Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 Bilag 1
Offentligt
1592593_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af deltidslov
(Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte)
§1
I deltidslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 26. september 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
udgår: ”, jf. dog § 2”.
2.
§ 2
ophæves.
3.
Bilag B-D
ophæves.
§2
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende
deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS) er i Danmark primært implementeret ved kollektive
overenskomster og rammeaftaler. Rammeaftalerne og overenskomsterne medfører, at overenskomstdækkede
deltidsansatte opnår de minimumsrettigheder, der følger af direktivet.
Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne sikrer deltidsloven minimumsrettighederne for de
deltidsansatte, som ikke er omfattet af en overenskomst, der lever op til direktivets krav.
Danmark modtog i juni 2013 en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om implementering af
deltidsdirektivet, hvori Kommissionen bl.a. konkluderede, at ansatte i undervisningssektoren inden for det
kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig
behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider mod deltidsdirektivet.
I et opfølgende svar til Kommissionen i maj 2015 meddelte den tidligere regering, at der i den kommende
Folketingssamling vil blive taget initiativ til at ændre deltidsloven, så den er i overensstemmelse med
deltidsdirektivet, og tog i den forbindelse forbehold for den parlamentariske situation i Danmark, idet der
senest den 14. september 2015 skulle afholdes nyvalg til Folketinget.
Regeringen er enig med den tidligere regering i, at deltidsloven bør ændres, således at det sikres, at
deltidsloven er i overensstemmelse med direktivet, ligesom en forenkling af deltidsloven i den sammenhæng
ligeledes er hensigtsmæssig.
2. Lovforslagets udformning og indhold
2.1 Gældende ret
Med lov nr. 443 af 7. juni 2001 blev deltidsdirektivet gennemført i dansk ret. Lovens titel var Lov om
gennemførelse af deltidsdirektivet, men titlen blev med lov nr. 433 af 10. juni 2002 ændret til ’Deltidslov’.
2.1.1 Deltidsdirektivet
Deltidsdirektivet iværksætter den rammeaftale om deltidsarbejde, som er indgået af arbejdsmarkedets parter
på europæisk plan, Unice (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa), CEEP
(Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed) og EFS (Den Europæiske Faglige
Samarbejdsorganisation) og fastlægger de generelle principper og minimumsforskrifter i relation til
deltidsarbejde. Aftalen, som er vedlagt direktivet som bilag, vedrører ansættelsesvilkårene for deltidsansatte.
Formålet med aftalen er at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte, forbedre
kvaliteten af deltidsarbejde, at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel
tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres behov.
Den europæiske rammeaftale finder anvendelse på alle lønmodtagere, der er deltidsansatte. Der er ifølge den
europæiske rammeaftale og dermed ifølge deltidsdirektivet mulighed for af objektive grunde helt eller delvist
at undtage deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0003.png
I den europæiske rammeaftale er der indført et princip om ikke-forskelsbehandling. En deltidsansat må for så
vidt angår ansættelsesvilkår ikke behandles på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat,
udelukkende fordi vedkommende arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt
begrundet. Rammeaftalen giver medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter mulighed for under nærmere
betingelser at gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid
eller indtjening.
2.1.2 Deltidsloven
Deltidsdirektivet er i dansk ret primært gennemført ved rammeaftaler og kollektive overenskomster indgået
mellem arbejdsmarkedets parter. For at sikre en fyldestgørende gennemførelse af direktivet var det desuden
nødvendigt at vedtage supplerende lovgivning, der sikrer rettighederne for de deltidsansatte, der ikke er
omfattet af en overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet. Dette skete med lov nr. 443 af 7. juni 2001
om gennemførelse af deltidsdirektivet.
Deltidsloven blev udformet således, at fire specifikke aftaler/rammeaftaler blev optrykt som bilag til loven.
Der er tale om:
Aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået mellem Landsorganisationen i
Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening (bilag A),
Aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået mellem Statsansattes Kartel,
Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes
Centralorganisation, Overenskomstansattes Centralorganisation og Finansministeriet (bilag B),
Rammeaftale om deltidsarbejde indgået mellem Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune (Bilag C), og
Rammeaftale om deltidsarbejde 1999 indgået mellem Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens
Sygehusfællesskab og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Bilag D).
Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodtager ikke i medfør af kollektiv overenskomst er
sikret rettigheder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, §
8, stk. 2 og § 9 i aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået den 9. januar 2001 mellem
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendelse, medmindre
betingelserne i § 2 for at anvende en anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt. LO og DA’s aftale er
optrykt som bilag A til loven.
§ 2, stk. 1, i deltidsloven omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folkekirken, der ikke i medfør af kollektiv
overenskomst er sikret deltidsdirektivets rettigheder. For disse lønmodtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3
i aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem parterne på det
statslige område anvendelse. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår
aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren. Aftalen for det statslige område er optrykt som bilag
B til loven.
For lønmodtagere på det kommunale og amtskommunale område, der ikke er sikret deltidsdirektivets
rettigheder ved kollektiv overenskomst, finder deltidslovens § 2, stk. 2, anvendelse. For disse lønmodtagere
anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den 24. juni 1999 mellem
parterne på det kommunale og amtskommunale område. Rammeaftalen er optrykt som bilag C til loven.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0004.png
Endelig omfattes de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens
Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af
kollektiv overenskomst, af § 2, stk. 3. For disse lønmodtagere anvendes §§ 1-6 i rammeaftale om
deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område.
Rammeaftalen er optrykt som lovens bilag D.
Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation eller en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren
efter § 2, stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte aftaler, at der for disse ansatte anvendes en
anden nærmere angivet kollektiv overenskomst end LO og DA’s aftale om deltidsarbejde (Aftalen), hvis
deres arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under Aftalen.
Flere af de aftaler/rammeaftaler, der er optrykt som bilag til loven, har udnyttet direktivets mulighed for at
undtage løst ansatte. Det bemærkes særligt i relation til rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at disse begge
indeholder en bestemmelse om, at for deltidsansatte med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover
gælder tilsvarende bestemmelser for en sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om
forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i den enkelte overenskomst/aftale gælder. Videre fremgår
det af rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
under 10 timer bevarer deres rettigheder i henhold til gældende bestemmelser/praksis.
I aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D findes endvidere regler om, hvad en ’sammenlignelig
fuldtidsansat’ er på de forskellige områder, jf. princippet om at deltidsansatte ikke må behandles på en
mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i
objektive forhold.
Sager om fortolkning af eller brud på bestemmelserne i aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D afgøres
i det fagretlige system, medmindre lønmodtageren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf.
deltidslovens § 4, stk. 1. Loven indeholder desuden godtgørelsesbestemmelser for ikke-
overenskomstdækkede lønmodtagere, jf. deltidslovens § 4, stk. 2 og 4, og sikrer, at ikke
overenskomstdækkede lønmodtagere, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig
fuldtidsansats, har krav på forskellen, jf. § 4, stk. 3. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved de
civile domstole, jf. deltidslovens § 4, stk. 5.
Endelig indeholder deltidsloven i § 4 a, stk. 1, en adgang til, at arbejdsgiveren og lønmodtageren kan aftale,
at lønmodtageren arbejder på deltid.
2.1.3. Baggrund for lovforslaget og den foreslåede ordning
Danmark har modtaget Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 20. juni 2013 om mangelfuld
implementering i national ret af direktiv 1997/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende
deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (deltidsdirektivet).
I den begrundede udtalelse konkluderede Kommissionen bl.a., at ansatte i undervisningssektoren inden for
det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre
gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider imod deltidsdirektivet. I forhold til
deltidsloven vedrørte sagen således bilag C.
Som anført under afsnit 2.1.2 indeholder lovens bilag C og D bestemmelser, der begrænser princippet om
forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
10 timer eller derover. For at sikre overensstemmelse med deltidsdirektivet foreslår regeringen at ændre
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0005.png
deltidsloven, så disse bilag ophæves. I tillæg hertil og med det formål at forenkle loven foreslås det tillige at
ophæve bilag B. Ligeledes ophæves adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive
overenskomster end Aftalen som et led i forenkling af loven. Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren
ikke har modtaget sådanne ansøgninger, siden deltidslovens vedtagelse i 2001.
