L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 111 Bilag 1
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring

af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og andre love (Udvidelse af per-

sonkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)

1. Indledning

Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 21. december 2015 hørt

en række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen

for modtagelse af integrationsydelse m.v.) med høringsfrist den 12. januar 2016. Lov-

forslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:

Aktionsgruppen mod diskrimination af flygtninge, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings For-

bund/ Folkeoplysning for Flygtninge, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk

Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark

(LO), Odense Kommune, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, UNHCR

og Rigsrevisionen.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovudka-

stet:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, De Danske Sprogcentre, Det

Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgiv-

ningscentret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved

Danskuddannelser, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gladsaxe

Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Cen-

tralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odsherred Kommune, Oplysningsfor-

bundenes Fællesråd, Uddannelsesforbundet, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune

og Viborg Kommune.

I det følgende gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig

gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1. Generelle bemærkninger

En række organisationer og foreninger påpeger, at ydelsesnedsættelsen vil indebære

negative konsekvenser for integrationen med manglende samfundsdeltagelse og udvik-

lingsmuligheder, ikke mindst for børn. Endvidere nævnes det, at en ydelsesnedsættelse vil

øge udfordringerne med at finde billige boliger, som kan betales af integrationsydelses-

modtagere.

En række høringsparter fremhæver i den sammenhæng, at sænkningen af ydelsesniveauet

for personer, der i øjeblikket modtager kontanthjælp, vil gøre den mangel på billige boli-

ger, der allerede er et problem, værre.

28. januar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsbehandler SAB

Tel.

61983303

Mail

[email protected]

Sags-nr.

2015-1776

Side

1/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det fremgår ligeledes af nogle af høringssvarene, at det ikke er rimeligt at fastsætte inte-

grationsydelsen på SU-niveau og at integrationsydelsesmodtagere i lighed med SU-

modtagere burde have ret til at tjene flere penge ved siden af ydelsen. Desuden fremgår

det, at kravet om bestået Prøve i Dansk 2 for at opnå dansktillæg er for højt og vil indebæ-

re, at mange ikke vil kunne opnå dansktillæg.

Enkelte nævner, at man finder kriterierne for at få dansktillæg for stramme.

Videre anføres det i høringssvarene, at beskæftigelseseffekten af ydelsesnedsættelsen er

forholdsvis beskeden og ikke står mål med de ulemper, den vil have for de berørte, her-

under for familier med børn. Andre organisationer nævner, at forslaget efter deres opfat-

telse ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Tre organisationer er af den opfattelse, at lovforslaget medfører ulovlig diskrimination.

Endvidere nævnes det som et problem, at kommunerne og ydelsesmodtagerne har for-

holdsvis kort tid til at omstille sig til, at ydelsen bliver reguleret ned, idet kommunerne i

løbet af tre måneder i princippet skal gennemgå alle kommunens kontanthjælpssager og

ydelsesmodtagerne skal indrette sig på de nye forhold i løbet af tre måneder.

Endelig anfører flere af høringsparterne, at man er enig i lovforslagets overordnede mål

om, at flere skal integreres på arbejdsmarkedet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

(herefter ministeriet) bemærker hertil, at

regeringens overordnede mål med lovændringen er, at det bedre skal kunne betale sig at

arbejde i forhold til at modtage hjælp fra det offentlige, og at den ser det nuværende

højere ydelsesniveau som værende en del af forklaringen på, at målgruppen for integrati-

onsydelsen har en lavere arbejdsmarkedsdeltagelse end resten af befolkningen.

I det følgende kommenteres bemærkningerne fra høringsparterne tematisk.

2.2 Ydelsesniveauet

Dansk Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, UNHCR, Børne- og Kulturchefforeningen,

Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet, Rådet for

Social Udsatte, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Flygtningehjælp, LO og Aktionsgrup-

pen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen påpeger, at ydelsesnedsættelsen vil

indebære problemer som følge af relativ lav indkomst.

Således oplyser

Dansk Røde Kors,

at integrationsydelsen er at sammenligne med den tidli-

gere eksisterende starthjælp, hvorom Rockwool Fonden i 2012 konkluderede, at levevilkå-

rene for flygtninge på starthjælp var præget af fattigdom. Endvidere nævnes, at Center for

Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i 2011 nåede frem til, at starthjælp fastlåser flygtninge

i fattigdom og på flere måder modvirker integration.

