Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 Bilag 2
Offentligt
1592599_0001.png
NOTAT
Høringsnotat til lov om ændring af deltidslov (Op-
følgning på begrundet udtalelse fra EU-
Kommissionen om forskelsbehandling af deltidsan-
satte)
Sagsnr. 2015 - 5198
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar:
AC, CFU, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Dommerforenin-
gen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, FTF,
KL, LO.
Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring, men har ikke af-
givet høringssvar:
Advokatrådet, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Danske Advokater,
Det Faglige Hus, Finansforbundet, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionæ-
rer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kri-
stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne, Sund-
hedskartellet.
Organisationernes bemærkninger til lovforslaget:
Generelt
DA
støtter den foreslåede ændring af deltidsloven og bemærker, at selv om DA ik-
ke deler EU-Kommissionens vurdering af den eksisterende deltidslov, finder DA,
at regeringens lovforslag respekterer arbejdsmarkedets parters kollektive aftaler og
sikrer, at de gældende implementeringsaftaler består. Det er desuden afgørende for
DA, at eventuelle tvister om parternes implementeringsaftaler løses i det aftalte
tvistløsningssystem.
LO
bemærker indledningsvis, at LO anerkender, at implementeringsaftalen mellem
DA og LO udgør en fyldestgørende implementering af deltidsdirektivet, og at LO’s
bemærkninger til lovforslaget retter sig imod de problemstillinger, der vedrører an-
satte på de kommunale, regionale og statslige områder.
KL og Danske Regioner
bemærker, at den påtænkte ændring af deltidsloven alene
gælder det ikke-overenskomstdækkede område og dermed ikke ændrer på, at im-
plementeringen af deltidsdirektivet fortsat er forankret i kollektive overenskomster
mellem arbejdsmarkedets parter, ligesom behandlingen af tvister på området fortsat
er forankret i det fagretlige system.
DA
og
FA
har fremsendt enkelte lovtekniske bemærkninger.
Dommerforeningen
oplyser, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
L 106 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1592599_0002.png
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Deltidsdirektivet er i Danmark primært implementeret ved rammeaftaler og kollek-
tive overenskomster. Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne sik-
rer deltidsloven minimumsrettighederne for de deltidsansatte, som ikke er omfattet
af en overenskomst, der lever op til direktivets krav. Loven fungerer således som et
sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der ikke er sikret deres rettigheder i overens-
stemmelse med EU-retten.
Lovforslaget har til hensigt at sikre deltidslovens overensstemmelse med deltidsdi-
rektivet. Beskæftigelsesministeriet kan således bekræfte, at lovforslaget alene har
betydning i forhold til deltidsansatte, der ikke er omfattet af en rammeaftale eller
kollektiv overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet.
Tvister vedrørende rammeaftalers/kollektive overenskomsters overensstemmelse
med EU-retten afgøres i det fagretlige system.
De fremsendte lovtekniske bemærkninger er indgået i den lovtekniske gennemgang
af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at ophævelse af en paragraf ikke
medfører en anden nummerering af lovens øvrige paragraffer.
Opfølgning på EU-Kommissionens begrundede udtalelse
CFU
og
Forhandlingsfællesskabet
finder, at beskrivelsen af baggrunden for lov-
forslaget er ufuldstændig og bør uddybes. CFU og Forhandlingsfællesskabet henvi-
ser til, at EU-Kommissionens begrundede udtalelse refereres i notat af den 29. au-
gust 2013 til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og
at det heraf fremgår, at Kommissionen finder, at Danmark har tilsidesat sine for-
pligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i undervisningssektoren inden
for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 timer, el-
ler som er ansat i mindre end én måned, udsættes for en mindre gunstig behandling
end sammenlignelige fuldtidsansatte. CFU og Forhandlingsfællesskabet fremfører
desuden, at det af samme notat fremgår, at den daværende regering fandt, at der
med rimelighed kan argumenteres for, at ansættelsesforhold under en måneds va-
righed ikke er af varig og stabil karakter, hvorfor medarbejdere, der er ansat under
en måned med rette kan betragtes som løst ansatte, der kan undtages fra deltidsdi-
rektivets anvendelsesområde.
AC, CTU, Forhandlingsfælleskabet
og
FTF
peger på, at lovforslaget ikke for-
holder sig til den del af EU-Kommissionens begrundede udtalelse, der vedrører
forskelsbehandling af lønmodtagere ansat mindre end en måned. Det er på den
baggrund organisationernes opfattelse, at lovforslaget bør uddybes, således at det
udestående spørgsmål om månedsgrænsen afklares.
