Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 18.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i regeringen er helt enige med forslagsstillerne i ønsket om at begrænse tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Regeringen fører derfor også en konsekvent udlændingepolitik, der skal sikre et åbent Danmark for dem, der kan og vil, og lukke dørene for dem, der ikke vil.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre har som bekendt indført en integrationsydelse, der gør det mindre attraktivt at komme til Danmark – og gør det mere attraktivt at blive selvforsørgende, altså at komme ud på arbejdsmarkedet, få sig et job og lære det danske sprog.

Med de samme partier plus Socialdemokraterne har vi herudover gennemført en række andre væsentlige ændringer på udlændingeområdet. For det første fik vi i november 2015 vedtaget asylpakke I, der giver myndighederne en række nye redskaber til at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark, og sikre opretholdelsen af ro og orden. For det andet fik vi i december vedtaget en lovgivning, der giver mulighed for at iværksætte et transportøransvar ved rejser til Danmark fra et andet Schengenland, hvis Danmark indfører midlertidig grænsekontrol. Og for det tredje fik vi i januar her i år gennemført asylpakke II, som indeholder nogle meget betydelige opstramninger på asyl- og migrationsområdet med hensyn til at gøre det markant mindre attraktivt at søge til Danmark.

Jeg mener, at disse stramninger alt andet lige må have betydning for antallet af udlændinge, der søger til Danmark. Men antallet hænger selvfølgelig også sammen med situationen i verden omkring os. Og selv om indrejsetallet i Danmark er faldet, siden regeringen indførte grænsekontrol mod Tyskland den 4. januar, ja, så er presset på EU's ydre grænser fortsat stort. Hertil kommer, at antallet af asylansøgere i Europa stadig er historisk højt.

Det er på den baggrund, at regeringen den 29. april underrettede Europa-Kommissionen om, at regeringen har forlænget den midlertidige grænsekontrol indtil den 2. juni. Og det er på den baggrund, at regeringen sammen med regeringerne i Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig har bedt Kommissionen om at medvirke til, at grænsekontrollen kan udstrækkes i op til 2 år. Jeg kan så også konstatere, at vi netop her i dag har fået forlænget grænsekontrollen med ½ år.

Med det forslag, vi behandler her i dag, vil forslagsstillerne afvise asylansøgerne ved den danske grænse. Det kan lyde som en nem og meget besnærende løsning på den flygtninge- og migrationskrise, som vi står over for, men så enkelt er det jo ikke helt. Det følger af Dublinforordningen, at asylansøgninger kan indgives ved vore grænser. Dublinforordningen indeholder herudover nærmere regler om, hvilket europæisk land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning. Hvis en udlænding søger asyl ved vore grænser, skal det således altid vurderes, om den pågældende kan overføres til et andet Dublinland , eller om vedkommende skal have sin asylansøgning behandlet her i Danmark.

Principperne i Dublinreglerne er fornuftige, og formålet er netop at sikre, at asylansøgere ikke kan shoppe rundt imellem EU-landene. Når det er sagt, er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at Dublinsystemet i øjeblikket er udfordret. Regeringen følger selvfølgelig situationen meget tæt. Vejen frem er derfor efter min mening i første omgang at arbejde hårdt for, at Dublinsystemet fungerer, således at vi kan undgå, at asylansøgere frit vælger, hvilket land de søger asyl i. Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at der for nylig er fremsat et forslag om en reform af Dublinsystemet, og at Danmark selvfølgelig gør, hvad vi kan, for at sikre, at Dublinsystemet bliver på sporet.

Efter beslutningsforslaget vil forslagsstillerne ikke alene afvise asylansøgere ved grænsen, men ønsker også, at det skal kunne ske efter 1 times sagsbehandling. Til det må jeg sige, at det ikke er realistisk at gennemføre hele asylbehandlingen på kun 1 time ved grænsen. Vi har en forpligtelse til at foretage en saglig og grundig asylbehandling, og det betyder, at udlændingemyndighederne skal vurdere hver enkelt asylansøgning grundigt, og det tager altså i dag ofte mere end 1 time at behandle en asylsag.

Dertil kommer det rent praktiske – som jeg også tror er vigtigt for forslagsstillerne – at det jo er sådan, at asylansøgere har ret til at opholde sig i landet, mens et eventuelt afslag på asyl behandles i Flygtningenævnet. Og hvis folk fik et afslag efter kun 1 times behandling, ville man jo kunne forestille sig, at relativt mange kunne finde på at klage over deres asylsag til Flygtningenævnet, og så har vi altså en forpligtelse til at huse asylansøgerne, mens sagen bliver afgjort dér.

Der findes derfor desværre ingen snuptagsløsninger på den helt ekstraordinære situation, som Danmark, Skandinavien og resten af Europa befinder sig i. Vi er derimod efter min mening nødsaget til i første omgang at få styr på EU's ydre grænser – det vil medvirke til, at der kommer færre asylansøgere til Danmark.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, som det ser ud. Men jeg ser selvfølgelig meget frem til den videre behandling af beslutningsforslaget her i Folketinget og ser frem til den debat, det måtte skabe.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er ganske kosteligt, at ministeren henviser til Dublinforordningen. Den er jo ikkeeksisterende. Den er simpelt hen brudt sammen. Det er ikke noget argument. Man kunne sige, at det netop ville være argumentet for, at man så afviste ved grænsen, nemlig fordi Dublinforordningen overhovedet ikke virker mere. Der er jo ikke nogen, der følger den. Jeg synes godt nok, det er en besynderlig argumentation at henvise til et dysfunktionelt system.

Så vil jeg også godt sige, at jeg da helt klart mener, at der ikke findes nogen snuptagsløsninger. Det kan godt være, at der ikke gør det, men det, der så i det mindste kendetegner det her, må være, om der er en politisk vilje – det kan jeg så høre der ikke er – i forhold til at komme igennem med et synspunkt om, at vi kan afvise ved grænsen. Selvfølgelig kan vi det. Selvfølgelig skulle vi kunne det, når det er vores land, det drejer sig om, og når det er danske statsborgere, der holder for. Så jeg mener bestemt, at vi selvfølgelig kan det.

Ministeren.

Det er nu engang sådan, at Dublinforordningen fortsat er i funktion. Det er sådan, at vi fra regeringens side rent faktisk mener, at hvis der er et velfungerende Dublinsystem, vil det også være det, man vil være bedst tjent med, som det ser ud nu, fra Danmarks side. Dublinforordningen er fortsat i funktion, og det bliver vi jo nødt til at respektere.

Hr. Christian Langballe.

Altså, jeg kan jo godt lide, at man så i politiske debatter faktisk befatter sig med virkeligheden, og virkeligheden er, at Dublinforordningen ikke fungerer. Virkeligheden er, at Schengensystemet ikke fungerer. Det er det, der har skabt hele miseren, for søren. Det er derfor, vi står her og har den her debat. Det er da, fordi tingene ikke virker. Og så bliver man ved med af rent ideologisk utopiske grunde at påstå, at det så alligevel på en eller anden måde fungerer. Vel gør det da ej. Og der må jeg så godt nok sige, at der er jeg af den overbevisning, at danske politikere og den danske regering har en forpligtelse over for danskerne, færdig, slut.

Ministeren.

Det ændrer ikke på, at Dublinforordningen fortsat er i funktion. Jeg sagde jo også i min tale, at Dublinforordningen altså er udfordret. Det er en anden sag. For det tør antydes, at det er den. Systemet er udfordret, som det ser ud nu, men Dublinsystemet er fortsat i funktion.

Så er den næste korte bemærkning fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne.

Tak. Lad os nu antage, at det var muligt at foretage en asylbehandling på 1 time. Og lad os sige, at de danske myndigheder tæt på den dansk-tyske grænse foretog sådan en asylbehandling og afviste asylansøgeren med den begrundelse, at vedkommende var kommet til Danmark fra et sikkert land, altså Tyskland. Ville det så efter ministerens vurdering være realistisk, at tyskerne ville tage imod sådan en asylansøger?

Ministeren.

