Retsudvalget 2015-16
L 107 Bilag 2
Offentligt
1592535_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. januar 2015
Forebyggelseskontoret
Casper Skibdal Vistrup
2014-1924-0141
1850261
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
OVER
Forslag til lov om knive og blankvåben m.v.
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 22. december 2015 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Amnesty International, Brancheforeningen for Danske
Våbenhandlere, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fængselsforbund, Dansk
Industri, Dansk Knivforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Våbenhandlerforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, De Danske Skytteforeninger, Den
Danske Dommerforening, Det Danske Spejderkorps, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles
Forbund
3F,
Foreningen
af
Fængselsinspektører
og
Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Friluftsrådet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder,
KFUM-Spejderne, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Nordisk Våbenforum, Politiforbundet i Danmark,
Retspolitisk
Forening,
Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, samtlige byretter, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret,
Vaabenhistorisk Selskab og Østre Landsret.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Brancheforeningen for Danske Våbenhandlere,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Erhverv, Dansk Knivforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Våbenhandlerforening,
Danske
Regioner,
Den
Danske
Dommerforening, Det Danske Spejderkorps, Det Kriminalpræventive
Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen,
Friluftsrådet, Institut for Menneskerettigheder, KFUM-Spejderne,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Nordisk Våbenforum,
Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk
Selskab og Østre Landsret
Endvidere har Arms Gallery, Erik Lindblad, Finn Wilkens, Kjeld Jensen,
Niels Brøndahl Henriksen og Niels Riis Ebbesen afgivet høringssvar
vedrørende lovudkastet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med
kursiv.
2. Høringssvarene
Danske
Regioner,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen,
Domstolsstyrelsen,
Institut
for
Menneskerettigheder
og
Politiforbundet
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret
og
byretterne
henholder sig til
Dommerforeningens høringssvar.
2.1. Forslag om ny og forenklet knivlov
Høringssvarene er generelt positive i forhold til lovforslagets intention om
at forenkle de nuværende regler om knive og samle dem i en ny
selvstændig knivlov.
Friluftsrådet
og
Dansk Sportsfiskerforbund
er meget tilfredse med, at
loven er forenklet og præciseret og tilgodeser deres medlemmers brug af
knive til deres friluftsaktiviteter.
Det Danske Spejder Korps
og
KFUM Spejderne
ser ligeledes
lovforslaget som en klar forbedring for deres medlemmer.
2
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danmarks Jægerforbund
er enige i intentionerne bag loven, herunder at
undgå knive på steder, hvor de ikke hører hjemme, og knive hos folk, der
ikke har et anerkendelsesværdigt formål med disse, dvs. hovedsageligt folk
som ønsker at bruge disse knive som våben frem for et værktøj til
almindelige dagligdags og ufarlige formål. Danmarks Jægerforbund er
desuden meget tilfredse med, at enhåndsbetjente foldeknive ikke længere
kræver tilladelse, men kan bruges – som andre foldeknive – til bl.a.
jagtlige formål.
Dansk Erhverv
er glade for, at regeringen med dette lovforslag vil gøre
knivloven mere gennemskuelig for både forbrugere og erhvervsdrivende.
Med forslaget vil det efter Dansk Erhvervs opfattelse blive lettere for
erhvervsdrivende at skelne mellem knive og værktøjer, der frit kan sælges
i butikkerne og de typer af knive mv., der kræver særlig tilladelse.
Retspolitisk Forening
finder det som udgangspunkt prisværdigt, at
regeringen med lovforslaget ønsker at forenkle reglerne om knive.
Foreningen er enig i grundidéen bag den foreslåede forenkling, men
anfører, at reglerne kan gøres endnu enklere, hvis det for alle knive – også
særligt farlige knive, som f.eks. springknive og butterflyknive – gælder, at
de lovligt må besiddes på f.eks. bopælen og medbringes i det offentlige
rum, når der foreligger et anerkendelsesværdigt formål hermed.
Det Kriminalpræventive Råd
anser det for positivt, at der med
lovforslaget tilstræbes en præcisering og enkelhed i lovgivningen for at
skabe større klarhed for borgere, foreninger mv.
Dansk Knivforening, Nordisk Våbenforum
og
Våbenhistorisk Selskab
finder overordnet lovens intentioner om forenkling gode, men finder ikke,
at lovforslaget lever op til intentionerne.
Nordisk Våbenforum
anfører i
den forbindelse, at lovforslaget efter deres opfattelse kun gør slemt værre.
Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal
lovforslaget ses i lyset af, at der gennem længere tid har været kritik af de
nuværende regler om knive. Kritikken går især på, at reglerne på nogle
punkter kriminaliserer besiddelsen af fornuftige knive, som er egnede til
brug ved bl.a. jagt, fiskeri og erhvervsudøvelse, mens andre farlige knive
er tilladte at bære alle steder, også i nattelivet. Samtidig er det blevet
kritiseret, at det i praksis kan være svært at fastslå, om en kniv er ulovlig.
Med forslaget foreslås der indført en ny knivlov, som på den ene side
3
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
lemper reglerne for brug af knive til fornuftige dagligdags formål og på
den anden side skærper kursen mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle
miljøer. Regeringen ønsker dermed at forenkle og præcisere lovgivningen
om knive, så reglerne fremstår sammenhængende og klare og ikke skaber
unødig tvivl om, hvorvidt besiddelse af en given kniv er lovlig eller ej.
Samtidig ønsker regeringen at øge trygheden i befolkningen og forebygge
alvorlig voldskriminalitet og anden kriminalitet, der indebærer fare for liv
og helbred. I den forbindelse ønsker regeringen en stærk og konsekvent
indsats mod knive på offentligt tilgængelige steder mv., som kan bidrage til
at forhindre nye voldsepisoder og knivoverfald. Det er vigtigt bl.a. at
forebygge, at unge tager kniv med, når de bevæger sig ud i aften- og
nattelivet. Desuden er det afgørende, at myndighederne har de nødvendige
redskaber til effektivt at bekæmpe de knive, der optræder i nattelivet og
kriminelle miljøer. Lovforslaget skal her ses i sammenhæng med
regeringsgrundlaget ”Sammen om fremtiden” og målsætningen om at
værne om Danmark som et trygt og sikkert samfund, herunder ved at sætte
hårdt og resolut ind de steder, hvor trygheden er truet.
2.2. Ophævelse af forbud mod enhåndsbetjente knive
En række høringsparter, herunder
Det Danske Spejder Korps, KFUM-
Spejderne i Danmark, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Jægerforbund, Dansk Erhverv, Nordisk Våbenforum, Advokatrådet
og
Dansk Land- og Strandjagt
er positive i forhold til ophævelsen af
forbuddet mod enhåndsbetjente knive.
2.3. Små lommeknive og multiværktøjer mv.
Den Danske Dommerforening
udtrykker i sit høringssvar bekymring for,
at kravet om, at der skal være et anerkendelsesværdigt formål med at
besidde også visse mindre foldeknive på offentligt tilgængelige steder mv.,
vil kunne indebære, at den ikke ubetydelige del af befolkningen, der altid
bærer en lommekniv på sig, bliver unødigt kriminaliseret.
Dommerforeningen foreslår, at det overvejes at begrænse kravet om, at der
skal foreligge et anerkendelsesværdigt formål med at besidde denne type
knive til situationer, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå
tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter.
Danmarks Våbenhandlerforening
bemærker, at lovforslaget indebærer,
at der principielt bliver et totalforbud mod knive i nattelivet og i de
4
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
kriminelle miljøer, hvilket Danmarks Våbenhandlerforening fuldt ud
støtter op om. Det samme gælder lovforslagets indhold om forbud mod at
medbringe knive ved koncerter, festivaler og byfester mv. Danmarks
Våbenhandlerforening er dog bekymret for, at lovforslaget indeholder en
unødig stramning af reglerne for almindelige borgeres brug af knive til
dagligdags
formål.
I
den
forbindelse
peger
Danmarks
Våbenhandlerforening på, at små lommeknive og multiværktøjer dagligt
bruges af mange retskafne borgere til reelle, ufarlige, dagligdags gøremål,
og at disse typer værktøj typisk har et bredere anvendelsesområde end
eksempelvis jagt, fiskeri, outdooraktiviteter og lignende. Danmarks
Våbenhandlerforening peger på, at det er vigtigt, at der ikke sker en
utilsigtet og uhensigtsmæssig kriminalisering af almindelige mennesker,
som benytter almindelige små lommeknive til helt almindelige, ufarlige
formål.
Dansk Vaabenhistorisk Selskab
finder, at forslaget om, at der skal være
et anerkendelsesværdigt formål med at besidde også små lommeknive på
offentligt tilgængelige steder mv., er dybt krænkende og i strid med mange
års dansk tradition.
