
for det seneste år, af økonomiske
Nej
pga. økonomi
grunde måttet lade være med at
købe fødselsdagsgaver, når klasse-
kammerater holder fødselsdag?
Børnene har ikke ugentligt en kam-
merat på besøg, pga. økono-
mi/plads
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Har det seneste år undladt at gøre
Tænk på det seneste år. Har du måt-
ting med vennerne, pga. forældres
tet ladet være med at gøre ting
økonomi
sammen med dine venner, fx ture i
biograf, svømmehal, bowling eller
lignende, fordi dine forældre ikke
havde råd?
Har det seneste år undladt at gøre
Tænk på det seneste år. Har du ladet
ting med vennerne, pga. egen øko-
være med at gøre ting sammen
nomi
med dine kammerater, fordi du in-
gen penge havde? – fx gå i biogra-
fen, i svømmehal eller shoppe?
Har det seneste år undladt fødsels- Tænk på det seneste år. Har du måt-
dagsfejring med klassen eller
tet lade være med at holde din sid-
kammerater, pga. forældres øko-
ste fødselsdag med klassen eller
nomi
kammeraterne, fordi dine forældre
ikke havde råd?
Har det seneste år undladt at købe Tænk på det seneste år. Har du måt-
fødselsdagsgaver til kammerater,
tet ladet være med at købe fød-
pga. forældres økonomi
selsdagsgaver til kammerater, fordi
dine forældre ikke havde råd?
1
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Spørgsmålet om ugentlige besøg af kammerater er en tilpasset udgave af
et spørgsmål, der indgår i spørgeskemaerne i Børn og unge i Danmark,
Børneforløbsundersøgelsen og i Sandbæk (2004; 2008). Spørgsmålene
om afsavn med hensyn til at fejre fødselsdag og medbringe gaver til an-
dres fødselsdage er medtaget, fordi det i kvalitative danske undersøgelser
er noget, fattige børn selv angiver som et afsavn. Spørgsmålene indgår
også i Sandbæk (2008).
Som tidligere beskrevet viser analyser fra undersøgelsen Børn og
unge i Danmark, at børn fra fattige familier i mindre grad end andre børn
93
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
angiver, at de har venner med hjemme på besøg (Dahl, 2013). Backe-
Hansen (2004) finder, på baggrund af en litteraturgennemgang, derud-
over også flere studier, der viser, at fattige børn hyppigere er udsat for
mobning og ensomhed. Mobning og ensomhed har vi inddraget som
supplerende kontekstvariable.
Børnenes egen oplevelse af sociale afsavn afdækker vi ved hjælp
af indikatorer, der omhandler undladelsen af sociale aktiviteter pga. enten
forældrenes eller egen økonomi. Ligeledes spørger vi børnene, om de har
undladt at fejre deres fødselsdag med kammeraterne, og om de har und-
ladt at købe fødselsdagsgaver til kammerater pga. forældrenes økonomi.
Spørgsmålene er baseret på norske Sandbæk (2008) og Børn og Unge i
Danmark (2010; 2014).
AFSAVN VEDRØRENDE BØRNS REKREATIVE AKTIVITETER
Mattsson, Hestbæk & Andersen (2008) og Baviskar & Dahl (2008) viser,
at børn fra familier med få ressourcer (ikke kun økonomiske) deltager i
færre fritidsaktiviteter end andre børn. Børns rekreative afsavn afdækker
vi ved hjælp af spørgsmålene i tabel 4.19.
Deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter indgår i spørgeskema-
erne for Børn og unge i Danmark og Børneforløbsundersøgelsen, samt i
Sandbæk (2004; 2008), men spørgsmål og svarkategorier er tilpasset til
denne undersøgelse for at indfange den økonomiske side af afsavnene.
Spørgsmålene om fejring af mærkedage figurerer i EU-SILC og i
Halleröd (1996) og nævnes som et afsavn blandt fattige børn i kvalitative
danske undersøgelser (Espersen, 2006; Sloth, 2004). Derudover er det,
ifølge følgegruppen, noget, som de sociale hjælpeorganisationer oplever,
at fattige familier søger hjælp til.
Børns egne oplevelser af at kunne deltage i fritidsaktiviteter af-
dækkes med spørgsmål omhandlende generel deltagelse i fritidsaktiviteter,
deltagelse i udflugter med fritidsaktiviteter eller skole, hvorvidt man har
været i biografen, i teatret, til sportskamp el.lign., samt om man har været
på mindst én uges ferie med familien væk fra hjemmet. Spørgsmålene
om afsavn vedrørende fritidsaktiviteter pga. økonomi indgår i Sandbæk
(2004; 2008). Analyser, baseret på kvalitative danske undersøgelser, viser,
at oplevelser med familien såsom ferie er noget af det, fattige børn ople-
ver i mindre grad end andre børn (Espersen, 2006; Sloth, 2004). Spørgs-
målet indgår i forløbsdatasættene Børn og unge i Danmark samt Børn-
eforløbsundersøgelsen.
94
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0097.png
TABEL 4.19
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier for afsavn vedrørende rekreative aktivi-
teter.
Indikator
Spørgsmål
Går alle børnene mellem 6 og 17 år
til mindst én ugentlig aktivitet i fri-
tiden?
Svarkategorier
Ja
Nej, har ikke råd
Nej, af andre
grunde
Ja
Nej
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Børnene (6-17 år) går ikke til en
ugentlig fritidsaktivitet, pga. øko-
nomi
Børnene (6-17 år) har undværet ud- Har børnene mellem 6 og 17 år,
styr eller ture i forbindelse med fri- inden for det seneste år,
tidsaktivitet
af økonomiske grunde
måttet lade være med at få udstyr til
eller komme på ture med
de aktiviteter, de går til i fritiden?
Børnene (6-17 år) har undværet sko- Har børnene mellem 6 og 17 år,
leudflugter, pga. økonomi
inden for det seneste år,
af økonomiske grunde
måttet lade være med at deltage i
skoleudflugter, der koster penge?
Børnene (0-17 år) har undværet fej- Har du, inden for de sidste tre år,
ring af store mærkedage, pga. øko- af økonomiske grunde måttet lade
nomi
være med at fejre store mærkeda-
ge for børnene, såsom barnedåb
eller konfirmation?
Ja
Nej
Ja
Nej
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Tænk på det seneste år.
Har du måttet ladet være med at gå
til noget i fritiden, fordi dine foræl-
dre ikke havde råd til kontingentet?
Har undladt at deltage i udflugter
Tænk på det seneste år.
med fritidsaktivitet, pga. forældres Har du måttet ladet være med at
økonomi
tage på udflugter med fodboldklub-
ben, danseskolen eller lignende, fx
til deltagelse i stævner, fordi dine
forældre ikke havde råd?
Har det seneste år undladt at deltage Tænk på det seneste år.
i skoleudflugter, lejrskole, skolefe- Har du måttet ladet være med at
ster eller lignende, pga. forældres
deltage i skoleudflugter, lejrskole,
økonomi
skolefester eller lignende, fordi dine
forældre ikke havde råd?
Har det seneste år ikke været i bio- Hvor ofte har du det seneste år været
grafen, i teatret, til koncert, på mu- i biografen, set en teaterforestilling,
seum, til sportskamp eller lignende været til koncert, på museum eller
til sportskamp?
Har undladt at gå til fritidsaktivitet,
pga. forældres økonomi
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Mindst én gang
om måneden
Hver anden eller
tredje måned
1-3 gange om året
0 gange
Ja
Nej
Har det seneste år ikke været på en
uges familieferie i Danmark eller i
udlandet
Har du inden for det sidste år været
på ferie i mindst en uge i Danmark
eller i udlandet med din familie?
HELBRED OG PERSONLIG PLEJE
Spørgsmålene vedrørende afsavn om helbred og personlig pleje for bør-
nene er kun stillet til forældrene og er alle parallelle til spørgsmål, der
også stilles til de voksne selv. Disse omhandler, om forældrene har und-
ladt at købe lægeordineret medicin til børnene, om børnene ikke har fået
95
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0098.png
nødvendige briller, om børnene ikke har været jævnligt til frisør, alt
sammen grundet økonomi, og endelig om forældrene har svært ved at
afholde udgifter til børnenes eventuelle handicap (tabel 4.20).
TABEL 4.20
Indikatorer, spørgsmål og svarkategorier vedrørende helbred og personlig pleje.
Indikator
Spørgsmål
Svarkategorier
Forældre om børns (0-17 år) afsavn
Børnene har ikke fået lægeordineret Har børnene, inden for det seneste år, Ja
medicin, pga. økonomi
måttet lade være med at få medi-
Nej
cin, der var ordineret af lægen, af
økonomiske grunde?
Børnene har ikke fået nødvendige
briller, pga. økonomi
Har børnene, inden for det seneste år,
ikke fået briller, de har brug for, af
økonomiske grunde?
Børnene har ikke været til frisør
Har børnene, inden for det seneste år,
jævnligt, pga. økonomi
måttet lade være med at komme til
frisør jævnligt, fordi du ikke havde
råd?
Haft svært ved at afholde udgifter ift. Har husstanden, inden for det sene-
børns handicap
ste år, haft svært ved at afholde
udgifter i forhold til denne lidelse
eller dette handicap?
1
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
TRIVSEL OG LIVSKVALITET
Spørgeskemaerne om børns afsavn indeholder endvidere en række sup-
plerende spørgsmål, der skal afdække forhold vedrørende barnets skole-
gang, trivsel, sociale relationer samt barnets og forældrenes håndtering af
familiens økonomiske situation. Analytisk kan disse spørgsmål fungere
som afhængige trivselsmål eller som beskyttende mellemliggende fakto-
rer. I det følgende vil vi kort beskrive de supplerende spørgsmål.
Sociale relationer dækker over relationer til venner, forældre,
bedsteforældre og andre voksne samt barnets vurdering af, hvordan fa-
miliens medlemmer har det med hinanden. For kammeratrelationernes
vedkommende drejer det sig både om, hvorvidt barnet har en god ven,
har kammerater på besøg eller besøger eller er ude med kammerater, om
det føler sig ensomt, og om det bliver mobbet.
Vedrørende barnets skolegang spørger vi børnene, om de går i
skole, om de passer deres skole regelmæssigt, om de kan lide deres skole
og kan følge med fagligt, og om de kan få støtte til lektielæsningen af
deres forældre eller andre voksne. Trivsel dækker over barnets fysiske og
psykiske trivsel og generelle tilfredshed med livet. En oversigt over
spørgsmål og svarkategorierne kan ses i bilagstabel B1.13.
96
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Spørgsmålene til børnene om oplevelsen af familiens og egen
økonomiske situation omhandler, hvorvidt de undlader at spørge deres
forældre om ting, de ønsker sig, hvordan de oplever familiens økonomi-
ske situation, sammenlignet med andre familier, hvorvidt de selv tjener
penge, og hvad de i givet fald betaler med deres egne penge. Bilagstabel
B1.14 viser en oversigt over de medtagne spørgsmål og svarkategorier.
97
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0101.png
KAPITEL 5
AFSAVN BLANDT ØKONOMISK
FATTIGE OG ØKONOMISK
IKKE-FATTIGE
I dette kapitel afdækkes omfanget af afsavn blandt økonomisk fattige og
ikke-fattige i de forskellige dimensioner af materielle og sociale afsavn.
Andelen af personer med afsavn opgøres for hver enkelt indikator inden
for hver dimension, og det opgøres ligeledes, hvor stor en andel der har
mindst ét eller flere afsavn i hver dimension. Andelen med afsavn opgø-
res endvidere for de centrale baggrundsvariable – køn, alder, etnisk bag-
grund og husstandstype.
MAD OG DAGLIGVARER
Dimensionen mad og dagligvarer belyses ved hjælp af seks spørgsmål,
hvoraf de fem måler afsavn vedrørende måltider og fødevarer, og det
sidste spørgsmål vedrører øvrige dagligvarer. Som nævnt i kapitel 3 er
alle afsavnsmålene defineret således, at personen kun tælles med i opgø-
relserne, hvis der er økonomiske grunde til, at man fx ikke spiser et ho-
vedmåltid hver dag, mens det ikke tælles med som et afsavn, hvis der er
andre grunde.
30
Tabel 5.1 viser andelen af personer med afsavn vedrø-
30. Af formidlingsmæssige hensyn benytter vi i tabellerne i dette og de følgende kapitler generelt
betegnelsen ”pga. økonomi” om de forskellige formuleringer, der er anvendt i spørgeskemaet
om afsavn ”af økonomiske grunde”, og fordi man ”ikke har råd”. For de specifikke formulerin-
ger henvises til kapitel 4.
99
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0102.png
rende indikatorerne om mad og dagligvarer for henholdsvis økonomisk
fattige og økonomisk ikke-fattige.
TABEL 5.1
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende mad og daglig-
varer. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
6,2
15,7
20,9
23,8
18,4
22,7
34,9
26,2
19,2
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
1,1 *
2,6 *
3,5 *
4,0 *
3,3 *
4,2 *
7,0 *
4,5 *
3,3 *
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi
Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga. økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi
Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
På de to mest basale mål for afsavn i denne dimension – om man ikke
spiser et dagligt hovedmåltid, og om man ikke spiser tre måltider om da-
gen af økonomiske grunde – er det relativt få, der ikke spiser et hoved-
måltid hver dag, mens det er flere, der har undladt at spise tre måltider
om dagen. Det er 6 pct. af de økonomisk fattige og 1 pct. blandt de ikke-
fattige, der ikke spiser et hovedmåltid hver dag, fordi de ikke har råd.
Flere svarer, at de inden for de seneste tre måneder har undladt at spise
tre måltider om dagen af økonomiske grunde: 16 pct. af de økonomisk
fattige og 3 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
På de øvrige mål i denne dimension er det generelt lidt flere, der
angiver at have oplevet afsavn. Det er 18 pct. af de økonomisk fattige,
der har undladt at købe frugt eller grøntsager af økonomiske grunde, og
23 pct., der har undladt at købe sunde og varierede fødevarer af økono-
miske grunde. Ligeledes er det 21 pct. af de økonomisk fattige, der oply-
ser, at de har undladt at købe nødvendige fødevarer af økonomiske
grunde, og 24 pct., der har undladt at købe andre nødvendige dagligvarer
af økonomiske grunde. Blandt de ikke-fattige er disse andele langt lavere
med 3-4 pct.
Samlet set er det 35 pct. af de økonomisk fattige, der har angivet
afsavn på mindst én af indikatorerne, mod kun 7 pct. blandt de økono-
misk ikke-fattige. 26 pct. af de økonomisk fattige har angivet mindst to
100
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0103.png
afsavn, og 19 pct. har mindst tre afsavn mod kun henholdsvis 5 pct. og 3
pct. blandt de ikke-fattige.
De efterfølgende tabeller 5.2-5.5 er opdelt på køn, alder, etnicitet
og familietype inden for henholdsvis gruppen af økonomisk fattige og
gruppen af ikke-fattige. I gruppen af økonomisk fattige er der samlet set
en signifikant højere andel med mindst ét afsavn relateret til mad og dag-
ligvarer blandt de økonomisk fattige mænd end blandt de økonomisk
fattige kvinder (tabel 5.2). Det er i alt 38 pct. af de økonomisk fattige
mænd, der har mindst ét af afsavnene, mod 30 pct. af de økonomisk fat-
tige kvinder. For eksempel er det 26 pct. af de økonomisk fattige mænd,
der har undladt at købe frugt og grøntsager af økonomiske grunde, mod
21 pct. af de økonomisk fattige kvinder. Forskellene på de enkelte indi-
katorer mellem de økonomisk fattige mænd og kvinder er dog ikke signi-
fikante.
TABEL 5.2
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende mad og daglig-
varer. Særskilt for mænd og kvinder blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
6,9
5,1
0,8
1,4
17,5
12,7
2,7
2,6
22,2
18,8
2,1
4,8 *
25,8
19,4
24,1
37,7
28,4
19,9
20,8
16,9
20,6
30,4 *
22,7
18,2
2,6
2,3
3,5
5,3
3,0
2,8
5,3
4,2
4,8
8,6
6,0
3,8
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi
Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga.
økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi
Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Signifikanstesten sammenligner mænd og
kvinder indbyrdes blandt henholdsvis de økonomisk fattige og ikke-fattige. N angiver det uvægtede antal personer,
mens procentandelene er baseret på vægtede beregninger.
Kilde: Surveyoplysninger.
I resten af befolkningen er der derimod en lidt højere andel med afsavn
vedrørende mad og dagligvarer blandt de ikke-fattige kvinder end blandt
de ikke-fattige mænd, med i alt 9 pct. af de ikke-fattige kvinder, der har
mindst ét afsavn i dimensionen mod 5 pct. af de ikke-fattige mænd.
Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant.
101
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0104.png
Der er en betydelig forskel mellem aldersgrupperne inden for andelen
med afsavn i forhold til mad og dagligvarer (tabel 5.3). Både blandt de
18-29-årige og de 30-59-årige er det 39 pct. af de økonomisk fattige, der
har mindst ét afsavn i dimensionen, sammenlignet med 19 pct. af de
økonomisk fattige på 60 år og derover. For eksempel er det 25 pct. af de
18-29-årige økonomisk fattige, der har undladt at spise tre måltider om
dagen af økonomiske grunde, sammenlignet med 13 pct. af de økono-
misk fattige på 60 år og derover. Ligeledes er det 22 pct. af de 18-29-
årige økonomisk fattige, der har undladt at købe nødvendige fødevarer,
mod 7 pct. af de økonomisk fattige på 60 år og derover. Af de økono-
misk fattige mellem 18 og 29 år har 23 pct. mindst tre afsavn i dimensio-
nen, sammenlignet med 20 pct. blandt de økonomisk fattige 30-59-årige
og kun 12 pct. blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover.
TABEL 5.3
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende mad og daglig-
varer. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
7,2
22,1
25,0
28,6
19,5
28,6
38,6
32,9
23,2
6,1
15,8
21,7
24,9
21,3
24,6
39,1
27,7
20,0
5,1
7,2 *
13,3 *
14,7 *
9,1 *
10,2 *
18,7 *
13,8 *
12,1 *
0,0
4,5
3,6
5,3
6,2
7,4
11,1
7,9
5,4
2,0 *
3,6
5,6
5,6
4,4
6,1
9,6
6,2
4,5
0,5
0,6
0,8
1,4
0,6 *
0,3 *
1,8 *
0,8 *
0,8 *
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid,
pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen,
pga. økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer,
pga. økonomi
Køber ikke andre nødvendige dag-
ligvarer, pga. økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga.
økonomi
Køber ikke sunde og varierede føde-
varer, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensi-
onen
Mindst to afsavn inden for dimensi-
onen
Mindst tre afsavn inden for dimensi-
onen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de ikke-fattige er andelen med afsavn inden for dimensionen også
lavest blandt dem på 60 år og derover, hvor kun 2 pct. af de ikke-fattige
har mindst ét afsavn inden for dimensionen, mens det er 11 pct. af de
102
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0105.png
ikke-fattige mellem 18 og 29 år, og 10 pct. blandt de 30-59-årige, der har
mindst ét afsavn.
Blandt de økonomisk fattige er der ikke nogen signifikant forskel
mellem danskere og indvandrere/efterkommere i andelen med afsavn
vedrørende mad og dagligvarer (tabel 5.4). Det er 35 pct. af danskerne og
36 pct. af indvandrerne, der har mindst ét afsavn i dimensionen, mens 20
pct. af de økonomisk fattige danskere og 19 pct. af de økonomisk fattige
indvandrere og efterkommere har mindst tre afsavn i dimensionen.
TABEL 5.4
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende mad og daglig-
varer. Særskilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 742)
(n = 294)
5,8
16,4
19,3
23,6
19,2
24,3
34,5
26,1
19,5
7,0
14,5
23,4
24,2
17,1
20,1
35,6
26,4
18,7
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 974)
(n = 96)
0,6
2,1
2,7
3,2
2,6
3,4
5,9
3,8
2,5
5,5
7,7
11,3
11,7
9,6
11,4
18,0 *
11,7
11,2
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga.
økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga.
økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer, pga.
økonomi
Køber ikke andre nødvendige dagligvarer,
pga. økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi
Køber ikke sunde og varierede fødevarer,
pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I den øvrige del af befolkningen er det derimod en væsentligt højere del
blandt indvandrere/efterkommere end blandt danskere, der har afsavn i
denne dimension. Det hænger sammen med, at der generelt er væsentligt
flere blandt indvandrere og efterkommere, der tilhører de lavere ind-
komstlag, selvom de ligger over den økonomiske fattigdomsgrænse. Det
er 18 pct. af de ikke-fattige indvandrere og efterkommere, der har mindst
ét afsavn i dimensionen, mod kun 6 pct. blandt danskerne. Særligt er an-
delen, der ikke spiser et hovedmåltid hver dag, fordi de ikke har råd, næ-
sten lige så høj blandt de økonomisk ikke-fattige indvandrere og efter-
103
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
kommere med 6 pct. som blandt de økonomisk fattige indvandrere og
efterkommere, hvor denne andel er 7 pct.
I forhold til husstandstype er det blandt de økonomisk fattige
enlige uden børn, at vi finder den højeste andel med afsavn vedrørende
mad og dagligvarer, idet 42 pct. i denne gruppe har mindst ét afsavn i
dimensionen (tabel 5.5). Den næsthøjeste andel er blandt de økonomisk
fattige par uden børn, hvor 29 pct. har mindst ét afsavn i dimensionen.
Blandt de økonomiske fattige husstande med børn er der en noget lavere
andel med afsavn inden for dimensionen, med 23 pct. af de økonomisk
fattige par med børn og 22 pct. af de økonomisk fattige enlige med børn,
der har mindst ét afsavn i dimensionen. Her skal der gøres opmærksom
på, at spørgsmålene om afsavn i denne del af spørgeskemaet vedrører
afsavn blandt de voksne i husstanden, mens afsavn blandt børnene af-
dækkes ved de særskilte spørgsmål om børns afsavn (kapitel 12).
Det er blandt de økonomisk fattige enlige uden børn, at der er
den højeste andel, 10 pct., der ikke får et hovedmåltid hver dag af øko-
nomiske grunde, sammenholdt med kun 1 pct. blandt økonomisk fattige
par uden børn og 2 pct. blandt både økonomisk fattige par og enlige med
børn. Ligeledes er det blandt de økonomisk fattige enlige uden børn, at
vi finder den højeste andel, der ikke har fået tre hovedmåltider hver dag
af økonomiske grunde, med 28 pct. af de økonomisk fattige enlige uden
børn, efterfulgt af 15 pct. af de økonomisk fattige enlige med børn.
Blandt de økonomisk fattige par, henholdsvis uden børn og med børn, er
de tilsvarende andele henholdsvis 10 pct. og 11 pct.
I den øvrige befolkning er det derimod blandt de enlige med
børn, at vi finder den højeste andel med afsavn vedrørende mad og dag-
ligvarer, med 16 pct., der har mindst ét afsavn i denne dimension, sam-
menholdt med 9 pct. blandt de ikke-fattige enlige uden børn, 5 pct.
blandt ikke-fattige par med børn og 4 pct. af ikke-fattige par uden børn.
Den højere andel med afsavn blandt de ikke-fattige enlige med børn
hænger sammen med, at der i gruppen af enlige med børn generelt er en
højere andel med relativt lave indkomster end i de øvrige husstandstyper.
104
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0107.png
TABEL 5.5
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende mad og dagligvarer. Særskilt for husstandstyper blandt økonomisk fattige
og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi
Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga. økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi
Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
0,8
2,0
4,7
9,6
10,0
11,0
18,9
15,5
16,0
11,6
16,7
14,2
29,0
23,4
21,2
15,3
11,9
11,3
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
9,4 *
2,4
21,2 *
9,2
27,6 *
14,6
29,0
15,8
22,6
9,6
28,2 *
14,9
42,0 *
22,4
32,3
18,0
24,4 *
14,0
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
0,0
0,3
1,7 *
4,7
0,5
1,0
4,6 *
6,1
1,8
2,1
4,6
8,8
3,0
2,2
4,5
11,2
1,5
2,1
3,9
11,3 *
2,2
3,4
4,4
13,6 *
3,5
5,0
9,1 *
16,4 *
2,2
2,6
6,2 *
11,6 *
1,8
1,8
4,3
9,0
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
105
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0108.png
BEKLÆDNING OG FODTØJ
Der er kun en lille andel blandt både de økonomisk fattige og økonomisk
ikke-fattige, der angiver afsavn på de to mest basale mål for afsavn ved-
rørende beklædning og fodtøj – om man har passende overtøj, og om
man har mindst to par sko (tabel 5.6). Det er således kun 5 pct. af de
økonomisk fattige, der angiver, at de ikke har passende overtøj (herunder
varmt vintertøj), og 4 pct., der ikke har mindst to par sko. I resten af be-
folkningen er disse andele kun henholdsvis 1 pct. og �½ pct.
TABEL 5.6
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende beklædning og
fodtøj. Særskilt for afsavnsindikatorer og for økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
4,7
4,4
26,7
27,1
31,7
41,7
28,7
17,7
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
1,2 *
0,4 *
5,4 *
5,6 *
7,5 *
11,2 *
5,4 *
2,6 *
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, pga. økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga. økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller fodtøj, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Derimod er der en betydeligt højere andel på 27 pct. af de økonomisk
fattige, der angiver, at de har måttet gå i genbrugstøj eller aflagt tøj, fordi
de ikke har haft råd til at købe nyt, og ligeledes 27 pct. af de økonomisk
fattige, der angiver, at de har måttet gå i tøj eller sko, der var slidt op eller
gået i stykker, fordi de ikke havde råd til at købe nyt. Endelig er der 32
pct. af de økonomisk fattige, der har undladt at købe nødvendigt tøj eller
fodtøj af økonomiske grunde. Blandt de økonomisk ikke-fattige gælder
det henholdsvis 5, 6 og 8 pct. for disse tre mål.
I alt er der 42 pct. af de økonomisk fattige, der har mindst ét af
de fem afsavn vedrørende beklædning og fodtøj, mens det gælder 11 pct.
106
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0109.png
af de økonomisk ikke-fattige. 29 pct. af de fattige har mindst to af disse
afsavn, sammenholdt med kun 5 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Der er ikke nogen systematisk forskel på de økonomisk fattige
mænd og kvinder i andelen med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj
(tabel 5.7)For eksempel har 7 pct. af de økonomisk fattige kvinder ikke
passende overtøj mod 3 pct. af de økonomisk fattige mænd, mens om-
vendt 29 pct. af de økonomisk fattige mænd har måttet gå i tøj og sko,
der var slidt op eller gået i stykker, mod 24 pct. af de økonomisk fattige
kvinder. I alt 43 pct. af de økonomisk fattige mænd og 40 pct. af de øko-
nomisk fattige kvinder har mindst ét afsavn på de fem indikatorer, og
forskellen er ikke statistisk signifikant. I resten af befolkningen er der
derimod lidt flere kvinder – 13 pct. – der har mindst ét afsavn i denne
dimension, mod 9 pct. blandt mænd, men heller ikke denne forskel er
statistisk signifikant.
TABEL 5.7
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende beklædning og
fodtøj. Særskilt for køn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
3,3
4,7
25,5
29,4
32,8
42,5
29,9
17,9
6,8
3,9
28,6
23,5
30,0
40,3
26,8
17,2
0,9
0,0
3,1
5,0
7,0
9,1
4,9
1,8
1,5
0,7
7,7 *
6,2
8,0
13,3
5,9
3,4
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, pga.
økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga. økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller fodtøj, pga. øko-
nomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Den højeste andel med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj finder vi
blandt de økonomisk fattige unge mellem 18 og 29 år, hvor 49 pct. har
mindst ét afsavn i denne dimension. Blandt de økonomisk fattige 30-59-
årige er andelen 45 pct., mens andelen blandt de økonomisk fattige på 60
år og derover er 25 pct. og dermed væsentligt lavere.
107
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0110.png
TABEL 5.8
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende beklædning og
fodtøj. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år
60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
7,7
6,7
26,9
38,7
41,0
48,9
38,5
21,6
5,0
4,4
30,0
27,7 *
33,8
44,6
30,3
20,1
0,0 *
1,5 *
17,4
11,0 *
14,3 *
24,6 *
11,9 *
6,2 *
2,6
1,1
3,5
7,6
9,7
12,8
6,7
3,9
1,7
0,4
8,6 *
8,4
10,9
15,9
8,2
4,3
0,0
0,0
2,4
1,3*
2,3 *
4,7*
1,3*
0,0 *
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herun-
der varmt vintertøj, pga. øko-
nomi
Har ikke mindst to par sko, pga.
økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres
aflagte tøj, pga. økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga.
økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller
fodtøj, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimen-
sionen
Mindst to afsavn inden for dimen-
sionen
Mindst tre afsavn inden for di-
mensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 5.9
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende beklædning og
fodtøj. Særskilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 742)
(n = 294)
4,7
3,6
26,3
29,2
33,7
41,6
30,7
19,3
4,6
5,6
27,2
23,7
28,4
41,8
25,4
14,9
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 974)
(n = 96)
1,2
0,4
4,4
4,8
6,3
9,3
4,6
2,3
1,0
0,0
15,7 *
13,4
18,9 *
29,7 *
13,2
6,1
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herunder varmt
vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres aflagte tøj,
pga. økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga. økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller fodtøj, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
108
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Det er 8 pct. af de økonomisk fattige unge mellem 18 og 29 år, der ikke
har passende overtøj, og 7 pct., der ikke har mindst to par sko. 39 pct. af
de økonomisk fattige unge har måttet gå i tøj eller sko, der var slidt op
eller gået i stykker, af økonomiske grunde, og 41 pct. af de økonomisk
fattige unge har måttet undlade at købe nødvendigt tøj eller fodtøj af
økonomiske grunde.
Der er ikke nogen væsentlige forskelle mellem økonomisk fattige
danskere og økonomisk fattige indvandrere/efterkommere i andelen
med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj (tabel 5.9). 42 pct. i begge
grupper har mindst ét afsavn i denne dimension. I den øvrige befolkning
er andelen med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj væsentligt høje-
re blandt indvandrere og efterkommere, hvor 30 pct. af de ikke-fattige
indvandrere og efterkommere har mindst ét afsavn i denne dimension,
sammenholdt med kun 9 pct. af de ikke-fattige danskere. Denne forskel
kan ses på baggrund af de generelle indkomstforskelle mellem danskere
og indvandrere i befolkningen som helhed.
Sammenligner vi de forskellige husstandstyper, er den højeste
andel med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj blandt økonomisk
fattige enlige uden børn (tabel 5.10). I alt 48 pct. af de økonomisk fattige
enlige uden børn har mindst ét afsavn i denne dimension, mens den
næsthøjeste andel findes blandt økonomisk fattige par uden børn, hvor
44 pct. angiver mindst ét afsavn. I husstande med økonomisk fattige par
med børn har 28 pct. mindst ét afsavn, mens det i husstande med øko-
nomisk fattige enlige med børn er 27 pct., der rapporterer mindst ét af-
savn.
Blandt de økonomisk ikke-fattige husstande er det derimod
blandt de enlige med børn, at vi finder den højeste andel med afsavn
med 21 pct., der har mindst ét afsavn, mens den næsthøjeste andel er
blandt de enlige uden børn med 15 pct.
109
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0112.png
110
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
0,0
5,7 *
0,9
2,6
31,0
22,9
22,5
16,1
28,7
19,0
43,5
28,4 *
26,4
18,0
13,1
12,3
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
5,5 *
3,6 *
6,1 *
2,1
28,1
19,4
33,0
20,0
37,8
24,6
48,0
27,3 *
34,0
21,1
20,6
16,8
TABEL 5.10
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige
og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, pga. økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga. økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller fodtøj, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
1,6
0,6
0,9
3,6
0,6
0,0
0,0
2,2
1,8
5,8 *
6,4*
14,2 *
2,5
4,7
7,1*
13,7 *
3,7
6,6
9,7*
15,0 *
5,9
9,5
14,8*
20,6 *
2,5
5,2
6,4*
13,3 *
1,2
2,5
2,5
10,4 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0113.png
BOLIG
I tabel 5.11 er opgjort, hvilken boligtype de økonomisk fattige og ikke-
fattige bor i. Langt hovedparten af de interviewede økonomisk fattige
bor i lejeboliger, heraf størstedelen – 44 pct. – i en almen lejebolig, og 20
pct. i en privat lejebolig. 20 pct. af de økonomisk fattige bor i en ejerbo-
lig, mens 8 pct. bor i andelsbolig. Der er endvidere 4 pct. af de økono-
misk fattige, der bor på et lejet værelse. Blandt de interviewede ikke-
fattige bor flertallet – 59 pct. – i en ejerbolig og 8 pct. i andelsbolig. 19
pct. af de ikke-fattige bor i en almen lejebolig og 10 pct. i en privat leje-
bolig.
TABEL 5.11
Respondenterne, fordelt efter boligtype. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
19,8
7,9
44,0
19,5
0,7
4,1
0,9
0,3
2,9
100,0
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
59,3
7,6
19,4
10,4
0,5
1,0
0,3
0,7
0,7
100,0
Boligtyper:
Ejerbolig
Andelsbolig
Almen lejebolig
Privat lejebolig (uden tidsbegrænsning)
Til fremleje (med tidsbegrænsning)
Lejet værelse
Beskyttet bolig
Plejehjem el. lign.
Andet
I alt
Anm.: P = 0,000.
Kilde: Surveyoplysninger.
Spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet har en bolig, indgår ikke
blandt afsavnsindikatorerne, selv om det naturligvis er det mest basale
afsavn vedrørende boligsituationen. Det skyldes, som nævnt i kapitel 4,
metodiske forhold, da det generelt kan forventes at være vanskeligt at
opnå interview med personer uden bolig i en spørgeskemaundersøgelse,
hvorved denne indikator ikke ville give et retvisende billede af omfanget
af hjemløshed i befolkningen.
31
I kategorien ”andet” i tabel 5.11 indgår
31. For omfanget af hjemløshed i Danmark henvises til den nationale kortlægning af hjemløshed,
der er foretaget hvert andet år siden 2007, baseret på en optælling i uge 6. For kortlægningen i
111
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0114.png
en gruppe på i alt fire respondenter blandt de økonomisk fattige, der har
oplyst, at de ikke har nogen bolig, mens der blandt de interviewede øko-
nomisk ikke-fattige ikke er respondenter, der har oplyst at være uden
bolig.
I boligdimensionen indgår i alt ni afsavnsindikatorer. Andelen
med afsavn blandt de økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige er
opgjort i tabel 5.12. De to mest basale afsavnsmål i boligdimensionen er,
at der ikke er henholdsvis toilet og bad i boligen. Det opgøres også som
et afsavn, hvis der kun er adgang til et toilet uden for selve boligen, fx på
en gang eller bagtrappe. Det samme gælder, hvis der kun er adgang til
bad uden for selve boligen, fx i kælderen. Det er en meget lille gruppe,
der ikke har toilet i boligen, med 1,6 pct. blandt de økonomisk fattige og
0,4 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. En lidt større andel på 5 pct. af
de økonomisk fattige og 2 pct. af de ikke-fattige har ikke bad i boligen.
TABEL 5.12
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende bolig. Særskilt
for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
Økonomisk
ikke-
fattige
fattige
(n = 1.036) (n = 1.070)
1,6
0,4 *
4,9
1,9 *
8,3
3,4 *
6,1
0,5 *
15,6
1,9 *
13,0
2,3 *
9,3
3,2 *
13,5
7,6 *
22,3
12,5 *
50,3
23,8 *
24,8
7,0 *
10,4
1,7 *
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet boligen pga. en udsættelse, tvangsauktion eller lignende
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til tiden, pga. økonomi
Ikke betalt el, vand, varme eller gas til tiden, pga. økonomi
Ikke opvarmet boligen tilstrækkeligt, pga. økonomi
Fugt eller svamp i boligen
Træk eller kulde i boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Surveyoplysninger.
Kilde: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Det er også udtryk for afsavn i boligdimensionen, hvis man bor i en
overbefolket bolig. Det er boliger, hvor der i gennemsnit bor mere end
én person pr. rum (stuer/værelser). Alle personer på 11 år og derover
tæller med vægten 1, mens børn på 10 år og derunder tæller med vægten
2015, se Benjaminsen & Lauritzen, 2015. Der henvises endvidere til Ankestyrelsens Statistik over
brugere af § 110-boformer for hjemløse borgere (Ankestyrelsen, 2015).
112
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
0,5 i beregningen af antallet af personer i husstanden. Det er i alt 8 pct. af
de økonomisk fattige, der bor i en overbefolket bolig, mod 3 pct. af de
ikke-fattige (tabel 5.12).
Indikatoren for at have mistet en bolig pga. en udsættelse,
tvangsauktion eller lignende giver et mål for en betydelig ustabilitet i bo-
ligsituationen. Det er 6 pct. af de økonomisk fattige, der angiver, at de
inden for de sidste tre år har mistet en bolig pga. en udsættelse, en
tvangsauktion eller lignende, mens det kun gælder 0,5 pct. af de ikke-
fattige.
16 pct. af de økonomisk fattige har undladt at betale boligudgif-
ten til tiden mod kun 2 pct. af de ikke-fattige. 13 pct. af de økonomisk
fattige har undladt at betale udgifter som el, gas, vand og varme til tiden,
mod ligeledes kun 2 pct. af de ikke-fattige, mens 9 pct. af de økonomisk
fattige af økonomiske grunde har undladt at opvarme boligen tilstrække-
ligt, mod 3 pct. af de ikke-fattige.
Det er 14 pct. af de økonomisk fattige og 8 pct. af de ikke-fattige,
der har problemer med fugt eller svamp i boligen, mens det er 22 pct. af
de økonomisk fattige og 13 pct. af de ikke-fattige, der har problemer
med træk og kulde i boligen. For disse to indikatorer er der ikke en lige
så markant forskel mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige, som på
de fleste øvrige indikatorer, hvilket kan være udtryk for, at en vis del af
boligmassen generelt har sådanne mangler.
Det forhold, at der også er en del af de ikke-fattige personer, der
er registreret med fugt, svamp, træk eller kulde i boligen, er medvirkende
til, at andelen, der er registreret med mindst ét afsavn i boligdimensionen,
ikke blot er relativt høj blandt de økonomisk fattige – med 56 pct. – men
også er det blandt de ikke-fattige, hvor det er 25 pct., der har mindst ét
afsavn i denne dimension. Afgrænses derimod gruppen, der har mindst
tre afsavn i dimensionen, er det 15 pct. blandt de økonomisk fattige,
mod kun 3 pct. blandt de ikke-fattige.
Ud over de egentlige afsavnsspørgsmål i boligdimensionen har vi
også spurgt til den generelle tilfredshed med boligen (ikke vist) og en
række andre spørgsmål om boligen og lokalområdet. Det er 9 pct. af de
økonomisk fattige, der er ”utilfredse” eller ”meget utilfredse” med boli-
gen, mod kun 3 pct. blandt de ikke-fattige. 24 pct. af de økonomisk fatti-
ge angiver at have for lidt plads i boligen, sammenlignet med 10 pct. af
de økonomisk ikke-fattige. 10 pct. af de økonomisk fattige oplever, at
boligen er for mørk pga. for lidt dagslys i boligen, sammenlignet med 4
113
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0116.png
pct. af de økonomisk ikke-fattige. 13 pct. af de økonomisk fattige oplever
problemer med støj fra naboer, og 17 pct. oplever støj udefra (fx trafik,
industri eller lignende), sammenlignet med henholdsvis 9 pct. og 10 pct.
af de økonomisk ikke-fattige (ikke vist). Vi har også spurgt, om personen
oplever problemer med hærværk, vold eller kriminalitet i nabolaget, hvil-
ket 13 pct. af de økonomisk fattige svarer er tilfældet – hvilket dog kun
er lidt flere end blandt de ikke-fattige, hvor denne andel er 10 pct. (ikke
vist). Endelig har vi spurgt til, om respondenterne har vanskelig adgang
til henholdsvis praktiserende læge, indkøb af dagligvarer og offentlig
transport, men for disse spørgsmål er der ikke signifikante forskelle mel-
lem de økonomisk fattige og ikke-fattige (ikke vist).
Ser vi på de egentlige afsavnsindikatorer i boligdimensionen, er
der ikke væsentlige forskelle på mænd og kvinders afsavn med 15 pct.,
der har mindst tre afsavn i denne dimension, blandt både økonomisk
fattige mænd og kvinder (tabel 5.13), og der er ikke statistisk signifikante
forskelle mellem de økonomisk fattige mænd og kvinder på de enkelte
indikatorer.
TABEL 5.13
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende bolig. Særskilt
for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 578) (n = 454) (n = 513) (n = 557)
2,0
1,0
0,4
0,3
4,4
5,7
1,8
1,9
6,5
11,1
2,8
4,0
6,9
16,9
13,5
7,7
12,7
20,9
48,3
24,5
9,8
4,8
13,5
12,4
11,7
14,7
24,4
53,5
25,3
11,3
0,0
2,6
3,0
2,8
8,5
11,0
24,9
6,0
1,2
1,0 *
1,3
1,7
3,5
6,8
13,9
22,9
8,0
2,2
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet boligen pga. en udsættelse, tvangsaukti-
on eller lignende
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til
tiden, pga. økonomi
Ikke betalt el, vand, varme eller gas til tiden,
pga. økonomi
Ikke opvarmet boligen tilstrækkeligt, pga. øko-
nomi
Fugt eller svamp i boligen
Træk eller kulde i boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk fattige er der flere blandt de unge og midaldrende
med afsavn i boligdimensionen, end der er blandt de ældre (tabel 5.14).
114
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0117.png
13 pct. af de 18-29-årige og 12 pct. af de 30-59-årige har mindst tre af-
savn i boligdimensionen, mod kun 3 pct. af de økonomisk fattige på 60
år og derover. Det er 8 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige og 6 pct.
af de økonomisk fattige 18-29-årige, der har mistet en bolig pga. udsæt-
telse eller tvangsauktion, mens det samme kun gælder 1 pct. af de øko-
nomisk fattige på 60 år og derover. Det er 21 pct. af de økonomisk fatti-
ge 18-29-årige og 16 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige, der har
undladt at betale boligudgiften af økonomiske grunde, mens dette kun
gælder 10 pct. af de økonomisk fattige på 60 år og derover.
TABEL 5.14
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende bolig. Særskilt
for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år
60+ år 18-29 år 30-59 år
60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
0,5
2,1 *
1,5
0,0
0,3
0,7
3,1
4,4
8,4
1,8
1,1
2,7
9,5
9,9
2,3 *
2,7
6,4 *
0,0 *
8,0
15,6
14,9
8,3 *
13,5
23,1
51,6
27,3
12,2
1,2 *
9,9 *
7,1
4,3 *
10,0
12,4 *
36,8 *
14,7 *
2,5 *
0,0
5,7
3,2
6,7
14,6
19,7
35,3
12,3
2,8
0,7 *
1,9
4,0
3,3
9,0
14,3
28,5
9,2
2,3
0,5 *
0,4 *
0,0
1,3 *
2,6 *
6,9 *
12,7 *
1,8 *
0,5
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet boligen pga. en udsættelse,
tvangsauktion eller lignende
5,8
Ikke betalt boligudgift (husleje,
termin osv.) til tiden, pga. øko-
nomi
20,7
Ikke betalt el, vand, varme eller
gas til tiden, pga. økonomi
13,9
Ikke opvarmet boligen tilstrække-
ligt, pga. økonomi
15,4
Fugt eller svamp i boligen
16,2
Træk eller kulde i boligen
28,4
Mindst ét afsavn inden for dimen-
sionen
58,3
Mindst to afsavn inden for dimen-
sionen
27,5
Mindst tre afsavn inden for di-
mensionen
12,8
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk fattige er det 55 pct. af indvandrere og efterkom-
mere, der har mindst ét afsavn i boligdimensionen, mens det er 47 pct.
blandt de økonomisk fattige danskere (tabel 5.15). 13 pct. af de økono-
misk fattige indvandrere har mindst tre af afsavnene, mens dette gælder 9
pct. blandt de økonomisk fattige danskere. Forskellene er dog ikke stati-
stisk signifikante.
115
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0118.png
Blandt de økonomisk ikke-fattige er der derimod en markant og
signifikant forskel mellem danskere og indvandrere/efterkommere, idet
39 pct. af indvandrere og efterkommere har mindst ét afsavn i boligdi-
mensionen mod 22 pct. blandt danskere.
En særligt iøjnefaldende forskel er, at andelen, der bor i en over-
befolket bolig, er væsentligt højere blandt indvandrere og efterkommere
end blandt danskere. Denne forskel er statistisk signifikant, både blandt
de økonomisk fattige og de økonomisk ikke-fattige. Det er 15 pct. af de
økonomisk fattige indvandrere og efterkommere, der bor i en overbefol-
ket bolig, mens det kun er 4 pct. blandt de økonomisk fattige danskere.
Blandt de økonomisk ikke-fattige er de tilsvarende tal henholdsvis 13 pct.
og 2 pct.
TABEL 5.15
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende bolig. Særskilt
for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
og efter- Dansk her-
og efter-
komst kommere
komst
kommere
(n = 742)
(n = 294)
(n = 974)
(n = 96)
1,5
1,8
0,2
1,8
3,9
6,6
1,5
5,4
4,2
15,0 *
2,4
12,5 *
6,9
13,6
12,6
8,6
12,8
22,8
47,4
23,1
8,8
4,8
19,2
13,8
10,4
14,4
21,4
55,0
27,6
13,0
0,6
2,1
2,0
2,9
7,6
11,8
22,3
6,5
1,3
0,0 *
0,0 *
5,0
5,6
8,1
19,2
39,1 *
12,5
5,8
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet boligen pga. en udsættelse, tvangs-
auktion eller lignende
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.)
til tiden, pga. økonomi
Ikke betalt el, vand, varme eller gas til ti-
den, pga. økonomi
Ikke opvarmet boligen tilstrækkeligt, pga.
økonomi
Fugt eller svamp i boligen
Træk eller kulde i boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til husstandstype er det 30 pct. af de økonomisk fattige hus-
stande af par med børn, der bor i en overbefolket bolig, mens det samme
gælder 27 pct. af de enlige med børn. Denne andel er 0 pct., både i hus-
stande med par og husstande med enlige uden hjemmeboende børn. Det
er særligt udtryk for, at en enlig, der bor i en etværelses lejlighed eller på
116
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
et værelse, og et par, der bor i en toværelses lejlighed, ud fra definitionen
ikke bor i en overbefolket bolig. Der er en signifikant højere andel blandt
enlige, der af økonomiske årsager ikke har betalt boligudgifterne til tiden,
på 18 pct. blandt enlige, både med og uden børn, end blandt par uden
børn, hvor andelen kun er 7 pct. Samlet set er der dog ikke signifikante
forskelle mellem husstandstyperne, hvad angår andelen der har mindst ét
eller flere afsavn i boligdimensionen.
117
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0120.png
118
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
0,0
0,6
1,7
2,3
0,0
29,5 *
2,0
3,6
7,2
15,1
14,0
12,7
10,2
8,9
13,8
15,2
26,0
20,5
46,6
55,2
18,4
25,5
5,2
15,2 *
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
2,4 *
1,2
6,7 *
3,9
0,0
27,1 *
7,7 *
7,1
17,5 *
17,8 *
13,0
12,4
10,2
2,6
12,8
13,2
22,3
20,6
49,0
53,6
25,4
28,8
10,1
8,9
TABEL 5.16
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende bolig. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet boligen pga. en udsættelse, tvangsauktion eller lignende
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til tiden, pga. økonomi
Ikke betalt el, vand, varme eller gas til tiden, pga. økonomi
Ikke opvarmet boligen tilstrækkeligt, pga. økonomi
Fugt eller svamp i boligen
Træk eller kulde i boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
0,0
0,3
0,7
0,0
0,0
1,5
3,3 *
2,6
0,0
12,8 *
0,0
6,6 *
0,0
0,5
0,7
1,4
0,8
0,9
3,5 *
2,2
1,3
2,1
1,4
15,3 *
1,4
0,8
4,9*
8,8 *
6,5
10,8
7,3
4,0
8,2
13,6 *
14,3 *
17,8 *
14,0
29,6 *
25,8 *
37,1 *
3,6
10,9 *
6,6
11,7 *
0,3
2,0
2,2
3,9
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0121.png
INDBO
Det er meget få – også blandt de økonomisk fattige – der mangler de
mest basale møbler og hårde hvidevarer (tabel 5.17). Kun 1 pct. af de
økonomisk fattige svarer, at de af økonomiske grunde ikke har en seng,
eller at de ikke har en sofa, mens 3 pct. ikke har et spisebord med stole.
Det er kun 1 pct. af de økonomisk fattige, der ikke har et køleskab, der
fungerer, mens 3 pct. ikke har en fryser, der fungerer. Lidt flere, 6 pct., af
de økonomisk fattige har ikke en vaskemaskine eller har ikke adgang til
en vaskemaskine. De mest basale behov for møbler og hårde hvidevarer
er således stort set opfyldt i de økonomisk fattige husstande. Det skal
tages i betragtning, at en betydelig del af de fattige husstande bor i alme-
ne boliger, hvor hvidevarer som køleskab og fryser ofte er en del af boli-
gens standardudstyr, ligesom der ofte er adgang til vaskeri i ejendommen
eller bebyggelsen. Blandt de ikke-fattige er der praktisk talt ingen, der
angiver afsavn af økonomiske grunde for disse indikatorer.
TABEL 5.17
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende møbler og hvi-
devarer. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
0,8
2,5
1,0
2,9
1,3
5,6
28,5
21,3
31,2
46,5
28,8
14,1
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
0,2
0,2 *
0,3
0,4 *
0,3 *
2,1 *
7,6 *
6,4 *
9,5 *
16,0 *
7,1 *
3,1 *
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr i hjemmet, pga. økonomi
Ikke foretaget reparationer i boligen, pga. økonomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Afsavnene i dimensionen viser sig i stedet ved ikke at have råd til at fore-
tage reparationer i boligen eller af udstyr, der er gået i stykker, eller ved
ikke at have råd til at udskifte slidte møbler. Det er således 31 pct. af de
119
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0122.png
økonomisk fattige, der af økonomiske grunde har måttet undlade at ud-
skifte slidte møbler, 29 pct., der har undladt at reparere eller erstatte ud-
styr i hjemmet, der var gået i stykker, og 21 pct., der har undladt at fore-
tage reparationer i hjemmet af økonomiske grunde. Blandt de økono-
misk ikke-fattige er andelene, der angiver disse afsavn, væsentligt lavere
med henholdsvis 10 pct., 8 pct. og 6 pct. på disse tre indikatorer.
Det er i alt 47 pct. af de økonomisk fattige husstande, der har
angivet mindst ét af de ni afsavn, der indgår i dimensionen, sammenlig-
net med 16 pct. i resten af befolkningen. Ser vi på andelene af respon-
denter, der har mindst tre af de ni afsavn, er de dog væsentligt lavere,
med 14 pct. blandt de økonomisk fattige og 3 pct. blandt de ikke-fattige.
Blandt de økonomisk fattige er der ingen væsentlig forskel mel-
lem mænd og kvinder i andelen med afsavn vedrørende indbo og hvide-
varer (tabel 5.18). I den øvrige befolkning er der imidlertid en tendens til,
at en lidt højere andel blandt kvinder end blandt mænd svarer, at de af
økonomiske grunde har måttet undlade at foretage reparationer eller at
udskifte slidte møbler.
TABEL 5.18
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende møbler og hvi-
devarer. Særskilt for mænd og kvinder blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 578) (n = 454) (n = 513) (n = 557)
0,9
0,5
0,0
0,3
3,0
1,8
0,0
0,4
0,5
1,8
0,0
0,6
3,1
2,5
0,4
0,4
1,9
0,3 *
0,4
0,3
6,0
5,1
2,2
2,0
29,2
20,0
32,4
47,8
29,8
13,6
27,3
23,4
29,3
44,4
27,2
15,0
5,6
4,5
6,7
13,2
5,3
1,2
9,5 *
8,3 *
12,2 *
18,7 *
8,9 *
5,0 *
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr i hjemmet,
pga. økonomi
Ikke foretaget reparationer i boligen, pga. øko-
nomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Derimod er der forskelle mellem aldersgrupperne i andelen med afsavn,
hvor der, lige som for de fleste øvrige indikatorer, er en højere andel med
120
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0123.png
afsavn blandt de økonomisk fattige unge, end der er blandt de ældre (ta-
bel 5.19). Når det gælder denne gruppe af afsavn, er det dog blandt de
økonomisk fattige 30-59-årige, at der samlet set er den højeste andel med
mindst tre afsavn i dimensionen, med 17 pct., mens denne andel er 12
pct. blandt de økonomisk fattige unge og 8 pct. blandt de økonomisk
fattige ældre. Også i resten af befolkningen er det i midtergruppen af 30-
59-årige, at vi finder den højeste andel med mindst tre afsavn i denne
dimension, med 5 pct. mod kun 2 pct. blandt de unge og under 1 pct.
blandt de ældre.
TABEL 5.19
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende møbler og hvi-
devarer. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153)
2,3
0,4
0,0
4,3
2,2
1,1 *
1,2
0,9
1,0
4,2
1,3
5,9
32,3
15,6
33,2
49,3
31,7
12,4
2,6
1,8
5,1
29,8
25,5 *
34,7
48,1
31,5
17,2
2,0
0,0
7,0
20,1 *
16,9
19,0 *
38,4
17,6 *
8,0
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 164) (n = 588) (n = 318)
0,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,6
0,0
0,6
0,0
0,0
0,0
2,5
7,6
3,9
8,7
16,3
4,9
2,3
0,8
0,7
1,4
11,8
10,0 *
15,7 *
22,6
11,7 *
5,2
0,0
0,0
2,7
2,3 *
3,3
2,3 *
7,7 *
2,6
0,9
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga.
økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr
i hjemmet, pga. økonomi
Ikke foretaget reparationer i boligen,
pga. økonomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst tre afsavn inden for dimensi-
onen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er cirka samme andel på 47 pct. blandt de økonomisk fattige danske-
re og 46 pct. blandt de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere,
der samlet set har mindst ét afsavn i dimensionen (tabel 5.20). Den ene-
ste signifikante forskel på de enkelte indikatorer er en lidt højere andel på
5 pct. blandt de økonomisk fattige indvandrere, der af økonomiske
grunde ikke har et spisebord med stole, mod kun 2 pct. af de økonomisk
fattige danskere.