Jeg kan godt give hr. Mattias Tesfaye ret i, at det ville være tvivlsomt. Og derudover har det altså også det i sig, at hvis vi behandler sager på blot 1 time, må man formode at kunne se for sig, at rigtig mange vil klage over afgørelsen, fordi den ikke er særlig dybtgående. Det vil formodentlig betyde, at vi netop vil se flere klager, og det medfører jo så, at man har ret til at opholde sig i Danmark, indtil nævnet har afgjort sagen. Men det har formodningen for sig, at Tyskland, som hr. Mattias Tesfaye også antyder her, med stor sandsynlighed ikke vil tage imod de afviste asylansøgere.

Hr. Mattias Tesfaye.

Tak for svaret angående udsendelser. Det fremgår desuden af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne ønsker, at de asylansøgere, der bliver afvist efter en hastebehandling på 1 time, skal hjemsendes. Der kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens vurdering af, om det her forslag vil styrke arbejdet med at få hjemsendt folk. Altså, ville det være lettere at hjemsende folk, som er blevet afvist som asylansøgere, til deres oprindelige land, hvis vi vedtager det her forslag? Eller er vi i virkeligheden i en situation, hvor de bare opholder sig på en adresse i Danmark og er i hjemsendelsesposition, i stedet for på en anden adresse?

Ministeren.

Det har jeg faktisk lidt svært ved præcis at afgøre her på stående fod. Men det, jeg kan sige, er, at det er uhyre vigtigt at få gang i hjemsendelserne. For de migranter, som det jo så er – altså mennesker, der ikke har ret til beskyttelse her i Danmark, og som dermed får afslag – skal sendes ud af landet. Og hvis vi får mere gang i hjemsendelserne, betyder det altså også, at færre vil søge hertil, fordi det simpelt hen ikke giver nogen mening at søge hertil.

Det vil også være med til at smadre menneskesmuglernes forretninger. Det er jo ganske, ganske kyniske menneskesmuglere, vi har med at gøre her, og der er ufattelig mange penge i det. Kynismen i det er næsten ubegribelig, hvor man netop ser, at rigtig mange mister livet på vej til Europa.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har selvfølgelig lyttet til ministerens argumenter imod forslaget. Et argument er f.eks., at det ikke kan lade sig gøre inden for 1 time. Men der står jo, at man som udgangspunkt skal søge det gennemført inden for 1 time. Så kan man diskutere, om det skal være 2 timer eller 3 timer eller 4 timer, eller hvor meget det skal være. Man kan jo altid finde et argument imod, hvis det er det, man ønsker. Ministeren argumenterer også med, at det ikke kan lade sig gøre inden for Dublinforordningen, og der er jo forskellige fortolkninger der. Vi mener så godt, det kan lade sig gøre. Men hvis ikke det kan lade sig gøre, er det jo et godt argument for, at man overhovedet ikke skal være en del af Dublinforordningen.

Men lad os se bort fra de her ting og spørge ind til det politiske ønske hos regeringen. Hvis man nu sagde, at det er muligt inden for Dublinforordningen at gennemføre en asylsagsbehandling på måske ikke 1 time på grænsen, men måske på 2 timer eller for den sags skyld på 10 timer, så man kan klare det på den måde, ville regeringen så, hvis det ellers var regeringens vurdering, at man måtte for Dublinreglerne osv., støtte beslutningsforslaget? For alt andet lige må det være ret effektivt, hvis man ønsker at begrænse tilstrømningen, at man kan afvise folk ved grænsen.

Ministeren.

Nu er der lagt så mange forudsætninger ind i spørgsmålet fra hr. Martin Henriksens side, at det nærmer sig det hypotetiske. Det synes jeg simpelt hen ikke klæder os at stå og diskutere sådan noget. Men det, jeg kan sige, er, at vi har et fælles mål om at begrænse antallet af asylansøgere til Danmark. Jeg mener så, at lige præcis det beslutningsforslag, der ligger her, har nogle udfordringer, og så konstaterer jeg jo, at Dublinsystemet fortsat er i funktion. Dermed ikke være sagt, at tingene fungerer optimalt. Det tror jeg enhver kan se at de ikke gør, som det er nu.

Hr. Martin Henriksen.

Vi har så den opfattelse i Dansk Folkeparti, at det her faktisk kan rummes inden for FN's flygtningekonvention. Det kan rummes inden for Dublinreglerne. Regeringen har så en anden opfattelse af i hvert fald Dublinreglerne.

Så spørger jeg bare om noget. Altså, man kan jo godt træde ud af Dublinforordningen. Det kan jo sådan set godt lade sig gøre. Men synes ministeren, at det ville være en god idé at indrette et system, som gør, at man kan afvise asylansøgere på grænsen med den begrundelse, at de kommer direkte fra et sikkert land. Det kan vores hjemmeværnsfolk eller politifolk konstatere på grænsen. De står jo og ser, at de kommer gående ind i Danmark. De kommer fra et sikkert land, og der står i FN's flygtningekonvention, at man ikke må udvise folk til et land, hvor de risikerer tortur og politisk forfølgelse osv. Det gør man jo trods alt ikke i Tyskland.

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at Danmark er bedst stillet ved at have et velfungerende Dublinsystem. Men vi må så også bare konstatere, at Dublinforordningen, som den fungerer nu, og som den er i funktion nu, ikke fungerer optimalt, og derfor skal der jo tages nogle beslutninger. Det er sådan set derfor, at vi arbejder, kan man sige, temmelig intenst på EU-niveau for netop at sikre, at Dublinforordningen kommer til at fungere bedre.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. En af årsagerne til, at Dublin er brudt sammen, er helt åbenlyst, at der er nogle lande i Sydeuropa og også længere nede, som har stået helt alene med den her udfordring med at tage mange flygtninge og hjælpe dem; der er simpelt hen grænser for, hvor mange flygtninge de enkelte lande kan hjælpe.

Noget af det, som mange snakker om, er, at den eneste måde, man kan hjælpe dem på, er ved at aflaste dem, altså ved at man får en kvotefordeling af flygtninge, så alle lande bidrager solidarisk i Europa. Det er jo også nogle af tankerne i hele Dublinsystemet. Men alligevel har jeg gentagne gange hørt et flertal her i Folketingssalen og sådan set også i regeringen sige, at man ikke vil have en forpligtende kvotefordeling.

Har ministeren ændret holdning til det?

Ministeren.

Nej, det er helt afgørende for os, at vi selv beslutter os for, hvilken udlændingepolitik der skal føres i Danmark. Dansk udlændingepolitik, herunder asylpolitik, skal ikke bestemmes i Bruxelles. Det mener jeg må ligge helt fast, og jeg ser det som et afgørende punkt i regeringens politik.

Hr. Jacob Mark.

[Lydudfald] ... selv den mulige reform af Dublinforordningen, som kan være på vej, og noget af det, der ligger i det, er jo sandsynligvis, at der skal være en forpligtende kvotefordeling, og det skal man tilslutte sig, og det skal Danmark også, for ellers kan vi ikke længere være med i Dublinaftalen. Og hvis ikke vi er med i Dublinaftalen, har vi ikke længere mulighed for at sende asylansøgere tilbage til de lande, hvor de først er registrerede. Vil det så ikke betyde, at vi, netop fordi vi ikke er med i en forpligtende kvoteaftale, faktisk kan risikere at skulle tage imod flere flygtninge?

Ministeren.

Det er blevet meddelt EU-Kommissionen – det er sket for lang tid siden, og det har man også diskuteret i flere omgange her i Folketinget, og derfor vil jeg også mene, at der er et meget bredt flertal bag det – at Danmarks udgangspunkt er, at vi skal forblive i Dublinsystemet, men at vi selv skal beslutte os for, hvilken udlændingepolitik vi fører i Danmark, for det er ikke noget, der skal bestemmes i Bruxelles, og at vi ikke ønsker at komme til at medvirke i kvotefordelingen.