Forhandlingsfællesskabet
finder det afgørende, at Beskæftigelsesministeriet for-
holder sig til, om ministeriet fortsat mener, at der med rimelighed kan argumente-
res for, at ansættelsesforhold under en måneds varighed ikke er af varig og stabil
karakter, og dermed med rette kan betragtes som løst ansatte, der kan undtages fra
deltidsdirektivets anvendelsesområde.
LO
peger også på, at EU-Kommissionens begrundede udtalelse adresserer to pro-
blemstillinger: at ansatte i undervisningssektoren forskelsbehandles såvel, hvor de-
2
L 106 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1592599_0003.png
res arbejdstid er mindre end 8 timer om ugen, og hvor de pågældende er ansat min-
dre end en måned.
AC
og
FTF
opfordrer desuden Beskæftigelsesministeriet til at forholde sig til åb-
ningsskrivelsen og den begrundede udtalelses betydning i forhold til anden ansæt-
telsesretlig lovgivning, hvor der også opereres med timegrænser eller månedsgræn-
ser.
KL
opfatter EU-Kommissionens begrundede udtalelse om implementering af del-
tidsdirektivet således, at Kommissionen alene påpeger en risiko for, at 8 timers
grænsen for ansatte i undervisningssektoren ikke er EU-medholdelig.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Implementeringen af deltidsdirektivet er i dansk ret hovedsagelig sket ved ramme-
aftaler og kollektiv overenskomster i overensstemmelse med den danske arbejds-
markedsmodel. Deltidsloven finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør
af en kollektiv overenskomst er sikret rettighederne i deltidsdirektivet.
I begrundet udtalelse nr. 2011/4080 af 20. juni 2013 anfører Kommissionen, at
Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i
undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid
udgør mindre end 8 timer, eller som er ansat i mindre end én måned, udsættes for
en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte.
Kommissionens henvendelse har givet anledning til at overveje, om deltidslovens
bilag C og D er i overensstemmelse med deltidsdirektivet, idet de nævnte bilag in-
deholder bestemmelser, der begrænser princippet om ikke-forskelsbehandling til
kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer
eller derover. På den baggrund fremsættes der lovforslag om ophævelse af bilag C
og D og dermed sikres deltidslovens overensstemmelse med EU-retten.
Deltidsloven indeholder ikke bestemmelser, der begrænser princippet om ikkefor-
skelsbehandling til lønmodtagere, der er ansat mere end en måned. Denne del af
Kommissionens begrundede udtalelse er dermed ikke relevant i relation til en æn-
dring af deltidsloven, og der er således ikke grundlag for at omtale problemstillin-
gen i lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at princippet om ikkeforskelsbehandling i
forhold til lønmodtagere i tidsbegrænset ansættelse er implementeret i dansk ret
ved lov om tidsbegrænset ansættelse (lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september
2008). Lov om tidsbegrænset ansættelse gælder for lønmodtagere, der ikke i med-
før af en kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer
til bestemmelserne i direktivet om tidsbegrænset ansættelse (direktiv 1999/70/EF af
28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået
af EFS, UNICE og CEEP), jf. lovens § 2, stk. 1. Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at lov om tidsbegrænset ansættelse i relevant omfang tager højde for
Kommissionens anbringender om lønmodtagere, der er ansat mindre end en måned.
3
L 106 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det er desuden Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den begrundede udtalelse
ikke giver anledning til at ændre i den øvrige ansættelsesretlige lovgivning.
Betydning for det overenskomstdækkede område
CFU
og
Forhandlingsfællesskabet
anfører, at Forhandlingsfællesskabet som op-
følgning på notatet til Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget indgik aftale med
henholdsvis KL og RLTN i 2014, hvorved 8 timers grænsen i de kommunale og
regionale aftaler og overenskomster blev fjernet. Herefter var det på baggrund af
ovennævnte notat organisationernes opfattelse, at aftalerne/overenskomster levede
op til EU-retten.
CFU
bemærker, at CFU indledte forhandlinger med Finansministeriet (Modernise-
ringsstyrelsen) med samme formål. Disse forhandlinger er på Moderniseringssty-
relsens foranledning afbrudt indtil videre. De af Finansministeriet indgåede aftaler
og overenskomster er således ikke ændret, men opererer fortsat med både time- og
månedsgrænser. CFU finder, at Beskæftigelsesministeriet bør bidrage til at afklare,
om månedsgrænsen i eksisterende aftaler og overenskomster er EU-retlig medhol-
delig.