121
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0124.png
I resten af befolkningen, det vil sige blandt de ikke-fattige, er der,
som i forbindelse med de fleste øvrige afsavnsindikatorer, en højere an-
del med afsavn blandt indvandrere og efterkommere end blandt danske-
re, hvilket kan tilskrives den generelt lavere gennemsnitsindkomst blandt
indvandrere og efterkommere. Det er således 32 pct. af de ikke-fattige
indvandrere og efterkommere, der har mindst ét afsavn i dimensionen,
mod 14 pct. blandt de ikke-fattige danskere.
TABEL 5.20
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende møbler og hvi-
devarer. Særskilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Dansk Indvandrere
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
0,8
0,8
0,2
0,0
2,2
3,1
0,0
2,2
0,9
1,3
0,3
0,0
1,6
4,9 *
0,2
1,9
1,4
1,1
0,2
1,9
4,6
7,4
2,0
3,2
28,9
21,9
32,4
46,9
28,8
13,9
27,8
20,4
29,2
45,7
28,8
14,5
6,7
6,1
8,8
14,3
6,6
2,8
15,6
9,5
16,8
32,3 *
12,8
6,0
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr i hjemmet,
pga. økonomi
Ikke foretaget reparationer i boligen, pga. øko-
nomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Andelen med afsavn på de seks indikatorer for specifikke møbler og hvi-
devarer er lav i alle husstandstyperne, også blandt de økonomisk fattige
(tabel 5.21). De få, der melder om afsavn på disse indikatorer, er primært
at finde blandt de økonomisk fattige enlige uden børn, hvor 4 pct. ikke
har en fryser, der fungerer, og 4 pct. af økonomiske grunde ikke har et
spisebord med stole. Der er også 8 pct. i denne gruppe, der ikke har ad-
gang til en vaskemaskine. Ligeledes er det i gruppen af økonomisk fattige
enlige uden børn, at flest – 34 pct. – ikke har haft råd til at udskifte slidte
møbler, mens denne andel blandt de økonomisk fattige er lavest blandt
de enlige med børn med 23 pct.
122
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Det er også blandt de økonomisk fattige enlige uden børn, at vi
samlet set finder den højeste andel med mindst ét afsavn i dimensionen,
med 52 pct., og ligeledes den højeste andel med mindst tre afsavn, med
16 pct. En næsten lige så høj andel med mindst tre afsavn i dimensionen
finder vi dog blandt de økonomisk fattige enlige med børn med 15 pct.,
mens denne andel blandt de økonomisk fattige er lavest blandt par uden
børn med kun 5 pct.
I den øvrige befolkning er det imidlertid blandt de ikke-fattige
enlige med hjemmeboende børn, at der er den højeste andel med mindst
tre afsavn i dimensionen, med 13 pct. mod kun 3 pct. blandt de ikke-
fattige enlige uden børn, 3 pct. blandt ikke-fattige par med børn, og kun
1 pct. blandt ikke-fattige par uden børn.
123
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0126.png
124
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
0,0
0,4
0,0
0,8
0,0
0,4
0,9
0,6
0,0
0,0
1,4
1,4
18,6
26,9
13,1
23,2 *
29,7
27,4
39,8
40,0
18,6
25,7
5,2
12,8 *
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
1,2
0,0
3,9 *
1,2
1,6 *
0,0
4,3 *
1,8
2,2 *
0,0
8,4 *
3,2
31,5 *
27,0
22,4 *
22,6
34,1
22,5
51,9
34,8
32,4 *
26,8
16,5 *
14,5 *
TABEL 5.21
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende møbler og hvidevarer. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige
og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr i hjemmet, pga. økonomi
Ikke foretaget reparationer i boligen, pga. økonomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
0,0
0,0
0,4
0,0
0,0
0,0
0,5
0,0
0,0
0,0
0,5
1,4
0,0
0,0
0,9
0,0
0,0
0,0
0,8
0,0
0,9
0,0
4,2 *
2,2
3,4
9,0 *
6,7 *
25,5 *
2,6
7,9 *
7,2 *
14,4 *
5,2
10,8 *
8,8
27,9 *
8,3
18,1 *
17,3*
34,7 *
2,8
6,9 *
7,9*
22,6 *
0,9
2,8
3,3 *
12,6 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0127.png
TRANSPORT
I transport-dimensionen indgår der indikatorer for, om man har undladt
at tage offentlig transport, fordi man ikke har råd, og om man ikke har
en cykel eller en bil af økonomiske grunde (tabel 5.22). Det er 20 pct. af
de økonomisk fattige, der har ladet være med at tage offentlig transport
af økonomiske grunde, mens 11 pct. oplyser, at de ikke har en cykel af
økonomiske grunde. I den øvrige befolkning er det kun henholdsvis 4
pct. og 2 pct.
TABEL 5.22
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende transport. Sær-
skilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
19,5
11,3
29,9
40,2
15,2
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
3,9 *
2,4 *
7,7 *
10,6 *
2,9 *
Indikatorer:
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
En forholdsvis høj andel på 30 pct. af de økonomisk fattige har ikke en
bil af økonomiske grunde, og i resten af befolkningen gælder dette 8 pct.
Vi har også spurgt, om man bor et sted, hvor det er nødvendigt at have
en bil, fx til at komme på arbejde eller til andre aktiviteter. Det er kun
samlet set 4 pct. af de økonomisk fattige og 1 pct. af de ikke-fattige, der
oplyser, at de bor et sted, hvor det er nødvendigt at have en bil, men som
samtidig ikke har en bil af økonomiske grunde (ikke vist). Af dem, som
oplyser, at de bor et sted, hvor det er nødvendigt at have en bil, er det 12
pct. af de økonomisk fattige og 3 pct. af de ikke-fattige, der ikke har en
bil (ikke vist).
Den forholdsvis høje andel, der ikke har en bil af økonomiske
grunde, betyder, at det samlet set er en høj andel på 40 pct. af de øko-
nomisk fattige, der har mindst ét af de tre afsavn i dimensionen, mens
det er 15 pct., der har mindst to afsavn. Set i forhold til spørgsmålet om,
125
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0128.png
hvorvidt personen har en bil, giver målet for, om man har mindst to af-
savn, et bedre billede af det samlede omfang af afsavn i dimensionen, da
mindst to afsavn i den forbindelse er udtryk for, at man ikke har en bil,
men heller ikke har en cykel eller har råd til at benytte offentlig transport.
Det er en højere andel blandt de økonomiske fattige mænd end
kvinder, der har mindst ét og mindst to afsavn inden for dimensionen,
da flere blandt de økonomisk fattige mænd end blandt de økonomisk
fattige kvinder oplyser, at de ikke har en bil eller en cykel af økonomiske
grunde (tabel 5.23). I den øvrige befolkning er der derimod lidt flere
kvinder end mænd med afsavn i denne dimension, særligt pga. en højere
andel blandt de ikke-fattige kvinder på 6 pct., der har undladt at tage of-
fentlig transport pga. økonomi, mod 2 pct. blandt de ikke-fattige mænd.
TABEL 5.23
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende transport. Sær-
skilt for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
19,8
18,9
1,6
6,0 *
13,4
8,1 *
2,2
2,5
34,7
22,3 *
7,6
7,7
42,5
36,5
9,5
11,6
17,9
11,0 *
1,8
3,9
Indikatorer:
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er flere blandt de økonomisk fattige unge og midaldrende respon-
denter, der har afsavn i transportdimensionen, med 17 pct. i begge al-
dersgrupper, der har mindst to afsavn, mod 9 pct. blandt de ældre re-
spondenter (tabel 5.24). Det er 20 pct. af de økonomisk fattige 18-29-
årige og 21 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige, der har undladt at
tage offentlig transport af økonomiske grunde, mod 15 pct. blandt de
økonomisk fattige på 60 år og derover, men denne forskel er ikke stati-
stisk signifikant. 16 pct. af de økonomisk fattige unge angiver, at de ikke
har en cykel af økonomiske grunde.
126
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0129.png
TABEL 5.24
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende transport. Sær-
skilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
20,9
12,2
28,4 *
38,8 *
16,7
14,6
3,1 *
20,2 *
28,7 *
8,6 *
6,2
2,6
15,2
21,2
2,8
4,9
3,9
8,8
12,2 *
4,4
1,6
0,4
2,7 *
3,7 *
1,0
Indikatorer:
Ikke taget offentlig transport, pga.
økonomi
20,2
Ingen cykel, pga. økonomi
16,2
Ingen bil, pga. økonomi
40,9
Mindst ét afsavn inden for dimensi-
onen
52,4
Mindst to afsavn inden for dimensi-
onen
17,3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er ikke statistisk signifikante forskelle på indikatorerne i transport-
dimensionen, når vi sammenligner de økonomisk fattige danskere med
de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere (tabel 5.25). Det er
således omtrent samme andel, der har mindst to afsavn, med cirka 15 pct.
i begge grupper. I den øvrige befolkning er andelen med afsavn i trans-
port-dimensionen derimod markant højere blandt indvandrere og efter-
kommere end blandt danskerne, med henholdsvis 11 pct. og 2 pct. i de
to grupper, der har mindst to afsavn.
TABEL 5.25
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende transport. Sær-
skilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Dansk Indvandrere
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
17,0
23,5
2,7
15,3 *
11,5
11,1
1,2
13,6 *
28,3
32,4
6,8
15,7
37,1
45,1
8,5
31,6 *
15,0
15,5
2,0
11,2 *
Indikatorer:
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til husstandstype (tabel 5.26) er det blandt de økonomisk fattige
enlige uden hjemmeboende børn, at andelen med afsavn vedrørende
127
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
transport er højest. 23 pct. af de økonomisk fattige enlige uden børn har
måttet undlade at tage offentlig transport af økonomiske grunde, mens
denne andel er 17 pct. blandt økonomisk fattige par uden børn, 14 pct.
blandt økonomisk fattige enlige uden børn og 12 pct. blandt økonomisk
fattige par med børn. Det er også blandt de økonomisk fattige enlige
uden hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med mindst to
afsavn i dimensionen med 20 pct., mens den er 13 pct. blandt både øko-
nomisk fattige enlige med hjemmeboende børn og de økonomisk fattige
par uden hjemmeboende børn. Blandt økonomisk fattige par med børn
er det kun 5 pct., der har mindst to afsavn i dimensionen.
I den øvrige befolkning er det derimod blandt enlige med
hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med afsavn, hvor 6
pct. har mindst to afsavn. Blandt de ikke-fattige respondenter er andelen
med afsavn dog generelt lav for alle fire husstandstyper.
128
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0131.png
TABEL 5.26
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende transport, særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
17,2
12,0
10,0
9,3
22,8
5,6 *
32,0
20,5
12,5
5,1
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
23,4
13,8
13,2
6,1
41,4 *
18,6
50,9 *
25,4
19,6
12,6
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
1,4
2,2
6,2 *
7,4
1,0
2,8
3,1
2,6
3,0
1,9
14,2*
10,5
4,1
5,9
17,8*
14,5 *
1,3
0,7
4,8 *
6,1
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
129
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0132.png
KOMMUNIKATION
Det er ret få blandt de økonomisk fattige, der har angivet afsavn for de
fire indikatorer vedrørende kommunikation (tabel 5.27). Kun 1 pct. af de
økonomisk fattige har af økonomiske grunde ikke en telefon, mens 5 pct.
ikke har et TV, 9 pct. har ikke en computer, og 6 pct. har ikke adgang til
internettet. I alt er det 13 pct. af de økonomisk fattige, der har mindst ét
afsavn i dimensionen, og 6 pct., der har mindst to afsavn. Blandt respon-
denterne i den øvrige befolkning er der næsten ingen med afsavn, idet
kun 1 pct. har mindst ét afsavn.
TABEL 5.27
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende kommunikati-
on, særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
1,0
4,8
8,6
6,1
12,7
5,7
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
0,1 *
0,3 *
0,8 *
0,4 *
1,3 *
0,2 *
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga. økonomi
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 5.28
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende kommunikati-
on. Særskilt for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
0,9
1,0
0,0
0,1
5,4
4,0
0,2
0,3
9,0
8,0
0,4
1,3
6,3
5,6
0,0
0,7
14,5
9,8
0,6
2,0
5,9
5,4
0,0
0,5
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga. økonomi
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Kilde: Surveyoplysninger.
130
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0133.png
Blandt økonomisk fattige mænd er det 15 pct., der har mindst ét afsavn i
dimensionen, mens det er 10 pct. blandt de økonomisk fattige kvinder
(tabel 5.28), men denne forskel er ikke statistisk signifikant. Andelen med
mindst to afsavn er omtrent lige stor blandt de økonomisk fattige mænd
og kvinder med henholdsvis 6 pct. og 5 pct.
Ser vi på aldersgrupper, er andelen med mindst ét afsavn på de
fire indikatorer om kommunikationsmidler højest blandt de økonomisk
fattige 18-29-årige, hvor 19 pct. har mindst ét afsavn (tabel 5.29). Det er
11 pct. af de økonomisk fattige unge, der af økonomiske grunde ikke har
en computer. Andelen med mindst to afsavn er dog lidt højere blandt de
økonomisk fattige ældre på 60 år og derover, med 8 pct. mod 6 pct.
blandt de unge og 5 pct. blandt de 30-59-årige, om end disse forskelle
ikke er statistisk signifikante. De fleste af de 9 pct. af de økonomisk fatti-
ge ældre, der ikke har en computer af økonomiske grunde, har heller ikke
internetadgang, mens flere af de unge, der ikke har en computer, for-
mentlig har adgang til internettet på deres telefon.
TABEL 5.29
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende kommunikati-
on. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
18-29 år
(n = 208)
1,8
9,3
Økonomisk fattige
30-59 år 60+ år
(n = 675) (n = 153)
0,4
1,5
4,1 *
1,5 *
7,3
5,2
10,7 *
4,9
8,9
7,5
11,0 *
7,5
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 164) (n = 588) (n = 318)
0,0
0,1
0,0
0,9
0,2
0,0
0,0
0,0
0,9
0,0
1,1
0,8
1,8
0,5
0,9
0,0
0,9
0,0
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga.
økonomi
11,1
Ingen adgang til internettet, pga.
økonomi
6,8
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
18,6
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
5,9
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Opdelt efter etnisk baggrund er der flere blandt de økonomisk fattige
indvandrere og efterkommere, der har mindst ét afsavn vedrørende
kommunikation, med 18 pct., og mindst to afsavn, 9 pct., mens disse
andele blandt de økonomisk fattige danskere er henholdsvis 10 pct. og 4
pct. (tabel 5.30). Det er 9 pct. af de økonomisk fattige indvandrere, der
131
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0134.png
ikke har adgang til internettet af økonomiske grunde, mod 4 pct. af de
økonomisk fattige danskere.
TABEL 5.30
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende kommunikati-
on. Særskilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Dansk Indvandrere
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
0,6
1,6
0,1
0,0
2,1
9,3 *
0,3
0,0
6,8
11,4
0,4
4,8
4,0
9,4 *
0,2
1,8
9,7
17,6 *
0,9
4,8
3,5
9,3 *
0,1
1,8
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga. økonomi
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til husstandstype er det blandt de økonomisk fattige enlige
uden hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med afsavn
vedrørende kommunikation, idet 18 pct. i denne gruppe har mindst ét og
9 pct. har mindst to af de fire afsavn (tabel 5.31). Blandt de økonomisk
fattige enlige med hjemmeboende børn er de tilsvarende andele kun
henholdsvis 4 pct. og 1 pct. 12 pct. af de økonomisk fattige enlige uden
børn har ikke en computer, og 9 pct. har ikke adgang til internettet.
132
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0135.png
TABEL 5.31
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende kommunikation. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og
ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga. økonomi
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
0,0
0,0
1,6
1,5
5,3
2,3
4,4
0,5
7,7
3,8
3,6
0,3
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
1,7 *
0,0
7,3 *
1,0
12,4
2,5
9,1
0,9
18,3 *
3,5
8,7
0,9
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
0,0
0,0
0,0
0,9
0,0
0,0
0,6
0,0
0,5
0,0
0,9
4,7
0,0
0,0
0,4
2,9
0,5
0,0
1,6
7,6
0,0
0,0
0,4
0,9
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
133
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0136.png
SOCIALE AFSAVN
Der indgår fem indikatorer på sociale afsavn, knyttet til økonomiske be-
grænsninger, fx at man ikke har haft familie eller venner til middag af
økonomiske grunde (tabel 5.32). Ud over at undersøge de sociale af-
savnsmål, knyttet til økonomiske begrænsninger, har vi også stillet nogle
spørgsmål om personens generelle sociale situation, herunder hvor ofte
man ses med familie og venner, om man har nære relationer, og om man
føler sig ensom. Disse spørgsmål belyser vi nærmere i kapitel 9 om social
udsathed blandt de økonomisk fattige.
Det er en forholdsvis høj andel af de økonomisk fattige, der har
sociale afsavn pga. økonomi, idet 56 pct. af de økonomisk fattige har
angivet mindst ét socialt afsavn, mens 32 pct. har mindst tre afsavn.
Blandt de økonomisk ikke-fattige er de tilsvarende andele 17 pct. og 6
pct.
TABEL 5.32
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne for sociale aktiviteter. Sær-
skilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
9,6
20,4
26,5
33,8
27,6
55,6
42,6
31,9
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
1,5 *
4,5 *
5,3 *
9,0 *
4,5 *
16,6 *
9,3 *
5,6 *
Indikatorer:
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke været ude at spise på restaurant, pga. økonomi
Ikke besøgt venner eller familie mere end 20 km væk, pga. økonomi
Ikke taget i byen eller lign. med venner eller familie, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er relativt få, der ikke har haft familie eller venner til middag af øko-
nomiske grunde, med 10 pct. af de økonomisk fattige og kun 2 pct. af de
ikke-fattige. Afsavnene viser sig i stedet ved ikke at have råd til at foreta-
ge andre sociale aktiviteter. Det er således 34 pct. af de økonomisk fatti-
ge, der har undladt at tage i byen eller lignende med venner eller familie
af økonomiske grunde, mens det er 9 pct. i gruppen af ikke-fattige. 28
134
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0137.png
pct. af de økonomisk fattige har undladt at give fødselsdagsgaver pga.
økonomi, mens det samme kun gælder 5 pct. af de ikke-fattige.
At der er en forholdsvis høj andel med sociale afsavn (knyttet til
økonomiske forhold), sammenlignet med andelene i de øvrige afsavns-
dimensioner, tyder på, at det, hvis der er få økonomiske ressourcer til
rådighed i husstanden, ofte er de sociale aktiviteter, der ikke er råd til.
Blandt de økonomisk fattige er der ikke væsentlige forskelle mel-
lem mænd og kvinder i andelen med sociale afsavn, da denne andel er
nogenlunde lige stor med henholdsvis 33 pct. og 30 pct. af de økono-
misk fattige mænd og kvinder, der har mindst tre af de sociale afsavn, der
indgår i dimensionen. Blandt ikke-fattige er forskellen mellem mænd og
kvinder lidt større, da 14 pct. af de ikke-fattige mænd har mindst ét af de
sociale afsavn (af økonomiske grunde), mens dette gælder lidt flere – 19
pct. – af de ikke-fattige kvinder.
TABEL 5.33
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne for sociale aktiviteter. Sær-
skilt for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
10,1
21,0
26,0
33,6
29,5
56,1
43,5
32,8
8,8
19,4
27,4
34,0
24,6
54,8
41,3
30,4
0,7
3,1
3,3
5,9
4,1
14,1
7,8
3,2
2,2
5,8
7,3 *
12,0 *
4,9
19,0 *
10,7
7,8
Indikatorer:
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke været ude at spise på restaurant, pga.
økonomi
Ikke besøgt venner eller familie mere end 20
km væk, pga. økonomi
Ikke taget i byen eller lignende med venner
eller familie, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Derimod er der en betydelig forskel mellem aldersgrupperne i andelen
med sociale afsavn, knyttet til økonomi. Både blandt de økonomisk fatti-
ge og ikke-fattige er denne andel væsentligt højere blandt de unge end
blandt de ældre. Det er 65 pct. af de økonomisk fattige 18-29-årige, der
har mindst ét af de sociale afsavn af økonomiske grunde, mens det sam-
me gælder 56 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige og 44 pct. af de
økonomisk fattige på 60 år og derover. Blandt de ikke-fattige er de tilsva-
135
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0138.png
rende andele 26 pct., 20 pct. og 9 pct. i de tre aldersgrupper. Der er sær-
ligt mange økonomisk fattige unge – 41 pct. – der har undladt at tage i
byen eller lignende med venner eller familie pga. økonomi.
TABEL 5.34
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne for sociale aktiviteter. Sær-
skilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
12,5
17,4
30,7
40,9
36,5
65,1
50,5
40,5
9,4
20,9
28,8
35,5
27,2 *
55,5 *
43,2
33,5
6,6
22,9
15,2 *
20,1 *
17,6 *
43,9 *
30,9 *
16,7 *
0,5
3,4
10,8
17,1
7,3
25,8
16,5
8,2
2,4
5,7
6,5
11,5
5,8
19,6
11,6
7,6
0,8
3,6
1,3 *
2,2 *
1,6 *
8,6 *
3,0 *
1,8
Indikatorer:
Ikke haft familie eller venner til
middag, pga. økonomi
Ikke været ude at spise på restau-
rant, pga. økonomi
Ikke besøgt venner eller familie
mere end 20 km væk, pga. økono-
mi
Ikke taget i byen eller lign. med
venner eller familie, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst tre afsavn inden for dimensi-
onen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk fattige er der en lidt højere andel blandt indvandre-
re og efterkommere end blandt etniske danskere, der har sociale afsavn.
Samlet set er det 61 pct. af de økonomisk fattige indvandrere og efter-
kommere, der har mindst ét af de sociale afsavn, mens dette gælder 52
pct. af de økonomisk fattige danskere. For eksempel er det 26 pct. af de
økonomisk fattige indvandrere, der ikke har været ude at spise af øko-
nomiske grunde, mod 17 pct. af de økonomisk fattige danskere. Der er
dog ikke nogen nævneværdig forskel på andelene med mindst tre sociale
afsavn, med 33 pct. blandt de økonomisk fattige indvandrere og efter-
kommere og 31 pct. blandt de økonomisk fattige danskere.
I gruppen af ikke-fattige er forskellen mellem danskere og ind-
vandrere/efterkommere imidlertid markant. Her er der 42 pct. af de ik-
ke-fattige indvandre og efterkommere, der har mindst ét af de sociale
afsavn (af økonomiske grunde), mens det kun gælder 14 pct. af de ikke-
fattige danskere.
136
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0139.png
TABEL 5.35
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne for sociale aktiviteter. Sær-
skilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk Indvandrere
Dansk her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
8,0
17,0
24,1
32,2
26,6
52,2
39,4
31,2
12,2
26,0 *
30,5
36,3
29,3
61,1 *
47,9 *
32,9
0,8
3,3
4,4
7,6
4,0
14,0
7,6
4,1
8,0
16,3 *
14,1 *
22,7 *
8,9
41,6 *
25,6 *
19,2
Indikatorer:
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke været ude at spise på restaurant, pga.
økonomi
Ikke besøgt venner eller familie mere end 20
km væk, pga. økonomi
Ikke taget i byen eller lignende med venner
eller familie, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til husstandstyper er det blandt de økonomisk fattige enlige
uden børn, at vi finder den højeste andel med sociale afsavn af økonomi-
ske grunde, idet 63 pct. i denne gruppe har mindst ét af de sociale afsavn,
og 38 pct. har mindst tre sociale afsavn. Blandt de økonomisk fattige en-
lige med børn er de tilsvarende tal 44 pct. og 24 pct. Blandt de ikke-
fattige er det derimod blandt de enlige med børn, at vi finder langt den
højeste andel med sociale afsavn, idet 30 pct. af de ikke-fattige enlige
med børn har mindst ét af de sociale afsavn, og 17 pct. har mindst tre
afsavn. Blandt ikke-fattige enlige uden børn er de tilsvarende tal 21 pct.
og 6 pct.
137
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0140.png
138
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
5,3
3,5
20,9
12,0
23,0
21,5
35,7
26,5
23,2
16,3
53,5
40,0
39,5
28,9
28,9
19,7
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
13,0 *
7,2
24,2
13,6
29,7
21,9
37,0
26,0
33,9
18,4
63,1
44,3
49,7
31,1
37,9
24,1
TABEL 5.36
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne for sociale aktiviteter. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke været ude at spise på restaurant, pga. økonomi
Ikke besøgt venner eller familie mere end 20 km væk, pga. økonomi
Ikke taget i byen eller lignende med venner eller familie, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
0,0
0,9
1,6 *
9,0 *
3,9
3,0
4,4
12,6
3,1
3,5
6,3
15,1 *
4,2
8,3
10,8 *
21,9 *
1,6
2,4
6,7 *
11,5 *
10,5
13,5
20,6 *
30,3 *
5,3
7,2
11,4
21,0 *
3,0
4,2
6,3*
17,2 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0141.png
REKREATIVE AFSAVN
Ligesom for de sociale afsavn finder vi blandt de økonomisk fattige også
en høj andel med rekreative afsavn (tabel 5.37). Det er 32 pct. af de øko-
nomisk fattige, der af økonomiske grunde ikke har holdt en uges ferie
væk fra hjemmet, 23 pct., der har vanskeligt ved at fejre højtider pga.
økonomi, og 18 pct., der ikke har gået til en regelmæssig fritidsaktivitet af
økonomiske grunde. Blandt de ikke-fattige er de tilsvarende andele hen-
holdsvis 8 pct., 4 pct. og 4 pct. for de tre indikatorer. Samlet set er det 42
pct. af de økonomisk fattige, der har mindst ét afsavn i dimensionen,
mens 23 pct. har mindst to afsavn. Blandt de ikke-fattige er de tilsvaren-
de tal 10 pct. og 5 pct.
TABEL 5.37
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende rekreative akti-
viteter. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
18,4
32,2
23,4
42,2
23,4
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
4,3 *
8,4 *
3,5 *
10,4 *
4,5 *
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga. økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga. økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Ligesom i forbindelse med de sociale afsavn er der ikke nogen væsentlig
forskel mellem de økonomisk fattige mænd og kvinder i andelen med
rekreative afsavn, hvor det er 24 pct. af mændene og 23 pct. af kvinderne,
der har mindst to rekreative afsavn. I den øvrige befolkning er det kun 4
pct. af mændene og 5 pct. af kvinderne, der har mindst to af de rekreati-
ve afsavn.
Derimod er der en betydelig forskel mellem aldersgrupperne i
andelen med rekreative afsavn (af økonomiske grunde), hvor det er 30
pct. af de økonomisk fattige unge mellem 18 og 29 år, og 25 pct. af de
økonomisk fattige 30-59-årige, der har mindst to rekreative afsavn, mens
139
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0142.png
det kun er 11 pct. blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover (tabel
5.38).
TABEL 5.38
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende rekreative akti-
viteter. Særskilt for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
17,4
34,8
23,5
42,9
23,7
20,1
28,0
23,3
41,0
22,9
3,0
6,9
3,0
8,9
3,6
5,6
9,8
4,1
11,8
5,3
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga.
økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga.
økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 5.39
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende rekreative akti-
viteter. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
25,2
39,9
28,8
50,9
30,1
18,9 *
33,2 *
24,1
43,2
24,8
8,8
19,8
14,8 *
28,7 *
11,2 *
5,6
11,2
3,5
14,5
5,8
6,2
12,4
6,1
14,3
7,2
1,5
2,2 *
0,4
3,6 *
0,5 *
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritids-
aktivitet, pga. økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra
hjemmet, pga. økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Ser vi på etnisk oprindelse, er der 27 pct. af de økonomisk fattige ind-
vandrere og efterkommere, der har mindst to rekreative afsavn, mens
denne andel er 21 pct. blandt de økonomisk fattige danskere (tabel 5.40).
Forskellen er dog ikke signifikant. I den øvrige befolkning er der der-
imod en markant og statistisk signifikant forskel i andelen med rekreative
afsavn mellem danskere og indvandrere/efterkommere, idet 16 pct. af de
140
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0143.png
ikke-fattige indvandrere og efterkommere har mindst to rekreative afsavn,
mens det samme kun gælder for 3 pct. af de økonomisk ikke-fattige dan-
skere.
TABEL 5.40
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende rekreative akti-
viteter. Særskilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
komst
kommere
(n = 742)
(n = 294)
17,2
30,5
22,3
41,4
21,2
20,6
34,8
25,3
43,5
27,1
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst kommere
(n = 974)
(n = 96)
3,2
6,8
3,0
8,5
3,3
15,1 *
23,4 *
9,1
28,8 *
15,5 *
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet,
pga. økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet,
pga. økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til husstandstyper finder vi for de rekreative afsavn den højeste
andel blandt de økonomisk fattige enlige uden børn, hvor 49 pct. har
mindst ét af de rekreative afsavn, og 27 pct. har mindst to af de rekreati-
ve afsavn (tabel 5.41). Blandt de økonomisk fattige enlige med børn er de
tilsvarende tal 35 pct. og 18 pct. I den øvrige befolkning er det derimod
blandt de enlige med børn, at vi finder den højeste andel med rekreative
afsavn, med 26 pct., der har mindst ét af de rekreative afsavn, og 12 pct.
med mindst to rekreative afsavn.
141
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0144.png
142
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
17,1
13,3
34,3
21,1
22,6
14,4
41,4
27,0 *
24,1
15,5
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
20,4
19,1
36,7
23,7
27,9
15,3
48,6
35,2
26,9
17,5
TABEL 5.41
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige
og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga. økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga. økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
2,0
3,2
5,0
14,1 *
4,9
7,3
10,0 *
18,0 *
0,6
2,3
4,5 *
15,0 *
5,7
8,9
12,0 *
25,9 *
1,8
2,7
6,1 *
12,1 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0145.png
HELBRED OG PERSONLIG PLEJE
Indikatorerne vedrørende helbred og personlig pleje er defineret efter
samme princip som for de øvrige afsavnsindikatorer. Det vil sige, at af-
savnene knytter sig til økonomiske begrænsninger, der har forhindret
personen i at afholde udgifter, knyttet til helbredsmæssige forhold og
personlig pleje.
Det er 15 pct. af de økonomisk fattige, der angiver, at de har la-
det være med at købe lægeordineret medicin af økonomiske grunde,
mens det kun er 3 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige (tabel 5.42). En
yderligere opgørelse viser, at af de økonomisk fattige, der har undladt at
købe lægeordineret medicin pga. økonomi, er det 47 pct., der har søgt
tilskud hos kommunen til medicin, men kun 22 pct., der har fået et så-
dant tilskud (ikke vist).
TABEL 5.42
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende helbred og per-
sonlig pleje. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
14,8
13,1
41,6
31,8
13,1
54,0
33,8
16,8
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
3,3 *
3,5 *
9,7 *
9,8 *
3,9 *
16,0 *
8,5 *
4,3 *
Indikatorer:
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Ikke købt nødvendige briller, pga. økonomi
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er 13 pct. af de økonomisk fattige, der har undladt at købe nødven-
dige briller af økonomiske grunde, mod 4 pct. blandt de ikke-fattige. Af
de økonomisk fattige, der har undladt at købe briller pga. økonomi, har
25 pct. søgt tilskud fra kommunen, men kun 11 pct. har fået et sådant
tilskud (ikke vist).
Den højeste andel med afsavn på indikatorerne vedrørende hel-
bred og personlig pleje finder vi i forhold til at have ladet være med at gå
143
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
til tandlæge af økonomiske grunde, med 42 pct. blandt de økonomisk
fattige mod 10 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. 29 pct. af de øko-
nomisk fattige, der har undladt at gå til tandlæge pga. økonomi, har søgt
tilskud til tandlæge, mens det er 16 pct., der har fået et sådant tilskud (ik-
ke vist).
Der er 32 pct. af de økonomisk fattige, der har undladt at gå til
frisør af økonomiske grunde, sammenholdt med 10 pct. blandt de ikke-
fattige.
Det er 13 pct. af de økonomisk fattige, der har haft svært ved at
afholde udgifter, forbundet med en kronisk fysisk lidelse eller et handi-
cap, mens det gælder 4 pct. af de ikke-fattige. Det er i alt 35 pct. af de
økonomisk fattige, der angiver, at de har en kronisk fysisk lidelse eller et
handicap, og ud af denne gruppe er det mere end hver tredje (37 pct.),
der har haft svært ved at afholde udgifter, forbundet med denne lidelse
eller dette handicap (ikke vist). Blandt de økonomisk ikke-fattige har 23
pct. en kronisk lidelse, og ud af dem er det 16 pct., der har haft svært ved
at afholde udgifter forbundet hermed.
I alt er det en ret høj andel på 54 pct. af de økonomisk fattige,
der har mindst ét afsavn vedrørende helbred og personlig pleje, og 17 pct.
af de økonomisk fattige har mindst tre afsavn i denne dimension. De
tilsvarende andele blandt de økonomisk ikke-fattige er henholdsvis 16
pct. og 4 pct.
Der er ikke markante forskelle mellem de økonomisk fattige
mænd og kvinder, hvad angår andelen med afsavn vedrørende helbred
og personlig pleje (tabel 5.43). Der er dog flere af de økonomisk fattige
mænd, 45 pct., der har undladt at gå til tandlægen af økonomiske grunde,
mod 36 pct. af de økonomisk fattige kvinder. Omvendt er der flere af de
økonomisk fattige kvinder, der har ladet være med at gå til frisør jævnligt
af økonomiske grunde, sammenlignet med 28 pct. blandt de økonomisk
fattige mænd.
144
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0147.png
TABEL 5.43
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende rekreative af-
savn. Særskilt for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
14,8
14,7
2,7
4,0
12,1
14,7
2,5
4,4
45,1
36,1 *
8,7
10,6
27,5
38,5 *
6,0
13,3 *
11,7
15,4
2,9
4,8
55,2
52,2
11,9
19,8 *
31,9
36,7
6,8
10,2
14,8
19,9
3,6
4,9
Indikatorer:
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Ikke købt nødvendige briller, pga. økonomi
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 5.44
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende helbred og per-
sonlig pleje. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
18,1
10,6
47,7
38,2
10,1
61,6
39,9
15,5
15,6
15,4
41,3
33,0
15,0
53,6
34,6
19,6
8,4 *
9,8
34,9 *
20,5 *
11,7
45,7 *
23,9 *
10,8
5,7
3,1
14,1
11,2
2,8
19,6
10,9
5,4
4,7
5,1
13,7
14,5
5,3
21,8
12,4
6,5
0,6 *
1,6
2,7 *
3,3 *
2,7
7,0 *
2,5 *
1,0 *
Indikatorer:
Ikke købt lægeordineret medicin,
pga. økonomi
Ikke købt nødvendige briller, pga.
økonomi
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga.
økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter
ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst tre afsavn inden for dimensi-
onen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er de 18-29-årige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Andelen med afsavn, knyttet til helbred og personlig pleje, er på de fleste
indikatorer højere blandt de økonomisk fattige unge og lavest blandt
dem på 60 år og derover (tabel 5.44). Det er 18 pct. af de økonomisk
fattige 18-29-årige og 16 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige, der har
undladt at købe lægeordineret medicin, mod 8 pct. blandt de økonomisk
145
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0148.png
fattige på 60 år og derover. Ligeledes er der flest blandt de økonomisk
fattige unge, 48 pct., der har undladt at gå til tandlægen af økonomiske
grunde, mod 35 pct. blandt de økonomisk fattige ældre. Der er blandt de
økonomisk fattige unge mellem 18 og 29 år 62 pct., der har mindst ét
afsavn, mens der er 54 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige og 46 pct.
af dem på 60 år og derover, der har mindst ét afsavn. Derimod er det
blandt de økonomisk fattige 30-59-årige, at vi finder flest med mindst tre
afsavn med 20 pct. mod 16 pct. blandt de økonomisk fattige 18-29-årige,
og 11 pct. blandt dem på 60 år og derover.
Det er nogenlunde samme andel blandt økonomisk fattige dan-
skere og indvandrere/efterkommere, der har afsavn vedrørende helbred
og personlig pleje, med henholdsvis 52 pct. og 58 pct. i de to grupper,
der har mindst ét afsavn, og henholdsvis 16 pct. og 18 pct., der har
mindst tre afsavn (tabel 5.45). Det er dog 47 pct. af de økonomisk fattige
indvandrere og efterkommere, der har undladt at gå til tandlægen mod
38 pct. af de økonomisk fattige danskere.
TABEL 5.45
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende helbred og per-
sonlig pleje. Særskilt for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Dansk Indvandrere
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
13,4
17,0
2,7
9,3
13,9
11,8
3,7
1,5 *
38,4
47,0 *
8,7
19,2 *
32,9
30,1
8,3
24,0 *
11,6
15,5
3,4
8,8
51,9
57,5
14,0
35,0 *
33,0
34,9
7,6
17,3
16,2
17,7
3,7
10,1
Indikatorer:
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Ikke købt nødvendige briller, pga. økonomi
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk ikke-fattige er der en væsentligt større forskel mel-
lem danskere og indvandrere/efterkommere, hvor henholdsvis 14 pct.
og 35 pct. i de to grupper har mindst ét afsavn vedrørende helbred og
personlig pleje. For eksempel har 19 pct. af de økonomisk fattige ind-
146
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
vandrere og efterkommere ladet være med at gå til tandlæge mod 9 pct.
af de ikke-fattige danskere.
I forhold til husstandstype finder vi den højeste andel med af-
savn vedrørende helbred og personlig pleje blandt både de økonomisk
fattige par og enlige uden hjemmeboende børn, hvor 59 pct. i begge
grupper har mindst ét afsavn i denne dimension, mod 42 pct. blandt
økonomisk fattige par med børn og 39 pct. blandt økonomisk fattige
enlige med børn. I den øvrige befolkning er det derimod blandt enlige
med hjemmeboende børn, at der er den højeste andel med mindst ét af-
savn, 32 pct. Det er udtryk for, at mange enlige med børn, der ikke tilhø-
rer gruppen af økonomisk fattige, tilhører de lavere indkomstgrupper.
147
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0150.png
148
Par u. hjb.
børn
(n = 99)
18,4
18,9
45,7
27,1
19,1
58,5
35,7
23,5
Økonomisk fattige
Par m. hjb. Enlige u. hjb. Enlige m. hjb.
børn
børn
børn
(n = 360)
(n = 450)
(n = 127)
12,1
15,4
11,6
11,5
13,4
6,2 *
33,3
45,6
28,1 *
24,8
35,5
30,0
9,0
13,4
11,6
42,3 *
59,3
39,0 *
27,3
36,3
28,3
11,7
17,4
13,9
Par u. hjb.
børn
(n = 300)
0,9
2,7
6,1
6,4
3,3
11,6
5,2
1,6
TABEL 5.46
Andelen af respondenter med afsavn på indikatorerne vedrørende helbred og personlig pleje. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Ikke købt nødvendige briller, pga. økonomi
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Økonomisk ikke-fattige
Par m. hjb. Enlige u. hjb. Enlige m. hjb.
børn
børn
børn
(n = 382)
(n = 297)
(n = 91)
2,0
5,2 *
8,2
3,3
3,3
8,2
9,4
10,6
21,2 *
8,7
10,0
26,0 *
2,2
3,4
14,0 *
14,5
17,2
31,8 *
6,3
9,5 *
23,8 *
3,5
4,6
16,2 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Referencekategorien er par uden hjemmeboende børn.
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi gennemgået omfanget af afsavn på indikatorerne i
de ni dimensioner. I alle dimensionerne finder vi en højere andel, der er
registreret med afsavn blandt de økonomisk fattige end blandt de øko-
nomisk ikke-fattige. I de fleste af dimensionerne er det mellem en tredje-
del og halvdelen af de økonomisk fattige, der har mindst ét afsavn, mens
det gælder væsentligt færre blandt de økonomisk ikke-fattige. Ved en
sammenligning på tværs af dimensionerne skal man dog være opmærk-
som på, at der indgår et forskelligt antal indikatorer i de enkelte dimensi-
oner.
Der er dog også en betydelig del – både blandt de økonomisk
fattige og ikke-fattige – der ikke har afsavn på de enkelte indikatorer i de
forskellige dimensioner. Særligt er der en tendens til, at færre har afsavn
på de mest basale indikatorer, som fx om man ikke får et dagligt hoved-
måltid eller ikke har passende overtøj og mindst to par sko af økonomi-
ske grunde, mens flere har afsavn på en række øvrige indikatorer, som fx
om man af økonomiske grunde har ladet være med at købe sunde og
varierede fødevarer eller har måttet lade være med at købe nødvendigt
tøj eller fodtøj. Det skal dog ikke overses, at der er 16 pct. af de økono-
misk fattige, der angiver, at de ikke spiser tre måltider om dagen, og 6
pct., der ikke spiser et dagligt hovedmåltid af økonomiske grunde.
Det er ret få af både de økonomisk fattige og ikke-fattige, der ik-
ke har toilet eller bad i boligen, men der er 16 pct. af de økonomisk fatti-
ge, der ikke har betalt deres boligudgifter til tiden af økonomiske grunde,
mod kun 2 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Der er også ret få – både blandt de økonomisk fattige og ikke-
fattige – der ikke har de mest nødvendige møbler og hvidevarer som et
køleskab, en fryser, en seng og et spisebord, mens langt flere af de øko-
nomisk fattige ikke har råd til at udskifte slidte møbler og foretage repa-
rationer i boligen. Ligeledes er der ret få – både blandt de økonomisk
fattige og ikke-fattige – der ikke har telefon, TV, PC eller adgang til in-
ternettet.
20 pct. af de økonomisk fattige har ladet være med at tage of-
fentlige transportmidler af økonomiske grunde, mod kun 4 pct. af de
økonomisk ikke-fattige.
149
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Det er lidt over halvdelen af de økonomisk fattige, der har socia-
le afsavn og afsavn vedrørende rekreative aktiviteter, knyttet til økono-
miske begrænsninger. Det er dog kun 10 pct. af de økonomisk fattige,
der af økonomiske grunde har ladet være med at have familie eller ven-
ner til middag, sammenlignet med 2 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Derimod er det 34 pct. af de økonomisk fattige, der af økonomiske
grunde har ladet være med at tage i byen eller lignende med familie og
venner, og 28 pct., der har ladet være med at give fødselsdagsgaver,
sammenlignet med henholdsvis 9 pct. og 5 pct. af de økonomisk ikke-
fattige. Der er 23 pct. af de økonomisk fattige, der har svært ved at fejre
højtider af økonomiske grunde, mod 4 pct. af de ikke-fattige.
Lidt over halvdelen af de økonomisk fattige har afsavn vedrø-
rende helbred og personlig pleje. For eksempel er det 15 pct. af de øko-
nomisk fattige, der af økonomiske grunde ikke har købt lægeordineret
medicin, sammenlignet med kun 3 pct. af de ikke-fattige, og
42
pct. af de
økonomisk fattige har ladet være med at gå til tandlæge af økonomiske
grunde, mod 10 pct. af de ikke-fattige.
Der er generelt få forskelle mellem økonomisk fattige mænd og
økonomisk fattige kvinder i andelen med afsavn på de enkelte indikato-
rer, mens der er en klar tendens til, at flere har afsavn blandt de økono-
misk fattige unge mellem 18 og 29 år, mens færrest har afsavn blandt de
økonomisk fattige ældre på 60 år og derover.
På nogle indikatorer er der en lidt højere andel med afsavn
blandt de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere end blandt de
økonomisk fattige danskere, men der er også en del indikatorer, hvor der
ikke kan observeres en sådan forskel.
Derimod er der i den øvrige befolkning, på en betydelig del af
indikatorerne, en højere andel med afsavn blandt de ikke-fattige indvan-
drere og efterkommere end blandt de ikke-fattige danskere, hvilket hæn-
ger sammen med, at flere indvandrere og efterkommere relativt set ligger
i den lavere del af indkomstfordelingen.
På mange af indikatorerne er der en tendens til, at den højeste
andel med afsavn blandt de økonomisk fattige findes i husstande bestå-
ende af en enlig voksen uden børn sammenlignet med husstande bestå-
ende af par med børn, enlige med børn eller par uden børn. Det kan
hænge sammen med, at det særligt er i denne husstandstype, at vi finder
en del socialt udsatte voksne. Blandt de økonomisk ikke-fattige er det
150
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
derimod for de fleste indikatorer blandt husstande bestående af enlige
med børn, at vi finder den højeste andel med afsavn.
151
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 6
BASALE AFSAVN OG MANGE
AFSAVN
I dette kapitel belyser vi omfanget af afsavn på tværs af dimensionerne.
Først ser vi på det samlede omfang af afsavn på indikatorerne for de
mest basale afsavn i hver dimension. Derefter ser vi på det samlede antal
afsavn på tværs af alle dimensionerne. Endelig ser vi på, hvor mange der
har flere afsavn i hver dimension, hvor vi benytter en tærskelværdi for
antallet af afsavn i den enkelte dimension, som afhænger af det samlede
antal indikatorer i dimensionen. Derudfra opgør vi, hvor mange der har
betydelige afsavn i flere dimensioner.
BASALE AFSAVN
I tabel 6.1 er opgjort andelen blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige,
der af økonomiske grunde har afsavn på de mest basale indikatorer inden
for hver dimension (jf. kapitel 4). Det er i de fleste tilfælde en ret lav an-
del, der har afsavn på de enkelte indikatorer for de basale afsavn, både
blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige. Samlet set er der dog 44 pct.
af de økonomisk fattige, der har angivet at have mindst ét af de basale
afsavn, mens 26 pct. har mindst to af afsavnene, og 16 pct. har mindst
tre af disse afsavn. Blandt de økonomisk ikke-fattige er disse andele langt
lavere med henholdsvis 12 pct., 6 pct. og 2 pct.
153
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0156.png
TABEL 6.1
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for økonomisk fattige og
ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
6,2
15,7
4,7
4,4
1,6
4,9
9,3
0,8
1,0
19,5
1,0
9,6
14,8
13,1
43,8
25,7
15,7
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
1,1 *
2,6 *
1,2 *
0,4 *
0,4 *
1,9 *
3,2 *
0,2
0,3
3,9 *
0,1 *
1,5 *
3,3 *
3,9 *
12,4 *
5,6 *
2,1 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk fattige er der ikke nogen væsentlig forskel på
mænd og kvinder hvad angår andelen, der samlet set har angivet ét eller
flere af de basale afsavn, idet 43 pct. af de økonomisk fattige mænd og
46 pct. af de økonomisk fattige kvinder har mindst ét af de basale afsavn
(tabel 6.2). Ligeledes er det 16 pct. af både de økonomisk fattige mænd
og kvinder, der har mindst tre af de basale afsavn.
154
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0157.png
TABEL 6.2
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for køn blandt økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
6,9
5,1
0,8
1,4
17,5
12,7
2,7
2,6
3,3
4,7
2,0
4,4
7,7
0,9
0,5
19,8
0,9
10,1
14,8
11,7
42,8
26,5
15,6
6,8
3,9
1,0
5,7
11,7
0,5
1,8
18,9
1,0
8,8
14,7
15,4
45,5
24,6
15,8
0,9
0,0
0,4
1,8
2,8
0,0
0,0
1,6
0,0
0,7
2,7
2,9
10,3
4,4
0,8
1,5
0,7
0,3
1,9
3,5
0,3
0,6
6,0 *
0,1
2,2
4,0
4,8
14,4
6,8
3,4 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til alder er der flere blandt de økonomisk fattige 18-29-årige og
30-59-årige, der har ét eller flere af de basale afsavn end blandt dem på
60 år og derover. Således har 52 pct. af de økonomisk fattige unge mel-
lem 18 og 29 år mindst ét af de basale afsavn, og 18 pct. har mindst tre af
afsavnene, mens disse andele er 32 pct. og 9 pct. blandt de økonomisk
fattige på 60 år og derover (tabel 6.3). Også i den øvrige befolkning er
andelen med basale afsavn højest blandt de unge, med 19 pct. af de ikke-
fattige 18-29-årige, der har mindst ét af de basale afsavn, mod 9 pct. af de
ikke-fattige på 60 år og derover.
155
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0158.png
TABEL 6.3
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for aldersgrupper blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
7,2
22,1
7,7
6,7
0,5
3,1
15,4
2,3
1,2
20,2
1,8
12,5
18,1
10,1
51,7
31,8
17,9
6,1
15,8
5,0
4,4
2,1 *
4,4
8,3 *
0,4
0,9
20,9
0,4
9,4
15,6
15,0
44,6
26,6
16,9
5,1
7,2 *
0,0 *
1,5 *
1,5
8,4
4,3 *
0,0
1,0
14,6
1,5
6,6
8,4 *
11,7
31,9 *
15,8 *
9,4 *
0,0
4,5
2,6
1,1
0,0
1,8
6,7
0,8
0,0
6,2
0,0
0,5
5,7
2,8
18,8
11,1
2,8
2,0 *
3,6
1,7
0,4
0,3
1,1
3,3
0,0
0,6
4,9
0,1
2,4
4,7
5,3
13,1
6,7
3,2
0,5
0,6
0,0
0,0
0,7
2,7
1,3 *
0,0
0,0
1,6
0,0
0,8
0,6 *
2,7
8,6 *
1,7 *
0,6
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid,
pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen,
pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder
varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. øko-
nomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt,
pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga.
økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til
middag, pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin,
pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift.
handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er lidt flere af de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere
end af de økonomisk fattige danskere, der har basale afsavn. 50 pct. af de
økonomisk fattige indvandrere og efterkommere har mindst ét af de ba-
sale afsavn, sammenlignet med 40 pct. blandt de økonomisk fattige dan-
skere (tabel 6.4). Blandt de økonomisk ikke-fattige er det 30 pct. af ind-
vandrere og efterkommere, der har mindst ét af de basale afsavn, mens
dette gælder 11 pct. af de ikke-fattige danskere.
156
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0159.png
TABEL 6.4
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for etnisk baggrund blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Dansk Indvandrere
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst
kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
5,8
7,0
0,6
5,5
16,4
14,5
2,1
7,7
4,7
3,6
1,5
3,9
8,6
0,8
0,9
17,0
0,6
8,0
13,4
11,6
40,0
24,8
14,3
4,6
5,6
1,8
6,6
10,4
0,8
1,3
23,5
1,6
12,2
17,0
15,5
50,0 *
27,4
17,9
1,2
0,4
0,2
1,5
2,9
0,2
0,3
2,7
0,1
0,8
2,7
3,4
10,6
4,1
1,6
1,0
0,0
1,8
5,4
5,6
0,0
0,0
15,3 *
0,0
8,0
9,3
8,8
30,3 *
20,1 *
7,0
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økono-
mi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er blandt de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn, at
flest har et eller flere af de basale afsavn, med 52 pct., der har mindst ét
af de basale afsavn, og 19 pct., der har mindst tre af disse afsavn (tabel
6.5). Blandt økonomisk fattige enlige med hjemmeboende børn er det 28
pct., der har mindst ét af de basale afsavn, og 11 pct., der har mindst tre
basale afsavn. I den øvrige befolkning er det derimod blandt de enlige
med hjemmeboende børn, at flest er registreret med basale afsavn, idet
27 pct. har mindst ét af de basale afsavn, og 7 pct. har mindst tre af de
basale afsavn.
157
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0160.png
158
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
0,8
2,0
4,7
9,6
0,0
5,7 *
0,9
2,6
0,0
0,6
1,7
2,3
10,2
8,9
0,0
0,4
0,0
0,4
17,2
12,0
0,0
0,0
5,3
3,5
18,4
12,1
19,1
9,0
40,2
29,6
26,1
15,4
11,0
9,8
TABEL 6.5
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Enlige u. Enlige m. Par u. hjb. Par m. hjb. Enlige u. Enlige m.
hjb. børn hjb. børn
børn
børn hjb. børn hjb. børn
(n = 450) (n = 127) (n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
9,4 *
2,4
0,0
0,3
1,7 *
4,7
21,2 *
9,2
0,5
1,0
4,6 *
6,1
5,5 *
3,6 *
1,6
0,6
0,9
3,6
6,1 *
2,1
0,6
0,0
0,0
2,2
2,4 *
1,2
0,0
0,3
0,7
0,0
6,7 *
3,9
0,0
1,5
3,3 *
2,6
10,2
2,6
1,4
0,8
4,9 *
8,8 *
1,2
0,0
0,0
0,0
0,4
0,0
1,6 *
0,0
0,0
0,0
0,5
1,4
23,4
13,8
1,4
2,2
6,2 *
7,4
1,7 *
0,0
0,0
0,0
0,0
0,9
13,0 *
7,2
0,0
0,9
1,6 *
9,0 *
15,4
11,6
0,9
2,0
5,2 *
8,2
13,4
11,6
3,3
2,2
3,4
14,0 *
51,8
28,4
7,3
6,6
17,0 *
27,2 *
30,5
16,8
1,7
3,1
9,1 *
11,5 *
19,4
11,2
0,6
0,8
3,2 *
7,4
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
INDIKATORER MED DE STØRSTE OG MINDSTE FORSKELLE
Der er en betydelig variation i forskellen mellem de økonomisk fattige og
ikke-fattige på tværs af indikatorerne. I tabel 6.6 er indikatorerne rang-
ordnet efter størst og mindst forskel i andelen med afsavn for de øko-
nomisk fattige sammenlignet med de økonomisk ikke-fattige. I bilagsta-
bel B1.15 er indikatorerne rangordnet efter indikatorer med størst og
mindst afsavn blandt de økonomisk fattige.
Som nævnt i kapitel 2 anser vi det ikke for at være et kriterie for
indikatorernes egnethed som afsavnsindikatorer, om der er en stor eller
lille forskel på de økonomisk fattige eller ikke-fattige. Afsavnsindikato-
rerne har til formål at indfange væsentlige og nødvendige fornødenheder
og aktiviteter, og en lav andel af de økonomisk fattige med afsavn på vis-
se indikatorer og en lille forskel mellem de økonomisk fattige og ikke-
fattige på disse indikatorer er først og fremmest blot udtryk for, at de
økonomisk fattige ikke har omfattende afsavn på disse mål.
