Det sidste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod efterforskning og indvinding af skifergas.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.10.2015).

Ministeren.

Tak, formand. Og tak til Enhedslisten for forslaget her. Enhedslisten lægger op til at forbyde al aktivitet vedrørende skifergas i Danmark, og forslagsstillerne mener desuden, at regeringen skal trække den ene gældende tilladelse vedrørende skifergas tilbage. Regeringens linje i spørgsmålet om skifergas er klar: Regeringen ønsker ikke på forhånd at afskrive muligheden for indtægter fra en eventuel produktion af skifergas, så længe denne kan foregå miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vi må ikke glemme, at staten, siden produktionen af olie og gas blev indledt i 1972 til og med 2014, har haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen svarende til 404 mia. kr.

Forslagsstillerne fra Enhedslisten rejser bl.a. spørgsmålet om de klimamæssige effekter vedrørende skifergas. Alle prognoser forudsætter, at fossile brændsler på trods af den omfattende grønne omstilling vil være en vigtig del af energisystemet i Danmark i mange år endnu, og derfor er der også god mening i at bringe naturgas på markedet. Især hvis naturgassen erstatter den langt mere forurenende kul, vil det være på plussiden for klimaet. Hvis Danmark afholder sig fra at udnytte eventuelle nye kilder til gasproduktion, vil den potentielle danske gasproduktion blot blive erstattet af gas andetsteds fra vel at mærke uden garanti for, at produktionen andetsteds sker efter lige så strikte miljøkrav som i Danmark. Der er derfor i mine øjne ikke klimamæssige grunde til at stoppe efterforskningen efter gas i Danmark.

Et andet spørgsmål, der berøres af forslagsstillerne, er miljøhensyn. Jeg kan godt forstå bekymringen for drikkevand og vores miljø i det hele taget. Netop derfor er det vigtigt at understrege, at der er stor grundighed i de forudgående miljøundersøgelser ved nye projekter. Det er bl.a. også netop bekymringerne for miljø og drikkevand, der er baggrunden for, at vi har valgt at videreføre det midlertidige stop for udstedelse af nye tilladelser til indvinding af skifergas, som den tidligere regering indførte i 2012.

For mig og regeringen er det afgørende, at fremtiden for skifergas i Danmark træffes på så godt et grundlag som overhovedet muligt. Stoppet for udstedelse af tilladelser opretholdes derfor, indtil vi får de samlede resultater fra boringen i Nordjylland og den nationale videnskabelige udredning om skifergas, som skal danne grundlag for en grundig evaluering. Når evalueringen er færdig, skal Folketinget have en mere generel drøftelse af, hvorvidt der skal ske efterforskning efter og indvinding af skifergas i Danmark, og under hvilke rammer det i givet fald skal ske.

Når jeg vurderer konsekvenserne ved at vedtage B 18, er der umiddelbart tre ting, der taler imod forslaget. For det første risikerer Danmark at miste skatteindtægter, hvis det viser sig at være skifergas, der kan indvindes kommercielt, miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For det andet vil Danmark kunne komme til at fremstå som et ustabilt land for investering i olie- og gasaktiviteter, hvis Totals tilladelse tilbagekaldes. Dette vil kunne have negative konsekvenser, der rækker ud over spørgsmålet om skifergasindvinding. For det tredje vil beslutningsforslaget kunne medføre et erstatningskrav fra rettighedshaveren af den nordjyske tilladelse. Regeringen står ved aftalen med Total og Nordsøfonden om deres tilladelse til efterforskning efter og indvinding af olie og gas i Nordjylland.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Mange tak. Nu bemærkede jeg jo, at ministeren var meget glad for den aftale, der blev lavet i Paris her i weekenden, hvor alle verdens lande har forpligtet sig til at arbejde for, at den globale temperaturstigning ikke overstiger 1,5 grader. Det betyder, at over 80 pct. af de kendte lagre af fossile brændsler skal blive nede i jorden, og det betyder, at der er nogle, der skal lade være med at hente dem op. Hvis det ikke skal være Danmark, der også bidrager til at lade være med at hente nogle af de fossile brændsler, der kan være i vores undergrund, op, hvem skal det så være?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der vil være brug for fossile brændsler mange år endnu både i Danmark og internationalt, inden vi forhåbentlig i 2050 i hvert fald i Danmark kan være uafhængige af fossile brændsler. Indtil da er det vigtigt, at vi bruger fossile brændsler med et så lavt CO 2 -niveau som overhovedet muligt, og der må man sige, at i det omfang, hvor skifergas og naturgas kan erstatte kul og andre fossile brændsler, er der rent faktisk en miljømæssig gevinst forbundet med det.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil gerne lige starte med at gøre opmærksom på, at der er meget stor usikkerhed med hensyn til de målinger, som frikender skifergas, altså at det skulle være et væsentligt alternativ til kul, bl.a. fordi man ikke tager højde for de udslip, der er af metan, rundt om boringen. Så lad lige det være nummer et.

Nummer to var, at ministeren ikke svarede på det, jeg spurgte om. Det kan godt være, at vi i de kommende år globalt set stadig vil være afhængige af fossile brændsler, men vi skal vel ikke bidrage til et kapløb, hvor det handler om at hente dem op så hurtigt som muligt. Nogle skal lade deres fossile brændsler blive i undergrunden, hvis vi skal nå målsætningen om 1,5 grader, fordi over 80 pct. af de kendte lagre skal blive dernede. Hvis det ikke skal være Danmark, hvem skal det så være?

Ministeren.

I det omfang Danmark kan udnytte energiressourcer i undergrunden og vi gør det på en måde, så det ikke påvirker omgivelserne miljømæssigt, herunder ikke påvirker drikkevand osv., så er vi parate til det. Det er også med til at bidrage til, at vi bliver mindre afhængige af olie og naturgas fra politisk ustabile områder i Mellemøsten, Rusland og andre steder.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Tak til formanden. En del af det, der skete i Nordjylland, var, at man fik frigivet det, der hedder alunskifer, som jo består af stofferne uran, thorium, radium og radon. Grunden til, at jeg nævner det, er, at der er tale om stoffer, der fremkalder stråling. Jeg kan se via en aktindsigt hos Statens Institut for Strålebeskyttelse, og jeg citerer fra en rapport, der er fra den 21. august, at:

»... jævnfør ovennævnte fremsendte analyseresultater varierer aktivitetskoncentrationen af naturligt forekommende radioaktive stoffer ned gennem den øverste del af alun skiferen. Aktivitetskoncentrationen er i flere tilfælde højere end værdierne for undtagelsesniveauer ... «.

Det vil sige, at der faktisk er mere stråling end det, der er tilladt. Når vi nu diskuterer, hvad det er for nogle krav, der bl.a. skal være til miljø og beskyttelse af mennesker, bør det her resultat fra Statens Institut for Strålebeskyttelse så ikke vække til eftertanke og betyde, at regeringen lægger op til, at vi skal forbyde skifergas, når vi nu kan se, at det faktisk har nogle ret voldsomme konsekvenser og også voldsommere, end man først havde regnet med?

Ministeren.

De forhold, som fru Pia Olsen Dyhr her nævner, vil netop være forhold, der skal indgå, når vi efterfølgende skal i gang med at få undersøgt erfaringerne fra Nordjylland, ligesom vi også kigger på erfaringer både nationalt og internationalt. Det grundlag skal jo være på plads, før regeringen er indstillet på at give nye tilladelser.

Fru Pia Olsen Dyhr.

[Lydudfald]... radioaktivt affald er efterfølgende blevet smidt på en almindelig losseplads. Vi ved jo alle sammen, at radioaktivt affald sådan set skal deponeres som radioaktivt, og der står vi jo så med den helt store udfordring, at bare det radioaktive affald, vi har fra Risø, er der sådan set ingen kommuner i Danmark der har lyst til efterfølgende at deponere, og hvis vi får yderligere radioaktivt affald i forbindelse med boring efter skifergas, vil det bare øge det problem. Vækker det ikke til eftertanke hos ministeren i forhold til de udfordringer, vi står med, og bør det derfor ikke være en mere principiel beslutning end bare et moratorium og altså en beslutning om, at boring efter skifergas faktisk har så alvorlige konsekvenser, at det giver mening at lave et forbud?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg finder, at det er helt relevant, at vi, inden vi træffer beslutning om, hvorvidt vi skal give nye tilladelser, så får set på alle de her forskellige forhold, der har været omkring boringen i Nordjylland. Det er også min helt klare opfattelse, at ved den boring, der har været gennemført, har alle miljømæssige krav, der har været stillet – og de har været ret markante, både kommunalt og fra statens side – været overholdt.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu har Enhedslisten formuleret forslaget sådan, at »Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer, der sikrer, at der indføres et forbud mod efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark«. Det kan regeringen jo vælge at modtage på den måde, at det er fremadrettet, og at man sådan set ikke rører ved den tilladelse, som Total har frem til juni 2016. Sådan kan man vælge at se det, men det er jo helt klart Enhedslistens holdning, at vi burde stoppe hurtigst muligt med det hele.

Jeg ved, at ministeren har været meget engageret i, hvilke rettigheder kommuner, som har udsigt til kystnære møller, skulle have, og hvordan de skulle inddrages. Det har slet ikke været inde i debatten, hvad der er af overvejelser om, hvilke rettigheder kommuner skal have i forbindelse med skifergasboringer. Der er en række kommuner i det nordjyske, som synes, at de ikke er blevet ordentlig inddraget. Jeg vil godt høre ministeren, hvilke rettigheder ministeren forestiller sig man kunne give kommuner, hvis det er sådan, at man ønsker at give flere tilladelser til skifergasboringer.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Man skal selvfølgelig være i dialog med de kommuner, hvor der kunne være potentielle muligheder for at udnytte skifergas, og det er vigtigt, at der er en god og positiv dialog, også med lokalbefolkningerne i de områder. Jeg må også sige, at det er således, at hvis det viser sig, at der er skifergas i undergrunden et bestemt sted, så er det en national interesse, og så er det statens samlede interesser i forhold til det, der gælder.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Man har jo kunnet læse i Arbejderen for ganske nylig – jeg tror, det var i går – at den her skifergasboring i Nordjylland har kostet omkring 480 mio. kr., og at Nordsøfonden skal betale 98 mio. kr. af det beløb. Det synes jeg er et temmelig stort beløb, i og med at man heller ikke fik så meget ud af det. Jeg synes, at det kunne være interessant, hvis man kunne komme ind i en proces, hvor man revurderede, hvad Nordsøfondens midler skal bruges til. Det kunne f.eks. være, at de kunne medvirke til at få boret efter geotermi i Danmark. Jeg vil godt høre, om ministeren kunne se nogle potentialer i det.