Nu har Kommissionen så fremlagt et forslag, og det forhandler vi så med dem om.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak. Ministeren afviser det her beslutningsforslag, og det er vi selvfølgelig glade for i Radikale Venstre. Men ministeren henviser så også til, at Dublinsystemet er udfordret – det må man sige – og at der er behov for nogle løsninger. Det kalder på europæiske svar, syntes jeg ministeren sagde. Kan ministeren uddybe, hvad Venstres bud og hvad regeringens bud – helt eget bud – er på en sådan europæisk løsning?

Ministeren.

Det er at få styr på de ydre grænser, og det er, at vi får gang i de hjemsendelser, som skal ske, af de migranter, som kommer til Europa, og som jo ikke har ret til at opholde sig her. Man bliver nødt til at forholde sig til, at en meget stor del af de mennesker, der krydser Europas grænser i øjeblikket, ikke er flygtninge, men migranter. Og så længe der ikke er ordentlig gang i hjemsendelserne af dem, der ikke får asyl her, så vil vi komme til at se en stor tilstrømning og sandsynligvis også – det har jeg i hvert fald en formodning om – en endnu større tilstrømning, fordi det så godt kan betale sig alligevel at rejse til Europa. Så vi skal have gang i hjemsendelserne.

Men en styrkelse af de ydre grænser og så hjemsendelser er i hvert fald to meget centrale elementer i vores politik.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Det er vi helt med på i Radikale Venstre. Vi mener ikke, at mennesker, der ikke har krav på asyl, skal have asyl i Europa eller i Danmark. Det får de i øvrigt heller ikke i Danmark – det går jeg ud fra at ministeren er enig med mig i, da det er hende, der administrerer reglerne.

Men det var så de ydre grænser og hjemsendelserne. Så har vi flygtningene tilbage. Hvad mener ministeren er den bedste europæiske løsning? Hvad mener Venstre er den europæiske løsning for de flygtninge, som opholder sig i og kommer til Europa?

Ministeren.

Altså, jeg ved snart ikke ... det er altid meget specielt, når man kan erklære sig enig med Radikale Venstre. Jeg bliver altid lidt nervøs for, om der er noget, jeg har overset. Men det er rigtigt, at vi er delvis enige. I hvert fald er jeg meget glad for, at Radikale Venstre også bakker op om, at migranter, altså mennesker, der ikke er forfulgt, ikke skal have ret til at være her. Men det halter rent faktisk med hjemsendelserne, det gør det generelt i Europa, og jeg mener, det er helt, helt afgørende.

Med hensyn til de flygtninge, der kommer hertil, kan man i hvert fald ikke sige, at Danmark ikke har taget sin andel. Vi har så rigeligt taget vores andel, og det er altså uden en kvotefordeling. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ønsker, at vi skal have færre asylansøgere til Danmark og dermed også færre flygtninge.

Tak til ministeren, der er ikke flere korte bemærkninger. Den første ordfører er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne.

Tak. Dansk Folkeparti ønsker at flytte sagsbehandlingen af asylsager til grænseområdet, at behandle dem på 1 time og herefter enten at udsende eller at hjemsende de afviste asylansøgere. Herudover ønsker forslagsstillerne at undersøge mulighederne for helt at afvise at foretage en asylbehandling ved de danske grænser. Det fremgår ikke af forslaget, hvordan forslagsstillerne forestiller sig at vi kan sikre at Tyskland vil modtage de asylansøgere, der er afvist med begrundelsen, at de er indrejst fra et sikkert tredjeland, ligesom det heller ikke fremgår, hvordan forslagsstillerne forestiller sig at hjemsendelsen af afviste asylansøgere kan sikres bedre, alene fordi asylbehandlingen kun tager 1 time og foretages ved grænsen.

Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget, dels fordi ovenstående spørgsmål blafrer i vinden, dels fordi vi grundlæggende ikke mener, det er i nationens interesse, at Danmark står isoleret og alene i håndteringen af den igangværende flygtningekrise. Vi er glade for den danske tilslutning til Dublinaftalen trods alle dens fejl og mangler, og det er vel i grunden, hvad man skal diskutere i dag. Danmarks geografiske placering betyder, at de fleste asylansøgeres første asylland sjældent vil være Danmark, og vi nyder faktisk god gavn af det fælles EU-system.

Dublinaftalen giver os hvert år mulighed for at sende et større antal asylansøgere, end Danmark modtager, retur til andre lande. Jeg har desværre ikke kunnet finde en nyere opgørelse end den fra 2014, men heraf fremgår det, at vi sendte 1.504 asylansøgere retur til et andet EU-land, bl.a. Italien, mens der kom 848 den anden vej. Jeg er klar over, at situationen er lidt anderledes nu. Vi mener altså, at Danmark har en interesse i, at Dublinsamarbejdet bringes til at fungere, og vi frygter, at vedtagelsen af det her forslag af de øvrige europæiske lande med god grund vil blive opfattet som et skridt væk fra Dublinsamarbejdet.

Jeg forstår godt hensigten og logikken bag forslaget, men jeg frygter, at de realpolitiske konsekvenser vil være, at Danmark umuligt kan blive en del af det fælleseuropæiske asylsystem, der genforhandles i de her måneder. Dermed vil vi ikke have mulighed for at sende asylansøgere tilbage til det EU-land, hvor de første gang blev registreret, men må acceptere at indlede f.eks. endnu en asylsag i Danmark. Danmark har tidligere efter udlændingeloven i 1983 accepteret at behandle asylansøgninger fra mennesker, der allerede havde fået afvist deres asylansøgning i andre europæiske lande. Det er en del af vores fælles dyrekøbte udlændingepolitiske erfaringer, som jeg er sikker på at også Dansk Folkeparti mener nødig skal gentages.

Derfor undrer beslutningsforslaget mig. Husk på, at hovedargumentet for Dublinaftalen jo netop var at undgå en sådan asylshopping mellem de europæiske lande. Er det ikke netop, hvad vi kan frygte gentager sig, hvis Danmark ikke fortsat er med i Dublinaftalen? Er det ikke netop i Nordeuropas, særlig Skandinaviens, interesse, at der findes et fælles europæisk asylsystem? Det er korrekt, at Dublinsystemet er udfordret – hedder det vist pænt – og det duer selvfølgelig ikke, at enkelte lande undlader at registrere asylansøgere, men blot vinker dem videre op igennem Europa. Men vi må holde fast i, at Dublinsystemet fortsat er i funktion, og regeringen må efter Socialdemokratiets opfattelse arbejde for, at Danmark kan forblive i det nye Dublinsamarbejde, selvfølgelig uden at få trukket et europæisk kvotesystem ned over hovedet.

Endelig har vi i Socialdemokratiet være med til at stramme den danske udlændingelovgivning. Det har haft en effekt. Samtidig ser vi for alvor virkningen af Tyrkietaftalen, at ruterne på Balkan stort set er lukket, og at vi har været igennem et koldt forår. Alt det afspejler sig tydeligt i de forholdsvis lave indrejsetal. Vi skal selvfølgelig fortsat følge udviklingen nøje, men de her foreslåede ændringer er ikke, hvad Danmark har brug for. Det lyder godt, men i praksis tror jeg faktisk, det vil isolere Danmark, og at det vil skade vores land, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger, den første er fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mattias Tesfaye, som var inde på nogle afklaringsspørgsmål, f.eks. i forhold til hvordan man kan sende folk tilbage til Tyskland osv. Vi vil jo nok sætte dem på færgen, og når de ankommer til Tyskland, er de tyskernes problem. Så kunne man forestille sig, at Tyskland ville gøre det samme i forhold til deres nabolande, og på den måde vil man stramme op ned igennem Europa.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvis nogle af de spørgsmål, som Socialdemokraterne har, kunne blive afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen, vil Socialdemokraterne så – hvis man mener, man ellers kan se sig selv i de svar, der måtte komme – være indstillet på at bakke op omkring beslutningsforslaget?

Ordføreren.