LO
bemærker, at der, for så vidt angår lønmodtagere ansat mindre end en måned,
ikke er sket ændringer i de indgåede aftaler på det kommunale eller statslige områ-
de. LO bemærker i den forbindelse, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan
lovgiver forholder sig til Kommissionens udtalelser om lønmodtagere, der er ansat
mindre end en måned, samt at det er uhensigtsmæssigt, at der er uklarhed om denne
gruppes retsstilling.
AC
bemærker, at der fortsat opereres med timegrænser og månedsgrænser på det
offentlige område, som stiller visse deltidsansatte ringere end sammenlignelige
fuldtidsansatte. AC fremhæver, at der i dag sker forskelsbehandling af deltidsansat-
te i medfør af et cirkulære udstedt af finansministeren (timelønscirkulæret).
Forhandlingsfællesskabet
oplyser, at eksisterende rammeaftaler og overenskom-
ster på det kommunale og regionale arbejdsmarked undtager lønmodtagere ansat
mindre end en måned fra en række rettigheder.
CFU
henviser til, at regeringen har ansvaret for, at både aftaler indgået mellem Fi-
nansministeriet og de relevante lønmodtagerorganisationer samt cirkulærer, der
finder anvendelse for deltidsansatte, er i overensstemmelse med deltidsdirektivet.
CFU finder ikke, at regeringen med det foreliggende lovforslag frigør sig fra sit an-
svar for at sikre korrekt implementering af deltidsdirektivet og spørger, om Be-
skæftigelsesministeriet kan stå inde for, at de af Finansministeriet indgåede aftaler
og overenskomster er i overensstemmelse med deltidsdirektivet.
FTF
finder ikke, at problemet med den mangelfulde implementering løses med
lovforslaget, idet stort set hele det offentlige område er overenskomstdækket. FTF
henviser til, at overenskomster og aftaler i den offentlige sektor indeholder må-
nedsgrænser, og at lovforslaget alene retter sig mod timegrænsen. FTF anfører, at
staten risikerer et erstatningsansvar, hvis det viser sig, at forskellige kollektive afta-
4
L 106 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1592599_0005.png
ler/overenskomster/ensidigt udarbejdet ansættelsesgrundlag er i strid med EU-
retten.
Forhandlingsfællesskabet
bemærker i relation til brugen af begrebet ”ophæves”,
at Forhandlingsfællesskabet går ud fra, at begrebet alene i den forstand, at bilagene
udgår af loven, og påpeger at kompetencen til at ophæve en kollektiv aftale ligger
hos de parter, der har indgået aftalen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Implementeringen af deltidsdirektivet i dansk ret er hovedsagelig sket ved ramme-
aftaler og kollektiv overenskomster i overensstemmelse med den danske arbejds-
markedsmodel.
Beskæftigelsesministeriet skal generelt bemærke, at når denne implementerings-
model vælges, påser arbejdsmarkedets parter, at overenskomsten/aftalen er i over-
ensstemmelse med direktivet. Det er lovgivers opgave at sørge for, at der vedtages
supplerende lovgivning, der sikrer minimumsrettighederne for de lønmodtagere,
som ikke er omfattet af en overenskomst, der gennemfører direktivet. Deltidsloven
fungerer således som et sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der ikke er sikret deres
rettigheder i overensstemmelse med EU-retten.
Ved spørgsmål vedrørende rammeaftaler og kollektive overenskomster skal Be-
skæftigelsesministeriet henvise organisationerne til den relevante overenskomst-
part, hvilket på det statslige område er Moderniseringsstyrelsen. Tvister vedrørende
rammeaftalers/kollektive overenskomsters overensstemmelse med EU-retten afgø-
res i det fagretlige system og det ville være i strid med den danske model, såfremt
lovgiver forholder sig til sådanne spørgsmål..
Det er desuden Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lov om tidsbegrænset an-
sættelse i relevant omfang tager højde for Kommissionens anbringender om løn-
modtagere, der er ansat mindre end en måned, jf. ovenfor.
I forhold til Forhandlingsfælleskabets bemærkning om brugen af ordet ”ophæve”
kan Beskæftigelsesministeriet bekræfte, at lovforslaget alene har betydning for del-
tidsloven og ikke for rammeaftaler eller kollektive overenskomster, der gennemfø-
rer deltidsdirektivet.