Ministeren.

Der kan være masser af potentiale i mange forskellige sammenhænge i det her. Jeg må sige, at Arbejderen ikke lige er sådan en avis, jeg læser til daglig, og jeg vil nok i forhold til verificeringen af de her tal anbefale, at spørgeren stiller et skriftligt spørgsmål.

Tak til ministeren. Og den første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg er sådan set rigtig glad for, at Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag. Jeg tror måske, at der i virkeligheden har været alt for lidt debat om det her område i det her hus.

Ude omkring i vores herlige danske land har der til gengæld været meget debat og selvfølgelig ikke mindst i Nordjylland, hvor rigtig mange har været bekymrede over udsigten til udvinding af skifergas. Og som socialdemokrat forstår jeg udmærket bekymringen. For det har hele tiden været vores klare holdning, at man ikke må udvinde skifergas, hvis det kan blive på bekostning af miljøbeskyttelsen, f.eks. vores grundvand og andre ting, som risikerer at blive ødelagt for good. Jeg tror, det har været sagt rigtig, rigtig mange gange, at vi ikke vil gå på kompromis med det.

Men det er også klart, at hvis der skal være nogen som helst følelse af, at de ting, vi diskuterer, rent faktisk bliver taget alvorligt, så kræver det, at der er åbenhed om de diskussioner, vi har haft. Og der tror jeg, vi er kommet lidt baglæns ind i diskussionen om skiftergas. For dengang, nogle af de her tilladelser blev givet, var der meget lidt åbenhed om, hvad det rent faktisk handlede om, og hvad konsekvenserne var.

Da vi sad i regering, var vi med til at stramme op på nogle krav. Der blev så at sige hjemtaget nogle beslutninger til København, til staten, fordi nogle af de ting, som var overladt til kommunen i Nordjylland, ikke burde have været overdraget til kommunen alene, al den stund at det var et ansvar, vi burde have påtaget os her i Folketinget. Det var også en diskussion, som havde national interesse, hvad ministeren har været inde på.

Da Socialdemokraterne sad i regering, indførte vi et midlertidigt stop, og det stop har den nuværende regering valgt at videreføre. Det synes jeg sådan set er klogt, fordi vi jo afventer nogle evalueringer af både det, der er sket i Dybvad, og så de øvrige erfaringer og analyser, om man så må sige, som den nuværende landbrugs- og fødevareminister står i spidsen for, altså det nationale. Der er også nogle internationale erfaringer, og de ting ser vi selvfølgelig frem til at få på bordet, når regeringen har samlet de erfaringer.

Vi ser også frem til at få en høring om det i Folketinget, som det sådan set allerede er blevet annonceret skal finde sted, og jeg glæder mig til at tage diskussionen.

Men det er også klart, at det jo ville været noget bagvendt, hvis man på nuværende tidspunkt – inden diskussionen om, hvorvidt det kan gøres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt – konkluderede, at man ikke vil tillade det.

Derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget fra Enhedslisten, fordi det jo ville være at drage en konklusion, inden vi har deltaget i den evaluering, som man på mange måder og berettiget kan sige skulle have fundet sted i meget større åbenhed, dengang man gik ind i processen.

Så for at opsummere, stemmer vi fra socialdemokratisk side nej til beslutningsforslaget her.

Men vi siger selvfølgelig ja til en grundig evaluering og indsamling af internationale erfaringer og ja til at se på, hvilke oplevelser og erfaringer man har gjort sig i Dybvad. Og det skal så opsummeres, så man kan forholde sig til, om der fortsat skal være det midlertidige stop, som den socialdemokratisk ledede regering indførte, eller om der skal konkluderes anderledes i forhold til udvinding af skiftergas.

Som ministeren har sagt, er det også klart, at det potentielt drejer sig om ganske mange penge, og hvis man kunne gøre det miljømæssigt ansvarligt, ville det også være en lille smule uansvarligt af os på forhånd at sige, at det vil vil slet ikke være med til at diskutere, uanset at det så kan koste statskassen rigtig mange penge.

Man skal jo også huske, at de indtægter, man kan få derfra, også kan bruges til meget fornuftige ting. Vi har jo tidligere brugt dem til at sørge for, at de udenlandske olieselskaber i Nordsøen kom til at betale det samme som de danske, så Togfonden DK kunne komme på skinner. Det er sådan set noget, som vi fra socialdemokratisk side synes både giver en grøn omstilling og en positiv udvikling, som vi sagtens kan se os selv i.

Så vi støtter ikke det her beslutningsforslag, men vi er meget, meget opmærksomme på de bekymringer, der har været derude, og på den evaluering og den diskussion, vi så at sige skal have på ryggen af evalueringerne, når de er samlet ind.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, den første er fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil lige sige, at jeg faktisk synes, der har været rigtig mange af de her skifergaskonferencer, hvor vi er blevet rimelig kloge på, at man ved meget, men at man ved det forholdsvis usikkert. Det, som jeg synes er relevant, og grunden til, at vi er positive over for det her forslag, er, at den her sag om skifergas i den grad er en, der handler om at bruge forsigtighedsprincippet. Altså, der er tale om en masse risici her, som handler om, om der kan ske sætningsskader i huse, om vi kan få ødelagt vores drikkevand, om vi kan få gasudsivninger osv. – rigtig mange ting, som vi ved meget lidt om.

Bekymrer det ikke ordføreren, og er det i virkeligheden ikke grundlag nok?

Ordføreren.

Vi er i Socialdemokratiet store tilhængere af det princip, som hr. Christian Poll henviser til, nemlig forsigtighedsprincippet – man kan sige særlig i sådan nogle, lad os kalde det alvorlige situationer. Det har vi jo også, når vi ellers udvinder olie andre steder, også ude på havet. Altså, vi tager særlige forholdsregler for at minimere risikoen. Og når vi siger, at det skal være miljømæssigt forsvarligt, er det selvfølgelig også med det in mente: Hvad er det, man risikerer, hvis det går galt? Så det er jo klart, at jo større konsekvensen, omkostningen, er ved, at det går galt, jo mere sikker skal man være på, at det ikke gør det. Så på den måde er forsigtighedsprincippet også relevant i den her sammenhæng.

Men forsigtighedsprincippet får os ikke til at afvise at diskutere, om det kan gøres på en måde, som er forsvarlig.

Hr. Christian Poll.

Det er interessant, men jeg vil også sige, at det, der så er det næste spørgsmål, er: Hvis der sker skader, hvad så? Og der har jeg indtryk af, at f.eks. miljøansvarsdirektivet, som er implementeret i dansk lovgivning, ikke vil gælde her, for når man har givet en tilladelse fra myndighedernes side til en virksomhed, er virksomheden ikke ansvarlig for at rette op på de skader, der kunne ske på huse, på grundvand og på andre ting. Så vil det jo ende som noget, vi alle sammen skal betale over skattebilletten i en eller anden form.

Ordføreren.

Altså, vi har for nylig – vist lige før valget, så hr. Christian Poll var nok ikke med i den diskussion – diskuteret udvinding generelt, hvad det er for nogle krav, vi stiller til, hvordan virksomhederne skal forsikre sig. Så man kan sige, at vi godt kan angribe den problematik, at det gøres lovpligtigt at forsikre sig imod nogle ting, og hvis det er det, som vi ligesom strander på, synes jeg da også, vi skal diskutere det. Selv om man altid skal have hvad nu, hvis-hatten på, så er det vigtigste for mig selvfølgelig, at vi sørger for, at den risiko er mindst mulig.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er jo fint at ville indsamle internationale erfaringer. Der er bl.a. nogle lande i Europa, som efter at have prøvet at bore efter skifergas sådan set har forbudt det. Vi har eksempler fra nogle lande, som normalt ikke har jordskælv, men hvor der lige pludselig altså er sket heftige sætningsskader på bygninger, så man har været nødt til at forhindre, at folk kunne gå ind i de huse. Så jeg mener sådan set sagtens, man kan tage nogle erfaringer fra andre lande og sige, at det er meget uvist, hvad der sker, fordi undergrunden jo ikke er ens i alle lande.

Så synes jeg også, der er nogle aspekter, der handler om, hvor mange boretårne der vil komme i Nordjylland, hvis man for alvor skulle udvinde skifergas der. Altså, man har jo problemer hist og pist med at sætte en enkelt vindmølle op. Så jeg synes, vi allerede nu har tilstrækkeligt med internationale erfaringer til, at jeg ikke synes, det er rimeligt, at man fra Socialdemokratiets side siger, at man vægter økonomi så højt, at man ikke kan tage afstand fra skifergas i Danmark på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg har da meget stor respekt for, at Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen har draget deres konklusion. Man kunne også lige før forstå på hr. Søren Egge Rasmussens kollega, fru Maria Reumert Gjerding, at der er en principiel diskussion om, hvorvidt man overhovedet skal udvinde flere fossile brændsler. Der vil jeg bare sige, at vi i Socialdemokratiet ser anderledes på det spørgsmål, al den stund at vi gerne vil have en meget ambitiøs – det er det, vi har brugt de sidste par timer på – plan for, hvordan vi udfaser fossil energi, og hvordan vi udfaser brugen af de fossile brændsler. Men vi har ikke en ideologisk holdning til, om det må være den ene eller den anden slags fossilt brændsel.

