Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
B 7
Offentligt
1633243_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13. maj 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1601400
Dok. nr.: 74522
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 (B 7) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren kommentere LGBT Danmarks oplæg til møde med Sundheds- og Æl-
dreudvalget den 12. april 2016 om B 7, jf. B 7 – bilag 5, herunder særligt afsnit 11-
14?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrel-
sen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Danmark tilsluttede sig ved den 43. Verdenssundhedskongres i 1989 anbe-
falingerne vedr. ICD-10. Dette indebar implementering af en detaljeret liste
af tre-karakters kategorier og fire-karakters underkategorier samt særskilte
regler og instruktioner for definitioner og rapporteringskrav i forhold til
blandt andet aktionsdiagnoser.
Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at flytning af diagnoseko-
der i den danske version, Klassifikation af Sygdomme og Helbredsrelaterede
tilstande, der strider imod den internationale version, ikke kan foretages i
overensstemmelse med beslutningen i WHO.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Jeg kan dertil meddele, at Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen er i færd
med at undersøge, hvorvidt diagnosekoden for transvestisk fetichisme [DF65.1] fort-
sat er kliniske relevant, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke muligheder der er for at
deaktivere DF65.1.
Jeg kan også meddele, at WHO, blandt andet på baggrund af danske bidrag, har taget
initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualisme i regi af ICD-10, frem for at
vente på ICD-11.
Med dette initiativ foreslås diagnosekoden for transseksalisme, F64, ændret og flyttet
til en ny kategori i Z-kapitlet med startkaraktererne Z77 og med den engelsksprogede
titel: ”Gender incongruence”.
Diskussion af oplægget og afstemning af resultatet forventes afsluttet i oktober 2016.
Når ændringsforslaget er vedtaget, kan det umiddelbart implementeres i den danske
version, hvilket ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan blive effektueret pr. 1. januar 2017.
B 7 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til LGBTs Danmarks model for, hvordan diagnosekoderne kan anvendes fremover, til sundheds- og ældreministeren
Det er følgelig Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil
blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeøn-
skerne fra LGBT Danmark.
På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet
med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gen-
nemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeæn-
dringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en
særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2