Der er både nogle indikatorer, hvor der er en ret stor forskel
mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige, og andre indikatorer, hvor
der ikke er nogen nævneværdig forskel (tabel 6.6). Den største absolutte
forskel findes for, om man har ladet være med at gå til tandlæge af øko-
nomiske grunde, med en difference på 32 procentpoint mellem de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige, mens de indikatorer, hvor der praktisk talt
ikke er nogen absolut forskel, er på indikatorerne for indbo og faciliteter
i boligen, samt om man har en telefon. Der er også en ret høj absolut
forskel mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige på mange af af-
savnsmålene for de sociale og rekreative aktiviteter, samt indikatorerne
vedrørende, at man må gå i slidt tøj, genbrugstøj/aflagt tøj og har måttet
lade være med at købe nødvendigt nyt tøj eller fodtøj.
Der er mindre variation i den relative forskel mellem økonomisk
fattige og ikke-fattige på de fleste afsavnsindikatorer. For langt de fleste
indikatorer er den relative risiko for at lide et afsavn 3-7 gange højere for
økonomisk fattige end for ikke-fattige. De største relative forskelle mel-
lem økonomisk fattige og ikke-fattige findes desuden blandt de mere ba-
sale og mindre hyppigt forekommende afsavn – fx ikke at have en fryser,
et TV og adgang til internettet, hvor de absolutte forskelle generelt er
små.
159
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0162.png
160
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.036)
(n = 1.070)
41,6
9,7 *
33,8
9,0 *
31,7
7,5 *
32,2
8,4 *
27,6
4,5 *
29,9
7,7 *
31,8
9,8 *
31,2
9,5 *
27,1
5,6 *
26,7
5,4 *
26,5
5,3 *
28,5
7,6 *
23,4
3,5 *
23,8
4,0 *
22,7
4,2 *
20,9
3,5 *
20,4
4,5 *
19,5
3,9 *
18,4
3,3 *
21,3
6,4 *
18,4
4,3 *
15,6
1,9 *
15,7
2,6 *
14,8
3,3 *
13,0
2,3 *
22,3
12,5 *
TABEL 6.6
Afsavnsindikatorer, rangordnet efter den største difference i andelen med afsavn mellem økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent og ratio.
Absolut
Relativ
forskel forskel (ratio)
31,9
4,3
24,8
3,8
24,2
4,2
23,8
3,8
23,1
6,1
22,2
3,9
22,0
3,2
21,7
3,3
21,5
4,8
21,3
4,9
21,2
5,0
20,9
3,8
19,9
6,7
19,8
6,0
18,5
5,4
17,4
6,0
15,9
4,5
15,6
5,0
15,1
5,6
14,9
3,3
14,1
4,3
13,7
8,2
13,1
6,0
11,5
4,5
10,7
5,7
9,8
1,8
Indikatorer:
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke taget i byen eller lign. med venner eller familie, pga. økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller fodtøj, pga. økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga. økonomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga. økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga. økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, pga. økonomi
Ikke besøgt venner el. familie mere end 20 km væk, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr i hjemmet, pga. økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga. økonomi
Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga. økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi
Ikke været ude at spise på restaurant, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi
Ikke foretaget reparationer i boligen, pga. økonomi
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga. økonomi
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til tiden, pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Ikke betalt el, vand, varme eller gas til tiden, pga. økonomi
Træk eller kulde i boligen
(Fortsættes)
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0163.png
TABEL 6.6 FORTSAT
Afsavnsindikatorer, rangordnet efter den største difference i andelen med afsavn mellem økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent og ratio.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.036)
(n = 1.070)
13,1
3,5 *
13,1
3,9 *
11,3
2,4 *
9,6
1,5 *
8,6
0,8 *
9,3
3,2 *
13,5
7,6 *
6,1
0,4 *
6,1
0,5 *
6,2
1,1 *
8,3
3,4 *
4,8
0,3 *
4,4
0,4 *
4,7
1,2 *
5,6
2,1 *
4,9
1,9 *
2,9
0,4 *
2,5
0,2 *
1,6
0,4 *
1,3
0,3 *
1,0
0,1 *
1,0
0,3
0,8
0,2
Absolut
Relativ
forskel forskel (ratio)
9,6
3,7
9,2
3,4
8,9
4,7
8,1
6,4
7,8
10,8
6,1
2,9
5,9
1,8
5,7
15,3
5,6
12,2
5,1
5,6
4,9
2,4
4,5
16,0
4,0
11,0
3,5
3,9
3,5
2,7
3,0
2,6
2,5
7,3
2,3
12,5
1,2
4,0
1,0
4,3
0,9
10,0
0,7
3,3
0,6
4,0
Indikatorer:
Ikke købt nødvendige briller, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Ingen cykel, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lign., pga. økonomi
Ikke opvarmet boligen tilstrækkeligt, pga. økonomi
Fugt eller svamp i boligen
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mistet boligen pga. en udsættelse, tvangsauktion eller lign.
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Overbefolket bolig
Intet TV, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine pga. økonomi
Intet bad i boligen
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Surveyoplysninger
161
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0164.png
SAMLET ANTAL AFSAVN
Det samlede antal afsavn på tværs af alle ni dimensioner er opgjort i tabel
6.7 som andelen med mindst ét afsavn, mindst tre afsavn og så fremdeles.
Det er i alt 79 pct. af de økonomisk fattige, der har mindst ét af de 49
afsavn. Andelen er dog også forholdsvis høj blandt de ikke-fattige med
39 pct.
TABEL 6.7
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Økonomisk fattige
(n = 1.036)
78,8
61,0
50,9
32,3
22,4
11,5
Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.070)
38,9 *
18,5 *
12,2 *
5,4 *
3,1 *
1,4 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Når man derimod ser på, hvor mange der har flere afsavn på én gang,
træder forskellen mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige imidlertid
langt tydeligere frem. Således er det 51 pct. af de økonomisk fattige, der
har mindst fem afsavn, sammenlignet med kun 12 pct. blandt de øko-
nomisk ikke-fattige. Det betyder dog også, at det er cirka halvdelen af de
økonomisk fattige, der har mindre end fem afsavn og således kun har et
begrænset antal afsavn. Det er 32 pct. af de økonomisk fattige, der har
mindst ti afsavn, mod kun 5 pct. af de økonomisk ikke-fattige. Først når
vi ser på et meget højt antal afsavn, er andelen også nogenlunde lav
blandt de økonomisk fattige, hvor 12 pct. har over 20 afsavn (mod kun 1
pct. i den øvrige befolkning). Det er udtryk for, at der særligt sker en op-
hobning af mange afsavn blandt en del af de økonomisk fattige, mens
det er ret almindeligt – også blandt de ikke-fattige – at opleve nogle få af
afsavnene.
Der er ikke nogen markant forskel mellem de økonomisk fattige
mænd og kvinder hvad angår andelen med mange afsavn (tabel 6.8). Det
er således 34 pct. af de økonomisk fattige mænd og 29 pct. af de økono-
162
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0165.png
misk fattige kvinder, der har mindst ti afsavn på tværs af dimensionerne,
mens det er henholdsvis 12 pct. og 10 pct., der har mindst tyve afsavn,
og ingen af disse forskelle er statistisk signifikante.
TABEL 6.8
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for køn blandt økonomisk fat-
tige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 580) (n = 456) (n = 513) (n = 557)
79,9
77,1
36,4
41,3
62,0
59,3
15,5
21,2 *
51,7
49,7
10,1
14,2
34,2
29,3
3,8
6,9
22,8
21,7
1,6
4,6 *
12,4
10,2
0,5
2,3 *
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 6.9
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for aldersgrupper blandt øko-
nomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
18-29 år
(n = 208)
88,5
68,3
59,4
39,8
29,0
12,9
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
30-59 år
60+ år 18-29 år 30-59 år
60+ år
(n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
78,6 *
67,3 *
53,0
46,8
22,5 *
62,9
46,7 *
23,8
24,9
8,0 *
51,9
37,5 *
18,3
16,8
3,6 *
34,6
16,6 *
9,1
7,5
1,1 *
22,8
12,9 *
4,4
5,0
0,3 *
13,0
5,6 *
0,0
3,1 *
0,0
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Derimod er der en betydelig forskel mellem aldersgrupperne hvad angår
andelene med mange afsavn. Blandt de økonomisk fattige unge mellem
18 og 29 år er det 40 pct., der har mindst ti afsavn, mens det samme gæl-
der 35 pct. blandt de økonomisk fattige 30-59-årige og 17 pct. blandt
dem på 60 år og derover (tabel 6.9). Også blandt de økonomisk ikke-
fattige er andelen med mange afsavn højere blandt de unge, med 9 pct. af
de ikke-fattige 18-29-årige, der har mindst ti afsavn, mod kun 1 pct.
blandt de ikke-fattige på 60 år og derover.
163
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0166.png
Blandt de økonomisk fattige er der ikke nogen væsentlig forskel i
andelen med mange afsavn blandt indvandrere og efterkommere, sam-
menlignet med danskerne. Det er 33 pct. af de økonomisk fattige dan-
skere og 32 pct. af de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere,
der har mindst ti afsavn, mens det er 11 pct. af danskerne og 13 pct. af
indvandrere og efterkommere, der har mindst tyve afsavn (tabel 6.10). I
den øvrige befolkning er der derimod en større forskel mellem danskere
og indvandrere/efterkommere, idet fx kun 4 pct. af de ikke-fattige dan-
skere har mindst ti afsavn mod 15 pct. af de ikke-fattige indvandrere og
efterkommere.
TABEL 6.10
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for etnisk baggrund blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Dansk her-
Indvandrere og
efterkommere
komst
(n = 742)
(n = 294)
76,1
83,2 *
57,4
66,8 *
47,3
56,9 *
32,5
32,0
21,7
23,5
10,5
13,2
Økonomisk ikke-fattige
Dansk her-
Indvandrere og
komst
efterkommere
(n = 974)
(n = 96)
36,3
63,6 *
15,4
47,7 *
9,8
35,2 *
4,4
15,2 *
2,8
6,6
1,2
3,4
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I forhold til husstandstype er det blandt de økonomisk fattige enlige
uden hjemmeboende børn, at der er den højeste andel med mange af-
savn. Det er 38 pct. af de økonomisk fattige enlige uden børn, der har
mindst ti afsavn, og 14 pct. har mindst tyve afsavn (tabel 6.11). Blandt
økonomisk fattige enlige med hjemmeboende børn er de tilsvarende tal
24 pct. og 9 pct. Blandt økonomisk fattige par med hjemmeboende børn
er det 20 pct., der har mindst ti afsavn, og 8 pct., der har mindst tyve af-
savn, mens det blandt økonomisk fattige par uden hjemmeboende børn
er 32 pct., der har mindst ti afsavn, og 8 pct., der har mindst tyve afsavn.
I den øvrige befolkning er det derimod blandt enlige med hjemmeboen-
de børn, at vi finder flest med mange afsavn, idet 14 pct. har mere end ti
afsavn, og 8 pct. har mindst tyve afsavn. Den laveste andel med mange
afsavn finder vi blandt de ikke-fattige par uden børn, hvor kun 4 pct. har
mindst ti afsavn, og kun 1 pct. har mindst tyve afsavn.
164
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0167.png
TABEL 6.11
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Par u. hjb.
børn
(n = 99)
76,1
51,0
43,7
31,5
22,0
7,9
Par u. hjb.
børn
(n = 300)
25,1
10,8
6,4
1,8
1,5
0,0
Økonomisk fattige
Par m. hjb. Enlige u. hjb. Enlige m. hjb.
børn
børn
børn
(n = 360)
(n = 450)
(n = 127)
71,0
83,3
70,7
48,4
69,2 *
49,8
38,0
59,1 *
36,6
20,1
37,8
24,4
14,2
26,1
16,8
7,9
14,0
8,7
Økonomisk ikke-fattige
Par m. hjb. Enlige u. hjb. Enlige m. hjb.
børn
børn
børn
(n = 382)
(n = 297)
(n = 91)
42,1 *
44,4 *
57,9 *
18,9 *
21,3*
34,3 *
11,7 *
14,1*
27,6 *
3,5
7,8 *
13,8 *
1,7
3,6
11,6 *
0,7
1,7*
8,4 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
165
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0168.png
AFSAVN I FLERE DIMENSIONER
Ophobningen af mange afsavn i gruppen af økonomisk fattige kommer
til udtryk, når vi ser på andelen, der har flere afsavn i hver dimension, og
når vi ser på andelen, der i
flere
dimensioner har flere afsavn inden for de
enkelte dimensioner. Ved en sådan opgørelse må vi imidlertid tage højde
for, at der er et forskelligt antal indikatorer i de enkelte dimensioner. I de
dimensioner, hvor der er flest indikatorer, er det også mere sandsynligt,
at en højere andel opgøres med afsavn på fx to eller tre indikatorer.
I tabel 6.12 har vi opgjort andelen med mindst to afsavn i
de ”små” dimensioner med højst fire indikatorer, og med mindst tre af-
savn i de ”store” dimensioner med fem eller flere indikatorer. Det ses
tydeligt, at der blandt de økonomisk fattige er en væsentligt højere andel
end blandt de ikke-fattige, der er registreret med henholdsvis mindst to
og mindst tre afsavn i de forskellige dimensioner. I det følgende anven-
der vi betegnelsen ”betydelige afsavn” om dem, der har mindst to og
mindst tre afsavn i henholdsvis ”de små” og ”de store” dimensioner.
TABEL 6.12
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Tærskelværdi for
betydelige afsavn, Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
antal indikatorer
(n = 1.036)
(n = 1.070)
3
19,2
3,3 *
3
17,7
2,6 *
3
10,4
1,7 *
3
14,1
3,1 *
2
15,2
2,9 *
2
5,7
0,2 *
3
20,5
2,9 *
2
23,4
4,5 *
3
16,8
4,3 *
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger.
Dernæst har vi i tabel 6.13 opgjort, hvor stor en andel der har betydelige
afsavn i en eller flere dimensioner. Heraf ses, at det er 45 pct. af de øko-
nomisk fattige, der har betydelige afsavn i mindst én dimension, mod 11
pct. af de ikke-fattige. 31 pct. af de økonomisk fattige har betydelige af-
166
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0169.png
savn i mindst to dimensioner, mod kun 5 pct. af de ikke-fattige. 23 pct.
af de økonomisk fattige har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner,
mod kun 4 pct. af de ikke-fattige, og 18 pct. af de økonomisk fattige har
betydelige afsavn i mindst fire dimensioner, mod kun 2 pct. af de ikke-
fattige. Det er dog forholdsvis få – også blandt de økonomisk fattige –
der har betydelige afsavn i et meget højt antal dimensioner.
TABEL 6.13
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.036)
(n = 1.070)
44,5
10,7 *
30,9
5,1 *
23,4
3,9 *
17,8
2,3 *
12,4
1,4 *
7,0
1,1 *
4,8
0,7 *
1,6
0,1 *
0,6
0,1
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Hvis man har betydelige afsavn i flere dimensioner, som fx i mindst tre
dimensioner, er der tale om en omfattende ophobning af afsavn, som vi
må antage i høj grad er forbundet med vanskelige levevilkår økonomisk,
materielt og socialt set.
I tabel 6.14 er opgjort andelen med betydelige afsavn i mindst
tre dimensioner i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og husstandsty-
pe blandt henholdsvis de økonomisk fattige og ikke-fattige. Blandt de
økonomisk fattige er der ikke nogen signifikant forskel på mænd og
kvinder i andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, med
24 pct. blandt de økonomisk fattige mænd og 23 pct. blandt de økono-
misk fattige kvinder.
Opdelt på aldersgrupper er andelen med betydelige afsavn i
mindst tre dimensioner blandt de økonomisk fattige 26 pct. i grupperne
af 18-29-årige og 30-59-årige, mens den er væsentligt lavere med 14 pct.
blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover.
167
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0170.png
TABEL 6.14
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner. Sær-
skilt for økonomisk fattige og ikke-fattige samt for baggrundsfaktorer. Procent.
Betydelige afsavn i mindst tre
dimensioner blandt
økonomisk fattige
(n = 1.036)
22,8
24,4
25,9
25,9
13,6 *
22,1
25,5
24,1
15,4
26,6
19,4
Betydelige afsavn i mindst tre
dimensioner blandt
økonomisk ikke-fattige
(n = 1.070)
2,6
5,1
6,7
5,8
0,3 *
3,2
10,8
1,5
2,0
5,4 *
12,1 *
Baggrundsfaktorer:
Køn
Mænd (ref.)
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år (ref.)
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst (ref.)
Indvandrere og efterkommere
Husstandstype
Par u. hjemmeboende børn (ref.)
Par m. hjemmeboende børn
Enlige u. hjemmeboende børn
Enlige m. hjemmeboende børn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Signifikansniveauet er beregnet mellem katego-
rierne af baggrundsvariablerne køn, alder, etnicitet og husstandstype, særskilt blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige, og refererer således ikke til forskellen mellem økonomisk fattige og ikke-fattige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk fattige ligger andelen med betydelige afsavn i
mindst tre dimensioner på nogenlunde samme niveau blandt danskere og
indvandrere/efterkommere med henholdsvis 22 pct. og 26 pct. (ikke sig-
nifikant). I resten af befolkningen er andelen med betydelige afsavn i
mindst tre dimensioner 11 pct. blandt indvandrere og efterkommere
mod 3 pct. blandt danskere, men heller ikke denne forskel er signifikant.
I forhold til husstandstype er det blandt de økonomisk fattige
enlige uden hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med be-
tydelige afsavn i mindst tre dimensioner med 27 pct., mens andelen er 19
pct. blandt økonomisk fattige enlige med hjemmeboende børn, 24 pct.
blandt økonomisk fattige par uden hjemmeboende børn, og 15 pct.
blandt økonomisk fattige par med hjemmeboende børn. I den øvrige
befolkning er det derimod blandt de enlige med hjemmeboende børn, at
vi finder den højeste andel med betydelige afsavn i mindst tre dimensio-
ner, med 12 pct., mens andelen er 5 pct. blandt de ikke-fattige enlige
uden hjemmeboende børn, og kun cirka 2 pct. blandt ikke-fattige par –
både med og uden hjemmeboende børn.
168
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi afdækket omfanget af afsavn på tværs af dimensio-
nerne. Vi har set på, hvor mange der har afsavn på de 14 indikatorer,
som udgør de mest basale afsavn i de enkelte dimensioner. Vi har også
belyst antallet af afsavn i alt på tværs af dimensionerne, og hvor mange
der har en ophobning af afsavn i flere dimensioner.
Det er i alt 44 pct. af de økonomisk fattige, som har mindst ét af
de basale afsavn, sammenlignet med 12 pct. blandt de økonomisk ikke-
fattige. 16 pct. af de økonomisk fattige har mindst tre af de basale afsavn
mod kun 2 pct. af de ikke-fattige. Der er flere af de økonomisk fattige
unge, der har basale afsavn, end blandt de økonomisk fattige ældre. Der
er også flere af de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere, der
har basale afsavn, end blandt de økonomisk fattige danskere. Også
blandt de økonomisk ikke-fattige er der flere, der har basale afsavn
blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Blandt de
økonomisk fattige er det blandt de enlige uden børn, at flest har basale
afsavn, mens det for de økonomisk ikke-fattige er blandt enlige med
hjemmeboende børn, at flest har basale afsavn.
Ud af de i alt 49 afsavnsindikatorer i de ni dimensioner er det 51
pct. af de økonomisk fattige, der har mindst fem afsavn, sammenlignet
med kun 12 pct. af de økonomisk ikke-fattige. 32 pct. af de økonomisk
fattige har mindst ti afsavn, mod kun 5 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Blandt de økonomisk fattige 18-29-årige er det 40 pct., der har mindst ti
afsavn, mens det samme gælder 35 pct. af de økonomisk fattige 30-59-
årige og 17 pct. blandt de økonomisk fattige ældre på 60 år og derover.
Blandt de økonomisk fattige enlige voksne uden hjemmeboende
børn er det 38 pct., der har mindst ti afsavn, mens dette gælder 24 pct. af
de økonomisk fattige enlige med hjemmeboende børn. Blandt økono-
misk fattige par uden hjemmeboende børn har 32 pct. mindst ti afsavn,
mens det samme gælder 20 pct. af de økonomisk fattige par med hjem-
meboende børn. Blandt de økonomisk ikke-fattige er det derimod blandt
enlige med hjemmeboende børn, at der er den højeste andel med mindst
ti afsavn med 14 pct., mod 7 pct. blandt de ikke-fattige enlige uden
hjemmeboende børn, 4 pct. blandt ikke-fattige par med hjemmeboende
børn og kun 2 pct. blandt ikke-fattige par uden hjemmeboende børn.
Vi har også set på ophobningen af afsavn ved at se på dem, der
har flere afsavn i flere af dimensionerne. Her har vi taget højde for, at
169
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
der er et forskelligt antal indikatorer i de enkelte dimensioner, og define-
ret, at man har betydelige afsavn i den enkelte dimension, hvis man har
mindst to afsavn i de dimensioner, der har højst fire indikatorer, og
mindst tre afsavn i de dimensioner, der har mindst fem indikatorer. Sær-
ligt hvis man har betydelige afsavn i flere dimensioner samtidig, er der
tale om en ophobning af afsavn.
Der er 23 pct. af de økonomisk fattige, der har betydelige afsavn
i mindst tre dimensioner, mod kun 4 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Flere har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner blandt de økono-
misk fattige 18-29-årige og 30-59-årige med 26 pct. i begge aldersgrupper,
mod 14 pct. blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover. I forhold
til husstandstype findes den højeste andel med betydelige afsavn i mindst
tre dimensioner blandt de økonomisk fattige hos enlige uden hjemmebo-
ende børn med 27 pct., mens det blandt de økonomisk ikke-fattige der-
imod er blandt de enlige med hjemmeboende børn, at der er den højeste
andel med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner med 12 pct.
170
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 7
AFSAVN, BESKÆFTIGELSE OG
FORSØRGELSESGRUNDLAG
I dette kapitel ser vi på betydningen af beskæftigelsessituationen og for-
sørgelsesgrundlaget for omfanget af afsavn, hvor vi skelner mellem dem,
som er i beskæftigelse (lønmodtagere og selvstændige), og dem, som er
på forskellige former for overførselsindkomst. Vi ser også på, om der er
sket ændringer i den økonomiske situation frem til interviewtidspunktet i
2015 blandt dem, der blev klassificeret som økonomisk fattige. Her tages
der højde for, at nogle af dem, der blev klassificeret som fattige i ek-
spertudvalgets opgørelser, siden da kan være kommet ud af fattigdom, fx
ved at være kommet i beskæftigelse. Endelig ser vi nærmere på gruppen
af ikke-fattige og skelner mellem forskellige indkomstgrupper, hvor vi
sammenligner omfanget af afsavn blandt de økonomisk fattige med per-
soner i forskellige indkomstgrupper i den øvrige befolkning.
BESKÆFTIGELSE OG FORSØRGELSESGRUNDLAG
Opdelingen mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige er baseret på
registerdata for 2012, mens spørgeskemaundersøgelsen blandt de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige er foretaget i løbet af foråret og sommeren
2015. Siden udtrækket kan der således være personer, der har bevæget sig
ud af gruppen af økonomisk fattige, fx ved at være kommet i beskæfti-
171
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0174.png
gelse med en indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen. Her må vi
forvente, at dem, der i mellemtiden er kommet ud af fattigdom og har
fået en højere indkomst, alt andet lige har færre materielle og sociale af-
savn, knyttet til økonomiske begrænsninger, end dem, der fortsat tilhører
gruppen af økonomisk fattige. På grund af registerforsinkelsen er det
ikke muligt at beregne, hvorvidt interviewpersonerne ville tilhøre grup-
pen af økonomisk fattige i 2015.
I tabel 7.1 er opgjort forsørgelsesgrundlaget på interviewtids-
punktet i 2015 blandt dem, der er klassificeret som økonomisk fattige og
økonomisk ikke-fattige på baggrund af datagrundlaget fra 2012.
TABEL 7.1
Respondenterne, fordelt efter indkomstgrundlag i 2015. Særskilt for økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Indkomstgrundlag:
Lønindkomst
Selvstændig
Ledig
SU
Kontanthjælp
Efterløn
Førtidspension
Folkepension
Andet
I alt
Anm.: P < 0,001.
Kilde: Surveyoplysninger.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.036)
(n = 1.070)
23,8
50,8
12,4
3,7
2,2
2,1
5,6
4,5
29,5
3,2
0,4
2,6
3,7
2,8
12,5
25,1
9,9
5,1
100,0
100,0
På interviewtidspunktet i 2015 var der 24 pct. af de interviewede øko-
nomisk fattige, der havde en lønindkomst, mens 30 pct. var på kontant-
hjælp. 12 pct. af de økonomisk fattige var selvstændige på interviewtids-
punktet.
Tabel 7.2 belyser bevægelserne mellem de forskellige kategorier
ved at opgøre sammenhængen mellem forsørgelsesgrundlaget i 2012
(samtidig med opdelingen i økonomisk fattige og ikke-fattige) og i 2015
på interviewtidspunktet, hvor vi sondrer mellem lønmodtagere, selv-
stændige og personer, der er på overførselsindkomst eller har an-
det/ukendt indkomstgrundlag.
32
32. Af hensyn til nødvendigheden af, at antallet af personer i de enkelte celler i tabellen har en vis
størrelse, er det ikke muligt at foretage en inddeling i mere specifikke svarkategorier.
172
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0175.png
En betydelig del af interviewpersonerne befinder sig på inter-
viewtidspunktet stadig i samme kategori som i 2012. Blandt de økono-
misk fattige, der var lønmodtagere i 2012, er 56 pct. fortsat lønmodtagere
i 2015, og 60 pct. af de selvstændige er fortsat selvstændige. Af dem, der
var på overførselsindkomst (eller andet) i 2012, er 78 pct. stadig på over-
førselsindkomst (eller andet) i 2015, mens 22 pct. er kommet i beskæfti-
gelse, heraf 18 pct. som lønmodtagere og 4 pct. som selvstændige. 27 pct.
af dem, der tidligere var selvstændige, er skiftet til lønnet beskæftigelse.
Mens der således er en betydelig del, der fortsat befinder sig i samme
kategori, er der også en del, der i den mellemliggende periode har oplevet
en ændring i deres indkomstgrundlag. Der kan også være forskelle på
registeroplysningerne og på, hvad respondenterne selv har svaret om de-
res beskæftigelsessituation.
TABEL 7.2
Respondenternes indkomstgrundlag i 2015 (survey), fordelt efter deres ind-
komstgrundlag i 2012 (register). Særskilt for økonomisk fattige og økonomisk
ikke-fattige. Procent.
Indkomstgrundlag:
Lønmodtager
(2015)
Selvstændig Overførsler og
(2015) andet (2015)
I alt
Økonomisk fattige
Lønmodtager (2012) (n = 174)
Selvstændig (2012) (n = 206)
Overførsler og andet (2012) (n = 656)
(n = 287)
56,0
27,0
18,5
(n = 189)
10,7
60,2
3,6
(n = 560)
33,3
12,8
77,9
(n = 1.036)
100,0
100,0
100,0
Økonomisk ikke-fattige
Lønmodtager (2012) (n = 558)
Selvstændig (2012) (n = 34)
Overførsler og andet (2012) (n = 479)
(n = 602)
83,9
34,8
24,2
(n = 48)
3,2
53,9
1,5
(n = 421)
12,9
11,4
74,3
(n = 1.071)
100,0
100,0
100,0
Anm.: I parentes er opgjort det uvægtede antal personer i hver gruppe, mens procentandelene er beregnet på vægtede
data.
Kilde: Registerdata og spørgeskemadata.
Samtidig med ændringer i indkomstgrundlaget kan der også være sket
ændringer i indkomstniveauet. Som nævnt har det ikke været muligt at
inddrage en beregning af, hvorvidt de, der blev klassificeret som økono-
misk fattige, fortsat tilhører denne gruppe på interviewtidspunktet. For at
tage højde for, at indkomstsituationen kan være forskellig inden for
gruppen af økonomisk fattige på interviewtidspunktet, anvender vi i ste-
det oplysninger om beskæftigelsessituationen på interviewtidspunktet og
ser på, om der er forskel i omfanget af materielle og sociale afsavn blandt
173
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0176.png
dem, der henholdsvis er i beskæftigelse og ikke er i beskæftigelse på in-
terviewtidspunktet.
Forskellen i den økonomiske situation, afhængigt af beskæftigel-
sessituationen, træder frem, når vi ser på rådighedsbeløbet pr. måned
efter skat og faste udgifter ud fra oplysningerne i spørgeskemaet (tabel
7.3). I gruppen, der blev klassificeret som økonomisk fattige, baseret på
registerdataene fra 2012, er det gennemsnitlige rådighedsbeløb (for hus-
standen som helhed) på cirka 10.200 kr. pr måned blandt dem, der på
interviewtidspunktet i 2015 har en lønindkomst, og den er cirka 11.000
kr. blandt de selvstændige, mens den kun er ca. 3.800 kr. om måneden
for dem uden beskæftigelse. Det skal dog her tages i betragtning, at flere
i gruppen uden beskæftigelse er enlige uden børn (ikke vist). Det skal
også tages i betragtning, at der er et vist bortfald på spørgsmålet om rå-
dighedsbeløbet, da cirka 12 pct. ikke har kunnet svare på dette spørgs-
mål.
33
TABEL 7.3
Gennemsnitligt rådighedsbeløb (efter skat og faste udgifter) pr. måned for re-
spondenterne. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige.
Indkomstgrundlag:
Kun lønindkomst
Kun selvstændig
Både lønindkomst og selvstændig
Uden beskæftigelse
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Kr./måned
n
Kr./måned
n
10.204
(227)
13.061 (537)
11.065
(143)
12.403 (41)
9.588
(28)
17.518 (24)
3.803
(502)
7.278 (359)
Anm.: I parentes er opgjort det uvægtede antal personer i hver gruppe.
Kilde: Spørgeskemadata.
Samlet set er det (uvægtet) 476 af de 1.036 svarpersoner i gruppen af
økonomisk fattige, der er i beskæftigelse på interviewtidspunktet, mens
560 personer ikke er i beskæftigelse. Blandt de interviewede ikke-fattige
er det 650 personer, der er i beskæftigelse, og 421, der ikke er i beskæfti-
gelse.
33. På grund af kompleksiteten i beregningen af økonomisk fattigdom kan oplysningerne om rådig-
hedsbeløbet ikke omregnes til en opgørelse af, hvorvidt personen er økonomisk fattig i 2015.
174
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0177.png
AFSAVN OG BESKÆFTIGELSESSITUATION
For at tage højde for, at en del af de beskæftigede kan være kommet ud
af fattigdomsgruppen, har vi i de følgende tabeller opgjort andelen med
basale afsavn, antal akkumulerede afsavn, betydelige afsavn i hver dimen-
sion, og dem med betydelige afsavn i flere dimensioner særskilt for dem
med og uden beskæftigelse, blandt de fattige og ikke-fattige. I tabel 7.4 er
opgjort andelen med basale afsavn.
34
TABEL 7.4
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for beskæftigelsessituation
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Ikke-
beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
(n = 560) (n = 476)
9,3
0,7 *
22,1
4,3 *
6,7
6,5
2,2
6,6
11,7
0,9
1,5
24,6
1,5
13,4
19,7
17,6
54,4
35,6
22,5
1,1 *
0,7 *
0,6
1,9 *
5,0 *
0,6
0,2 *
10,5 *
0,0 *
2,9 *
6,1 *
5,2 *
25,3 *
8,3 *
3,6 *
Økonomisk
ikke-fattige
Ikke-
beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
(n = 420) (n = 650)
1,8
0,4
5,2
0,5 *
1,7
0,8
0,0
3,0
4,7
0,0
0,6
6,1
0,1
2,9
6,6
7,4
18,8
9,6
4,7
0,8
0,0
0,7
0,9 *
1,9 *
0,3
0
2,1 *
0,0
0,3 *
0,6 *
0,9 *
7,1 *
2,3 *
0,0 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er en tydelig forskel i andelen med basale afsavn mellem de to grup-
per, idet væsentligt færre har basale afsavn blandt de beskæftigede end
34. I bilagstabel B1.16 er opgjort samme fordeling som i tabel 7.4, men med signifikanstest for for-
skellen mellem de ikke-beskæftigede økonomisk fattige og de ikke-beskæftigede ikke-fattige, og
ligeledes signifikanstest mellem de beskæftigede økonomisk fattige og de beskæftigede ikke-
fattige. I bilagstabellerne B1.17-B1.25 er opgjort andelen med afsavn for beskæftigede og ikke-
beskæftigede på de enkelte indikatorer inden for hver dimension, særskilt for økonomisk fattige
og økonomisk ikke-fattige.
175
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0178.png
blandt de ikke-beskæftigede i gruppen, der blev klassificeret som øko-
nomisk fattig ud fra registerdataene for 2012. Blandt de økonomisk fatti-
ge, som er i beskæftigelse på interviewtidspunktet, er det 25 pct., der har
mindst ét af de basale afsavn, og kun 4 pct., der har mindst tre basale
afsavn. Blandt de økonomisk fattige uden beskæftigelse er det derimod
54 pct., der har mindst ét af de basale afsavn, og 23 pct., der har mindst
tre af disse afsavn. I gruppen af økonomisk fattige som helhed er det 44
pct., der har mindst ét af de basale afsavn, og 16 pct., der har mindst tre
af disse afsavn (tabel 6.1, kapitel 6). Når vi sammenligner med andelen
med basale afsavn i gruppen af økonomisk fattige som helhed (jf. kapitel
6), er det således flere, der har basale afsavn blandt dem, som på inter-
viewtidspunktet er uden beskæftigelse, og som vi må antage i højere grad
fortsat er økonomisk fattige.
Det skal også bemærkes, at andelen med basale afsavn blandt de
beskæftigede i gruppen, der blev klassificeret som økonomisk fattige, er
væsentligt højere, end den er blandt de beskæftigede, der ikke blev klassi-
ficeret som fattige. Hvor 25 pct. i den førstnævnte gruppe som nævnt
har mindst ét af de basale afsavn, gælder det kun 7 pct. i den sidstnævnte
gruppe. Det kan både være udtryk for, at indkomsten blandt de økono-
misk fattige, der er i beskæftigelse på interviewtidspunktet, fortsat er la-
vere end blandt de beskæftigede ikke-fattige, ligesom det også kan være
udtryk for, at det tager lang tid at komme ud af en situation med materi-
elle og sociale afsavn.
TABEL 7.5
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for beskæftigelsessituation
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæftigede Beskæftigede beskæftigede Beskæftigede
(n = 560)
(n = 476)
(n = 420)
(n = 650)
86,2
65,8 *
40,0
38,0
72,3
41,0 *
22,3
15,3 *
63,4
29,0 *
16,1
8,9 *
42,5
14,2 *
9,5
1,9 *
30,1
8,7 *
5,8
0,9 *
16,4
2,8 *
3,1
0,0 *
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger
176
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0179.png
I tabel 7.5 er opgjort andelen med antal akkumulerede afsavn blandt de
ikke-beskæftigede og beskæftigede blandt henholdsvis de økonomisk
fattige og ikke-fattige. For dette mål ses det også tydeligt, at andelene
med afsavn er højest blandt de ikke-beskæftigede økonomisk fattige. Det
er således 63 pct. af de ikke-beskæftigede økonomisk fattige, der har
mindst fem afsavn, og 43 pct., der har mindst ti afsavn, sammenlignet
med henholdsvis 29 pct. og 14 pct. blandt de økonomisk fattige, som var
i beskæftigelse på interviewtidspunktet.
I tabel 7.6 er opgjort andelen med betydelige afsavn i hver di-
mension (jf. kapitel 6), hvor det ligeledes ses, at der er en tydelig forskel
mellem dem, der på interviewtidspunktet var henholdsvis beskæftigede
og ikke-beskæftigede blandt dem, der er klassificeret som økonomisk
fattige.
35
TABEL 7.6
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Tærskelværdi,
antal indika-
Dimension:
torer
Mad og dagligvarer
3
Beklædning og fodtøj
3
Bolig
3
Indbo
3
Transport
2
Kommunikation
2
Sociale aktiviteter
3
Rekreative aktiviteter
2
Helbred og personlig pleje
3
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Ikke- Beskæfti-
Ikke- Beskæfti-
beskæftigede
gede beskæftigede
gede
(n = 560) (n = 476)
(n = 420)
(n = 650)
26,7
6,1 *
5,3
1,6 *
24,0
6,5 *
4,3
1,2 *
13,0
5,7 *
3,0
0,6 *
17,5
8,3 *
3,8
2,6
19,7
7,3 *
5,4
0,8 *
8,2
1,2 *
0,5
0
27,5
8,1 *
5,4
0,7 *
31,5
9,2 *
8,0
1,5 *
22,6
6,5 *
7,7
1,4 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Endelig er i tabel 7.7 opgjort andelen med betydelige afsavn i flere di-
mensioner, opdelt på de beskæftigede og de ikke-beskæftigede blandt de
økonomisk fattige og ikke-fattige. Her er der også en tydelig forskel på
de to grupper. Blandt dem, der er klassificeret som økonomisk fattige, er
35. I bilagstabellerne B1.26-B1.38 er der opgjort fordelinger for afsavn i de enkelte dimensioner,
samt for basale afsavn, antal afsavn, betydelige afsavn i hver dimension og antal dimensioner
med betydelige afsavn, hvor der tages hensyn til, om en eventuel partner er i beskæftigelse, det
vil sige, at andelen med afsavn er opgjort for respondenter, der selv er i beskæftigelse, eller hvor
partneren er i beskæftigelse, sammenlignet med dem, hvor hverken respondenten eller partneren
er i beskæftigelse.
177
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0180.png
det 32 pct. af de ikke-beskæftigede, der har betydelige afsavn i mindst tre
dimensioner, mens det kun gælder 8 pct. af de beskæftigede. I hele grup-
pen af økonomisk fattige gælder det 23 pct. (jf. tabel 6.13 i kapitel 6).
TABEL 7.7
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
55,9
24,5 *
14,7
7,4 *
40,4
14,0 *
9,1
1,8 *
32,2
7,9 *
7,4
1,0 *
24,6
5,9 *
4,7
0,3 *
16,9
4,3 *
3,1
0,0 *
10,4
1,0 *
2,4
0,0 *
7,2
0,5 *
1,6
0,0 *
2,3
0,3 *
0,3
0,0 *
0,8
0,3
0,1
0,0
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
I de følgende tabeller, 7.8-7.11, har vi opgjort andelene med basale af-
savn, med betydelige afsavn i hver dimension, og med betydelige afsavn i
flere dimensioner, opdelt på de specifikke grupper af forsørgelsesgrund-
laget – lønindkomst, selvstændige, kontanthjælp og en samlet kategori
for andre indkomsttyper (pga. et relativt lavt antal personer i hvert enkelt
af de øvrige indkomstkategorier som fx førtidspension og efterløn).
Særligt blandt kontanthjælpsmodtagerne er der en høj andel med
basale afsavn. Det gælder både blandt de økonomisk fattige og ikke-
fattige kontanthjælpsmodtagere, der i praksis ligger tæt på hinanden ind-
komstmæssigt. Det er 70 pct. af de økonomisk fattige kontanthjælps-
modtagere, der har mindst ét af de basale afsavn, og 32 pct., der har
mindst tre basale afsavn (tabel 7.8). Disse andele er endnu højere blandt
de økonomisk ikke-fattige kontanthjælpsmodtagere, hvor 74 pct. har
mindst ét, og 46 pct. har mindst tre af de basale afsavn.
Der er også en stor del af kontanthjælpsmodtagerne, der har et
højt antal afsavn. 83 pct. af de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtage-
re har mindst fem af de i alt 49 afsavn, 59 pct. har mindst ti afsavn, og 25
pct. har mindst 20 afsavn. Endelig er det 45 pct. af de økonomisk fattige
kontanthjælpsmodtagere og 57 pct. af de økonomisk ikke-fattige kon-
tanthjælpsmodtagere, der har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner.
178
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0181.png
TABEL 7.8
Økonomisk fattige
Lønind-
komst,
heltid
(n = 184)
0,4
5,1
1,3
1,2
0,8
2,9
4,3
0,0
0,0
9,3
0,0
2,9
8,7
6,0
30,0
10,1
2,7
6,4
8,0
8,0
34,0
12,1
7,4
0,3
1,6 *
2,3
13,1 *
3,4 *
1,8
19,2 *
26,0 *
22,4 *
70,0 *
48,7 *
32,0 *
8,5 *
14,2
13,4 *
40,8 *
24,3 *
14,3 *
0,4
0,7
1,0
7,4
2,1
0,0
0,9
0,9
0,0
0,0 *
7,3
2,2
0,9
18,2
0,0
0,9
0,0
0,9
2,3
4,1
0,0
0,0
6,0
0,0
10,7 *
8,4 *
3,6 *
5,1
13,0 *
1,6
1,5 *
36,0 *
2,6
3,2
4,8
0,9
7,9 *
10,5 *
0,3
1,5
14,7
0,6
0,7
0,0
0,9
1,1
1,9
0,0
0,0
1,7
0,0
1,8
0,0
0,0
0,6
1,4
1,4
0,0
3,2
0,0
0,0
0,6
1,2
6,4
3,8
0,0
Lønind-
komst, Selvstæn- Kontant-
deltid
dig
hjælp
Andet
(n = 103) (n = 189) (n = 260) (n = 300)
0,0
1,5
14,1 *
5,3 *
4,7
3,0
34,1 *
11,8 *
Lønind-
komst,
heltid
(n = 491)
0,6
0,6
Økonomisk ikke-fattige
Lønind-
komst, Selvstæn- Kontant-
deltid
dig
hjælp
(n = 111)
(n = 48)
(n = 33)
0,0
0,0
24,1 *
0,0
0,0
35,9 *
0,0
0,0
0,0
0,0 *
2,8
0,0
0,0
2,6
0,0
0,0
0,0
0,0 *
5,4
0,0 *
0,0
20,3 *
5,7
0,0
4,6
21,5 *
0,0
5,7
37,8 *
0,0
25,0 *
40,2 *
40,8 *
74,1 *
64,4 *
45,9 *
Andet
(n = 388)
0,2
2,9 *
0,2
0,4
0,0
2,8
3,4
0,0
0,2
3,6
0,2
1,3
4,0 *
4,9 *
14,6 *
5,5 *
1,6 *
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for indkomstkilde i 2015 blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vinter-
tøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. øko-
nomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde:
Surveyoplysninger.
179
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0182.png
180
Økonomisk fattige
Lønind-
Lønind-
Selv-
komst,
komst,
heltid
deltid stændig
(n = 184) (n = 103) (n = 189)
68,4
75,2
55,6 *
37,5
54,3 *
34,9
29,5
40,9
19,3
16,6
19,6
7,3 *
11,3
11,5
3,6 *
2,8
5,1
1,1
Kontant-
hjælp
(n = 260)
95,1 *
86,7 *
82,6 *
59,3 *
43,5 *
24,6 *
Lønind-
Lønind-
Selv-
komst,
komst,
Andet
heltid
deltid stændig
(n = 300) (n = 491) (n = 111)
(n = 48)
78,4
38,2
36,3
40,0
59,9 *
15,5
15,8
10,9
46,7 *
7,5
13,8
10,9
28,0 *
1,7
3,6
0,0 *
18,5
0,8
1,8
0,0 *
9,4 *
0,0
0,0
0,0
TABEL 7.9
Økonomisk ikke-fattige
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for indkomstkilde i 2015 blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Kontant-
hjælp
Andet
(n = 33) (n = 388)
90,4 *
36,2
85,6 *
17,5
78,7 *
11,4
62,3 *
5,5 *
52,6 *
2,2
25,3 *
1,4 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0183.png
TABEL 7.10
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for indkomstkilde i 2015 blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Procent.
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskelværdi –
antal
indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Andet
(n = 300)
16,5 *
11,6 *
12,2 *
10,1
11,3 *
8,1
17,3
20,1 *
16,8 *
Lønind-
komst,
heltid
(n = 184)
7,0
5,5
5,2
11,6
7,6
0,8
11,3
10,4
7,4
Selv-
stændig
(n = 189)
3,7
5,8
6,3
5,9
4,9
0,9
2,8 *
3,6 *
3,7
Kontant-
hjælp
(n = 260)
38,5 *
38,3 *
13,9 *
26,0 *
29,4 *
8,4 *
39,2 *
44,7 *
29,3 *
Lønind-
komst,
deltid
(n = 103)
7,9
8,9
5,8
6,3
10,0
2,2
10,3
14,6
8,7
Lønind-
komst,
heltid
(n = 491)
1,5
1,2
0,6
1,8
0,8
0,0
1,0
1,2
1,6
Lønind-
komst, Selvstæn-
deltid
dig
(n = 111)
(n = 48)
3,0
0,0 *
1,8
0,0 *
0,0
1,6
6,8
0,0 *
0,0
2,6
0,0
0,0
0,0 *
0,0 *
3,0
0,0 *
1,2
0,0 *
Kontant-
hjælp
(n = 33)
28,2 *
40,6 *
10,9
25,9 *
43,7
5,3 *
37,4 *
58,9 *
49,6 *
Andet
(n = 388)
3,5
1,6
2,5
2,1
2,5
0,2
3,0 *
4,2 *
4,5 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
181
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0184.png
182
Økonomisk fattige
Lønind-
komst,
heltid
(n = 184)
26,2
16,5
9,6
7,4
5,7
1,2
0,0
0,0
0,0
Kontant-
hjælp
Andet
(n = 260) (n = 300)
73,6 *
40,5 *
55,0 *
27,8 *
45,2 *
20,9 *
38,3 *
12,7
25,5 *
9,5
14,7 *
6,7 *
9,9 *
5,0 *
3,9 *
1,0
1,7
0,0
Lønind-
Selv-
komst,
deltid stændig
(n = 103) (n = 189)
32,1
16,8
18,5
7,6 *
9,4
4,7
7,7
2,7
5,1
2,2
0,9
0,9
0,9
0,9
0,0
0,9
0,0
0,9
Lønind-
komst,
heltid
(n = 491)
7,0
1,3
0,9
0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Lønind-
komst,
deltid
(n = 111)
9,8
4,2
1,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Selv-
stændig
(n = 48)
4,2
0,0 *
0,0 *
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
TABEL 7.11
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for indkomstkilde blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
Økonomisk ikke-fattige
cent.
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Kontant-
hjælp
Andet
(n = 33) (n = 388)
71,4 *
10,4
64,5 *
4,9 *
57,4 *
3,6 *
40,2 *
2,0 *
25,3 *
1,4 *
23,3 *
0,9 *
18,4
0,3
0,0
0,3
0,0
0,2
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0185.png
FORBEDRING AF DEN ØKONOMISKE SITUATION
En yderligere indikation af, om der er sket en forandring i den økonomi-
ske situation, er respondenternes egen vurdering af, om der er sket væ-
sentlig forandring i husstandens økonomiske situation inden for de sene-
ste to år. Her har vi grupperet svarene ud fra, om der er sket en forbed-
ring, fx at man har fået et job eller en højere løn, eller at der ikke er sket
nogen forbedring.
36
TABEL 7.12
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for, om der er sket en for-
bedring af den økonomiske situation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
For-
Ingen for-
bedring bedring
(n = 940) (n = 96)
6,8
0,7 *
16,3
9,0 *
5,1
4,6
1,8
5,2
9,5
0,8
1,1
20,0
1,1
10,4
14,5
13,8
44,7
26,4
16,9
0,4 *
2,2
0,0 *
2,3
7,3
0,0 *
0,0 *
14,1
0,0 *
1,2 *
17,4
6,6 *
35,6
19,6
3,6 *
Økonomisk ikke-fattige
For-
Ingen for-
bedring
bedring
(n = 927) (n = 143)
1,2
0,5
2,8
1,2
1,3
0,4
0,3
1,9
3,0
0,2
0,3
4,2
0,1
1,7
3,5
4,2
12,5
6,1
2,4
0,9
0,0
0,9
1,4
4,1
0,0
0,0
1,4
0,0
0,0 *
2,5
1,6
12,0
2,6
0,0 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er generelt færre afsavn i de tilfælde, hvor der er sket en forbedring i
husstandens økonomiske situation. Blandt de økonomisk fattige hus-
stande, hvor der ikke er sket en forbedring, er det fx 17 pct., der har
mindst tre basale afsavn, mod kun 4 pct. i de økonomisk fattige husstan-
36. Det er 83 af de interviewede økonomisk fattige, der angiver, at de har fået et nyt job, mens 19
angiver, at de har fået en lønforhøjelse. De tilsvarende tal blandt de interviewede ikke-fattige er
henholdsvis 124 og 29.
183
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0186.png
de, hvor der er sket en forbedring (tabel 7.12). Der er generelt også en
højere andel med flere akkumulerede afsavn (tabel 7.13) og en højere
andel med betydelige afsavn i de forskellige dimensioner i de husstande,
hvor der ikke er sket en forbedring (tabel 7.14).
TABEL 7.13
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for, om der er sket en for-
bedring af den økonomiske situation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Ingen forbedring Forbedring Ingen forbedring Forbedring
(n = 940)
(n = 96)
(n = 927)
(n = 143)
78,5
81,5
37,8
46,4
61,9
51,6
18,0
21,3
52,1
39,3 *
12,4
10,8
32,9
25,9
5,8
2,4
22,8
18,2
3,5
0,3 *
12,3
3,4 *
1,6
0,0 *
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 7.14
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Tærskelværdi,
antal
indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Økonomisk fattige
Ingen
forbedring Forbedring
(n = 940)
(n = 96)
20,2
9,3 *
18,1
13,1
10,9
5,7
14,9
6,8 *
15,8
9,6 *
6,2
0,4 *
20,5
20,2
24,0
17,5
16,9
15,7
Økonomisk ikke-fattige
Ingen
forbedring Forbedring
(n = 927)
(n = 43)
3,4
2,2
3,0
0,0 *
1,7
2,0
3,4
1,5
2,9
2,3
0,3
0,0
3,1
1,5
4,8
2,4
4,6
2,2
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Anm: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Endelig er det 24 pct., der har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner,
i de økonomisk fattige husstande, hvor der ikke er sket en forbedring i
den økonomiske situation, mens denne andel er 17 pct. i de husstande,
hvor der er sket en forbedring (tabel 7.15). Denne forskel er dog ikke
statistisk signifikant.
184
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0187.png
TABEL 7.15
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Ingen
forbedring Forbedring
(n = 940)
(n = 96)
45,4
35,9
31,5
24,3
24,0
17,0
18,3
12,6
13,0
6,1
7,6
1,2 *
5,2
1,2 *
1,7
0,0 *
0,7
0,0
Økonomisk ikke-fattige
Ingen for-
bedring Forbedring
(n = 927) (n = 143)
10,6
11,4
5,5
2,4
4,4
0,3 *
2,6
0,0 *
1,6
0,0 *
1,3
0,0 *
0,8
0,0 *
0,1
0,0
0,1
0,0
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
AFSAVN OPDELT PÅ INDKOMSTKVINTILER
Ekspertudvalgets definition af fattigdom, der er benyttet i undersøgelsen,
afgrænser knap 1 pct. af befolkningen som økonomisk fattige. I opgørel-
serne i de forudgående kapitler har vi sammenlignet afsavnene blandt de
økonomisk fattige med gruppen af økonomisk ikke-fattige. I dette afsnit
opdeler vi hele befolkningen i fem indkomstgrupper ud fra de såkaldte
indkomstkvintiler, det vil sige de femtedele (kvintiler), der henholdsvis
tjener mindst, næstmindst, er i den mellemste indkomstgruppe, tjener
næstmest og mest. Her benytter de vi de husstandsækvivalerede ind-
komstopgørelser, der ligger til grund for beregningen af, om man er
økonomisk fattig eller ikke-fattig. Herved kan vi se på, i hvilken grad af-
savnene blandt de økonomisk fattige adskiller sig fra dem, der ligger lige
over fattigdomsgrænsen, i den nederste indkomstkvintil, ligesom vi kan
se på, hvilken forskel der i øvrigt er på omfanget af afsavn i de forskellige
indkomstgrupper i den øvrige befolkning. I tabel 7.16 er opgjort andelen
med basale afsavn blandt de økonomisk fattige samt for den øvrige be-
folkning i de fem indkomstkvintiler. Gruppen af økonomisk fattige er
ikke medregnet i procentandelene med afsavn i den første indkomstkvin-
til.
Andelen med basale afsavn adskiller sig markant mellem de for-
skellige indkomstkvartiler og er højest i den laveste indkomstkvintil, hvor
185
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
også en betydelig del er registreret med basale afsavn. Andelen er dog
lavere end blandt de økonomisk fattige. Blandt de økonomisk fattige er
det 44 pct., der er registreret med mindst ét af de basale afsavn, og 16
pct., der har mindst tre basale afsavn, mens de tilsvarende andele i den
første indkomstkvintil (fraregnet de økonomisk fattige) er på henholdsvis
27 pct. og 9 pct. I den øverste indkomstkvintil er der 5 pct., der er regi-
streret med mindst ét af de basale afsavn, men ingen, der er registreret
med mindst tre basale afsavn. Selvom andelene med de basale afsavn er
højest blandt de økonomisk fattige, er der således også en del, der har
basale afsavn i den femtedel af den øvrige befolkning, der tjener mindst.
Det kan her særligt bemærkes, at der blandt interviewpersonerne i den
laveste indkomstkvintil er 10 pct., der svarer, at de har ladet være med at
spise tre måltider om dagen af økonomiske grunde.
Forskellene mellem indkomstgrupperne træder også tydeligt
frem, når vi ser på antallet af afsavn i de forskellige grupper (tabel 7.17).
Det er fx 32 pct. af de økonomisk fattige, der har afsavn på mindst 10 af
indikatorerne samlet set, mens det gælder 18 pct. i den laveste ind-
komstkvintil blandt de ikke-fattige, 5 pct. i den anden indkomstkvintil,
kun 3 pct. i den mellemste indkomstkvintil og næsten ingen i de to øver-
ste indkomstkvintiler.