Med den foreslåede ordning vil alle deltidsansatte, der ikke er omfattet af overenskomster, der som minimum
svarer til bestemmelserne i deltidsdirektivet, blive omfattet af bestemmelserne i Aftalen. Hermed udvides
bestemmelserne i LO/DA-aftalen til også at finde anvendelse for ansatte på det offentlige område. På denne
måde sikres det, at der er ensartede beskyttelsesregler for deltidsansatte på hele det danske arbejdsmarked.
Det sikres tillige, at implementeringen af deltidsdirektivet fortsat er forankret i kollektive overenskomster
indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og at behandling af tvister på området fortsat er forankret i det
fagretlige system. Deltidsloven fungerer således fortsat alene som et supplement til de kollektive
overenskomster for at sikre lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der sikrer de
minimumsrettigheder, som følger af deltidsdirektivet.
Med den foreslåede ordning tages der hensyn til muligheden for, at arbejdsmarkedets parter også fremover
ved kollektiv aftale kan implementere deltidsdirektivet på en måde, der er tilpasset de konkrete forhold i den
enkelte sektor eller branche og med den fleksibilitet, der er kendetegnende for den danske
arbejdsmarkedsmodel.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Deltidsloven implementerer Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende
deltidsarbejde, der er indgået af Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa
(Unice), Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed (CEEP) og Den Europæiske Faglige
Samarbejdsorganisation (EFS).
Med lovforslaget sikres alle deltidsansatte, uanset timetal, de rettigheder, som de har krav på i medfør af
deltidsdirektivet. Lovforslaget skal ses på baggrund af Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080
af 21. juni 2013, hvori Kommissionen bl.a. anførte, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
deltidsdirektivet, idet ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige
arbejdstid udgør mindre end 8 timer, udsættes for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige
fuldtidsansatte.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0006.png
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt i ekstern høring hos relevante organisationer og interessenter.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindre udgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen direkte konsekvenser Ingen direkte konsekvenser
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget sikres alle deltidsansatte, uanset timetal, de
rettigheder, som de har krav på i medfør af deltidsdirektivet.
Lovforslaget skal ses på baggrund af Kommissionens
begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 21. juni 2013, hvori
Kommissionen bl.a. anførte, at Danmark har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i
undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis
ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 timer, udsættes for en
mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0007.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodtager ikke i medfør af kollektiv overenskomst er
sikret rettigheder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, §
8, stk. 2 og § 9 i aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde (’Aftalen’) indgået den 9. januar
2001 mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendelse,
medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt.
§ 2, stk. 1, omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folkekirken, der ikke er sikret deltidsdirektivets
rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3 i
aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem parterne på det statslige
område anvendelse. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales,
fastsættes eller godkendes af finansministeren.
Deltidslovens § 2, stk. 2, finder anvendelse for lønmodtagere på det kommunale og amtskommunale område,
der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere anvendes
bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den 29. juni 1999 mellem parterne
på det kommunale og amtskommunale område.
Endelig omfatter § 2, stk. 3, de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens
Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af
kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere anvendes § 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde indgået den
13. oktober 1999 mellem parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område
Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation eller en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren
efter § 2, stk. 4, og 5 tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte aftaler, at der for disse ansatte anvendes en
anden nærmere angivet kollektiv overenskomst end Aftalen, hvis deres arbejdsfunktioner ikke naturligt hører
under denne.
Det foreslås, at § 2 ophæves. Derved fjernes de lovbestemmelser, der henviser til bestemmelser i aftalerne på
det statslige område, på det kommunale og amtskommunale område og på Hovedstadens Sygehusfællesskabs
område. Dette indebærer, at bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2 og § 9 i Aftalen finder
anvendelse for alle deltidsansatte, der ikke ved kollektiv overenskomst som minimum er sikret de
rettigheder, der følger af deltidsdirektivet. Herved udstrækkes bestemmelserne i Aftalen til også at omfatte
deltidsansatte på det offentlige område, når disse ikke er sikret deltidsdirektivets minimumsrettigheder ved
kollektiv overenskomst.
Forslaget medfører også, at beskæftigelsesministerens adgang i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 4-5, til
efter ansøgning at tillade, at andre kollektive overenskomster anvendes for ansatte, hvis arbejdsfunktioner
ikke naturligt hører under Aftalen, bortfalder.
Det foreslås i forlængelse heraf, at henvisningen til § 2 i § 1, stk. 1, fjernes.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0008.png
Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende lovs udgangspunkt om, at sager om fortolkning af eller brud på
bestemmelserne i bilag A afgøres i det fagretlige system. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres
ved de civile domstole, jf. lovens § 4, stk. 5.
Det foreslås desuden som en konsekvens af ovenstående, at bilag B-D ophæves. Herefter vil bilag A være det
eneste tilbageværende bilag til loven.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0009.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I deltidslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 26.
september 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
udgår: ”, jf. dog § 2”.
§ 1.
For lønmodtagere, der ikke i medfør af kollektiv
overenskomst er sikret de rettigheder, der som
minimum svarer til bestemmelserne i direktiv
97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen
vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice,
CEEP og EFS, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§
2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale af 9. januar 2001 om
implementering af direktivet om deltidsarbejde, der er
indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og
Dansk Arbejdsgiverforening, anvendelse, jf. dog § 2.
Stk. 2-3. ---
§ 2.
For lønmodtagere ansat i staten og folkekirken,
der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret
de i § 1, stk. 1, nævnte rettigheder, anvendes
bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale af 2. september 1999
om implementering af deltidsdirektivet, der er indgået
mellem Finansministeriet, Statsansattes Kartel,
Statstjenestemændenes Centralorganisation II,
Akademikernes Centralorganisation, Lærernes
Centralorganisation og Overenskomstansattes
Centralorganisation, i stedet for Aftalen. Det samme
gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og
ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af
finansministeren. Denne aftale er optrykt som bilag B
til loven.
Stk. 2.
For lønmodtagere, som ikke i medfør af
kollektiv overenskomst er sikret de i § 1, stk. 1,
nævnte rettigheder, og hvis løn- og ansættelsesforhold
er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns
kompetence, anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i
rammeaftale af 24. juni 1999 om deltidsarbejde, der er
indgået mellem Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, i stedet for Aftalen.
Rammeaftalen er optrykt som bilag C til loven.
Stk. 3.
For lønmodtagere, som ikke i medfør af
kollektiv overenskomst er sikret de i § 1, stk. 1,
nævnte rettigheder, og hvis løn- og ansættelsesforhold
er omfattet af Hovedstadens Sygehusfællesskabs
forhandlingskompetence, anvendes bestemmelserne i
§§ 1-6 i rammeaftale af 13. oktober 1999 om
deltidsarbejde, der er indgået mellem Hovedstadens
2.
§ 2
ophæves.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0010.png
Sygehusfællesskab og Forhandlingsfællesskabet for
Hovedstadens Sygehusfællesskab, i stedet for Aftalen.
Rammeaftalen er optrykt som bilag D til loven.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning
fra et fagforbund eller en hovedorganisation tillade, at
medlemmer af dette forbund eller denne
hovedorganisation, hvis arbejdsfunktioner ikke
naturligt hører under det faglige område for Aftalen, i
stedet for at anvende denne efter aftale med deres
arbejdsgiver kan anvende en anden nærmere angivet
kollektiv overenskomst, som gennemfører det i § 1,
stk. 1, nævnte direktiv, og som i højere grad omfatter
den pågældendes arbejdsfunktioner.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning
fra en arbejdsgiver tillade, at arbejdsgiveren kan træffe
aftale med ansatte, hvis arbejdsfunktioner ikke
naturligt hører under det faglige område for Aftalen,
om i stedet for Aftalen at anvende en anden nærmere
angivet kollektiv overenskomst, som gennemfører det
i § 1, stk. 1, nævnte direktiv, og som i højere grad
omfatter den pågældendes arbejdsfunktioner.
