Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark på alle punkter skal leve op til kravene til rettigheder i EU's offerdirektiv.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.01.2016).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Mens ministeren går herop, kan jeg lige oplyse ordførerne om, at jeg har afvist at sambehandle to beslutningsforslag, fordi ønsket om sambehandling først blev fremsat her, mens vi er i gang med dagsordenen. Og jeg synes ikke, vi kan sambehandle noget, som ikke er offentliggjort på dagsordenen.

Værsgo til ministeren.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer, der sikrer, at ofre for kriminalitet i Danmark på alle punkter som minimum er sikret de rettigheder, der følger af EU's offerdirektiv.

Jeg kan oplyse, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det er ikke udtryk for, at regeringen ikke prioriterer ofre for forbrydelser, eller at vi ønsker, at ofre i Danmark skal have en ringere retsstilling end de øvrige EU-lande, tværtimod. Regeringen er selvsagt enige med forslagsstillerne i, at ofre for forbrydelser skal behandles så skånsomt som muligt, så der tages hensyn til den krænkelse, som det enkelte offer har været udsat for. Men vi mener ikke, at en gennemførelse af et EU-direktiv er den rigtige vej at gå.

Jeg må også indrømme, at jeg er noget forundret over, at forslagsstillerne fremsætter et beslutningsforslag med det her indhold. Forslagsstillerne siger på den ene side, at de ikke ønsker, at dansk retspolitik skal fastlægges i Bruxelles, og at Danmark derfor ikke skal opgive retsforbeholdet, heller ikke i forhold til offerdirektivet. På den anden side ønsker man helt uden forbehold at gennemføre direktivet i sin helhed i dansk ret og altså alligevel lade Bruxelles fastlægge dansk retspolitik.

Et flertal af Folketingets partier indgik som bekendt i marts sidste år en aftale om en tilvalgsordning. Bag aftalen stod Socialdemokraterne, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det var i den forbindelse aftalepartiernes pejlemærke at tilvælge den lovgivning, som enten gav konkrete fordele for borgere og virksomheder, eller hvor det blev vurderet at være gavnligt for Danmark og bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet.

Derimod ønskede aftalepartierne ikke at tilvælge retsakter, hvor de konkrete fordele, også sammenholdt med udgifter og ressourcer forbundet hermed, ikke var store, eller hvor det gav bedre mening selv at regulere, eller hvor tilvalget ville være i strid med danske retsprincipper. Partierne bag tilvalgsaftalen fravalgte på den baggrund offerdirektivet. Det blev imidlertid skrevet ind i aftalen, at partierne var enige om at drøfte, om dele af offerdirektivet skulle gennemføres i dansk lov.

Nu blev det jo desværre et nej den 3. december 2015, og aftalen er derfor i sin helhed bortfaldet. Udfaldet af folkeafstemningen den 3. december og bortfaldet af tilvalgsaftalen betyder ikke, at vi pludselig synes, det er en god idé at gennemføre EU's offerdirektiv. Jeg har også svært ved at genkende det billede, som forslagsstillerne tegner af, at ofre for kriminalitet er ringere stillet i Danmark end i de øvrige EU-lande. Det mener jeg ikke er korrekt. Hvis man ser på det samlede billede, ser man, at vi i Danmark hjælper ofre for forbrydelser videre på en lige så god måde som andre lande, også selv om lovreglerne ikke i alle tilfælde er ens. Spørgsmålet må derfor være, om vi skal bruge betydelige økonomiske og personalemæssige ressourcer, bl.a. i politi og anklagemyndighed, på at formalisere procedurer, som i dag fungerer i praksis i Danmark, fordi EU siger det.

Som forslagsstillerne også er inde på i forslaget, blev det i forbindelse med analysen af offerdirektivet forud for folkeafstemningen umiddelbart og med betydelig usikkerhed vurderet, at en gennemførelse af direktivet i dansk ret ville medføre årlige merudgifter for politi og anklagemyndighed på op mod 16 mio. kr., et beløb, som forslagsstillerne mener kan realiseres inden for rammerne af de nuværende bevillinger.

Jeg tror ikke, det kan være gået nogens næse forbi, at politi og anklagemyndighed står over for ekstraordinære udfordringer i disse år. Også af den grund vil det efter regeringens opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at bruge op mod 16 mio. kr. årligt af myndighedernes budgetter på at gennemføre et EU-direktiv, der ikke vil indebære væsentlige fordele for danske borgere. Regeringen vil hellere målrette indsatsen over for ofre, så der sættes ind, hvor der faktiske er udfordringer.