Forskellen i omfanget af afsavn mellem de økonomisk fattige og
indkomstkvintilerne blandt de økonomisk ikke-fattige viser sig også i
andelen med betydelige afsavn i de forskellige dimensioner (tabel 7.18)
og i andelen med betydelige afsavn i flere dimensioner (tabel 7.19). Det
er således 23 pct. af de økonomisk fattige, der har betydelige afsavn i
mindst tre dimensioner, mens det er 15 pct. i den laveste indkomstkvintil.
I de øvrige indkomstkvintiler er denne andel derimod meget lav.
186
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0189.png
TABEL 7.16
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for økonomisk fattige og indkomstkvintiler blandt økonomisk ikke-fattige. Procent.
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Økonomisk fattige
(n = 1.036)
6,2
15,7
4,7
4,4
1,6
4,9
9,3
0,8
1,0
19,5
1,0
9,6
14,8
13,1
43,8
25,7
15,7
1. kvintil
(n = 193)
3,8
9,5 *
5,1
1,4 *
0,6
2,5
5,4
0,0 *
1,4
12,4 *
0,0 *
5,6
12,3
10,0
27,0 *
18,7
8,6 *
2. kvintil
(n = 197)
0,7 *
1,4 *
0,4 *
0,3 *
0,0 *
2,4
5,0 *
0,8
0,0 *
2,2 *
0,3
0,6 *
2,5 *
3,2 *
12,6 *
4,7 *
1,2 *
3. kvintil
(n = 223)
0,0 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
1,7 *
1,0 *
0,0 *
0,0 *
1,2 *
0,0 *
0,0 *
0,7 *
3,6 *
6,6 *
1,6 *
0,0 *
Økonomisk ikke-fattige
4. kvintil
5. kvintil
(n = 237)
(n = 220)
0,8 *
0,0 *
1,8 *
0,3 *
0,5 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
1,1
0,0 *
0,7 *
2,1 *
3,9 *
0,5 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
1,6 *
1,9 *
0,0 *
0,0 *
1,1 *
0,0 *
1,3 *
0,0 *
2,3 *
0,5 *
10,6 *
5,3 *
3,2 *
0,0 *
0,9 *
0,0 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Registeroplysninger (indkomstkvintiler) og surveyoplysninger.
187
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0190.png
188
Økonomisk fattige
(n = 1.036)
78,8
61,0
50,9
32,3
22,4
11,5
1. kvintil
(n = 193)
64,4 *
38,4 *
28,4 *
18,4 *
11,0 *
5,5 *
2. kvintil
(n = 197)
42,0 *
23,3 *
15,5 *
4,8 *
3,3 *
1,4 *
3. kvintil
(n = 223)
40,4 *
16,4 *
10,4 *
3,2 *
1,3 *
0,0 *
TABEL 7.17
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for økonomisk fattige og indkomstkvintiler blandt økonomisk ikke-fattige. Procent.
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Økonomisk ikke-fattige
4. kvintil
5. kvintil
(n = 237)
(n = 220)
30,0 *
19,1 *
11,3 *
4,0 *
6,0 *
1,5 *
0,9 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Registeroplysninger (indkomstkvintiler) og surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0191.png
TABEL 7.18
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for økonomisk fattige og indkomstkvintiler for økonomisk ikke-
fattige. Procent.
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskelværdi – antal
indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Økonomisk fattige
(n = 1.036)
19,2
17,7
10,4
14,1
15,2
5,7
20,5
23,4
16,8
1. kvintil
(n = 193)
11,5 *
10,2 *
3,8 *
8,1 *
9,4 *
0,9
9,0 *
16,7
12,4
2. kvintil
(n = 197)
3,2 *
1,2 *
3,4 *
2,2 *
2,9 *
0,3 *
4,3 *
3,1 *
3,8 *
3. kvintil
(n = 223)
0,5 *
1,7 *
0,5 *
2,5 *
0,9 *
0,0 *
1,0 *
2,1 *
3,3 *
Økonomisk ikke-fattige
4. kvintil
5. kvintil
(n = 237)
(n = 220)
1,1 *
0,3 *
0,3 *
0,0 *
1,0 *
0,0 *
2,8 *
0,0 *
0,8 *
0,5 *
0,0 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,6 *
0,0 *
2,1 *
0,0 *
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Registeroplysninger (indkomstkvintiler) og surveyoplysninger.
189
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0192.png
190
Økonomisk fattige
(n = 1.036)
44,5
30,9
23,4
17,8
12,4
7,0
4,8
1,6
0,6
1. kvintil
(n = 193)
27,6 *
17,6 *
14,6 *
8,8 *
5,5 *
4,7
3,0
0,0 *
0,0
2. kvintil
(n = 197)
11,1 *
4,7 *
3,3 *
2,4 *
1,4 *
0,6 *
0,3 *
0,3 *
0,3
3. kvintil
(n = 223)
8,1 *
2,7 *
1,6 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
0,0 *
0,0
TABEL 7.19
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for økonomisk fattige og indkomstkvintiler for økonomisk ikke-
fattige. Procent.
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Økonomisk ikke-fattige
4. kvintil
5. kvintil
(n = 237)
(n = 220)
6,4 *
0,8 *
0,9 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,3 *
0,0 *
0,0
0,0
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Registeroplysninger (indkomstkvintiler) og surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi belyst sammenhængen mellem omfanget af afsavn,
og hvad der kendetegner beskæftigelsessituationen og indkomstgrundla-
get blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige. Her skal det tages i be-
tragtning, at opgørelsen af økonomisk fattigdom, som opdelingen i fatti-
ge og ikke-fattige er baseret på, vedrører respondenternes situation i
2012, det vil sige, om de i 2012 var økonomisk fattige eller ikke-fattige.
Når data fra 2012 er anvendt i opgørelsen, skyldes det den generelle for-
sinkelse på de registerdata, der anvendes til de beregninger, der ligger til
grund for fattigdomsopgørelsen. Ved udtrækket af interviewpersoner til
survey-undersøgelsen var opgørelsen fra 2012 således de senest tilgænge-
lige data. Det betyder, at den økonomiske situation for respondenterne
kan have ændret sig siden 2012, fx i form af, at personerne ikke længere
tilhører gruppen af økonomisk fattige. Da det ikke har været muligt at
inddrage en nyere opgørelse af den økonomiske fattigdom, har vi i stedet
set på, om der er forskel på omfanget af afsavn blandt de økonomisk
fattige, som på interviewtidspunktet i 2015 ikke var i beskæftigelse, sam-
menlignet med de økonomisk fattige, der var i beskæftigelse.
Der er på hovedparten af afsavnsmålene en højere andel med af-
savn blandt de økonomisk fattige, der på interviewtidspunktet ikke var i
beskæftigelse, end blandt dem, der var i beskæftigelse. Blandt de økono-
misk fattige, der ikke var i beskæftigelse, er andelen med mindst ét af de
14 mest basale afsavn 54 pct. sammenlignet med 25 pct. blandt de øko-
nomisk fattige, der er i beskæftigelse, mens andelen med mindst tre basa-
le afsavn er 23 pct. blandt de økonomisk fattige, der ikke er i beskæftigel-
se, mod 4 pct. blandt de økonomisk fattige, der er i beskæftigelse. 32 pct.
af de økonomisk fattige, der ikke er i beskæftigelse, har betydelige afsavn
i mindst tre af de ni dimensioner, mens det er 8 pct. af de økonomisk
fattige, der er i beskæftigelse.
De højere andele med afsavn blandt de økonomisk fattige, der
ikke er i beskæftigelse på interviewtidspunktet, indikerer, at det reelle
omfang af afsavn blandt dem, der på et givent tidspunkt er økonomisk
fattige, formentlig ligger mellem de andele, vi finder for hele gruppen af
økonomisk fattige, og de andele vi finder for dem, der ikke er i beskæfti-
gelse blandt respondenterne. Det skal dog også tages i betragtning, at der
191
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
blandt de økonomisk fattige også indgår en gruppe, der er i beskæftigelse,
herunder både selvstændige og lønmodtagere, hvoraf en del lønmodtage-
re er deltidsbeskæftigede. Ligeledes skal det tages i betragtning, at ved at
se på dem blandt de økonomisk fattige, der (fortsat) ikke er i beskæftigel-
se, ses der på en gruppe, der formentlig har været økonomisk fattige i
endnu længere tid end de tre sammenhængende år, der udgør et af ho-
vedkriterierne i definitionen af økonomisk fattigdom. Derved kan der
være tale om en endnu mere specifik gruppe, der måske har et endnu
højere omfang af afsavn end gruppen af økonomisk fattige som helhed.
Vi har ligeledes belyst sammenhængen mellem indkomstgrund-
laget og omfanget af afsavn. Særligt blandt de økonomisk fattige kon-
tanthjælpsmodtagere er der en høj andel med afsavn. Det er 70 pct. af de
økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere, der har mindst ét af de basa-
le afsavn, og 32 pct., der har mindst tre af de basale afsavn. 45 pct. af de
økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere har betydelige afsavn i
mindst tre af de ni afsavnsdimensioner. Blandt de økonomisk fattige er
det de selvstændige, der generelt har færrest afsavn.
Endelig har vi sammenlignet omfanget af afsavn blandt de øko-
nomisk fattige med omfanget af afsavn i de forskellige indkomstkvintiler
for de økonomisk ikke-fattige. Denne analyse viser særligt, at der også i
den nederste indkomstkvintil blandt de ikke-fattige er en del med afsavn
i de forskellige dimensioner. Hvor det blandt de økonomisk fattige er 44
pct., der har mindst ét af de basale afsavn, er det 27 pct. i den nederste
indkomstkvintil blandt de ikke-fattige, mod kun 5 pct. i den øverste ind-
komstkvintil. Der er 16 pct. af de økonomisk fattige, der har mindst tre
af de basale afsavn, 9 pct. af respondenterne i den nederste ind-
komstkvintil blandt de ikke-fattige og ingen af respondenterne i den
øverste indkomstkvintil.
Det skal her tages i betragtning, at kriterierne i ekspertudvalgets
definition af fattigdom (at personens indkomst har været under 50 pct. af
medianindkomsten (i det enkelte år) i mindst tre sammenhængende år, at
der ikke er studerende i husstanden, og at husstanden ikke har formue
over 100.000 kr. (2010-priser) per voksen), er strengere kriterier end de
økonomiske fattigdomsgrænser, der benyttes af OECD (under 50 pct. af
medianindkomsten i ét år) og EU (under 60 pct. af medianindkomsten i
ét år). Det afspejler sig i, at under én procent af befolkningen er opgjort
som økonomisk fattige efter ekspertudvalgets definition. Den strengere
grænse betyder, at vi også må forvente, at en del af dem, der ligger i den
192
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
lavere del af indkomstfordelingen, men som ikke opfylder den økonomi-
ske fattigdomsdefinitions kriterier, har afsavn i et større omfang end be-
folkningen som helhed, herunder fx dem, som ville være defineret som
økonomisk fattige ud fra OECD’s eller EU’s definition.
193
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 8
ØKONOMISK STRESS
I dette kapitel afdækker vi, hvordan den økonomiske fattigdom og de
materielle og sociale afsavn ofte ledsages af økonomisk stress, ligesom en
vanskelig økonomisk situation kan lede til stiftelse af gæld, der kan lede
til yderligere afsavn og økonomisk stress pga. gældens byrde.
ØKONOMISK STRESS
Økonomisk stress kommer til udtryk ved, at de faste udgifter opleves
som en byrde, at man mangler penge mod slutningen af måneden, at
man ikke kan spare op til uforudsete udgifter eller at man må låne penge
af familie og venner. Vi opgør ikke sådanne aspekter af økonomisk stress
som egentlige materielle og sociale afsavn, men ofte vil de materielle og
sociale afsavn og økonomisk stress hænge tæt sammen. I forbindelse
med at belyse konsekvenserne af den økonomiske fattigdom er det såle-
des væsentligt at afdække, i hvilket omfang forskellige aspekter af øko-
nomisk stress gør sig gældende blandt de økonomisk fattige og ikke-
fattige husstande. I tabel 8.1 er opgjort fordelingerne blandt fattige og
ikke-fattige på de forskellige mål for økonomisk stress, der indgår i un-
dersøgelsen.
195
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0198.png
TABEL 8.1
Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt
for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
23,5
36,1
38,1
29,2
26,7
57,1
41,5
52,6
34,6
23,5
19,5
24,8
10,0
5,3
36,3
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
7,5 *
12,9 *
9,8 *
7,0 *
7,7 *
18,8 *
13,3 *
18,2 *
8,8 *
9,2 *
3,4 *
3,7 *
16,6 *
1,0 *
8,7 *
Indikatorer:
Boligudgift er en stor byrde
Renter og afdrag på gæld er en stor byrde
Haft svært ved at betale regninger
Lånt penge af familie eller venner
Fået penge forærende af familie eller venner
Kan ikke betale en uforudset udgift på 4.500 kr.
Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver måned
Undladt at spare op, pga. økonomi
Finder det svært eller meget svært på nuværende indtægt
Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer
sidst på måneden
Ingen indboforsikring, pga. økonomi
Ingen ulykkesforsikring, pga. økonomi
Søgt om hjælp fra frivillige organisationer
Modtaget hjælp fra frivillige organisationer
Har ikke kunnet leve et almindeligt liv, pga. økonomi
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er 24 pct. af de økonomisk fattige, der oplever, at boligudgiften er en
stor byrde, mens 36 pct. oplever renter og afdrag på gæld som en stor
byrde. 38 pct. har svært ved at betale regninger, og 29 pct. har lånt penge
af familie og venner, mens 27 pct. har fået penge forærende af familie og
venner for at kunne klare løbende udgifter. Disse andele er generelt væ-
sentligt lavere blandt de ikke-fattige, hvor fx kun 8 pct. oplever boligud-
giften som en stor byrde, og 10 pct. har svært ved at betale regninger.
Det er 57 pct. af de økonomisk fattige, der ikke kan betale en uforudset
udgift på 4.500 kr. pr. måned, mens dette dog også gælder 19 pct. af de
ikke-fattige husstande. 42 pct. af de økonomisk fattige husstande har ikke
penge tilovers hver måned, og 53 pct. kan ikke spare op.
Der er 20 pct. af de økonomisk fattige, der ikke har en indbofor-
sikring af økonomiske grunde, mod kun 3 pct. af de ikke-fattige. Ligele-
des er der 25 pct. af de økonomisk fattige, der ikke har en ulykkesforsik-
ring af økonomiske grunde, mod kun 4 pct. af de ikke-fattige. Vi har
medtaget disse to mål blandt de økonomiske stressmål, selvom de også
kan anses for at være egentlige afsavn.
10 pct. har søgt om hjælp fra frivillige organisationer pga. deres
økonomiske situation, hvilket dog lidt overraskende er en lavere andel
end blandt de økonomisk ikke-fattige, hvor denne andel er 16 pct. Det er
196
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0199.png
imidlertid 5 pct. af de økonomisk fattige, der har fået en sådan hjælp,
mod kun 1 pct. af de ikke-fattige.
Endelig er der 36 pct. af de økonomisk fattige, der oplever, at de
ikke har kunnet leve det, de anser for et almindeligt liv, pga. deres øko-
nomiske situation, mens det blot gælder for 9 pct. blandt de ikke-fattige.
Ud over spørgsmålene om økonomisk stress har vi også spurgt,
om personen spiller lotto, oddset, skrabespil eller lignende. Det gør flere
af de økonomisk ikke-fattige, med 31 pct., mens denne andel er lavere,
med 19 pct., blandt de økonomisk fattige (ikke vist).
Der er i de færreste tilfælde væsentlige forskelle mellem de øko-
nomisk fattige mænd og kvinder på andelene, der oplever de forskellige
aspekter af økonomisk stress (tabel 8.2). Dog er der en større andel af de
økonomisk fattige mænd – 42 pct. – der har svært ved at betale regninger,
end blandt de økonomisk fattige kvinder, hvor denne andel er 33 pct. I
forhold til de økonomisk fattige kvinder er der også flere mænd, der ikke
har en indbo- eller ulykkesforsikring af økonomiske grunde.
TABEL 8.2
Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt
for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd Kvinder
(n = 580) (n = 456)
(n = 513) (n = 557)
23,6
23,2
6,7
8,3
35,9
36,5
10,5
15,3
41,5
32,9 *
6,9
12,5 *
28,5
30,3
6,4
7,6
25,6
28,4
7,5
7,9
59,1
53,8
17,9
19,7
41,9
55,2
36,0
25,4
22,6
27,4
9,3
4,4
38,2
41,1
48,4
32,4
20,6
14,8 *
20,7 *
11,2
6,6
33,3
11,1
14,8
8,3
9,0
3,2
4,0
17,2
1,1
7,4
15,4
21,4 *
9,3
9,5
3,5
3,4
16,0
0,9
9,8
Indikatorer:
Boligudgift er en stor byrde
Renter og afdrag på gæld er en stor byrde
Haft svært ved at betale regninger
Lånt penge af familie eller venner
Fået penge forærende af familie eller venner
Kan ikke betale en uforudset udgift på 4.500 kr.
Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver
måned
Undladt at spare op, pga. økonomi
Finder det svært eller meget svært på nuvæ-
rende indtægt
Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nød-
vendige dagligvarer sidst på måneden
Ingen indboforsikring, pga. økonomi
Ingen ulykkesforsikring, pga. økonomi
Søgt om hjælp fra frivillige organisationer
Modtaget hjælp fra frivillige organisationer
Har ikke kunnet leve et alm. liv, pga. økonomi
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
197
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0200.png
Ligesom i forbindelse med de materielle og sociale afsavn er der på de
fleste af målene for økonomisk stress flere af de økonomisk fattige unge
end af de ældre, der svarer bekræftende på indikatorerne for økonomisk
stress (tabel 8.3). For eksempel er der 43 pct. af de økonomisk fattige 18-
29-årige, der har svært ved at betale regninger, mod 26 pct. blandt dem
på 60 år og derover. 65 pct. af de økonomisk fattige unge kan ikke betale
en uforudset udgift, og 27 pct. af dem mangler altid penge til indkøb af
nødvendige dagligvarer sidst på måneden. 42 pct. af de økonomisk fatti-
ge unge oplyser, at de ikke kan leve det, de anser for et almindeligt liv,
pga. deres økonomiske situation, mens denne andel er 38 pct. blandt de
økonomisk fattige 30-59-årige og 25 pct. blandt de økonomisk fattige på
60 år og derover.
TABEL 8.3
Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt
for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år 60+ år 18-29 år 30-59 år 60+ år
(n = 208) (n = 675) (n = 153) (n = 164) (n = 588) (n = 318)
21,4
25,3
20,7
11,6
9,8
3,4 *
27,6
42,9
44,7
39,8
65,0
42,5
53,5
33,7
27,4
20,9
25,3
9,9
5,3
42,2
38,4 *
40,3
26,8 *
26,1 *
56,6
43,1
55,8
36,9
24,7
21,7
26,9
10,8
6,0
37,9
43,7
26,4 *
16,2 *
12,0 *
48,3 *
36,1
42,5
29,6
15,4 *
11,8 *
18,4
8,0
3,4
24,7 *
8,3
12,9
12,7
19,7
27,3
12,0
20,7
11,9
14,2
6,7
4,0
19,5
0,0
8,0
15,2
14,4
9,8
8,6 *
21,9
16,4
24,1
10,9
10,7
4,4
5,5
14,5
1,7 *
12,5
8,5
2,5 *
1,0 *
0,9 *
11,0 *
10,0
9,6 *
4,7 *
5,1 *
0,5 *
1,3
17,7
0,6
4,3
Indikatorer:
Boligudgift er en stor byrde
Renter og afdrag på gæld er en stor
byrde
Haft svært ved at betale regninger
Lånt penge af familie eller venner
Fået penge forærende af familie eller
venner
Kan ikke betale en uforudset udgift
på 4.500 kr.
Har sjældent eller aldrig penge til-
overs hver måned
Undladt at spare op, pga. økonomi
Finder det svært eller meget svært
på nuværende indtægt
Mangler altid eller ofte penge til
indkøb af nødvendige dagligvarer
sidst på måneden
Ingen indboforsikring, pga. økonomi
Ingen ulykkesforsikring, pga. øko-
nomi
Søgt om hjælp fra frivillige organisa-
tioner
Modtaget hjælp fra frivillige organi-
sationer
Har ikke kunnet leve et alm. liv, pga.
økonomi
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
198
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0201.png
På flere af målene for økonomisk stress er der en højere andel blandt de
økonomisk fattige indvandrere og efterkommere end blandt de økono-
misk fattige danskere (tabel 8.4). For eksempel er det 29 pct. af de øko-
nomisk fattige indvandrere og efterkommere, der oplever boligudgiften
som en stor byrde, mod 20 pct. af de økonomisk fattige danskere, lige-
som der er 41 pct. af de økonomisk fattige indvandrere, der finder det
svært eller meget svært på den nuværende indtægt, mens det samme gæl-
der 31 pct. af de økonomisk fattige danskere.
I den øvrige befolkning er der en betydelig forskel mellem dan-
skere og indvandrere/efterkommere på en del af målene for økonomisk
stress, hvilket generelt hænger sammen med, at flere indvandrere og ef-
terkommere tilhører de lavere indkomstgrupper. For eksempel er det 24
pct. af de ikke-fattige indvandrere og efterkommere, der har svært ved at
betale regninger, mens dette kun gælder 8 pct. af de ikke-fattige danskere.
TABEL 8.4
Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt
for etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Dansk Indvandrere
Dansk Indvandrere
her-
og efter-
her-
og efter-
komst kommere
komst kommere
(n = 742)
(n = 294) (n = 974)
(n = 96)
20,0
29,4 *
6,9
13,0
31,8
46,4 *
10,5
32,3 *
36,6
40,7
8,3
24,3 *
28,8
29,8
6,6
11,4
27,6
25,2
7,7
7,7
54,4
61,3
17,5
31,8 *
39,8
52,0
30,5
23,2
18,3
21,9
10,5
4,7
36,1
44,3
53,6
41,3 *
24,1
21,6
29,5 *
9,2
6,2
36,6
11,7
16,2
7,5
8,9
2,0
2,2
16,3
1,1
8,0
28,7 *
36,9 *
21,6 *
12,2
16,5 *
18,3 *
18,8
0,0 *
15,0
Indikatorer:
Boligudgift er en stor byrde
Renter og afdrag på gæld er en stor byrde
Haft svært ved at betale regninger
Lånt penge af familie eller venner
Fået penge forærende af familie eller venner
Kan ikke betale en uforudset udgift på 4.500 kr.
Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver
måned
Undladt at spare op, pga. økonomi
Finder det svært eller meget svært på nuvæ-
rende indtægt
Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nød-
vendige dagligvarer sidst på måneden
Ingen indboforsikring, pga. økonomi
Ingen ulykkesforsikring, pga. økonomi
Søgt om hjælp fra frivillige organisationer
Modtaget hjælp fra frivillige organisationer
Har ikke kunnet leve et alm. liv, pga. økonomi
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Opdelt på husstandstype er det for de fleste af målene for økonomisk
stress blandt de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn, at
199
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
vi finder den højeste andel på de forskellige mål (tabel 8.5). For eksempel
er det 42 pct. af de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn,
der har svært ved at betale regninger, mens denne andel blandt de øko-
nomisk fattige er lavest med 28 pct. blandt de enlige med hjemmeboende
børn. 43 pct. af de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn
oplever, at de ikke kan leve et almindeligt liv pga. deres økonomiske situ-
ation, mens den tilsvarende andel er 35 pct. blandt økonomisk fattige par
uden hjemmeboende børn, 28 pct. blandt økonomisk fattige enlige med
hjemmeboende børn og 22 pct. blandt økonomisk fattige par med
hjemmeboende børn.
I den øvrige befolkning er det derimod blandt de enlige forsør-
gere, at vi finder de højeste andele med økonomisk stress på de fleste af
målene. Det er fx 25 pct. af de ikke-fattige enlige med hjemmeboende
børn, der har svært ved at betale regninger, mod 13 pct. blandt de ikke-
fattige enlige uden hjemmeboende børn og kun 4 pct. blandt ikke-fattige
par uden hjemmeboende børn.
200
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0203.png
TABEL 8.5
Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Par u. hjb. Par m. hjb.
børn
børn
(n = 99) (n = 360)
13,4
22,2
33,7
37,7
33,4
35,6
30,8
21,7
25,8
20,6
50,2
38,4
43,4
34,1
48,8
44,2
30,7
29,2
15,9
14,4
18,9
10,0
1,7
35,4
15,0
11,0
13,6
14,5
2,8
21,6 *
29,3 *
25,0 *
31,7 *
7,4
6,6 *
42,8
16,0
11,0
13,0
17,6
7,3 *
28,0
6,1
2,1
0,6
11,0
0,3
5,0
Økonomisk fattige
Enlige u. Enlige m.
hjb. børn
hjb. børn
(n = 450)
(n = 127)
25,6 *
28,5 *
37,4
24,9
41,7
27,5
32,2
23,4
30,1
19,4
66,1 *
49,0
44,2
37,7
58,6
37,0
38,9
24,8
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb.
Enlige u. Enlige m.
børn
børn
hjb. børn
hjb. børn
(n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
3,8
10,1 *
7,3
19,0 *
3,4
13,0 *
14,4 *
34,0 *
3,9
6,9
13,2 *
25,0 *
2,9
5,2
10,0 *
14,3 *
3,6
5,5
11,3 *
12,3 *
11,2
14,3
24,1 *
36,7 *
9,3
11,3
14,0
32,7 *
12,3
16,0
21,5 *
31,9 *
3,3
5,5
13,1 *
18,6 *
7,3
1,2
1,9
17,7 *
0,7
7,1
12,5 *
4,2
6,8 *
21,0 *
1,0
10,2 *
11,3
10,7
5,7
12,6
3,9
20,9 *
Indikatorer:
Boligudgift er en stor byrde
Renter og afdrag på gæld er en stor byrde
Haft svært ved at betale regninger
Lånt penge af familie eller venner
Fået penge forærende af familie eller venner
Kan ikke betale en uforudset udgift på 4.500 kr.
Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver måned
Undladt at spare op, pga. økonomi
Finder det svært eller meget svært på nuværende indtægt
Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer sidst
på måneden
Ingen indboforsikring, pga. økonomi
Ingen ulykkesforsikring, pga. økonomi
Søgt om hjælp fra frivillige organisationer
Modtaget hjælp fra frivillige organisationer
Har ikke kunnet leve et alm. liv, pga. økonomi
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
201
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0205.png
GÆLD
En økonomisk vanskelig situation kan også hænge sammen med gæld.
Særligt i husstande med lav indkomst kan gæld forværre den aktuelle
økonomiske situation, da udgifter til renter og afdrag yderligere reducerer
rådighedsbeløbet, og det samme gælder misligholdelse af gæld, idet gæl-
den vokser pga. påløb af renter. Samtidig kan en økonomisk presset situ-
ation lede til stiftelse af ny gæld for at få penge til at dække fx faste udgif-
ter, øvrige leveomkostninger og materielle anskaffelser.
I tabel 8.6 er opgjort andelen med gæld ud fra gældens størrelse,
baseret på oplysningerne fra spørgeskemaet. Der er spurgt om gæld ud
over boliggæld. Det er 54 pct. af de økonomisk fattige, der oplyser at
have sådan gæld, mod 33 pct. af de ikke-fattige. Der er dog i de fleste
tilfælde tale om gæld under 100.000 kr., men en mindre del af de øko-
nomisk fattige har en forholdsvis stor gæld, særligt set i forhold til den
lave indkomst. Det er således 8 pct. af de økonomisk fattige, der har en
gæld ud over boliggæld på over en halv million kroner, mens det kun er
tilfældet for 4 pct. af de ikke-fattige.
TABEL 8.6
Andelen af respondenter med gæld ud over boliggæld. Særskilt for økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
45,9
20,6
10,3
9,1
6,0
8,2
100,0
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
*
66,7
9,9
6,3
7,8
5,2
4,1
100,0
Størrelse på gæld:
Gæld
Ingen gæld
Under 49.999 kr.
50.000 - 99.999 kr.
100.000 - 199.999 kr.
200.000 - 499.999 kr.
500.000 kr. eller derover
I alt
Anm.: Der er foretaget en samlet signifikanstest for forskellene i andelene mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Ser vi på køn, har lidt flere af de økonomisk fattige mænd, 57 pct., gæld,
mens det er 49 pct. af de økonomisk fattige kvinder, der har gæld ud
203
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0206.png
over boliggæld (tabel 8.7). Andelen med særligt stor gæld er dog nogen-
lunde den samme blandt de økonomisk fattige mænd og kvinder.
TABEL 8.7
Andelen af respondenter med gæld ud over boliggæld. Særskilt for køn blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
(n = 544) (n = 425) (n = 508) (n = 538)
*
42,8
19,7
12,7
9,5
6,9
8,3
100,0
50,6
21,9
6,4
8,5
4,6
8,0
100,0
64,8
9,7
6,8
9,4
4,4
4,9
100,0
68,5
10,0
5,9
6,2
6,1
3,4
100,0
Størrelse på gæld:
Gæld
Ingen gæld
Under 49.999 kr.
50.000-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-499.999 kr.
500.000 kr. eller derover
I alt
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 8.8
Andelen af respondenter med gæld ud over boliggæld. Særskilt for aldersgrupper
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
18-29 år 30-59 år
60+ år 18-29 år 30-59 år
60+ år
(n = 199) (n = 625) (n = 145) (n = 159) (n = 574) (n = 313)
*
39,9
32,6
11,3
11,1
3,1
2,0
100,0
40,1
16,2
13,0
10,1
7,6
13,0
100,0
68,5
17,1
1,8
4,1
5,3
3,4
100,0
*
59,7
21,4
8,7
6,6
2,9
0,7
100,0
51,4
10,2
9,1
13,2
8,1
8,0
100,0
*
88,6
4,1
1,9
1,7
2,8
1,0
100,0
*
Størrelse på gæld:
Gæld
Ingen gæld
Under 49.999 kr.
50.000-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-499.999 kr.
500.000 kr. eller derover
I alt
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Opdelt på aldersgruppe er andelen med gæld 60 pct., både blandt de
økonomisk fattige unge mellem 18-29 år og blandt de økonomisk fattige
30-59-årige, mens den kun er 31 pct. blandt de økonomisk fattige på 60
år og derover (tabel 8.8). Det er særligt blandt de økonomisk fattige 30-
59-årige, at vi ser den største andel med en stor gæld, med 13 pct., der
har en gæld på over en halv million kroner.
204
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0207.png
Ser vi på etnisk oprindelse, er andelen med gæld større blandt de øko-
nomisk fattige danskere – med 61 pct. – end blandt indvandrere og ef-
terkommere, hvor 43 pct. har gæld (tabel 8.9). Der er også flere af de
økonomisk fattige danskere, der har en stor gæld, idet 10 pct. af disse har
en gæld på over en halv million kroner, mens dette kun gælder 5 pct. af
de økonomisk fattige indvandrere.
TABEL 8.9
Andelen af respondenter med gæld ud over boliggæld. Særskilt for etnisk bag-
grund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Dansk her- Indvandrere og Dansk her- Indvandrere og
komst
efterkommere
komst efterkommere
(n = 742)
(n = 294)
(n = 974)
(n = 96)
*
39,4
21,7
11,8
10,1
6,9
10,1
100,0
56,7
18,7
7,7
7,6
4,4
5,0
100,0
67,1
9,6
5,9
7,9
5,3
4,3
100,0
62,6
12,1
11,0
7,1
4,3
3,0
100,0
Størrelse på gæld:
Gæld
Ingen gæld
Under 49.999 kr.
50.000-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-499.999 kr.
500.000 kr. eller derover
I alt
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Opdelt på husstandstyper finder vi blandt de økonomisk fattige den hø-
jeste andel med gæld (ud over boliggæld) blandt par med hjemmeboende
børn, hvor 59 pct. har gæld, og hvor der også er den største andel på 23
pct., der har gæld på mere end en halv million kroner (tabel 8.10). Den
laveste andel med gæld blandt de økonomisk fattige finder vi blandt de
enlige forsørgere, med 43 pct., der har gæld, men hvor det dog er 10 pct.,
der har en gæld på over en halv million kr.
Vi har også spurgt til, om respondenterne har restancer på gæl-
den (ud over boliggæld). 25 pct. af de økonomisk fattige har restancer på
gælden, mens det kun er 5 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. Derud-
over kan nævnes, at 19 pct. af de økonomisk fattige oplyser, at de har
købt ting på afbetaling inden for det sidste år, mens dette gælder 10 pct.
af de økonomisk ikke-fattige. Endelig er der 5 pct. af de økonomisk fat-
tige, der oplyser, at de har optaget et kvik-lån eller lignende inden for det
seneste år, mens dette gælder 2 pct. blandt de ikke-fattige (ikke vist).
205
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0208.png
206
Par u. hjb.
børn
(n = 91)
*
45,9
18,0
7,3
14,7
4,6
9,5
100,0
41,2
11,8
7,6
11,5
4,5
23,5
100,0
45,7
25,0
12,0
7,9
6,9
2,5
100,0
57,0
14,4
9,5
4,1
4,9
10,2
100,0
72,7
6,8
6,2
5,3
4,7
4,5
100,0
53,2
9,7
8,5
13,3
8,5
6,9
100,0
*
71,1
12,4
4,4
6,0
3,8
2,3
100,0
Økonomisk fattige
Par m. hjb. Enlige u. hjb. Enlige m. hjb.
børn
børn
børn
(n = 330)
(n = 426)
(n = 122)
Par u. hjb.
børn
(n = 288)
TABEL 8.10
Økonomisk ikke-fattige
Par m. hjb. Enlige u. hjb. Enlige m. hjb.
børn
børn
børn
(n = 371)
(n = 296)
(n = 91)
59,2
9,4
10,9
11,1
5,1
4,4
100,0
Andelen af respondenter med gæld ud over boliggæld. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Størrelse på gæld:
Gæld
Ingen gæld
Under 49.999 kr.
50.000-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-499.999 kr.
500.000 kr. eller derover
I alt
Anm.:
Kilde:
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0209.png
GÆLD OG AFSAVN
I de følgende tabeller belyser vi, hvorledes gæld hænger sammen med
materielle og sociale afsavn, opdelt på de økonomisk fattige og ikke-
fattige. Blandt de økonomisk fattige er der en tendens til, at flere har an-
givet basale afsavn blandt dem med gæld end blandt dem uden gæld (ta-
bel 8.11). For eksempel er det 23 pct. af de økonomisk fattige med gæld,
der har undladt at spise tre måltider om dagen af økonomiske grunde,
mod kun 7 pct. af de økonomisk fattige uden gæld. Samlet set er det 52
pct. af de økonomisk fattige med gæld, der har mindst ét basalt afsavn,
og 23 pct., der har mindst tre basale afsavn, mens de tilsvarende tal
blandt de økonomisk fattige uden gæld er 35 pct. og 7 pct.
TABEL 8.11
Andelen af respondenterne med basale afsavn. Særskilt for gæld blandt økono-
misk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Har ikke
Har ikke
gæld Har gæld
gæld
Har gæld
(n = 569) (n = 467) (n = 401) (n = 670)
8,9
3,2 *
1,4
0,9
23,0
7,4 *
3,4
2,2
7,2
5,4
2,0
3,8
11,0
1,1
1,2
25,2
1,4
13,5
21,6
18,4
51,8
35,9
23,2
1,8 *
3,3
1,2
6,1
7,3
0,4
0,8
13,1 *
0,4
5,3 *
7,1 *
7,2 *
34,9 *
14,4 *
7,2 *
2,5
0,7
0,6
3,3
5,1
0,4
0,6
4,9
0,2
2,2
6,0
6,6
20,2
10,0
3,7
0,6
0,2
0,3
1,1
2,2
0,0
0,2
3,4
0,0
1,1
2,0 *
2,5 *
8,5 *
3,5 *
1,3
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk ikke-fattige er gæld på de fleste basale indikatorer
ikke forbundet med flere afsavn, men samlet set er der flere ikke-fattige
207
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0210.png
med gæld (20 pct.) end ikke-fattige uden gæld (9 pct.), der har mindst ét
basalt afsavn.
De økonomisk fattige med gæld har også et højere samlet antal
afsavn, end de økonomisk fattige uden gæld (tabel 8.12). 46 pct. af de
økonomisk fattige med gæld har således mindst ti afsavn, mod 17 pct. af
de økonomisk fattige uden gæld. Også blandt de økonomisk ikke-fattige
med gæld er der et betydeligt højere samlet antal afsavn end blandt dem
uden gæld.
TABEL 8.12
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for gæld blandt økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Har ikke
Har ikke
gæld Har gæld
gæld
Har gæld
(n = 569) (n = 467) (n = 401) (n = 670)
86,4
70,3 *
57,9
29,3 *
70,9
49,9 *
30,4
12,4 *
62,6
37,8 *
20,4
8,0 *
45,9
17,1 *
10,4
2,9 *
32,8
10,7 *
6,9
1,2 *
18,0
4,3 *
2,5
0,9
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Tabel 8.13 viser andelen med betydelige afsavn i de enkelte dimensioner,
og tabel 8.14 viser andelen med betydelige afsavn i flere dimensioner,
fortsat opdelt på, om personen er økonomisk fattig og har gæld. For
økonomisk fattige er der i otte af ni dimensioner en højere andel med
betydelige afsavn blandt dem med gæld. Det er 34 pct. af de økonomisk
fattige med gæld, der har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner,
mod 11 pct. blandt de økonomisk fattige uden gæld. Også for de ikke-
fattige er andelen højere blandt dem med gæld, med 9 pct. mod 2 pct. af
de ikke-fattige uden gæld.
208
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0211.png
TABEL 8.13
Andelen af respondenterne med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
gæld blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Har ikke
Har ikke
gæld Har gæld
gæld
Har gæld
(n = 569) (n = 467) (n = 401) (n = 670)
27,9
9,5 *
5,2
2,3
25,8
8,5 *
5,1
1,4 *
13,9
6,4 *
3,5
0,8 *
18,7
9,0 *
4,6
2,4
22,1
7,5 *
5,1
1,7 *
5,8
5,6
0,7
0,0
29,0
10,9 *
5,3
1,6 *
33,7
11,9 *
9,4
2,0 *
24,6
8,0 *
8,7
2,0 *
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskelværdi,
antal indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde Surveyoplysninger.
TABEL 8.14
Andelen af respondenterne med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt
for gæld blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Har ikke
Har ikke
Har gæld
gæld Har gæld
gæld
(n = 569) (n = 467) (n = 401) (n = 670)
56,9
30,7 *
17,2
7,4 *
43,1
17,2 *
10,8
2,2 *
34,4
11,1 *
8,5
1,6 *
26,2
8,4 *
5,1
0,9 *
18,3
5,7 *
2,5
0,9
10,7
2,9 *
1,6
0,9
8,0
1,3 *
1,3
0,4
2,8
0,2 *
0,4
0,0
1,2
0,0
0,2
0,0
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi belyst omfanget af økonomisk stress og gæld blandt
de økonomisk fattige sammenlignet med de økonomisk ikke-fattige. En
betydelig del af de økonomisk fattige oplever forskellige former for øko-
nomisk stress. For eksempel er det 24 pct., der oplever, at boligudgiften
er en stor byrde, mod kun 8 pct. af de ikke-fattige, og 38 pct. af de øko-
209
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
nomisk fattige har svært ved at betale regninger, mod 10 pct. af de øko-
nomisk ikke-fattige. 42 pct. af de økonomisk fattige har sjældent eller
aldrig penge tilovers hver måned, mod 13 pct. af de ikke-fattige, og 24
pct. af de økonomisk fattige mangler altid eller ofte penge til indkøb af
nødvendige dagligvarer sidst på måneden, mod 8 pct. af de økonomisk
ikke-fattige.
29 pct. af de økonomisk fattige har lånt penge af deres familie
for at få økonomien til at hænge sammen, mod kun 7 pct. af de økono-
misk ikke-fattige. Det er dog kun 10 pct. af de økonomisk fattige, der har
søgt om hjælp fra frivillige organisationer, og kun halvdelen af disse, 5
pct., har modtaget en sådan hjælp.
Samlet set er det 35 pct. af de økonomisk fattige, der finder
det ”svært” eller ”meget svært” på deres nuværende indtægt, mod 9 pct.
af de økonomisk ikke-fattige, og det er 36 pct. af de økonomisk fattige,
der oplever, at de ikke kan leve et almindeligt liv pga. deres økonomiske
situation, mens det kun gælder 9 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Der er en højere andel af de økonomisk fattige, 54 pct., der har
oplyst, at de har gæld (ud over boliggæld), mod 33 pct. af de ikke-fattige.
23 pct. af de økonomisk fattige har gæld på over 100.000 kr., og 8 pct.
har en gæld på mere end en halv million kroner. Andelen med gæld er
højest blandt de økonomisk fattige med dansk baggrund med 61 pct.,
mens det er 43 pct. af de økonomisk fattige indvandrere og efterkomme-
re, der har gæld (ud over boliggæld).
Endelig har analyserne vist, at økonomisk fattige med gæld i hø-
jere grad har afsavn end økonomisk fattige uden gæld. Det gælder både
med hensyn til de basale afsavn og antallet af afsavn i alt, ligesom de
økonomisk fattige med gæld i højere grad har en ophobning af afsavn i
flere dimensioner end de økonomisk fattige uden gæld.
210
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 9
AFSAVN, HELBRED OG SOCIAL
UDSATHED
I dette kapitel belyser vi i hvilken grad gruppen af økonomisk fattige har
andre sociale og psykiske problemer ud over den økonomiske fattigdom,
og hvordan de materielle og sociale afsavn spiller sammen med forskelli-
ge former for social udsathed.
ØKONOMISK FATTIGDOM, HELBRED OG SOCIAL UDSATHED
For at afdække i hvilket omfang den økonomiske fattigdom også spiller
sammen med andre sociale og psykiske problemer og med helbredsfor-
hold, har vi spurgt, om respondenterne har en kronisk fysisk lidelse eller
handicap, en psykisk lidelse eller andre psykiske problemer, spurgt om
indtag af alkohol og stoffer, samt stillet en række spørgsmål om psykisk
helbred – om man har svært ved at sove om natten, har følt sig stresset
eller deprimeret eller har svært ved at klare basale hverdagsting som at
vaske op og handle ind. Endelig har vi også spurgt til den sociale situati-
on og til, om man ofte føler sig ensom. Tabel 9.1 viser fordelingerne på
disse spørgsmål blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige.
211
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0214.png
TABEL 9.1
Andelen af respondenter med udsathedsindikatorer vedrørende fysisk helbred,
psykisk helbred, rusmidler og social situation. Særskilt for økonomisk fattige og
ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
Økonomisk
ikke-
fattige
fattige
(n = 1.036) (n = 1.070)
35,1
24,7
29,3
25,6
13,6
6,8
24,5
35,4
32,1
22,1
17,9
14,5
10,3
1,8
17,8
8,3
14,9
23,5 *
*
37,1
35,4
19,4
5,4
2,7
7,5 *
19,1 *
14,3 *
8,6 *
4,7 *
19,4 *
3,0 *
0,5 *
10,8 *
3,3 *
4,5 *
Udsathedsindikatorer:
Fysisk helbred
Langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller handicap
Selvvurderet fysisk helbred:
Meget godt
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Meget dårligt
Psykisk helbred
Psykisk lidelse eller psykiske problemer
Har svært ved at sove om natten flere gange om ugen
Føler sig stresset flere gange om ugen
Føler sig deprimeret flere gange om ugen
Har ofte svært ved at klare basale hverdagsting
Rusmidler
Drikker alkohol dagligt eller næsten dagligt
Har røget hash inden for den seneste måned
Har taget hårde stoffer inden for den seneste måned
Social situation
Mødes med familie eller venner én gang om måneden eller mindre
Har ingen nære relationer at dele intime og personlige spørgsmål med
Føler sig ofte ensom
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er generelt en væsentligt højere andel, der har tegn på helbredspro-
blemer og/eller social udsathed blandt de økonomisk fattige end blandt
de ikke-fattige på de fleste af indikatorerne. Der er flere blandt de øko-
nomisk fattige, som svarer, at de har en langvarig eller kronisk fysisk li-
delse eller et handicap med 35 pct., mod 24 pct. blandt de økonomisk
ikke-fattige. Andelen, der vurderer deres helbred til at være ”dårligt” el-
ler ”meget dårligt”, er også højere blandt de økonomisk fattige med i alt
20 pct., mod 8 pct. blandt de ikke-fattige.
Det er 25 pct. af de økonomisk fattige, der har svaret, at de har
en psykisk lidelse eller øvrige psykiske problemer, mod 8 pct. af de ikke-
fattige. Det er 35 pct. af de økonomisk fattige, der oplyser, at de har
svært ved at sove om natten, 32 pct., der føler sig stressede, og 22 pct.,
der føler sig deprimerede, mod henholdsvis 19 pct., 14 pct. og 9 pct. af
212
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
de ikke-fattige. 18 pct. af de økonomisk fattige svarer, at de ofte har
svært ved at klare basale hverdagsting mod kun 5 pct. af de ikke-fattige.
10 pct. af de økonomisk fattige har røget hash inden for den se-
neste måned, mod 3 pct. af de ikke-fattige. Det er cirka 2 pct. af de øko-
nomisk fattige, der oplyser, at de har taget hårde stoffer (som heroin,
kokain og amfetamin) inden for den seneste måned, mod en halv pro-
cent blandt de ikke-fattige. Der er dog flere blandt de økonomisk ikke-
fattige, 19 pct., der drikker alkohol dagligt eller næsten dagligt, mod 15
pct. blandt de økonomisk fattige. Der er dog ikke spurgt yderligere ind til
omfanget af det daglige forbrug. Ud over brug af rusmidler har vi også
spurgt om tobaksrygning. Det er 40 pct. af de økonomisk fattige, der er
tobaksrygere, mens det er væsentligt færre, 21 pct., af de økonomisk ik-
ke-fattige, der ryger (ikke vist).
Der er 18 pct. af de økonomisk fattige, der kun ser familie og
venner én gang om måneden eller mindre, mod 11 pct. af de ikke-fattige.
8 pct. af de økonomisk fattige har ingen nære relationer, som de kan tale
med om personlige forhold, sammenlignet med 3 pct. blandt de ikke-
fattige. 15 pct. af de økonomisk fattige føler sig ofte ensomme mod 5 pct.
af de ikke-fattige. Selvom det således er et mindretal blandt de fattige, der
har tegn på social isolation, skal det ikke overses, at afsavnene vedrøren-
de sociale aktiviteter, som vi har afdækket i kapitel 5, kan være med til at
forstærke en social isolation.
En mulig årsagssammenhæng mellem den sociale udsathed og
den økonomiske fattigdom kan gå begge veje på den måde, at fx psykiske
lidelser eller misbrugsproblemer kan være en væsentlig årsag til, at perso-
nen ikke er i beskæftigelse. Samtidig kan en presset økonomisk situation
være med til at påvirke den psykiske tilstand gennem fx stress og bekym-
ringer omkring den økonomiske situation og vanskeligheder ved at betale
faste udgifter og daglige fornødenheder. Her skal det også tages i be-
tragtning, at der blandt de interviewede i gruppen af økonomisk fattige er
en sammenhæng mellem, om man er i beskæftigelse, og om man har en
psykisk lidelse, brug af hash/stoffer og daglig/næsten daglig brug af al-
kohol. Af dem blandt de økonomisk fattige, der har angivet mindst ét af
disse tre forhold, er det kun 20 pct., der er i beskæftigelse på interview-
tidspunktet, mens dette gælder 43 pct. af dem, der ikke har angivet hver-
ken psykisk lidelse, brug af hash/stoffer eller daglig/næsten daglig brug
af alkohol (ikke vist). Det er en indikation på, at det formentlig i højere
213
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
grad er blandt de fattige uden øvrige væsentlige sociale og psykiske pro-
blemer, der er kommet ud af den økonomiske fattigdom igen.
Der er en betydelig forskel på andelen med kronisk fysisk syg-
dom/handicap eller indikationer på social udsathed mellem de forskellige
husstandstyper (tabel 9.2). Det er blandt de økonomisk fattige enlige
uden hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel på 31 pct. med
en psykisk lidelse (eller andre psykiske problemer), og ligeledes den høje-
ste andel som har røget hash/taget stoffer inden for den seneste måned
med 15 pct. Også blandt økonomisk fattige, der bor i parfamilier uden
hjemmeboende, er der en høj andel med en psykisk lidelse med 29 pct.,
mens denne andel er væsentligt lavere i de økonomisk fattige husstande
med børn, hvor 12 pct. af de økonomisk fattige enlige med hjemmebo-
ende børn og 9 pct. af de økonomisk fattige respondenter i parfamilier
med hjemmeboende har en psykisk lidelse.
Gruppen af økonomisk fattige er således heterogen hvad angår
forekomsten af andre sociale problemer. Det er tydeligt, at der særligt i
gruppen af økonomisk enlige fattige uden hjemmeboende børn – der
antalsmæssigt er den største gruppe blandt de økonomisk fattige – er en
betydelig del, som kan karakteriseres som socialt udsatte, mens dette i
væsentligt mindre grad gør sig gældende blandt de økonomisk fattige
børnefamilier.
214
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0217.png
TABEL 9.2
Andel med helbreds- og udsathedsfaktorer. Særskilt for husstandstype blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Udsathedsindikatorer:
Kronisk lidelse eller handicap
Psykisk lidelse
Stoffer/hash seneste måned
Daglig/næsten daglig brug af alkohol
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par u. hjb. Par m. hjb. Enlig u. hjb.
Enlig m. Par u. hjb. Par m. hjb. Enlig u. hjb.
Enlig m.
børn
børn
børn hjb. børn
børn
børn
børn hjb. børn
(n = 99) (n = 360) (n = 450) (n = 127) (n = 300) (n = 382) (n = 297)
(n = 91)
46,8
26,9 *
36,2
29,3 *
24,2
17,3 *
26,1
25,5
28,5
9,2 *
30,6
12,3 *
2,7
6,3 *
11,4 *
10,9
10,4
1,3 *
15,4
3,4
0,7
0,3
7,1 *
1,6
23,6
7,5 *
16,2
5,5 *
27,3
11,9 *
19,4 *
8,5 *
Anm.:
Kilde:
Med *) er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Surveyoplysninger.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
HELBRED, SOCIAL UDSATHED OG AFSAVN
I de følgende tabeller belyser vi, hvorledes helbreds- og udsathedsfakto-
rerne spiller sammen med de materielle og sociale afsavn. Her ser vi på
andelen med de mest basale afsavn og andelen med betydelige afsavn i
de forskellige dimensioner for henholdsvis dem med en langvarig eller
kronisk fysisk lidelse eller handicap, dem med psykisk lidelse, brugere af
hash eller hårde stoffer, og for dem med daglig eller næsten daglig brug
af alkohol, fortsat opdelt på de økonomisk fattige og ikke-fattige.
KRONISK FYSISK LIDELSE ELLER HANDICAP
I tabel 9.3 er opgjort andelen med basale afsavn blandt dem, der har en
langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller handicap blandt henholdsvis de
økonomisk fattige og ikke-fattige. I de efterfølgende tabeller, 9.4-9.6, er
opgjort andelen med antal akkumulerede afsavn, antallet med betydelige
afsavn i hver dimension og andelen med betydelige afsavn i flere dimen-
sioner, ligeledes i forhold til, om man har en kronisk fysisk lidelse eller
handicap.
Der er generelt en højere andel, der har basale afsavn (tabel 9.3)
blandt de økonomisk fattige, der har en kronisk fysisk lidelse eller handi-
cap, sammenlignet med de økonomisk fattige, der ikke har en kronisk
fysisk lidelse eller handicap. Blandt de økonomisk fattige med en kronisk
fysisk lidelse eller handicap er der således 27 pct. af de økonomisk fattige,
der har mindst tre basale afsavn mod 10 pct. blandt de økonomisk fattige,
der ikke har en kronisk fysisk lidelse eller handicap. Ligeledes er det sam-
lede antal afsavn højere blandt de økonomisk fattige med en kronisk fy-
sisk lidelse eller handicap (tabel 9.4) med 45 pct., der har mindst ti afsavn
mod 26 pct. blandt dem uden en kronisk fysisk lidelse eller handicap.
Der er også flere af dem med en kronisk fysisk lidelse eller handicap, der
har betydelige afsavn i de enkelte dimensioner og flere, der har betydelige
afsavn i flere dimensioner på én gang (tabel 9.5 og 9.6).