Endvidere oplyser Røde Kors, at organisationen dagligt er i kontakt med fattige mennesker

i Danmark, og på første hånd oplever, hvad fattigdom betyder for samfundsdeltagelse og

udviklingsmuligheder – ikke mindst for børn, der ikke har mulighed for at deltage i fritids-

aktiviteter, fødselsdage, lejrskoler og andre aktiviteter med klassekammeraterne.

Røde Kors venter en tilsvarende effekt ved indførelsen af integrationsydelsen, ikke mindst

fordi energien og tiden i familier ramt af fattigdom i stedet bruges på at tænke på, hvor-

dan hverdagen skal hænge sammen med husleje, mad, tøj osv.

Side

2/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Aktionsgruppen mod diskrimination af flygtninge

oplyser, at en rapport om starthjælpen

fra 2002 viser, at ca. 86 ud af 100 stagnerede på den lave ydelse. Endvidere oplyser grup-

pen, at den nye integrationsydelse er lavere end den kritiske fattigdomsgrænse på 50

procent af medianindkomsten.

Rådet for Etniske minoriteter

finder, at integrationsydelsen på grund af dens størrelse vil

være integrationshæmmende, idet det vil gøre en sårbar gruppe endnu mere sårbar, både

i forhold til sund kost, boligplacering og børnenes vilkår. Rådet henviser herom i øvrigt til

sit høringssvar af 31. juli 2015 til L 2 om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (indførelse

af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp

m.v.)

Også

UNHCR

henviser til organisationens høringssvar til L 2, der er refereret i det tilhøren-

de høringsnotat. Organisationen gentager i nærværende høringssvar sin bekymring for

flygtninges mulighed for at finde sig tilrette og blive integreret i Danmark, fordi de som

nytilkomne ikke har samme mulighed som andre for at opnå en rimelig levestandard i

førstedelen af deres ophold her i landet.

Institut for Menneskerettigheder

skriver, at forslaget vil være indgribende for en stor

gruppe borgere, herunder børnefamilier og persongrupper, som i forvejen kan være ud-

satte.

Instituttet henviser herunder til, at grundloven indeholder et krav om, at personer på

offentlig forsørgelse skal sikres et eksistensminimum, og at det er vigtigt at se nærværen-

de lovændring i sammenhæng med den påtænkte indførelse af loft over kontanthjælp og

225-timers reglen. Instituttet finder det væsentligt, at det sikres, at personer på de laveste

ydelser er sikret en samlet støtte, som opfylder grundlovens krav til eksistensminimum,

også efter at deres ydelse, for eksempel integrationsydelse, er reduceret. Instituttet anbe-

faler på den baggrund, at der inden for en kortere årrække efter lovens ikrafttræden, for

eksempel to år, foretages en evaluering af lovens konsekvenser.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

oplyser, at personer, der har levet af kontanthjælp, nu

skal omstille sig til at gå markant ned i ydelse, hvilket efter foreningens opfattelse bliver

en omstilling, der for nogle vil være næsten umulig. Lovforslaget vil få alvorlige konse-

kvenser i forhold til bolig og børnenes forhold. Børnene vil vokse op med alvorlige materi-

elle, sociale og sundhedsmæssige afsavn. DS refererer en undersøgelse fra december

2015, som blandt andet konkluderer, at unge fra økonomisk trængte familier har et dårli-

gere helbred end andre unge og sjældnere går til fritidsaktiviteter.

Børnerådet

anfører, at den primære konsekvens af lovforslaget bliver, at flere flygtninge-

familier vil blive økonomisk og socialt marginaliseret. Lovforslaget vil ifølge rådet betyde

en væsentlig reduktion i indkomsten for de familier, der ikke kommer i arbejde og bliver

selvforsørgende. Dermed vil de leve i fattigdom.