Bilag A
Danmark
Dansk Arbejdsgiverforening
Aftale om implementering af direktivet om
deltidsarbejde
Med henvisning til hovedorganisationernes generelle
aftale om procedure for implementering af EF-
direktiver af 1. juli 1996 er der med virkning fra den
20. januar 2001 indgået følgende supplerende aftale
for at implementere EF-direktiv nr. 97/81 af 15.
december 1997 om rammeaftalen vedrørende
deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS
(»deltidsdirektivet«).
Direktivet vedhæftes som bilag.
§ 1. Gyldighedsområde
Denne aftale omfatter deltidsansatte på DA/LO-
området, som er omfattet af en kollektiv overenskomst
inden for dette område, og som ikke ved gyldig aftale
er eller måtte blive sikret de rettigheder, der følger af
direktivet.
Aftalen gælder med forbehold for mere specifikke
fællesskabsbestemmelser og i særdeleshed
fællesskabsbestemmelser vedrørende ligebehandling
af eller lige muligheder for mænd og kvinder.
§ 2. Aftalens formål
Aftalens formål er
a. at skabe grundlag for fjernelse af forskelsbehandling
og en forbedring af kvaliteten af deltidsarbejde,
b. at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig
basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af
4.
Bilag B-D
ophæves.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0011.png
arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene
hos arbejdsgivere og arbejdstagere.
§ 3. Definitioner
I denne aftale forstås ved
1. »deltidsansat« en ansat, hvis normale arbejdstid
beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over
en ansættelsesperiode på op til et år er lavere end den
normale arbejdstid for en sammenlignelig
fuldtidsansat,
2. »en sammenlignelig fuldtidsansat« en fuldtidsansat i
samme virksomhed, der har samme type
ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er
involveret i samme eller tilsvarende
arbejde/beskæftigelse. Der tages ved sammenligningen
hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet,
kvalifikationer/færdigheder.
Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig
fuldtidsansat i samme virksomhed, skal
sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive
aftale, der finder anvendelse, eller hvis en sådan ikke
foreligger i overensstemmelse med national
lovgivning, kollektive aftaler eller praksis.
§ 4. Princippet om ikkeforskelsbehandling
Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke
behandles på en mindre gunstig måde end
sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de
arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er
begrundet i objektive forhold.
Princippet om forholdsmæssig aflønning og
forholdsmæssige rettigheder, jf. princippet om pro rata
temporis, anvendes i forhold til de rettigheder, som
følger af kollektive overenskomster.
Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive
grunde, kan overenskomstparterne gøre adgangen til
særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som
anciennitet, arbejdstid og indtjening.
Betingelser i relation til deltidsansattes adgang til
særlige ansættelsesvilkår skal under hensyntagen til
princippet om ikkeforskelsbehandling som anført i stk.
1 tages op til overvejelse med jævne mellemrum.
§ 5. Muligheder for deltidsarbejde
I forhold til denne aftales formål, jf. § 2, og princippet
om ikkeforskelsbehandling, jf. § 4, er der enighed om
følgende:
Hvis overenskomstparterne identificerer hindringer,
der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, da
bør disse tages op til overvejelse med henblik på en
eventuel fjernelse heraf.
En arbejdstagers afvisning af at blive overført fra
fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig
selv repræsentere en gyldig begrundelse for
afskedigelse, uden at dette berører muligheden for
afskedigelse i overensstemmelse med national
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0012.png
lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre
årsager såsom dem, der måtte opstå som følge af den
berørte virksomheds driftskrav.
Med forbehold for kollektiv overenskomst, praksis
m.v. bør arbejdsgiveren inden for rammerne af
bestemmelser om deltidsansatte i den for
ansættelsesforholdet gældende kollektive
overenskomst så vidt muligt tage følgende op til
overvejelse:
a. Anmodninger fra arbejdstagere om overførsel fra
fuldtids- til deltidsarbejde, der bliver ledig i
virksomheden,
b. anmodninger fra arbejdstagere om overførsel fra
deltids- til fuldtidsarbejde eller om forøgelse af deres
arbejdstid, hvis muligheden opstår,
c. tilvejebringelse af rettidig information om ledige
deltids- og fuldtidsstillinger i virksomheden med
henblik på at lette overførsel fra fuld tid til deltid eller
omvendt,
d. foranstaltninger til lettelse af adgangen til
deltidsarbejde for arbejdstagere omfattet af denne
aftale, og hvor det er hensigtsmæssigt til lettelse af
deltidsansattes adgang til erhvervsfaglig uddannelse
med henblik på at øge deres karrieremuligheder og
erhvervsfaglige mobilitet,
e. tilvejebringelse af hensigtsmæssig information om
deltidsarbejde i virksomheden til eksisterende organer,
der repræsenterer arbejdstagerne.
§ 6. Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft den 20. januar 2001.
§ 7. Ophør
Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til en 1.
juli. Ønsker en af organisationerne ændringer i aftalen,
skal den 6 måneder forud for opsigelsen underrette den
anden aftalepart herom, hvorefter der uden
konfliktadgang optages forhandlinger herom med det
formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af
aftalen.
Selvom aftalen er opsagt, er parterne forpligtet til at
overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale
træder i stedet eller direktivet ændres.
§ 8. Bestemmelser i kollektive
overenskomster/implementeringsaftaler
Bestemmelser i kollektive overenskomster og aftaler i
henhold til disse samt bestemmelser i
implementeringsaftaler har virkning forud for denne
aftale, såfremt de gyldigt implementerer
bestemmelserne i deltidsdirektivet.
Nærværende aftale berører ikke den beskyttelse, som
deltidsansatte har efter de mellem parterne gældende
overenskomster.
§ 9. Fagretlig behandling
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse om
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0013.png
adgangen til de rettigheder, der fremgår af nærværende
aftale, behandles sådanne uoverensstemmelser efter de
sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler. Hvor
sådanne regler ikke foreligger, gælder princippet i
arbejdsretslovens § 22, hvorefter den til enhver tid
mellem DA og LO gældende norm for regler for
behandling af faglig strid finder anvendelse.
København, den 9/1-2001
Bilag B
AFTALE OM IMPLEMENTERING AF
DELTIDSDIREKTIVET
Med henblik på implementering af Rådets direktiv
97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen
vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice,
CEEP og EFS (EFT nr. L 14, side 9), aftales følgende:
§ 1.
Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om
rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er
indgået af Unice, CEEP og EFS, jf. bilag A, gælder
inden for det område, der dækkes af aftaler og
overenskomster indgået på den ene side af eller efter
bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden
side af de underskrivende centralorganisationer eller
organisationer, der er tilsluttet disse.
§ 2.
Deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte, undtages
fra rammeaftalens bestemmelser.
§ 3.
Rammeaftalens anvendelsesområde, jf. § 2, samt
betingelser i relation til deltidsansattes adgang til
særlige ansættelsesvilkår tages op til overvejelse i
forbindelse med aftale- og overenskomstfornyelse,
hvis en af parterne anmoder om det.
§ 4.
Hvis der vedtages ændringer i relevant lovgivning, kan
hver af parterne kræve forhandling om lovændringens
eventuelle aftalemæssige konsekvenser.
§ 5.
Aftalen har virkning fra 1. april 1999 og kan opsiges
skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog
tidligst til 1. april 2002.