216
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0219.png
TABEL 9.3
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for langvarig eller kronisk
fysisk lidelse eller handicap blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ingen
Ingen
Kronisk
kronisk
Kronisk
kronisk
lidelse
lidelse
lidelse
lidelse
eller han- eller han- eller han- eller han-
dicap
dicap
dicap
dicap
(n = 325) (n = 711) (n = 236) (n = 834)
8,2
5,1
2,1
0,8
21,5
12,5 *
5,4
1,8
7,2
5,4
1,2
5,1
11,5
0,6
1,2
26,3
1,1
13,4
27,2
37,3
62,1
42,3
26,8
3,3 *
3,8
1,8
4,8
8,0
0,9
0,9
15,8 *
0,9
7,5 *
8,0 *
0,0 *
33,9 *
16,8 *
9,6 *
2,4
0,7
0,0
2,0
4,5
0,0
0,4
7,5
0,3
4,9
6,4
16,6
24,7
10,4
5,8
0,8
0,2
0,5
1,8
2,7
0,2
0,2
2,8 *
0,0
0,4 *
2,4 *
0,0 *
8,6 *
4,2 *
1,0 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 9.4
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for langvarig eller kronisk
fysisk lidelse eller handicap blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Kronisk lidelse Ingen kronisk
Ingen kronisk
eller
Kronisk lidelse
lidelse eller
lidelse eller
eller handicap
handicap
handicap
handicap
(n = 325)
(n = 711)
(n = 236)
(n = 834)
89,1
73,2 *
51,0
35,2 *
74,5
53,7 *
29,7
15,0 *
66,4
42,5 *
20,3
9,7 *
44,5
25,7 *
11,3
3,6 *
33,4
16,4 *
7,5
1,8 *
20,8
6,5 *
4,2
0,6 *
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger
217
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0220.png
TABEL 9.5
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller handicap blandt økonomisk fattige og
ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ingen
Ingen
Kronisk
Kronisk
kronisk
kronisk
lidelse
lidelse
lidelse
lidelse
eller han- eller han- eller han- eller han-
dicap
dicap
dicap
dicap
(n = 325)
(n = 711) (n = 236) (n = 834)
26,0
15,6 *
6,5
2,3 *
25,9
13,2 *
6,1
1,6 *
11,9
9,6
2,9
1,3
21,6
10,1 *
7,7
1,7 *
20,0
12,6
4,7
2,3
8,6
4,1 *
1,0
0,0
29,0
15,8 *
6,9
1,6 *
33,5
18,0 *
10,0
2,8 *
33,1
7,9 *
10,0
2,5 *
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskel-
værdi, an-
tal indika-
torer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 9.6
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for
langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller handicap blandt økonomisk fattige og
ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ingen
Ingen
Kronisk
kronisk
Kronisk
kronisk
lidelse
lidelse
lidelse
lidelse
eller han- eller han- eller han- eller han-
dicap
dicap
dicap
dicap
(n = 325) (n = 711) (n = 236) (n = 834)
58,1
37,2 *
21,3
7,5 *
42,3
24,7 *
11,1
3,3 *
36,0
16,6 *
8,2
2,6 *
27,0
12,8 *
5,2
1,4 *
21,6
7,4 *
4,2
0,6 *
11,7
4,5 *
3,3
0,5
7,9
3,2 *
2,0
0,3
3,5
0,6 *
0,3
0,1
1,5
0,2
0,3
0,0
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
PSYKISK LIDELSE
Tabel 9.7 viser andelen med basale afsavn for dem med psykiske lidelser
eller øvrige psykiske problemer, sammenlignet med dem uden psykiske
218
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0221.png
lidelser for henholdsvis de økonomisk fattige og ikke-fattige. Både blandt
de økonomisk fattige og ikke-fattige er der en tydelig tendens til, at flere
har angivet basale afsavn blandt dem med psykiske lidelser end blandt
dem uden psykiske lidelser. For eksempel er det 36 pct. af de økonomisk
fattige med en psykisk lidelse, der har undladt at spise tre måltider om
dagen af økonomiske grunde, mod kun 9 pct. blandt de økonomisk fatti-
ge uden psykiske lidelser. Blandt de ikke-fattige er det 22 pct. af dem
med en psykisk lidelse, der angiver, at de har undladt at spise tre måltider
om dagen af økonomiske grunde, mod blot 1 pct. af dem uden en psy-
kisk lidelse. 21 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse angi-
ver, at de har undladt at varme boligen op af økonomiske grunde, mod
kun 5 pct. af de økonomisk fattige uden en psykisk lidelse, og 36 pct. af
de økonomisk fattige med en psykisk lidelse har undladt at købe lægeor-
dineret medicin af økonomiske grunde, mod 8 pct. af de økonomisk fat-
tige uden en psykisk lidelse.
TABEL 9.7
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for psykisk lidelse blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ingen
Ingen
Psykisk
Psykisk
psykisk
psykisk
lidelse
lidelse
lidelse
lidelse
(n = 212) (n = 824)
(n = 74) (n = 996)
15,7
3,1 *
9,0
0,4
36,1
9,0 *
22,4
1,0 *
10,3
10,1
3,6
5,6
21,4
0,5
2,5
35,8
2,3
16,6
36,0
23,7
70,0
56,1
36,1
2,9 *
2,5 *
1,0
4,7
5,4 *
0,9
0,6
14,2 *
0,5
7,3 *
7,9 *
9,7 *
35,4 *
15,9 *
9,0 *
6,3
2,1
0,0
4,4
18,2
2,0
3,8
25,9
0,8
11,4
24,8
22,4
56,6
43,1
19,2
0,8
0,2
0,4
1,6
1,9 *
0,0
0,0
2,1 *
0,0
0,7 *
1,6 *
2,4 *
8,8 *
2,6 *
0,8 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
219
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0222.png
Samlet set er det 70 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse,
der har mindst ét basalt afsavn, og 36 pct., der har mindst tre basale af-
savn, mens de tilsvarende tal blandt de økonomisk fattige uden en psy-
kisk lidelse er 35 pct. og 9 pct. Også blandt de ikke-fattige med en psy-
kisk lidelse er det en høj andel på 57 pct., der har angivet mindst ét af de
basale afsavn, og 19 pct., der har mindst tre basale afsavn, mens det
blandt de ikke-fattige uden en psykisk lidelse kun er 9 pct., der har
mindst ét basalt afsavn, og under 1 pct., der har mindst tre basale afsavn.
De økonomisk fattige med en psykisk lidelse har også et langt
højere samlet antal afsavn end de økonomisk fattige uden en psykisk li-
delse (tabel 9.8). 61 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse
har således mindst ti afsavn, mod 23 pct. af de økonomisk fattige uden
en psykisk lidelse. Også blandt de økonomisk ikke-fattige med en psykisk
lidelse er der et langt højere samlet antal afsavn end blandt dem uden en
psykisk lidelse.
TABEL 9.8
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for psykisk lidelse blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Ingen psykisk
Ingen psykisk
Psykisk lidelse
lidelse Psykisk lidelse
lidelse
(n = 212)
(n = 824)
(n = 74)
(n = 996)
96,7
73,0 *
86,3
35,1 *
86,4
52,8 *
67,5
14,5 *
80,0
41,5 *
58,9
8,4 *
61,4
22,9 *
37,0
2,8 *
47,5
14,2 *
26,6
1,2 *
29,5
5,7 *
14,7
0,3 *
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger
Tabel 9.9 viser andelen med betydelige afsavn i de enkelte dimensioner
(jf. kapitel 6), og tabel 9.10 viser andelen med betydelige afsavn i flere
dimensioner, fortsat opdelt på, om personen har en psykisk lidelse. Heraf
ses det, at der i stort set alle dimensionerne er en væsentligt højere andel
med betydelige afsavn blandt dem med en psykisk lidelse – og at det
gælder både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige.
220
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0223.png
TABEL 9.9
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
psykisk lidelse blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ingen
Ingen
Psykisk
psykisk
Psykisk
psykisk
lidelse
lidelse
lidelse
lidelse
(n = 212) (n = 824)
(n = 74) (n = 996)
40,6
12,3 *
25,2
1,5 *
40,4
10,3 *
19,1
1,3 *
13,5
9,4
9,1
1,1 *
26,9
10,0 *
16,4
2,1 *
30,5
10,2 *
24,7
1,1
9,5
4,5 *
3,1
0,0 *
40,6
13,9 *
23,2
1,2 *
46,9
15,8 *
34,6
2,0 *
36,9
10,3 *
25,0
2,6 *
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskelværdi,
antal indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde Surveyoplysninger.
TABEL 9.10
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for
psykisk lidelse blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ingen
Ingen
Psykisk
Psykisk
psykisk
psykisk
lidelse
lidelse
lidelse
lidelse
(n = 212) (n = 824)
(n = 74) (n = 996)
74,5
34,8 *
53,8
7,2 *
56,6
22,5 *
36,0
2,6 *
47,9
15,4 *
29,3
1,9 *
41,6
10,1 *
24,5
0,5 *
31,0
6,3 *
14,7
0,3 *
17,5
3,6 *
11,8
0,2 *
11,4
2,7 *
8,7
0,1 *
3,5
1,0
0,8
0,1
1,7
0,3
0,8
0,0
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er 48 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse, der har
betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, mod 15 pct. blandt de øko-
nomisk fattige uden en psykisk lidelse. Også i den øvrige befolkning er
denne andel høj blandt dem med psykiske lidelser, med 29 pct. mod 2
pct. blandt de ikke-fattige uden en psykisk lidelse.
221
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0224.png
HASH OG HÅRDE STOFFER
Tabel 9.11 viser andelen med basale afsavn opdelt på dem, der har røget
hash og/eller taget hårde stoffer den seneste måned, sammenlignet med
dem, der ikke har. Andelen med basale afsavn er væsentligt højere blandt
dem, der har taget hårde stoffer og/eller røget hash den seneste måned.
Det gælder både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige. Blandt de
økonomisk fattige, der har taget stoffer/røget hash, er det 72 pct., der
har mindst ét, og 33 pct., der har mindst tre af de basale afsavn, mens de
tilsvarende tal blandt de økonomisk fattige, der ikke har taget stof-
fer/røget hash den seneste måned, er henholdsvis 40 pct. og 14 pct.
TABEL 9.11
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for brug af stoffer/hash
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Stof- Ikke stof-
Stof- Ikke stof-
fer/hash
fer/hash
fer/hash
fer/hash
seneste
seneste
seneste
seneste
måned
måned
måned
måned
(n = 96) (n = 940)
(n = 25) (n = 1045)
15,1
5,1 *
4,9
1,0
38,3
12,9 *
16,8
2,2
7,7
10,0
7,1
10,1
17,6
1,1
1,1
36,6
4,2
17,5
30,8
22,1
72,4
51,9
33,0
4,3
3,7
1,0 *
4,3
8,3 *
0,7
1,0
17,4 *
0,6
8,7 *
12,8 *
12,0 *
40,4 *
22,6 *
13,5 *
3,7
0,0
0,0
7,9
18,0
0,0
0,0
12,3
0,0
0,0
11,9
7,0
42,4
21,4
11,7
1,1
0,4
0,4
1,7
2,7
0,2
0,3
3,6
0,1
1,5 *
3,1
3,8
11,4 *
5,1
1,8
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er også et højere samlet antal afsavn blandt de økonomisk fattige,
der har røget hash eller taget hårde stoffer inden for den seneste måned,
hvor 65 pct. har mindst ti afsavn, mod 28 pct. blandt de øvrige økono-
misk fattige (tabel 9.12).
222
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0225.png
TABEL 9.12
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for brug af stoffer/hash
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Ikke stof-
Stoffer/hash fer/hash se-
seneste måned neste måned
(n = 96)
(n = 940)
98,8
76,4 *
84,9
58,1 *
80,4
47,3 *
65,1
28,3 *
44,5
19,7 *
26,1
9,7 *
Økonomisk ikke-fattige
Stoffer/hash
Ikke stof-
seneste fer/hash se-
måned neste måned
(n = 25)
(n = 1045)
85,3
37,4 *
51,9
17,4 *
36,6
11,4 *
21,4
4,9
11,7
2,8
2,2
1,4
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger
Tabel 9.13 viser andelen med betydelige afsavn i hver dimension for dem
med og uden brug af stoffer/hash den seneste måned. Blandt de øko-
nomisk fattige er der i alle dimensionerne undtagen transport-
dimensionen en væsentligt højere andel med betydelige afsavn blandt
dem, der har røget hash eller taget stoffer den seneste måned.
TABEL 9.13
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
brug af stoffer/hash eller blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Stoffer/hash
Ikke stof- Stoffer/hash
Ikke stof-
seneste
fer/hash se-
seneste fer/hash se-
måned neste måned
måned neste måned
(n = 96)
(n = 940)
(n = 25)
(n = 1045)
39,8
16,7 *
12,0
3,0
41,0
14,8 *
11,9
2,3
20,5
9,2 *
11,7
1,4
24,4
12,9 *
0,0
3,2 *
35,7
12,7
20,9
2,3
5,9
5,7 *
0,0
0,2 *
36,0
18,6 *
6,8
2,7
42,3
21,1 *
11,9
4,2
29,3
15,3 *
16,6
3,9
Tærskelværdi,
antal indika-
Dimensioner:
torer
Mad og dagligvarer
3
Beklædning og fodtøj
3
Bolig
3
Indbo
3
Transport
2
Kommunikation
2
Sociale aktiviteter
3
Rekreative aktiviteter
2
Helbred og personlig
pleje
3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
223
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0226.png
TABEL 9.14
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for
brug af stoffer/hash blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Stof- Ikke stof-
Stof- Ikke stof-
fer/hash
fer/hash
fer/hash
fer/hash
seneste
seneste
seneste
seneste
måned
måned
måned
måned
(n = 96) (n = 940)
(n = 25) (n = 1.045)
70,3
41,4 *
35,6
9,9 *
60,0
27,3 *
21,4
4,6
44,6
20,8 *
16,6
3,5
36,5
15,5 *
11,7
2,0
29,0
10,4 *
2,2
1,4
16,8
5,8 *
2,2
1,1
11,8
4,0 *
2,2
0,7
4,9
1,2
0,0
0,1
1,0
0,6
0,0
0,1
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Tabel 9.14 viser andelen med betydelige afsavn i en eller flere dimensio-
ner for dem med eller uden brug af hash eller hårde stoffer den seneste
måned. Blandt de økonomisk fattige, der har røget hash eller taget stoffer
den seneste måned, er det 45 pct., der har betydelige afsavn i mindst tre
af de ni dimensioner, mens denne andel er væsentligt lavere med 21 pct.
blandt de økonomisk fattige, der ikke har røget hash eller taget stoffer
den seneste måned. Samme mønster ses i den øvrige befolkning, hvor
andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner er 17 pct. blandt
dem, der har røget hash/taget stoffer den seneste måned, mod kun 4 pct.
blandt dem, der ikke har gjort dette.
ALKOHOL
Tabel 9.15 viser andelen med basale afsavn for dem med daglig eller næ-
sten daglig brug af alkohol, sammenlignet med dem uden daglig/næsten
daglig brug af alkohol, fortsat opdelt på de økonomisk fattige og ikke-
fattige. Modsat for psykisk lidelse og brug af stoffer/hash er der ikke
nogen væsentlig forskel, hvad angår basale afsavn, mellem dem med og
dem uden et dagligt forbrug af alkohol. Det gælder både blandt de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige. Samme billede fremgår stort set af tabel-
lerne 9.16-9.18, der viser det samlede antal afsavn, andelen med betydeli-
ge afsavn i hver dimension, og andelen med betydelige afsavn i en eller
flere dimensioner, fortsat opdelt på dem med og uden et dagligt forbrug
224
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0227.png
af alkohol. Her er der blandt de økonomisk fattige ikke væsentlige for-
skelle i det samlede antal afsavn eller i andelen med betydelige afsavn
blandt dem med og uden et dagligt/næsten dagligt indtag af alkohol. Et
dagligt alkoholindtag er således ikke på samme måde en markør, der
hænger sammen med de materielle og sociale afsavn, som det er tilfældet
for psykisk lidelse og brug af stoffer/hash. Her skal det dog understreges,
at der ikke er spurgt om omfanget af det daglige alkoholbrug, der således
både kan dække over få og mange genstande.
TABEL 9.15
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for daglig/næsten daglig
brug af alkohol blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke
Ikke
daglig/
Daglig/
daglig/
Daglig
næsten
næsten
næsten
næsten
daglig
daglig
daglig
daglig
brug af
brug af
brug af
brug af
alkohol
alkohol
alkohol
alkohol
(n = 147) (n = 889) (n = 192) (n = 878)
7,8
5,9
0,8
1,1
17,2
15,4
2,0
2,8
6,3
4,3
2,2
6,8
11,1
0,0
1,5
20,9
3,9
6,6
15,1
18,1
47,0
31,2
17,3
4,4
4,4
1,5
4,6
9,0
0,9 *
0,9
19,2
0,5
10,1
14,7
12,3
43,3
24,8
15,4
0,0
0,0
0,4
3,7
1,9
0,0
0,0
1,9
0,0
0,0
2,2
2,2
9,4
3,4
1,2
1,5 *
0,4
0,4
1,4
3,5
0,2
0,4
4,4
0,1
1,8 *
3,6
4,3
13,1
6,2
2,4
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
225
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0228.png
TABEL 9.16
Samlet antal afsavn blandt respondenter. Særskilt for daglig/næsten daglig brug
af alkohol blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Ikke dag-
Ikke dag-
Daglig/næsten
lig/næsten Daglig/næsten
lig/næsten
daglig brug af
daglig brug
daglig brug
daglig brug
alkohol
af alkohol
af alkohol
af alkohol
(n = 147)
(n = 889)
(n = 192)
(n = 878)
80,9
78,4
28,6
38,9 *
62,5
60,7
11,0
18,5 *
51,3
50,9
6,6
12,2 *
34,0
32,0
3,0
5,4
22,5
22,4
1,2
3,1 *
16,3
10,7
0,4
1,4 *
Antal afsavn
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05)
Kilde: Surveyoplysninger
TABEL 9.17
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for
daglig/næsten daglig brug af alkohol blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke
Ikke
Daglig/
daglig/
Daglig/
daglig/
næsten
næsten
næsten
næsten
daglig
daglig
daglig
daglig
brug af
brug af
brug af
brug af
alkohol
alkohol
alkohol
alkohol
(n = 147) (n = 889) (n = 192) (n = 878)
15,2
19,9
2,2
3,5
24,2
16,5
1,5
2,9
5,6
11,2 *
0,4
2,0 *
10,8
14,7
0,5
3,8 *
16,1
15,1
2,7
2,9
5,1
5,8
0,0
0,3
18,4
20,8
0,4
3,5 *
23,8
23,4
3,7
4,7
21,9
15,9
2,8
4,6
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskelværdi,
antal indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
226
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0229.png
TABEL 9.18
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i en eller flere dimensioner. Sær-
skilt for daglig/næsten daglig brug af alkohol blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Dag-
Ikke dag-
Dag-
Ikke dag-
lig/næsten lig/næsten lig/næsten
lig/næsten
daglig brug daglig brug daglig brug
daglig brug
af alkohol
af alkohol
af alkohol
af alkohol
(n = 147)
(n = 889)
(n = 192)
(n = 878)
44,2
44,6
5,5
12,0 *
31,0
30,8
3,0
5,6
21,0
23,8
2,2
4,3
18,0
17,8
2,2
2,3
16,3
11,7
0,4
1,7 *
7,1
7,0
0,4
1,3
2,9
5,1
0,4
0,8
0,7
1,7
0,0
0,2
0,0
0,7
0,0
0,1
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi belyst forhold omkring helbred og social udsathed
blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige, og hvordan disse forhold
indvirker på omfanget af de materielle og sociale afsavn.
Der er i gruppen af økonomisk fattige en betydelig del med for-
skellige helbredsproblemer og tegn på social udsathed. Der er 35 pct. af
de økonomisk fattige, der har en langvarig eller kronisk fysisk lidelse eller
et handicap, mod 24 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. Der er 25 pct.
af de økonomisk fattige, der oplyser, at de har en psykisk lidelse eller
psykiske problemer, mod 8 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. 10 pct.
af de økonomisk fattige har røget hash, og 2 pct. har taget hårde stoffer
inden for den seneste måned, mod henholdsvis 3 pct. og en halv procent
blandt de økonomisk ikke-fattige. Derimod er der færre blandt de øko-
nomisk fattige, der drikker alkohol dagligt eller næsten dagligt, 15 pct.
mod 19 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige.
Der er et markant større omfang af afsavn blandt de økonomisk
fattige, der har en kronisk fysisk lidelse eller handicap, en psykisk lidelse
eller som har røget hash/taget hårde stoffer inden for den seneste måned,
227
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
sammenlignet med dem, der ikke har disse tegn på helbredsproblemer
eller social udsathed.
Blandt de økonomisk fattige med en psykisk lidelse er det 70 pct.,
der har mindst ét af de 14 basale afsavn af økonomiske grunde, mod 35
pct. af de økonomisk fattige, der ikke har en psykisk lidelse, og det er 36
pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse, der har mindst tre
basale afsavn, mod 9 pct. af de økonomisk fattige uden en psykisk lidelse.
48 pct. af de økonomisk fattige med en psykisk lidelse har betydelige af-
savn i mindst tre dimensioner, mens det er 15 pct. blandt de økonomisk
fattige, der ikke har en psykisk lidelse.
Samme billede tegner sig blandt de økonomisk fattige, der har
røget hash eller taget hårde stoffer den seneste måned, hvor 72 pct. har
mindst ét og 33 pct. har mindst tre af de basale afsavn, sammenlignet
med henholdsvis 40 pct. og 14 pct. af de økonomisk fattige, der ikke har
røget hash eller taget hårde stoffer den seneste måned.
Derimod er der ikke nogen væsentlig forskel på omfanget af af-
savn blandt de økonomisk fattige, der har et dagligt eller næsten dagligt
forbrug af alkohol, sammenlignet med dem, der ikke har et sådant for-
brug.
228
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 10
FAKTORER BAG DE
MATERIELLE OG SOCIALE
AFSAVN
De tidligere kapitler har vist, at der generelt er et større omfang af mate-
rielle og sociale afsavn blandt de økonomisk fattige end blandt de øko-
nomisk ikke-fattige. Analyserne har endvidere vist, at også andre faktorer
hænger sammen med de materielle og sociale afsavn, herunder særligt
om individerne er i beskæftigelse, ligesom også forhold omkring helbred
og social udsathed har en sammenhæng med de materielle og sociale af-
savn. I dette kapitel analyserer vi ud fra en statistisk model den relative
betydning af de forskellige faktorer, der kan have indvirkning på omfan-
get af afsavn.
STATISTISK MODEL FOR OMFANGET AF AFSAVN
De følgende tabeller, 10.1-10.3, fremstiller resultaterne fra en statistisk
analyse af, hvilke faktorer der hænger sammen med omfanget af afsavn. I
den multivariate analyse kontrollerer vi for betydningen af de forskellige
faktorer samtidigt. I tabel 10.1 er opgjort resultaterne fra lineære regres-
sionsanalyser af sandsynligheden for at have mindst tre basale afsavn.
Tabellen viser resultaterne fra seks forskellige modeller.
229
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0232.png
TABEL 10.1
Lineære regressionsmodeller af sandsynligheden for at have mindst tre basale
afsavn, givet økonomisk fattigdom og andre faktorer.
Baggrundsfaktor:
Økonomisk fattig
Kvinde
Model 1
Model 2
Model 3
0,135 *** 0,112 *** 0,088 ***
(0,016)
(0,021)
(0,023)
0,030 **
0,024 *
(0,011)
(0,009)
Model 4
-0,010
(0,024)
0,024 *
(0,009)
Model 5
0,010
(0,035)
0,020 *
(0,008)
Model 6
0,026 **
(0,010)
Alder
(18-29 år)
30-59 år
60 år eller derover
Indvandrer/
efterkommer
0,019
(0,021)
-0,020
(0,020)
0,052
(0,037)
0,001
(0,018)
-0,017
(0,016)
0,032
(0,034)
0,001
(0,018)
-0,017
(0,016)
0,032
(0,034)
0,000
(0,016)
-0,011
(0,016)
0,023
(0,029)
0,014
(0,020)
-0,006
(0,016)
0,013
(0,031)
Husstandstype
(Par u. hjb. børn)
Par m. hjb. børn
Enlig u. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Kronisk fysisk lidelse/
handicap
Psykisk lidelse
Dagligt alkoholforbrug
Hash/stoffer
Gæld
Økonomisk fattig og
kronisk fysisk lidelse/
handicap
Økonomisk fattig og
gæld
-0,023
(0,012)
0,025
(0,013)
0,045
(0,038)
-0,012
(0,011)
0,008
(0,011)
0,042
(0,032)
-0,012
(0,011)
0,008
(0,011)
0,042
(0,032)
-0.010
(0.010)
0.003
(0.009)
0.031
(0.025)
0.017
(0.013)
0.073
(0.039)
-0.002
(0.008)
0.031
(0.042)
-0,003
(0,010)
-0,011
(0,012)
0,003
(0,011)
0,040
(0,031)
0,032 *
(0,015)
0,148 **
(0,049)
0,007
(0,009)
0,058
(0,057)
-0,001
(0,012)
0,034 *
0,033 *
(0,016)
(0,016)
0,154 **
0,154 **
(0,050)
(0,050)
0,006
0,005
(0,009)
(0,009)
0,058
0,057
(0,057)
(0,057)
0,005
0,004
(0,012)
(0,012)
0,096 **
(0,037)
0,122 ***
(0,032)
Indkomstkilde
(Lønindkomst, heltid)
Løndindkomst, deltid
Selvstændig
Kontanthjælp
Andet
-0.009
(0.006)
0.004
(0.005)
0,386 ***
(0,100)
0.012
(0.010)
(Fortsættes)
230
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0233.png
TABEL 10.1 FORTSAT
Lineære regressionsmodeller af sandsynligheden for at have mindst tre basale
afsavn, givet økonomisk fattigdom og andre faktorer.
Baggrundsfaktor:
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Model 5
Model 6
Indkomst
(Økonomisk fattig)
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
5. kvintil
Konstant
Observationer
R
2
0,021 *** -0,008
(0,006)
(0,020)
2.106
2.106
0,006
0,051
-0,016
(0,019)
2.106
0,150
-0,015
(0,019)
2.106
0,152
-0,014
(0,016)
2.106
0,333
-0,049
(0,032)
-0,117 ***
(0,021)
-0,113 ***
(0,021)
-0,107 ***
(0,022)
-0,106 ***
(0,023)
0,078 *
(0,033)
2.106
0,174
Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for baggrundsvariable med mere end to
kategorier. Standardfejl i parentes. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.
Kilde: Surveyoplysninger.
Den første model (model 1) indeholder kun en indikator for, om man er
økonomisk fattig eller ikke-fattig. De efterfølgende modeller introducerer
gradvist flere forklarende variable. I model 2 indgår også de demografi-
ske baggrundsvariable køn, alder, etnisk baggrund (dansk vs. indvan-
drer/efterkommer) samt husstandstype. I model 3 indgår også variabler-
ne for helbred og social udsathed, samt om man har gæld. Model 4, 5 og
6 er forskellige variationer af model 3.
Model 4 inkluderer signifikante interaktionsled (tovejs-
interaktioner) mellem økonomisk fattigdom og de øvrige baggrundsfak-
torer. Koefficienten for interaktionsledet viser, om omfanget af afsavn
yderligere påvirkes af om man på én gang både er økonomisk fattig og
også fx har gæld eller har et handicap.
I model 5 inddrages en variabel for indkomstgrundlaget med ka-
tegorierne lønmodtager på heltid, lønmodtager på deltid, selvstændig,
kontanthjælpsmodtager og andet, hvor andet-kategorien inkluderer både
øvrige former for overførselsindkomst og en gruppe med ukendt ind-
komstgrundlag.
I model 6 erstattes variablen for, hvorvidt man er økonomisk
fattig eller ikke-fattig, med en variabel med seks kategorier, nemlig om
231
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0234.png
man tilhører gruppen af økonomisk fattige (referencekategorien), eller
hvilket indkomstkvintil man tilhører, hvis man er økonomisk ikke-fattig.
Formålet med denne model er at undersøge, hvorledes omfanget af af-
savn varierer mellem indkomstkvintilerne blandt de ikke-fattige, og hvil-
ken forskel der er på omfanget af afsavn i de enkelte indkomstkvintiler,
sammenlignet med gruppen af økonomisk fattige.
Det skal tages i betragtning, at der er en kraftig sammenhæng
mellem mange af baggrundsfaktorerne indbyrdes, hvilket er med til at
forklare, hvordan koefficienterne for de forskellige baggrundsfaktorer
ændres, afhængigt af, hvilke øvrige faktorer, der indgår i modellerne.
37
Af model 1 ses, at når kun den økonomiske fattigdom indgår i
modellen, har de økonomisk fattige ca. 14 procentpoint større sandsyn-
lighed for at have mindst tre basale afsavn. Når de forskellige bag-
grundsvariable introduceres i modellen, falder parameterestimatet for
den økonomiske fattigdom. Af model 3 fremgår, at når der kontrolleres
for de øvrige variable (ud over indkomstgrundlag og indkomstkvintiler),
er der 9 procentpoint flere blandt de økonomisk fattige, der har mindst
tre basale afsavn, sammenlignet med de økonomisk ikke-fattige. Den
største enkeltfaktor til at forklare omfanget af de basale afsavn er dog
ikke den økonomiske fattigdom, men hvorvidt personen har en psykisk
lidelse. Blandt dem, der har en psykisk lidelse, er andelen med mindst tre
basale afsavn således cirka 15 procentpoint højere end blandt dem, der
ikke har en psykisk lidelse, vel at mærke når der samtidig kontrolleres for,
om man er økonomisk fattig.
I model 4 indgår også to signifikante interaktionsled. Det første
interaktionsled viser, at særligt kombinationen af både at være økono-
misk fattig og samtidig at have gæld, giver en højere risiko for at have
mindst tre basale afsavn. Det andet interaktionsled viser, at kombinatio-
nen af at være økonomisk fattig og at have en kronisk fysisk sygdom eller
handicap giver en højere risiko for at have mindst tre basale afsavn.
Sammenhængen mellem de forskellige baggrundsfaktorer og af-
savnene er imidlertid kompleks. I model 5 inddrager vi som nævnt vari-
ablen for indkomstgrundlaget, herunder om man er lønmodtager, selv-
stændig eller kontanthjælpsmodtager. Som det ses, er der en meget kraf-
tig sammenhæng mellem at være kontanthjælpsmodtager og om man har
basale afsavn, idet andelen med mindst tre basale afsavn er 39 procent-
point højere, hvis man er kontanthjælpsmodtager, end i referencekatego-
37. I bilagstabel B1.39 er en oversigt over sammenhængene mellem baggrundsvariablerne.
232
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
rien af lønmodtagere på heltid. Samtidig ses det også, at sammenhængen
mellem økonomisk fattigdom og om man har mindst tre basale afsavn,
helt forsvinder (sammenlignet med model 3), ligesom også parameteren
for psykisk lidelse formindskes markant og ikke længere er signifikant.
Det understreger først og fremmest, at der er en meget markant sam-
menhæng mellem at være kontanthjælpsmodtager og at have mindst tre
basale afsavn. Det er også udtryk for, at der er en stærk bagvedliggende
sammenhæng mellem at være kontanthjælpsmodtager og at være øko-
nomisk fattig, og ligeledes mellem at have en psykisk lidelse og at være
kontanthjælpsmodtager (jf. bilagstabel B1.39). Det betyder, at kategorien
for at være kontanthjælpsmodtager på én gang er en indikator for både at
have en lav indkomst og en høj risiko for at have andre alvorlige sociale
eller psykiske problemer. Det betyder, at i denne model kan særligt pa-
rameteren for betydningen af økonomisk fattigdom ikke tillægges en
selvstændig betydning pga. den høje samvariation mellem variablerne.
I model 6 indgår en yderligere opdeling af gruppen af økono-
misk ikke-fattige på de fem indkomstkvintiler, hvor gruppen af økono-
misk fattige udgør referencekategorien. Mens der for de fire øverste ind-
komstkvintiler er en signifikant lavere andel med mindst tre basale afsavn
end blandt de økonomisk fattige, er der ikke nogen signifikant forskel på
andelen med mindst tre basale afsavn, når vi sammenligner de økono-
misk fattige med den nederste indkomstkvintil blandt de økonomisk ik-
ke-fattige. Det afspejler, at vi, som nævnt i kapitel 7, også finder en del
med basale afsavn i den nederste indkomstkvintil.
I tabel 10.2 er foretaget en lineær regressionsanalyse af antallet af
afsavn ud af alle de 49 afsavnsindikatorer i de ni dimensioner. Her viser
der sig et tilsvarende mønster som for andelen med mindst tre basale
afsavn. Før indkomstgrundlaget inkluderes i model 5, er den største en-
keltfaktor i forhold til at forklare antallet af afsavn, hvorvidt personen
har en psykisk lidelse. De personer, der har en psykisk lidelse, har i gen-
nemsnit 6,1 flere afsavn end de personer, der ikke har en psykisk lidelse,
vel at mærke når der samtidig også kontrolleres for alle de andre faktorer
i modellen (model 3). Den næststørste enkeltfaktor er, om man er øko-
nomisk fattig eller ikke-fattig, hvor de økonomisk fattige i gennemsnit
har 3,6 flere afsavn end de ikke-fattige. Der er også et signifikant højere
antal afsavn blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere,
mens der er et signifikant lavere antal afsavn blandt de ældre på 60 år og
derover end blandt de unge mellem 18 og 29 år. Der er også flere afsavn
233
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
blandt enlige med hjemmeboende børn. Det er udtryk for, at modellen
opfanger det generelt højere antal afsavn blandt enlige med hjemmebo-
ende børn blandt de økonomisk ikke-fattige sammenlignet med de øvrige
husstandstyper blandt de økonomisk ikke-fattige (jf. tabel 6.12). Endvi-
dere viser model 4, at der er en signifikant interaktion mellem økono-
misk fattigdom og gæld, således at det særligt er dem, der både er øko-
nomisk fattige og har gæld, der samtidig har et højere antal afsavn.
Model 5 viser, at når den mere specifikke inddeling af indkomst-
grundlaget indgår i modellen, findes den største koefficient for antallet af
afsavn for kontanthjælpsmodtagerne. Når indkomstgrundlaget indgår i
modellen, mindskes parameteren for den økonomiske fattigdom, men
den er dog stadig signifikant. Ligeledes reduceres parameteren for psy-
kisk lidelse, men den er stadig signifikant og af en betydelig størrelse. Der
skal her igen gøres opmærksom på den høje grad af sammenhæng mel-
lem at være kontanthjælpsmodtager og at være økonomisk fattig og lige-
ledes mellem at være kontanthjælpsmodtager og at have en psykisk lidel-
se (jf. bilagstabel B1.39). Det betyder, at i model 5 kan særligt paramete-
ren for betydningen af økonomisk fattigdom ikke tillægges en selvstæn-
dig betydning.
Blandt de økonomisk ikke-fattige ser vi i alle indkomstkvintiler
et lavere antal afsavn end i gruppen af økonomisk fattige (model 6). Det
gælder således også i den laveste indkomstkvintil, modsat det billede, der
tegnede sig, når vi så på andelen med basale afsavn, hvor der ikke var
nogen signifikant forskel mellem de økonomisk fattige og den laveste
indkomstkvintil blandt de ikke-fattige.
234
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0237.png
TABEL 10.2
Lineære regressionsmodeller af antal afsavn (ud af alle 49 afsavnsindikatorer)
givet økonomisk fattigdom og andre faktorer.
,,
Baggrundsfaktorer:
Økonomisk fattig
Kvinde
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Model 5
Model 6
5,90 ***
4,64 ***
3,59 ***
1,88 ***
1,90 **
(0,35)
(0,46)
(0,46)
(0,50)
(0,60)
0,98 ***
0,71 **
0,71 **
0,59 **
0,78 ***
(0,29)
(0,24)
(0,24)
(0,21)
(0,23)
Alder
(18-29 år)
30-59 år
60 år eller derover
Indvandrer/
efterkommer
0,69
(0,55)
-1,62 ***
(0,46)
2,63 ***
(0,76)
-0,08
(0,46)
-1,24 **
(0,43)
1,86 **
(0,64)
-0,07
(0,46)
-1,25 **
(0,43)
1,87 **
(0,64)
0,13
(0,43)
-1,56 ***
(0,43)
1,58 **
(0,57)
0,54
(0,46)
-0,92 *
(0,41)
1,02
(0,61)
Husstandstype
(Par u. hjb. børn)
Par m. hjb. Børn
Enlig u. hjb. Børn
Enlig m. hjb. Børn
Kronisk fysisk lidelse/
handicap
Psykisk lidelse
Dagligt alkoholforbrug
Hash/stoffer
Gæld
Økonomisk fattig og
gæld
-0,76 *
(0,35)
1,18 ***
(0,33)
2,22 *
(0,96)
-0,34
(0,31)
0,51
(0,28)
2,14 **
(0,77)
1,42 ***
(0,38)
6,08 ***
(1,07)
0,10
(0,20)
1,62
(1,16)
1,07 ***
(0,31)
-0,34
(0,31)
0,51
(0,28)
2,14 **
(0,77)
1,42 ***
(0,38)
6,08 ***
(1,07)
0,10
(0,20)
1,61
(1,16)
1,05 ***
(0,31)
3,23 ***
(0,66)
-0,24
(0,29)
0,34
(0,25)
1,85 **
(0,66)
0,94 **
(0,34)
4,15 ***
(0,89)
-0,09
(0,18)
1,09
(0,94)
0,93 ***
(0,28)
-0,51
(0,31)
0,19
(0,27)
1,82 *
(0,71)
1,24 ***
(0,35)
5,76 ***
(1,02)
0,22
(0,19)
1,55
(1,10)
0,75 *
(0,30)
Indkomstkilde
(Lønindkomst, heltid)
Løndindkomst, deltid
Selvstændig
Kontanthjælp
Andet
0,10
(0,38)
0,19
(0,34)
8,52 ***
(1,73)
1,32 ***
(0,36)
(Fortsættes)
235
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0238.png
TABEL 10.2 FORTSAT
Lineære regressionsmodeller af antal afsavn (ud af alle 49 afsavnsindikatorer)
givet økonomisk fattigdom og andre faktorer.
,,
Baggrundsfaktorer:
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Model 5
Model 6
Indkomst
(Økonomisk fattig)
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
5. kvintil
Konstant
Observationer
R
2
1,85 ***
(0,15)
2.106
0,013
0,95
(0,51)
2.106
0,141
0,31
(0,44)
2.106
0,339
0,32
(0,44)
2.106
0,340
-0,00
(0,44)
2.106
0,443
-2,10 ***
(0,62)
-4,17 ***
(0,46)
-4,19 ***
(0,46)
-4,84 ***
(0,44)
-4,85 ***
(0,45)
4,33 ***
(0,64)
2.106
0,384
Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for baggrundsvariable med mere end to
kategorier. Standardfejl i parentes. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.
Kilde: Surveyoplysninger.
I tabel 10.3 er opgjort andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimen-
sioner (jf. kapitel 6). Her ses det samme mønster i forholdet mellem de
forklarende faktorer, hvor den højeste koefficient i model 3 findes blandt
dem med psykisk lidelse, hvor 22 procentpoint flere har betydelige af-
savn i mindst tre dimensioner, efterfulgt af gruppen af økonomisk fattige,
hvor 12 procentpoint flere har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner.
Endelig finder vi en lavere andel blandt dem på 60 år og derover, hvor ca.
5 procentpoint færre har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner end
blandt både de 18-29-årige og de 30-59-årige (model 3). Også i dette til-
fælde finder vi, at når variablen for indkomstgrundlag indgår (model 5),
reduceres koefficienten for den økonomiske fattigdom betydeligt, og den
er ikke længere signifikant. Ligeledes reduceres betydningen af at have en
psykisk lidelse for risikoen for betydelige afsavn, da en del af denne risi-
ko knytter sig til at være kontanthjælpsmodtager. Parameteren for psy-
kisk sygdom er dog stadig af et betydeligt omfang, da andelen med bety-
delige afsavn i mindst tre dimensioner er ca. 13 procentpoint højere
blandt dem med psykisk sygdom. Endelig viser model 6, at der ikke er
nogen signifikant forskel mellem de økonomisk fattige og de ikke-fattige
236
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0239.png
i den nederste indkomstkvintil i andelen med betydelige afsavn i mindst
tre dimensioner.
TABEL 10.3
Lineære regressionsmodeller af sandsynligheden for at have betydelige afsavn i
mindst tre dimensioner, givet økonomisk fattigdom og øvrige faktorer.
Baggrundsfaktorer:
Økonomisk fattig
Kvinde
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
0,195 *** 0,158 ***
0,121 *** 0,009
(0,018)
(0,025)
(0,026)
(0,026)
0,033 *
0,024
0,024 *
(0,014)
(0,012)
(0,012)
Model 5
0,033
(0,035)
0,018
(0,011)
Model 6
0,027 *
(0,012)
Alder
(18-29 år)
30-59 år
60 år eller derover
Indvandrer/
efterkommer
0,017
(0,030)
-0,061 *
(0,025)
0,069
(
0,040
)
-0,010
(0,027)
-0,046
(0,024)
0,041
(0,035)
-0,010
(0,027)
-0,046
(0,024)
0,042
(0,035)
-0,003
(0,024)
-0,055 *
(0,024)
0,028
(0,032)
0,013
(0,026)
-0,032
(0,022)
0,008
(0,034)
Husstandstype
(Par u. hjb. børn)
Par m. hjb. børn
Enlig u. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Kronisk fysisk lidelse/
handicap
Psykisk lidelse
Dagligt alkoholforbrug
Hash/stoffer
Gæld
Økonomisk fattig og
kronisk fysisk lidelse/
handicap
Økonomisk fattig og
gæld
-0,042 *
(0,017)
0,036 *
(0,017)
0,060
(0,042)
-0,027
(0,016)
0,013
(0,015)
0,058
(0,036)
0,037
(0,020)
0,228 ***
(0,057)
0,011
(0,013)
0,044
(0,074)
0,040 *
(0,016)
-0,027
(0,016)
0,013
(0,015)
0,058
(0,036)
0,036
(0,020)
0,227 ***
(0,057)
0,011
(0,013)
0,043
(0,074)
0,039 *
(0,016)
0,098 *
(0,040)
0,148 ***
(0,036)
-0,023
(0,014)
0,005
(0,012)
0,043
(0,032)
0,014
(0,017)
0,129 *
(0,051)
0,001
(0,014)
0,014
(0,064)
0,032 *
(0,014)
-0,029
(0,016)
0,003
(0,014)
0,050
(0,035)
0,032
(0,019)
0,216 ***
(0,055)
0,015
(0,013)
0,042
(0,072)
0,028
(0,015)
Indkomstkilde
(Lønindkomst, heltid)
Lønindkomst, deltid
-0,001
(0,016)
(Fortsættes)
237
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0240.png
TABEL 10.3 FORTSAT
Lineære regressionsmodeller af sandsynligheden for at have betydelige afsavn i
mindst tre dimensioner, givet økonomisk fattigdom og øvrige faktorer.
Baggrundsfaktorer:
Selvstændig
Kontanthjælp
Andet
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Model 5
Model 6
0,000
(0,011)
0,446 ***
(0,102)
0,049 *
(0,019)
Indkomst
(Økonomisk fattig)
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
5. kvintil
Konstant
Observationer
R
2
0,039 *** 0,022
(0,007)
(0,028)
2.106
2.106
0,007
0,068
-0,001
(0,025)
2.106
0,189
-0,001
(0,025)
2.106
0,190
0,011
(0,023)
2.106
0,324
-0,057
(0,035)
-0,154 ***
(0,025)
-0,152 ***
(0,025)
-0,172 ***
(0,023)
-0,157 ***
(0,025)
0,134 ***
(0,036)
2,106
0,225
Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for baggrundsvariable med mere end to
kategorier. Standardfejl i parentes. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001
Kilde: Surveyoplysninger.
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi, ved hjælp af en statistisk model, undersøgt, hvor
stor en betydning forskellige faktorer har for omfanget af de materielle
og sociale afsavn, når der kontrolleres for betydningen af disse faktorer
samtidigt i en multivariat statistisk model, det vil sige en model, hvor der
indgår flere forklarende faktorer på én gang. Vi har estimeret modeller
for, om man har mindst tre af de 14 basale afsavn, for antallet af afsavn
(ud af alle de 49 afsavnsindikatorer), og for, om man har betydelige af-
savn i mindst tre af de ni dimensioner. Som forklarende faktorer i model-
lerne har vi, ud over den økonomiske fattigdom, også inddraget køn, al-
der, etnisk baggrund, husstandstype, langvarig eller kronisk fysisk syg-
dom eller handicap, psykisk lidelse, brug af hash/hårde stoffer den sene-
238
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
ste måned, dagligt/næsten dagligt forbrug af alkohol, om respondenten
har gæld (ud over boliggæld), samt respondentens indkomstgrundlag.
Den høje samvariation mellem en række baggrundsfaktorer be-
tyder, at der ikke kan tegnes et entydigt billede af de enkelte faktorers
betydning. For alle de tre samlede afsavnsmål finder vi, at det har en stor
betydning for omfanget af afsavn, om personen har en psykisk lidelse,
ligesom det også har en væsentlig betydning, om man er økonomisk fat-
tig eller ikke-fattig.
Inddrages variablen for personens indkomstgrundlag, er der en
markant sammenhæng mellem om personen er på kontanthjælp og om-
fanget af afsavn. På grund af den høje grad af sammenhæng mellem bag-
grundsvariablerne betyder inddragelsen af indkomstgrundlaget, at koeffi-
cienterne for både den økonomiske fattigdom og om personen har en
psykisk lidelse reduceres væsentligt. Det er udtryk for en høj grad af
sammenhæng mellem både at have en psykisk lidelse og at være på kon-
tanthjælp, og mellem at være på kontanthjælp og at være økonomisk fat-
tig. En væsentlig underliggende sammenhæng er samtidig, at en psykisk
lidelse i meget betydelig grad er en risikofaktor for langvarigt at være
uden beskæftigelse, og dermed også for at være på kontanthjælp. Sagt
med andre ord udtrykker parameteren for at være på kontanthjælp både
at man har en relativt lav indkomst, og samtidig at en betydelig del af
kontanthjælpsmodtagerne har andre sociale og psykiske problemer, der
også i høj grad er korreleret med at have afsavn.
Det viser, at både økonomisk fattigdom og materielle og sociale
afsavn må forstås i et multidimensionelt perspektiv, og at både økono-
misk fattigdom og afsavn spiller sammen med øvrige individuelle og so-
ciale sårbarhedsfaktorer, ligesom også karakteren af velfærdssystemet,
herunder forhold omkring forsørgelsesgrundlag og ydelser, spiller ind.
239
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 11
FATTIGDOM, AFSAVN OG
LIVSTILFREDSHED
I dette kapitel belyser vi den generelle livstilfredshed blandt de økono-
misk fattige og ikke-fattige samt på, om individerne selv føler sig fattige,
og i hvilken grad livstilfredsheden og om man føler sig fattig relaterer sig
til, om man har afsavn.
LIVSTILFREDSHED
Den generelle livstilfredshed er målt på en skala, hvor ”0” udtrykker ”det
værst mulige liv” og ”10” udtrykker ”det bedst mulige liv”. Tabel 11.1
viser fordelingen af respondenternes vurdering af deres livstilfredshed
blandt henholdsvis de økonomisk fattige og ikke-fattige.
Der er en klar tendens til, at mens de økonomisk fattige primært
ligger i midten og over midten af skalaen, ligger de ikke-fattige tættere på
toppen af skalaen. Det kommer til udtryk ved en gennemsnitlig tilfreds-
hed på 6,2 blandt de økonomisk fattige og 7,7 blandt de ikke-fattige.
Sammenlagt er det 13 pct. af de økonomisk fattige, der ligger i de to hø-
jeste kategorier ”9” og ”10”, mens det gælder 31 pct. af de ikke-fattige.
Det er dog ret få – også blandt de økonomisk fattige – der ligger i den
laveste ende af skalaen. 5 pct. af de økonomisk fattige svarer ”0”, ”1”
eller ”2”, mens det gælder 1 pct. af de ikke-fattige. 23 pct. af de økono-
241
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0244.png
misk fattige svarer lavere end ”5”, mens det gælder 5 pct. af de ikke-
fattige.
TABEL 11.1
Respondenterne fordelt efter generel livstilfredshed. Særskilt for økonomisk fat-
tige og ikke-fattige. Procent.
Livstilfredshed:
0 Det værst mulige liv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Det bedst mulige liv
Gennemsnitlig livstilfredshed, score
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.015)
(n = 1.062)
1,0
0,2
0,9
0,1
2,9
0,7
6,9
1,4
10,9
2,2
15,9
6,3
11,0
6,3
16,6
16,4
20,8
35,0
7,6
18,0
5,4
13,5
6,2
7,7 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er en tendens til, at livstilfredsheden blandt de økonomisk fattige er
lavere blandt dem, der ikke er i beskæftigelse (tabel 11.2). Her skal det
tages i betragtning, at vi blandt dem, der er i beskæftigelse, finder en del,
der siden opgørelsestidspunktet for den økonomiske fattigdom er kom-
met i beskæftigelse, og at en del af disse formentlig er kommet ud af fat-
tigdom. Den gennemsnitlige livstilfredshed er således væsentligt lavere
blandt de ikke-beskæftigede økonomisk fattige, med en gennemsnitsvær-
di på 5,6, mod 7,3 blandt de beskæftigede blandt de økonomisk fattige.
242
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0245.png
TABEL 11.2
Respondenterne fordelt efter generel livstilfredshed. Særskilt for beskæftigelses-
situation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Ikke-
Beskæf-
beskæftigede
tigede
(n = 560)
(n = 476)
1,6
0,1
1,4
0,0
4,3
0,6
9,5
2,4
15,2
3,5
18,5
11,4
13,3
7,0
12,7
23,3
15,8
29,4
3,5
14,7
4,2
7,5
5,6
7,3 *
Økonomisk ikke-fattige
Ikke- Beskæf-
beskæftigede
tigede
(n = 420) (n = 650)
0,5
0,0
0,2
0,0
1,5
0,0
2,9
0,2
3,5
1,0
9,4
3,9
6,7
6,0
15,8
16,8
29,8
39,2
13,7
21,5
16,1
11,5
7,5
8,0 *
Livstilfredshed:
0 Det værst mulige liv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Det bedst mulige liv
Gennemsnitlig livstilfredshed, score
Anm.: Forskellen i fordelingen af livstilfredshed mellem de beskæftigede og ikke-beskæftigede er signifikant for både de
økonomisk fattige og ikke-fattige. (P = 0,000).
Kilde: Surveyoplysninger.
Den gennemsnitlige livstilfredshed er også opgjort i forhold til køn, alder,
etnisk baggrund og husstandstype blandt de økonomisk fattige og ikke-
fattige (tabel 11.3). Her ses det særligt, at der er den laveste gennemsnitli-
ge livstilfredshed blandt de økonomisk fattige enlige uden børn, med en
gennemsnitsværdi på 5,8, mens det højeste gennemsnit blandt de øko-
nomisk fattige findes blandt par med hjemmeboende børn, med en gen-
nemsnitlig livstilfredshed på 7,1. Blandt de ikke-fattige er det imidlertid
blandt enlige med hjemmeboende børn, at vi finder den laveste gennem-
snitlige livstilfredshed, 7,1, mens den højeste værdi er blandt par uden
hjemmeboende børn, med et gennemsnit på 8,2.
Vi har også undersøgt sammenhængen mellem afsavn og livstil-
fredshed. Her viser det sig, at den gennemsnitlige livstilfredshed er mar-
kant lavere med et gennemsnit på 4,4 blandt de økonomisk fattige, der
har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, sammenlignet med 6,8
blandt de økonomisk fattige, der ikke har betydelige afsavn i mindst tre
dimensioner. Også i den lille gruppe blandt de økonomisk ikke-fattige,
der har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, er der en markant
lavere livstilfredshed med et gennemsnit på 4,7.
243
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0246.png
TABEL 11.3
Gennemsnitlig livstilfredshed. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige, og
særskilt for baggrundsgrupper. Procent.
Gennemsnitlig livstil-
fredshed blandt de øko- Gennemsnitlig livstilfredshed blandt
nomisk fattige
de økonomisk ikke-fattige
(n = 1.036)
(n = 1.070)
6,1
6,4 *
6,1
6,2
6,5
6,4
6,0
6,4
7,1 *
5,8
6,7
7,8
7,7
7,8
7,5
8,0
7,8
7,3
8,2
8,0
7,4 *
7,1 *
Baggrundsfaktorer:
Køn
Mænd (ref.)
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år (ref.)
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst (ref.)
Indvandrere og efterkommere
Familietype
Par u. hjemmeboende børn (ref.)
Par m. hjemmeboende børn
Enlig u. hjemmeboende børn
Enlig m. hjemmeboende børn
Betydelige afsavn
Betydelige afsavn i mindre end 3
dimensioner (ref.)
Betydelige afsavn i mindst 3
dimensioner
6,8
4,4 *
7,9
4,7 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
AFSAVN OG FØLELSEN AF AT VÆRE FATTIG
Endelig har vi spurgt respondenterne om, hvorvidt de selv føler sig fatti-
ge (tabel 11.4). Det er langt fra alle i gruppen af økonomisk fattige, der
selv føler sig fattige. Der er 36 pct. af de økonomisk fattige, der selv føler
sig fattige, mod 7 pct. af de ikke-fattige. Således tilkendegiver 64 pct. af
de økonomisk fattige, at de ikke selv føler sig fattige. Cirka halvdelen af
dem, der føler sig fattige, har følt sig fattige i lang tid – i over fem år. At
der er en forholdsvis lav andel, der selv føler sig fattige, kan dog hænge
sammen med, at en del er kommet i beskæftigelse siden opgørelsestids-
punktet for den økonomiske fattigdom i 2012. Af tabel 11.5 ses, at ande-
len, der føler sig fattige, er markant højere blandt de økonomisk fattige,
der ikke er i beskæftigelse, hvor 47 pct. føler sig fattige. Det er dog såle-
des stadig godt halvdelen, der ikke føler sig fattige.
244
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0247.png
TABEL 11.4
Andelen af respondenter, der føler sig fattige, inkl. varighed. Særskilt for økono-
misk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
(n = 1.015)
(n = 1.062)
Fattigdomsfølelse
Føler sig ikke fattig
Har følt sig fattig i under 1 år
Har følt sig fattig i 1-3 år
Har følt sig fattig i 3-5 år
Har følt sig fattig i 5 år og derover
I alt
63,8
1,6
8,1
8,1
18,5
100,0
92,7
0,9
2,6
1,5
2,4
100,0
*
Anm.: Forskellen på fordelingerne mellem økonomisk fattige og ikke-fattige er statistisk signifikant (p<0,001).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 11.5
Andelen af respondenter, der føler sig fattige, inkl. varighed. Særskilt for beskæf-
tigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Ikke- Beskæf-
beskæftigede
tigede
(n = 560) (n = 476)
Økonomisk ikke-fattige
Ikke- Beskæf-
beskæftigede
tigede
(n = 420) (n = 650)
*
88,7
0,5
4,1
2,4
4,3
100,0
96,0
1,3
1,3
0,7
0,8
100,0
Fattigdomsfølelse
Føler sig ikke fattig
Har følt sig fattig i under 1 år
Har følt sig fattig i 1-3 år
Har følt sig fattig i 3-5 år
Har følt sig fattig i 5 år og derover
I alt
52,8
1,9
9,4
10,8
25,1
100,0
83,1
1,1
5,7
3,2
6,9
100,0
*
Anm.: Forskellen på fordelingerne mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede er statistisk signifikante (p < 0,000), både
blandt de økonomisk fattige og de økonomisk ikke-fattige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Flere af de økonomisk fattige mænd end af de økonomisk fattige kvinder
føler sig fattige, med 40 pct. blandt mændene sammenlignet med 31 pct.
blandt kvinder (tabel 11.6). Der er også flere af de økonomisk fattige
indvandrere og efterkommere, der føler sig fattige, med 42 pct., mod 33
pct. af de økonomisk fattige danskere. Opdelt på husstandstype finder vi
endelig den højeste andel, der føler sig fattige, blandt de økonomisk fat-
tige enlige uden børn, med 43 pct., mens den laveste andel af de økono-
misk fattige, der selv føler sig fattige, er blandt par uden hjemmeboende
børn, hvor 23 pct. føler sig fattige. I den øvrige befolkning er det imidler-
tid blandt ikke-fattige enlige med hjemmeboende børn, at flest føler sig
245
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0248.png
fattige, med 19 pct. sammenlignet med 10 pct. blandt ikke-fattige enlige
uden hjemmeboende børn og kun 4 pct. blandt ikke-fattige par uden
hjemmeboende børn.
