Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 Bilag 2
Offentligt
1592601_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
13-01-2016
Forslag til lov om ændring af deltidsloven
J.nr. 2015 - 5198
CAL
Karen Thormann
Baggrund
Danmark modtog i juni 2013 en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om
implementering af deltidsdirektivet, hvori Kommissionen bl.a. konkluderede, at
ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige
arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig
behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider mod
deltidsdirektivet.
Deltidslovens bilag C og D indeholder bestemmelser, der begrænser princippet om
forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover.
Regeringen finder, at deltidsloven bør ændres, således at det sikres, at deltidsloven
er i overensstemmelse med direktivet, ligesom en forenkling af deltidsloven i den
sammenhæng ligeledes er hensigtsmæssig.
Formål
Med lovforslaget sikres deltidsansatte den minimumsbeskyttelse, som de har krav
på i medfør af deltidsdirektivet.
Den primære målgruppe
Ikke overenskomstdækkede deltidsansatte på det offentlige område
Offentlige arbejdsgivere
De sekundære målgrupper
Øvrige deltidsansatte
Øvrige arbejdsgivere
Samlet vurdering
Langt den største del af det offentlige arbejdsmarked er overenskomstdækket. Det
er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at antallet af lønmodtagere, der
berøres af lovforslaget, er begrænset.
Det bemærkes, at størstedelen af deltidsansatte er kvinder. Med lovforslaget sikres
deltidsansatte de rettigheder, der følger af deltidsdirektivet. Lovforslaget vurderes
således at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.