København, den 2. september 1999
PROTOKOLLAT
Parterne lægger til grund, at de pr. 1. april 1999
gældende aftaler og overenskomster indgået på den
ene side af Finansministeriet og på den anden side af
de underskrivende centralorganisationer eller
organisationer, der er tilsluttet disse, er i
overensstemmelse med direktivet.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0014.png
Bilag A (til bilag B)
RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997
om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er
indgået af Unice, CEEP og EFS
(Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde)
Senere ændringer: Ændret ved 398L0023 (EFT L 131
5. maj 1998, s. 10) (Bilag 2)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til
protokol (nr. 14) om social- og
arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som
bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 4, stk. 2, under henvisning
til forslag fra Kommissionen og ud fra følgende
betragtninger:
(1) Med udgangspunkt i protokol (nr. 14) om social-
og arbejdsmarkedspolitikken er medlemsstaterne,
bortset fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland, i det følgende benævnt
»medlemsstaterne«, som ønsker at fortsætte på den
kurs, der er udstukket ved socialpagten af 1989, blevet
indbyrdes enige om en aftale om social- og
arbejdsmarkedspolitikken;
(2) arbejdsmarkedets parter kan i henhold til artikel 4,
stk. 2, i aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken i fællesskab anmode om, at
aftaler, der indgås på fællesskabsplan, bliver iværksat
ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af
Kommissionen;
(3) i punkt 7 i fællesskabspagten om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmæssige og sociale rettigheder
er det blandt andet fastsat, at »etableringen af det indre
marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes
leve- og arbejdsvilkår inden for Fællesskabet. Dette
skal opnås ved indbyrdes tilnærmelse på et stadig
stigende niveau af disse vilkår, bl.a. med hensyn til
andre former for arbejde end tidsubegrænset arbejde,
såsom tidsbegrænset arbejde, deltidsarbejde,
vikararbejde og sæsonarbejde«;
(4) Rådet har hverken truffet afgørelse om forslaget til
direktiv vedrørende konkurrencefordrejninger i
forbindelse med visse ansættelsesforhold
2)
, som
ændret
3)
, eller om forslaget til direktiv om
arbejdsvilkårene i forbindelse med visse
ansættelsesforhold
4)
,
(5) i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i
Essen understreges det, at det er nødvendigt at træffe
foranstaltninger med henblik på at fremme
beskæftigelse og lige muligheder for kvinder og
mænd, og det henstilles, at der træffes foranstaltninger,
som tager sigte på »fremme af vækstens evne til at øge
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0015.png
beskæftigelsen gennem en mere fleksibel
tilrettelæggelse af arbejdet, således at der både tages
hensyn til arbejdstagernes ønsker og de
konkurrencemæssige krav«;
(6) Kommissionen har i overensstemmelse med artikel
3, stk. 2, i aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken konsulteret
arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om de
mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats
vedrørende fleksibel arbejdstid og arbejdstagernes
sikkerhed;
(7) Kommissionen har efter denne konsultation ment,
at en fællesskabsindsats var ønskelig, og har derpå
igen konsulteret arbejdsmarkedets parter på
fællesskabsplan om indholdet af det påtænkte forslag i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i den
pågældende aftale;
(8) de generelle tværfaglige organisationer
(Sammenslutningen af Industri- og
Arbejdsgiverorganisationer i Europa (Unice), Det
Europæiske Center for Offentlige Virksomheder
(CEEP) og Den Europæiske Faglige
Samarbejdsorganisation (EFS)) har ved et fælles brev
af 19. juni 1996 meddelt Kommissionen, at de ønskede
at indlede den proces, der er omhandlet i artikel 4 i
aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken; de
anmodede ved et fælles brev af 12. marts 1997
Kommissionen om en yderligere frist på tre måneder;
Kommissionen indrømmede dem en sådan frist;
(9) omtalte faglige organisationer indgik den 6. juni
1997 en rammeaftale om deltidsarbejde, og de har til
Kommissionen fremsendt en fælles anmodning om, at
rammeaftalen iværksættes i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken;
(10) Rådet har i sin resolution af 6. december 1994 om
visse perspektiver for en social- og
arbejdsmarkedspolitik for Den Europæiske Union:
Bidrag til økonomisk og social konvergens i Unionen
5)
anmodet arbejdsmarkedets parter om at være sig
bevidst, at de selv har mulighed for at indgå
overenskomster, eftersom de som regel er tættere på
de sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer og
den sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkelighed;
(11) de underskrivende parter har ønsket at indgå en
rammeaftale om deltidsarbejde og har opregnet de
generelle principper og minimumskravene for
deltidsarbejde; de har givet udtryk for, at de er villige
til at skabe en generel ramme, som skal have til formål
at sikre, at der ikke diskrimineres mod deltidsansatte,
og medvirke til at fremme mulighederne for
deltidsarbejde på et grundlag, der er acceptabelt for
såvel arbejdsgiverne som arbejdstagerne;
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0016.png
(12) arbejdsmarkedets parter har villet lægge særlig
vægt på deltidsarbejde, men har samtidig
tilkendegivet, at de har til hensigt at overveje, om det
er nødvendigt med lignende aftaler for andre fleksible
arbejdsformer;
(13) i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i
Amsterdam har stats- og regeringscheferne for Den
Europæiske Union givet udtryk for, at de er yderst
tilfredse med den aftale, som arbejdsmarkedets parter
har indgået om deltidsarbejde;
(14) en passende retsakt til gennemførelse af
rammeaftalen er et direktiv i henhold til artikel 189 i
traktaten; direktivet er med hensyn til det tilsigtede
mål bindende for medlemsstaterne, men overlader det
til de nationale instanser at bestemme form og midler;
(15) i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet
og proportionalitetsprincippet, som er nævnt i
traktatens artikel 3B, kan målene for direktivet ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan
derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan;
direktivet overskrider ikke det, der er nødvendigt for at
nå målene;
(16) med hensyn til de begreber, der anvendes i
rammeaftalen, uden at de er nøje defineret der,
overlades det efter dette direktiv til medlemsstaterne at
definere disse begreber i overensstemmelse med
national ret og/eller praksis, som det er tilfældet med
andre direktiver, der er vedtaget på det sociale område,
og hvor der anvendes tilsvarende begreber, under
forudsætning af at de pågældende definitioner er i
overensstemmelse med rammeaftalens indhold;
(17) Kommissionen har i overensstemmelse med sin
meddelelse af 14. december 1993 om gennemførelsen
af protokol (nr. 14) om social- og
arbejdsmarkedspolitikken og sin meddelelse af 18.
september 1996 om udviklingen af den sociale dialog
på fællesskabsplan udarbejdet sit forslag til direktiv
under hensyntagen til de underskrivende parters
repræsentative status og lovmæssigheden af hver
enkelt bestemmelse i rammeaftalen;
(18) Kommissionen har udarbejdet sit forslag til
direktiv under iagttagelse af artikel 2, stk. 2, i aftalen
om social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvori det
hedder, at det i social- og arbejdsmarkedslovgivningen
skal »undgås at pålægge administrative, finansielle og
retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse
og udvikling af små og mellemstore virksomheder«;
(19) Kommissionen har i overensstemmelse med sin
meddelelse af 14. december 1993 om gennemførelse
af protokol (nr. 14) om social- og
arbejdsmarkedspolitikken underrettet Europa-
Parlamentet og sendt det teksten til forslaget til
direktiv med rammeaftalen;
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0017.png
(20) Kommissionen har ligeledes underrettet Det
Økonomiske og Sociale Udvalg;
(21) efter rammeaftalens § 6, stk. 1, kan
medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter
opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser;
(22) efter rammeaftalens § 6, stk. 2, kan
gennemførelsen af nærværende direktiv ikke begrunde
en forringelse af forholdene i den enkelte medlemsstat;
(23) i fællesskabspagten om arbejdstagernes
grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale
rettigheder anerkendes betydningen af at bekæmpe alle
former for forskelsbehandling, herunder
forskelsbehandling på grund af køn, hudfarve, race og
religiøs, politisk eller anden overbevisning;
(24) i artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske
Union hedder det, at »Unionen respekterer de
grundlæggende rettigheder, således som de garanteres
ved den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, og således som de følger af
medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige
traditioner, som generelle principper for
fællesskabsretten«;
(25) medlemsstaterne kan efter fælles anmodning fra
arbejdsmarkedets parter overlade det til dem at
gennemføre nærværende direktiv, under forudsætning
af at de træffer alle de nødvendige foranstaltninger for
på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at
sikre de resultater, der er foreskrevet i nærværende
direktiv;
(26) iværksættelsen af rammeaftalen bidrager til
gennemførelse af de mål, der er omhandlet i artikel 1 i
aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Nærværende direktiv har til formål at iværksætte
rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev
indgået den 6. juni 1997 mellem de generelle
tværfaglige organisationer (Unice, CEEP og EFS), og
som er vedlagt som bilag.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
nærværende direktiv senest den 20. januar 2000 eller
sikrer sig senest denne dato, at arbejdsmarkedets parter
har indført de nødvendige bestemmelser ad
aftalemæssig vej, idet medlemsstaterne skal træffe de
nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst
tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er
foreskrevet i dette direktiv. De underretter straks
Kommissionen herom.