Børnerådet stiller sig endvidere kritisk over for forværringer i levestandarden, der rammer

børn og unge flygtninge, der står i en sårbar situation og efter Børnekonventionen art. 27

har ret til en passende levestandard, og nævner, at FNs Børnekomité i 2011 udtrykte kritik

af Danmark (dog på grund af 450 timers reglen).

Børnerådet anbefaler afslutningsvis, at man nøje overvåger, om den foreslåede ændring

fører til en stigning i antallet af flygtningefamilier med børn, der vokser op i fattigdom,

samt de negative konsekvenser for integrationen af familierne.

Side

3/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Rådet for Socialt Udsatte

vurderer, at forslaget om udbredelse af integrationsydelsen til en

endnu større personkreds vil resultere i en udbredelse af fattigdom. Erfaringerne fra den

tidligere starthjælp viste klart, at ydelser på så lavt et niveau for de berørte resulterer i

afsavn af helt basale livsfornødenheder.

Endvidere er det rådets opfattelse, at fattigdom ekskluderer mennesker fra samfundet, og

at lovforslaget derfor for store dele af den berørte målgruppe vil føre til en mere perma-

nent og langvarig eksklusion fra samfundet med isolation til følge.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

udtrykker bekymring for, at den lave integrationsydelse vil

betyde, at flygtninge og indvandrere, som særligt kan have gavn af de folkeoplysende

tilbud og andre civilsamfundsaktiviteter, ikke vil få råd til at deltage fremover.

Dansk Flygtningehjælp

henviser, hvad angår ydelsens størrelse, i det væsentlige til organi-

sationens høringssvar til L 2, hvor det bl.a. blev påpeget, at ydelsen ville få store negative

konsekvenser socialt og integrationsmæssigt på grund af dens beskedne størrelse.

Dansk Flygtningehjælp forventer, at de berørte personer og familier vil få vanskeligt ved at

afholde helt basale og nødvendige udgifter, herunder huslejeudgifter og daglige madudgif-

ter. For de flygtninge, der har fået anvist en bolig med et huslejeniveau ud fra kontant-

hjælpens størrelse, kan der blive tale om, at familierne må vælge mellem muligheden for

at blive boende i egen bolig og muligheden for klare udgifter til mad og andre daglige

fornødenheder.

Også

henviser til sit høringssvar til L 2 og kan ikke støtte, at personkredsen for integra-

tionsydelsen udvides til at gælde alle herboende personer.

Den lave integrationsydelse bidrager ifølge LO efter alt at dømme til fattigdom snarere

end at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed kan det også blive direkte

til skade for integrationen derved, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end

danskere og mindre overskud til at søge job.

Endelig nævner Institut for Menneskerettigheder, at grundloven indeholder et krav om, at

personer på offentlig forsørgelse sikres et eksistensminimum.

Ministeriet

skal helt generelt bemærke, at antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmod-

tagere er steget med 20 procent siden 2011, og antallet af ægtepar på kontanthjælp er

steget med 50 procent. Denne udvikling finder regeringen uholdbar, især i lyset af, at der i

de seneste to år har været stigende beskæftigelse. Dette illustrerer efter regeringens op-

fattelse, at der er behov for at se på ydelsesniveauerne for at få flere væk fra passiv for-

sørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Ikke-vestlige indvandrere, som udgør hovedparten af målgruppen i forslaget, har en væ-

sentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse og er overre-

præsenterede blandt modtagere af kontanthjælp og førtidspension. Her er der i særlig

grad brug for at øge tilskyndelsen til at komme i job.

Det høje ydelsesniveau er efter regeringens opfattelse stærkt medvirkende til, at ikke-

vestlige indvandrere har en markant lavere arbejdsmarkedstilknytning end andre. At så

mange fortsat er uden for arbejdsmarkedet efter en længere årrække her i landet, er et

problem, som enhver regering har pligt til at forsøge at løse. Dels af hensyn til indvandrer-

nes integration og samfundets sammenhængskraft, men også af hensyn til, at det sam-

fund, vi kender i dag, kan bevares, og ikke lider under massive sociale udgifter til menne-

Side

4/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

sker, der står uden for samfundet. Det er ligeledes vigtigst, at børn vokser op med foræl-

dre, der har et arbejde, så de vokser op i et miljø med gode rollemodeller. Efter regerin-

gens opfattelse vil forslaget indebære, at flere kommer i arbejde til gavn for integrationen

og dermed til sikring af, at næste generation får en god start.