Niels Brøndahl Henriksen
mener, at lovforslagets § 1 må formuleres
således, at lommeknive og multiværktøjer kan medbringes i dagligdagen af
almindelige, lovlydige borgere, der ikke har den fjerneste intention om at
begå noget kriminelt.
Dansk Knivforening
anfører, at lovforslaget fratager almindelige,
lovlydige borgere retten til at bære kniv til tiltænkte praktiske formål.
Danmarks Jægerforbund
bakker generelt op om, at indsatsen skærpes
for så vidt angår knive i nattelivet og i kriminelle miljøer. For så vidt angår
de små lommeknive, som med forslaget ikke længere er generelt undtaget
fra reguleringen, er Danmarks Jægerforbund enige i intentionen om at
undgå disse på steder, hvor de ikke hører hjemme, undgå nye knivtyper
udviklet med henblik på at omgå lommeknivsreglen og forhindre
besiddelsen af knive hos folk, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål
med disse, dvs. hovedsageligt folk som ønsker at bruge disse knive som
våben frem for et værktøj til almindelige dagligdags og ufarlige formål.
Derimod er det jægerforbundets opfattelse, at almindelige mennesker
fortsat skal kunne bære en lille lommekniv med henblik på almindelige
dagligdags og ufarlige behov. Når dette vægtes højt af forbundet, er det
bl.a. fordi, jagttegnsløsere, i modsætning til andre ”knivbærere”, risikerer
5
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
en dobbelt ”straf”, hvis de bliver dømt for overtrædelse af
våbenlovgivningen, idet det årlige samtykke til at indløse jagttegn nærmest
pr. automatik udebliver, hvis en jagttegnsløser dømmes for overtrædelse af
våbenlovgivningen. Det er således Danmarks Jægerforbunds opfattelse,
herunder på baggrund af udmeldingerne fra justitsministeren, at
intentionen bag loven er den rigtige, men at det bør præciseres yderligere i
bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er hensigten at ændre
væsentligt på de gældende regler for så vidt angår almindelige menneskers
anvendelse og besiddelse af små lommeknive.
Dansk Erhverv
støtter den foreslåede ændring i forhold til bl.a. små
lommeknive, men opfordrer til en pragmatisk tilgang til vurderingen af
begrebet anerkendelsesværdigt formål i relation til disse små foldeknive.
Rigsadvokaten,
Landsforeningen
af
Advokatrådet
finder, at det bør præciseres
hvornår der foreligger et anerkendelsesværdigt
små foldeknive, f.eks. en lille lommekniv,
proptrækker.
Forsvarsadvokater
og
yderligere i lovforslaget,
formål, når der er tale om
et multiværktøj eller en
Advokatrådet
peger særligt på, at betoningen i lovforslagets
bemærkninger af, at det anerkendelsesværdige formål skal være ”konkret”,
vil kunne føre til fortolkningstvivl. Advokatrådet anbefaler derfor, at det
tydeliggøres, om tidsmæssig eller aktualitetsmæssig sammenhæng mellem
besiddelsen og den aktivitet, der nødvendiggør besiddelsen, indgår i
vurderingen af formålets anerkendelsesværdighed.
Justitsministeriet bemærker, at et af hovedformålene med lovforslaget
netop er at præcisere lovgivningen om knive, så reglerne fremstår mere
sammenhængende og klare og ikke skaber unødig tvivl i befolkningen om,
hvorvidt besiddelse af en given kniv er lovlig eller ej. Derfor tillægger
ministeriet det også betydeligt vægt, når en række høringsparter har peget
på, at de foreslåede regler i forhold til små lommeknive mv. med fordel
kan gøres klarere for at opfylde hensigten om ikke at kriminalisere den
brede befolknings anvendelse af f.eks. visse mindre foldeknive,
multiværktøjer eller proptrækkere med indbygget kniv til dagligdags og
fredelige, praktiske gøremål. På den baggrund, og i lyset af
høringssvarene, har Justitsministeriet derfor foretaget en række
præciseringer i lovforslagets almindelige og særlige bemærkninger
omhandlende afgrænsningen af begrebet ”anerkendelsesværdigt formål” i
forhold til knive af den føromtalte type. Der henvises herved til
6
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
lovforslagets pkt. 2.2.3. og de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1.
Som det fremgår heraf, er det ikke hensigten generelt at forbyde, at
almindelige små foldeknive – f.eks. lommeknive, multiværktøjer eller
proptrækkere med indbygget kniv – medbringes til dagligdags og
fredelige, praktiske gøremål.