Der er i øvrigt også og har været det mange steder – selv om det er omdiskuteret – en positiv effekt af at skifte fra kul til gas. Det, vi skal på lang sigt, er jo, at vi skal helt væk fra de fossile brændsler, men på kort sigt kan der godt være en diskussion af det. Så vi vender os ikke ideologisk imod at diskutere skifergas. Vi vil blot have, at udvindingen sker miljømæssigt forsvarligt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg mener jo, at al udvinding af fossile brændsler skal ske på et forsvarligt grundlag. Jeg synes bare, der er så mange indikatorer fra andre lande på, at der er nogle bivirkninger, at der er nogle risici, når man går ind i det her felt med skifergasboringer.

Så synes jeg også, at der må være en pris. Altså, det, at man har lavet én boring i Nordjylland, og at man er oppe i beløbsstørrelsen ½ mia. kr., synes jeg bør give anledning til, at man overvejer, hvad det er for en dyr fossil energiforsyning, man vil satse på i stedet for at bruge pengene på vedvarende energi.

Ordføreren.

Der er selvfølgelig altid en diskussion af, hvordan man gør det, og jeg er med på, at der – i hvert fald ifølge Arbejderen – er investeret fra Nordsøfonden, som hr. Søren Egge Rasmussen henviste til før. Og så må man også bare sige, at det jo er et område, hvor private investerer, og man må gå ud fra, at det er, fordi de vurderer, at der er noget at komme og hente.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at vi også og i langt højere grad skal satse på at udvikle vores vedvarende energi. Men det er jo ikke det samme som at sige, at vi ikke, mens vi omstiller til vedvarende energi, skal udvinde de fossile brændsler, som vi i øvrigt kan udvinde miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og jeg mener, der skal være ekstra skrappe krav til skifergas for at sikre os mod den usikkerhed, som rigtig mange borgere føler.

Næste korte bemærkning er fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Der er meget store risici forbundet med skifergasboringer – sådan er det! – og det vil altid skabe utrolig stor usikkerhed for de mennesker, der bor omkring boringerne. Og jeg er helt bekendt med, at man nu har sat en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvor forsvarligt det her kan gøres, men der vil aldrig nogen sinde kunne gives nogen fuldstændige garantier for noget som helst. Så det, der altid vil stå tilbage, uanset hvad resultatet af den her videnskabelige kommer frem til, er, at det vil skabe usikkerhed – helt uacceptabel usikkerhed – for de mennesker, der skal bo omkring de her boringer.

Så synes jeg faktisk, at det principielle spørgsmål om fossile brændsler er meget vigtigt, for ellers ender vi jo med, at den her klimadebat godt kan blive en lille smule dobbeltmoralsk på en eller anden måde. For hvis vi siger, at vi synes, vi skal omstille vores eget samfund, men også ved, at vi globalt set skal lade 80 pct. af de fossile brændsler blive i jorden, bliver vi også nødt til at tage stilling til, om det er okay, at vi tømmer vores egen undergrund.

Ordføreren.

Jeg er enig med fru Maria Reumert Gjerding i, at det er principielt, jeg tror bare, at vi i Socialdemokratiet står et andet sted end Enhedslisten, og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Enhedslisten så også mener, at vi skal stoppe udvindingen i Nordsøen, for det kunne man jo lige så vel mene, hvis man tager det principielle udgangspunkt, at vi skal lade vores fossile brændsler være. Det ville være helt legitimt, men det er ikke den vej, vi går.

Det, vi vil gøre, er, at vi vil sikre en omstilling af brugen af energi til brug af vedvarende energi, og at vi vil sørge for, at det er sket fuldstændigt i 2050. Men så længe der bruges fossile brændsler, synes vi faktisk, at det er en bedre idé, at man hiver dem op og bruger dem, præcis ligesom alle andre gør, til i øvrigt at investere i nogle af de ting, vi alle er enige om at gøre for at omstille vores samfund, og det kunne være vores elektriske togdrift, hvilket vi besluttede at gøre i den tidligere regeringsperiode.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det her er selvfølgelig to lidt forskellige diskussioner. Med hensyn til det, der handler om skifergas, skal vi bare være meget bevidste om, at vi har at gøre med en ukonventionel form for fossilt brændsel, som kræver, at man simpelt hen laver sprængninger i undergrunden med de kæmpe risici, der altid vil følge med, for grundvand og for de mennesker, der bor omkring. Der skal vi politisk turde stå på mål for de risici, vi udsætter befolkningen for.

Så er der det omkring fossile brændsler: Ja, der kan jeg forsikre ordføreren om, at vi altid stemmer nej; vi afviser altid ansøgninger om nye koncessionstilladelser, og vi mener, at det nye 1,5-gradersmål bør få os til at overveje, om vi kan komme hurtigere ud af de eksisterende olieboringer, for vi har et moralsk ansvar her.

Ordføreren.

Altså, det kan vi sagtens diskutere. Jeg vil gerne se finansieringen af, hvordan man vil opretholde det her, fra Enhedslisten, inden vi begynder at diskutere, om det så er fornuftigt. For man kan jo ikke bare sige: Vi vasker vores hænder og forlader det moralsk – hvis man ikke også vil være med til at diskutere prisen på det, kan man sige, moralske standpunkt, som man har. Og det kan man jo sagtens fastholde man er mindre interesseret i.

For Socialdemokratiet handler om at lave en balance. Da jeg før sagde, at jeg synes, man skal være ekstra forsigtig omkring skifergas, så handler det jo bl.a. om, at vi har nogle andre forhold omkring skifergassen på land, end vi har omkring nogle af boringerne i havet. Det er jo derfor, de to sikkerhedssystemer, om man så må sige, ikke bare kan være en til en. Det er derfor, vi kan diskutere, hvilke særlige krav vi skal stille, når vi udvinder skifergas.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg synes, det er lidt svært at finde ud af, hvad S mener i skifergassagen. Altså, det er også klart, at I går og venter på en undersøgelse, så det er jo svært at udtale sig konkret. Men når nu ordføreren taler om forsigtighed, vil jeg alligevel gerne høre ordføreren: Allerede før boretårnet kom op på borefeltet oppe i Dybvad, var der et regnskyl, som ifølge fotos, som findes blandt skifergasprotestfolkene oppe i Nordjylland, viser, at pladsen blev totalt oversvømmet. Det vil sige, at hvis det var sådan, at der på det tidspunkt havde været boret efter skifergas – prøveboret, prøvefracket – og der havde været radioaktivt spildevand i de store spildevandsbassiner, så ville det være skyllet ud over hele nærområdet.

Når ordføreren mener, at der er det her forsigtighedsprincip, hvilket indtryk gør det så på ordføreren, at vi har været så tæt på, allerede før det her eventyr er startet, at få en reel katastrofe med radioaktiv forurening i Nordjylland?

Ordføreren.

Med al respekt for, at man gerne vil have en klar holdning på nuværende tidspunkt, har spørgeren jo også ret i, at grunden til, at vi ikke har konkluderet noget endnu, er, at vi ikke ved, hvad det er, det viser.

Men når jeg siger, at vi fra socialdemokratisk side vil diskutere det her – altså, vi gjorde jo det, da vi var i regering, at vi lavede et midlertidigt stop, og vi strammede i øvrigt også op på de procedurer og de tilladelser, som vi kunne, og som vi hjemtog – er det jo, fordi vi synes, det er meget vigtigt at få under kontrol. Men når vi har sagt, at vores endelige stillingtagen selvfølgelig også afventer erfaringerne fra Dybvad, går jeg da ud fra, at den omtalte erfaring og de billeder fra de protestaktivister, der var omkring boringen i Nordjylland, vil være en del af den erfaringsopsamling, som vi har i forhold til Nordjylland, altså hvad det var, der var ved at ske eller ikke ved at ske i den givne situation.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen Socialdemokratiet skal have tak for det midlertidige stop, I har været med til at sørge for, og i det hele taget alle jeres anstrengelser med at være forsigtige i forhold til skifergas. Vi får brug for S, når vi skal have skifergassen endegyldigt ud af Danmark, er jeg bange for.

Men jeg vil gerne lige høre ordførerens tanker om en anden ting. Det er sådan, at der muligvis ligger rigtig, rigtig meget skifergas i vores undergrund, og det kan føre til et langvarigt eventyr med teknologi og masser af boresites osv. Bekymrer det, at vi skal til at i gang med det, ikke ordføreren, med hensyn til at vi måske forhindrer en udvikling inden for alternativ, vedvarende energi, som kunne have været blevet en nødvendighed, hvis ikke vi havde fået rigtig, rigtig meget billig skifergas ind på markedet?

Ordføreren.

Jeg tror, man måske overvurderer den danske skifergasforekomst i forhold til, hvad den gør ved markedet som sådan, hvis man tror, at det, at man skulle udvinde skifergas, gør, at man ikke kan investere i de vedvarende energikilder, og jeg har et par gange i debatten henvist til, hvad vi bl.a. tidligere har gjort med et provenu, altså en skatteindbetaling, fra udvindingen af fossile brændsler i forhold til at lave en bæredygtig grøn omstilling. Så for mig at se er det ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Det er selvfølgelig klart, at udvindingen af fossil energi og prisen på denne jo også har en effekt på den vedvarende energis komparative pris, om man vil. Der kan vi jo bare ikke ved at sætte os på hænderne og gøre ingenting og lade være med at tjene pengene i Danmark forhindre, at der er meget billig fossil energi på verdensmarkedet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg vil indlede med at sige, at i Dansk Folkeparti afviser vi beslutningsforslaget her fra Enhedslisten, og det gør vi med den begrundelse, at vi går ind for, at man udnytter de naturressourcer, der er i Danmark, bedst muligt, til gavn for landets borgere og til gavn for landets økonomi. Vi har en flere årtier lang erfaring med at udnytte olie- og gasforekomster i Nordsøen, og det har ført til, at Danmark bl.a. er selvforsynende med olie og gas. Det har også ført til, at vi har fået betydelige indtægter til statskassen i de årtier, der er gået.

I Danmark er der også forekomster af skifergas flere forskellige steder. Senest har der været foretaget prøveboringer i Nordjylland, som har vist, at der er skifergas i undergrunden, men som i hvert fald ikke i den her omgang bliver udnyttet kommercielt. I Dansk Folkeparti håber vi, at det på længere sigt er muligt at udvinde skifergas, hvis det er til stede, bl.a. for at man kan forfølge strategien om, at Danmark skal være selvforsynende med energi, og vi håber, at skifergassen kan være med til at forlænge selvforsyningen i mange år endnu. Dermed kan vi holde Danmark uafhængigt af at skulle importere energi fra fremmede lande, som kunne tænkes at ville udnytte sådan en afhængighed politisk.