Særligt hvad angår bemærkningen fra Institut for Menneskerettigheder om integrations-

ydelsens samspil med kontanthjælpsloft og 225 timers reglen og sikring af eksistensmini-

mum skal fremhæves, at ægtepar på integrationsydelse, hvor den ene eller begge har

forsørgelsespligt over for et barn, først bliver omfattet af 225 timers reglen, når de har

opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og unge-

ydelse. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkom-

mende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af

225 timers reglen.

2.3. Adgang til billige boliger og hjemløshed

KL, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Odense Kommu-

ne, Dansk Flygtningehjælp og Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgiv-

ningen fremhæver, at sænkningen af ydelsesniveauet for personer, der i øjeblikket mod-

tager kontanthjælp, vil gøre den mangel på billige boliger, der allerede er et problem,

værre.

Således anfører

KL,

at en udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse,

vil forstærke den allerede eksisterende mangel på billige boliger, som kan betales på en

integrationsydelse og at personer, der allerede har en bolig, ikke vil kunne opretholde

boligen på satsen for integrationsydelse. Det vil ifølge KL betyde, at flere kommer i risiko

for udsættelser, og det vil medføre administrative og økonomiske byrder for kommuner-

ne.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det i sit høringssvar af 8. januar 2016 til

Beskæftigelsesministeriet vedrørende indførelse af kontanthjælpsloft og 225 timers regel

har anført, at der er sket et markant fald i antallet af billige boliger, som personer på de

laveste overførselsindkomster har mulighed for at betale. Instituttet anbefaler i den an-

ledning, at der inden for en kortere årrække efter lovens ikrafttrædelse foretages en eva-

luering af lovens konsekvenser.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

anfører, at det for mange på integrationsydelse vil være

vanskeligt at finde en bolig, de kan betale, eller at betale den bolig, de bor i nu. Derfor vil

en del blive nødt til at flytte fra deres bolig, og i nogle tilfælde vil det ende med udsættelse

pga. huslejerestance. Samtidig vil det ifølge DS være en udfordring for kommunerne, der

nu skal finde flere boliger, der er til at betale for borgere på integrationsydelse. DS anbefa-

ler, at man minimerer boligkonsekvensen af lovforslaget fx ved at give et højere boligtil-

skud.

Odense Kommune

anfører at flere borgere vil får boligmæssige problemer ved overgangen

til integrationsydelse. Det oplyses endvidere, at borgerne vil få under 3 måneder til at

opsige deres bolig samt at skaffe en billigere, hvilket vil give udfordringer, da opsigelsespe-

rioden som minimum er 3 måneder. Der bør derfor laves en længere overgangsperiode,

hvor borgerne kan nå at omstille sig.

Dansk Flygtningehjælp

fremhæver også målgruppens vanskeligheder ved at betale husle-

jen ved overgangen til integrationsydelse og nævner, at konsekvensen for dem, der endnu

ikke er blevet boligplaceret, risikerer at blive langvarig midlertidig indkvartering.

Side

5/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

fremhæver også, at

sænkningen af ydelsesniveauet for personer, der i øjeblikket modtager kontanthjælp, vil

forstærke den allerede eksisterende mangel på billige boliger, som kan betales på en inte-

grationsydelse.

Ministeriet

skal bemærke, at det som nævnt er regeringens hovedmål med ydelsesregule-

ringen, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at målgruppen bliver selvforsørgende og

dermed selv bliver i stand til at afholde egne boligudgifter.

Regeringen er opmærksom på, at nogle kommuner er udfordret, når det gælder om at

finde boliger til flygtninge. Regeringen vil drøfte dette spørgsmål med KL inden for den

nærmeste fremtid.

Derudover bemærkes, at der fortsat er mulighed for at udbetale boligstøtte og særlig

støtte til personer med høje boligudgifter, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

For så vidt angår de administrative konsekvenser for kommunerne henvises til afsnit 2.8

nedenfor.

