B 8 Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af et supplerende dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL.

Af: Udenrigsminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som vedtaget

Vedtaget: 10-11-2015

Vedtaget af Folketinget ved 2.(sidste) behandling den 10. november 2015

20151_b8_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 10. november 2015

Folketingsbeslutning

om udsendelse af et supplerende dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL

Folketinget meddeler sit samtykke til, at et supplerende dansk militært bidrag - på baggrund af konsultationer med den internationale koalition til bekæmpelse af terrorbevægelsen ISIL i Irak og Syrien - stilles til rådighed for den internationale indsats, der støtter Iraks militære indsats mod ISIL og bistår myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb. Bidraget supplerer de øvrige danske militære bidrag, jf. folketingsbeslutning nr. B 123 af 2. oktober 2014.