Det er også sådan, at vi i Danmark har et rigtig godt gasinfrastrukturnet. Vi har vores naturgasnet, som rigtig mange husstande er koblet op på. De får dermed deres opvarmning fra gas fra Nordsøen. Skifergassen kunne også nemt fås ind og være med til at forsyne danske husstande med god og relativt billig energi til opvarmning. Der er også den fordel, at man ved at bruge det allerede eksisterende gasnet kunne åbne gastankstationer, hvis vi begynder at anvende gas i transportsektoren i større omfang, end det er tilfældet nu. Der er mange fordele ved at anvende gas, f.eks. til bybusser, fordi udstødningen fra bybusser, der kører på gas, er langt renere end den udstødning, som dieseldrevne bybusser sender ud i omgivelserne. Så derfor kunne der være et godt miljøargumentet i at bruge noget af den her skifergas som brændstof til bybusser.

Jeg vil også sige, at vi i Dansk Folkeparti lægger vægt på, at det skal foregå på en miljømæssigt forsvarlig måde, hvis man skal udvinde skifergas i Danmark. Det er vigtigt for os, at de beboere, der kommer til at bo i nærheden af de steder, hvor man udvinder skifergassen, føler sig trygge ved det, og at det i det hele taget foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde, og at naboerne ikke føler sig utrygge ved det. For det skal være i orden både miljømæssigt og sundhedsmæssigt.

Så med andre ord vil jeg sige, at vi ser perspektiver i udvindingen af skifergas i Danmark, ikke alene af hensyn til selvforsyningen, men også af hensyn til økonomien. Statskassen kan jo som sagt få et stort provenu på længere sigt på grund af det her, men det er samtidig med en understregning af, at det selvfølgelig skal foregå miljømæssigt forsvarligt.

Så derfor kan jeg konkludere, at vi i Dansk Folkeparti afviser beslutningsforslaget. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra Liberal Alliances ordfører og sige, at Liberal Alliance også afviser det.

Tak. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Der findes absolut ingen miljømæssige fordele ved skifergas. Det, ordføreren muligvis henviser til, er en hypotetisk klimamæssig fordel, som kun kommer frem ved nogle særlige regnestykker, hvor man ikke måler for de metanudslip, der er omkring boringen. Udvindingen af skifergas forårsager store risici for de mennesker, der bor omkring boringerne, og store risici for vores fælles drikkevand, og jeg vil godt spørge ordføreren om noget.

Mener ordføreren, og er det Dansk Folkepartis holdning, at det er rimeligt at udsætte menneskene, befolkningen, i Danmark for så store usikkerheder og så store bekymringer, når de kan kigge til udlandet og se, hvad det har medført af uheldige konsekvenser, altså alvorlige forureninger, mennesker, der er ramt af alvorlige sygdomme, jordskælv i områder, hvor der aldrig har været jordskælv, fordi man borer så dybt ned og laver horisontale sprængninger af undergrunden for at få fat i den her gas? Mener Dansk Folkeparti, det er en acceptabel usikkerhed at udsætte befolkningen for?

Ordføreren.

Som jeg sagde i mit ordførerindlæg, mener vi i Dansk Folkeparti, at en udvinding af skifergas skal foregå på en miljømæssigt forsvarlig måde, og hvor sikkerheden selvfølgelig er i orden. Så derfor skal der ske en kommerciel udnyttelse af den skifergas, som jo er konstateret er der. Og så skal det foregå på baggrund af grundige undersøgelser og på baggrund af de erfaringer, som man har, både fra Danmark og fra udlandet, og vi føler os helt trygge ved, at de ting bliver analyseret til bunds, inden man går i gang med en egentlig udvinding i stor skala.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Dansk Folkepartis tillid til, hvad man videnskabeligt kan forudse, er rørende, men jeg tror, det er meget vigtigt at få slået fast, at det her er forbundet med store usikkerheder. Vi har ikke det fulde overblik over, hvad det kan forårsage af konsekvenser, at man borer flere kilometer ned i undergrunden og horisontalt ud og laver sprængninger med farlige kemikalier for at hive en gas op igen. Du kan undersøge og læse dokumenter herfra og til evig tid, og du vil aldrig kunne garantere danskerne, at det ikke vil forurene drikkevandet, og at det ikke vil forårsage helt uacceptable konsekvenser for de mennesker, der bor omkring de her boringer.

Jeg må igen henvise til, at vi ikke bruger direkte tiltale i Folketingssalen.

Ordføreren.

Ja, ordføreren vil gerne svare spørgeren: Jeg kan kun sige, hvad jeg hele tiden har sagt, og det er, at vi går ind for, at der skal være sikkerhed, og at miljøet skal være i orden. Jeg er ikke ekspert, og jeg tillader mig at antage, at fru Maria Reumert Gjerding heller ikke er det, selv om det måske kunne lyde sådan på stemmeføringen og den overbevisning, som bliver lagt for dagen, men vi er jo som bekendt lægfolk her i Folketinget, så vi må lytte til de eksperter, som der måtte være, og til de analyser og erfaringer, der måtte være andre steder fra. Og det gør vi også i Dansk Folkeparti.

Næste korte bemærkning er fra Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Ordføreren nævner en række behov for eller anvendelse af gas, og jeg er jo enig, for der er mange fordele ved, at vi skifter nogle af vores teknologier i en overgang fra kul og olie til gas f.eks. Men vi kan jo få gas på mange andre måder, og det store potentiale, der ligger lige foran os, er jo at producere biogas i langt større grad fra vores grønne affald, fra vores gylle. På den måde kunne man også løse nogle af de lugtproblemer, der er ude på landet ved gylleudbringning. Når man så tænker på, at der har været brugt 98 mio. kr. af Nordsøfondens penge bare på den her prøveefterforskningsboring, er det så ikke rimeligt at bruge den slags investeringer i langt højere grad på at producere biogas for fremtiden i stedet for?

Ordføreren.

Jeg vil godt sige, at et bærende element i Dansk Folkepartis energipolitik også er, at vi selvfølgelig udnytter de ressourcer, der er, men at vi også bruger de billigst mulige løsninger. Så vi afviser ikke biogas som en fremtidig energikilde i Danmark, men jeg må bare sige, at på det her tidspunkt, som vi er nu, er teknologien ikke udviklet tilstrækkeligt, til at det kan konkurrere med andre former for gasproduktion, uden at det skal subsidieres i større stil. Så hvis biogassen bliver billigere på et tidspunkt, er det da oplagt, at man bruger den, men vi har ikke nogen ideologisk fordring for skifergas, andet end at vi gerne vil udnytte de ressourcer, der er der, hvis det er konkurrencemæssigt forsvarligt – og selvfølgelig også miljømæssigt forsvarligt, men det tror jeg at jeg har gentaget 4-5 gange i dag.

Hr. Christian Poll.

Hvis man ser det i samfundsmæssig sammenhæng, tror jeg nu, at der er fordele også i samfundsøkonomien for biogassen. Nogle af ulemperne eller nogle af barriererne er jo, at det grønne affald bliver brændt for øjeblikket og at man gerne vil fylde ovnene op. Hvis man kan finde en mekanisme, så vi i højere grad får bioforgasset det grønne affald, løse vi jo også klimaproblemerne, som vi har talt så meget om tidligere i dag. Så har det ikke også de fordele?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at uanset hvor stor værdi man tillægger den forskning, der siger, at CO 2 -udledningen fører til klimaforandringer, så er vores udledning i Danmark jo en meget lille del af den globale udledning. Så derfor tror jeg altså ikke, at vi kan redde hele verden, ved at vi bruger biogas i stedet for skifergas i Danmark. Derfor vil jeg som mit partis ordfører sige, at vi stadig væk mener, at vi skal udnytte de forekomster af gas, der er i Danmark, uanset om det er naturgas eller skifergas eller biogas. Vi skal bruge det, der er mest økonomisk rentabelt, men selvfølgelig også, hvis det er miljømæssigt forsvarligt.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Nu har jeg forstået alle de positive ting, ordføreren har at sige om skifergasindvinding, men jeg vil selvfølgelig også gerne høre, hvilke tre ting ordføreren mener er mest bekymrende vedrørende en potentiel dansk skifergasindvending og fracking.

Ordføreren.

Det har jeg ikke et tilstrækkeligt grundlag til at udtale mig om. Der er selvfølgelig ved enhver form for aktivitet eller produktivitet risiko for utilsigtede hændelser, hvor man kommer til at spilde, eller hvor der kommer udslip af en eller anden art. Det er der også i forbindelse med energiproduktion, som skifergas jo er, og det skal man selvfølgelig prøve at minimere bedst muligt. Men jeg kan ikke på stående fod svare på, hvilke tre værste risici der er ved det her, heller ikke hvilke tre værste risici der er ved andre former for energiproduktion.

Hr. Torsten Gejl.

Så vil jeg høre, om ordføreren har været i Dybvad og set borefeltet deroppe, og i så fald hvad ordføreren ville synes om at forestille sig det syn, altså et borefelt på størrelse med flere fodboldbaner med et stort boretårn i midten, hundrede eller måske tusind steder i Danmark.

Ordføreren.

Nu kan jeg jo næsten regne ud, at ordføreren forestiller sig, at man skulle opstille flere tusinde boretårne, så en meget stor del af Danmarks areal ville blive dækket. Jeg forestillede mig ikke, at det var i den skala, vi skulle udnytte skifergassen. Jeg har ikke selv været i Dybvad og set anlægget deroppe, men jeg har jo en god kollega i min folketingsgruppe, som faktisk bor i Dybvad, og som har beskrevet det. Så jeg har et indtryk af, hvordan det måtte være. Det er ikke noget, som jeg forestiller mig skulle dække hele Danmarks areal.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. B 18 er Enhedslistens forslag i forbindelse med et forbud mod både efterforskning og indvinding af skifergas. På det område er Venstres holdning klar. Vi skal ikke på forhånd afskrive muligheden for at udvinde skifergas.

Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved skifergas, ligesom debatten også afspejler det i dag. F.eks. er skifergas en mere miljøvenlig gas end naturgas og kul. Skifergas udskyder derudover vores afhængighed af andre lande i en længere periode, såfremt vi skulle finde skifergas, som kan udvindes, og p.t. ved vi, at vi løber tør for det, vi kender som naturgas i Nordsøen, inden for en 10-årig årrække.

Danmark har derudover gjort sig nogle erfaringer, som vi også har diskuteret og skal drøfte videre, og de erfaringer skal samles op, og det skal evalueres, men vi har gjort os nogle gode erfaringer på det her område, hvilket indtil videre, synes jeg, afspejler, at der er nogle forholdsvis små forureningsrisici.

Tidligere mindre forureninger, som der er eksempler på i verden, er hovedsagelig sket på overfladen. Der er tale om nogle forureninger på overfladen, som man har været særlig opmærksom på ved boringerne i Danmark, men som der selvfølgelig også skal være styr på.

Staten har derudover store økonomiske interesser, såfremt man kunne finde skifergas. Der er selvfølgelig dels Nordsøfonden, men derudover har vi en ret høj beskatning af udvindingsselskaber, som bliver beskattet med 64 pct.

Det, vi bare må anerkende på bottom line, er, at den grønne omstilling tager tid. Uanset om man gerne af ideologiske årsager vil være fri af gas i Danmark, har vi en afhængighed af den. Men selvfølgelig skal vi være forsigtige, og selvfølgelig skal vi have foretaget en ordentlig evaluering her i løbet af 2016, og derefter må det være mere passende at tage den her drøftelse i Folketingssalen. Tak.

Tak for det. Den første bemærkning er fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Mange tak. Nu var ordføreren og jeg jo sammen i Paris, og vi var begge to meget glade, da den her aftale blev indgået i weekenden. En af konsekvenserne af den globale klimaaftale er, at der er nogle lande, der skal lade deres fossile brændsler blive i undergrunden og altså ikke hente dem op. Der er masser af lande, der er meget engageret i at gøre det, også på den korte bane, for at sikre den maksimale økonomiske gevinst. Det vil sige, at der er nogle, der må afstå fra denne fristelse. Der er nogle her i denne verden, der er nødt til at tage et ansvar på sig og sige: Vi vælger at lade nogle af vores fossile brændsler blive i undergrunden, fordi vi ved, at vi kommer til at bede andre lande om det samme. Er det ikke ordførerens opfattelse, at et af verdens rigeste lande, Danmark, også har et ansvar i forhold til den opgave?

Ordføreren.

Jo, det er ordførerens opfattelse, at vi i den grad har en forpligtelse til at tage ansvar i forhold til den aftale, der blev indgået i Paris. Det er også derfor, jeg glæder mig over, at vi er et af de lande i verden, der er længst fremme og førende på klima- og energiområdet. Så jo, det har spørgeren fuldstændig ret i. Danmark skal selvfølgelig også tage et stort ansvar.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Tak. Men man er nødt til at tage to former for ansvar her: Man er nødt til nationalt at sikre omstillingen væk fra fossile brændsler, og så er man nødt til at tage bestik af sin egen beholdning af fossile brændsler og så vurdere, hvor stor en del af den man skal lade blive i undergrunden. Det er alle landes opgave. For hvis alle lande bliver ved med at grave og pumpe for fuld hammer, når vi ikke målene. Så den her forpligtelse i forhold til 1,5-gradersmålet er nødt til at være todelt, og det gælder også i Danmark. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Men en grøn omstilling, hvor Danmark inden for 10 år er uafhængig af gas, finder jeg ikke realistisk. Derfor er spørgsmålet jo nærmere, om Danmark skal være nettoimportør eller nettoeksportør af gas.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Tak. Som ordføreren sikkert hørte, spurgte jeg ministeren om det radioaktive affald i forbindelse med boringen efter skifergas i Dybvad. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om det er forsvarligt, når man efterfølgende putter radioaktivt affald på en losseplads – og det tror jeg at ordføreren vil sige nej til, eftersom det er ulovligt – og hvordan vi hindrer, at det eventuelt sker ved en fremtidig ny boring, eftersom tilladelsen jo stadig væk er der. Vil ordføreren være med til at opstille nogle meget klare krav, miljø- og sundhedsmæssigt, også for at sikre vandmiljøet, eftersom Danmark jo er forpligtet af EU's vandrammedirektiv til at reducere udledningen af farlige stoffer til vores vandmiljø og også til at beskytte vores grundvand, vandløb, åer og søer.

Ordføreren.

Er det forsvarligt at smide radioaktivt affald på et forbrændingsanlæg? Nej, det er det ikke. Hvordan forhindrer vi det? Det er jo noget af det, som vi skal se på i den her evaluering, altså hvordan vi skal håndtere det her. Vil vi være med til at stille krav? Ja, det vil vi gerne.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu er det her jo ikke nogen ny sag; det er faktisk en sag, der har kørt et godt stykke tid, og jeg har stillet adskillige spørgsmål til både miljøministeren, sundhedsministeren og klimaministeren, både før valget og her efter valget. Og jeg må sige, at på baggrund af de her spørgsmål er jeg stadig væk ikke helt sikker på, at regeringen er opmærksom på, hvor nødvendigt det er hurtigt at få det her på plads. Det gælder jo både i forhold til vandkvalitet og i forhold til anvendelse af kemikalier i forbindelse med fracking, og det er også et spørgsmål om den efterfølgende radioaktivitet. Og når ordføreren siger, at det må vi komme tilbage til, må ordføreren meget gerne gøre klart for mig, hvornår vi kommer tilbage til noget, og om det bare bliver endnu en forhalingsproces.

Ordføreren.

Det bliver i 2016, og det bliver ikke endnu en forhalingsproces.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Vi er vant til i Danmark, når vi taler om efterforskning af olie og gas, at vi både taler om noget, der foregår langt ude i Nordsøen, som man skal flyve et par timer i helikopter eller sejle til for at nå,det er ikke noget, vi ser, og vi er også vant til, at det foregår på store boreplatformene, som producerer samme sted i mange, mange år.

Det, der er sagen her i forhold til det, vi så i Dybvad og i det hele taget skifergasproduktion i Danmark, er jo, at der vil være tale om mange boretårne, og at de vil have en forholdsvis kort levetid, fordi sådan en boring vil blive udtømt i løbet af en måned eller ganske få år, og så skal man hive boret op, og så skal man bore et nyt sted. Så der vil højst sandsynligt være rigtig mange boretårne i gang hele tiden. Kan ordføreren bekræfte, at det vil betyde meget for landskabet og for, hvordan borgerne i området vil opleve lokalområdet?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at man vil kunne se det i landskabet, ja, hvis man sætter boretårne op. Spørgsmålet om, hvor mange boretårne der vil blive sat op, kan jeg ikke svare på, men teknologien udvikler sig jo, hvilket betyder, at man jo altså ikke borer så tæt, som man gjorde tidligere. Det er jo ikke sådan, at man sætter boretårne op side om side på samme vis, som man gjorde tidligere, nu hvor du ikke kun skal bore lodret, men også skal bore vandret i den samme boring. Derfor er der ikke behov for det samme antal boretårne, som man har set tidligere.

Jeg tror, at det der dutteri smitter lidt i aften.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg hørte, at ordføreren nævnte, at det var af ideologiske årsager, Enhedslisten var imod skifergas. Det er det jo ikke. Det er jo sådan set nogle overordnede miljøhensyn, som Enhedslisten tager, hvor vi prøver at kigge på, hvad der er af negative erfaringer andre steder.

Med skifergas er det altså ikke bare spørgsmål om at lave en enkelt boring, og så kan man have den ene boring og suge gas op af undergrunden i rigtig mange år. Det er det her med, at man har udsigt til en virkelighed, hvor der kommer adskillige boretårne, og hvor der er en usikkerhed omkring vores grundvandsinteresser, og hvordan vi beskytter vores grundvand. Det er jo umådelig vigtigt, at vi har grundvand i fremtiden. Så er der et nærmiljø, og der er måske nogle mennesker, der bor i det nærmiljø, og så har vi det her fracking, som jo medfører, at der kan komme sætningsskader. Det er jo de erfaringer, der er fra andre lande. Og man kan ikke bare sige, at fordi det er sådan i en bestemt by i Holland, så bliver det sådan i Danmark. Vi har et forsigtighedsprincip, som er mere bærende her. Det er af miljøhensyn og som følge af et forsigtighedsprincip og ikke af ideologiske årsager.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad spørgsmålet var. Der blev nævnt mange ting, bl.a. udfordringer i forbindelse med drikkevand, og der er det jo sådan, at de boringer, der bliver foretaget efter skifergas, jo er i et jordlag, som ligger væsentligt under drikkevandslaget.

Hvad angår det her fracking, er det noget, som vi har forholdsvis store erfaringer med i Danmark. Vi har jo f.eks. lavet ca. 130 af de her frackingsprængninger i Danmark, så forureningsrisiciene, som jeg sagde i min min tale, vil jeg sige er forholdsvis små, i forhold til at der selvfølgelig altid er risici ved at udvinde.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu står der 9 sekunder på uret, det kan vel ikke være rigtigt. Jeg synes, det er hurtigt, at tiden går. Nå, jeg ser meget frem til, at vi får den her konference, hvor vi får samlet sammen på tingene, for det er det, flere af ordførerne efterspørger, nemlig at vi skal få samlet op på noget. Ja, så lad os da få samlet op på den enkelte boring i Nordjylland og få samlet op på, hvad der er af udenlandske erfaringer. Og så håber jeg meget, at vi kommer ind i en proces, hvor man godt kan se, hvad der er mest risikofyldt: At have solceller og vindmøller og geotermi og nogle store solfangere til vores fjernvarmeanlæg, eller at satse på fracking på skifergas. Og der håber jeg, at ordføreren er åben over for at se på tingene med miljøets briller.