Nej, og jeg skal fortælle hvorfor. Vi tror ikke, det er i Danmarks interesse, at hvert enkelt europæisk land udarbejder sin egen asylpolitik. Vi tror, det i praksis ville betyde en stigende tilstrømning til de nordeuropæiske, særlig de skandinaviske, lande. Vi tror, det er i Danmarks interesse, at der udvikles fælles europæiske løsninger på at håndtere den her situation, også selv om de fælleseuropæiske løsninger, vi har nu, mildest talt ikke fungerer efter hensigten. Det, som diskussionen i dag vel handler om, er: Skal vi dræbe det sidste af Dublinsystemet, eller skal vi hjælpe det op at stå igen? Vi holder på det sidste, og det her forslag går i retning af det første.

Hr. Martin Henriksen.

Det er jo et klart svar. Jeg spørger alligevel: Kan hr. Mattias Tesfaye ikke se, at hvis man laver en ordning, hvor man afviser asylansøgere ved grænsen, så må det alt andet lige betyde, at der er færre asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, al den stund de bliver afvist ved grænsen, fordi man der konstaterer, at de kommer fra et sikkert land, Tyskland?

Ordføreren.

Det kan jo kun blive spekulation, men hvis hvert enkelt europæisk land havde sin egen selvstændige asylbehandling og ikke havde mulighed for at konstatere – hvis Danmark f.eks. ikke havde mulighed for det – at folk i virkeligheden var registreret i f.eks. Italien i første omgang, og at man dermed kunne hjemsende vedkommende, så ville min vurdering være, at det vil betyde kraftigt stigende indrejsetal i de nordeuropæiske lande, særlig i de skandinaviske lande, fordi det er de mest eftertragtede lande at komme til.

Jeg tror, det i praksis ville betyde, at hovedparten af de sydeuropæiske lande blot ville fortsætte vinkepolitikken, altså acceptere, at folk vandrede op igennem Europa. Jeg tror, at konsekvensen af det, Dansk Folkeparti har lagt frem, og som vi behandler i dag, vil være kraftigt stigende asyltal i Danmark.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er mest af nysgerrighed, fordi jeg hører sådan set også Socialdemokraterne bakke op om europæiske løsninger og sige, at vi skal hjælpe ude foran vores egne grænser og ikke kun i Danmark, og det er jeg glad for. Men jeg har simpelt hen svært ved at se europæiske løsninger uden en kvotefordeling, og det hører jeg jo Socialdemokraterne sige at man ikke vil være med til.

En af grundene til, at de europæiske løsninger er brudt sammen, er, at der er ganske få lande, der har stået med det samlede ansvar og altså taget imod rigtig mange flygtninge, og som simpelt hen ikke har kunnet håndtere det, imens vi andre bare har set til. Det er ikke, fordi jeg siger, at Danmark ikke også har løftet, men jeg har bare svært ved at se, hvordan europæiske løsninger skal kunne lade sig gøre, uden at man løfter solidarisk i Europa. Så kan ordføreren måske give mig et indblik i, hvad ordføreren tænker om det?

Ordføreren.

Jeg anerkender da fuldstændig dilemmaet.

Først: En af mine tolkninger af afstemningen om retsforholdet er, at der i den danske befolkning er en dyb frygt for, at dansk asylpolitik flyttes ud af det danske Folketing, f.eks. til Bruxelles, og det synes jeg vi skal respektere. Men lad os nu antage, at det ikke var sådan, så ville det stadig væk være en helt vanvittig voldsom afgivelse af suverænitet til EU at bestemme, hvem der skal have opholdstilladelse i Danmark.

Hvis du spørger mig, synes jeg, at det er en vildere afgivelse af suverænitet, end hvis vi f.eks. afgav finanspolitikken helt og gik med i euroen, og det tror jeg ikke ville være godt for Danmark. Det er rigtigt, at så er udfordringerne desto større, men det tror jeg godt på kan håndteres.

Ordføreren skal lige mindes om, at vi siger hr. og fru, når vi tiltaler hinanden i Folketingssalen.

Hr. Jacob Mark, værsgo.

Tak. Så vil jeg gerne høre, om Socialdemokraterne kunne være med på – jeg ved ikke, om det overhovedet bliver en mulighed; nu skal der jo forhandles om den nye Dublinaftale – frivilligt at tage det, der ville svare til Danmarks andel af kvotedelen. Jeg tror, at sidste gang var Danmarks andel 3.000, som vi skulle tage, hvis vi skulle tage vores andel i en kvotefordeling. Ville Socialdemokraterne så være med til frivilligt at tage den del, der var vores andel i sådan en fordeling?

Ordføreren.

Jeg skal være ærlig og sige, at det tør jeg ikke sige. Jeg kan bare sige, at det, som Kommissionen har lagt frem, håber vi i hvert fald ikke bliver den endelige konstruktion af den nye Dublinaftale, fordi det ville vi ikke være glade for at skulle tilslutte os.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Vi har været vidner til en flygtningestrøm af historiske dimensioner, og der er absolut ingen tvivl om, at det vil få meget, meget store konsekvenser for Danmark, hvis problemerne med EU's ydre grænser ikke bliver taget alvorligt. Derfor vil jeg gerne starte med at kvittere for, at en række partier her i Folketinget har taget ansvar og støttet op om den stramme nationale udlændingepolitik, som regeringen har lagt for dagen som en del af den samlede pakke med både nationale og EU-tiltag. Sammen med et bredt flertal har regeringen nu indført den nok strammeste udlændinge- og asylpolitik nogen sinde i danmarkshistorien.

I dag behandler vi dog et forslag fra Dansk Folkeparti om en stramning, som i Venstres optik hverken er optimal eller proportional i forhold til den virkelighed, som vi står over for lige nu. For det første kan vi ikke i kraft af Danmarks engagement i Dublinforordningen afvise asylansøgere ved grænsen, da det forventes, at vi giver den enkelte flygtning en grundig sagsbehandling. Dansk Folkeparti foreslår, at man efter maks. blot 1 time skal have sin sag behandlet, hvorefter man enten får adgang til Danmark eller besked på at vende om. Jeg vil jo sige, at jeg er enig i hensigten om en hurtig behandling. Jeg er også enig i hensigten om at håndtere det store antal af asylansøgere, der er kommet, mest effektivt, og det er også derfor, at vi bl.a. sammen med Dansk Folkeparti har indført tiltag såsom teltlejre for de mange enlige mandlige asylansøgere, der er kommet hertil. Man tror, at man kan gøre det på 1 time, men det mener jeg ikke giver en medmenneskelig behandling af folk, der kommer og gerne vil have deres asylsag behandlet.

For det andet har vi jo allerede skabt en række andre muligheder. Vi har givet mulighed for f.eks. at påføre transportøransvar. Dermed vil man bremse asylansøgere, inden de overhovedet når den danske grænse. Men vi har så ikke indført det, fordi vi p.t. har det laveste antal asylansøgere i 5 år. Så der er også noget her, der hedder proportionalitet. Men vi står ved, at vi gennem effektive tiltag har skabt en værktøjskasse med værktøjer, der kan tages i brug. Et af dem er jo ganske enkelt at bremse folk, inden de når grænsen. Det er da bedre end at lave en eller anden form for behandling ved selve grænsen.

Så kære Dansk Folkeparti: Jeg vil gerne takke jer for et virkelig, virkelig velment forslag. Jeg er hundrede procent enig i hensigten. Vi har bare noget, der er endnu bedre, og vi er ikke bange for at tage det i brug, hvis det kommer dertil. Så på den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget. Vi synes, at vi allerede har redskaber i vores værktøjskasse, der er bedre. Dem vil vi gerne tage i brug, hvis vi kommer dertil.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for de positive bemærkninger. Desværre ender det jo med, at Venstre ikke kan støtte vores beslutningsforslag, og det er vi selvfølgelig lidt kede af, for så er vi lidt længere væk fra at have flertal for det, kan man sige.

Ud over at jeg selvfølgelig godt kunne tænke mig at høre, hvorfor Venstre egentlig ikke synes, at det er en god idé at afvise asylansøgere ved grænsen, kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ind til det, som hr. Marcus Knuth nævner, nemlig muligheden for at indføre transportøransvar. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi i fællesskab har indført den mulighed. Men skulle vi så ikke tage og benytte os af den mulighed at indføre transportøransvar?