Medlemsstaterne kan om nødvendigt for at tage
hensyn til særlige vanskeligheder eller til
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0018.png
gennemførelse af kollektive overenskomster disponere
over maksimalt et år yderligere. De skal straks
underrette Kommissionen om disse forhold. De i første
afsnit nævnte love og bestemmelse skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til nærværende
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten
til de vigtigste nationale bestemmelser, som de
vedtager eller har vedtaget på dette direktivs område.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles den 15. december 1997.
På Rådets vegne
J.-C. JUNCKER
Formand
2)
EFT C 224 af 8. 9. 1990, s. 6.
3)
EFT C 305 af 5. 12. 1990, s. 8.
4)
EFT C 224 af 8. 9. 1990, s. 4.
5)
EFT C 368 af 23. 12. 1994, s. 6.
Bilag
SAMMENSLUTNINGEN AF INDUSTRI- OG
ARBEJDSGIVERORGANISATIONER
I EUROPA
DEN EUROPÆISKE FAGLIGE
SAMARBEJDSORGANISATION
DET EUROPÆISKE CENTER FOR OFFENTLIG
VIRKSOMHED
RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE
Indledning
Denne rammeaftale er et bidrag til den overordnede
europæiske beskæftigelsesstrategi. Deltidsarbejde har
haft en betydelig indvirkning på beskæftigelsen i de
senere år. Af denne grund har parterne bag aftalen
givet denne type arbejde en høj grad af
opmærksomhed. Det er parternes hensigt at overveje
behovet for tilsvarende aftaler i relation til andre typer
af fleksibelt arbejde.
I erkendelse af de forskellige forhold i
medlemsstaterne samt af, at deltidsarbejde er særlig
udbredt i visse sektorer og aktiviteter, fastlægger
denne aftale de generelle principper og
minimumsforskrifter i relation til deltidsarbejde.
Aftalen illustrerer parternes ønske om at etablere en
generel ramme for fjernelse af forskelsbehandling af
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0019.png
deltidsansatte og bistå udviklingen af mulighederne for
deltidsarbejde på et grundlag, der er acceptabelt for
arbejdsgivere og arbejdstagere.
Denne aftale vedrører ansættelsesvilkårene for
deltidsansatte, idet det erkendes, at anliggender
vedrørende lovpligtig social sikring besluttes af
medlemsstaterne. I relation til princippet om
ligebehandling har aftalens parter bemærket sig
udtalelsen om beskæftigelse fra Det Europæiske Råds
møde i Dublin i december 1996, hvori Rådet bl.a.
understregede behovet for at gøre sociale
sikringsordninger mere beskæftigelsesvenlige ved at
»udvikle socialsikringssystemer, der kan tilpasses nye
arbejdsmønstre og give en passende social beskyttelse
til de berørte personer«. Denne aftales parter finder, at
denne erklæring bør realiseres.
EPS, Unice og CEEP anmoder Kommissionen om at
forelægge denne rammeaftale for Rådet, således at
Rådet ved en afgørelse gør disse forskrifter bindende i
de medlemsstater, der er parter i aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til
protokol (nr. 14) om social- og
arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som
bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Parterne i nærværende aftale anmoder Kommissionen
om i sit forslag om iværksættelse af aftalen at bede
medlemsstaterne sætte de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
Rådets afgørelse senest to år efter vedtagelsen eller
sikre sig
6)
, at arbejdsmarkedets parter inden udgangen
af denne periode har indført de nødvendige
foranstaltninger ad aftalemæssig vej. Medlemsstaterne
kan om nødvendigt, for at tage hensyn til særlige
vanskeligheder eller til gennemførelse ved kollektiv
overenskomst, råde over maksimalt et år yderligere for
at efterkomme denne afgørelse.
Med forbehold af de nationale domstoles og
Domstolens beføjelser anmoder parterne til denne
aftale om, at ethvert spørgsmål, der vedrører
fortolkningen af denne aftale på europæisk plan, i
første omgang af Kommissionen henvises til parterne
med henblik på afgivelse af en udtalelse herom.
Generelle betragtninger
1. Under henvisning til aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til
protokol (nr. 14) om social- og
arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som
bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 2,
og ud fra følgende betragtninger:
2. I henhold til artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken kan iværksættelsen af
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0020.png
aftaler, der indgås på fællesskabsplan finde sted efter
fælles anmodning fra de underskrivende parter ved en
afgørelse, som Rådet træffer på forslag af
Kommissionen.
3. I sit andet høringsdokument vedrørende fleksibilitet
i arbejdstiden og sikring af arbejdstagere
bekendtgjorde Kommissionen sin hensigt om at foreslå
en fællesskabsretsakt.
4. Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i
Essen understregede behovet for foranstaltninger til
fremme af såvel beskæftigelsen som ligestillingen for
mænd og kvinder og opfordrede til foranstaltninger
med sigte på »fremme af vækstens evne til at øge
beskæftigelsen gennem en mere fleksibel
tilrettelæggelse af arbejdet, således at der både tages
hensyn til arbejdstagerens ønsker og de
konkurrencemæssige krav«.
5. Denne aftales parter lægger vægt på
foranstaltninger, der letter adgangen til deltidsarbejde
for mænd og kvinder med henblik på forberedelse til
pensionering, forening af arbejds- og familieliv samt
udnyttelse af uddannelsesmuligheder med henblik på
forbedring af deres kvalifikationer og
karrieremuligheder til gensidig fordel for
arbejdsgivere og arbejdstagere og på en måde, som
understøtter virksomhedernes udvikling.
6. Denne aftale overlader det til medlemsstaterne og til
arbejdsmarkedets parter at tage stilling til
gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af disse
generelle principper, minimumsforskrifter og
bestemmelser, således at der kan tages hensyn til
forholdene i den enkelte medlemsstat.
7. Denne aftale tager hensyn til, at det er nødvendigt at
forbedre social- og arbejdsmarkedspolitikken, at
fremme fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne og
at undgå at pålægge administrative, finansielle og
retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse
og udvikling af små og mellemstore virksomheder.
8. Arbejdsmarkedets parter er bedst placeret til at finde
løsninger, som imødekommer arbejdsgivernes og
arbejdstagernes behov, og de bør følgelig have en
særlig rolle i forbindelse med gennemførelsen og
anvendelsen af denne aftale.
DE UNDERSKRIVENDE PARTER HAR INDGÅET
FØLGENDE AFTALE:
§1
: Formål
Formålet med nærværende rammeaftale er:
a) at skabe grundlag for en fjernelse af
forskelsbehandling af deltidsansatte og en forbedring
af kvaliteten af deltidsarbejde
b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig
basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0021.png
arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene
hos arbejdsgivere og arbejdstagere.
§2
: Anvendelsesområde
1. Denne aftale finder anvendelse på alle
deltidsansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et
ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv
aftale eller gældende praksis i den enkelte
medlemsstat.
2. Medlemsstaterne kan, efter høring af
arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med
national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis,
og/eller arbejdsmarkedets parter kan på passende
niveau i overensstemmelse med national
arbejdsmarkedspraksis af objektive grunde helt eller
delvis undtage deltidsansatte, der arbejder som løst
ansatte, fra denne aftales bestemmelser. Sådanne
undtagelser bør tages op til overvejelse med jævne
mellemrum med henblik på at fastlægge, om de
objektive grunde herfor stadig er til stede.