Det vil også i forhold til disse typer af knive bero på en konkret vurdering,
om der foreligger omstændigheder, som gør, at der foreligger et
anerkendelsesværdigt formål med at besidde kniven. Ved denne vurdering
vil der, i lighed med hvad der gælder for andre knive omfattet af
lovforslagets § 1, skulle lægges vægt på knivens art, anvendelsesområde
og den situation, hvorunder kniven besiddes. Det vil her skulle indgå, at
sådanne små foldeknive typisk har et bredere anvendelsesområde end
andre knive og kan bruges til mange forskellige og pludseligt opståede
dagligdags, praktiske gøremål. Derfor vil det efter omstændighederne
kunne være anerkendelsesværdigt at medbringe en sådan kniv på offentligt
tilgængelige steder mv., selv om formålet hermed har en bredere karakter
end f.eks. at deltage i en bestemt fritidsaktivitet, f.eks. en fisketur eller
spejderlejr.
Der vil dog være situationer, hvor besiddelse af knive – også små
foldeknive – som det helt klare udgangspunkt aldrig vil være berettiget.
Det gælder f.eks. til visse større fodboldkampe eller i nattelivet, hvor der
er nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af
potentielt voldelig karakter. Der kan herudover også forekomme andre
steder eller situationer i det offentlige rum, hvor det som udgangspunkt
ikke vil være anerkendelsesværdigt at medbringe en kniv, uanset knivens
størrelse og art. Der tænkes her på tilfælde, hvor der generelt må antages
at være en forøget risiko for, at der kan opstå konfrontationer eller
tilspidsede situationer, og hvor der samtidig ikke ses at være hensyn, der
taler for, at en kniv skal kunne medbringes. Som eksempel kan det nævnes,
at knive som udgangspunkt ikke har noget at gøre til f.eks.
demonstrationer, større koncerter eller offentlige forsamlinger mv.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse – uden for de ovennævnte
situationer – som følge af det nævnte brede anvendelsesområde for
almindelige små foldeknive – f.eks. lommeknive, multiværktøjer eller
proptrækkere med indbygget kniv – i praksis være en formodning for, at
knive af denne type skal anvendes til et anerkendelsesværdigt formål,
7
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
medmindre der er konkrete omstændigheder, som taler imod, at dette er
tilfældet.
Som eksempel på omstændigheder, som – også uden for de ovenfor omtalte
situationer – vil kunne tale imod, at besiddelsen af en sådan kniv har et
anerkendelsesværdigt formål, kan nævnes, at kniven er udformet på en
sådan måde, at den uanset størrelsen er særligt egnet som angrebs- og
stikvåben, eller at personen, som besidder kniven, tidligere er straffet for
flere overtrædelser af våbenlovgivningen.
2.3. Bevisvurdering
Den Danske Dommerforening
bemærker, at udkastet til lovforslag
indeholder en række nærmere bemærkninger om bevisvurderingen i
forhold til, om bestemmelserne i lovforslaget er overtrådt, herunder blandt
andet konkrete anvisninger på, hvad der forekommer troværdigt.
Dommerforeningen påpeger i den forbindelse, at bevisbedømmelsen
foretages af retten, og at der derfor i lovforarbejder ikke bør indgå
anvisninger om bevisbedømmelsen, jf. retsplejelovens § 880, 2. pkt.
Advokatrådet
bemærker, at det til lovforslagets § 1 anføres, hvad der
typisk vil fremstå utroværdigt i forbindelse med domstolenes
bevisvurdering. Advokatrådet finder anledning til at bemærke, at
bevisbedømmelsen sker ved uafhængige domstole og som fundamentalt
princip i dansk retspleje er fri. Det er derfor efter Advokatrådets opfattelse
principielt betænkeligt, når bevisvurderingen søges styret ved, at lovgiver
på forhånd tilkendegiver, hvad der må anses for troværdigt eller
utroværdigt.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved, at det i alle
tilfælde vil være domstolenes almindelige, frie bevisvurdering, der
fastlægger, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med at bære
eller besidde en bestemt kniv på offentligt tilgængelige steder mv., jf.
herved grundsætningen i retsplejelovens § 880, 2. pkt. Når der i
bemærkningerne til høringsudkastet er givet eksempler på, hvordan
forskellige situationer som udgangspunkt må forventes at blive bedømt, er
hensigten ikke at indskrænke domstolenes bevisvurdering, men derimod at
give vejledning til borgere og myndigheder om retstilstanden.