For det er jo rigtigt nok, at det i nogle tilfælde vil kunne betyde, at man så kan stoppe asylansøgere, inden de overhovedet når til den danske grænse, og dermed kan de sådan set aldrig søge om at få asyl. De kan så komme ind på andre måder, men det ville i hvert fald forhindre nogle i det.

Men kan vi så ikke som minimum blive enige om at indføre transportøransvar?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det ville være fantastisk at indføre transportøransvar, hvis situationen var til det. Men vi har jo lige set, bl.a. i DR, at vi p.t. altså har det laveste antal af asylansøgere i 5 år. Det synes jeg er meget, meget, jeg vil ikke sige imponerende, men det er da værd at bemærke. Hvis der kommer et kæmpe asylpres på Danmark igen, har vi en lang række redskaber, som vi ikke er bange for at tage i brug.

Men en så skærpet form for grænsekontrol har jo en massiv negativ effekt på bl.a. dansk eksport og import og på folk, der pendler. Vi kan jo bare se, hvor skadelig en effekt grænsekontrollen i Øresundsregionen har haft. Det synes jeg ikke man skal udsætte dansk eksport for, medmindre der rent faktisk er et problem, der kræver det.

Hr. Martin Henriksen.

Altså, den samlede effekt af grænsekontrollen, både ved den dansk-svenske og den dansk-tyske grænse, har jo været overordentlig positiv. For det har jo betydet, at antallet af asylansøgere har været faldende, som hr. Marcus Knuth ganske rigtigt siger. Det betyder også, at man fanger personer, som laver forskellige former for lovovertrædelser. Det handler jo ikke kun om asylansøgere, men også om så meget andet. Så den samlede effekt af grænsekontrollen har jo været positiv, må man sige.

Jeg kunne bare godt tænke mig igen at spørge ind til det her med transportøransvar. For hvis Venstre ikke kan støtte det her beslutningsforslag om at afvise asylansøgere ved grænsen, men samtidig fremhæver, at man har givet mulighed for at indføre transportøransvar, og siger, at det er en bedre løsning – det er jeg ikke sikker på det er, men det er trods alt bedre end det, der er i dag – hvad i alverden er det så, der gør, at Venstre ikke vil bruge den løsning? Så brug den dog.

Ordføreren.

Det er jo ganske enkelt, at siden vi indførte vores stramninger og EU har styrket de ydre grænser, er antallet af asylansøgere i Danmark faldet til det laveste niveau i 5 år. Og det er altså også set hen over en periode, hvor vi har stået midt i en kæmpe flygtningekrise. Så ja, hvis vi var under et massivt flygtningepres, ville jeg selvfølgelig også synes, at vi skulle indføre transportøransvar og øget grænsekontrol osv.

Men når antallet af asylansøgere falder og falder, mener jeg ikke, det er det rette tidspunkt at indføre hverken transportøransvar eller den form for grænselukning, som Dansk Folkeparti foreslår.

Tak. Den næste korte bemærkning kommer fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg har egentlig den grundlæggende opfattelse, at det er danskerne, der bestemmer, hvem der kommer ind i deres land, og at vi på Folketingets vegne varetager det ansvar.

Jeg hører flere, der siger, at Dublinforordningen er udfordret. Det er virkelig en kæmpe underdrivelse, for sagen er bare, at Dublinforordningen er brudt sammen. Jeg synes egentlig bare, at når tingene ikke virker, indfører man så noget andet for at værge for sig, og det er så det, vi gerne vil med hensyn til den her grænsekontrol.

Jeg ved godt, at der er mange, der har sagt, at det vil gå ud over det ene, og at det vil gå ud over det andet, men jeg skal bare minde om, at det, at vi ikke har haft en grænsekontrol, relativt set er en parentes i danmarkshistorien. Jeg kan huske, at vi havde grænsekontrol, og jeg tror egentlig, at det fungerede udmærket. Det var ikke sådan en Berlinmur, der gjorde, at folk hverken kunne komme ind eller ud.

Det, vi gør med det her forslag, er egentlig bare at sige: Vi bestemmer selv, hvem vi vil have ind, og hvem der skal ud.

Ordføreren.

Jeg er rørende enig med ordføreren i, at grænsekontrol kan være godt, men jeg er bare ikke enig i niveauet for grænsekontrol. Venstreregeringen har jo lige været med til tiltag, der gerne skulle gøre det muligt at forlænge grænsekontrollen i op til 2 år, fordi vi jo netop synes, at den grænsekontrol, vi har p.t., er noget positivt i forhold til, hvor mange ressourcer vi lægger i det. Og som ordføreren forinden sagde, er der kommet en masse gode ting ud af det: Vi har fanget menneskesmuglere, antallet af asylansøgere er faldende.

Men den form for grænsekontrol, som Dansk Folkeparti lægger op til i det her forslag, vil jo kræve en hermetisk lukning af grænsen, og det vil være meget, meget skadeligt i forhold til de ressourcer, vi har tilgængelige, hvad angår politi, sikkerhedsstyrker, handel og arbejdskraftens fri bevægelighed. Det er jo to vidt forskellige ting, vi taler om, og når vi så er i en situation, hvor vi har det laveste antal asylansøgere i 5 år, synes jeg, det her er fuldstændig ude af proportioner.

Hr. Christian Langballe.

Det er en påstand, som ordføreren hverken kan bevise eller godtgøre. At det skulle betyde, at grænserne hermetisk skal lukkes, fordi man laver asylbehandling nede ved grænsen, forstår jeg simpelt hen ikke. Men jeg vil så også, hvis jeg endelig skulle tilføje noget, sige, at det, der er grunden til, at vi har den migrantkrise lige i øjeblikket, da er EU-systemet. Det er da, fordi Schengen ikke virker, det er, fordi der ikke er national grænsekontrol mere. Det er simpelt hen det, der har været medvirkende til, at vi står i den her situation i dag.

Ordføreren.

Nu synes jeg vi er ude i et lidt forvirrende område. Hvis det er sådan, at man ikke har en effektiv grænsekontrol, hvis det bare er en hullet grænsekontrol, og man så forsøger at asylbehandle ved grænsen, har vi pludselig to systemer, både det, vi har i dag, og et, der foregår nede ved grænsen. Og der synes jeg da, at ordføreren for Socialdemokratiet havde en god pointe før, for hvad er forskellen, om man laver asylbehandlingen det ene sted eller det andet sted?

Derudover synes jeg, at Dansk Folkeparti godt kunne give en smule kredit for alle de stramninger, vi har lavet, samtidig med alt det arbejde, der er foregået i EU, således at Balkanruten er lukket af, således at vi nu kan sende asylansøgere tilbage til Tyrkiet. Der er også gjort en lang række andre tiltag, der gør, at presset på Europa – og i særdeleshed på Danmark – er mindre.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil spørge lidt ind til det, jeg også spurgte ministeren om, nemlig de forhandlinger, der pågår i EU lige nu, om Dublinforordningen. Der er jo noget, der tyder på – og det er der faktisk også flere eksperter der har været ude at sige – at der er en risiko, hvis Danmark ikke kommer med i den nye aftale. Et af de potentielle krav, der ligger i den nye aftale, er, at man simpelt hen skal forpligte sig til en kvotefordeling, når man er Danmark, ellers kommer vi ikke til at være med. Og hvis vi ikke kommer til at være med, betyder det jo, at vi ikke længere kan sende flygtninge eller udlændinge tilbage til det land, hvor de allerede er blevet registreret. Det betyder så, siger den her ekspert, at man vil gøre Danmark til en asylmagnet.

Ministeren skøjtede sådan lidt hen over det, men hvad nu, hvis det bliver et krav fra EU, altså at det er det her: Take it or leave it, I er ikke med i Dublinaftalen, hvis I ikke forpligter jer til den her kvotefordeling? Hvad er så Venstres indstilling, hvad er regeringens indstilling?

Ordføreren.