Analyserne viser, at der er en markant sammenhæng mellem om-
fanget af afsavn, og om man føler sig fattig. Af de økonomisk fattige, der
har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, er det 83 pct., der føler
sig fattige, mens det er 23 pct., der føler sig fattige af de økonomisk fatti-
ge, der ikke har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner.
TABEL 11.6
Andelen af respondenter, der føler sig fattige. Særskilt for økonomisk fattige og
ikke-fattige samt for baggrundsgrupper. Procent.
Andel, der føler sig fattige Andel, der føler sig fattige blandt
økonomisk ikke-fattige
blandt økonomisk fattige
(n = 1.070)
(n = 1.036)
40,1
31,1 *
35,7
38,1
33,6
33,3
42,0 *
35,3
22,6 *
43,3
26,0
7,1
8,4
8,9
11,1
3,0 *
6,4
20,5 *
4,0
5,1
10,2 *
18,9 *
Baggrundsfaktorer:
Køn
Mænd (ref.)
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år (ref.)
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst (ref.)
Indvandrere og efterkommere
Familietype
Par u. hjemmeboende børn (ref.)
Par m. hjemmeboende børn
Enlig u. hjemmeboende børn
Enlig m. hjemmeboende børn
Betydelige afsavn
Betydelige afsavn i mindre end 3
dimensioner (ref.)
Betydelige afsavn i mindst 3
dimensioner
22,5
82,9 *
4,9
77,8 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger
SAMMENFATNING
Vi har i dette kapitel belyst sammenhængen mellem den økonomiske
fattigdom og personens generelle livstilfredshed. Den gennemsnitlige
livstilfredshed er lavere blandt de økonomisk fattige end blandt de øko-
246
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
nomisk ikke-fattige. Vi finder særligt en lavere livstilfredshed blandt de
økonomisk fattige uden beskæftigelse, blandt de økonomisk fattige enlige
uden hjemmeboende børn, og blandt de økonomisk fattige, der har be-
tydelige afsavn i mindst tre dimensioner.
Vi har også afdækket, om de økonomisk fattige også selv føler,
at de er fattige. Der er 36 pct. af de økonomisk fattige, der selv føler sig
fattige, sammenlignet med kun 7 pct. af de økonomisk ikke-fattige. Det
er bemærkelsesværdigt, at næsten to tredjedele af de økonomisk fattige
ikke selv føler sig fattige, idet der dog skal tages forbehold for, at nogle af
de økonomisk fattige siden opgørelsestidspunktet i 2012 kan være kom-
met ud af den økonomiske fattigdom i perioden frem til interviewtids-
punktet i 2015. Blandt de økonomisk fattige, der ikke var i beskæftigelse
på interviewtidspunktet, var der således flere, der følte sig fattige, med 47
pct., mens 17 pct. af de økonomisk fattige, der var i beskæftigelse på in-
terviewtidspunktet, følte sig fattige. Der er en markant sammenhæng
med om man har betydelige afsavn og om man føler sig fattig, idet 83 pct.
føler sig fattige blandt de økonomisk fattige, der har betydelige afsavn på
mindst tre dimensioner, sammenlignet med 23 pct. blandt de økonomisk
fattige, der ikke har betydelige afsavn på mindst tre dimensioner.
247
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
KAPITEL 12
BØRNS AFSAVN
I dette kapitel afdækker vi de materielle og sociale afsavn blandt børn i
økonomisk fattige og ikke-fattige familier. Børnenes afsavn er belyst
gennem både spørgsmål til forældrene om børnenes afsavn (børn mellem
0 og 17), og gennem et særskilt spørgeskema til børn mellem 11 og 17 år,
som er gennemført ved besøgsinterview. I nogle tilfælde er bestemte
spørgsmål kun stillet til forældre med børn i bestemte aldersgrupper,
som fx spørgsmål om babyudstyr. Ligeledes er der i spørgsmålene til
børnene selv i enkelte tilfælde stillet forskellige spørgsmål til de yngre og
de ældre børn.
Vi belyser i de følgende afsnit afsavnene inden for de enkelte
dimensioner. Inden for hver dimension ser vi både på spørgsmålene, der
er stillet til forældrene om børnenes afsavn, og på de spørgsmål, der er
stillet til børnene selv. Vi foretager også en multivariat regressionsanalyse
af, hvordan omfanget af børns afsavn hænger sammen med en række
baggrundsfaktorer. Afslutningsvis ser vi også på en række øvrige mål for
børnenes trivsel, fx forhold omkring deres helbred og skolegang.
Det skal tages i betragtning, at gruppen af økonomisk fattige
børnefamilier adskiller sig en del fra den øvrige gruppe af økonomisk
fattige. Det kommer særligt til udtryk ved, at familier, hvor forældrene er
på kontanthjælp, kun udgør ca. en femtedel af de børnefamilier, der er
økonomisk fattige ud fra ekspertudvalgets definition. Derimod kommer
249
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0252.png
størstedelen af de økonomisk fattige børn fra familier, hvor mindst en af
forældrene er i beskæftigelse, herunder en betydelig del fra familier, hvor
mindst én forælder er selvstændig (jf. bilagstabel B1.40). Ligeledes er der
(jf. kapitel 9, tabel 9.2) en væsentligt lavere andel med tegn på socialt ud-
sathed blandt de voksne i de økonomisk fattige børnefamilier end i de
økonomisk fattige husstande med par eller enlige uden hjemmeboende
børn.
MAD OG MÅLTIDER
Dimensionen omkring mad og måltider belyses gennem tre spørgsmål,
stillet til forældre til børn i alderen 0-17 år om børnenes afsavn, og to
spørgsmål til børnene (11-17 år) om deres egne oplevelser af disse afsavn.
Tabel 12.1 viser andelen af børn med afsavn vedrørende mad og måltider
i henholdsvis økonomisk fattige og ikke-fattige familier.
TABEL 12.1
Andelen af børn med afsavn vedrørende mad og måltider. Særskilt for økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 471)
1,5
4,3
6,5
11,3
1,0
Økonomisk
fattige
(n = 317)
5,3
26,7
8,9
31,8
47,8
20,3
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 457)
0,3
3,9
1,5 *
5,7 *
0,0
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
8,7
24,9
7,0
24,5
44,3
13,0
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene får ikke dagligt et hovedmåltid med kød, kylling el. fisk,
pga. økonomi
Børnene får ikke tre daglige måltider, pga. økonomi
Børnene får ikke dagligt frugt eller grøntsager, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Får ikke dagligt et varmt måltid mad
Får ikke dagligt morgenmad
Får ikke dagligt frokost
Får ikke dagligt frugt eller grøntsager
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Ser vi på de mest basale mål for afsavn vedrørende fødevarer, er det me-
get få børn, der ikke får et hovedmåltid hver dag af økonomiske grunde,
og der er kun en signifikant forskel i forhold til, om børnene, ifølge for-
250
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0253.png
ældrene af økonomiske grunde, ikke dagligt får frugt og grønt, hvilket er
tilfældet for 7 pct. af børn med økonomisk fattige forældre, mod 2 pct. af
børn med ikke-fattige forældre. Der er en del børn, der svarer, at de ikke
spiser enten morgenmad, frokost eller aftensmad hver dag, men ifølge
forældrene har dette afsavn kun økonomiske grunde i 4 pct. af familierne,
hvad end disse er økonomisk fattige eller ej.
Opdeles der på, om forældrene er i beskæftigelse, er der navnlig
blandt de interviewede 11-17-årige børn en tendens til, at flere blandt
dem, hvis forældre ikke er i beskæftigelse, ikke får alle måltider og ikke
dagligt spiser frugt eller grønt.
TABEL 12.2
Andelen af børn med afsavn vedrørende fødevarer. Særskilt for forældres be-
skæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 364)
(n = 107)
0,8
2,9
3,3
8,1
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 405)
(n = 52)
0,3
4,4
0,0
0,0 *
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene får ikke dagligt et hovedmåltid med
kød, kylling el. fisk, pga. økonomi
Børnene får ikke tre daglige måltider, pga.
økonomi
Børnene får ikke dagligt frugt eller grøntsa-
ger, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Får ikke dagligt et varmt måltid mad
Får ikke dagligt morgenmad
Får ikke dagligt frokost
Får ikke dagligt frugt eller grøntsager
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
7,1
4,9
9,9
15,1
0,9
1,1
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 263)
(n = 54)
3,9
11,0
23,7
38,5
4,6
26,1 *
28,1
46,4 *
42,1
70,5 *
15,7
38,7 *
0,0
13,2
4,7
13,2
0,0
0,0
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 247)
(n = 17)
5,7
36,9
21,7
54,8 *
7,4
3,8
20,7
60,7 *
41,1
74,8 *
9,9
42,7 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
De efterfølgende tabeller, 12.3 og 12.4, opdeler de økonomisk fattige og
ikke-fattige børn efter etnicitet og familietype. Her skal der generelt gøres
opmærksom på, at der i flere af kategorierne er relativt få respondenter.
For eksempel er der kun interviewet 18 ikke-fattige børn, der er indvan-
251
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0254.png
drere eller efterkommere. Det medvirker til, at moderate forskelle mel-
lem grupperne sjældent er statistisk signifikante.
Blandt de økonomisk fattige er der ikke signifikante forskelle
mellem børn med dansk baggrund sammenlignet med børn, hvis foræl-
dre er indvandrere eller efterkommere. Blandt børn med ikke-fattige for-
ældre er der signifikant flere blandt børn af indvandrere og efterkomme-
re, der ikke får morgenmad.
TABEL 12.3
Andelen af børn med afsavn vedrørende fødevarer. Særskilt for etnisk baggrund
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 297)
(n = 174)
0,5
5,0
2,7
3,6
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 400)
(n = 57)
0,0
4,3
1,8
1,3
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene får ikke dagligt et hovedmåltid med
kød, kylling el. fisk, pga. økonomi
Børnene får ikke tre daglige måltider, pga.
økonomi
Børnene får ikke dagligt frugt eller grøntsa-
ger, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Får ikke dagligt et varmt måltid mad
Får ikke dagligt morgenmad
Får ikke dagligt frokost
Får ikke dagligt frugt eller grøntsager
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
6,1
7,0
11,5
11,1
0,0
2,1
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 214)
(n = 100)
3,3
7,9
23,4
31,0
6,3
12,3
29,3
35,3
43,9
53,3
15,6
26,3
0,6
7,2
4,9
10,3
0,0
0,0
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 241)
(n = 18)
5,6
35,3
19,8
65,8 *
8,0
0,0 *
21,6
43,9
40,5
74,5 *
9,8
37,4
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Økonomisk fattige børn har ikke markant forskellige afsavn vedrørende
mad og måltider, afhængigt af, om de bor i parfamilier eller med en enlig
forælder (tabel 12.4). Blandt fattige børn med en enlig forælder er der
dog dobbelt så mange, der ikke dagligt får frugt eller grøntsager (53 pct.),
sammenlignet med fattige børn i parfamilier (28 pct.). Spørger man for-
ældrene selv, så har denne forskel dog ikke primært økonomiske årsager,
idet kun 5 pct. af de enlige forældre angiver, at børnenes manglende ind-
252
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0255.png
tag af frugt og grøntsager har økonomiske grunde, mod 7 pct. af foræl-
drene i parhusstande.
I den øvrige befolkning har børn med en enlig forælder flere af-
savn på alle indikatorer vedrørende mad og måltider, hvis man spørger
børnene selv, men forskellene er ikke statistisk signifikante.
TABEL 12.4
Andelen af børn med afsavn vedrørende fødevarer. Særskilt for familietyper
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 359)
(n = 112)
1,4
4,2
1,7
4,6
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 381)
(n = 76)
0,3
4,5
0,0
1,2 *
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene får ikke dagligt et hovedmåltid med
kød, kylling el. fisk, pga. økonomi
Børnene får ikke tre daglige måltider, pga.
økonomi
Børnene får ikke dagligt frugt eller grøntsa-
ger, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Får ikke dagligt et varmt måltid mad
Får ikke dagligt morgenmad
Får ikke dagligt frokost
Får ikke dagligt frugt eller grøntsager
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
6,9
5,4
11,2
11,7
1,3
0,0
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 267)
(n = 50)
5,6
3,7
26,1
29,8
8,2
12,9
28,1
52,8 *
44,7
65,7 *
19,3
26,4
0,3
7,0
5,1
8,2
0,0
0,0
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 220)
(n = 44)
7,3
15,9
23,9
29,8
6,5
10,0
21,5
40,5
42,1
56,3
10,7
25,5
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BEKLÆDNING OG FODTØJ
Der er kun en lille andel blandt både de økonomisk fattige og ikke-fattige,
der angiver afsavn, hvad angår de to mest basale mål for afsavn vedrø-
rende beklædning og fodtøj (tabel 12.5). Hvis man spørger forældrene, er
der således kun 3 pct. af de økonomisk fattige børn, der ikke havde pas-
sende varmt overtøj den forløbne vinter, og 4 pct., der ikke har mindst
to par sko. I resten af befolkningen er andelene henholdsvis 1 og 2 pct.,
og der er ikke nogen signifikant forskel mellem de økonomisk fattige og
ikke-fattige. Stiller man børnene samme spørgsmål, angiver under 1 pct. i
både økonomisk fattige og ikke-fattige familier at opleve hvert af disse
afsavn. Børnene er endvidere blevet spurgt, om de oplever deres tøj som
253
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0256.png
dårligere eller mindre pænt end kammeraternes. Det synes kun 4 pct. af
de fattige børn og 3 pct. af de ikke-fattige børn (ikke vist).
Derimod er der en højere andel af forældrene i økonomisk fatti-
ge familier, der angiver, at børnene har måttet gå i genbrugstøj, 19 pct.,
fordi forældrene ikke havde råd til at købe nyt, mod 8 pct. i de ikke-
fattige familier. Endelig angiver 12 pct. af de økonomisk fattige forældre,
at de har undladt at købe nødvendigt tøj eller fodtøj til børnene af øko-
nomiske grunde, mens det kun er 3 pct. i ikke-fattige familier. I alt er der
27 pct. af forældrene i økonomisk fattige familier, der angiver, at deres
børn har mindst ét af de fem afsavn vedrørende beklædning og fodtøj,
mens det gælder 12 pct. i ikke-fattige familier.
TABEL 12.5
Andelen af børn med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt for øko-
nomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 471)
2,7
4,4
19,0
10,5
11,7
26,9
11,7
6,9
Økonomisk
fattige
(n = 317)
0,5
0,8
1,0
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 457)
0,5
1,7
8,4 *
6,2
2,6 *
12,1 *
5,8 *
1,3 *
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
0,4
0,7
1,2
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene havde ikke passende varmt overtøj i vinter
Børnene har ikke mindst to par sko
Børnene har gået i genbrugstøj, pga. økonomi
Børnene har gået i tøj der var slidt op, pga. økonomi
Børnene har undværet nødvendigt tøj, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Havde ikke varmt vintertøj i vinters
Har ikke mindst to par sko
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er en højere andel af børnene, hvis forældre ikke er i beskæftigelse,
der har mindst ét af afsavnene vedrørende beklædning og fodtøj (tabel
12.6). Det gælder både blandt de økonomisk fattige og ikke-fattige fami-
lier. I de økonomisk fattige familier er der 40 pct. af forældrene uden
beskæftigelse, der angiver mindst et af afsavnene, mod 22 pct. i de øko-
nomisk fattige familier, hvor forældrene er i beskæftigelse. I de ikke-
fattige familier er de tilsvarende tal 29 pct. og 10 pct.
254
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0257.png
TABEL 12.6
Andelen af børn med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt for foræl-
dres beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 364)
(n = 107)
3,4
4,5
15,9
10,3
0,7
4,3
27,1 *
10,9
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 405)
(n = 52)
0,6
1,4
6,2
4,4
0,0
3,7
25,3 *
19,8
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene havde ikke passende varmt overtøj
i vinters
Børnene har ikke mindst to par sko
Børnene har gået i genbrugstøj pga. økono-
mi
Børnene har gået i tøj, der var slidt op, pga.
økonomi
Børnene har undværet nødvendigt tøj, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Havde ikke varmt vintertøj i vinter
Har ikke mindst to par sko
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
8,5
20,1 *
21,8
40,4 *
10,5
14,9
7,1
6,5
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 263)
(n = 54)
0,3
1,4
0,6
1,4
0,9
1,4
1,3
12,3 *
9,8
29,0 *
3,6
22,8 *
0,5
7,4
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 247)
(n = 17)
0,5
0,0
0,4
3,9
0,9
3,9
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er ikke signifikante forskelle mellem økonomisk fattige danskere og
indvandrere/efterkommere i andelen, hvor børnene har afsavn vedrø-
rende beklædning og fodtøj (tabel 12.7). Cirka lige mange fattige danske
børn (25 pct.) og fattige børn, der er indvandrere eller efterkommere (29
pct.), har mindst ét afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. I de ikke-
fattige familier er andelen med mindst ét af afsavnene 19 pct. i familierne,
hvor forældrene er indvandrere eller efterkommere, sammenlignet med
11 pct. i de danske familier, men forskellen er ikke signifikant.
255
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0258.png
TABEL 12.7
Andelen af børn med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt for etnisk
baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 297)
(n = 174)
3,4
3,5
16,3
10,1
1,8
5,6
22,2
10,9
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 400)
(n = 57)
0,6
1,4
7,4
5,6
0,0
3,0
14,5
10,1
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene havde ikke passende varmt overtøj
i vinter
Børnene har ikke mindst to par sko
Børnene har gået i genbrugstøj pga. økono-
mi
Børnene har gået i tøj, der var slidt op, pga.
økonomi
Børnene har undværet nødvendigt tøj, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Havde ikke varmt vintertøj i vinter
Har ikke mindst to par sko
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
8,3
15,7
25,3
28,9
9,5
14,3
3,9
10,5
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 214)
(n = 100)
0,0
0,6
0,0
1,7
0,0
1,7
2,5
2,9
11,0
18,6
5,4
8,8
1,3
1,6
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 241)
(n = 18)
0,5
0,0
0,8
0,0
1,3
0,0
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
I de økonomisk fattige familier er der ikke markant forskel i andelen,
hvor børnene har mindst ét afsavn vedrørende beklædning og fodtøj,
afhængigt af, om de bor i parfamilier eller med en enlig forælder (tabel
12.8). 25 pct. af børn med en økonomisk fattig enlig forælder har mindst
ét afsavn i denne dimension, mens det samme gælder 28 pct. af børnene i
økonomisk fattige parfamilier, og forskellen er ikke signifikant. Derimod
er der i de økonomisk ikke-fattige familier en signifikant forskel mellem
de to familietyper, hvor der i 22 pct. af familierne med en ikke-fattig en-
lig forælder er mindst ét afsavn vedrørende børnenes beklædning og fod-
tøj, mens andelen er 10 pct. i de ikke-fattige parfamilier.
256
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0259.png
TABEL 12.8
Andelen af børn med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt for fami-
lietyper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 359)
(n = 112)
3,3
5,3
19,0
11,6
0,7
2,1
19,0
7,2
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 381)
(n = 76)
0,7
1,8
6,2
4,9
0,0
1,2
18,0
11,8
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene havde ikke passende varmt overtøj
i vinter
Børnene har ikke mindst to par sko
Børnene har gået i genbrugstøj, pga. øko-
nomi
Børnene har gået i tøj, der var slidt op, pga.
økonomi
Børnene har undværet nødvendigt tøj, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Havde ikke varmt vintertøj i vinter
Har ikke mindst to par sko
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
11,0
13,5
27,7
24,9
11,8
11,4
7,7
4,8
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 267)
(n = 50)
0,3
1,8
0,6
1,8
0,8
1,8
2,1
4,8
9,7
22,1 *
4,3
12,5
1,4
1,2
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 220)
(n = 44)
0,5
0,0
0,4
2,3
0,9
2,3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BOLIG OG INDBO
For børn er afsavnsdimensionerne bolig og indbo slået sammen. Den
samlede dimension omfatter, om børnene har eget værelse, egen seng, et
sted, hvor de kan læse lektier i fred og ro, og om der er nødvendigt ba-
byudstyr til de alleryngste (tabel 12.9).
Der er flere økonomisk fattige børn (11-17 år), som ikke har
eget værelse – 20 pct., hvis man spørger forældrene, og 23 pct., hvis man
spørger børnene, sammenlignet med 8-10 pct. af de ikke-fattige børn.
Der er tilmed 5 pct. af de fattige børn, som ikke har egen seng, mod 1
pct. af de ikke-fattige børn. Afhængigt af, om man spørger børnene eller
forældrene, har 4-7 pct. af de fattige børn ikke et sted at læse, sammen-
lignet med 1-2 pct. af de ikke-fattige børn. Langt de fleste forældre til
helt små børn har nødvendigt babyudstyr, og der er ikke nogen signifi-
kant forskel mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige forældre.
257
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0260.png
TABEL 12.9
Andelen af børn med afsavn vedrørende bolig og indbo. Særskilt for økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (11-17 år) har ikke eget værelse
Børnene (6-17 år) har ikke et sted, hvor de kan læse lektier
Børnene (0-17 år) har ikke egen seng
Børnene (0-2 år) har ikke nødvendigt babyudstyr
Økonomisk
fattige
20,3
(n = 253)
6,9
(n = 379)
5,0
(n = 471)
3,0
(n = 103)
Økonomisk
fattige
(n = 317)
22,9
4,3
24,2
Økonomisk
ikke-fattige
9,7 *
(n = 229)
1,0 *
(n = 341)
0,6 *
(n = 457)
5,7
(n = 106)
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
8,0 *
2,0
8,3 *
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke eget værelse
Har ikke et sted, hvor man kan læse lektier
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er særligt blandt forældre, der ikke er i beskæftigelse, at børnene ikke
har deres eget værelse (tabel 12.10). Det gælder både i de økonomisk fat-
tige og ikke-fattige familier.
Der er betydelige forskelle i afsavn vedrørende bolig og indbo
med hensyn til etnisk baggrund (tabel 12.11). Blandt økonomisk fattige
indvandrere og efterkommere er der særligt mange børn (mellem 11 og
17 år), der ikke har eget værelse. Spørger man forældrene, er det 40 pct.,
mens hele 47 pct. af børnene selv angiver, at de ikke har eget værelse.
Blandt økonomisk fattige danske børn er det kun 3 pct., der ikke har eget
værelse, hvilket ikke er flere end blandt ikke-fattige danske børn. Den
højere andel af børn uden eget værelse blandt børn med indvandrerbag-
grund kan blandt andet hænge sammen med, at der generelt er flere børn
i indvandrerfamilierne end i de danske familier, hvilket gælder både i de
økonomisk fattige og ikke-fattige familier. Fattige børn, der er indvandre-
re eller efterkommere, mangler også i flere tilfælde et sted at læse lektier,
og der er 9 pct. af de økonomisk fattige børn af indvandrere og efter-
kommere, der ikke har deres egen seng.
Økonomisk fattige børn har ikke markant forskellige afsavn ved-
rørende bolig og indbo afhængigt af, om de bor i parfamilier eller med en
enlig forælder (tabel 12.12).
258
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0261.png
TABEL 12.10
Andelen af børn med afsavn vedrørende bolig og indbo. Særskilt for forældres
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Mindst én
forælder Forældre ikke i
Forældre om børns afsavn:
i beskæftigelse beskæftigelse
Børnene (11-17 år) har ikke eget
15,5
36,7 *
værelse
(n = 204)
(n = 49)
Børnene (6-17 år) har ikke et sted,
5,4
12,2
hvor de kan læse lektier
(n = 307)
(n = 72)
Børnene (0-17 år) har ikke egen seng
3,7
8,2
(n = 364)
(n = 107)
Børnene (0-2 år) har ikke nødvendigt
2,0
4,5
babyudstyr
(n = 72)
(n = 31)
Økonomisk fattige
Mindst én
forælder Forældre ikke i
i beskæftigelse beskæftigelse
(n = 263)
(n = 54)
14,4
56,9 *
3,4
15,6
8,0
58,4 *
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæftigel-
beskæf-
se
tigelse
5,2
43,7
(n = 211)
(n = 18)
1,0
1,5
(n = 310)
(n = 31)
0,2
3,5
(n = 405)
(n = 52)
3,5
19,5
(n = 85)
(n = 21)
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæftigel-
beskæf-
se
tigelse
(n = 247)
(n = 17)
2,9
56,3 *
0,4
3,3
17,5
56,3 *
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke eget værelse
Har ikke et sted, hvor man kan læse
lektier
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
259
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0262.png
TABEL 12.11
Andelen af børn med afsavn vedrørende bolig og indbo. Særskilt for etnisk bag-
grund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
komst
kommere
2,6
40,0 *
3,6
46,1 *
(n = 165)
(n = 88)
(n = 206)
(n = 23)
3,5
10,8 *
1,0
1,2
(n = 243)
(n = 136)
(n = 299)
(n = 42)
1,9
8,5 *
0,2
3,0
(n = 297)
(n = 174)
(n = 400)
(n = 57)
4,0
1,7
6,2
0,0
(n = 64)
(n = 39)
(n = 95)
(n = 11)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
Dansk her-
og efter-
og efter-
komst kommere (n
komst
kommere
(n = 214)
= 100)
(n = 241)
(n = 18)
2,8
47,1 *
1,4
61,4 *
2,0
4,2
7,2
48,2 *
0,4
1,8
15,7
61,4 *
Forældre om børns afsavn:
Børnene (11-17 år) har ikke eget
værelse
Børnene (6-17 år) har ikke et sted,
hvor de kan læse lektier
Børnene (0-17 år) har ikke egen seng
Børnene (0-2 år) har ikke nødvendigt
babyudstyr
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke eget værelse
Har ikke et sted, hvor man kan læse
lektier
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 12.12
Andelen af børn med afsavn vedrørende bolig og indbo. Særskilt for familietyper
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (11-17 år) har ikke eget
værelse
Børnene (6-17 år) har ikke et sted,
hvor de kan læse lektier
Børnene (0-17 år) har ikke egen seng
Børnene (0-2 år) har ikke nødvendigt
babyudstyr
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
21,0
18,3
7,1
19,5
(n = 194)
(n = 59)
(n = 183)
(n = 46)
6,0
9,6
1,3
0,0 *
(n = 289)
(n = 90)
(n = 277)
(n = 64)
4,8
5,6
0,3
2,2
(n = 359)
(n = 112)
(n = 381)
(n = 76)
1,5
8,9
6,3
0,0
(n = 85)
(n = 18)
(n = 97)
(n = 9)
Økonomisk ikke-fattige
Økonomisk fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
(n = 50)
(n = 220)
(n = 44)
(n = 267)
24,6
13,7
6,5
15,6
3,6
25,4
8,9
17,3
0,4
7,0
10,5
15,6
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke eget værelse
Har ikke et sted, hvor man kan læse
lektier
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
260
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0263.png
TRANSPORT
For børn er afsavnsindikatorerne vedrørende transport begrænset til at
gælde manglende cykel og for de ældste børn at undlade at tage offentlig
transport af økonomiske grunde (tabel 12.13). Blandt de økonomisk fat-
tige børn har 16 pct. efter eget udsagn ikke en cykel, og forældrene angi-
ver, at 7 pct. ikke har en cykel af økonomiske grunde. Blandt de ikke-
fattige børn har 10 pct. efter eget udsagn ikke en cykel, og forældrene
angiver, at det for 3 pct. er af økonomiske grunde. Endelig har 11 pct. af
de fattige børn i alderen 15-17 år undladt at tage tog eller bus, fordi de
ikke selv havde råd til det, mens det samme er sket for kun 2 pct. af de
ikke-fattige børn i samme alder. Det er dog kun for sidstnævnte indikator
– andelen af de større børn, der har ladet være med at tage offentlig
transport – at der er en statistisk signifikant forskel på børn med øko-
nomisk fattige og ikke-fattige forældre.
TABEL 12.13
Andelen af børn med afsavn vedrørende transport. Særskilt for økonomisk fattige
og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) har ikke cykler, pga. økonomi
Børn om egne afsavn
Har ikke en cykel (11-17 år)
Har undladt at tage offentlig transport, pga. egen økonomi (15-
17 år)
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Økonomisk
Økonomisk
fattige
ikke-fattige
7,0
3,3
(n = 379)
(n = 341)
Økonomisk
Økonomisk
fattige
ikke-fattige
16,3
10,0
(n = 317)
(n = 264)
11,2
2,3 *
(n = 128)
(n = 133)
Der er en markant højere andel af de 11-17-årige børn, hvis forældre ikke
er i beskæftigelse, der ikke har en cykel (tabel 12.14). Andelen uden en
cykel er også markant højere i familier, hvor forældrene er indvandrere
og efterkommere (tabel 12.15). Blandt de økonomisk fattige børn mellem
11 og 17 år, der er indvandrere eller efterkommere, har hele 31 pct. ikke
en cykel, mens det kun gælder for 4 pct. af de 11-17-årige børn i de øko-
nomisk fattige danske familier. Også i de ikke-fattige familier er andelen
af børnene, der ikke har en cykel, markant højere i indvandrerfamilierne
end i de danske familier.
261
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0264.png
TABEL 12.14
Andelen af børn med afsavn vedrørende transport. Særskilt for forældres be-
skæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Mindst én
Mindst én
Forældre
forælder
forælder
ikke i
i beskæf- Forældre ikke i
i beskæf- beskæfti-
tigelse beskæftigelse
tigelse
gelse
5,6
11,6
0,8
20,8
(n = 307)
(n = 72)
(n = 310)
(n = 31)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Mindst én
Mindst én
Forældre
forælder
forælder
ikke i
i beskæf- Forældre ikke i
i beskæf- beskæfti-
tigelse beskæftigelse
tigelse
gelse
8,3
47,9 *
7,6
33,6
(n = 263)
(n = 54)
(n = 247)
(n = 17)
7,8
22,3
2,5
0,0
(n = 101)
(n = 27)
(n = 124)
(n = 9)
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) har ikke cykler, pga.
økonomi
Børn om egne afsavn:
Har ikke en cykel (11-17 år)
Har undladt at tage offentlig trans-
port, pga. egen økonomi (15-17 år)
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 12.15
Andelen af børn med afsavn vedrørende transport. Særskilt for etnisk baggrund
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
Dansk her-
og efter-
og efter-
komst
kommere
komst
kommere
4,0
10,3
0,5
19,6 *
(n = 243)
(n = 136)
(n = 299)
(n = 42)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
Dansk her-
og efter-
og efter-
komst
kommere
komst
kommere
3,5
31,4 *
7,4
33,1
(n = 214)
(n = 100)
(n = 241)
(n = 18)
5,8
17,2
2,6
0,0
(n = 82)
(n = 46)
(n = 119)
(n = 10)
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) har ikke cykler,
pga. økonomi
Børn om egne afsavn:
Har ikke en cykel (11-17 år)
Har undladt at tage offentlig trans-
port, pga. egen økonomi (15-17 år)
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er ikke signifikante forskelle i andelen med afsavn knyttet til trans-
port blandt børn i parfamilier og børn i familier med en enlig forsørger
(tabel 12.16).
262
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0265.png
TABEL 12.16
Andelen af børn med afsavn vedrørende transport. Særskilt for familietyper
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) har ikke cykler, pga.
økonomi
Børn om egne afsavn
Har ikke en cykel (11-17 år)
Har undladt at tage offentlig transport,
pga. egen økonomi (15-17 år)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
7,4
5,6
1,8
8,7
(n = 289)
(n = 90)
(n = 277)
(n = 64)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
17,5
9,5
8,6
17,9
(n = 267)
(n = 50)
(n = 220)
(n = 44)
9,8
18,3
1,9
4,3
(n = 104)
(n = 24)
(n = 109)
(n = 24)
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
KOMMUNIKATION
Blandt børn er der kun en mindre andel, der har afsavn vedrørende
kommunikation – både i de fattige og de ikke-fattige familier (tabel
12.17). 13 pct. af de 11-17-årige børn i de økonomisk fattige familier har
ikke en PC eller lignende i hjemmet, sammenlignet med 7 pct. af børnene
fra de ikke-fattige familier. 4 pct. af de 11-17-årige i de økonomisk fattige
familier har ikke egen mobiltelefon, mens det er under 1 pct. af børnene
fra de ikke-fattige familier. Stort set alle de 11-17-årige børn – både fra
de økonomisk fattige og de ikke-fattige familier – har adgang til internet-
tet fra hjemmet. Der er dog i alt 17 pct. af de 11-17-årige fra de økono-
misk fattige familier, der har mindst ét af disse tre afsavn (ikke PC/tablet,
ikke egen mobiltelefon samt ikke adgang til internettet fra boligen),
sammenlignet med 7 pct. blandt de 11-17-årige fra de økonomisk ikke-
fattige familier. Forældrene er endvidere blevet spurgt, om børnene (alle
aldersgrupper) har alderssvarende bøger i hjemmet. Det er kun for 5 pct.
af børnene i de økonomisk fattige familier og 3 pct. af børnene i de ikke-
fattige familier, at det ikke er tilfældet, og denne forskel er ikke signifi-
kant.
Der er dog en væsentligt højere andel af børn, der har afsavn
vedrørende kommunikation, blandt børnene i de økonomisk fattige fa-
milier, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse (tabel 12.18). Her er det 36
pct. af børnene, der ikke har en PC eller tablet, mod kun 8 pct. i de øko-
nomisk fattige familier, hvor mindst én af forældrene er i beskæftigelse.
263
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0266.png
Der er også flere børn i de økonomisk fattige familier, hvor forældrene
er uden beskæftigelse, der ikke har alderssvarende bøger i hjemmet.
TABEL 12.17
Andelen af børn med afsavn vedrørende kommunikation. Særskilt for økonomisk
fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (11-17 år) har ikke en PC eller tablet i hjemmet
Børnene (11-17 år) har ikke egen mobiltelefon
Børnene (0-17 år) har ikke alderssvarende bøger i hjemmet
Økonomisk
Økonomisk
fattige
ikke-fattige
7,2
3,6
(n = 253)
(n = 229)
4,6
1,4
(n = 253)
(n = 229)
5,2
2,8
(n = 471)
(n = 457)
Økonomisk
Økonomisk
fattige ikke-fattige (n =
(n = 317)
264)
13,3
6,7 *
4,4
0,7 *
0,5
0,0
16,6
7,1 *
1,3
0,4
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke en PC eller tablet
Har ikke egen mobiltelefon
Har ikke adgang til internettet fra boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Når vi opdeler respondenterne med hensyn til etnicitet, viser det sig, at
den højere andel med afsavn vedrørende kommunikation i gruppen af
økonomisk fattige børn nærmest udelukkende skyldes en højere andel
med sådanne afsavn i familier, hvor forældrene er indvandrere og efter-
kommere (tabel 12.19). Der er flere børn af økonomisk fattige indvan-
drere eller efterkommere, der ikke har en PC eller tablet, egen mobiltele-
fon eller alderssvarende bøger i hjemmet. Blandt økonomisk fattige dan-
ske børn er disse andele derimod lige så lave som blandt de ikke-fattige
danske børn.
264
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0267.png
TABEL 12.18
Andelen af børn med afsavn vedrørende kommunikation. Særskilt for forældres
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
ikke i
Mindst én
Mindst én
forælder Forældre ikke
forælder
beskæf-
Forældre om børns afsavn:
i beskæftigelse i beskæftigelse i beskæftigelse
tigelse
4,0
18,0 *
0,9
24,0
Børnene (11-17 år) har ikke en PC
eller tablet i hjemmet
(n = 204)
(n = 49)
(n = 211)
(n = 18)
4,1
6,0
0,0
11,8
Børnene (11-17 år) har ikke egen
mobiltelefon
(n = 204)
(n = 49)
(n = 211)
(n = 18)
2,4
12,3 *
0,5
19,6 *
Børnene (0-17 år) har ikke alderssva-
rende bøger i hjemmet
(n = 364)
(n = 107)
(n = 405)
(n = 52)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
Mindst én
ikke i
forælder Forældre ikke
forælder
beskæf-
i beskæftigelse i beskæftigelse i beskæftigelse
tigelse
(n = 263)
(n = 54)
(n = 247)
(n = 17)
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke en PC eller tablet
7,6
35,8 *
5,2
21,3
Har ikke egen mobiltelefon
3,5
7,7
0,8
0,0
Har ikke adgang til internettet fra
boligen
0,0
2,7
0,0
0,0
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
10,5
41,0
5,6
21,3
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
0,6
3,8
0,4
0,0
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Økonomisk fattige
265
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0268.png
TABEL 12.19
Andelen af børn med afsavn vedrørende kommunikation. Særskilt for etnisk bag-
grund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
komst
kommere
1,2
13,9 *
2,1
12,8
(n = 165)
(n = 88)
(n = 206)
(n = 23)
0,0
9,5 *
1,6
0,0
(n = 165)
(n = 88)
(n = 206)
(n = 23)
0,8
10,2 *
0,9
14,6
(n = 297)
(n = 174)
(n = 400)
(n = 57)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Dansk
Indvandrere
her-
Indvandrere og
Dansk her-
og efter-
komst
efterkommere
komst
kommere
(n = 214)
(n = 100)
(n = 241)
n = 18
4,5
23,5 *
5,8
15,7
1,0
8,5 *
0,8
0,0
0,0
5,5
0,0
1,2
29,7 *
2,8
0,0
6,2
0,4
0,0
15,7
0,0
Forældre om børns afsavn:
Børnene (11-17 år) har ikke en PC
eller tablet i hjemmet
Børnene (11-17 år) har ikke egen
mobiltelefon
Børnene (0-17 år) har ikke alderssva-
rende bøger i hjemmet
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke en PC eller tablet
Har ikke egen mobiltelefon
Har ikke adgang til internettet fra
boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Økonomisk fattige børn, der bor med en enlig forælder, har ikke flere
afsavn vedrørende kommunikation end fattige børn, der bor i en parfa-
milie (tabel 12.20). Spørger man børnene, er der lidt flere fattige børn i
parfamilier, der har mindst ét afsavn (18 pct.), end fattige børn med en
enlig forælder (11 pct.), men forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
266
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0269.png
TABEL 12.20
Andelen af børn med afsavn vedrørende kommunikation. Særskilt for familietyper
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (11-17 år) har ikke en PC
eller tablet i hjemmet
Børnene (11-17 år) har ikke egen
mobiltelefon
Børnene (0-17 år) har ikke alderssva-
rende bøger i hjemmet
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
7,6
6,2
0,5
15,3
(n = 194)
(n = 59)
(n = 183)
(n = 46)
5,3
2,5
0,0
6,6
(n = 194)
(n = 59)
(n = 183)
(n = 46)
5,0
5,7
0,9
11,0
(n = 359)
(n = 112)
(n = 381)
(n = 76)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
(n = 267)
(n = 50)
(n = 220)
(n = 44)
14,3
7,5
5,6
12,8
4,4
3,9
0,8
0,0
0,0
17,5
1,2
3,7
11,4
1,8
0,0
6,0
0,4
0,0
12,8
0,0
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har ikke en PC eller tablet
Har ikke egen mobiltelefon
Har ikke adgang til internettet fra
boligen
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
SOCIALE AFSAVN
Flere af børnene i de økonomisk fattige familier end i de ikke-fattige fa-
milier har oplevet sociale afsavn. 10 pct. af børnene i de økonomisk fat-
tige familier har, ifølge forældrene, af økonomiske grunde måttet undvæ-
re at fejre fødselsdag med klassen eller med kammerater, mod kun 1 pct.
af børnene i de ikke-fattige familier, og 6 pct. i de økonomisk fattige fa-
milier har af økonomiske grunde undladt at købe fødselsdagsgaver til
klassekammerater, mod kun 2 pct. af børnene i de ikke-fattige familier.
Blandt de interviewede børn mellem 11 og 17 år angiver 11 pct., at de
har ladet være med at gøre ting med vennerne, fx gå i biografen, i svøm-
mehallen, ud at bowle eller lignende pga. forældres økonomi, mod 4 pct.
af de 11-17-årige børn i de ikke-fattige familier.
I alt har 19 pct. af børnene (mellem 6 og 17 år) i de økonomisk
fattige familier, ifølge forældrene, mindst ét af de sociale afsavn, mod 7
pct. blandt børnene i de ikke-fattige familier. 19 pct. af de 11-17-årige
børn i de økonomisk fattige familier har mindst ét af de sociale afsavn
mod 12 pct. i de ikke-fattige familier.
267
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0270.png
TABEL 12.21
Andelen af børn med afsavn vedrørende sociale aktiviteter. Særskilt for økono-
misk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 379)
2,0
9,5
5,6
18,7
2,5
Økonomisk
fattige
(n = 317)
10,5
13,2
5,8
6,2
18,8
10,0
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 341)
2,0
1,4 *
1,5 *
6,5 *
1,6
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
4,3 *
10,3
2,5
2,5
11,8 *
3,5 *
Forældre om børns (6-17 år) afsavn:
Børnene har ikke ugentligt en kammerat på besøg, pga. økono-
mi/plads
Børnene har undværet fødselsdagsfejring med klassen eller
kammerater, pga. økonomi
Børnene har undladt at købe fødselsdagsgaver til klassekamme-
rater, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har det seneste år undladt at gøre ting med vennerne, fx biograf,
svømmehal, bowling eller lignende, pga. forældres økonomi
Har det seneste år undladt at gøre ting med vennerne, fx biograf,
shopping, fest eller lignende, pga. egen økonomi
Har det seneste år undladt fødselsdagsfejring med klassen eller
kammerater, pga. forældres økonomi
Har det seneste år undladt at købe fødselsdagsgaver til kamme-
rater, pga. forældres økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er en markant højere andel af børnene (mellem 6 og 17 år) i de øko-
nomisk fattige familier, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse, der har
sociale afsavn, med 22 pct., der har mindst ét af de sociale afsavn, mod
kun 6 pct. blandt børn i de økonomisk fattige familier, hvor mindst én af
forældrene er i beskæftigelse (tabel 12.22). Ligeledes er der blandt de in-
terviewede 11-17-årige børn i de økonomisk fattige familier, hvor foræl-
drene ikke er i beskæftigelse, 46 pct., der har mindst ét socialt afsavn,
mod kun 12 pct. i de økonomisk fattige familier, hvor mindst én af for-
ældrene er i beskæftigelse.
268
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0271.png
TABEL 12.22
Andelen af børn med afsavn vedrørende sociale aktiviteter. Særskilt for forældres
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 307)
(n = 72)
1,5
5,4
3,5
23,4 *
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 310)
(n = 31)
0,0
0,5
16,7
8,5
Forældre om børns (6-17 år) afsavn:
Børnene har ikke ugentligt en kammerat på
besøg, pga. økonomi/plads
Børnene har undværet fødselsdagsfejring
med klassen eller kammerater, pga. øko-
nomi
Børnene har undladt at købe fødselsdagsga-
ver til klassekammerater, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har det seneste år undladt at gøre ting med
vennerne, fx biograf, svømmehal, bowling
eller lignende, pga. forældres økonomi
Har det seneste år undladt at gøre ting med
vennerne, fx biograf, shopping, fest eller
lignende, pga. egen økonomi
Har det seneste år undladt fødselsdagsfej-
ring med klassen eller kammerater, pga.
forældres økonomi
Har det seneste år undladt at købe fødsels-
dagsgaver til kammerater, pga. forældres
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
1,5
19,4 *
5,8
21,8 *
0,9
6,7 *
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 263)
(n = 54)
7,3
7,7
2,5
2,9
11,9
5,9
23,2 *
34,8 *
19,0 *
19,5 *
46,4 *
26,5 *
0,0
12,9
0,4
15,2
0,0
13,3
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 247)
(n = 17)
1,3
7,5
0,5
0,5
7,9
1,4
33,0 *
37,4
21,3
21,3
49,0 *
23,2
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Inden for gruppen af økonomisk fattige familier er der en betydelig for-
skel i andelen med sociale afsavn, afhængigt af familiens etniske bag-
grund (tabel 12.23). Lidt flere børn af økonomisk fattige indvandrere
eller efterkommere end børn af økonomisk fattige danskere har, ifølge
forældrene, måttet undlade at have en kammerat på besøg pga. økonomi
eller pladsmangel og har i højere grad af økonomiske grunde undladt at
købe fødselsdagsgaver til klassekammerater. Blandt de interviewede 11-
17-årige har flere børn af indvandrere og efterkommere måttet undlade
at gøre ting med vennerne, har undladt fødselsdagsfejringer eller har
måttet undlade at købe fødselsdagsgaver til kammeraterne, end det er
269
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0272.png
tilfældet blandt børnene i de økonomisk fattige familier med dansk bag-
grund.
TABEL 12.23
Andelen af børn med afsavn vedrørende sociale aktiviteter. Særskilt for etnisk
baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 243)
(n = 136)
0,3
7,2
3,9 *
12,0
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 299)
(n = 42)
0,5
1,4
10,6
2,0
Forældre om børns (6-17 år) afsavn:
Børnene har ikke ugentligt en kammerat, på
besøg pga. økonomi/plads
Børnene har undværet fødselsdagsfejring
med klassen eller kammerater, pga. øko-
nomi
Børnene har undladt at købe fødselsdagsga-
ver til klassekammerater, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har det seneste år undladt at gøre ting med
vennerne, fx biograf, svømmehal, bowling
eller lignende, pga. forældres økonomi
Har det seneste år undladt at gøre ting med
vennerne, fx biograf, shopping, fest eller
lignende, pga. egen økonomi
Har det seneste år undladt fødselsdagsfej-
ring med klassen eller kammerater, pga.
forældres økonomi
Har seneste år undladt at købe fødselsdags-
gaver til kammerater, pga. forældres øko-
nomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
1,3
10,4 *
5,8
15,4 *
1,0
4,2
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 214)
(n = 100)
5,5
6,7
2,3
1,8
10,8
4,6
16,7 *
21,2 *
10,1 *
11,6 *
28,7 *
16,8 *
0,0
10,6
1,1
8,8
0,4
8,7
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 241)
(n = 18)
1,7
7,9
0,9
0,9
8,5
1,8
24,4
29,3
15,7
15,7
38,0
15,7
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Ifølge forældrene har børn i økonomisk fattige familier ikke markant for-
skellige sociale afsavn, afhængigt af, om de bor i parfamilier eller med en
enlig forælder (tabel 12.24). Spørger man børnene, er der lidt flere fattige
børn med enlige forældre, der har mindst ét socialt afsavn (27 pct.), end
fattige børn i parfamilier (18 pct.), om end denne forskel ikke er statistisk
signifikant.
I de ikke-fattige familier er der lidt større forskelle i andelen af
børn med sociale afsavn, afhængigt af hvilken familietype børnene lever i.
Blandt ikke-fattige børn af enlige forældre har 30 pct. oplevet sociale af-
270
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0273.png
savn af økonomiske grunde, mens dette kun gælder 9 pct. af de ikke-
fattige børn i parfamilier.
TABEL 12.24
Andelen af børn med afsavn vedrørende sociale aktiviteter. Særskilt for familiety-
per blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 289)
(n = 90)
2,7
9,2
0,0 *
10,3
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 277)
(n = 64)
0,4
0,4
8,2
5,5
Forældre om børns (6-17 år) afsavn:
Børnene har ikke ugentligt en kammerat på
besøg, pga. økonomi/plads
Børnene har undværet fødselsdagsfejring
med klassen eller kammerater, pga. øko-
nomi
Børnene har undladt at købe fødselsdagsga-
ver til klassekammerater, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har det seneste år undladt at gøre ting med
vennerne, fx biograf, svømmehal, bowling
eller lignende, pga. forældres økonomi
Har det seneste år undladt at gøre ting med
vennerne, fx biograf, shopping, fest eller
lignende, pga. egen økonomi
Har det seneste år undladt fødselsdagsfej-
ring med klassen eller kammerater, pga.
forældres økonomi
Har det seneste år undladt at købe fødsels-
dagsgaver til kammerater, pga. forældres
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
4,0
10,0
9,7
11,9
1,9
4,2
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 267)
(n = 50)
9,6
12,2
5,5
6,7
17,5
9,5
15,3
18,9
7,4
3,7
26,6
13,1
0,4
6,0
0,3
10,0
0,3
7,1
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 220)
(n = 44)
2,0
6,9
0,5
0,5
8,5
1,0
16,7
28,3 *
12,8
12,8
29,4 *
16,7
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
REKREATIVE AFSAVN
Lidt flere af børnene i de økonomisk fattige familier oplever rekreative
afsavn end børnene i de økonomisk ikke-fattige familier (tabel 12.25).
Der er omtrent lige mange børn, der ikke går til en fritidsaktivitet, med
25 pct. blandt børn i økonomisk fattige familier og 23 pct. blandt børn i
ikke-fattige familier (ikke vist). Ifølge forældrene er det 10 pct. af børne-
ne i de økonomisk fattige familier, der ikke går til en ugentlig fritidsakti-
vitet, fordi forældrene ikke har råd, mens det gælder 5 pct. af børnene i
de ikke-fattige familier. Denne forskel er dog ikke signifikant. Der er
271
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0274.png
imidlertid signifikant flere af børnene i de økonomisk fattige familier, 5
pct., der har måttet undvære udstyr eller ture i forbindelse med en fritids-
aktivitet, mod kun 1 pct. i de ikke-fattige familier, ligesom der er 7 pct. af
børnene i de økonomisk fattige familier, der har måttet undvære en fej-
ring af store mærkedage (som konfirmationer) af økonomiske grunde,
mod kun 2 pct. i de ikke-fattige familier. Der er dog således generelt tale
om lave andele med afsavn på disse indikatorer for børns rekreative af-
savn blandt børn i både de økonomisk fattige og de ikke-fattige familier.
TABEL 12.25
Andelen af børn med afsavn vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt for øko-
nomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) går ikke til en ugentlig fritidsaktivitet, pga.
økonomi
Børnene (6-17 år) har undværet udstyr eller ture i forbindelse
med fritidsaktivitet, pga. økonomi
Børnene (6-17 år) har undværet skoleudflugter, pga. økonomi
Børnene (0-17 år) har undværet fejring af store mærkedage,
pga. økonomi
Økonomisk
fattige
9,7
(n = 379)
5,4
(n = 379)
8,7
(n = 379)
7,2
(n = 471)
Økonomisk
fattige
(n = 317)
11,3
9,5
7,4
6,8
25,1
35,2
12,3
6,0
Økonomisk
ikke-fattige
4,6
(n = 341)
1,2 *
(n = 341)
2,7
(n = 341)
1,5 *
(n = 457)
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
3,5 *
0,0 *
2,0 *
3,1
17,2 *
20,2 *
3,4 *
2,0
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har undladt at gå til fritidsaktivitet, pga. forældres økonomi
Har undladt at deltage i udflugter med fritidsaktivitet, pga. for-
ældres økonomi
Har det seneste år undladt at deltage i skoleudflugter, lejrskole,
skolefester eller lignende, pga. forældres økonomi
Har det seneste år ikke været i biografen, i teatret, til koncert, på
museum, til sportskamp eller lignende
Har det seneste år ikke været på en uges familieferie i Danmark
eller i udlandet
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de interviewede 11-17-årige finder vi den højeste andel med af-
savn, hvad angår ikke at have været på mindst én uges familieferie væk
fra hjemmet, med 25 pct. blandt børnene i de økonomisk fattige familier
og 17 pct. blandt børnene i de ikke-fattige familier. Denne forskel er sig-
nifikant. Blandt de 11-17-årige fra de økonomisk fattige familier er det
samlet set 35 pct., der har mindst ét af de rekreative afsavn, mod 20 pct. i
de ikke-fattige familier.
272
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0275.png
TABEL 12.26
Andelen af børn med afsavn vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt for foræl-
dres beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Mindst én
forælder
i beskæf- Forældre ikke
tigelse i beskæftigelse
7,9
(n = 289)
3,5
(n = 289)
6,0
(n = 289)
4,6
(n = 359)
15,6
(n = 90)
13,7
(n = 90)
18,0
(n = 90)
Økonomisk ikke-fattige
Mindst én
Forældre
forælder
ikke i
i beskæf-
beskæf-
tigelse
tigelse
*
1,1
30,6
(n = 277)
(n = 64)
0,4
(n = 277)
1,1
(n = 277)
10,6
(n = 64)
14,4
(n = 64)
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) går ikke til en
ugentlig fritidsaktivitet, pga. øko-
nomi
Børnene (6-17 år) har undværet ud-
styr eller ture i forbindelse med fri-
tidsaktivitet, pga. økonomi
Børnene (6-17 år) har undværet sko-
leudflugter, pga. økonomi
Børnene (0-17 år) har undværet fej-
ring af store mærkedage, pga. øko-
nomi
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har undladt at gå til fritidsaktivitet,
pga. forældres økonomi
Har undladt at deltage i udflugter
med fritidsaktivitet, pga. forældres
økonomi
Har det seneste år undladt at deltage
i skoleudflugter, lejrskole, skolefe-
ster eller lignende, pga. forældres
økonomi
Har det seneste år ikke været i bio-
grafen, i teatret, til koncert, på mu-
seum, til sportskamp eller lignende
Har seneste år ikke været på en uges
familieferie i Danmark eller i udlan-
det
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst tre afsavn inden for dimensio-
nen
*
14,1
0,7
7,4
(n = 112)
(n = 381)
(n = 76)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Mindst én
Mindst én
Forældre
forælder
forælder
ikke i
i beskæf- Forældre ikke
i beskæf-
beskæf-
tigelse i beskæftigelse
tigelse
tigelse
(n = 263)
(n = 54)
(n = 247)
(n = 17)
6,8
3,7
29,5 *
38,9 *
1,4
0,0
23,2
0,0
5,4
3,8
16,8
25,1
8,6
2,2
15,0
18,4 *
57,9 *
75,3 *
27,2 *
21,3 *
0,0
2,8
12,6
15,7
1,1
0,0
21,3
6,3
60,6 *
62,6 *
25,7
21,3
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er dog langt flere med rekreative afsavn blandt børn fra økonomisk
fattige familier, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse (tabel 12.26). I
denne gruppe er det 75 pct. af de interviewede 11-17-årige, der har
mindst ét af de rekreative afsavn, mod 25 pct. blandt de børn fra øko-
nomiske fattige familier, hvor mindst én af forældrene er i beskæftigelse.
