L 102 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvordan retten skal påse, at omkostninger ved en sådan efterprøvelse ikke er uoverkommeligt store for de berørte parter for således at kunne leve op til lovforslagets bestemmelser herom, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

2. marts 2016

2016-1133

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L102 - Forslag til lov om ændring af lov om letbane på

Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov

om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægspe-

rioden m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Henning Hyllested (EL).

Spørgsmål nr. 6:

Hvordan skal retten ”påse, at omkostninger ved en sådan efterprøvelse ikke er

uoverkommeligt store for de berørte parter” for således at kunne leve op til

lovforslagets bestemmelser herom? Er der en maksimumgrænse for, hvor store

udgifterne til advokat må være i forhold til at leve op til lovforslagets bestem-

melser og Århuskonventionen?

Svar:

Bestemmelsen om, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet skal

påse, at omkostningerne ikke må være uoverkommeligt høje for de berørte par-

ter, skal forstås i overensstemmelse med Århus-konventionen og VVM-

direktivet, herunder den praksis fra EU-Domstolen, der knytter sig hertil.

Det fremgår bl.a. af præmis 45-51 i EU-domstolens dom af 13. februar 2014 i

sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien, at:

”45

Når en ret træffer afgørelse om pålæggelse af sagsomkostninger i for-

hold til en borger, som i sin egenskab af sagsøger har tabt en miljøsag,

eller mere generelt, når den på et tidligere stadium i sagen skal træffe

afgørelse om en eventuel begrænsning af de sagsomkostninger, som den

tabende part skal bære, skal den imidlertid sikre sig, at der sker over-

holdelse af kravet om, at procedurerne ikke må være uoverkommeligt

dyre, ved at tage hensyn til såvel interessen hos den person, der ønsker

at forsvare sine rettigheder, som til den almene interesse i miljøbeskyt-

telsen (jf. i denne retning dommen i sagen Edwards og Pallikaropoulos,

præmis 35).

Med hensyn til de relevante bedømmelseskriterier har Domstolen vur-

deret, at medlemsstaterne, såfremt EU-retten ikke indeholder præcise-

ringer, er forpligtet til i forbindelse med gennemførelsen af et direktiv

at sikre dets fulde virkning, og at de har en vid skønsmargen for så vidt

L 102 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvordan retten skal påse, at omkostninger ved en sådan efterprøvelse ikke er uoverkommeligt store for de berørte parter for således at kunne leve op til lovforslagets bestemmelser herom, til transport- og bygningsministeren

angår valget af midler (jf. i denne retning bl.a. dommen i sagen Ed-

wards og Pallikaropoulos, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

Det følger heraf, at hvad angår de midler, der kan opfylde formålet om

på miljøretsområdet at sikre en effektiv domstolsbeskyttelse, der ikke er

uoverkommeligt dyr, skal der tages hensyn til alle de relevante be-

stemmelser i national ret og navnlig til et nationalt retshjælpssystem og

en omkostningsbeskyttelsesordning som den, der anvendes i Det For-

enede Kongerige (jf. i denne retning dommen i sagen Edwards og Pal-

likaropoulos, præmis 38).

Retten kan dog ikke begrænse sin bedømmelse til den berørtes økonomi-

ske situation, men skal ligeledes foretage en objektiv analyse af omkost-

ningernes størrelse, og dette gælder så meget desto mere, da borgerne

og sammenslutninger naturligvis opfordres til at spille en aktiv rolle i

miljøbeskyttelsen. Under disse omstændigheder må retssagens omkost-

ninger ikke overstige den berørtes økonomiske evne, og de må under al-

le omstændigheder ikke fremstå objektivt urimelige (jf. i denne retning

dommen i sagen Edwards og Pallikaropoulos, præmis 40).

I henseende til analysen af den berørtes økonomiske situation kan den-

ne ikke udelukkende støttes på den anslåede økonomiske situation for en

»gennemsnits«-sagsøger, eftersom sådanne oplysninger kan have en

kun fjern forbindelse med den pågældendes situation (jf. i denne retning

dommen i sagen Edwards og Pallikaropoulos, præmis 41).

Retten kan endvidere tage hensyn til de omhandlede parters situation,

om sagsøgeren har rimelig udsigt til at få medhold, sagens betydning

for sagsøgeren og for miljøbeskyttelsen, det gældende retsgrundlags og

procedurens kompleksitet samt den eventuelt dumdristige karakter af

søgsmålet på dets forskellige stadier (jf. i denne retning dommen i sa-

gen Edwards og Pallikaropoulos, præmis 42 og den deri nævnte rets-

praksis), men også i givet fald de omkostninger, der allerede er blevet

afholdt i de tidligere instanser i den samme sag.

Den omstændighed, at den berørte ikke i praksis er blevet afholdt fra at

indlede sagen, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at retssagen

ikke er uoverkommeligt dyr for den pågældende (jf. i denne retning

dommen i sagen Edwards og Pallikaropoulos, præmis 43).

Endelig kan denne bedømmelse ikke være forskellig, alt efter om den

nationale ret træffer afgørelse i første instans, i en appel eller i en anden

appel (jf. i denne retning dommen i sagen Edwards og Pallikaropoulos,

præmis 45).”

Side 2/3

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt

Side 3/3