Det er jo et meget, meget hypotetisk spørgsmål. Der er nogle forhandlinger i gang i EU, hvor man har lande i Østeuropa, som stritter voldsomt imod, og man har lande i Sydeuropa, som synes, det er en rigtig, rigtig god idé. Så det er jo fuldstændig umuligt at sige, hvor vi lander henne i forhold til den her aftale. Men det er en klar prioritet for regeringen og det er en klar prioritet for Venstre, at den danske asylpolitik skal forblive på danske hænder. Vi ønsker ikke, som landet ligger i dag, at indgå i en kvotefordeling.

Hr. Jacob Mark.

Jeg synes, det er lidt bekymrende, at regeringen ikke vil forholde sig til det scenarie, at vi ikke længere kan være med i Dublinaftalen. Ministeren står i dag og siger, at vi skal værne om Dublinaftalen, at vi skal forsøge at udbygge den, men samtidig vil man ikke være med i en udbygning af den. Tværtimod er der en risiko for, at man stiller sig udenfor. Det synes jeg er bekymrende.

Statsministeren har tidligere sagt, at man kunne tage nogle flygtninge frivilligt i forbindelse med sådan nogle kvotefordelinger. Tallet er skiftet et par gange, men jeg tror, at det endte på 1.000. Forestiller man sig stadig, at man kunne tage nogle flygtninge frivilligt i forbindelse med sådan en kvotefordeling?

Ordføreren.

Jeg tror, vi taler om to forskellige ting. Vi ønsker at forblive som del af en Dublinforordning, men hvor asylpolitikken fortsat er på danske hænder. Vi har jo det bedste af begge verdener. Og når den nye Dublinforordning, måske, falder på plads, ønsker vi at være i en lignende situation, hvor vi både er med i den overordnede forordning, men hvor vi har vores særstatus. Det er jo præcis det, vi bare ønsker at fortsætte. I forhold til om vi kommer til at tage kvoter i fremtiden, vil jeg sige, at det håber jeg ikke.

Tak, så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Jeg synes egentlig, at ordføreren får det sagt ganske udmærket: Vi ønsker et forpligtende samarbejde for de andre og en særordning for Danmark.

Kan ordføreren forestille sig særordninger for alle 27 EU-lande – 28 er det vel nu – og vil ordføreren i så fald fortsat kalde det et forpligtende samarbejde?

Ordføreren.

Den del af Dublinforordningen, jeg godt kan lide, er den, hvor man er i stand til at sende en flygtning, der allerede er registreret i et andet land, tilbage. Jeg er ikke nogen fan af EU's omfordelingsmekanisme. For det første tiltrækker den bare flere flygtninge, for så har man som flygtning en eller anden vished om, at man bliver placeret et eller andet sted i Europa. For det andet – og det må ordføreren give mig ret i – så er der mig bekendt kun blevet omfordelt omkring 1.000 af de her 160.000, som EU indtil nu har kørt med, i hvad, 1 år? Det virker ganske enkelt ikke.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Det er jo fuldstændig korrekt, fordi det ikke er forpligtende. Og det er så det, ordføreren mener det skal være for de andre, men ikke for Danmark. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Jamen jeg vil ikke blande mig i, hvad det skal være for de andre, men jeg synes ikke, man kan sige, at det ikke virker, fordi det ikke er forpligtende. Det er jo forpligtende for stort set alle lande, bortset fra, som jeg lige husker det, Danmark og Storbritannien. Der er nogle og tyve lande, for hvem det er forpligtende, og det har jo bare ikke virket. Faktum er, at det ikke virker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Ikke overraskende kan Enhedslisten ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Som Dansk Folkeparti ganske rigtigt skriver i bemærkningerne til forslaget, er forudsætningen for at kunne afvise en asylansøger med henvisning til Dublinforordningen jo, at man kan afgøre, hvilken medlemsstat ansøgeren i første omgang indrejste i, altså hvilket EU-land der var det første land, som ansøgeren satte sine fødder på.

Det er jo lige præcis problemet, altså at det slet ikke er så let at afgøre, hvilken medlemsstat asylansøgeren i første omgang indrejste i. Årsagen til det er den åbenlyse, at de lande, som har EU's ydre grænser, ikke får registreret alle de personer, som indrejser. Medmindre man får styr på registreringen, vil det jo altså også betyde, at der vil være en del asylansøgere, for hvem det er rigtig, rigtig svært at afgøre, hvilket EU-land de kom til i første omgang.

Forudsætningen for at få bedre styr på registreringen er jo altså nok, at det så ikke er de lande, der tilfældigvis har EU's ydre grænser, som også skal påtage sig opgaven med at beskytte alle de asylansøgere, flygtninge, som kommer til Europa, men at man faktisk deles om opgaven i Europa. Det mener Enhedslisten ville være vældig fornuftigt at vi gjorde, og jeg er i øvrigt meget enig med hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokraterne, når hr. Mattias Tesfaye siger, at vedtagelsen af Dansk Folkepartis forslag her ville risikere at stille sig i vejen for et europæisk samarbejde, fordi det jo er et signal, som siger, at man bare ikke vil være med i noget som helst.

Jeg tror på og Enhedslisten tror på, at vejen frem i forhold til det her spørgsmål er en massiv indsats i nærområderne, hvor langt størstedelen af verdens flygtninge jo opholder sig, enten som internt fordrevne eller i nabolande, kombineret med fælles løsninger både i Europa, men også globalt.

Og så et lille p.s.: Jeg vil slutte af med at erklære mig enig med udlændingeministeren, oven i købet om sagsbehandlingstider – og det er da to ting, som ikke sker så tit, altså at jeg er enig med udlændingeministeren, og at det, jeg er enig med udlændingeministeren om, er noget, der vedrører længden på sagsbehandlingstider. Men jeg er helt enig med ministeren i, at en asylsagsbehandling på 1 time er for ambitiøst et mål at sætte, selv om jeg er meget stor tilhænger af korte sagsbehandlingstider.

Men Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Dansk folkeparti har fremsat et meget aktuelt og vel på sin vis også meget relevant beslutningsforslag, for Europa står i en situation, hvor der kommer utrolig mange udlændinge, der gerne vil have ophold i de europæiske lande. Det gør sig gældende i forskellige situationer. Der er selvfølgelig folk, der flygter fra krigen i Syrien og andre katastrofer, og så er der også folk, der gerne vil til Europa for at få en økonomisk bedre situation, bedre livsmuligheder, om man vil.

Det er ikke svært at have forståelse for det enkelte menneskes ønske om at få en bedre tilværelse i en anden del af verden, men vi må også erkende, at der er en helt legitim diskussion om, hvilket antal mennesker de europæiske lande, herunder Danmark, kan modtage. Så jo, antallet betyder noget, og de regler, der er for at opnå asyl, betyder noget.

I 2014 fik Danmark 14.792 asylansøgere. Det var et meget højt tal i forhold til årene tidligere. Året efter var det steget med ca. 50 pct. til 21.225. I det første kvartal af 2016 er der kommet 3.016 asylansøgere. Ganger man op med fire, skulle det give 12.000. Det kunne så umiddelbart give grund til en vis optimisme, og man kunne tro, at det så vil gå så meget tilbage. Der skal man bare være klar over, at der måske skjuler sig en større sandhed i tallene, end man umiddelbart kan se, for hvis man ser på både 2014 og 2015, kan man se, at den store stigning i antallet af asylansøgere først kom midt på året, og der er vi jo slet ikke kommet til endnu.

Derfor har vi i virkeligheden ingen indikation af, om vi ender på regeringens forventede 25.000 asylansøgere eller det halve eller det dobbelte. Det kan sådan set blive det hele. Og derfor er det selvfølgelig relevant at se på, hvad man kan gøre i forhold til at ændre situationen ved grænserne.

Ideelt set er svaret på de udfordringer, Europa står over for, fælleseuropæisk. Det bliver det da forhåbentlig også reelt på et tidspunkt, men vi må jo desværre erkende, at vi i den nuværende situation er udfordret af, at EU og EU-landene ikke har magtet at lave en fælles sikring af de ydre grænser. Det er Liberal Alliances ambition at understøtte synspunktet om, at man skal sikre de ydre grænser bedre, og vi er også parate til at afgive suverænitet til EU, hvis det er det, der skal til, for at EU kan sikre sine ydre grænser bedre.