2.4. Sammenligning med SU

Dansk Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter og Aktionsgruppen mod Diskrimination af

Flygtninge i Lovgivningen bemærker, at SU-modtagere har mulighed for at tjene penge

ved siden af ydelsen, hvilket ikke er tilgængelig for integrationsydelsesmodtagere, hvorfor

det ikke er retvisende at sammenligne integrationsydelsen med SU.

Dansk Røde Kors

nævner, at integrationsydelsen vil være på niveau med uddannelses-

hjælp, som bygger på SU-systemets satser. Men i modsætning til studerende på SU, er der

ikke mulighed for at supplere sin indkomst med lønnet arbejde eller at optage (studie)lån.

Rådet for Etniske minoriteter

foreslår fradragsreglerne ændrede, så mennesker på integra-

tionsydelse skal have mulighed for at have en supplerende indtægt på samme måde som

unge, der modtager SU.

Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge

oplyser, at den lave integrationsydelse

er på SU niveau, og at studerende kan optage billige lån og tjene godt 11.000 kr. pr må-

ned, før der skæres i SU, og tillige kan bo i billige kollegieværelser og ungdomsboliger.

Disse fortrin og rettigheder har flygtninge ikke.

Ministeriet

skal hertil bemærke, at der ikke bør drages paralleller mellem SU og integrati-

onsydelse, da der er tale om to helt forskellige systemer med hver sin målsætning. Hensig-

ten med SU-støtten er blandt andet at sikre, at unge tager en uddannelse og at ingen

fravælger uddannelse af økonomiske grunde. Hensigten med integrationsydelsen er der-

imod at tilbyde et midlertidig forsørgelsesgrundlag, indtil borgeren (atter) kommer i ar-

bejde. Derfor er der ikke – ud over ydelsens niveau – tilstræbt parallelitet mellem integra-

tionsydelse og SU.

Endelig bemærkes, at integrationsydelsesmodtagere har adgang til at modtage særlig

støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og danskbonus. En sådan adgang har SU-

modtagere ikke.

2.5. Dansktillæg

Dansk Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter og Dansk Socialrådgiverforening finder, at

reglerne for dansktillæg og dispensation er for stramme.

Side

6/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Røde Kors

er enig i, at en vigtig forudsætning for at blive integreret i det danske

samfund er, at man har tilegnet sig det danske sprog. Organisationen anfører dog, at

mange flygtninge reelt ikke få mulighed for at få tillægget udbetalt, da flygtninge ofte

visiteres til danskuddannelse 1, mens kravet til dansktillægget er bestået Prøve i Dansk 2.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder af tilsvarende grunde, at allerede bestået Prøve i

Dansk 1 bør udløse dansktillæg.

Dansk Socialrådgiverforening

finder det urimeligt, at flygtninge selv skal betale for den

lægeerklæring, der kræves for at få dispensation fra danskprøvekravet. DS mener også, at

vurderingen om dispensation bør bero på en socialfaglig vurdering af personens samlede

situation.

Ministeriet

skal hertil bemærke, at der med kravet om en bestået Prøve i Dansk 2 og de

dispensationsmuligheder, der foreslås for handicappede mv., efter regeringens opfattelse

er fastsat et rimeligt niveau for opnåelse af sprogbonus og for dispensation fra det stillede

krav. Dermed indeholder ordningen et væsentligt incitament til at lære dansk på et ni-

veau, som vil gøre den enkelte bedre rustet til at bestride et arbejde på det ordinære

arbejdsmarked. Udlændinge, der enten er indplaceret på Danskuddannelse 1 eller har

afsluttet en danskuddannelse med en bestået Prøve i Dansk 1, har mulighed for at gå op til

Prøve i Dansk 2 som selvstuderende.

Regeringen finder det endvidere rimeligt, at personer, der søger om dispensation med

henblik på at modtage dansktillæg på 1.517 kr. om måneden, selv afholder de udgifter,

der er forbundet med at få en lægeerklæring.

2.6. Beskæftigelseseffekt og motivation

Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Rådet for Etniske Minoriteter påpeger, at

forslaget har en forholdsvis begrænset beskæftigelseseffekt, som ikke står mål med det

antal personer, der omfattes af ydelsesreguleringen. Endvidere stilles der spørgsmål ved,

om målgruppen i dag savner motivation til at påtage sig et arbejde.