273
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0276.png
TABEL 12.27
Andelen af børn med afsavn vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt for etnisk
baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
5,2
(n = 243)
2,7
(n = 243)
7,3
(n = 243)
2,7
(n = 297)
14,7
(n = 136) *
9,0
(n = 136)
10,3
(n = 136)
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
2,3
(n = 299)
1,3
(n = 299)
0,9
(n = 299)
18,4
(n = 42)
0,1
(n = 42)
13,7
(n = 42)
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) går ikke til en
ugentlig fritidsaktivitet, pga. øko-
nomi
Børnene (6-17 år) har undværet ud-
styr eller ture i forbindelse med fri-
tidsaktivitet, pga. økonomi
Børnene (6-17 år) har undværet sko-
leudflugter, pga. økonomi
Børnene (0-17 år) har undværet fej-
ring af store mærkedage, pga. øko-
nomi
Børn (11-17 år) om egne afsavn
Har undladt at gå til fritidsaktivitet,
pga. forældres økonomi
Har undladt at deltage i udflugter
med fritidsaktivitet, pga. forældres
økonomi
Har det seneste år undladt at deltage
i skoleudflugter, lejrskole, skolefe-
ster eller lignende, pga. forældres
økonomi
Har det seneste år ikke været i bio-
grafen, i teatret, til koncert, på mu-
seum, til sportskamp eller lignende
Har det seneste år ikke været på en
uges familieferie i Danmark eller i
udlandet
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst tre afsavn inden for dimensio-
nen
12,5
1,0
4,6
(n = 174) *
(n = 400)
(n = 57)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
komst
kommere
(n = 214)
(n = 100)
(n = 241)
(n = 18)
4,2
2,7
20,1 *
20,0 *
2,1
0,0
15,7
0,0
2,6
3,8
13,7
21,1
4,2
1,3
13,3 *
9,9
38,6 *
52,3 *
21,7 *
11,8 *
0,4
2,2
12,3
14,7
1,7
0,4
15,7
11,0
57,8 *
66,5 *
17,9
15,7
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Tabel 12.27 viser, at omfanget af rekreative afsavn blandt børnene i høj
grad afhænger af etnisk baggrund. 39 pct. af de 11-17-årige børn, der er
økonomisk fattige indvandrere eller efterkommere, har ikke været på fa-
milieferie inden for det seneste år, sammenlignet med 14 pct. af de 11-
17-årige børn fra økonomisk fattige familier med dansk baggrund. Der-
med adskiller de danske børn fra økonomisk fattige familier sig ikke me-
get fra de danske børn fra ikke-fattige familier, hvor 12 pct. ikke har væ-
274
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0277.png
ret på familieferie. I alt har 52 pct. af de 11-17-årige med indvandrerbag-
grund mindst ét rekreativt afsavn, sammenlignet med 21 pct. af de øko-
nomisk fattige danske børn.
TABEL 12.28
Andelen af børn med afsavn vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt for fami-
lietyper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Forældre om børns afsavn:
Børnene (6-17 år) går ikke til en
ugentlig fritidsaktivitet, pga. øko-
nomi
Børnene (6-17 år) har undværet ud-
styr eller ture i forbindelse med fri-
tidsaktivitet, pga. økonomi
Børnene (6-17 år) har undværet sko-
leudflugter, pga. økonomi
Børnene (0-17 år) har undværet fej-
ring af store mærkedage, pga. øko-
nomi
Økonomisk fattige
Par
Enlige
11,0
(n = 289)
6,0
(n = 289)
9,9
(n = 289)
5,6
(n = 359)
5,9
(n = 90)
3,9
(n = 90)
5,2
(n = 90)
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
2,0
(n = 277)
0,0
(n = 277)
0,9
(n = 277)
14,7
(n = 64)
6,1
(n = 64)
9,5
(n = 64)
Børn (11-17 år) om egne afsavn:
Har undladt at gå til fritidsaktivitet,
pga. forældres økonomi
Har undladt at deltage i udflugter
med fritidsaktivitet, pga. forældres
økonomi
Har det seneste år undladt at deltage
i skoleudflugter, lejrskole, skolefe-
ster eller lignende, pga. forældres
økonomi
Har det seneste år ikke været i bio-
grafen, i teatret, til koncert, på mu-
seum, til sportskamp eller lignende
Har det seneste år ikke været på en
uges familieferie i Danmark eller i
udlandet
Mindst ét afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst to afsavn inden for dimensio-
nen
Mindst tre afsavn inden for dimensio-
nen
11,7
0,8
4,6
(n = 112)
(n = 381)
(n = 76)
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
Par
Enlige
(n = 267)
(n = 50)
(n = 220)
(n = 44)
9,9
9,1
19,7
12,4
0,9
0,0
17,1
0,0
8,0
6,5
26,2
34,9
12,1
6,1
3,7
8,1
18,9
37,2
13,3
5,6
0,0
3,2
15,9
18,9
1,2
0,0
12,8
2,3
23,7
26,8
15,2
12,8
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Omfanget af rekreative afsavn blandt økonomisk fattige børn afhænger
ikke væsentligt af familietypen (tabel 12.28). I alt har 37 pct. af de 11-17-
årige børn i økonomisk fattige familier med en enlig forælder mindst ét
rekreativt afsavn, mens det er 35 pct. blandt børn i økonomisk fattige
parfamilier.
275
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0278.png
HELBRED OG PERSONLIG PLEJE
Der er kun en lille andel af børnene, der har afsavn vedrørende helbred
og personlig pleje, men dog flere blandt børnene i de økonomisk fattige
familier end blandt børnene i de ikke-fattige familier (tabel 12.29). Disse
spørgsmål er kun stillet til forældrene. Der er 3 pct. af børnene i de øko-
nomisk fattige familier, der af økonomiske grunde har måttet undvære
lægeordineret medicin, og 2 pct., der har måttet undvære nødvendige
briller. Blandt ikke-fattige er det under 1 pct. af børnene, der har haft
disse afsavn. Samtidig har flere fattige børn, 15 pct., end ikke-fattige børn,
6 pct., måttet undvære at komme til frisør af økonomiske grunde. Få
forældre angiver at have haft svært ved at afholde udgifter i forhold til
deres børns handicap, henholdsvis 2 pct. af de fattige og 1 pct. af ikke-
fattige forældre. Ser vi udelukkende på de forældre, som har et barn med
langvarig kronisk fysisk lidelse eller handicap, så er det 25 pct. af de fatti-
ge forældre og 11 pct. af de ikke-fattige forældre, som har haft svært ved
at afholde udgifter i forhold til dette handicap (ikke vist).
TABEL 12.29
Andelen af børn med afsavn vedrørende helbred og personlig pleje. Særskilt for
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 471)
2,5
2,1
14,7
2,3
17,8
3,1
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 457)
0,2 *
0,2 *
6,2 *
1,3
7,0 *
0,8 *
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene har ikke fået lægeordineret medicin, pga. økonomi
Børnene har ikke fået nødvendige briller, pga. økonomi
Børnene har ikke været til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. børns handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Andelen af børn med afsavn, knyttet til helbred og personlig pleje, er dog
større blandt børn i de økonomisk fattige familier, hvor forældrene ikke
er i beskæftigelse (tabel 12.30). I denne gruppe er det 30 pct., der har
mindst ét af disse afsavn, mod 13 pct. blandt børn i de økonomisk fattige
familier, hvor mindst én forælder er i beskæftigelse.
276
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0279.png
TABEL 12.30
Andelen af børn med afsavn vedrørende helbred og personlig pleje. Særskilt for
forældres beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Pro-
cent.
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 359)
(n = 112)
0,8
1,5
10,2
2,3
13,3
1,3
7,0 *
3,7
26,4 *
2,4
29,7 *
7,8 *
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 381)
(n = 76)
0,3
0,3
3,0
0,5
3,2
0,5
0,0
0,0
30,6 *
7,8
35,3 *
3,0
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene har ikke fået lægeordineret medi-
cin, pga. økonomi
Børnene har ikke fået nødvendige briller,
pga. økonomi
Børnene har ikke været til frisør jævnligt,
pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. børns
handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Flere børn i økonomisk fattige familier med indvandrerbaggrund, har
oplevet afsavn knyttet til helbred og personlig pleje, med 27 pct., der har
mindst ét af disse afsavn, mod 10 pct. blandt børn i økonomisk fattige
familier med dansk baggrund (tabel 12.31).
TABEL 12.31
Andelen af børn med afsavn vedrørende helbred og personlig pleje. Særskilt for
etnisk baggrund blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 297)
(n = 174)
2,1
1,3
9,1
0,6
10,4
1,3
3,1
3,1
21,2 *
4,3 *
26,6 *
5,2 *
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 400)
(n = 57)
0,3
0,3
4,6
0,9
4,9
0,9
0,0
0,0
16,2
4,0
20,2
0,0
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene har ikke fået lægeordineret medi-
cin, pga. økonomi
Børnene har ikke fået nødvendige briller,
pga. økonomi
Børnene har ikke været til frisør jævnligt,
pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. børns
handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
277
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0280.png
Blandt børn i økonomisk fattige familier med en enlig forsørger er det 22
pct., der har mindst ét afsavn vedrørende helbred og personlig pleje,
mens det gælder 17 pct. i økonomisk fattige parfamilier (12.32). Der er
dog ikke en statistisk signifikant forskel mellem de to grupper.
TABEL 12.32
Andelen af børn med afsavn vedrørende helbred og personlig pleje. Særskilt for
familietyper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 359)
(n = 112)
1,5
1,7
12,8
2,9
16,5
2,1
5,7
3,4
20,1
0,7
21,7
5,9
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 381)
(n = 76)
0,3
0,3
3,1
1,2
4,0
0,5
0,0
0,0
19,8 *
1,9
19,8 *
1,9
Forældre om børns (0-17 år) afsavn:
Børnene har ikke fået lægeordineret medi-
cin, pga. økonomi
Børnene har ikke fået nødvendige briller,
pga. økonomi
Børnene har ikke været til frisør jævnligt,
pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. børns
handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
SAMLET ANTAL AFSAVN FOR BØRN
De 11-17-årige børn er i alt blevet stillet 22 spørgsmål om deres afsavn,
og det samlede antal afsavn er opgjort i tabel 12.33. Forældrenes
spørgsmål om børns afsavn indgår ikke her, da spørgsmålene til foræl-
drene om børns afsavn inkluderer børn med forskellig alder.
TABEL 12.33
Samlet antal afsavn blandt børn 11-17 år. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 2 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Økonomisk fattige (n = 317)
68,7
46,0
34,2
19,1
3,8
Økonomisk ikke-fattige (n = 264)
63,1
29,0 *
16,2 *
5,4 *
2,0
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
278
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0281.png
Der er i alt 70 pct. af de økonomisk fattige børn, der har mindst ét af de
22 afsavn. Andelen er dog også høj blandt de ikke-fattige børn med 63
pct., og forskellen er ikke signifikant. Ser man derimod på andelen af
børn, der har flere afsavn på én gang, træder forskellen mellem de øko-
nomisk fattige og ikke-fattige imidlertid tydeligere frem. Således er der
blandt de økonomisk fattige børn 34 pct., der har mindst tre afsavn og
19 pct., der har mindst fem afsavn, sammenlignet med henholdsvis 16
pct. og 5 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige børn. Først når vi ser på
et meget højt antal afsavn, mindst ti afsavn, er der ikke nogen væsentlig
forskel mellem de økonomisk fattige og ikke-fattige børn.
Der er en markant forskel i antallet af børnenes afsavn afhængigt
af, om deres forældre er i beskæftigelse eller ej, og forskellen bliver sær-
ligt tydelig, når vi ser på andelen af børn med flere afsavn (tabel 12.34).
Blandt økonomisk fattige børn, hvis forældre ikke er i beskæftigelse, har
57 pct. mindst fem afsavn, sammenlignet med 10 pct. blandt økonomisk
fattige børn med mindst én forælder i beskæftigelse. Også blandt de
økonomisk ikke-fattige er andelen med mindst fem afsavn højere blandt
børn, hvis forældre ikke er i beskæftigelse, med 43 pct. mod kun 2 pct.
blandt de ikke-fattige med mindst én forælder i beskæftigelse.
TABEL 12.34
Samlet antal afsavn blandt børn 11-17 år. Særskilt for forældres beskæftigelses-
situation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 263)
(n = 54)
61,6
97,1 *
34,6
91,2 *
22,6
80,5 *
9,6
56,8 *
1,0
14,9 *
Økonomisk ikke-fattige
Forældre
Mindst én
ikke i
forælder i
beskæfti-
beskæf-
gelse
tigelse
(n = 247)
(n = 17)
60,5
88,4 *
23,7
78,7 *
10,7
68,4 *
1,5
42,7 *
0,0
21,3
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 2 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Etnisk baggrund spiller også en væsentlig rolle for omfanget af afsavn
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige børn (tabel 12.35). Blandt øko-
nomisk fattige børn, der er indvandrere eller efterkommere, har 36 pct.
mindst fem afsavn sammenlignet med 5 pct. blandt de økonomisk fattige
børn med dansk baggrund. Blandt økonomisk ikke-fattige er der en til-
279
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0282.png
svarende forskel, idet 33 pct. af de ikke-fattige børn, der er indvandrere
eller efterkommere, har mindst fem afsavn mod 2 pct. blandt de ikke-
fattige danske børn. Ser vi udelukkende på børn med dansk baggrund, er
andelen med de forskellige antal afsavn blandt økonomisk fattige danske
børn ikke væsentligt højere end de tilsvarende andele blandt økonomisk
ikke-fattige danske børn.
TABEL 12.35
Samlet antal afsavn blandt børn 11-17 år. Særskilt for etnisk baggrund blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 214)
(n = 100)
58,4
81,2 *
29,5
66,1 *
15,1
57,3 *
5,2
35,6 *
0,0
8,5 *
Økonomisk ikke-fattige
Indvandrere
Dansk her-
og efter-
komst
kommere
(n = 241)
(n = 18)
59,4
94,8 *
23,1
77,2 *
10,0
65,7 *
2,2
33,1 *
0,4
15,7
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 2 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
TABEL 12.36
Samlet antal afsavn blandt børn 11-17 år. Særskilt for familietyper blandt øko-
nomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Par
Enlige
(n = 267)
(n = 50)
67,2
77,7
44,7
53,6
33,4
39,2
18,9
20,5
3,8
3,7
Økonomisk ikke-fattige
Par
Enlige
(n = 220)
(n = 44)
62,5
66,4
26,8
40,7
13,0
32,9
3,6
15,1
0,0
12,8
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 2 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er ikke forskel i omfanget af børns afsavn afhængigt af, om de bor i
en parfamilie eller med en enlig forælder (tabel 12.36). Blandt økonomisk
ikke-fattige børn er der en tendens til, at børn med en enlig forælder har
flere afsavn, men forskellene er ikke signifikante.
280
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
STATISTISK MODEL FOR OMFANGET AF BØRNS AFSAVN
I de tidligere afsnit i dette kapitel har vi vist omfanget af afsavn blandt
børn fra økonomisk fattige og ikke-fattige familier. Vi har endvidere vist,
at også andre faktorer hænger sammen med de materielle og sociale af-
savn, herunder særligt børnenes etnicitet, og om forældrene er i beskæf-
tigelse. I dette afsnit analyserer vi ud fra en statistisk model den relative
betydning af de forskellige faktorer, der kan have indvirkning på omfan-
get af afsavn blandt børn, herunder også faktorer, der kendetegner bør-
nenes forældre.
I tabel 12.37 er opgjort resultaterne fra lineære regressionsanaly-
ser af antallet af afsavn. Den afhængige variabel er antallet af afsavn ud af
de 22 afsavnsindikatorer, som de 11-17 årige børn selv er blevet spurgt
om. Det skal i forbindelse med regressionsanalysen tages i betragtning, at
for en del af baggrundsfaktorerne, er der tale om relativt små andele af
forældrene, der har de pågældende karakteristika, hvilket også er årsagen
til, at vi ikke har benyttet disse variabler i kapitlets deskriptive del. I bi-
lagstabel B1.40 er opgjort andelene blandt henholdsvis de økonomisk
fattige og ikke-fattige børn med de forskellige karakteristika blandt bør-
nene og deres forældre.
Regressionsmodellerne for børnene er parallelle til modellerne
for de voksne i kapitel 10. Af model 1 fremgår det, at der er signifikant
flere afsavn blandt økonomisk fattige børn. Det gennemsnitlige antal
afsavn er 2,3 for økonomisk fattige børn og 1,4 for ikke-fattige børn. I
model 2 indgår også børnenes demografiske karakteristika. Det ses, at
der ingen forskel er mellem drenge og piger eller mellem de 12-14-årige
og 15-17-årige børn med hensyn til antallet af afsavn. Til gengæld ses det,
at børn, der er indvandrere eller efterkommere, i gennemsnit har hele 3,4
flere afsavn end danske børn. Kontrol for børnenes etnicitet gør også, at
forskellen mellem økonomisk fattige og ikke-fattige børn bliver insignifi-
kant. Den umiddelbare forskel mellem økonomisk fattige og ikke-fattige
børn skyldes således i høj grad, at økonomisk fattige børn ofte kommer
fra indvandrerfamilier, hvor antallet af afsavn er højere.
I model 3 indgår også variable for den interviewede forælders
helbred og sociale udsathed, men ingen af disse variable er signifikante.
Børnenes afsavn afhænger således ikke af, om forældrene har kroniske
fysiske lidelser eller handicap, psykiske lidelser, dagligt alkoholforbrug
eller gæld. I modellen har vi udeladt variablen for forældres brug af hash
281
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0284.png
eller stoffer, da kun to forældre har angivet dette. Her skal det dog tages i
betragtning, at børn i socialt udsatte familier i højere grad vil være an-
bragt uden for hjemmet, og at de i så fald ikke indgår blandt de inter-
viewede børn.
I model 4 indgår også forældrenes indkomstkilde. Det ses, at
børn med mindst én forælder, der er kontanthjælpsmodtager, har mange
afsavn – gennemsnitligt hele 3,8 flere afsavn end børn med forældre, der
er lønmodtagere eller selvstændige. Når vi kontrollerer for forælders ind-
komstkilde, bliver forskellen i afsavn mellem børn, der er indvandre-
re/efterkommere, og danske børn mindre. Det samme sker i model 5,
hvor forskellen bliver insignifikant, idet vi kontrollerer for, hvilket ind-
komstkvintil forældrene tilhører. Grunden til, at børn fra indvandrerfa-
milier har flere afsavn, er således langt overvejende, at indvandrere i hø-
jere grad er uden for beskæftigelse og har lavere indkomster.
TABEL 12.37
Lineære regressionsmodeller af antal afsavn (ud af alle 22 afsavnsindikatorer) for
11-17 årige børn givet økonomisk fattigdom og andre faktorer.
,,
Baggrundsfaktorer:
Økonomisk fattig
Pige
15-17 år
Indvandrer/efterkommer
Bor med enlig forælder
Forælder: Kronisk fysisk
lidelse/handicap
Forælder: Psykisk lidelse
Forælder: Dagligt
Alkoholforbrug
Forælder: Hash/stoffer
Forældre: Gæld
Model 1
0,94 **
(0,30)
Model 2
-0,22
(0,61)
0,30
(0,22)
-0,22
(0,32)
3,43 **
(1,27)
1,72
(0,92)
Model 3
0,05
(0,47)
0,29
(0,25)
-0,22
(0,28)
2,66 **
(1,00)
1,56
(0,82)
0,34
(0,27)
1,13
(0,75)
-0,00
(0,31)
-
-
0,08
(0,41)
Model 4
0,24
(0,38)
0,08
(0,19)
-0,13
(0,24)
0,94 *
(0,38)
1,34
(0,73)
0,41
(0,30)
0,30
(0,64)
0,08
(0,31)
-
-
0,17
(0,35)
Model 5
0,19
(0,24)
-0,20
(0,27)
1,80
(1,03)
1,45
(0,83)
0,39
(0,28)
1,18
(0,76)
0,04
(0,32)
-
-
0,03
(0,40)
Forældre: Indkomstkilde
(Lønmodtager)
Selvstændig
0,00
(0,22)
(Fortsættes)
282
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0285.png
TABEL 12.37 FORTSAT
Lineære regressionsmodeller af antal afsavn (ud af alle 22 afsavnsindikatorer) for
11-17 årige børn givet økonomisk fattigdom og andre faktorer.
,,
Baggrundsfaktorer:
Kontanthjælp
Andre uden for beskæfti-
gelse
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
3,75 *
(1,70)
0,71
(1,09)
Model 5
Forældre: Indkomst
(Økonomisk fattig)
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
5. kvintil
Konstant
Observationer
R
2
1,40 ***
(0,23)
573
0,001
0,71 ***
(0,16)
573
0,340
0,54 **
(0,17)
573
0,372
0,61 ***
(0,17)
573
0,437
0,52
(0,55)
-0,67
(0,44)
-0,35
(0,53)
-0,62
(0,53)
-0,45
(0,55)
1,05 *
(0,51)
573
0,389
Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for baggrundsvariable med mere end to
kategorier. Standardfejl i parentes. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.
Forældres indkomstkilde er baseret på oplysninger fra begge forældre efter følgende princip: 1) Mindst én lønmod-
tager og ingen selvstændige, 2) Mindst én selvstændig, 3) Mindst én på kontanthjælp og ingen i beskæftigelse, 4)
Andre uden for beskæftigelse.
Kilde: Surveyoplysninger.
Der er endvidere afprøvet en model med interaktionsled mellem øko-
nomisk fattigdom og de øvrige faktorer (bilagstabel B1.41). Der er enkel-
te signifikante interaktionsled, som bl.a. tyder på et højere omfang af af-
savn blandt børn, hvis forældre både er økonomisk fattige og har en psy-
kisk lidelse. Samtidig er der tegn på, at omfanget af afsavn blandt børn,
hvis forældre er selvstændige og økonomisk fattige, ikke er væsentligt
forskelligt fra børn, hvis forældre er selvstændige, men ikke økonomisk
fattige. Endelig er der tegn på, at børn i økonomisk fattige parfamilier
har lidt flere afsavn end børn med en økonomisk fattig enlig forælder,
mens der omvendt for børn i ikke-fattige familier er et højere omfang af
afsavn blandt børn af eneforsørgere end blandt børn i parfamilier.
283
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
TRIVSEL OG LIVSKVALITET
Der indgår blandt spørgsmålene til børn også en række øvrige spørgsmål
om, hvad der karakteriserer deres forhold til forældrene og til kammera-
ter, deres helbred, deres forhold til skolen, samt deres generelle livstil-
fredshed (tabel 12.38).
På nogle af disse mål er der en forskel mellem børnene fra de
økonomisk fattige familier og børnene fra de økonomisk ikke-fattige fa-
milier, men på andre mål er der ikke nogen forskel. En forholdsvis mar-
kant forskel finder vi hvad angår, om børnene er sammen med bedste-
forældrene. 37 pct. af børnene i de økonomisk fattige familier ser kun
bedsteforældrene mindre end hver tredje måned, mens dette kun gælder
16 pct. af børnene i de ikke-fattige familier. Det hænger dog også sam-
men med, at en del af de økonomisk fattige børn er indvandrere og ef-
terkommere, hvor bedsteforældrene i en del tilfælde formentlig bor i ud-
landet.
Det skal også bemærkes, at der er 20 pct. af børnene i de øko-
nomisk fattige familier, der aldrig får hjælp fra forældrene til lektier,
sammenlignet med 13 pct. af børnene i de økonomisk ikke-fattige famili-
er. Dette resultat kan ses i forhold til, at nyere dansk forskning viser, at
blot et enkelt år i økonomisk fattigdom medfører en højere risiko for at
afbryde en ungdomsuddannelse, og for som 30-årig at have oplevet ar-
bejdsløshed (Sivertsen & Montgomery, 2015).
På de fleste øvrige mål er der imidlertid ikke nogen markant for-
skel på børnene i de økonomisk fattige og ikke-fattige familier. Det gæl-
der fx helbredsspørgsmålene. Særligt er der ingen forskel på børnene fra
de økonomisk fattige og ikke-fattige familier, når det gælder deres ople-
velse af egen livskvalitet, bedømt på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er den
højeste værdi. Her ligger den gennemsnitlige vurdering på 8,3 point
blandt børnene fra de økonomisk fattige familier og på 8,2 point blandt
børnene i de ikke-fattige familier.
Ud over disse spørgsmål har vi også spurgt de interviewede for-
ældre, om de har børn, som de ikke har delt samvær med (det vil sige
børn, som tilbringer mindre end 2 dage hver 14. dag hos dem), og om
dette skyldes forhold omkring økonomi eller bolig (fx pladsmangel), eller
om fraværet af delt samvær skyldes andre grunde. Det er i alt 7 pct. (33
personer) af de interviewede økonomisk fattige forældre og ligeledes 7
pct. (34 personer) af de økonomisk ikke-fattige forældre, der svarer, at de
284
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0287.png
har børn, som de ikke har delt samvær med. Det er dog kun 3 af de øko-
nomisk fattige forældre, og 4 af de økonomisk ikke-fattige forældre, der
samtidig svarer, at dette skyldes forhold vedrørende økonomi eller bolig,
mens de øvrige svarer, at det skyldes andre forhold (ikke vist).
TABEL 12.38
Børns trivsel, helbred og livstilfredshed. Særskilt for 11-17-årige børn fra økono-
misk fattige og ikke-fattige familier. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 317)
1,1
0,2
5,4
4,5
17,7
20,2
27,9
37,2
8,2
4,8
1,2
9,2
6,9
0,0
6,1
4,0
3,4
7,5
0,5
4,2
1,9
10,5
0,0
0,0
0,5
0,0
1,4
3,6
4,7
13,6
26,5
26,1
23,7
8,3
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
0,9
0,8
1,7 *
1,2 *
17,8
12,9 *
36,1
15,6 *
4,1
1,1 *
0,0
8,2
4,4
0,4
9,2
2,8
7,0
13,7 *
0,7
1,8
0,7
10,8
0,0
0,0
0,0
0,4
1,0
2,4
3,8
17,4
32,3
29,1
13,7
8,2
Indikatorer:
Familien kommer ikke godt ud af det sammen
Føler sig ikke tryg derhjemme
Familien skændes tit med hinanden
Kan ikke tale med forældre om ting, der bekymrer
Kan ikke tale med andre voksne om ting, der bekymrer
Forældre hjælper aldrig med lektier
Andre hjælper aldrig med lektier
Er sammen med bedsteforældre sjældnere end hver tredje måned
Har aldrig kammerater på besøg
Er aldrig på besøg hos kammerater
Har ikke en god ven
Føler sig ensom (ofte eller af og til)
Bliver mobbet (ofte eller af og til)
Har dårligt helbred
Har hovedpine (hver dag eller flere gange om ugen)
Har mavepine (hver dag eller flere gange om ugen)
Er ked af det (hver dag eller flere gange om ugen)
Har svært ved at sove (hver dag eller flere gange om ugen)
Går ikke i skole (11-17 år)
Kan ikke lide skolen for øjeblikket
Klarer sig ikke så godt/dårligt i skolen
Har pjækket en hel dag det seneste halve år
Livstilfredshed
0 Det værst mulige liv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Det bedst mulige liv
Gennemsnitlig livstilfredshed
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
285
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0288.png
Endelig har vi stillet en række spørgsmål om børnenes oplevelse af for-
ældrenes økonomi, og om, hvorvidt børnene får lommepenge eller har et
fritidsjob, samt hvorvidt børnene selv skal betale for forskellige goder og
aktiviteter med deres egne penge (tabel 12.39).
TABEL 12.39
Børns oplevelse af familiens økonomi og forhold omkring deres egen økonomi.
Særskilt for børn fra økonomisk fattige og ikke-fattige familier. Procent.
Indikatorer:
Synes familie har færre penge end andre familier (11-17 år)
Har undladt at bede forældre om noget pga. økonomi (seneste år)
(11-17 år)
Får ikke lommepenge (11-17 år)
Har et ugentligt fritidsjob (13-17 år)
Gennemsnitligt antal ugentlige arbejdstimer på fritidsjob (13-17 år)
Økonomisk
fattige
24,4
(n = 317)
21,7
(n = 317)
34,2
(n = 317)
39,0
(n = 231)
6,7
(n = 95)
19,7
35,2
15,4
9,6
11,8
48,1
0,0
38,5
74,3
(n = 203)
Økonomisk
ikke-fattige
10,0 *
(n = 264)
11,6 *
(n = 264)
35,1
(n = 264)
41,2
(n = 208)
7,0
(n = 91)
33,5 *
38,9
10,3
3,5 *
5,8 *
60,4 *
1,7
42,3
84,7 *
(n = 180)
Skal selv betale for (13-17 år og har en indtægt)
Tøj og sko
Gaver
Billetter til transport
Mobiltelefonregning
Sport- eller fritidsinteresser
Ture i biografen og lignende
At bo hjemme
Andet
Mindst én af ovenstående
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Det er flere blandt børnene i de økonomisk fattige familier, der oplever,
at familien har færre penge end andre familier med 24 pct., mod kun 11
pct. af børnene i de ikke-fattige familier. Der er også flere af børnene i de
økonomisk fattige familier, der har undladt at bede forældrene om penge
til forskellige aktiviteter. Andelen af børnene, der ikke får lommepenge,
er dog cirka den samme i de økonomisk fattige og i de ikke-fattige fami-
lier, omtrent 35 pct., ligesom det også er omtrent lige mange, der har et
fritidsjob, cirka 40 pct. (af de 13-17-årige).
Der er generelt lidt flere af børnene i de økonomisk ikke-fattige
familier end i de fattige familier, der selv skal betale for forskellige goder
og aktiviteter. Det kan hænge sammen med, at børnene i de ikke-fattige
286
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
familier har flere penge til rådighed (fx at de får flere lommepenge) og
derfor også i højere grad har mulighed for selv at betale.
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi belyst omfanget af afsavn blandt børn i de økono-
misk fattige familier, sammenlignet med børn i de økonomisk ikke-fattige
familier. Afsavnsmålene for børnene er baseret på spørgsmål til foræl-
drene om børnenes afsavn og spørgsmål til de 11-17-årige børn i både de
økonomisk fattige og de ikke-fattige familier.
Der er flere afsavn blandt børn i de økonomisk fattige familier
end blandt børn i de ikke-fattige familier, men der er ikke et markant
omfang af afsavn blandt børnene i de økonomisk fattige familier. Der er
flere afsavn blandt børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier end
blandt børn i økonomisk fattige familier med dansk baggrund.
Der er ikke væsentlige forskelle på børnene i de økonomisk fat-
tige og de økonomisk ikke-fattige familier, når det gælder afsavn vedrø-
rende mad og måltider. I både de økonomisk fattige og de ikke-fattige
familier er det kun en lille andel af børnene, der ikke får et dagligt ho-
vedmåltid eller ikke får tre daglige måltider af økonomiske grunde, lige-
som det også er få, der af økonomiske grunde ikke dagligt får frugt og
grøntsager.
Det er ligeledes få af børnene i de økonomisk fattige familier,
der har afsavn på de mest basale indikatorer vedrørende beklædning og
fodtøj. Derimod er der flere af børnene i de økonomisk fattige familier,
der har måttet gå i genbrugstøj/aflagt tøj af økonomiske grunde eller har
undværet nødvendigt tøj, sammenlignet med børnene i de ikke-fattige
familier.
Der er flere af de 11-17-årige børn i de økonomisk fattige famili-
er, 20 pct., der ikke har deres eget værelse, mod 10 pct. af børnene i
samme aldersgruppe i de økonomisk ikke-fattige familier. Det gælder
især børn af indvandrere og efterkommere, idet 40 pct. af de 11-17-årige
børn af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere ikke har deres
eget værelse. Det kan hænge sammen med, at der gennemsnitligt er et
lidt højere antal børn i de økonomisk fattige indvandrerfamilier end i de
økonomisk fattige danske familier.
287
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Det er kun en lille del af de 11-17-årige børn i både de økono-
misk fattige og de ikke-fattige familier, der ikke har en PC eller tablet el-
ler en mobiltelefon, ligesom næsten alle børnene har adgang til internet-
tet fra boligen.
Der er flere af børnene i de økonomisk fattige familier, der har
oplevet sociale afsavn, knyttet til økonomiske begrænsninger, men også i
de økonomisk fattige familier er det dog hovedparten af børnene, der
ikke har oplevet disse afsavn. Der er dog særligt flere af børnene i de
økonomisk fattige familier, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse,
der har oplevet sociale afsavn pga. økonomiske begrænsninger. For ek-
sempel er der 23 pct. af de økonomisk fattige børn i familier, hvor foræl-
drene ikke er i beskæftigelse, der, ifølge forældrene, af økonomiske grun-
de har måttet undvære at fejre fødselsdag med klassen eller kammerater.
Det er kun meget få af børnene i de økonomisk fattige familier
(og næsten ingen i de ikke-fattige familier), der ikke har fået lægeordine-
ret medicin (3 pct.) eller ikke har fået nødvendige briller af økonomiske
grunde (2 pct.). Derimod er der 15 pct. af børnene i de økonomisk fatti-
ge familier, der af økonomiske grunde ikke har været til frisør jævnligt,
sammenlignet med 6 pct. blandt børnene i de økonomisk ikke-fattige
familier.
I den multivariate analyse viser det sig, at når der kontrolleres for
børnenes etnicitet bliver forskellen mellem børn fra økonomisk fattige
og ikke-fattige familier insignifikant. Den umiddelbare forskel mellem
økonomisk fattige og ikke-fattige børn skyldes således i høj grad, at øko-
nomisk fattige børn ofte kommer fra indvandrerfamilier, hvor antallet af
afsavn er højere. Når indkomstgrundlaget inddrages i modellen, viser den
multivariate analyse også, at der er et højere omfang af afsavn blandt
børn af kontanthjælpsmodtagere, også når der samtidig kontrolleres for
etnicitet.
288
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
BILAG
BILAG 1
BILAGSTABELLER
BILAGSTABELLER TIL KAPITEL 3
289
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0292.png
BILAGSTABEL B1.1
Fordeling i populationen, stikprøven og blandt de interviewede, opgjort efter bag-
grundskarakteristika. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Fordeling
Fordeling
Fordeling i Fordeling
blandt de Fordeling i Fordeling
blandt de
populati-
i stik- interview- populati-
i stik- interview-
onen prøven
ede
onen
prøven
ede
60,8
39,3
26,5
55,5
18,0
60,6
39,4
12,6
19,8
62,0
5,7
2,9
4,8
3,8
16,5
7,8
48,6
15,7
4,0
12,0
8,1
41,0
-
3,0
(-)
17,9
10,9
3,0
57,2
42,8
20,2
62,8
17,0
59,8
40,2
8,0
30,9
52,7
8,4
3,6
6,3
5,6
18,6
7,5
43,7
14,7
5,1
16,1
10,0
38,2
0,0
3,2
(-)
15,7
9,9
1,7
56,0
44,0
20,0
65,3
14,8 *
71,6 *
28,4 *
7,8
36,2 *
46,9 *
9,1
4,3
8,4 *
8,0 *
20,3
7,6
41,0
10,3 *
5,8
19,9 *
11,0
37,1
0,0
2,4
(-)
13,9
7,7 *
2,0
49,1
50,9
18,0
48,1
33,9
90,3
9,7
33,8
30,3
30,4
5,6
7,4
14,7
4,8
31,9
8,1
29,7
3,4
35,9
3,3
9,3
4,1
9,1
5,5
2,4
4,2
21,8
4,5
48,2
51,8
15,8
56,6
27,6
88,5
11,5
30,4
41,8
21,5
6,4
7,4
16,5
5,6
32,5
6,6
28,4
2,9
41,0
3,5
10,0
5,5
9,1
4,6
2,7
4,2
16,8
2,6
48,0
52,0
15,3
55,0
29,7
91,0 *
9,0 *
32,4
42,6
18,4 *
6,6
9,6 *
19,0
6,7
30,8
5,9
25,2
2,8
42,6
3,2
9,5
4,9
9,2
3,0 *
3,4
3,2
18,7
2,5
Baggrundsfaktorer:
Køn
Mænd
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efter-
kommere
Husstandstype
Par u. hjb. børn
Par m. hjb. børn
Enlig u. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Uddannelse
LVU eller højere
MVU
KVU
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
Indkomstgrundlag (2012)
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlertidige
off. ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrund-
lag
65+-årige
Børn
Indkomstinterval 2012
(Økonomisk fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999
100.000 kr. og derover
7,1
16,0
23,0
47,8
6,1
8,5
13,6
22,4
48,7
6,8
11,7 *
13,0
21,0
47,9
6,4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(Fortsættes)
290
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0293.png
BILAGSTABEL B1.1 FORTSAT
Fordeling i populationen, stikprøven og blandt de interviewede, opgjort efter bag-
grundskarakteristika. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Fordeling
Fordeling
Fordeling i Fordeling
blandt de Fordeling i Fordeling
blandt de
populati-
i stik- interview- populati-
i stik- interview-
onen prøven
ede
onen
prøven
ede
Baggrundsfaktorer:
Indkomstinterval 2012
(Økonomisk ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
N
-
-
-
-
32.018
-
-
-
-
3.203
-
-
-
-
1.036
21,5
24,7
35,3
18,6
4.495.823
22,2
24,5
35,6
17,6
2.078
19,4
23,7
37,9
19,0
1.071
Anm.: Med *) er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). (-) betyder få observationer i cellen.
Kilde: Surveyoplysninger samt registeroplysninger fra Danmarks Statistik.
BILAGSTABEL B1.2
Fordeling i populationen, stikprøven og blandt de interviewede, opgjort efter bag-
grundskarakteristika. Særskilt for fattige og ikke-fattige med hjemmeboende børn
i alderen 0-17 år. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Fordeling
Fordeling
Fordeling Fordeling i
blandt de Fordeling i Fordeling i
blandt de
i popu- stikprø- interview-
popula- stikprø- interview-
lationen
ven
ede
tionen
ven
ede
49,0
51,1
76,7
23,3
3,7
8,2
9,7
23,7
8,3
31,8
14,6
50,5
49,5
78,0
22,0
4,4
7,9
10,1
23,5
7,6
31,8
14,9
63,1 *
36,9 *
76,6
23,4
4,5
11,7 *
15,1 *
23,4
7,9
24,8 *
12,7
87,3
12,7
81,3
18,7
12,1
19,5
6,7
34,7
7,5
16,5
3,0
85,1
14,9
87,8
12,2
11,9
21,9
6,1
34,1
4,6
17,5
4,0
87,5
12,5
87,1
12,9
15,1
23,9
8,1
29,3
3,7
15,8
4,2
Baggrundsfaktorer:
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efter-
kommere
Husstandstype
Par m. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Uddannelse
LVU eller højere
MVU
KVU
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
(Fortsættes)
291
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0294.png
BILAGSTABEL B1.2 FORTSAT
Fordeling i populationen, stikprøven og blandt de interviewede, opgjort efter bag-
grundskarakteristika. Særskilt for fattige og ikke-fattige med hjemmeboende børn
i alderen 0-17 år. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Fordeling
Fordeling
Fordeling Fordeling i
blandt de Fordeling i Fordeling i
blandt de
i popu- stikprø- interview-
popula- stikprø- interview-
lationen
ven
ede
tionen
ven
ede
8,6
28,7
12,8
20,6
0,0
4,6
0,0
21,7
0,4
2,6
8,0
29,5
15,3
22,9
0,0
3,8
0,0
19,9
0,7
-
11,0
31,2
17,2
20,4
0,0
2,3
0,0
16,6
1,3
-
59,9
5,0
14,3
5,8
5,6
2,8
0,1
4,5
0,2
1,9
58,9
4,8
15,8
7,4
7,0
2,1
(-)
3,8
(-)
-
61,7
4,4
15,8
6,6
7,0
1,1
(-)
3,3
(-)
-
Baggrundsfaktorer:
Indkomstgrundlag (2012)
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlertidige.
off. ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrund-
lag
65+-årige
Børn
Indkomstinterval 2012
(Økonomisk fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999
100.000 kr. og derover
12,4
13,3
19,0
48,3
7,0
12,5
14,7
21,3
45,1
6,5
17,4 *
12,7
21,4
42,9
5,5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Indkomstinterval 2012
(Økonomisk ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
N
-
-
-
-
6.410
-
-
-
-
1.219
-
-
-
-
471
18,0
25,3
42,4
14,3
1.236.391
21,1
25,0
40,0
13,8
875
19,7
25,2
42,0
13,1
457
Anm.: Med *) er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). (-) betyder få observationer i cellen.
Kilde: Surveyoplysninger samt registeroplysninger fra Danmarks Statistik.
292
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0295.png
BILAGSTABEL B1.3
Fordeling i populationen, stikprøven og blandt de interviewede, opgjort efter bag-
grundskarakteristika. Særskilt for fattige og ikke-fattige med hjemmeboende børn
i alderen 11-17 år. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Fordeling
Fordeling
Fordeling Fordeling i
blandt de Fordeling i Fordeling i
blandt de
i popu- stikprø- interview- popula- stikprø- interview-
lationen
ven
ede
tionen
ven
ede
44,8
55,2
3,4
95,1
1,5
49,1
50,9
79,5
20,5
3,2
8,8
10,3
25,9
9,2
32,4
10,3
9,9
30,6
11,9
19,6
0,0
5,6
0,0
19,5
0,3
2,8
49,1
50,9
0,3
96,9
2,8
51,9
48,1
82,9
17,1
3,3
9,7
11,6
27,3
9,5
28,9
9,7
9,7
33,2
12,5
20,1
0,0
4,8
0,0
19,0
0,7
-
45,0
55,0
0
96,7
3,3
67,0 *
33,0 *
81,8
18,2
3,4
14,3
16,8
26,3
9,6
19,1 *
10,5
13,4
34,5
13,9
17,7
0,0
2,4
0,0
16,8
1,4
-
11,1
19,7
6,8
36,4
7,3
16,6
2,2
63,3
5,7
12,0
5,5
4,0
3,3
0,1
4,5
0,2
1,6
45,5
54,5
5,1
93,7
1,3
87,0
13,0
44,7
55,3
0
97,9
2,1
87,7
12,3
85,6
14,4
10,0
23,9
7,2
35,2
5,1
17,0
1,6
66,6
6,9
11,1
5,4
(-)
(-)
(-)
3,3
(-)
-
45,1
54,9
0
97,4
2,6
91,8
8,2
85,1
14,9
11,3
30,3
8,2
30,3
4,6
14,4
1,0
71,3
7,2
11,3
4,1
(-)
(-)
(-)
2,6
(-)
-
Baggrundsfaktorer:
Køn
Mænd
Kvinder
Aldersgruppe
18-29 år
30-59 år
60 år eller derover
Etnicitet
Dansk herkomst
Indvandrere og efter-
kommere
Husstandstype
Par m. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Uddannelse
LVU eller højere
MVU
KVU
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Grundskole
Ukendt
Indkomstgrundlag (2012)
Fuldtidsbeskæftigede
Selvstændige
Deltidsbeskæftigede
Modtagere af midlertidige
off. ydelser
Uddannelsessøgende
Førtidspensionister
Efterlønsmodtagere
Ukendt forsørgelsesgrund-
lag
65+-årige
Børn
Indkomstinterval 2012
(Økonomisk fattige)
< 0 kr.
0-49.999 kr.
50.000-74.999 kr.
75.000-99.999
100.000 kr. og derover
13,1
11,2
17,5
50,2
8,0
14,0
14,7
17,8
46,5
6,9
18,7
13,4
17,7
45,0
5,3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(Fortsættes)
293
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0296.png
BILAGSTABEL B1.3 FORTSAT
Fordeling i populationen, stikprøven og blandt de interviewede, opgjort efter bag-
grundskarakteristika. Særskilt for fattige og ikke-fattige med hjemmeboende børn
i alderen 11-17 år. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Fordeling
Fordeling
Fordeling Fordeling i
blandt de Fordeling i Fordeling i
blandt de
i popu- stikprø- interview- popula- stikprø- interview-
lationen
ven
ede
tionen
ven
ede
Baggrundsfaktorer:
Indkomstinterval 2012
(Økonomisk ikke-fattige)
0-149.999 kr.
150.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. og derover
N
-
-
-
-
3.891
-
-
-
-
578
-
-
-
-
209
18,5
25,8
41,8
13,9
614.663
17,8
24,9
43,2
14,1
389
13,3
27,7
46,2
12,8
195
Anm.: Med *) er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). (-) betyder få observationer i cellen.
Kilde: Surveyoplysninger samt registeroplysninger fra Danmarks Statistik.
294
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0297.png
BILAGSTABELLER TIL KAPITEL 4
BILAGSTABEL B1.4
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier omhandlende boligforhold og lo-
kalområde.
Kontekstfaktorer
Spørgsmål
Svarkategorier
Tilfredshed med nuværende Hvor tilfreds er du med din nuværen- Meget tilfreds
bolig
de bolig?
Tilfreds
Nogenlunde tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
For lidt plads i boligen
Er der i din bolig problemer med for Ja
lidt plads?
Nej
Tryghed i nabolaget
Er der problemer med hærværk, vold Ja
eller kriminalitet i nabolaget?
Nej
Tilfredshed med nabolaget
Hvor tilfreds er du med det område, Meget tilfreds
du bor i?
Tilfreds
Nogenlunde tilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Flytninger
Hvor længe har du boet i din nuvæ- Under 1 år
rende bolig?
1-3 år
3-5 år
Mere end 5 år
Hvor mange gange er du flyttet de
Skriv: _____
sidste tre år?
BILAGSTABEL B1.5
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier omhandlende transportforhold.
Kontekstfaktorer
Adgang
Spørgsmål
Hvor let adgang har du til offentlig
transport?
Svarkategorier
Meget vanskelig
Noget vanskelig
Let
Meget let
Meget vanskelig
Noget vanskelig
Let
Meget let
Meget vanskelig
Noget vanskelig
Let
Meget let
Hvor let adgang har du til praktise-
rende læge?
Hvor let adgang har du til indkøb af
dagligvarer?
295
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0298.png
BILAGSTABEL B1.6
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier omhandlende sociale relationer.
Kontekstfaktorer
Spørgsmål
Svarkategorier
Mødes med familie og ven- Hvor ofte mødes du med venner eller Hver dag
ner
familie?
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
Flere gange om måneden
Én gang om måneden
Mindre end én gang om må-
neden
Aldrig
Ensomhed
Føler du dig ensom?
Ofte
Af og til
Sjældent
Nej
Nære relationer
Hvor mange har du, som du kan tale Ingen
med om intime og personlige
1 person
spørgsmål?
2 personer
3 personer eller flere
BILAGSTABEL B1.7
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier omhandlende fysisk helbred.
Svarkategorier
Meget godt
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Meget dårligt
Handicap eller kronisk lidel- Har du en langvarig eller kronisk fysisk
Ja
se
lidelse, eller handicap, som begrænser dig Nej
i din hverdag?
Kontekstfaktorer
Fysisk helbred
Spørgsmål
Hvordan synes du, dit fysiske helbred er?
296
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0299.png
BILAGSTABEL B1.8
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier omhandlende psykisk velbefin-
dende.
Kontekstfaktorer
Psykisk lidelse eller psyki-
ske problemer
Søvnproblemer
Spørgsmål
Har du en psykisk lidelse eller psyki-
ske problemer, som begrænser dig
i din hverdag?
Hvor tit har du, inden for de seneste
tre måneder, haft svært ved at so-
ve om natten?
Svarkategorier
Ja
Nej
Dagligt eller næsten dagligt
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
En til to gange om måneden
Sjældnere/aldrig
Dagligt eller næsten dagligt
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
En til to gange om måneden
Sjældnere/aldrig
Dagligt eller næsten dagligt
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
En til to gange om måneden
Sjældnere/aldrig
Ja, altid
Ofte
Af og til
Sjældent
Nej
Stress
Hvor tit har du, inden for de seneste
tre måneder, følt dig stresset?
Deprimeret
Hvor tit har du, inden for de seneste
tre måneder, følt dig deprimeret,
nedtrykt eller angst?
Svært ved at klare daglig-
dags gøremål
Har der, inden for de seneste tre
måneder, været tidspunkter, hvor
du har haft svært ved at klare ba-
sale hverdagsting såsom at stå op
om morgenen, åbne breve, købe ind
eller gøre rent?
297
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0300.png
BILAGSTABEL B1.9
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier for spørgsmål omhandlende øvri-
ge økonomiske forhold.
Spørgsmål
Svarkategorier
Hvad er din nuværende boligudgift pr.
Skriv: _____
måned?
Månedligt rådighedsbeløb
Hvad er husstandens månedlige rådig-
Skriv: _____
hedsbeløb cirka efter de faste udgifter er
blevet betalt?
Gæld i boligen
Er der gæld i boligen?
Ja
Nej
Anden gæld end boliggæld
Har du anden gæld,
Ja
Ud over evt. gæld i din bolig?
Nej
Størrelsen på evt. anden
Hvor stor er denne gæld?
Under 49.999 kr.
gæld
50.000 - 99.999 kr.
100.000 - 199.999 kr.
200.000 - 499.999 kr.
500.000 kr. eller der-
over
Medlem af fagforening eller Er du medlem af en fagforening eller en Ja
A-kasse
A-kasse?
Nej, har ikke råd
Nej, af andre grunde
Kviklån
Har du, inden for det seneste år, optaget Ja
et kvik-lån, sms-lån eller lignende?
Nej
Afbetaling
Har du, inden for det seneste år, købt
Ja
noget på afbetaling, fx tv, hårde hvideva- Nej
rer eller andet?
Tilskud til medicin, briller
Har du fået eller søgt tilskud hos kommu- Har søgt og modtaget
eller tandbehandling
nen til medicin/briller/tandbehandling?
hjælp
Har søgt, men IKKE
modtaget hjælp
Har ikke søgt hjælp
Væsentlig forandring af øko- Er der sket en væsentlig forandring i din Ja, hvilken: _____
nomi
økonomiske situation inden for de sene- Nej
ste to år, som fx at du har fået nyt job,
har mistet jobbet, har fået børn, er flyt-
tet eller lignende?
Fattigdomsfølelse
Føler du dig fattig?
Ja
Nej
Varighed af fattigdom
Hvor længe har du følt dig fattig?
Under 1 år
1 - 3 år
3 - 5 år
5 år og derover
Kontekstfaktorer
Månedlig boligudgift
298
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0301.png
BILAGSTABEL B1.10
Spørgsmål og svarkategorier for spørgsmål om selvvurderet livstilfredshed.
Kontekstfaktorer
Livstilfredshed
Spørgsmål
Nu kommer et spørgsmål om, hvad
du synes om dit liv lige nu. Forestil
dig en stige med 10 trin, hvor ”10”
er det bedst mulige liv for dig, og
bunden ”0” er det værst mulige liv
for dig. Hvor på stigen føler du, at
du står lige for tiden?
Svarkategorier
0 Det værst mulige liv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Det bedst mulige liv
BILAGSTABEL B1.11
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier for spørgsmål omhandlende brug
af rusmidler, tobak og deltagelse i spil.
Kontekstfaktorer
Rygning
Alkohol
Hash
Hårdere stoffer
Svarkategorier
Ja
Nej
Drikker du alkohol hver dag eller
Ja
næsten hver dag?
Nej
Har du, inden for den seneste måned, Ja
røget hash?
Nej
Har du, inden for den seneste måned, Ja
taget andre stoffer som kokain, he- Nej
roin, amfetamin, ecstasy eller lig-
nende?
Spørgsmål
Ryger du?
299
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0302.png
BILAGSTABEL B1.12
Spørgsmål og svarkategorier for spørgsmål omhandlende baggrundskarakteristi-
ka.
Baggrundsfakto-
rer:
Køn
Alder
Etnicitet
Uddannelse
Spørgsmål
Er personen en mand eller kvinde?
Svarkategorier
Mand
Kvinde
I hvilket år er du født?
Skriv: _____
Tilhører du en etnisk minoritet?
Ja, hvilken: _____
Nej
Højeste fuldførte uddannelse
Mindre end 9. klasse
Grundskolens 9. eller 10. klasse
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
KVU
MVU
LVU eller højere
Andet: _____
Bor alene eller sammen med andre?
Bor alene
Bor sammen med familie, partner
og evt. børn
Er hjemmeboende barn over 18 år
Bor i et bofællesskab
Bor i institution eller i botilbud
Har ingen bolig
Bor sammen med partner?
Ja
Nej
Antallet af børn
Skriv: _____
Alder på børn
Skriv: _____
Relation til børn
Fælles barn
Eget særbarn
Partners særbarn
Plejebarn
Nuværende indkomstkilder
Lønindkomst
Egen virksomhed (selvstændig)
Arbejdsløshedsdagpenge
SU
Lærlingeløn
Løn som værnepligtig
Folkepension
Efterløn
Flexjob
Fleksydelse
Kontanthjælp
Førtidspension
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Andre sociale ydelser
Indkomst fra investeringer, opspa-
ring, forsikring eller formue
Ingen indkomst
Andet: _____
Nuværende indkomst pr. måned efter skat Skriv: _____
Bor i leje-, andel- eller i ejerbolig?
Lejebolig
Andelsbolig
Ejerbolig
Andet: _____
Får husstanden boligstøtte?
Ja
Nej
Husstand
Partner
Børn
Indkomst
Boligtype
Boligstøtte
300
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0303.png
BILAGSTABEL B1.13
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier vedrørende børns sociale relatio-
ner, skolegang, helbred, trivsel og livstilfredshed.
Kontekstfaktorer
Spørgsmål
Svarkategorier
Sociale relationer
Familien kommer ikke
Din familie kommer godt ud af det
godt ud af det sammen
sammen.
Passer det godt, passer det nogen-
lunde eller passer det ikke?
Føler sig ikke tryg der-
Du føler dig tryg derhjemme.
hjemme
Passer det godt, passer det nogen-
lunde eller passer det ikke?
Familien skændes tit med Din familie skændes tit med hinan-
hinanden
den.