Vi tror dog ikke, at det kan lade sig gøre på den korte bane. Derfor har vi selv foreslået, at man skal indføre et såkaldt 2-årigt humant asylstop, som går ud på, at vi siger, lidt a la det, Dansk Folkeparti siger i beslutningsforslaget her, nemlig at man ikke kan søge asyl i selve Danmark, men at det så bare er for en 2-årig periode. Det ønsker vi at kombinere med to andre ting, nemlig at Danmark forpligter sig til at tage 4.000 kvoteflygtninge fra FN's lejre om året i de 2 år, ligesom det er vores hensigt, at den besparelse, der så vil være i asylsystemet, når man ikke skal have så mange mennesker dér, skal gå ubeskåret til hjælp i Syrien og i Syriens nabolande til folk, der ikke får nok at spise, og børn, der ikke får den skolegang, som de har brug for.

Derfor vil jeg også sige, at vi sådan set er positive over for den hensigt, der er i forslaget, især hvis det kombineres med andre ting. Og derfor vil vi stille en række ændringsforslag til beslutningsforslaget i den kommende tid, sådan at man får det mere over i et humant asylstop, sådan som vi har foreslået fra Liberal Alliances side.

Jeg skal hilse fra min gode kollega, hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti, og sige, at Det Konservative Folkeparti også har en positiv indstilling til forslaget her fra Dansk Folkeparti, men at de afventer udvalgsbehandlingen, før de gør endeligt op, hvad de stemmer til forslaget.

Jeg kan jo så lige vende tilbage til Liberal Alliance og sige, at det selvfølgelig også vil have betydning for vores endelige stillingtagen til forslaget, om vores ændringsforslag går igennem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak til formanden. Det her forslag er et forslag, der skal gøre det muligt at afvise asylansøgere allerede ved Danmarks grænse. Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse, at det kan Alternativet ikke støtte op om. Vi mener, at vi bør give mennesker på flugt en ordentlig og værdig behandling, når de bruger deres ret til at søge om asyl. Derfor mener vi også, det er rimeligt og respektfuldt, at asylansøgere ankommer til et asylcenter, hvor de tages imod af mennesker med forståelse for deres situation, og hvor de får mulighed for at samle sig efter en givetvis lang og anstrengende rejse, inden de skal møde op til den samtale med Udlændingestyrelsen, som skal afgøre deres og måske deres families skæbne.

Vi er heller ikke enige i forslagsstillernes fortolkning, nemlig at forslaget ikke strider mod internationale flygtningekonventioner, hvorefter man er forpligtet til at asylbehandle folk, der ikke har søgt asyl andre steder, og som søger asyl i Danmark. Med den ret følger også retten til en individuel vurdering af ens sag. Den hasteprocedure, der lægges op til, hvor der foreslås, at man bruger en landeliste til at identificere såkaldte åbenbart grundløse hastesager, vil ikke være i tråd med flygtningekonventionen. Desuden vil det udgøre et pres på Udlændingestyrelsen, som vi ikke mener er hensigtsmæssigt. Så vi er ikke tilhængere af, at man skal kunne asylbehandle på 1 time. Det mener vi ikke er en ordentlig måde måde at behandle folk på.

Også på det punkt er jeg enig med udlændingeministeren, så nu kan hun nikke til, at tre partier har været enige med hende i dag. Vi mener helt klart, at alle asylansøgere har ret til en ordentlig og ligeværdig behandling, mens de søger om asyl, og det mener vi ikke dette forslag kan sikre. Derfor kan vi, som jeg nævnte, ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Dansk Folkeparti vil afvise alle asylansøgere ved den danske grænse, og de vil sætte politiet, der i forvejen har en del af se til, til at behandle alle asylansøgninger ved eller måske endda på selve grænsen. Den grænse betyder så meget for Dansk Folkeparti, at man må spørge, om partiet også snart ønsker en mur opført. Ville det faktisk være det bedste ifølge Dansk Folkeparti?

I Radikale Venstre mener vi ikke, at det er en løsning på noget som helst at flytte asylbehandlingen til grænsen, når flygtninge dukker op dér. Flygtninge, der har krav på asyl, skal have asyl i Danmark. Mennesker, der ikke har krav på asyl, får ikke asyl i Danmark. Dansk Folkepartis ønske om, at Danmark så blot tørrer alt ansvar af på nabolandene, først og fremmest Tyskland, er gennemført indadvendt og asocialt. Det undrer mig faktisk, at Dansk Folkeparti ikke tænker konsekvenserne her til ende. Her tænker jeg ikke på konventioner og den slags. Dem er jeg klar over at Dansk Folkeparti ser stort på. Nej, jeg tænker mere på, hvad der egentlig grundlæggende sker, hvis man behandler sine naboer gennemført dårligt dag efter dag, år efter år.

Erfaringen tilsiger jo, at så begynder naboernes tålmodighed med en at slippe op. Så begynder naboen at behandle dig dårligt. I Europa er den erfaring omfattende og jo i sin yderste konsekvens temmelig alvorlig. Det europæiske samarbejde er bygget op for at undgå, at vi behandler vores naboer så dårligt, at de begynder at svare igen med samme mønt. Det samarbejde tror jeg vi alle sammen er enige om er grundlæggende udfordret nu, fordi vi alt for længe har overladt opgaven med at tage imod flygtninge til de lande, der ligger ved Europas ydre grænser.

Vi har brug for at få det samarbejde til at fungere. Det kræver tillid og solidaritet mellem landene, og det kræver forpligtelse fra alles side. Det er sådan, EU er blevet til; det er sådan, vi er blevet rige af at samarbejde. Men samarbejdet er kun det, som medlemslandene gør det til, og når et medlemsland siger – som Venstre og Socialdemokraterne gør det – at man ønsker en fælles løsning, men at det skal være en løsning, hvor Danmark ikke forpligter sig, jamen så har man jo lagt ud med at underminere hele præmissen for et holdbart samarbejde, nemlig at det forpligter. Det er for mig at se hykleri, og jeg synes, det understreges af, at hverken Venstre eller Socialdemokraterne har et bud på, hvordan en fælles europæisk løsning skal se ud.

I Radikale Venstre ønsker vi at udvikle det europæiske samarbejde. Vi ønsker ikke at afvikle det. Derfor støtter vi det forslag til en revision af Dublinforordningen, som nu ligger på bordet. Vi er nødt til at få en forpligtende aftale mellem EU's medlemslande om, hvordan vi håndterer de flygtninge, der kommer til Europa. Det her forslag bringer os hverken nærmere en holdbar eller en realistisk løsning på noget som helst. Derfor er Radikale Venstre imod.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Da jeg læste forslaget, tænkte jeg sådan rimelig hurtigt, at det her kommer vi ikke til at bakke op om. Men jeg tænkte også, at tankerne om, at man som udgangspunkt skal søge asyl i det første sikre land, er jeg enig i. Det er – kan jeg forstå, når jeg snakker med folk, der er klogere end mig – også det, der er tænkt med flygtningekonventionerne, og det er i høj grad også det, der er sket, for nærområderne har jo nu igennem mange år løftet en kæmpestor del af opgaven med den hjælp, som vi faktisk giver til flygtninge.

Langt de fleste søger hjælp i det første land, de kommer til. Mange millioner flygtninge opholder sig allerede i nærområderne, og en stor del af dem opholder sig i Jordan. Der har integrationsordførerne været på besøg, og der har vi set, hvordan en kæmpestor – jeg tror, det er verdens næststørste – flygtningelejr ligger presset op mod grænsen, hvordan arbejdsmarkedet der bliver presset, og hvordan der ikke er vand og mad nok, og hvor de simpelt hen advarede os om, at hvis vi ikke hjælper mere, gør mere, kommer de ikke til at kunne fortsætte den indsats, som de yder nu.