Dansk Røde Kors

støtter intentionen i lovforslaget om, at flere flygtninge og familiesam-

menførte skal være i beskæftigelse, være selvforsørgende, en del af et arbejdsfællesskab

og dermed gives bedre forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund. Det

anføres, at tidligere undersøgelser har vist en vis, men dog relativt begrænset, beskæfti-

gelsesmæssig effekt af at sænke ydelserne fra kontanthjælpsniveau til det, der foreslås

som den nye integrationsydelse.

Også

Rådet for Etniske Minoriteter

henviser til tidligere forskning på området, nemlig en

undersøgelse fra 2012 fra Rockwool Fonden, der ifølge rådet viser en begrænset beskæfti-

gelseseffekt af starthjælpen.

Dansk Flygtningehjælp

savner en nærmere begrundelse for antagelsen om, at ikke-vestlige

indvandreres motivation for at komme i arbejde skulle være mere påvirket af niveauet for

sociale ydelser end motivationen blandt andre arbejdsløse borgere, da dette ikke stemmer

overens med Dansk Flygtningehjælps erfaringer.

Ministeriet

skal hertil bemærke, at regeringens motivation for lovændringen i hovedsagen

er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at analyserne herom viser, at dette

mål blev opnået ved den tilsvarende tidligere ydelsesregulering i form af introduktions-

ydelse (svarende til starthjælp) til flygtninge. Således viste en undersøgelse fra Rockwool

Fondens Forskningsenhed fra 2007, at starthjælpens indførelse havde øget afgangen til

Side

7/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

beskæftigelse for de berørte. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse efter 16 måne-

der var 9 pct. for kontanthjælpsmodtagere og 14 pct. for starthjælpsmodtagere.

Tilsvarende viste en undersøgelse fra 2009, også fra Rockwool Fondens Forskningsenhed,

at efter godt fire års ophold i Danmark var 30 pct. af de flygtninge, som var på kontant-

hjælp, kommet i arbejde, mens det var 42 pct. blandt flygtninge på starthjælp, der var

kommet i arbejde.

Regeringen forventer, at indførelsen af integrationsydelsen på tilsvarende vis vil have en

beskæftigelseseffekt til gavn for såvel den enkelte integrationsydelsesmodtager som for

det danske samfund. Det er der særligt behov for i forhold til den del af målgruppen, der

udgøres af ikke-vestlige indvandrere, hvis arbejdsmarkedsdeltagelse ligger markant under

såvel danske statsborgeres som vestlige indvandreres arbejdsmarkedsdeltagelse.

2.7. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

UNHCR, Dansk Flygtningehjælp og Retspolitisk Forening er af den opfattelse, at lovforsla-

get medfører ulovlig diskrimination.

UNHCR

henviser indledningsvist til det tidligere afgivne høringssvar til L 2 og gentager i

den forbindelse sin bekymring for, at integrationsydelsen vil have negativ betydning for

flygtninges muligheder for at etablere et liv i Danmark og rehabilitere sig fra traumer som

følge af krig og forfølgelse, og anfører, at der er risiko for, at flygtninge marginaliseres,

fordi de ikke gives samme muligheder som andre borgere.

UNHCR finder, at lovforslaget ikke lever op til betingelserne i Flygtningekonventionen, idet

lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for flygtninges særlige situation og inde-

bærer forskelsbehandling i adgangen til social sikring (”social security”). Der henvises bl.a.

til, at det af Flygtningekonventionens artikel 23 og 24 følger, at stater med hensyn til of-

fentlig hjælp og understøttelse skal indrømme flygtninge samme behandling som deres

egne statsborgere, og at der ikke overfor flygtninge kan stilles krav om længde og karakter

af forudgående ophold, som flygtninge ikke har mulighed for at opfylde.

Herudover udtrykker UNHCR bekymring for, om lovforslaget er i overensstemmelse med

øvrige ligebehandlingsprincipper, som Danmark internationalt har forpligtet sig til at følge,

bl.a. FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.