For at undgå, at teksten kan give anledning til misforståelser, har
Justitsministeriet præciseret teksten i bemærkningerne, således at de
8
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
eksempler, hvor spørgsmålet om den sigtede eller tiltaltes troværdighed er
omtalt, udgår. I stedet anføres det mere generelt i lovforslaget, at det
forhold, at besiddelse af en kniv sker i et kriminelt miljø, i almindelighed
vil tale imod, at kniven skal bruges til et anerkendelsesværdigt formål. Det
gælder især, hvis der ikke foreligger omstændigheder, som understøtter, at
den skal bruges til et anerkendelsesværdigt formål. For så vidt angår det
generelle afsnit om bevisbyrdereglen mv., jf. høringsudkastets pkt. 2.3 og
de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, bemærker ministeriet, at der
er tale om en gengivelse af de oprindelige lovbemærkninger fra 1987-
loven, jf. Folketingstidende 1987-88, Tillæg A, spalte 1775-1808, hvorfor
ministeriet ikke finder anledning til at ændre dette afsnit.
2.4. Strafskærpelse for personer tidligere dømt for visse former for
kriminalitet
Den Danske Dommerforening
finder, at den foreslåede strafskærpelse for
personer, der tidligere er idømt fængselsstraf for visse
straffelovsovertrædelser, bør overvejes, herunder om en så kraftig
strafskærpelse er velbegrundet i alle tilfælde. Dommerforeningen har
noteret sig, at der i alle situationer, hvor der som udgangspunkt skal
idømmes en ubetinget fængselsstraf, i stedet vil kunne anvendes betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Dommerforeningen har endvidere noteret sig, at lovudkastet forudsætter,
at domstolene i konkrete sager efter omstændighederne vil kunne fravige
strafniveauer i op- og nedadgående retning.
Advokatrådet
påpeger, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
straffen i tilfælde, hvor en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for
bl.a. vold og bærer kniv under skærpende omstændigheder, hæves fra de
nuværende 7 dages fængsel til 40 dages fængsel i førstegangstilfælde.
Advokatrådet anfører, at denne form for forsøg på meget konkret
strafudmåling i lovbemærkningerne er et skred i forhold til magtens
tredeling. Det er ifølge Advokatrådet essentielt, at lovgiver respekterer, at
det tilkommer domstolene, efter inddragelse af sagens konkrete
omstændigheder, at forestå straffastsættelsen i den konkrete sag.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
ønsker at understrege, at
straffastsættelsen altid bør bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne
strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
9
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kap.
10, samt at straffastsættelse ikke bør reguleres i detaljer i lovforarbejder.
10
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget om
strafskærpelse er, at regeringen ønsker en stærk og konsekvent indsats
mod knive på offentligt tilgængelige steder mv., som kan bidrage til at
forhindre nye voldsepisoder og knivoverfald. Som et led i en øget indsats
for at bekæmpe knivvold – særligt i nattelivet og kriminelle miljøer –
foreslås derfor en betydelig skærpelse af straffen for personer, som
tidligere er dømt for vold mv., og som i strid med loven bærer kniv på
steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold, f.eks. i nattelivet
eller kriminelle miljøer. Derfor foreslås det, at straffen i tilfælde, hvor en
person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, §§ 123, 216, 237, 244-246, 266 eller
288, bærer kniv under skærpende omstændigheder, hæves fra de
nuværende 7 dages fængsel i førstegangstilfælde til 40 dages fængsel.
Forslaget skal ses i lyset af, at det er Justitsministeriets vurdering, at det
vil kunne have en præventiv effekt at gennemføre en strafskærpelse for en
persongruppe, der tidligere har vist sig voldsparate. Derfor foreslås det, at
straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder
under skærpende omstændigheder for denne persongruppe forhøjes
markant allerede i førstegangstilfælde. Der henvises til pkt. 1 og pkt. 2.4.2.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som det fremgår af pkt. 2.4.1.2. i lovforslagets bemærkninger og de
særlige bemærkninger til lovforslagets § 7, vil fastsættelsen af straffen i
det enkelte tilfælde bero på domstolenes konkrete vurdering af sagens
omstændigheder, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
omstændigheder, der taler herfor. Denne fremgangsmåde er anvendt af
lovgiver ved flere tidligere lejligheder. Der kan i den forbindelse henvises
til, at der ved tidligere lovændringer på både knivområdet og andre
områder, som f.eks. færdselsområdet og dyrevelfærdsområdet, i
lovgivningen er lignende angivelser af, hvilke strafpositioner der – med
forbehold for domstolenes nævnte konkrete vurdering af det enkelte
tilfælde – forudsættes at gælde.