Ordføreren.

Jeg vil ligesom Enhedslistens ordfører meget gerne diskutere det her grundigt, også efter både høringer, og hvad vi ellers kan finde på, og så ud fra et mere oplyst grundlag tage den her drøftelse en gang til.

Mange tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Der bliver ikke prøveboret efter skifergas i Danmark lige nu, og det skyldes, at det franske energiselskab Total har lavet et midlertidigt stop for prøveboringer. Efter de har boret i Dybvad oppe i Nordjylland, har de taget boret op, og de er i gang med at finde ud af, hvad de så skal, hvor de så skal bore, om de skal bore andre steder.

Det er blevet blæst op i medierne, som om der nu ikke kommer nogen skifergasboring eller fracking i Danmark, så der er faktisk rigtig mange, der går og tror, at nu er problemet løst, og at dem, som gerne vil have fracking, ærgrer sig. Men der er i hvert fald mange, som har fået indtrykket af, at det her er en problematik, der ikke er interessant længere. Der er intet, der kunne være mere forkert, for selv om der ikke bores lige nu, er Total i sin gode ret til at finde et nyt sted at bore. Det kan de gøre helt frem til juni og muligvis længere, det afhænger af, om de kan få forlænget deres licens. Og hvis vi forestiller os, at Total ikke borer videre, er der en ting, der er ret sikkert, for jeg tør godt love, at prisen på olie kommer til at stige på et tidspunkt, og i og med der ligger ganske meget skifergas under Danmark, mon så ikke at store internationale selskaber igen vil få øjnene op for den danske skifergas på et eller andet tidspunkt.

Det betyder også, at oppe i Nordjylland er modstanderne af skifergas i totalt beredskab, man er stadig klar, og i det øjeblik der kommer en plan, en aktivitet, et nyt sted at bore, så er man klar med demonstrationer og med protester, og hvad der skal til. Vi er klar til at videreføre arbejdet for at lave så store folkelige demonstrationer, som der skulle til for at få atomkraften ud af landet, om det er nødvendigt.

Det er ikke kun i Nordjylland, det er også i resten af landet. For selv om Nordjylland er blevet prøveklud for skifergasprøveboringen i Danmark, er der ifølge danske og amerikanske geologer estimeret skifergasbælter mange steder i landet – sandsynligvis også her i undergrunden under Christiansborg. De estimater, jeg har set fra danske og amerikanske videnskabsfolk, siger, at der specielt under Sjælland er masser af skifergas. Så skifergas er et nationalt problem, det vil sige problemet med, at vi risikerer at få hundreder, måske tusinder af boretårne i midten af store borefelter, hvor naturen er raseret i størrelser op til, hvad der svarer til en fodboldbane.

Problemet med en mulig forurening af grundvand, både hvis der skulle være et utæt borerør eller ved oversvømmelser, er også nationalt. Mulig forurening i forhold til transport og bortskaffelse af radioaktivt spildevand er også et nationalt problem. Alle klimamæssige, miljømæssige, naturmæssige problemer er ikke nordjyske anliggender, men nationale anliggender, og det betyder også, at det er et nationalt problem, at det bliver dræbende for vores udvikling af vedvarende alternativ energi, som vi er forrest på i Danmark, hvis vi nu skal forsinkes af et langt, forurenende skifergaseventyr, som hindrer nødvendigheden af at fortsætte med at producere vindenergi, solenergi, fortsætte med eksperimenterne inden for bølgeenergi, geotermi og alle de lovende ting, der er på vej.

Så ikke alene vil det få natur- og klimamæssige konsekvenser, vi kommer også bagest i bussen i forhold til at byde ind på fremtidens bæredygtige, globale arbejdsmarked med jobskabende danske vedvarende energiløsninger.

Jeg tror ikke på, at vi får et stop for skifergas i dag, men jeg synes, det er super godt, at Enhedslisten igen fremsætter beslutningsforslag om det her, er vedholdende og sørger for, at der kommer gang i debatten, ikke mindst så dem, der følger med på tv, bliver yderligere oplyst og kan sprede budskabet om, hvad skifergas og fracking vil gøre ved det her land.

Jeg vil bare sige, at jeg glæder mig til at fortsætte kampen mod skifergas sammen med de partier, som støtter op om beslutningsforslaget om at stoppe skifergas i Danmark en gang for alle.

Alternativet støtter Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Husted, Socialdemokraterne.

Langt hen ad vejen deler vi jo nok den opfattelse, at det er problematisk med skifergas. Men der er en ting, der undrer mig: Hvorfor kan man ikke afvente de høringer og det, som der er lagt op til inden for meget kort tid? Hvorfor har man behov for at profilere sig på det på den her måde? Hvorfor ikke gå i dialog og finde nogle gode løsninger sammen? For jeg tror faktisk, at det vil vise, at det ikke kan lade sig gøre. Men hvorfor har man draget konklusionen, inden man har set de endelige resultater?

Ordføreren.

Tak for et godt spørgsmål. Gå ind på Google og googl skifergas, og du vil få så endeløst mange (Fjerde næstformand (Mette Bock): Vi bruger altså ikke direkte tiltale i Folketingssalen), undskyld! Hvis man går ind og googler – og jeg ved godt, det er lidt uvidenskabeligt – problemer omkring skifergas på nettet, vil du se endeløse mængder af eksempler fra USA og fra andre lande, hvor utrolig mange ting er gået galt. Du vil se europæiske lande, f.eks. Holland – et lille land på størrelse med vores land – som har valgt at tage en timeout, mens de finder ud af, hvad andre lande på størrelse med vores land måske kunne finde på at gøre. Der er så mange erfaringer, og det, vi risikerer at ødelægge, er så vigtigt. Det er vores børns fremtid natur-, klima- og miljømæssigt. Så for os kan det kun gå for langsomt.

Hr. Per Husted.

Jamen tror ordføreren ikke, at lige præcis de ting også vil fremgå af de redegørelser og det, der efterhånden vil komme? Altså, det, ordføreren taler om, er historie. Er det ikke vigtigt at kigge på, hvor vi er præcis nu? Har ordføreren ikke tillid til det system, vi har, nemlig at vi undersøger tingene ordentligt?

Ordføreren.

Tak. Jeg mener, at tingene er undersøgt rigtig, rigtig ordentligt. Jeg er også nervøs for, at der ikke kommer til at findes en miljøgodkendelse, der er god nok for Alternativet. Mange, mange af de steder i verden, hvor det er gået galt, har der jo været miljøgodkendelser. Så det er en principiel modstand mod en ting, som i den grad kan skade klimaet og miljøet og naturen for vores børnebørn. Og vi er som sagt klar på at handle med det samme.

Tak. Der er endnu en kort bemærkning, fra hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Fuldstændig uagtet at vi også i Socialdemokratiet kan være meget nervøse for nogle af de risikoelementer, som der kan være – og jeg har også respekt for, at hr. Torsten Gejl siger, at Alternativet har draget deres konklusion – må jeg sige, at det jo ikke sådan rigtig er værdigt for den her debat, hvis vi skal google os frem til ting, der ligger på nettet, og eksempler fra USA. Jeg har også set nogle af de forfærdelige eksempler på ting, der er gået galt i USA, men der er vel ikke nogen her, og det tror jeg heller ikke Alternativet forestiller sig, der tænker, at vi skal have de samme godkendelser som dem, man har haft i USA? Der er jo den helt fundamentale forskel, at i USA ejer man selv undergrunden, og man har haft en masse parcelhusejere til at rende rundt og bore i deres baghaver, fordi der lige pludselig var penge i det. Det er jo en helt, helt anden situation vi har, når vi i Danmark nationalt styrer og kontrollerer og godkender.

Jeg vil meget gerne tage den bekymring, som Alternativet har, alvorligt, men vi skylder hinanden, at vi så også tager diskussionen så alvorligt, at vi ikke henviser til googlesøgninger om en amerikansk situation, der efter min bedste overbevisning ikke kan sammenlignes.

Ordføreren.

Det er helt fair at hævde, at almindelig googling ikke er det mest videnskabelige, man kan få. Nej, vi henholder os også til beslutninger fra andre europæiske lande. Vi henholder os til rigtig, rigtig mange forskellige undersøgelsesresultater.

Det er tit sådan herhjemme i Danmark, at vi af en eller anden grund – uanset hvor mange der har undersøgt det, uanset hvor godt det er blevet undersøgt, uanset hvad – skal vente på en eller en undersøgelse, vente på en eller anden kommission, skal i gang med at vente. For os er det generelle billede – ikke kun de amerikanske ting, du kan google dig frem til – så godt, at vi er klar til at lave et afgørende stop for skifergasindvinding med det samme.

Hr. Jens Joel.

Som sagt har jeg respekt for, at I har draget jeres konklusion. Vi har jo også lagt op til, at der i den her evaluering også skal indgå internationale erfaringer, og det er bestemt også andre europæiske erfaringer. Så den del af det kan vi ikke være uenige om.

Kan jeg ikke få Alternativets ordfører til lige at præcisere, hvorfor det er, at udenlandske olieselskabers investering i skifergas skulle umuliggøre vores udvikling af vedvarende energi herhjemme, sådan som ordføreren fik sagt i ordførertalen? For jeg er ikke sikker på, at der er den der en til en-sammenhæng. Jeg vil meget gerne støtte ordføreren i, at vi skal fortsætte udbygningen af vedvarende energi, men så lad os holde fokus på det i stedet for at lade, som om at det bliver udelukket af, at Total vælger at investere i skifergas.

Ordføreren.

Jamen det er, fordi jeg er nervøs for, at i det øjeblik, der kommer så meget fokus på skifergas, i det øjeblik, der skal indføres teknologi til skifergas, i det øjeblik, vi skal bruge investeringer til det, i det øjeblik, vi skal fokusere så kraftigt på det, så går der dels noget fra den økonomi, som vi skulle have brugt til vedvarende energi, dels noget fra det nødvendige fokus på vedvarende energi. De vindmøller, vi skaber, er jo også nogle, der giver os selv strøm. Og hvis det er sådan, at vi kommer til at få en overflod af energi, er jeg bange for, at det vil tage fokus, kraft og koncentration fra vores udbygning af den alternative energi.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre er imod at give nye tilladelser til skifergasboringer og -undersøgelser i Danmark. Den del af forslaget vil vi meget gerne være med til at støtte.