På den baggrund anbefaler UNHCR, at opholdskrav i forhold til enhver form for sociale

ydelser ophæves for flygtninge.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at integrationsydelsen, der blev indført pr. 1. september

2015, ikke lever op til bestemmelserne i Flygtningekonventionen og henviser til UNHCR

Observations on the proposed amendments to the Danish Social Security legislation, au-

gust 2015.

Retspolitisk Forening

finder med støtte i lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget er

udtryk for indirekte diskrimination.

Ministeriet

skal bemærke, at der ved indførelsen af integrationsydelsen, jf. lov nr. 1000 af

30. august 2015, som trådte i kraft den 1. september 2015, blev foretaget en vurdering af

integrationsydelsens overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser. I den forbindelse blev der redegjort for, at det var regeringens opfattelse, at

integrationsydelsen er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser. Der henvises til pkt.

Side

8/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.8. i bemærkningerne til lovforslag nr. L 2 af 3. juli 2015, jf. Folketingstidende 2014-15,

tillæg A.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 beskytter mod dis-

krimination og finder bl.a. anvendelse på ydelser som integrationsydelse, idet sådanne

ydelser falder inden for artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om ejendomsretten. Dette blev bl.a.

fastslået i den nedenfor omtalte højesteretsdom af 15. februar 2012.

Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling an-

ses som diskriminerende, hvis den ikke er begrundet i objektive og relevante forskelle

(saglighed), dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt formål, og hvis der ikke er et rimeligt

forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionali-

tet). Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at

staterne – når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige forhold –

har en bred skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle der kan forskelsbehandles på

baggrund af, jf. bl.a. Stec m.fl. mod Storbritannien, dom fra 2006.

Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationslo-

ven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), der trådte i

kraft 1. juli 2002, blev der indført en ordning med introduktionsydelse og starthjælp, der

på væsentlige punkter svarer til den nugældende ordning med integrationsydelse, der blev

indført den 1. september 2015.

Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (starthjælpsdommen) taget stilling til de regler

om introduktionsydelse og starthjælp, der som anført blev indført i 2002. Højesteret fast-

slog i den forbindelse, at en flygtning, som fik introduktionsydelse (svarende til SU-satsen)

og en række enkeltstående ydelser m.v., fik den hjælp fra det offentlige, som han havde

krav på efter grundlovens § 75, stk. 2. Højesteret fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grund-

lag for at fastslå, at de regler om introduktionsydelse og starthjælp, der blev indført i

2002, i forhold til den pågældende sagsøger indebar en forskelsbehandling på grundlag af

nationalitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14, sam-

menholdt med artikel 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret henviste i den forbindelse bl.a. til,

at formålet med at yde en begrænset bistand i form af starthjælpen bl.a. var at få flere i

arbejde og færre på offentlig forsørgelse og – for udlændinges vedkommende – at styrke

deres samlede integration i det danske samfund. Højesteret anførte endvidere, at et skat-

tefinansieret velfærdssystem nødvendigvis må indeholde kriterier for afgrænsning af den

personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det

i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en

person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i

Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse

fra det offentlige. Højesteret fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin

natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere.

Højesteret fandt endelig, at de øvrige påberåbte konventioner, herunder Flygtningekon-

ventionen, efter Højesterets opfattelse ikke kunne føre til en anden vurdering.

Det er regeringens opfattelse, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for den nu

foreslåede udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, og at forsla-

get således er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser.

2.8. Indrettelseshensyn, overgangsperiode og administrative byrder

Retspolitisk Forening, AOF og Socialchefforeningen finder, at lovforslaget er udtryk for

lovgivning med tilbagevirkende kraft eller gyldighed. KL, Dansk Socialrådgiverforening,

Side

9/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Flygtningehjælp og Odense Kommune finder, at overgangsperioden fra lovens

ikrafttræden til lovens virkningstidspunkt er kort.

Retspolitisk Forening og AOF

anfører, at der med forslaget, der omfatter såvel danske

statsborgere som udlændinge, lovgives med tilbagevirkende gyldighed derved, at det

omfatter alle, herunder også personer, der for tiden oppebærer sædvanlig kontanthjælp.