2.4. Ophold eller ærinder undervejs til og fra aktiviteter
Dansk Land- og Strandjagt
påpeger, at høringsudkastet efterlader tvivl
om, hvorvidt en fisker, jæger eller spejder må bære en kniv på offentligt
tilgængeligt sted på vej til eller fra en fisketur, jagt eller friluftsaktivitet,
når denne har et ærinde.
11
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danmarks Sportsfiskerforbund
bemærker, at det bør præciseres, at
fremstilling af knive og dolke til friluftsaktiviteter og efterfølgende
transport til og fra f.eks. lystfiskerforeningers klubhuse, hvor knivene
fremstilles, er at betragte som et anerkendelsesværdigt formål.
Organisationen fremhæver, at flere gerne vil fremstille deres egen kniv
eller dolk, hvilket oftest sker i ”Klubhuset” som en foreningsaktivitet i
vinterhalvåret. Transporten til og fra hjemmet af sådanne knive og dolke
bør derfor efter organisationens opfattelse også nævnes som en del af et
anerkendelsesværdigt formål.
Det Danske Spejderkorps
oplyser, at mange af foreningens medlemmer
deltager i spejdermøder, spejderlejre, spejderture osv., hvor kniv og dolk
forventes medbragt som et vigtigt redskab. Transporten til og fra sådanne
spejderaktiviteter foregår ofte med f.eks. offentlige transportmidler, og
spejderne kan forventes at have ærinder undervejs såsom proviantering i
supermarkeder, butikker mv. Organisationen opfatter lovforslaget således,
at organisationens medlemmer kan medbringe kniv og dolk på offentligt
sted i forbindelse med eksempelvis denne slags transport og i den
forbindelse foretage ærinder uden at skulle frygte for at overtræde loven.
Friluftsrådet
anfører, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
der findes en række tilfælde, hvor det ud fra formålet er tilladt at bære kniv
på offentligt sted, f.eks. i forbindelse med transport af kniv fra ét sted til et
andet. Det er efter organisationens opfattelse således lovligt at besidde en
kniv direkte på vej til og fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes,
f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejdertur. Organisationen
påpeger, at det endvidere fremgår af lovforslaget, at der kan foretages
ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af
omstændighederne anses for rimeligt. Friluftsrådet finder således, at
lovforslaget med tilhørende præciseringer i lovforslagets bemærkninger i
tilstrækkelig grad tilgodeser friluftsudøvernes behov for at bære kniv og
dolk til deres forskellige friluftsaktiviteter.
KFUM-Spejderne i Danmark
bemærker, at organisationen er meget
tilfreds med, at situationer, hvor det er tilladt at medbringe kniv på
offentlige steder, beskrives i lovforslagets bemærkninger. Organisationen
anfører, at det er vigtigt for organisationens medlemmer, at de kan
medbringe en kniv i forbindelse med deres aktiviteter, og at der kan
foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette må anses for rimeligt.
12
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det lovligt at besidde en
kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes,
f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejderlejr. Der kan endvidere
foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet
vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. Der henvises til
lovforslagets pkt. 2.2.1.3. og de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1.
For så vidt angår små foldeknive – f.eks. lommeknive, multiværktøjer eller
proptrækkere med indbygget kniv – henvises til pkt. 2.2. ovenfor.
2.5. Opretholdelse af forbud mod særligt farlige knive
Retspolitisk Forening
foreslår helt at ophæve det generelle forbud mod
visse typer af stik- og klingevåben og alene underlægge besiddelsen af
sådanne våben en konkret vurdering under hensyntagen til formålet og
situationen omkring besiddelsen. Foreningen bemærker i den forbindelse,
at et generelt forbud mod visse stik- og klingevåben alene begrundet i
farlighed efter foreningens viden ikke er understøttet af
forskningsresultater. En ophævelse af det generelle forbud mod visse typer
af stik- og klingevåben vil efter foreningens opfattelse bevirke, at
almindelige, lovlydige borgere frit kan erhverve og besidde alle stik- og
klingevåben på privat grund – f.eks. til samlerformål – hvorimod
besiddelsen heraf på offentligt tilgængelige steder mv. fortsat vil være
ulovlig, medmindre der konkret kan angives og begrundes et
anerkendelsesværdigt formål.