§3
: Definitioner
I denne aftale forstås ved
1. »deltidsansat« en ansat, hvis normale arbejdstid,
beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over
en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den
normale arbejdstid for en sammenlignelig
fuldtidsansat
2. »en sammenlignelig fuldtidsansat« en fuldtidsansat i
samme virksomhed, der har samme type
ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er
involveret i samme eller tilsvarende
arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre
forhold, der kan omfatte anciennitet,
kvalifikationer/færdigheder. Hvor der ikke findes
nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme
virksomhed, skal sammenligningen ske ved
henvisning til den kollektive aftale, der finder
anvendelse, eller hvis en sådan ikke foreligger i
overensstemmelse med national lovgivning, kollektive
aftaler eller praksis.
§4
: Princippet om ikkeforskelsbehandling
1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte
ikke behandles på en mindre gunstig måde end
sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de
arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er
begrundet i objektive forhold.
2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om
pro rata temporis.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af
denne artikel defineres af medlemsstaterne og/eller
arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0022.png
fællesskabsret, national ret, kollektive aftaler og
praksis.
4. Når det er berettiget af objektive grunde, kan
medlemsstaterne, efter høring af arbejdsmarkedets
parter i overensstemmelse med national lovgivning
eller praksis, og/eller arbejdsmarkedets parter kan,
hvor det er hensigtsmæssigt, gøre adgangen til særlige
ansættelsesvilkår afhængig af betingelser såsom
anciennitet, arbejdstid eller indtjening. Betingelser i
relation til deltidsansattes adgang til særlige
ansættelsesvilkår bør tages op til overvejelse med
jævne mellemrum under hensyntagen til princippet om
ikkeforskelsbehandling som anført i § 4, stk. 1.
§5
: Muligheder for deltidsarbejde
1. I relation til denne aftales § 1 og princippet om
ikkeforskelsbehandling mellem deltids- og
fuldtidsansatte
a. bør medlemsstaterne, efter høring af
arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med
national lovgivning eller praksis, identificere og tage
op til overvejelse hindringer af juridisk eller
administrativ art, der kan begrænse mulighederne for
deltidsarbejde, og, hvor det er hensigtsmæssigt, fjerne
disse hindringer
b. bør arbejdsmarkedets parter, inden for deres
kompetenceområde og via de i kollektive aftaler
fastsatte procedurer, identificere og tage op til
overvejelse hindringer, der kan begrænse
mulighederne for deltidsarbejde, og, hvor det er
hensigtsmæssigt, fjerne disse hindringer
2. En arbejdstagers afvisning af at blive overført fra
fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig
selv repræsentere en gyldig begrundelse for
afskedigelse, uden at dette berører muligheden for
afskedigelse i overensstemmelse med national
lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre
årsager såsom dem, der måtte opstå som følge af den
berørte virksomheds driftskrav.
3. Så vidt muligt bør arbejdsgiverne tage følgende op
til overvejelse:
a. anmodninger fra arbejdstagerne om overførelse fra
fuldtids- til deltidsarbejde, der bliver ledigt i
virksomheden
b. anmodninger fra arbejdstagerne om overførelse fra
deltids- til fuldtidsarbejde eller om en forøgelse af
deres arbejdstid, hvis muligheden opstår
c. tilvejebringelse af rettidig information om ledige
deltids- og fuldtidsstillinger i virksomheden med
henblik på at lette overførelse fra fuld tid til deltid eller
omvendt
d. foranstaltninger til lettelse af adgangen til
deltidsarbejde på alle niveauer i virksomheden,
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0023.png
herunder faglærte stillinger og lederstillinger, og, hvor
det er hensigtsmæssigt, til lettelse af deltidsansattes
adgang til erhvervsfaglig uddannelse med henblik på
at øge deres karrieremuligheder og erhvervsfaglige
mobilitet
e. tilvejebringelse af hensigtsmæssig information om
deltidsarbejde i virksomheden til eksisterende organer,
der repræsenterer arbejdstagerne.
§6
: Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter
kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er
gunstigere end dem, der er fastsat i denne aftale.
2. Gennemførelsen af bestemmelserne i denne aftale
udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det
generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på
det område, der dækkes af denne aftale. Dette berører
ikke medlemsstaternes og/eller arbejdsmarkedets
parters ret til under hensyn til udviklingen at udarbejde
afvigende love og administrative eller aftaleretlige
bestemmelser og berører ikke anvendelsen af § 5, stk.
1, så længe princippet om ikkeforskelsbehandling som
udtrykt i § 4, stk. 1, efterleves.
3. Denne aftale berører ikke arbejdsmarkedets parters
ret til på det relevante plan, herunder på europæisk
plan, at indgå aftaler om tilpasning og/eller supplering
af bestemmelserne heri på en måde, der tager højde for
de berørte parters specifikke behov.
4. Denne aftale gælder med forbehold for mere
specifikke fællesskabsbestemmelser og i særdeleshed
fællesskabsbestemmelser vedrørende ligebehandling
af eller lige muligheder for mænd og kvinder.
5. Forebyggelse og behandling af tvister og klager som
følge af anvendelsen af denne aftale sker i
overensstemmelse med national ret, kollektive aftaler
og gældende praksis.
6. De underskrivende parter tager denne aftale op til
revision fem år efter datoen for Rådets afgørelse,
såfremt en af aftalens parter anmoder herom.
6)
Jf. artikel 2, stk. 4, i aftalen om social- og
arbejdsmarkedspolitikken i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab.
Bilag C
Rammeaftale om deltidsarbejde
Kommunernes Landsforening
Amtsrådsforeningen
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Bemærkninger til aftalen
Almindelige bemærkninger til aftalen
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0024.png
De europæiske arbejdsmarkedsparter (CEEP, Unice og
EFS*) indgik den 6. juni 1997 en rammeaftale
vedrørende deltidsarbejde. Rammeaftalen er en del af
direktiv 97/18/EF, som EU's Ministerråd vedtog den
15. december 1997. I lighed med direktivet om
forældreorlov er der således tale om en aftale indgået
mellem arbejdsmarkedsparterne på europæisk plan.
Det kan i henhold til rådets direktiv artikel 2 overlades
til arbejdsmarkedets parter på nationalt plan at
implementere direktivet. (Amts)kommunerne og KTO
har ønsket at benytte denne mulighed for at
implementere direktivet der har karakter af en
rammeaftale på det (amts)kommunale område i
Danmark.
(Amts)kommunerne og KTO har i forbindelse med
indgåelse af rammeaftalen om deltidsarbejde skullet
sikre, at implementeringen, herunder formuleringerne i
aftalen, er i overensstemmelse med gældende EU-ret.
Parterne forudsætter, at der i de enkelte
overenskomster sker en henvisning til denne aftale, og
at der i den forbindelse sker en tilretning i fornødent
omfang, således at overenskomstbestemmelserne ikke
er i strid med nærværende aftale. Efter § 6, 2, i de
europæiske parters rammeaftale kan gennemførelsen
af direktivet ikke begrunde en forringelse af
forholdene i det enkelte medlemsland.
Specielle bemærkninger til aftalen
Såvel parterne på det europæiske arbejdsmarked som
de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO
lægger vægt på foranstaltninger, der letter adgangen til
deltidsarbejde for mænd og kvinder med henblik på
forberedelse til pensionering,
at lette forening af arbejds- og familieliv samt
at lette udnyttelse af uddannelsesmuligheder til
forbedring af deres kvalifikationer og
karrieremuligheder
til gensidig fordel for arbejdsgiver og arbejdstagere.
Foranstaltningerne skal understøtte udviklingen af
arbejdspladsen.
§1
Formål
Stk. 1.
Formålet med nærværende rammeaftale er
a) at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af
deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte og at
forbedre kvaliteten af deltidsarbejde samt
b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig
basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af
arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene
hos (amts)kommunerne og lønmodtagerne.