Socialchefforeningen

finder det betænkeligt, når lovgivning indføres med tilbagevirkende

kraft. Dette er reelt tilfældet med denne lov, mener foreningen, da konsekvensen af loven

er, at betingelserne for at modtage kontanthjælp ændres med tilbagevirkende kraft. For-

eningen bemærker endvidere, at det vil være meget vanskeligt for kommunerne at admi-

nistrere disse ordninger. Baggrunden er blandt andet, at det ikke er sikkert, at der er vali-

de oplysninger i f.eks. folkeregisteret til at vurdere, om en ansøger opfylder opholdskra-

vet.

Dansk Flygtningehjælp

finder den foreslåede overgangsperiode urimeligt kort, hvis for-

ventningen er, at de berørte personer f.eks. skal finde en billigere bolig.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at de berørte personer og kommunerne ifølge lov-

forslaget kun får frem til 1. juli 2016 til at indrette sig efter de nye regler. DS vurderer, at

det er for kort tid. Socialrådgiverne vil efter lovforslaget skulle have flere samtaler med de

berørte borgere. Mange vil det på grund af sprogbarrierer ikke være tilstrækkeligt at in-

formere skriftligt, og der er behov for egentlig rådgivning. Det fremhæves endvidere i

høringssvaret, at det er god forvaltningsskik, at der gives tid til, at borgeren kan forholde

sig til de ændringer, lovforslaget medfører. DS påpeger derudover, at der er behov for tid

til at få IT-systemer og arbejdsgange justeret. DS anbefaler derfor, at lovforslaget først

træder i kraft den 1. januar 2017.

Odense Kommune og DS nævner, at antallet af enkeltydelser må forventes at stige, og DS

beklager, at dette ikke er omtalt i lovforslaget.

KL oplyser, at de nye regler vil indebære en stor administrativ byrde for kommunerne.

Således skal omkring 150.000 sager gennemgås manuelt, for at det kan konstateres, om

borgeren fortsat er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp. Set i sammenhæng med

indførelsen af et kontanthjælpsloft og 225 timers reglen anmoder KL Beskæftigelsesmini-

steriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om sammen med KL at under-

støtte opgaven i kommunerne, bl.a. ved at sikre opdaterede vejledninger.

Endelig tager KL forbehold for de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, og

forudsætter en kommende DUT-forhandling.

Ministeriet

bemærker herved, at der efter regeringens opfattelse er behov for snarest

muligt at indføre det incitament, der indføres med loven. Hensynet til, at den berørte

persongruppe og de kommuner, der skal administrere ordningen, skal have mulighed for

at indrette sig på de nye regler, tilsiger dog en overgangsfase af en rimelig længde, hvorfor

reglerne får virkning pr. 1. juli 2016.

Ministeriet vil, som KL opfordrer til, i videst muligt omfang sammen med KL understøtte

kommunernes implementering af lovændringen.

Det bemærkes, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, da lovforslaget

alene indebærer, at der sker en regulering af en offentlig ydelse fremadrettet.

Side

10/11

L 111 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Hvad angår enkeltydelser finder ministeriet, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan

konstateres, hvorvidt lovforslaget vil medføre udgifter til flere enkeltydelser og i givet fald

omfanget af sådanne. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne vil på

sædvanlig vis blive drøftet med KL.

2.9. Øvrige bemærkninger

Ankestyrelsen

bemærker, at den venter 1.250 flere klagesager, hvis behandling efter An-

kestyrelsens opfattelse vil indebære medudgifter på 4,9 mio. kr. i 2016.

Ministeriet

bemærker hertil, at ministeriet ikke har mulighed for at estimere den isolerede

effekt af lovforslaget i forhold til antallet af mulige klagesager, der indgives til Ankestyrel-

sen.

Datatilsynet

henviser til høringssvaret til L 2, der angik spørgsmålet, om der skal ske sam-

køring med CPR-registret i kontroløjemed, og anmodede dengang om, at dette præcisere-

des. Tilsynet har i øvrigt ikke bemærkninger til nærværende forslag.

Ministeriet

noterer sig Datatilsynets bemærkninger.

Side

11/11