Passer det godt, passer det nogen-
lunde eller passer det ikke?
Kan ikke tale med foræl- Kan du tale med din far eller mor,
dre om ting, der bekym- hvis der er noget, der bekymrer
rer
dig?
Kan ikke tale med andre Har du en voksen, ud over dine
voksne om ting, der be- forældre, som du kan tale med,
kymrer
hvis der er noget, der bekymrer
dig?
Er sammen med bedste- Hvor ofte har du det seneste år
forældre sjældnere end været sammen med en eller flere
hver tredje måned
af dine bedsteforældre?
Passer godt
Passer nogenlunde
Passer ikke
Passer godt
Passer nogenlunde
Passer ikke
Passer godt
Passer nogenlunde
Passer ikke
Ja
Nej
Ja, flere
Ja, en
Nej
Mindst en gang om måneden
Hver anden eller tredje måned
1-3 gange om året
0 gange
Har ingen bedsteforældre
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
1-3 gange om måneden
Sjældnere
Aldrig
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
1-3 gange om måneden
Sjældnere
Aldrig
Ingen
Én
To eller flere
Ja, ofte
Ja, af og til
Sjældent
Nej, aldrig
Ja, ofte
Ja, af og til
Sjældent
Nej, aldrig
Har aldrig kammerater på Tænk på det seneste år.
besøg
Hvor ofte har du kammerater med
hjemme hos dig?
Er aldrig på besøg hos
kammerater
Tænk på det seneste år.
Hvor ofte er du ude med eller
hjemme hos kammerater?
Har ikke en god ven
Hvor mange gode venner har du?
Føler sig ensom (ofte eller Føler du dig ensom?
af og til)
Bliver mobbet (ofte eller
af og til)
Er du blevet mobbet i løbet af det
sidste halve år?
Skolegang
Hvor ofte hjælper dine forældre dig Flere gange om ugen
Én gang om ugen
med skolearbejdet?
1-3 gange om måneden
Sjældnere
Aldrig
Flere gange om ugen
Andre hjælper aldrig med Hvor ofte får du hjælp til at lave
lektier
lektier af andre end dine forældre Én gang om ugen
1-3 gange om måneden
– fx i en lektiecafé?
Sjældnere
Aldrig
Forældre hjælper aldrig
med lektier
(Fortsættes)
301
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0304.png
BILAGSTABEL B1.13 FORTSAT
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier vedrørende børns sociale relatio-
ner, skolegang, helbred, trivsel og livstilfredshed.
Kontekstfaktorer
Kan ikke lide skolen for
øjeblikket
Svarkategorier
Du kan virkelig godt lide den
Du kan godt lide den
Du synes, den er nogenlunde
Du kan ikke så godt lide den
Du kan slet ikke lide den
Virkelig godt
Hvordan synes du selv, du klarer
Godt
dig i skolen – rent fagligt?
Nogenlunde
Ikke så godt
Dårligt
Er du inden for det sidste år blevet Ja, i nogle få timer
Ja, en hel dag
væk fra undervisningen?
Ja, flere dage i træk
Nej
Hvordan synes du dit helbred er?
Virkelig godt
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Meget dårligt
Hver dag eller næsten hver dag
Flere gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Ca. en gang om måneden
Sjældnere/ aldrig
Hver dag eller næsten hver dag
Flere gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Ca. en gang om måneden
Sjældnere/ aldrig
Hver dag eller næsten hver dag
Flere gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Ca. en gang om måneden
Sjældnere/ aldrig
Hver dag eller næsten hver dag
Flere gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Ca. en gang om måneden
Sjældnere/ aldrig
0 Det værst mulige liv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Det bedst mulige liv
Spørgsmål
Hvad synes du om skolen for øje-
blikket?
Klarer sig ikke så
godt/dårligt i skolen
Har pjækket en hel dag
det seneste halve år
Helbred
Har dårligt helbred
Trivsel
Har hovedpine (hver dag
eller flere gange om
ugen)
Hvor tit har du, inden for de sene-
ste tre måneder, haft hovedpine?
Har mavepine (hver dag
eller flere gange om
ugen)
Hvor tit har du, inden for de sene-
ste tre måneder, haft mavepine?
Er ked af det (hver dag
eller flere gange om
ugen)
Hvor tit har du, inden for de sene-
ste tre måneder, været ked af
det?
Har svært ved at sove
(hver dag eller flere
gange om ugen)
Hvor tit har du, inden for de sene-
ste tre måneder, haft svært ved
at sove om natten?
Livstilfredshed
Livstilfredshed
Nu kommer et spørgsmål om, hvad
du synes om dit liv lige nu.
Forestil dig en stige med 10 trin,
hvor ”10” er det bedst mulige liv
for dig, og bunden ”0” er det
værst mulige liv for dig.
Hvor på stigen føler du, at du står
lige for tiden?
1
302
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0305.png
BILAGSTABEL B1.14
Kontekstfaktorer, spørgsmål og svarkategorier vedrørende børnenes oplevelse af
familiens økonomi og forhold omkring deres egen økonomi.
Kontekstfaktorer
Synes familie har færre penge end
andre familier (11-17 år)
Spørgsmål
Svarkategorier
Sammenlignet med andre familier
Mange flere pen-
ge
dér, hvor du bor, synes du så, at din
familie har …
Flere penge
Hverken flere
eller færre pen-
ge
Færre penge
Meget færre pen-
ge
Er det sket inden for det seneste år,
Ja
at du har ladet være med at bede
Nej
dine forældre om noget, der koster
penge, fordi de ikke har råd?
Ja, (fast hver uge
Får du lommepenge?
eller måned)
Ja, nogle gange
Nej
Ja
Nej
Skriv:____
Har undladt at bede forældre om
noget pga. økonomi (seneste år)
(11-17 år)
Får ikke lommepenge (11-17 år)
Har et ugentligt fritidsjob (13-17 år)
Har du et fritidsjob, hvor du arbejder
mindst en gang om ugen?
Gennemsnitlige ugentlige arbejdsti- Hvor mange timer om ugen arbejder
mer på fritidsjob (13-17 år)
du i dit fritidsjob?
Skal selv betale for (13-17 år og har
en indtægt)
Skal du selv betale for tøj eller sko?
Tøj og sko
Skal du selv betale for gaver?
Gaver
Billetter til transport
Mobiltelefonregning
Sport- eller fritidsinteresser
Ture i biografen og lignende
At bo hjemme
Andet
1
Skal du selv betale for billetter til
transport, herunder bus- eller tog-
kort?
Skal du selv betale for din mobiltele-
fonregning?
Skal du selv betale, når du deltager i
sport- eller fritidsinteresser?
Skal du selv betale for ture i biogra-
fen og lignende?
Skal du betale for at bo hjemme?
Er der andre ting, du selv skal betale
for?
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
303
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0306.png
BILAGSTABELLER TIL KAPITEL 6
BILAGSTABEL B1.15
Alle afsavnsindikatorer, rangordnet efter den største andel med afsavn blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
41,6
33,8
32,2
31,8
31,7
31,2
29,9
28,5
27,6
27,1
26,7
26,5
23,8
23,4
22,7
22,3
21,3
20,9
20,4
19,5
18,4
18,4
15,7
15,6
14,8
13,5
13,1
13,1
13,0
11,3
9,6
9,3
8,6
8,3
6,2
6,1
6,1
5,6
4,9
4,8
4,7
4,4
2,9
2,5
1,6
1,3
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
9,7 *
9,0 *
8,4 *
9,8 *
7,5 *
9,5 *
7,7 *
7,6 *
4,5 *
5,6 *
5,4 *
5,3 *
4,0 *
3,5 *
4,2 *
12,5 *
6,4 *
3,5 *
4,5 *
3,9 *
3,3 *
4,3 *
2,6 *
1,9 *
3,3 *
7,6 *
3,5 *
3,9 *
2,3 *
2,4 *
1,5 *
3,2 *
0,8 *
3,4 *
1,1 *
0,5 *
0,4 *
2,1 *
1,9 *
0,3 *
1,2 *
0,4 *
0,4 *
0,2 *
0,4 *
0,3 *
Indikatorer:
Ikke gået til tandlæge, pga. økonomi
Ikke taget i byen eller lign. med venner eller familie, pga. økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga. økonomi
Ikke gået til frisør jævnligt, pga. økonomi
Ikke købt nødvendigt tøj eller fodtøj, pga. økonomi
Ikke udskiftet slidte møbler, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Ikke repareret eller erstattet udstyr i hjemmet, pga. økonomi
Ikke givet fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Gået i tøj, der var slidt op, pga. økonomi
Gået i genbrugstøj eller andres aflagte tøj, pga. økonomi
Ikke besøgt venner eller familie mere end 20 km væk, pga. økonomi
Køber ikke andre nødvendige dagligvarer, pga. økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Køber ikke sunde og varierede fødevarer, pga. økonomi
Træk eller kulde i boligen
Ikke foretaget reparationer i boligen, pga. økonomi
Køber ikke nødvendige fødevarer, pga. økonomi
Ikke været ude at spise på restaurant, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Køber ikke frugt eller grønt, pga. økonomi
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga. økonomi
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga. økonomi
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til tiden pga. økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Fugt eller svamp i boligen
Ikke købt nødvendige briller, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Ikke betalt el, vand, varme eller gas til tiden, pga. økonomi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga. økonomi
Ikke opvarmet boligen tilstrækkeligt, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lign., pga. økonomi
Overbefolket bolig
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Mistet boligen pga. en udsættelse, tvangsauktion eller lign.
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine, pga. økonomi
Intet bad i boligen
Intet TV, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vintertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Ingen sofa, pga. økonomi
(Fortsættes)
304
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0307.png
BILAGSTABEL B1.15 FORTSAT
Alle afsavnsindikatorer, rangordnet efter den største andel med afsavn blandt
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 1.036)
1,0
1,0
0,8
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 1.070)
0,3
0,1 *
0,2
Indikatorer:
Ingen seng, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger
BILAGTABELLER TIL KAPITEL 7
BILAGSTABEL B1.16
Andelen af respondenter med basale afsavn, særskilt for beskæftigelsessituation
blandt fattige og ikke-fattige. Procent.
Ikke-beskæftiget
Beskæftiget
Økonomisk
Økonomisk
Økonomisk
ikke- Økonomisk
ikke-
fattige
fattige
fattige
fattige
(n = 560)
(n = 420) (n = 476) (n = 650)
9,3
1,8 *
0,7
0,4
22,1
5,2 *
4,3
0,5 *
6,7
6,5
2,2
6,6
11,7
0,9
1,5
24,6
1,5
13,4
19,7
17,6
54,4
35,6
22,5
1,7 *
0,8 *
0,0 *
3,0 *
4,7 *
0,0
0,6
6,1 *
0,1
2,9 *
6,6 *
7,4 *
18,8 *
9,6 *
4,7 *
1,1
0,7
0,6
1,9
5,0
0,6
0,2
10,5
0,0
2,9
6,1
5,2
25,3
8,3
3,6
0,8
0,0
0,7
0,9
1,9 *
0,3
0
2,1 *
0,0
0,3 *
0,6 *
0,9 *
7,1 *
2,3 *
0,0 *
Indikatorer:
Ikke spist et dagligt hovedmåltid, pga. økonomi
Ikke spist tre måltider om dagen, pga. økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Ikke opvarmet bolig tilstrækkeligt pga. økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Ikke taget offentlig transport, pga. økonomi
Ingen telefon, pga. økonomi
Ikke haft familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst 1 basalt afsavn
Mindst 2 basale afsavn
Mindst 3 basale afsavn
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
305
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0308.png
BILAGSTABEL B1.17
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende mad og dagligvarer. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
9,3
22,1
28,7
31,2
24,0
30,1
44,9
34,5
26,7
0,7 *
4,3 *
7,0 *
10,8 *
8,6 *
9,7 *
17,2 *
11,6 *
6,1 *
1,8
5,2
6,1
6,6
4,5
6,1
10,9
7,2
5,3
0,4
0,5 *
1,3 *
1,8 *
2,3
2,6 *
3,8 *
2,3 *
1,6 *
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid med kød,
kylling el. fisk, pga. økonomi
Undladt at spise tre måltider om dagen, pga.
økonomi
Undladt at købe nødvendige fødevarer, pga.
økonomi
Undladt at købe andre nødvendige dagligvarer,
pga. økonomi
Undladt at købe frugt eller grønt, pga. økonomi
Undladt at købe sunde og varierede fødevarer,
pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.18
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt
for beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
6,7
6,5
34,2
34,2
40,7
51,9
36,8
24,0
1,1 *
0,7 *
13,4 *
14,6 *
15,7 *
23,6 *
14,4 *
6,5 *
1,7
0,8
7,4
8,5
10,5
14,3
8,5
4,3
0,8
0,0
3,8 *
3,3 *
5,0 *
8,7 *
2,9 *
1,2 *
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Været nødt til at gå i genbrugstøj eller andres
aflagte tøj, pga. økonomi
Har måttet gå i tøj der var slidt op, pga. økonomi
Undladt at købe nødvendigt tøj eller fodtøj, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
306
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0309.png
BILAGSTABEL B1.19
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende bolig. Særskilt for beskæftigel-
sessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
2,2
0,6
0,0
0,7
6,6
1,9 *
3,0
0,9 *
7,0
10,4
2,6
4,0
8,0
17,2
15,6
11,7
15,1
24,6
54,4
29,1
13,0
2,6 *
12,9
8,6 *
5,0 *
10,5
18,2 *
43,0 *
17,3 *
5,7 *
1,1
3,0
2,5
4,7
7,6
13,8
24,6
8,6
3,0
0,0 *
1,1
2,2
1,9 *
7,6
11,4
23,2
5,7
0,6 *
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet bolig pga. en udsættelse, tvangsauktion
eller lignende
Undladt at betale boligudgift (husleje, termin
osv.) til tiden, pga. økonomi
Undladt at betale el, vand, varme eller gas til
tiden, pga. økonomi
Undladt at opvarme bolig tilstrækkeligt, pga.
økonomi
Fugt eller svamp
Træk eller kulde
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.20
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende møbler og hvidevarer. Særskilt
for beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
0,9
0,6
0,0
0,3
3,5
0,9 *
0,5
0,0
1,5
0,2 *
0,6
0,0
4,5
0,0 *
0,8
0,0
2,0
0,0 *
0,7
0,0
8,3
1,0 *
3,6
0,8 *
34,6
24,4
36,1
54,8
34,4
17,5
17,8 *
16,0 *
22,5 *
31,6 *
18,8 *
8,3 *
8,2
7,8
9,5
18,4
8,0
3,8
7,0
5,3
9,5
14,0
6,4
2,6
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine
Undladt at reparere eller erstatte udstyr i
hjemmet, pga. økonomi
Undladt at foretage reparationer i boligen, pga.
økonomi
Undladt at udskifte slidte møbler, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
307
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0310.png
BILAGSTABEL B1.21
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende transport. Særskilt for beskæf-
tigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
24,6
14,8
37,9
50,6
19,7
10,5 *
5,3 *
15,7 *
21,7 *
7,3 *
6,1
3,8
10,4
13,9
5,4
2,1 *
1,2 *
5,4 *
7,9 *
0,8 *
Indikatorer:
Undladt at tage offentlig transport, pga. økono-
mi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.22
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende kommunikation. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
1,5
0,0 *
0,1
0,0
6,0
2,7
0,3
0,2
12,6
1,6 *
1,7
0,1
8,8
1,3 *
0,8
0,0
17,4
4,5 *
2,5
0,3 *
8,2
1,2 *
0,5
0,0
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga. økonomi
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
308
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0311.png
BILAGSTABEL B1.23
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende sociale aktiviteter. Særskilt for
beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
13,4
27,7
32,4
41,7
36,6
59,9
45,1
27,5
2,9 *
7,6 *
16,2 *
19,8 *
11,8 *
29,1 *
17,1 *
8,1 *
2,9
8,4
8,0
13,8
6,9
18,5
11,1
5,4
0,3 *
1,3 *
3,1 *
5,0
2,5
8,0
3,2
0,7
*
*
*
*
*
Indikatorer:
Har ikke familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Har ikke været ude at spise på restaurant, pga.
økonomi
Undladt at besøge venner eller familie mere end
20 km væk, pga. økonomi
Undladt at tage i byen eller lignende med ven-
ner eller familie, pga. økonomi
Undladt at give fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.24
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt
for beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
24,6
41,0
30,8
53,7
31,5
7,6 *
16,5 *
10,4 *
21,9 *
9,2 *
6,8
12,8
6,0
14,5
8,0
2,3 *
4,7 *
1,5 *
6,9 *
1,5 *
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga.
økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga.
økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
309
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0312.png
BILAGSTABEL B1.25
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende helbred og personlig pleje. Sær-
skilt for beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 560) (n = 476) (n = 420) (n = 650)
19,7
16,3
51,0
39,9
17,6
65,7
42,9
22,6
6,1 *
7,4 *
25,0 *
17,6 *
5,2 *
33,5 *
17,7 *
6,5 *
6,6
4,0
12,5
11,5
7,4
19,7
11,9
7,7
0,6 *
3,1
7,4 *
8,3
0,9 *
12,9 *
5,7 *
1,4 *
Indikatorer:
Undladt at købe lægeordineret medicin, pga.
økonomi
Undladt at købe nødvendige briller, pga. økono-
mi
Undladt at gå til tandlæge, pga. økonomi
Undladt at gå til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Med *) er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.26
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende mad og dagligvarer. Særskilt for
beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
10,2
23,1
30,1
31,4
24,2
30,2
46,3
34,9
27,3
0,8 *
5,4 *
8,2 *
13,5 *
10,4 *
12,4 *
19,2 *
14,3 *
8,2 *
2,1
5,8
6,7
7,2
5,0
6,8
11,9
8,0
5,9
0,4
0,4 *
1,3 *
1,8 *
2,1 *
2,4 *
3,7 *
2,1 *
1,5 *
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid med kød,
kylling el. fisk, pga. økonomi
Undladt at spise tre måltider om dagen, pga.
økonomi
Undladt at købe nødvendige fødevarer, pga.
økonomi
Undladt at købe andre nødvendige dagligvarer,
pga. økonomi
Undladt at købe frugt eller grønt, pga. økonomi
Undladt at købe sunde og varierede fødevarer,
pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
310
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0313.png
BILAGSTABEL B1.27
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende beklædning og fodtøj. Særskilt
for beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
6,1
7,0
33,8
34,6
41,3
52,6
37,2
23,9
2,7
0,8 *
16,9 *
16,8 *
18,5 *
26,6 *
17,1 *
9,1 *
1,9
0,9
7,8
9,2
11,3
15,2
9,0
4,9
0,8
0,0
3,8 *
3,2 *
4,9 *
8,5 *
2,9 *
1,1 *
Indikatorer:
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Været nødt til at gå i genbrugstøj eller andres
aflagte tøj, pga. økonomi
Har måttet gå i tøj der var slidt op, pga. økonomi
Undladt at købe nødvendigt tøj eller fodtøj, pga.
økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
311
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0314.png
BILAGSTABEL B1.28
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende bolig. Særskilt for beskæftigel-
sessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
2,4
0,5 *
0,0
0,6
6,9
2,1 *
3,3
0,9 *
5,5
12,1 *
2,3
4,1
8,8
17,5
15,3
10,7
14,2
23,5
53,7
28,8
11,9
2,3 *
13,1
10,0
7,3
12,4
20,5
45,7 *
19,4 *
8,3
1,2
3,5
2,6
5,1
7,4
14,0
25,1
8,6
3,4
0,0 *
1,0
2,1
1,8 *
7,8
11,4
23,0
5,9
0,5 *
Indikatorer:
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Overbefolket bolig
Mistet bolig pga. en udsættelse, tvangsauktion
eller lignende
Undladt at betale boligudgift (husleje, termin
osv.) til tiden, pga. økonomi
Undladt at betale el, vand, varme eller gas til
tiden, pga. økonomi
Undladt at opvarme bolig tilstrækkeligt, pga.
økonomi
Fugt eller svamp
Træk eller kulde
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
312
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0315.png
BILAGSTABEL B1.29
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende møbler og hvidevarer. Særskilt
for beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
1,0
0,5
0,0
0,3
3,8
0,7 *
0,5
0,0
1,6
0,2 *
0,7
0,0
5,0
0,0 *
0,9
0,0
2,2
0,0 *
0,8
0,0
9,0
1,1 *
4,0
0,7 *
35,2
24,5
36,0
55,6
35,3
17,8
19,3 *
17,0 *
24,6 *
33,9 *
19,8 *
9,2 *
8,9
7,9
10,0
19,2
8,5
4,2
6,7
5,5
9,2
13,7 *
6,2
2,4
Indikatorer:
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen fryser, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Intet spisebord med stole, pga. økonomi
Ingen sofa, pga. økonomi
Ingen vaskemaskine
Undladt at reparere eller erstatte udstyr i
hjemmet, pga. økonomi
Undladt at foretage reparationer i boligen, pga.
økonomi
Undladt at udskifte slidte møbler, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.30
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende transport. Særskilt for beskæf-
tigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
24,9
14,7
40,7
52,0
20,7
12,0 *
6,8 *
15,0 *
23,8 *
7,7 *
6,6
4,2
10,5
14,4
5,9
2,0 *
1,1 *
5,7 *
8,0 *
0,8 *
Indikatorer:
Undladt at tage offentlig transport, pga. økono-
mi
Ingen cykel, pga. økonomi
Ingen bil, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
313
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0316.png
BILAGSTABEL B1.31
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende kommunikation. Særskilt for
beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
1,7
0,0 *
0,2
0,0
6,7
2,4 *
0,4
0,2
13,6
1,8 *
1,9
0,1
9,7
1,1 *
0,9
0,0
18,9
4,2 *
2,8
0,3 *
9,1
1,0 *
0,6
0,0
Indikatorer:
Ingen telefon, pga. økonomi
Intet TV, pga. økonomi
Ingen PC, tablet eller lignende, pga. økonomi
Ingen adgang til internettet, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.32
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende sociale aktiviteter. Særskilt for
beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
13,4
29,1
33,2
41,7
36,8
61,5
46,0
27,1
4,4 *
8,5 *
17,4 *
22,9 *
14,9 *
31,2 *
19,7 *
11,3 *
3,1
8,3
8,8
14,4
7,6
19,2
11,7
5,9
0,4 *
1,9 *
3,0 *
5,3 *
2,4 *
8,4 *
3,4 *
0,8 *
Indikatorer:
Har ikke familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Har ikke været ude at spise på restaurant, pga.
økonomi
Undladt at besøge venner eller familie mere end
20 km væk, pga. økonomi
Undladt at tage i byen eller lignende med ven-
ner eller familie, pga. økonomi
Undladt at give fødselsdagsgaver, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
314
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0317.png
BILAGSTABEL B1.33
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende rekreative aktiviteter. Særskilt
for beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
24,3
41,2
30,4
54,0
31,2
10,4 *
19,7 *
13,8 *
26,0 *
12,7 *
6,7
13,5
6,4
15,4
8,1
2,7 *
4,9 *
1,6 *
6,9 *
1,9 *
Indikatorer:
Ikke gået til en regelmæssig fritidsaktivitet, pga.
økonomi
Ikke holdt en uges ferie væk fra hjemmet, pga.
økonomi
Vanskeligt ved at fejre højtider, pga. økonomi
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.34
Andelen af respondenter med afsavn vedrørende helbred og personlig pleje, sær-
skilt beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
18,9
15,6
52,5
39,5
17,8
66,6
42,9
22,2
9,0 *
9,6 *
26,7 *
21,2 *
6,7 *
36,8 *
21,3 *
9,3 *
7,1
3,9
12,3
12,0
7,5
20,0
11,9
7,9
0,8 *
3,2
7,9 *
8,2
1,4 *
13,2 *
6,2 *
1,8 *
Indikatorer:
Undladt at købe lægeordineret medicin, pga.
økonomi
Undladt at købe nødvendige briller, pga. økono-
mi
Undladt at gå til tandlæge, pga. økonomi
Undlad at gå til frisør jævnligt, pga. økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét afsavn inden for dimensionen
Mindst to afsavn inden for dimensionen
Mindst tre afsavn inden for dimensionen
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
315
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0318.png
BILAGSTABEL B1.35
Andelen af respondenter med basale afsavn. Særskilt for beskæftigelsessituation
i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
10,2
23,1
6,1
7,0
2,4
6,9
10,7
1,0
1,6
24,9
1,7
13,4
18,9
17,8
55,2
35,7
22,4
0,8 *
5,4 *
2,7
0,8 *
0,5 *
2,1 *
7,3
0,5
0,2 *
12,0 *
0,0 *
4,4 *
9,0 *
6,7 *
28,3 *
12,0 *
6,4 *
2,1
5,8
1,9
0,9
0,0
3,3
5,1
0,0
0,7
6,6
0,2
3,1
7,1
7,5
19,9
10,5
5,1
0,4
0,4 *
0,8
0,0
0,6
0,9 *
1,8 *
0,3
0,0
2,0 *
0,0
0,4 *
0,8 *
1,4 *
7,2 *
2,3 *
0,1 *
Indikatorer:
Spiser ikke et dagligt hovedmåltid med kød,
kylling el. fisk, pga. økonomi
Undladt at spise tre måltider om dagen, pga.
økonomi
Har ikke passende overtøj, herunder varmt vin-
tertøj, pga. økonomi
Har ikke mindst to par sko, pga. økonomi
Intet toilet i boligen
Intet bad i boligen
Undladt at opvarme bolig tilstrækkeligt, pga.
økonomi
Intet køleskab, pga. økonomi
Ingen seng, pga. økonomi
Undladt at tage offentlig transport, pga. økono-
mi
Ingen telefon, pga. økonomi
Har ikke familie eller venner til middag, pga.
økonomi
Undladt at købe lægeordineret medicin, pga.
økonomi
Haft svært ved at afholde udgifter ift. handicap
Mindst ét basalt afsavn
Mindst to basale afsavn
Mindst tre basale afsavn
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
316
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0319.png
BILAGSTABEL B1.36
Samlet antal afsavn blandt respondenterne. Særskilt for beskæftigelsessituation i
husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk fattige
Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæftigede Beskæftigede beskæftigede Beskæftigede
(n = 494)
(n = 542)
(n = 360)
(n = 710)
87,3
67,1 *
40,5
37,8
74,5
42,4 *
22,6
15,6 *
65,2
313 *
16,8
9,0 *
42,8
17,9 *
10,4
2,0 *
29,6
12,4 *
6,3
0,9 *
16,4
4,8 *
3,5
0,0 *
Antal afsavn:
Mindst 1 afsavn
Mindst 3 afsavn
Mindst 5 afsavn
Mindst 10 afsavn
Mindst 15 afsavn
Mindst 20 afsavn
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
BILAGSTABEL B1.37
Andelen af respondenter med betydelige afsavn på hver dimension. Særskilt for
beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
27,3
8,2 *
5,9
1,5 *
23,9
9,1 *
4,9
1,1 *
11,9
8,3
3,4
0,5 *
17,8
9,2 *
4,2
2,4
20,7
7,7 *
5,9
0,8
9,1
1,0 *
0,6
0,0 *
27,1
11,3 *
5,9
0,8 *
31,2
12,7 *
8,1
1,9 *
22,2
9,3 *
7,9
1,8 *
Dimensioner:
Mad og dagligvarer
Beklædning og fodtøj
Bolig
Indbo
Transport
Kommunikation
Sociale aktiviteter
Rekreative aktiviteter
Helbred og personlig pleje
Tærskelværdi,
antal
indikatorer
3
3
3
3
2
2
3
2
3
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
317
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0320.png
BILAGSTABEL B1.38
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i flere dimensioner. Særskilt for
beskæftigelsessituation i husstanden blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.
Procent.
Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige
Ikke-
Ikke-
beskæfti- Beskæfti- beskæfti- Beskæfti-
gede
gede
gede
gede
(n = 494) (n = 542) (n = 360) (n = 710)
56,8
27,6 *
15,2
7,6 *
40,9
17,1 *
9,8
1,9 *
31,9
11,7 *
8,1
1,0 *
24,5
8,6 *
5,2
0,3 *
16,9
6,1 *
3,5
0,0 *
10,1
2,8 *
2,7
0,0 *
6,6
2,4 *
1,8
0,0 *
2,6
0,3 *
0,3
0,0
0,9
0,3
0,2
0,0
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Mindst 1 dimension
Mindst 2 dimensioner
Mindst 3 dimensioner
Mindst 4 dimensioner
Mindst 5 dimensioner
Mindst 6 dimensioner
Mindst 7 dimensioner
Mindst 8 dimensioner
Mindst 9 dimensioner
Anm.: Beskæftigede er opgjort som husstande, hvor respondenten selv og/eller eventuel partner er i beskæftigelse. Ikke-
beskæftigede er husstande, hvor hverken respondenten selv eller eventuel partner er i beskæftigelse.
Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
318
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0321.png
BILAGTABELLER TIL KAPITEL 10
BILAGSTABEL B1.39
Korrelationsmatrice over variable, der indgår i de statistiske modeller (jf. tabel 10.1-10.3).
Kvinde
1,00
-0,03
0,00
0,03
0,01
0,01
0,05
-0,15
0,15
0,01
0,00
-0,12
-0,16
-0,04
-0,04
0,14
-0,12
-0,07
0,08
1,00
-
-
-0,01
-0,04
-0,19
0,19
0,06
-0,06
0,16
-0,13
0,14
0,07
-0,08
0,10
-0,16
0,17
-0,01
1,00
-
0,08
-0,24
0,45
-0,31
0,10
-0,04
0,00
-0,08
0,00
0,19
0,29
0,02
0,17
0,01
-0,42
1,00
-0,09
0,32
-0,35
0,19
-0,16
0,10
-0,14
0,22
-0,12
-0,29
-0,27
-0,11
-0,05
-0,17
0,50
1,00
-0,12
0,14
-0,05
0,02
0,04
0,00
-0,09
-0,07
-0,04
-0,04
-0,01
-0,02
0,04
0,03
Alder
18-29 år
Alder
30-59 år
Alder 60 år
eller derover
Indvandrer/
efterkommer
Par u.
hjb. børn
Par m.
hjb. børn
Enlig u.
hjb. børn
Enlig m.
hjb. børn
Variable:
Økonomisk fattig
Kvinde
Alder 18-29 år
Alder 30-59 år
Alder 60 år eller derover
Indvandrer/efterkommer
Par u. hjb. børn
Par m. hjb. børn
Enlig u. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Kronisk fysisk lidelse/handicap
Psykisk lidelse
Dagligt alkoholforbrug
Hash/stoffer
Gæld
Lønindkomst, heltid
Løndindkomst, deltid
Selvstændig
Kontanthjælp
Anden indkomstkilde
Økonomisk
fattig
1,00
-0,08
0,06
0,10
-0,18
0,25
-0,24
-0,01
0,16
0,06
0,11
0,20
-0,05
0,15
0,18
-0,30
-0,01
0,22
0,32
-0,08
1,00
-
-
-
0,01
-0,06
0,13
-0,06
-0,12
-0,03
-0,04
-0,04
-0,12
0,17
1,00
-
-
-0,11
-0,16
-0,11
-0,15
0,10
0,27
0,04
0,17
-0,18
-0,28
1,00
-
0,10
0,22
0,06
0,23
-0,03
-0,25
-0,04
-0,14
0,26
0,17
1,00
0,01
-0,02
-0,09
-0,05
0,03
0,00
0,05
0,00
0,03
-0,05
319
(Fortsættes)
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0322.png
320
Hash/
stoffer
Gæld
Lønindkomst, Løndindkomst,
Kontant-
heltid
deltid Selvstændig
hjælp
1,00
0,21
-0,01
0,07
0,07
-0,19
-0,04
-0,11
0,21
0,13
1,00
-0,03
0,24
0,18
-0,20
-0,06
-0,10
0,44
-0,02
1,00
0,05
-0,06
-0,04
-0,06
0,00
0,00
0,07
1,00
0,13
-0,04
-0,05
-0,06
0,21
-0,04
1,00
0,03
0,01
0,03
0,17
-0,18
1,00
-
-
-
-
1,00
-
-
-
1,00
-
-
1,00
-
BILAGSTABEL B1.39 FORTSAT
Anden
indkomstkilde
Korrelationsmatrice over variable, der indgår i de statistiske modeller (jf. tabel 10.1-10.3).
Variable:
Økonomisk fattig
Kvinde
Alder 18-29 år
Alder 30-59 år
Alder 60 år eller derover
Indvandrer/efterkommer
Par u. hjb. børn
Par m. hjb. børn
Enlig u. hjb. børn
Enlig m. hjb. børn
Kronisk fysisk lidelse/handicap
Psykisk lidelse
Dagligt alkoholforbrug
Hash/stoffer
Gæld
Lønindkomst, heltid
Løndindkomst, deltid
Selvstændig
Kontanthjælp
Anden indkomstkilde
Dagligt
Kronisk fysisk Psykisk
lidelse/handicap lidelse alkoholforbrug
1,00
Anm.:
Kilde:
En numerisk høj værdi angiver, hvor stor korrelation der er mellem to givne variable. Fortegnet viser, om sammenhængen er positiv eller negativ.
Surveyoplysninger
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0323.png
BILAGSTABELLER TIL KAPITEL 12
BILAGSTABEL B1.40
Interviewede børn på 11-17 år, fordelt på baggrundskarakteristika. Særskilt for
økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Økonomisk
fattige
(n = 317)
49,9
44,1
45,3
15,0
35,4
8,5
8,5
0,5
51,5
28,0
52,0
15,8
4,2
Økonomisk
ikke-fattige
(n = 264)
55,4
50,4
10,8 *
15,8
28,3
12,6
12,3
0,0
44,5
76,7 *
13,7 *
6,4 *
3,3
16,1
17,8
26,8
26,3
13,0
Børn (11-17 år)
Pige
15-17 år
Indvandrer/efterkommer
Bor med enlig forælder
Forælder: Kronisk fysisk lidelse/handicap
Forælder: Psykisk lidelse
Forælder: Dagligt alkoholforbrug
Forælder: Hash/stoffer
Forældre: Gæld
Forældre: Indkomstkilde
Lønmodtager
Selvstændig
Kontanthjælp
Andre uden for beskæftigelse
Forældre: Indkomst
1. kvintil
2. kvintil
3. kvintil
4. kvintil
5. kvintil
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Forældres indkomstkilde er baseret på oplysninger fra begge forældre efter følgende princip: 1) Mindst én lønmod-
tager og ingen selvstændige, 2) Mindst én selvstændig, 3) Mindst én på kontanthjælp og ingen i beskæftigelse, 4)
Andre uden for beskæftigelse.
Kilde: Surveyoplysninger.
321
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0324.png
BILAGSTABEL B1.41
Lineær regressionsmodel af antal afsavn (ud af alle 22 afsavnsindikatorer) for 11-
17 årige børn givet økonomisk fattigdom og andre faktorer inkl. interaktionsled.
,,
Baggrundsfaktorer:
Økonomisk fattig
Pige
15-17 år
Indvandrer/efterkommer
Bor med enlig forælder
Forælder: Kronisk fysisk lidelse/handicap
Forælder: Psykisk lidelse
Forælder: Dagligt alkoholforbrug
Forælder: Hash/stoffer
Forældre: Gæld
Interaktionsmodel
1,00 *
(0,41)
0,07
(0,19)
-0,13
(0,24)
0,91 *
(0,37)
1,36
(0,73)
0,42
(0,30)
0,29
(0,65)
0,08
(0,31)
0,18
(0,35)
Forældre: Indkomstkilde
(Lønmodtager)
Selvstændig
Kontanthjælp
Andre uden for beskæftigelse
Økonomisk fattig og pige
Økonomisk fattig og bor med enlig forælder
Økonomisk fattig og forælder psykisk lidelse
Økonomisk fattig og forældre selvstændig
Økonomisk fattig og forældre kontanthjælp
Økonomisk fattig og forældre andre uden for beskæftigelse
Konstant
Observationer
R
2
0,02
(0,22)
3,80 *
(1,76)
0,70
(1,10)
0,74 *
(0,34)
-2,01 **
(0,77)
2,08 *
(1,01)
-1,47 ***
(0,38)
-1,81
(1,92)
0,89
(1,45)
0,60 ***
(0,17)
573
0,439
Anm.: I parenteserne ud for baggrundsvariablerne er angivet referencekategorien for baggrundsvariable med mere end to
kategorier. Standardfejl i parentes. * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.
Forældres indkomstkilde er baseret på oplysninger fra begge forældre efter følgende princip: 1) Mindst én lønmod-
tager og ingen selvstændige, 2) Mindst én selvstændig, 3) Mindst én på kontanthjælp og ingen i beskæftigelse, 4)
Andre uden for beskæftigelse.
Kilde: Surveyoplysninger.
322
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
LITTERATUR
Alkire, S. (2002):
Valuing Freedoms: Sen’s Capability Approach and Poverty
Reduction.
New York: Oxford University Press.
Backe-Hansen, E. (2004):
Barn og unges håndtering av vanskelige livsvilkår.
Kunnskapsbidrag fra 36 studier av barnefattigdom.
Oslo: NOVA.
Baviskar, S. & K.M. Dahl (2008):
11-årige børns fritidsliv.
København: SFI
– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:34.
Berthoud, R., M. Bryan & E. Bardasi (2004):
The Dynamics of Deprivation:
the Relationship Between Income and Material Deprivation Over Time,
Department for Work and Pensions, Research Report No. 219.
Bonke, J., E. Borgeraas, R. Døving, T. Hjort, P. Hohnen, N. Montesino,
M. Rysst & T. Salonen (2005):
Udsathed og forbrug i de nordiske vel-
færdsstater.
København: Socialforskningsinstituttet.
Bradshaw, J. (1990):
Child poverty and deprivation in the UK.
Innocenti Occa-
sional Papers, Urban Child, Series No 8. Firenze: UNICEF In-
ternational Child Development Centre.
Brady, D. (2003): Rethinking the Sociological Measurement of Poverty,
Social Forces
81 (3): 715-52.
Christoph, B. (2010): ”The Relation Between Life Satisfaction and the
Material Situation: A Re-Evaluation Using Alternative
Measures”.
Social Indicators Research,
98, s. 475-499.
323
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Conger, R.D. & K.J. Conger (2002): ”Resilience in Midwestern families:
Selected findings from the first decade of a prospective, longitu-
dinal study”.
Journal of Marriage and the Family,
64, s. 361-373.
Conger, R.D, X. Ge, G.H. Jr. Elder, F.O. Lorenz & R.L. Simons
(1994): ”Economic Stress, coercive family process, and devel-
opmental problems of adolescents”.
Child Development,
65, s. 541-
561.
Currie, J. & M. Stabile (2007): ”Mental Health and Childhood and Hu-
man Capital”.
NBER Working Paper,
No. 13217.
Dahl, K.M. (2013):
Helbredsmæssige og Sociale afsavn blandt danske børn.
Ana-
lysepapir til mødrehjælpen. København: SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
Ekspertudvalg om Fattigdom (2013):
En dansk fattigdomsgrænse. Analyser og
forslag til opgørelsesmetoder.
København.
Elder, G.H., Jr., (red.) (1985):
Life Course Dynamics: Trajectories and Transi-
tions, 1968-1980.
Project of SSRC Committee on the Life Course.
Ithaca, NY: Cornell University Press.
Espersen, L.D. (2006):
Opvækst med afsavn.
København: Socialforskning-
sinstituttet.
Europa-Kommissionen (2008):
Child Poverty and Well-being in the EU. Cur-
rent status and way forward.
Luxembourg: Office for Official Publi-
cations of the European Communities.
Eurostat (2010a):
Combating poverty and social exclusion 2010 edition. A statis-
tical portrait of the European Union 2010.
Eurostat Statistical books.
Kan downloades fra:
http://ec.europa.eu/eurostat/documents/3217494/5723553/K
S-EP-09-001-EN.PDF/beb36abc-ff29-48a0-8518-32b64ad73ca5
Eurostat (2010b):
Income poverty and material deprivation in European countries.
2010 edition.
Eurostat Methodologies and Working papers. Kan
downloades fra:
http://ec.europa.eu/eurostat/documents/3888793/5849337/K
S-RA-10-030-EN.PDF/872d605c-ec9a-4ecd-85cd-
cae2b0dc5d4e
Fløtten, T. & A.W. Pedersen (2008): ”Fattigdom som mangel på sosialt
aksepterte levekår”. I:
Fattigdommens dynamikk. Perspektiver på mar-
ginalisering i det norske samfunnet.
Oslo: Universitetsforlaget.
324
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Gordon, D. (2000): ‘The Scientific Measurement of Poverty: Recent
Theoretical Advances’, in J. Bradshaw and R. Sainsbury (red.)
Researching Poverty, s. 37-58. Aldershot: Ashgate.
Gordon, D. (2005): ‘The Concept and Measurement of Poverty’, in C.
Pantazis, D. Gordon and R. Levitas (red.) Poverty and Social
Exclusion in Britain: the Millennium Survey. Bristol: The Policy
Press.
Gustafsson, B. & M. Lindblom (1993): Poverty Lines and Poverty in
Seven European Countries, Australia, Canada and the USA,
Journal of European Social Policy
3 (1): 21-38.
Halleröd, B. (1996): ”Deprivation and Poverty: A Comparative Analysis
of Sweden and Great Britain”.
Acta Sociologica,
39, s. 141-168.
Halleröd, B. (1994):
A new approach to the direct consensual measurement of pov-
erty.
Sydney: Social Policy Research Centre. SPRC discussion pa-
per no. 50.
Halleröd, B., D. Larsson, D. Gordon & V. Ritakallio (2006): ”Relative
deprivation: a comparative analysis of Britain, Finland and Swe-
den”.
Journal of European Social Policy,
16, s. 328-345.
Hansen, F.K. (1990):
Materielle og sociale afsavn i befolkningen.
København:
Socialforskningsinstituttet, 90:4.
Hansen, F.K. & M.A. Hussain (2009):
Konsekvenser af de laveste sociale ydelser
– Forsørgelsesgrundlag og afsavn.
København: CASA.
Hansen, F.K. & M.A. Hussain (2013): ”Afsavn: Opgørelse af faktisk fat-
tigdom”.
Dansk Sociologi,
1/24, s. 47-69.
Hirsch, D. (2006):
What will it take to end child poverty: Firing on all cylinders.
Joseph Rowntree Foundation: York Publishing Services.
Hjort Andersen, B., (red.) (2003):
Udviklingen i befolkningens levekår over et
kvart århundrede.
København: Socialforskningsinstituttet og Soci-
ologisk Institut, 03:14.
Københavns Kommune (2007):
Analyse af levevilkår og fattigdom i Køben-
havns Kommune.
København: Socialforvaltningen, Københavns
Kommune.
Larsen, J.E. (2004):
Fattigdom og social eksklusion - Tendenser i Danmark over
et kvart århundrede.
København: Socialforskningsinstituttet og So-
ciologisk Institut, 04:27.
Main, G. & J. Bradshaw (2012): A child material deprivation index.
Child
Indicators Research,
5(3), s. 503-521.
325
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Mattsson, C., A.D. Hestbæk & A.R. Andersen (2008):
11-årige børns hver-
dagsliv og trivsel. Resultater fra SFI´s forløbsundersøgelser af årgang 1995.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
08:16.
McFate, K., T. Smeeding & L. Rainwater (1995): ‘Market and States:
Poverty Trends and Transfer System Effectiveness in the 1980s’”
i: K. McFate, R. Lawson & W.J. Wilson (red.)
Poverty, Inequality
and the Future of Social Policy,
s. 29-66. New York: Russel Sage
Foundation.
McLoyd, V.C. (1998): ”Socioeconomic disadvantage and child develop-
ment”.
American Psychology,
53(2), s. 185-204.
Micklewright, J. (2003): ”Child poverty in English-Speaking Countries”.
Innocenti Working Paper, No. 94. Firenze: UNICEF Innocenti
Research Centre.
Müller, M., M.A. Hussain, J.E. Larsen, H. Hansen, F.K. Hansen & M.
Ejrnæs (2015):
Fattigdom, afsavn og coping.
København: Hans Reit-
zels Forlag.
Nolan, B. & C.T. Whelan (2010): ”Using Non-Monetary Deprivation
Indicators to Analyze Poverty and Social Exclusion: Lessons
from Europe?”.
Journal of Policy Analysis and Management,
29(2), s.
305-325.
Ottosen, M.H., D. Andersen, K.M. Dahl, A.T. Hansen, M. Lausten &
S.V. Østergaard (2014):
Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel
2014.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 14:30.
Ottosen, M.H. & P.R. Skov (2013): ”Fattigdom blandt børn født i 1995”.
Dansk Sociologi,
24(1).
Ottosen, M.H. (2007):
Børnefattigdom og Social eksklusion: en kundskabsstatus.
Konferencepaper til ”Velstandens paradoks”. Nordisk konfe-
rence om børnefattigdom, Oslo, 18-19. april 2007.
Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten, S. Stage (2010):
Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.
København: SFI
– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.
PSE UK (2013):
The Impoverishment of the UK. PSE UK first results: Living
Standards.
Bristol: Poverty and Social Exclusion.
Ritakallio, V.-M. (2002): Trends of Poverty and Income Inequality in
Cross-national Comparison,
European Journal of Social Security
4 (2):
151-77.
326
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
Sandbæk, M. (2004):
Barns levekår. Hva betyr familiens inntekt?.
Oslo: NO-
VA.
Sandbæk, M. (red.) (2008):
Barns levekår. Familiens inntekt og barns levekår
over tid.
Oslo: NOVA
Sen, A.K. (1993): ”Capability and Well-being”. I: A. Sen & M. Nuss-
baum (red.),
The Quality of Life,
s. 30-53. Helsinki: United Nations
University.
Sievertsen, H.H. & C. Montgomery (2015): Børn i lavindkomstfamilier.
SFI: 15:22
Sloth, D.A. (2004):
Færre penge end andre børn. Interviewundersøgelse med børn
fra familier med lav indkomst.
København: Socialforskningsinsti-
tuttet.
Townsend, P. (1979):
Poverty in the United Kingdom. A survey of Household
resources and standards of Living.
Middlesex: Penquin Books.
Wagle, U. (2008):
Multidimensional Poverty Measurement. Concepts and Applica-
tions.
New York: Springer.
Whelan, C.T., R. Layte & B. Maître (2004): Understanding the Mismatch
Between Income Poverty and Deprivation: A Dynamic Com-
parative Analysis. European Sociological Review, 20(4), s. 287-
302.
Økonomi- og Indenrigsministeriet (2014):
Familiernes økonomi. Fordeling,
fattigdom og incitamenter 2014.
København.
Økonomi- og Indenrigsministeriet (2015):
Familiernes økonomi. Fordeling,
fattigdom og incitamenter 2015.
København.
DATASÆT OG SPØRGESKEMAER
Barn i lavinntektsfamilier (2004 + 2008)
Børneforløbsundersøgelsen (1996-2014)
Børn og unge i Danmark (2009; 2014)
German Socio-Economic Panel (GSOEP): Spørgeskemaet kan downlo-
ades
fra
https://www.econstor.eu/dspace/bitstream/10419/96128/1/7
82879330.pdf
Poverty and Social Exclusion in the United Kingdom (2012) (PSE:UK):
Spørgeskemaet
kan
downloades
fra:
http://www.poverty.ac.uk/sites/default/files/attachments/PSE
%20UK%20living%20standards%20questionnaire%20%282012
327
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
%29%20with%20top%20level%20results_HHld%20%26%20In
d%20marked_2013.pdf
Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC): Det danske
spørgeskema: Danmarks Statistik, Levevilkårsundersøgelse 2012.
Skema 1. Husstanden og den udtrukne person.
The Panel ”Labour Market and Social Security” (PASS). Spørgeskemaet
kan
downloades
fra
http://fdz.iab.de/en/FDZ_Individual_Data/PASS/Working_T
ools.aspx
The German Welfare Survey (GWS). Spørgeskemaet kan downloades fra
http://www.gesis.org/fileadmin/upload/dienstleistung/daten/umfraged
aten/wohlfahrtssurvey/ws98qu.pdf
328
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
SFI-RAPPORTER SIDEN 2015
SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelte
rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af
listen nedenfor.
15:01
Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:
An-
bragte børn og unges trivsel 2014.
122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-
6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.
Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:
Livet på hjemløseboformer.
144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-
7. Pris: 140,00 kr.
Gorinas, C. & V. Jakobsen:
Indvandreres og efterkommeres placering på
det danske arbejdsmarked.
176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-
ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.
Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-
sen:
Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En
analyse af barrierer for frontpersonalet.
145 sider. e-ISBN: 978-87-
7119-282-7. Netpublikation
Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:
Metoder i botilbud.
208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-
1. Pris: 200,00 kr.
15:02
15:03
15:04
15:05
329
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
15:06
Larsen, M.R. & J. Høgelund:
Handicap og beskæftigelse. Udviklingen
mellem 2002 og 2014.
240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-
ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.
15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.
Skoleret-
tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.
144 sider.
ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:
140,00 kr.
15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-
Pedersen & J. Østergaard:
På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke
faktorer i barndommen gør en forskel?
100 sider. e-ISBN: 978-87-
7119- 289-6. Netpublikation.
15:09 Keilow, M. & A. Holm:
Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og
-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.
56 sider. e-
ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.
15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-
sen & A.B. Jonassen:
Evaluering af mentorordningen.
144 sider. e-
ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.
15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:
Unge i Grønland. Med fokus på sek-
sualitet og seksuelle overgreb.
128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-
ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.
15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:
Kalaallit nunaanni inuusuttut.
Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit
qitiunneqarlutik.
144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:
978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.
15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.
Forberedende tilbud og
overgang til ungdomsuddannelse.
99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-
1. Netpublikation.
15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.
288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-
8. Pris: 280,00 kr.
15:16 Amilon, A.:
Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.
96
sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation
15:17: Jakobsen, V.:
Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-
skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande og etniske danskere.
144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-
ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.
15:18 Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:
Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-
330
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
15:19
15:20
15:21
15:22
15:23
15:24
15:25
15:26
15:27
15:28
15:29
sager og udsættelser i perioden 2007-13.
178 sider, e-ISBN: 978-87-
7119-307-7. Netpublikation
Christensen, C.P. & C. Scavenius:
Et felteksperiment med Kærlighed i
Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-
lignende vanskeligheder.
96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:
978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.
Larsen, M.R. & J. Høgelund:
Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-
onale forskelle.
96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-
87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.
Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-
M.K. Jørgensen:
Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.
En forskningskortlægning.
168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.
Netpublikation.
Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:
Børn i lavindkomstfamilier.
105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.
Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:
Forskningskortlægning, kvalitets-
vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for
0-6-årige i året 2013.
98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-
publikation.
Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:
Unge i
misbrugsbehandling.
176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:
978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.
Christensen, E.:
Det har vi lært af NAKUUSA.
56 sider. e-ISBN:
978-87-7119-317-6. Netpublikation.
Christensen, E.:
Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap
meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.
62 sider. e-ISBN:
978-87-7119-318-3. Netpublikation.
Keilow, M. & A. Holm:
Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-
dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til
Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-
dannelserne.
92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.
Andersen, D. & B.S. Rangvid:
Skoleudvikling med fokus på sprog i al
undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til
styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.
116 sider. e-ISBN:
978-87-7119- 320-6. Netpublikation.
Baviskar, S:
Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.
102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.
331
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
15:30
Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:
”Øvelse gør mester”
i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et
rehabiliteringsforløb på plejecentre
. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-
15:31
322-0. Netpublikation.
Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:
Borgere I fleksjob efter
reformen.
208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-
7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.
Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:
Ef-
fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.
176 sider. ISBN: 978-
87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.
Christensen, E:
3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26
børn og unge.
64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-
7119-328-2. Pris: 60,00 kr.
Christensen, E:
Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -
Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.
64 sider. ISBN: 978-
87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.
Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:
Hjemløshed i Danmark 2015.
National kortlægning.
208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:
978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.
Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:
Folke-
skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.
137 sider.
E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.
Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:
Psychosocial function and health in veteran families - A gap map of publica-
tions within the field.
220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7. Net-
publikation.
Sievertsen, H.H:
En god start – betydningen af alder ved skolestart for
barnets udvikling.
83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-
kation.
Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:
Ressourceforløb.
Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.
108 sider. ISBN:
978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.
Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:
Skoleledelse I folkeskolere-
formens første år. En kortlægning.
140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-
340-4. Netpublikation.
Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &
J.F. Birkelund:
Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.
15:32
15:33
15:34
15:35
15:36
15:37
15:38
15:39
15:40
15:41
332
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
15:42
15:43
15:44
15:45
15:46
16:01
16:02
16:03
16:05
En registerbaseret kortlægning.
336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.
e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.
Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.
Bengtsson:
Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-
port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i
1995.
128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-
7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.
Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:
Evaluering af satspuljen forebyggende
indsatser for overvægtige børn og unge.
129 sider. e-ISBN: 978-87-
7119-345-9. Netpublikation.
Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:
Virksomheders sociale engage-
ment. Årbog 2015.
272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:
978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.
Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:
Erfaringer med
at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-
nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.
208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-
7. Pris: 200,00 kr.
Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.
Christensen:
Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-
minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.
112 sider. ISBN:
978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.
Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &
J.H. Pejtersen:
Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire
efterværnsinitiativer under efterværnspakken.
160 sider. ISBN: 978-87-
7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-
353-4.
Pris: 160,00 kr.
Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:
Alko-
holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.
176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-
8. Pris: 170,00 kr.
Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.
Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:
Kontinuitet i anbrin-
gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.
128
sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.
Benjaminsen, L, M.H. Enemark & J.F. Birkelund:
Fattigdom og
afsavn. Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige.
335 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-
7119-359-6. Pris: 320 kr.
333
 L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige L 113 - 2015-16 - Bilag 20: SFI-rapport: Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige
1606167_0338.png
FATTIGDOM OG AFSAVN
OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG
IKKE-FATTIGE
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt øko-
nomisk fattige og økonomisk ikke-fattige i Danmark. Undersøgelsen afdækker omfanget og karakteren af
afsavn blandt både voksne og børn.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspert-
udvalget om fattigdom i 2013, og den måler afsavn i ni dimensioner: mad, beklædning, bolig, indbo, kommu-
nikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje.
Rapporten giver ikke bare et nuanceret indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn, men be-
skriver også samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af satspuljepartierne og Social- og Indenrigsministeriet.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
16:05
ISSN: 1396-1810