Så er der jo en tilladelse, der er givet, tilbage da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde magten i 00'erne. Det er den tilladelse, der er givet til at bore i det nordjyske, som er det, de fleste ordførere har diskuteret her i dag. Det har jo vist sig, at indtil videre har man ikke rigtig fået noget ud af de boringer; der er i hvert fald mange, der forventer, at man ikke rigtig får fundet noget skifergas i Nordjylland. Jeg synes, det ville være uklogt at vedtage det her beslutningsforslag og trække den tilladelse tilbage, for så vil der, set med vores øjne, være en ret stor risiko for, at Total, som har tilladelsen, vil lægge sag an mod den danske stat. Det vil sige, at det her fallerede skifergaseventyr kan ende med at blive en stor regning for skatteborgerne, og det ser vi ikke der er nogen grund til.

Det er jo sådan, at hvis man trækker tilladelser til nogle af de her store selskaber tilbage, risikerer den danske stat som sådan at miste troværdighed, også når vi skal have store internationale selskaber til at bygge en Femerntunnel eller bygge en stor havvindmøllepark, og derfor er det grundlæggende en god idé at holde fast i de tilladelser, man har givet – også selv om vi nok ikke havde givet dem, hvis vi havde haft magten på det tidspunkt.

Så hvis vi i udvalgsarbejdet kan blive enige om at lave en eller anden formulering om fremtidige tilladelser, vil vi gerne støtte det. Jeg kan også forstå, at der er nogle ordførere, der læser teksten i forslaget, som om det mest er fremtidige tilladelser, det handler om, men hvis man læser bemærkningerne, kan man se, at det altså også handler om den eksisterende tilladelse. Vi synes, det vil være en dårlig idé at trække den tilbage, for det tror vi sådan set vil skabe nogle rimelig store problemer, og det kan ende med at blive temmelig dyrt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for indlægget. Tror ordføreren, at der er mulighed for, at den her licens i virkeligheden kan blive forlænget, sådan at det tidspunkt, hvor Total er færdig og man eventuelt kunne stoppe legen, aldrig kommer til at indfinde sig? Er ordføreren sikker på, at der vil komme en periode, hvor der ikke er udstedt nogen licenser i det hele taget?

Ordføreren.

Det er et teknisk spørgsmål, som jeg vil anbefale hr. Torsten Gejl at stille i udvalget, for det kan klima- og energiministeren helt sikkert svare på. Så vidt jeg husker sagen, udløber Totals tilladelse på et tidspunkt i løbet af næste år eller i 2017, og ellers vil de skulle søge en ny tilladelse, og det vil vi være imod. Men jeg synes som sagt, at hr. Torsten Gejl skal stille det spørgsmål i udvalget, sådan at det bliver korrekt besvaret og besvaret under ministeransvarlighedsloven og ikke frit efter min hukommelse.

Hr. Torsten Gejl.

Men vi risikerer bare, at den situation, som De Radikale er ude efter, aldrig kommer. Vi kommer måske ikke i en situation, hvor vi kan undgå at udbetale en erstatning.

Det andet er: Tror ordføreren virkelig, at hvis vi køber Total ud her, vil det medføre så stor frygt for at investere i Danmark, at store internationale virksomheder vil gå glip af profit ved at handle med Danmark?

Ordføreren.

Ja, jeg tror, det vil skabe ret stor usikkerhed, hvis vi begynder at trække tilladelser tilbage. Nu siger hr. Torsten Gejl, at vi skal købe Total ud, men jeg tror, det bliver ret dyrt, og jeg tror ikke på, at de finder noget skifergas. Så jeg synes ikke, vi skal gå i gang med at forhandle den regning med dem.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Pia Olsen Dyhr, SF.

SF har hele tiden været imod udvinding af skifergas i Danmark, og det er vi fortsat. Det, der var en forholdsvis absurd situation, var jo, at der blev givet en tilladelse under den forrige borgerlige regering – altså, under Venstre og Konservative blev der givet en tilladelse til at udvinde skifergas i Danmark, hvor Folketingets partier ikke var informeret om det, men blot havde fået at vide, at der var tale om udvinding af almindelig gas. Og lige præcis den situation har gjort, at der har været meget kritik fra forskellige af Folketingets partier i forhold til den måde, man har fået tilladelse til at udvinde gas på i Nordjylland.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF synes, det er en dårlig idé at udvinde skifergas; vi er for et forbud mod skifergas; og så er det en udfordring med den konkrete tilladelse lige nu og her. Jeg synes, at vi i udvalgsarbejdet skal arbejde på en fælles beretning, hvor vi kan få flest mulige partier i Folketinget med på at forbyde skifergas og fremtidige tilladelser og ikke gøre det muligt, når Totals nuværende tilladelse udløber, at forlænge den.

Jeg synes, Enhedslisten har lavet et fantastisk forarbejde, og det vil vi gerne være med til at viderearbejde på – undskyld, men jeg er en lille smule træt, jeg mener at færdiggøre i udvalget. Det vil vi gerne bidrage til, for vi ser så mange udfordringer ved brugen af fracking i Danmark. Der er både spørgsmålet om anvendelse af kemikalier i undergrunden, der er spørgsmålet om radioaktivt affald, og der er brugen af bl.a. vand fra søer, vandløb og åer, som vi ved at vi jævnfør EU's vandrammedirektiv har nogle krav om at beskytte. Og derudover er der nogle sundhedsaspekter ved det her, som ikke – på trods af rigtig mange spørgsmål og svar til Sundhedsministeriet – er blevet helt belyst.

Så jeg synes, det er på tide, at vi laver en principbeslutning. Der skal ikke laves boringerne efter skifergas i Danmark i fremtiden, og vi skal satse på vedvarende energi. Det er sådan set vores styrke. Det er både billigere og klogere, så hvorfor ikke bruge lavteknologier såsom sol og vind i stedet for at bruge uanede økonomiske ressourcer på noget, der virkelig kan vise sig ikke at levere noget som helst i forhold til vores energisystem, men som til gengæld vil skabe mange miljø- og sundhedsmæssige problemer?

Jeg beklager, at jeg var lidt træt!

Tak til ordføreren. Jeg tror, der er ved at brede sig en vis udmattelse, men hr. Per Husted, Socialdemokraterne, har en kort bemærkning.

Jeg skal prøve at gøre det kort, så ordføreren kan komme hjem og hvile sig.

Ordføreren har ret i, at det var en katastrofal proces i forbindelse med tilladelserne til boringerne i Nordjylland. Samtidig siger ordføreren, at vi skal finde fælles fodslag – vil jeg oversætte det til – i forhold til det. Så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke kan afvente de høringer og de rapporter, der kommer, hvor vi får opsamlet den viden, der er, og så træffe beslutning ud fra det, så vi får det fælles fodslag. For er ordføreren ikke enig i, at det at skabe splid, kan man sige, ved egentlig at have draget konklusionen nu jo ikke er befordrende for det fælles fodslag, som jeg tillader mig at kalde det?

Ordføreren.

Nu har jeg stillet spørgsmål til både klimaministeren, miljøministeren og sundhedsministeren i det sidste 1½ år og fået adskillige svar. Jeg tror faktisk, jeg har over 100 sider svar liggende om både miljøproblemer, sundhedsproblemer og andet. Jeg har meget stor forståelse for processer. Jeg er bare bekymret for, at det her er endnu en ting, der trækker lidt for langt ud. Eftersom vi ved, at konsekvenserne er ret dramatiske, hvis man ikke har styr på kemikalierne, og hvis man ikke har styr på det radioaktive affald, og eftersom jeg ved, at Socialdemokraterne ligesom SF har oplevet den store udfordring, der har været i forbindelse med placeringen af det radioaktive affald, som vi allerede har i Danmark, så er jeg sikker på, at vi godt kan træffe en principbeslutning i Folketinget i forhold til skifergas.

Jeg bliver bekymret over den der tone, der er, af, at nu må vi vente og se, at det også kan være, og at vi måske eventuelt skal give en tilladelse mere. For jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke har tillid til den her borgerlige regering, og jeg kan være bekymret for, at de kan finde på at give endnu en tilladelse til Total. Det vil jeg hindre gennem en beslutning i Folketinget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til Enhedslisten for at give anledning til den her debat.

Fra konservativ side ønsker vi også at være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Det er nødvendigt, hvis vi skal have håb om at leve op til den klimaaftale, vi har vedtaget i Paris, og som skal sikre temperaturstigninger på maks. 1½-2 grader ved århundredets udgang. Derfor har vi også svært ved at forestille os, at skifergas skal spille nogen stor rolle i den danske energiforsyning i årene, der kommer. Man må dog sige, at der er nogle år, inden vi rammer 2050. Vi har stadig væk lige omkring 35 år, ahr, snart 34 år at løbe på.

Vi er også godt klar over, at hvis vi skal sikre den her mindre udledning af CO 2 , skal en meget stor del af de forskellige former for olie og kul og naturgas, vi kender til, altså blive i undergrunden og kan ikke alle sammen komme op. Vi er dog ikke tilhængere af noget forbud i forhold til skifergas. Hvis gassen kan erstatte kul, er der jo faktisk en CO 2 -gevinst at hente ved det. Sådan kan jeg forstå at markedet ikke ser ud lige nu, det synes jeg i hvert fald at jeg har læst mig til, men jeg skal ærligt indrømme, at det har jeg lidt svært ved at gøre mig til ekspert på. Men det er jo også svært at sige, hvad fremtiden byder i forhold til markedsmekanismerne, og hvad det vil kunne erstatte.

Derudover er det også svært at vide, hvordan teknologien udvikler sig, om teknologien udvikler sig på en måde, hvor man kan foretage en udvinding, som er mindre forurenende og mindre miljøskadelig.