Det samme har sådan set gjort sig gældende i Sydeuropa, allerede dengang Dublinforordningen stadig fungerede i praksis. De har hjulpet ufattelig mange flygtninge. De har jo stået, mens vi andre har set til, og råbt om hjælp i EU-systemet og sagt: Vi kan ikke løse det her alene.

Til sidst skete der så det, man kunne forvente. Systemet brød sammen, flygtninge blev ikke længere registreret, og så begyndte de at gå op igennem Europa. Og nu er de så kommet til Danmark. Som om det var en overraskelse, den dag de vandrede på motorvejen! Det tror jeg det var for mange, der ikke interesserer sig for flygtningepolitik, men for alle, der ved, hvor slemt det har stået til både i Sydeuropa og i nærområderne, var det altså ikke en overraskelse.

Hvad kan vi så lære af det, altså hvis vi fortsat har intentioner om, at man skal søge asyl i det første sikre land? Vi kan jo lære, at det er helt håbløst og tudetosset at skære ned på hjælpen til de nærområder, vi forventer man skal søge asyl i. I en tid hvor verden brænder, og hvor folk flygter, beskæres den hjælp, der gives til nærområderne, til Jordan f.eks., som vi besøgte. Det betød, sagde de dernede, at selv om de sådan set rigtig gerne ville forblive i Jordan og håbede på, at Syrien ville komme op at køre igen, så de ingen fremtid der. De ville gerne blive der, men de var bange for, at deres børn ikke havde nogen fremtid. De unge havde ikke noget at se frem til, fordi de ikke kunne se sig selv få en uddannelse; deres børn kunne ikke få en skolegang; og ja, de voksne kunne ikke få et arbejde. Der var intet for dem der, så de flygtede. Og det gør de jo, fordi vi ikke hjælper i nærområderne.

Så hvis vi virkelig vil gøre noget, er det en massiv indsats, der skal til, en slags Marshallhjælp, hvor vi i Danmark, men også i Europa sørger for at få sikret, at der er skolegang, og sørger for at få skabt arbejde til de mange flygtninge.

Så er der altså brug for et EU-system, der virker. Jeg synes jo, det har været påfaldende at høre, hvordan stort set samtlige partier – med undtagelse af Dansk Folkeparti – siger, at man vil have et europæisk samarbejde, europæiske løsninger. Men historien har vist, at det er nødvendigt, at det er et forpligtende samarbejde, for ellers er der ingen europæisk løsning. Hvis der ikke er nogen forpligtelse, er det første, alle gør, at unddrage sig det ansvar, som de har, og den solidaritet, som de bør udvise, og så bryder det sammen.

Derfor er der brug for, at vi som medlemsland, som Folketing siger, at vi er klar til et forpligtende samarbejde, at vi godt kan se, at hvis vi ikke aflaster nogle af de lande, der tager rigtig mange, nogle af de første sikre lande, som skal sørge for asyl til de her mennesker, så bryder det sammen.

Så der er brug for en fælles forpligtende løsning, og derfor vil jeg også gerne henstille til integrationsministeren, at man i EU kæmper for en forpligtende kvotefordeling, for hvis alle tager flere, kommer der også færre, og det er solidarisk, at vi hjælper sammen i Europa. Så øg hjælpen i nærområderne – det har jeg efterhånden sagt mange gange – og kæmp for et forpligtende europæisk samarbejde, så vil der også være flere, der ikke ser sig nødsaget til at flygte. Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende løsninger, og derfor stemmer vi ikke for det her.

Tak til ordføreren. Dermed er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ja, det startede jo meget godt for Dansk Folkeparti her i salen i dag, men så må man også sige, at det er gået lidt ned ad bakke med det her forslag efterfølgende. Men sådan er det, i hvert fald i denne omgang. Så må vi se, om det kan lykkes på et senere tidspunkt.

Det, der i hvert fald er sagen her, er, at Dansk Folkeparti ønsker at sikre, at politi og hjemmeværn får mulighed for og ordre om at afvise asylansøgere ved den danske grænse. Og såfremt forslaget blev vedtaget, ville Folketinget pålægge regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer i dansk lovgivning med henblik på at sikre, at dansk politi og andre myndighedspersoner får beføjelse til og instruks om at hastebehandle asylsager ved grænsen til Danmark.

Formålet er at sikre, at asylansøgninger hurtigt kan afgøres, og at asylansøgeren afvises allerede ved de danske grænser, såfremt det kan konstateres, at personen kommer direkte fra et sikkert land.

Det er vores opfattelse, at asylansøgere skal afvises ved grænsen til Danmark, hvis det kan konstateres, at de kommer ind i Danmark fra et sikkert land. Og Danmark kan efter vores opfattelse som den klare hovedregel afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse eller ved andre grænseovergange med den begrundelse, at asylansøgeren ikke risikerer forfølgelse i det land, personen kommer fra. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis asylansøgeren er indrejst i Danmark fra Tyskland, da Tyskland som bekendt er et sikkert land at opholde sig i.

Såfremt beslutningsforslaget blev vedtaget, skulle konstateringen af, om asylansøgeren kommer fra et sikkert land, foregå på eller tæt ved de danske grænser, så asylansøgeren uden unødigt ophold kunne udsendes til eksempelvis Tyskland. Denne konstatering skulle som udgangspunkt søges gennemført inden for 1 time, men vi har sådan set forståelse for, hvis det også kunne tage lidt længere tid; det er jo vigtigt at have nogle pejlemærker her i tilværelsen.

I forhold til spørgsmålet om konventionerne, som er blevet rejst et par gange, er det jo ikke sådan, at det er det vigtigste for Dansk Folkeparti at leve op til samtlige konventioner. Men da det er velkendt, hvor meget konventionerne betyder for en række andre partier, har vi faktisk gjort os umage med at holde forslaget inden for diverse internationale spilleregler.

Vi er opmærksomme på, at der er forskellige fortolkninger af eksempelvis Dublinforordningen, men vi mener, at Danmark bør udforske mulighederne for afvisning ved de danske grænser inden for konventionerne. Og det er bestemt en mulighed at stramme yderligere op – det kræver blot, at den politiske vilje er til stede.

Danmark har ligesom andre europæiske lande oplevet en voldsom tilstrømning. Heldigvis er der – bl.a. takket være asylstramningerne og grænsekontrollen – sket et fald i antallet af asylansøgere. Det viser med al tydelighed, at løsningen er flere nationale stramninger og en endnu mere effektiv grænsekontrol, og det er det, som vi lægger op til med det her forslag.

Jeg tror også, at andre landes nationale stramninger betyder noget for tilstrømningen til Danmark – også det, at andre nationalstater har indført mere og mere grænsekontrol. Det, at der er sket en opbremsning, tror jeg i høj grad kan tilskrives, at mange lande har gennemført stramninger, og ikke kan tilskrives, at EU har taget forskellige tiltag. En væsentlig årsag til, at vi står med de her problemer, er jo sådan set, at de fælles EU-regler, der er på området, rent faktisk er brudt sammen. Så EU er set med vores øjne ikke en del af løsningen, men er i højere grad en del af problemet.

Man kunne jo også håbe, at hvis Danmark begynder at afvise asylansøgere ved grænsen, vil andre europæiske lande gøre det samme, hvilket jo effektivt vil begrænse tilstrømningen.

Det må i øvrigt forventes, at såfremt beslutningsforslaget implementeres, vil det medføre store besparelser på de offentlige budgetter – i og med at antallet af asylansøgere må forventes at falde markant.

Dette forslag vil sikre et bedre værn mod et nyt voldsomt rykind i Danmark, og det vil give os mulighed for igen at få fodfæste og stå fast på vores kultur og vores traditioner. Det er jo også det, som det i høj grad handler om – i hvert fald for Dansk Folkepartis vedkommende. Og så vil det som nævnt medføre langsigtede forbedringer af dansk økonomi.

Så der er sådan set lutter gode argumenter for at stemme for, men det er jo sådan med gode argumenter her i huset, at de lige skal modnes et stykke tid.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.