Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 36
Offentligt
1622918_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3098
Doknr.
344627
Dato
19-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. april 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 2 (B 36) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr.2:
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget kommunerne hvert år sparer ved at træffe
ulovlige afgørelser, som senere bliver omgjort eller ophævet af Ankestyrelsen.
Svar:
Ankestyrelsens afgørelser kan efter § 68 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller
ændring af den afgørelse, der klages over.
Ifølge Ankestyrelsens ankestatistik afgjorde styrelsen i 2015 i alt 10.039 klagesager på
servicelovens område. Af disse klagesager blev 980 eller knap 9,8 pct. ændret.
Det kan imidlertid ikke på det foreliggende grundlag opgøres, hvor meget kommuner-
ne årligt måtte spare i forbindelse med afgørelser, der efterfølgende ændres af Anke-
styrelsen, dvs. omfanget af kommunernes mulige mindreudgifter i tidsrummet fra
kommunens afgørelser har virkning, og indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sa-
ger, hvor klagen ikke er tillagt opsættende virkning.
Det skyldes, at en opgørelse heraf vil bero på en række forhold, der ikke foreligger
statistiske oplysninger om. Det drejer sig om
- i hvilket omfang de ændrede afgørelser vedrører nedsættelse eller bortfald af
hjælp eller helt eller delvist afslag på ansøgninger om hjælp,
- i hvilket omfang en ændring af en kommunes afgørelse indebærer, at borge-
ren får helt eller delvis medhold,
- hvilken nærmere hjælp borgeren har fået nedsat eller fået afslag på, og
- hvad den konkrete kommunes udgifter til denne konkrete hjælp til den konkre-
te borger ville være, og om borgeren i stedet modtager anden hjælp, og hvad
kommunens udgifter hertil er.
Endvidere kan det i sager om nedsættelse eller bortfald af hjælp være af betydning,
hvor længe før ændringens ikrafttræden kommunen har meddelt borgeren afgørelsen
om ændringen. Der kan i sådanne sager være tale om, at den afgørelse, som efterføl-
gende ændres af Ankestyrelsen, alene har haft virkning under en del af sagsbehand-
lingstiden i Ankestyrelsen, hvilket også har betydning for størrelsen af de udgifter,
kommunen skal afholde. Heller ikke oplysninger herom foreligger.
B 36 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om hvor meget kommunerne hvert år sparer ved at træffe ulovlige afgørelser, som senere bliver omgjort eller ophævet af Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren
1622918_0002.png
Endelig vil en redegørelse for, hvor meget kommunerne måtte spare, afhænge af
sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen i den konkrete sag, jf. besvarelse af spørgsmål
1 ad B 36.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2