Vaabenhistorisk Selskab
anfører, at forbuddet mod særligt farlige knive
mv. i lovforslagets § 2 bevirker, at den grønlandske kvindekniv, uluen,
fremadrettet vil være ulovlig bl.a. at besidde uden tilladelse fra politiet.
Vaabenhistorisk Selskab anfører også, at der findes en række smukke
antikviteter fra den indiske kulturkreds, der med lovforslaget bliver
ulovlige. Selskabet vil gerne gøre opmærksom på det umulige i – også
ifølge den nugældende lovgivning – for eksempelvis en nordmand at købe
en antik dansk-norsk pallask i Danmark.
Som det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 2
indebærer lovforslaget – bortset fra ophævelsen af forbuddet mod
enhåndsbetjente knive – at det generelle forbud mod særligt farlige knive
og blankvåben mv. (f.eks. springknive, butterflyknive og kastestjerner)
videreføres som hidtil. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er tale
om knive og blankvåben mv., der er farlige, og som generelt savner lovlige
og fornuftige formål. Opregningen af særligt farlige knive mv., som er
13
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
generelt forbudte, vil fremover fremgå direkte af loven, hvilket skal sikre
en bedre overskuelighed for borgeren. Der henvises til lovforslagets pkt.
2.3.4.
14
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.6. Knive konstrueret til at hænge om hals eller skulder
Danske Våbenhandlere
og
Arms Gallery
påpeger, at formuleringen i
lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5, om forbud mod knive, der er konstrueret til
at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes
ved brug af én hånd, er uhensigtsmæssig og bør udgå af lovforslaget.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at disse knive, som bæres rundt om
halsen, f.eks. i en kæde under en t-shirt, sådan at besidderen hurtigt og
skjult og med én hånd kan trække kniven, generelt savner lovlige og
fornuftige formål. Sådanne knive kan være svære at opdage under en
hurtig visitation, og det kan derfor forekomme, at f.eks. en anholdt, der er
blevet visiteret, senere under anholdelsen viser sig at have en sådan kniv
på sig. Knive af denne type kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke
tænkes at have nogen anerkendelsesværdig funktion. Der henvises i øvrigt
til de særlige bemærkninger til lovforslagets § 2.
2.7. Bemærkninger til ordlyden af lovforslagets § 2, stk. 2
Advokatrådet, Det Danske Spejderkorps
og
KFUM-Spejderne i
Danmark
bemærker, at det alene fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, at
knive og dolke, hvis klinge overstiger 12 cm, kan ”anvendes” uden
tilladelse til nærmere angivne formål, men at det må antages, at de
pågældende knive og dolke også kan erhverves, besiddes og bæres.
Justitsministeriet har ikke med lovforslaget tilsigtet en realitetsændring i
forhold til dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, som uanset
lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, kan anvendes i erhverv, til
husholdsningsbrug eller til brug ved jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller
andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil.
Justitsministeriet har derfor foretaget en præcisering af lovforslagets § 2,
stk. 2, 2. pkt., således, at det fremgår, at de nævnte dolke og knive også
kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.
2.8. Lovforslagets præventive formål
Dansk Knivforening
foreslår, at loven udformes med det udgangspunkt,
at en borger bærer kniv med lovligt formål, medmindre andet kan bevises.
Foreningen anfører, at det må være anvendelsen af kniven, der er
afgørende for bedømmelsen af, om kniven besiddes lovligt, frem for
formodningen for, at kniven kan benyttes til lovovertrædelser.
15
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Niels Riis Ebbesen
anfører, at knivloven ikke forhindrer de kriminelle i at
gå med kniv og begå vold med knive. De kriminelle er – ifølge Niels Riis
Ebbesen – bedøvende ligeglade med våbenloven og knivloven, da de
pågældende netop er kriminelle, fordi de ikke retter sig efter lovene, og
derfor er der ingen lov i verden, som kan forhindre dem i at begå
ulovligheder med knive. Knivloven bevirker efter Niels Riis Ebbesens
opfattelse kun, at de kriminelle kan straffes, når politiet pågriber dem i
besiddelse af en kniv.
Det Kriminalpræventive Råd
finder, at lovforslaget synes at styrke
myndighedernes mulighed for bekæmpelse af vold i nattelivet og vold
generelt.