§2
Anvendelsesområde
Stk. 1.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0025.png
Rammeaftalen omfatter (amts)kommunalt ansatte samt
ansatte ved selvejende institutioner mv., hvor
(amts)kommunale overenskomster/aftaler mv. gælder.
Aftalen omfatter ikke løst ansatte. Med hensyn til
definitionen af sådanne ansættelser henvises til de
enkelte overenskomster eller gældende praksis.
§3
Definitioner
Stk. 1.
Deltidsansat:
en ansat, hvis normale arbejdstid,
beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over
en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den
normale arbejdstid for en sammenlignelig
fuldtidsansat.
Stk. 2.
En sammenlignelig fuldtidsansat:
en fuldtidsansat i
samme (amts)kommune/ansættelsessted, der har
samme type ansættelseskontrakt eller
ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller
tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages
hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet,
kvalifikationer/færdigheder.
Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig
fuldtidsansat i samme
(amts)kommune/ansættelsessted, skal
sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive
overenskomst/aftale, som er den sædvanligt gældende
for tilsvarende arbejde. Hvis der ikke findes en
kollektiv overenskomst/aftale, skal sammenligningen
ske i forhold til praksis på det (amts)kommunale
arbejdsmarked.
§4
Princippet om ikkeforskelsbehandling
Stk. 1.
Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke
behandles på en mindre gunstig måde end
sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de
arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er
begrundet i objektive forhold.
Stk. 2.
Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om
forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige
rettigheder.
Bemærkning:
I § 4, 1, i direktivet (bilaget) fremgår det: »Hvor det er
hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata
temporis«.
Pro rata temporis indebærer, at rettigheder udmøntes i
forhold til arbejdstiden.
Parterne er enige om, at dette princip normalt er
gældende for såvel størrelsen af lønnen som øvrige
rettigheder.
Dette vil f.eks. sige, at en medarbejder ansat 10 timer
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0026.png
pr. uge er berettiget til en løn svarende til
10
/
37
i forhold
til en sammenlignelig medarbejder på fuld tid.
Stk. 3.
For deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 10 timer og derover gælder tilsvarende
bestemmelser som for en sammenlignelig
fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om
forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i
den enkelte overenskomst/aftale gælder.
Stk. 4.
Deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på under 10 timer om ugen bevarer deres
rettigheder i henhold til gældende
bestemmelser/praksis.
§5
Muligheder for deltidsarbejde
Stk. 1.
De (amts)kommunale arbejdsgivere og de enkelte
organisationer er forpligtede til at gennemgå de
enkelte overenskomster/aftaler og identificere
eventuelle hindringer for deltidsarbejde, samt, hvor
sådanne hindringer foreligger, at lette muligheden for
og udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis, jf.
§§ 1.b og 5 i de europæiske arbejdsmarkedsparters
rammeaftale om deltidsarbejde.
Bemærkning:
Rammeaftalens parter er enige om, at der i alle
overenskomster bør åbnes mulighed for, at den ansatte
efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt
er foreneligt med tjenesten, og udefrakommende bør
kunne opnå deltidsbeskæftigelse.
Stk. 2.
a) Nedsættelsen af tærskelværdien til 10 timer
medfører, at overenskomster og aftaler ændres i
overensstemmelse hermed. Det indebærer, at
eksisterende bestemmelser, der bygger på denne
tærskelværdi, tilsvarende tilrettes.
b) De lokale parter bør identificere og tage op til
overvejelse, om der er lokale hindringer, der kan
begrænse mulighederne for deltidsarbejde, og, hvor
det er hensigtsmæssigt, at fjerne sådanne hindringer.
Stk. 3.
En ansats afvisning af at blive overført fra fuldtids- til
deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv
repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse.
Dette bør ikke berøre muligheden for afskedigelse i
overensstemmelse med de gældende
afskedigelsesregler eller praksis af andre årsager
såsom dem, der måtte opstå som følge af
(amts)kommunale driftskrav.
Stk. 4.
Så vidt muligt bør den enkelte
(amts)kommune/arbejdsgiver tage følgende op til
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0027.png
overvejelse:
a) Anmodning fra den ansatte om overførsel fra
fuldtids- til deltidsarbejde/-stilling, der bliver ledig i
(amts)kommunen/ansættelsesstedet,
b) anmodning fra den ansatte om overførsel fra
deltids- til fuldtidsarbejde/-stilling eller om en
forøgelse af dennes arbejdstid, hvis muligheden opstår,
c) at tilvejebringe rettidig information om ledige
deltids- og fuldtidsstillinger i
(amts)kommunen/ansættelsesstedet med henblik på at
lette overførsel fra fuld tid til deltid eller omvendt,
d) foranstaltninger til lettelse af adgangen til
deltidsarbejde på alle niveauer i
(amts)kommunen/ansættelsesstedet, herunder faglærte
stillinger og lederstillinger, og, hvor det er
hensigtsmæssigt, til lettelse af deltidsansatte adgang til
erhvervsfaglig uddannelse med henblik på at øge deres
karrieremuligheder og erhvervsfaglige mobilitet,
e) at tilvejebringe hensigtsmæssig information om
mulighederne for deltidsarbejde i
(amts)kommunen/ansættelsesstedet i samarbejds- og
MED-udvalgene.
§6
Tvister
Stk. 1.
Uoverensstemmelser om denne aftale kan rejses efter
aftale vedrørende behandling af retstvister om aftaler
indgået mellem de (amts)kommunale
arbejdsgiverparter og Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte af 17. maj 1991.
§7
Ikrafttræden, genforhandling og opsigelse
Stk. 1.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2001.
For ansatte, der ikke er omfattet af kollektive
overenskomster/aftaler, træder denne rammeaftale
ligeledes i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Anvendelsesområdet, jf. § 2, bør tages op til
overvejelse ved de følgende overenskomstfornyelser
med henblik på at fastlægge, om de objektive grunde
for afgrænsningen stadig er til stede.
Stk. 3.
Deltidsansættelsesvilkår, jf. § 4, stk. 3, bør tages op til
overvejelse ved de følgende overenskomstfornyelser
under hensyn til princippet om
ikkeforskelsbehandling, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Denne aftale bør ved næste overenskomstrevision
tages op til fornyet drøftelse.
Parterne er enige om at tage aftalen op i forbindelse
med næste overenskomstfornyelse med henblik på en
økonomisk genovervejelse af § 4, stk. 3 og 4 og en
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0028.png
genovervejelse af § 5 mv.
Stk. 5.
Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders
varsel. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Selv om aftalen er opsagt, er parterne dog forpligtet til
at overholde dens bestemmelser, indtil en anden aftale
træder i stedet.
København den 24. juni 1999
Bilag D
Rammeaftale om deltidsarbejde 1999
Bemærkninger til rammeaftale om
deltidsarbejde
Almindelige bemærkninger
De europæiske arbejdsmarkedsparter (CEEP, Unice og
EFS) indgik den 6. juni 1997 en rammeaftale
vedrørende deltidsarbejde. Rammeaftalen er en del af
direktiv 97/18/EF, som EU's Ministerråd vedtog den
15. december 1997. I lighed med direktivet om
forældreorlov er der således tale om en aftale indgået
mellem arbejdsmarkedparterne på europæisk plan.
Det kan i henhold til Rådets direktiv artikel 2
overlades til arbejdsmarkedets parter på nationalt plan
at implementere direktivet. FHS og H:S har ønsket at
benytte denne mulighed for at implementere direktivet
der har karakter af en rammeaftale i H:S.
H:S og FHS har i forbindelse med indgåelse af
rammeaftalen om deltidsarbejde skullet sikre, at
implementeringen, herunder formuleringerne i aftalen,
er i overensstemmelse med gældende EU-ret.
Parterne forudsætter, at der i de enkelte
overenskomster sker en henvisning til denne aftale, og
at der i den forbindelse sker en tilretning i fornødent
omfang, således at overenskomstbestemmelserne ikke
er i strid med nærværende aftale. Efter § 6, 2, i de
europæiske parters rammeaftale kan gennemførelsen
af direktivet ikke begrunde en forringelse af
forholdene i det enkelte medlemsland.