Jeg har læst op på skifergassen forud for den drøftelse, vi skulle have her til aften, men jeg må indrømme, at jeg faktisk synes, det er svært at få fuldstændig styr på den præcise CO 2 -udledning, der sker ved udvinding af skifergas. Jeg synes, jeg har læst rigtig mange forskellige svar på det, så på en eller anden måde mangler der også stadig væk lidt viden, i hvert fald fra mit eget perspektiv.

Så ingen hede drømme om, at skifergas skal spille nogen stor rolle i den danske energiforsyning fremadrettet. Vi har et mål for 2050, som vi står fuldstændig ved, men vi anerkender også, at teknologien kan udvikle sig, og at der fortsat er lang tid til 2050.

Mange tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer, der sikrer et forbud mod efterforskning efter og indvinding af skifergas i Danmark. Vi mener, at skifergas tilhører fortiden. Efter klimatopmødet i Paris må det ligge klart, at klimaproblemerne ikke skal løses ved at finde mere fossil energi i Danmark. Energiforliget fra 2012 afstikker en kurs for omstilling i Danmark til 100 pct. vedvarende energi.

Den 17. august i år var en speciel dag. Enhedslisten havde stillet spørgsmål til den nye klima- og energiminister, som lige havde udtalt, at han mente, at vi i Danmark skulle tage mest mulig skifergas op af undergrunden. Vi havde et hilse på-møde med ministeren, og til Klima- og Energiudvalget, som skulle på besigtigelsestur ved prøveboringerne i Nordjylland, lå der kort efter et klart program. Alt var tilrettelagt: selv information om titler og skostørrelse. Det var bare planlagt det hele, og så kom meldingen om, at Total havde opgivet at bore videre; prøveboringen ville stoppe, og boringen skulle plomberes, fordi der ikke var fundet nok gas. Det var en meget speciel dag; en glædelig dag og en form for delsejr over skifergassen i Danmark. Boretårnet er nu blevet pillet ned, og vi afventer tilbagemeldingerne om, hvad de har fundet i undergrunden.

Vi mener, at kampen mod skifergasindvinding først stopper i Danmark, når Folketinget tager en beslutning om at stoppe for al fremtidig efterforskning efter og indvinding af skifergas i Danmark. Den grundlæggende politiske debat om skifergasindvending er aldrig blevet taget. Man kan godt sige, at vi har lidt af den i dag. Men det havde jo været allerbedst, hvis den debat var blevet taget, inden tilladelsen til efterforskning efter og indvinding af skifergas i Nordjylland og Nordsjælland blev givet i 2010. Men den blev jo givet af den daværende energiminister Lykke Friis, og til det politiske niveau, der skulle informeres, blev der informeret om, at det var kulbrinteindvinding. Der stod ikke et eneste ord om, at det var skifergas eller fracking i undergrunden. Det, som vi så har oplevet efterfølgende, er jo, at Total har droppet at søge efter skifergas i Nordsjælland, og tilladelsen kan så ikke overdrages til andre selskaber. Man kan godt sige, at rent drikkevand er sikret i Nordsjælland.

Tilbage står Nordjylland, og der har Total jo ret til at efterforske frem til 2016. Jeg er godt klar over, at vores beslutningsforslag kan læses på to ledder, når man læser de allersidste bemærkninger, men der står dog i beslutningsforslaget, at man pålægger regeringen at afstikke nogle retningslinjer. Så beslutningsforslaget kan sagtens modeleres til, at det kun vedrører fremtidig efterforskning og indvinding, hvis det er det, et flertal i Folketinget lægger vægt på.

Greenpeace har været aktiv i de her processer og bl.a. sendt nogle opfordringer til byråd i Danmark, hvor der måske er skifergas i undergrunden, og jeg håber meget, at der er flere byråd i Danmark, som seriøst vil forholde sig til skifergas og tage beslutninger om, at man ikke vil have indvinding i deres egen kommune. Jeg synes, det er lidt specielt at opleve, at energi- og klimaministeren har kastet sig ind i at forholde sig til, om kommuner skal have høringsret eller vetoret, når man arbejder med kystnære møller, og det er så ikke samme standpunkt, som ministeren tager, når det er et spørgsmål om at forholde sig til, at kommunerne også skulle have en væsentlig indflydelse på udstedelse af tilladelser til indvinding af skifergas i Danmark. Det langsigtede energiforlig i Danmark fastlægger den her omstilling til 100 pct. vedvarende energi frem mod 2050. Vi har masser af muligheder for at sikre, at energiforsyningen i Danmark er baseret på sol, vind, geotermi og lidt biomasse og måske også lidt bølgekraft i fremtiden.

Vi har ikke brug for indvinding af skifergas i Danmark. Indvinding af nye fossile energikilder skal forhindres. Det hører altså fortiden til efter Paristopmødet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de borgere, som ihærdigt har været med til at oplyse om og protestere mod skifergasboringerne og været med til at oplyse om alle de her miljømæssige farer, der er, når man har at gøre med processer og udstyr, som pumper diverse giftstoffer ned i undergrunden for at indvinde gas, og samtidig bruger teknikker, som udløser små sprængninger nede i undergrunden.

Jeg synes, der er blevet lavet et meget seriøst stykke arbejde. Jeg vil også godt sige tak til de lokalpolitikere i Nordjylland, som har engageret sig og brugt meget tid på skifergassagerne, som har varetaget lokalpolitiske interesser, som har forsvaret retten til rent lokalt drikkevand og miljøinteresser, og som har forsvaret borgerne i kommunen.

Sidst, Enhedslisten stillede forslag om skifergasstop, fik det en meget lille opbakning i Folketingssalen, og jeg vil i dag glæde mig over, at Alternativets ordfører har støttet vores forslag og gjort opmærksom på, at det her er et nationalt problem. Jeg vil gerne takke De Radikales ordfører, som har tilkendegivet, at hvis det kun drejer sig om fremtidige tilladelser, så kan De Radikale se sig i forslaget, og jeg vil også gerne takke SF for deres tilsagn om at arbejde for en fælles beretning, i hvilken man kunne forholde sig til, at det udelukkende er fremtidige indvindinger.

Så ser jeg frem til, at vi får den her høring, hvor vi får inddraget udenlandske erfaringer. For så må det ligge helt klart, at med de europæiske erfaringer, der er, må det være meget nemt at sige nej til skifergasboringer i Danmark, hvor vi gerne skal varetage nogle grundvandsinteresser, hvor vi kan se, at vi har mulighed for at udbygge med andre energikilder frem mod 100 pct. omstilling til vedvarende energi, så det bliver sådan set godt at få tvivlerne omvendt, så der kan blive et flertal imod skifergas i Danmark. Det er andre løsninger, vi skal satse på. Jeg synes, det bliver dejligt at komme frem til at kunne træffe den beslutning og bruge alle kræfterne på, at det er omstilling til vedvarende energi, det er energibesparelser, som vi skal satse på, og så konkludere, af skifergas hører fortiden til.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Husted, Socialdemokraterne.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans beretning her, og jeg kan bekræfte, at den debat, der var, inden der blev givet tilladelse til boringer i Nordjylland i sin tid, var under al kritik. Der var ikke nogen tilfredsstillende debat, og det skal vi lære af. Men jeg vil lige stille det samme spørgsmål, som jeg stillede tidligere: Hvorfor kan vi ikke vente, til vi har haft de høringer, og så få en ordentlig, seriøs, god debat alle partier imellem og så finde – forhåbentlig – fælles fodslag? Det virker bedst i længden.

Ordføreren.

Altså, ud fra at have lyttet til debatten i dag, ud fra hvad jeg har hørt, at Venstre og Dansk Folkeparti har udtrykt i salen, har jeg lidt svært ved at se, at vi kommer frem til et helt fælles fodslag. Jeg har lyttet mig til, at Socialdemokratiets ordfører og talspersoner her i debatten har ønsket, at der sådan skulle undersøges lidt mere og samles sammen på erfaringer, og så skal der konkluderes på et senere tidspunkt. Det kan jo være i forskelligt tempo, at partier tager beslutninger og respekt omkring det. Så jeg ser selvfølgelig frem til, at vi også kommer frem til en dag, hvor der ligger så mange dokumenter, at man ikke bare skal overlade folk til selv at google på informationer, og at Socialdemokratiet også kan komme til den konklusion, at skifergas i Danmark er en rigtig dårlig idé. Så jeg ser frem til, at vi kommer dertil. Så er det også min erfaring, at indimellem skal man tage en debat flere gange, før man vinder. Derfor synes jeg, at det er godt, at vi har haft debatten i dag.

Hr. Per Husted.

Det er altid godt at tage en debat og få udvekslet meninger, men somme tider kan det da også blokere for det fremtidige samarbejde, hvis man på forhånd har truffet en konklusion. Det fornemmer jeg lidt at Enhedslisten allerede har gjort. Jeg var så glad for, at ordføreren tidligere i dag sagde, at der var indikationer for, at det ikke kunne laves miljømæssigt forsvarligt, mens en af ordførerens partikammerater faktisk dragede en konklusion om, at det er farligt. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Er det indikationerne, man regner med, eller er det de konklusioner, som allerede er draget, man agerer ud fra?

Ordføreren.

Man må jo sige, at når vi har med skifergas at gøre, er der en lang række risikoelementer. Så vi har ikke bare at gøre med en sag, hvor der er ét risikoelement. Der er flere ting, der kan gå galt, fordi man bruger forskellige kemikalier, som man pumper ned i undergrunden, og det bliver godt nok pumpet meget langt ned, men på vej ned til det område, hvor man gerne vil have kemikalierne ned, skal de lige passere noget grundvand, og når man så skal hive kemikalierne op igen, skal det passere grundvandet en gang til. Og så skal man sprænge i undergrunden.

Jeg vil ikke bare konkludere, at fordi det er gået galt forskellige steder i Europa, så går det også galt samtlige steder i Danmark, hvor man har en forskellig undergrund flere kilometer nede. Jeg synes, at det ville være for useriøst bare at sige, at fordi det er gået galt forskellige steder i Holland, så vil det også gå galt i Danmark. Så er det meget muligt, at man kunne finde frem til, at der er nogle steder, hvor risikoen er mindre end andre steder, men jeg står altså på miljøets side. Det må jeg indrømme.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.