Justitsministeriet finder anledning til at fastslå, at lovgivningen om knive
og blankvåben mv. ikke har til hensigt at regulere de tilfælde, hvor en
person benytter en kniv til at overfalde, true eller begå anden personfarlig
kriminalitet. Hovedformålet med lovforslaget, og intentionerne bag de
tidligere gældende regler på knivområdet, er derimod at sikre en
præventiv effekt, således at det – så effektivt som muligt – forebygges, at
knive medbringes på steder, hvor der er risiko for, at de kan skabe
utryghed og blive brugt til kriminalitet. Desuden tilsigter lovforslaget at
sikre, at myndighederne har de nødvendige redskaber til effektivt at
bekæmpe de knive, der optræder i nattelivet og kriminelle miljøer – inden
de pågældende knive benyttes til personfarlig kriminalitet. Samlet set er
lovforslaget udtryk for en balance af på den ene side hensynet til, at den
almindelige dansker har mulighed for at benytte knive til lovlige og
fredelige formål og på den anden side et ønske om at mindske risikoen for,
at knive anvendes til voldskriminalitet og skaber utryghed i samfundet.
2.9. Lovforslagets udmøntning i praksis
Danmarks Jægerforbund
foreslår, at der fra justitsministeriets side – og
gerne i samarbejde med de relevante interesseorganisationer, herunder
jægerforbundet - holdes øje med, hvordan håndhævelsen af den nye lov
kommer til at ske med henblik på at sikre, at intentionen bag lovforslaget
opretholdes i politi- og retspraksis.
Danmarks Sportsfiskerforbund
har anført, at organisationen anerkender
Justitsministeriets arbejde med at afbalancere indsatsen mod knive i
nattelivet og i kriminelle miljøer overfor organisationens medlemmers
16
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
interesser i at kunne besidde knive som nødvendige værktøjer for at udøve
friluftsaktiviteter. Organisationen anfører, at tiden må vise, om loven er
brugbar i praksis og ved bedømmelse i retssystemet.
Danmarks Våbenhandlerforening
opfordrer til, at der løbende foretages
en vurdering af, om den nye knivlov er overensstemmende med
intentionerne bag lovforslaget. Foreningen foreslår, at den nye knivlov
evalueres efter et år i samarbejde med relevante interesseorganisationer,
eller øjeblikkeligt, såfremt der afsiges kendelser, der ifølge foreningen
med al tydelighed strider mod lovens intentioner.
Justitsministeriet bemærker, at ministeriet har til hensigt at evaluere
løbende på reglernes anvendelse i praksis, herunder foretage løbende
vurderinger af, om loven virker efter hensigten. Ministeriet agter i den
forbindelse at indkalde relevante myndigheder, organisationer mv. til et
opfølgende evalueringsmøde, når der foreligger praktisk erfaring med
lovens anvendelse.
3. Lovforslaget
Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det forslag, der har været
sendt i høring:
Lovforslagets beskrivelse af, hvornår det er tilladt at bære
almindelige små foldeknive – som f.eks. små lommeknive og
multiværktøjer
–
på offentlige steder mv., fordi der foreligger et
anerkendelsesværdigt formål, er blevet præciseret og udbygget,
herunder med flere konkrete eksempler. Der henvises til pkt. 2.3.
ovenfor og til lovforslagets pkt. 2.2.3. og de særlige bemærkninger
til lovforslagets § 1.
De eksempler, hvor spørgsmålet om den sigtede eller tiltaltes
troværdighed er omtalt, udgår. I stedet anføres det mere generelt i
lovforslaget, at det forhold, at besiddelse af en kniv sker i et
kriminelt miljø, i almindelighed vil tale imod, at kniven skal
bruges til et anerkendelsesværdigt formål.
Der er foretaget en præcisering af lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.,
således, at det fremgår, at de nævnte dolke og knive også kan
erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.
17
 L 107 - 2015-16 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Lovforslagets § 5, stk. 3, er fjernet, da der ikke vurderes at være
behov for den omtalte bemyndigelse.
I lovforslagets § 6 er det præciseret, at undtagelsen også omfatter
hoffet.
I lovforslagets § 8 er det præciseret, at lovforslaget ikke gælder for
Grønland og Færøerne.
Herudover svarer det fremsatte lovforslag med redaktionelle ændringer og
præciseringer til det lovforslag, der blev sendt i høring.
18