Specielle bemærkninger til aftalen
Såvel parterne på det europæiske arbejdsmarked som
H:S og FHS lægger vægt på foranstaltninger, der letter
adgangen til deltidsarbejde for mænd og kvinder med
henblik på
·
forberedelse til pensionering,
·
at lette forening af arbejds- og familieliv samt
·
at lette udnyttelse af uddannelsesmuligheder til
forbedring af deres kvalifikationer og
karrieremuligheder
til gensidig fordel for arbejdsgiver og arbejdstagere.
Foranstaltningerne skal understøtte udviklingen af
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0029.png
arbejdspladsen.
H:S Direktionen, den 18. februar 2000
Med venlig hilsen
Erik Møller
Rammeaftale
om
deltidsarbejde
§ 1.
Formål
Formålet med nærværende rammeaftale er
a. at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af
deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte og at
forbedre kvaliteten af deltidsarbejde samt
b. at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig
basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af
arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene
på H:S- institutionerne og hos lønmodtagerne.
§ 2.
Anvendelsesområde
Rammeaftalen omfatter ansatte
i H:S med tilhørende institutioner
ved Amager Hospital
ved selvejende institutioner, hvormed H:S har indgået
driftsoverenskomst, og for hvilke H:S med bindende
virkning kan indgå aftaler om løn- og
ansættelsesvilkår.
Aftalen omfatter ikke løst ansatte. Med hensyn til
definitionen af sådanne ansættelser henvises til de
enkelte overenskomster eller gældende praksis.
§ 3.
Definitioner
Deltidsansat: en ansat, hvis normale arbejdstid
beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over
en ansættelsesperiode på op til et år er lavere end den
normale arbejdstid for en sammenlignelig
fuldtidsansat.
Stk. 2.
En sammenlignelig fuldtidsansat: en fuldtidsansat på
samme ansættelsessted/i H:S, der har samme type
ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er
involveret i samme eller tilsvarende
arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre
forhold, der kan omfatte anciennitet,
kvalifikationer/færdigheder.
Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig
fuldtidsansat på samme ansættelsessted/i H:S, skal
sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive
overenskomst/aftale, som er den sædvanligt gældende
for tilsvarende arbejde. Hvis der ikke findes en
kollektiv overenskomst/aftale, skal sammenligningen
ske i forhold til praksis på det øvrige offentlige
arbejdsmarked.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0030.png
§ 4.
Princippet om ikkeforskelsbehandling
Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke
behandles på en mindre gunstig måde end
sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de
arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er
begrundet i objektive forhold.
Stk. 2.
Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om
forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige
rettigheder.
Bemærkning:
I § 4, 1, i direktivet (bilaget) fremgår det: »Hvor det er
hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata
temporis«.
Pro rata temporis indebærer, at rettigheder udmøntes i
forhold til arbejdstiden.
Parterne er enige om, at dette princip normalt er
gældende for såvel størrelsen af lønnen som øvrige
rettigheder.
Dette vil f.eks. sige, at en medarbejder ansat 10 timer
pr. uge er berettiget til en løn svarende til
10
/
37
i forhold
til en sammenlignelig medarbejder på fuld tid.
Stk. 3.
For deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 10 timer og derover gælder tilsvarende
bestemmelser som for en sammenlignelig
fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om
forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i
den enkelte overenskomst/aftale gælder.
Stk. 4.
Deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på under 10 timer om ugen bevarer deres
rettigheder i henhold til gældende
bestemmelser/praksis.
§ 5. Muligheder for deltidsarbejde
H:S og de enkelte organisationer er forpligtede til at
gennemgå de enkelte overenskomster/aftaler og
identificere eventuelle hindringer for deltidsarbejde,
samt, hvor sådanne hindringer foreligger, at lette
muligheden for og udviklingen af deltidsarbejde på
frivillig basis, jf. §§ 1b og 5 i de europæiske
arbejdsmarkedsparters rammeaftale om deltidsarbejde.
Bemærkning:
Rammeaftalens parter er enige om, at der i alle
overenskomster bør åbnes mulighed for, at den ansatte
efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt
er foreneligt med tjenesten, og udefrakommende bør
kunne opnå deltidsbeskæftigelse.
Stk. 2.
a) Nedsættelsen af tærskelværdien til 10 timer
medfører, at overenskomster og aftaler ændres i
overensstemmelse hermed. Det indebærer, at
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0031.png
eksisterende bestemmelser, der bygger på denne
tærskelværdi, tilsvarende tilrettes.
b) De lokale parter bør identificere og tage op til
overvejelse, om der er lokale hindringer, der kan
begrænse mulighederne for deltidsarbejde, og, hvor
det er hensigtsmæssigt, at fjerne sådanne hindringer.
Stk. 3.
En ansats afvisning af at blive overført fra fuldtids- til
deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv
repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse.
Dette bør ikke berøre muligheden for afskedigelse i
overenstemmelse med de gældende
afskedigelsesregler eller praksis af andre årsager
såsom dem, der måtte opstå som følge af H:S
driftskrav.
Stk. 4.
Så vidt muligt bør H:S/den enkelte H:S-institution tage
følgende op til overvejelse:
a. Anmodning fra den ansatte om overførsel fra
fuldtids- til deltidsarbejde/-stilling, der bliver ledig i
H:S/H:S-institutionen,
b. anmodning fra den ansatte om overførsel fra deltids-
til fuldtidsarbejde/-stilling eller om en forøgelse af
dennes arbejdstid, hvis muligheden opstår,
c. at tilvejebringe rettidig information om ledige
deltids- og fuldtidsstillinger i H:S/H:S-institutionen
med henblik på at lette overførsel fra fuld tid til deltid
eller omvendt,
d. foranstaltninger til lettelse af adgangen til
deltidsarbejde på alle niveauer i H:S/H:S-institutionen,
herunder faglærte stillinger og lederstillinger, og, hvor
det er hensigtsmæssigt, til lettelse af deltidsansatte
adgang til erhvervsfaglig uddannelse med henblik på
at øge deres karrieremuligheder og erhvervsfaglige
mobilitet,
e. at tilvejebringe hensigtsmæssig information om
mulighederne for deltidsarbejde i H:S/H:S-
institutionerne i samarbejdsudvalgene.
§ 6.
Tvister
Uoverensstemmelser om denne aftale kan rejses efter
aftale vedrørende behandling af retstvister om aftaler
indgået mellem FHS og H:S.
§ 7. Ikrafttræden, genforhandling og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2001.
For ansatte der ikke er omfattet af kollektive
overenskomster/aftaler træder denne rammeaftale
ligeledes i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Anvendelsesområdet, jf. § 2, bør tages op til
overvejelse ved de følgende overenskomstfornyelser
med henblik på at fastlægge, om de objektive grunde
for afgrænsningen stadig er til stede.
 L 106 - 2015-16 - Bilag 1: Lovudkast til lov om ændring af deltidslov (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), fra beskæftigelsesministeren
1592593_0032.png
Stk. 3.
Deltidsansættelsesvilkår, jf. § 4, stk. 3, bør tages op til
overvejelse ved de følgende overenskomstfornyelser
under hensyn til princippet om
ikkeforskelsbehandling, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Denne aftale bør ved næste overenskomstrevision
tages op til fornyet drøftelse.
Parterne er enige om at tage aftalen op i forbindelse
med næste overenskomstfornyelse med henblik på en
økonomisk genovervejelse af § 4, stk. 3 og 4 og en
genovervejelse af § 5 mv.
Stk. 5.
Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders
varsel. Opsigelsen skal ske skriftligt.
Selv om aftalen er opsagt, er parterne dog forpligtet til
at overholde dens bestemmelser, indtil en anden aftale
træder i stedet.
København den 13. oktober 1999
§2
Loven træder i kraft den 1. marts 2016.