Udvidelse af LO/DA-aftalens anvendelsesområde
CFU
og
FTF
bemærker, at anvendelsesområdet for LO/DA-aftalen udvides med
lovforslaget, og at der ved at anvende LO/DA-aftalen på det offentlige område
fremover vil kunne opstå tvivl om, hvilke konkrete ansættelsesvilkår der gælder.
Organisationerne nævner løst ansatte som eksempel. CFU og FTF finder generelt,
at denne form for lovgivning, hvor en overenskomst bliver udstrakt til at dække en
større del af arbejdsmarkedet, er problematisk. CFU er af den opfattelse, at restim-
plementering bør ske ved lov, og ikke ved at en lov henviser til en implemente-
ringsaftale mellem nogle bestemte parter, hvor aftalen ikke er repræsentativ for he-
le arbejdsmarkedet.
5
L 106 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1592599_0006.png
CFU
og
Forhandlingsfællesskabet
finder ikke, at der med lovforslaget sker en
forenkling af retsgrundlaget og peger på, at LO/DA-aftalen er indgået med det pri-
vate arbejdsmarked for øje.
AC
finder, at det ud fra et repræsentationssynspunkt er stærkt problematisk og i
strid med den danske aftalemodel, at dækningsområdet for en bestemt implemente-
ringsaftale (LO/DA-aftalen) udvides til også at omfatte den offentlige sektor.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den valgte tilgang i lovforslaget er
den mest hensigtsmæssige grundet den systematik, som deltidsloven har med kon-
krete aftaler/rammeaftaler optrykkes som bilag til loven.
Deltidsloven finder alene anvendelse for lønmodtagere, der ikke er sikret deltidsdi-
rektivets rettigheder ved kollektiv overenskomst Det er således Beskæftigelsesmi-
nisteriets vurdering, at konsekvenserne af lovforslaget er begrænsede, idet langt
den største del af den offentlige sektor er overenskomstdækket, hvilket også anfø-
res i FTF’s høringssvar.
Beskæftigelsesministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet sjældent modtager
spørgsmål om anvendelsen af deltidsloven, og at loven således efter ministeriets
opfattelse fungerer efter hensigten, hvor eventuelle tvister og tvivlsspørgsmål afgø-
res i det fagretlige system.
Adgang til at ansøge om brug af andre kollektive overenskomster
FA
ser gerne deltidslovens § 2, stk. 4 opretholdt, således at beskæftigelsesministe-
ren også fremover efter ansøgning kan tillade, at en anden nærmere angivet kollek-
tiv overenskomst anvendes i stedet for LO og DA’s aftale om implementering af
deltidsdirektivet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Der henvises til pkt. 2.1.3, i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at beskæftigelsesministeren ikke har modtaget sådanne ansøgninger, siden
deltidslovens vedtagelse i 2001. På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet
som led i den samlede forenkling af loven fundet det hensigtsmæssigt at ophæve
adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive overenskomster i forhold
til deltidsansatte uden for det overenskomstdækkede område som et led i forenk-
ling af loven.
Ophævelsen af bilag B-D
Forhandlingsfællesskabet
mener, at det er misvisende, når ophævelsen af bilag B-
D begrundes med, at de indeholder en timegrænse på 10 timer, når denne netop er
ophævet med de reviderede aftaler i 2014. Forhandlingsfællesskabet finder i stedet,
at det havde været naturligt, at parternes nye reviderede aftaler erstattede de tidlige-
re aftaler optrykt i lovens bilag.
LO
henviser til, at parterne på det kommunale område pr. 1. august 2014 har op-
hævet den tidligere fastlagte 8 timers grænse i aftaler og overenskomster og finder
6
L 106 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1592599_0007.png
således, at det er uklart, hvorfor lovændringen fortsat er nødvendig for så vidt an-
går implementeringsaftalerne for kommunalt og statsligt ansatte.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at deltidsloven, herunder dens bilag, udgør et selvstændigt rets-
grundlag. Uanset at der måtte være ændret i de relevante rammeaftaler på det
kommunale område er en lovændring således nødvendig.
Det er hensigten med lovforslaget at sikre en ensartet minimumsbeskyttelse for del-
tidsansatte på hele det danske arbejdsmarked. Der er valgt en tilgang, hvor loven
forenkles ved at ophæve tre af lovens bilag, således at det alene er bestemmelserne
i LO og DA’s implementeringsaftale, der finder anvendelse, når en lønmodtager
ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder.
7