Dansk lovgivning indeholder allerede regler og administrativ praksis, der har til formål at fastsætte rammerne for myndighedernes behandling af ofre. De rammer er i forhold til EU-direktivet mere baseret på en konkret vurdering af ofre for de enkelte kriminalitetstyper og på ofrenes behov og knap så meget på at skære alle ofre over en kam uanset behov. Det er min opfattelse, at vi skal fortsætte ad denne vej, altså hvor behandlingen af ofre og reguleringen af det sker på baggrund af en konkret vurdering og ikke på baggrund af et EU-direktiv. Regeringen er optaget af at sikre en så skånsom behandling af ofre som muligt, og vi er løbende opmærksomme på, hvor der konkret kan være udfordringer i forhold til ofre eller gruppen af ofre. Det er også den tilgang, der ligger bag de initiativer, vi allerede har iværksat på området.

Det gælder f.eks. børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som ikke skal risikere at sidde ansigt til ansigt med deres gerningsmand i retten. Regeringen fremsatte i november sidste år tre lovforslag om ændring af reglerne om videoafhøring at børn og unge i straffesager i Danmark, Grønland og på Færøerne. Formålet var at hæve aldersgrænsen for, hvornår børn, der formodes at være ofre for eller vidner til alvorlige forbrydelser, kan afhøres på video, som er en særlig skånsom måde at afhøre børn på. Folketinget har indtil videre vedtaget loven for Danmark og Færøerne.

Herudover fremlagde jeg i januar et udspil om respekt for voldtægtsofre, der supplerer de strafskærpelser på området, som jeg også har fremsat lovforslag om. Udspillet er blevet til på baggrund af en grundig undersøgelse af hele voldtægtsområdet, og det har til formål at sætte klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager og sikre, at ofre for voldtægt, der har været udsat for et af de mest krænkende og traumatiserende overgreb, mødes på en værdig og ordentlig måde.

Senest har jeg sammen med børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren fremlagt pakken »Stop Stalking«, som bl.a. skal sikre ofre for stalking tryghed og rådgivning. Og det er altså efter min opfattelse den vej, vi skal gå, hvor vi på baggrund af grundige løbende vurderinger på området sætter ind, hvor der konkret er behov for det. Derfor vil regeringen også fremover iværksætte de nødvendige målrettede administrative eller lovgivningsmæssige initiativer i dialog med Folketingets partier for at sikre, at ofre for kriminalitet får den hjælp, de har brug for.

På den baggrund kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første taler er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg vil starte med at sige, at netop Socialdemokraterne godt kan støtte dette forslag. Det er helt afgørende, at vi har fokus på ofre for kriminalitet, og med offerpakken, som blev indført under den tidligere regering, er der sat øget fokus på hjælp til ofrene. Der er ingen tvivl om, at det er et område, som vi konstant skal forsøge at forbedre, ikke mindst på tværs af de europæiske lande.

En meget stor del af EU's offerdirektiv eksisterer jo allerede i Danmark, flere elementer endda oven i købet også på et højere niveau end de fælles EU-regler. Men der er også en række elementer, som kan styrke ofrenes retsstilling i Danmark, og det er baggrunden for, at vi støtter forslaget.

Som ministeren var inde på, havde partierne bag aftalen om retsforbeholdet tilbage i december sidste år jo netop valgt ikke at skulle tage lige præcis denne retsakt med, og som ministeren også selv sagde, var man tilsvarende enige om at drøfte, om der var dele af offerdirektivet, som skulle gennemføres i dansk ret. Jeg er fuldstændig enig med ministeren, når han siger, at det så desværre blev et nej den 3. december, men lad det nu lige hvile for nu.

Men jeg må dog også med et glimt i øjet tilføje, at jeg finder det noget besynderligt, at Enhedslisten, der er forslagsstiller på netop det her forslag, har utrolig travlt med at bekæmpe de fælles europæiske initiativer på netop retsområdet. Og derfor kan det også virke lidt spøjst at fremsætte et forslag om, at vi netop skal kopiere det fælles gods. For det er jo sådan med samarbejde – og sådan er det jo også inden for EU – at man altså indgår i et samarbejde, hvis man vil påvirke det og nyde godt af det. Det er sådan, det hænger sammen.

Men når det nu er sagt, skal det ikke komme ofrene til skade, og derfor så støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Næste taler er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Intentionen bag Enhedslistens forslag er utrolig sympatisk, for hvem vil ikke gerne gøre noget godt for ofrene. Forslaget lægger op til, at Danmark som minimum bør leve op til de standarder, der ville gælde for landet, hvis vi ikke havde haft retsforbeholdet og dermed været underlagt EU's offerdirektiv. Det skal siges, at jeg normalt ikke nærer særlig varme følelser for meget af det, der måtte komme fra Bruxelles, fra EU, men vi har egentlig den tilgang til EU-systemet, at hvis der er ideer, der er gode, så tager vi imod dem, og hvis der er ideer, der er dårlige, så afviser vi dem.

Intentionen her er sympatisk. Det, vi har tænkt os at gøre, er, at vi vil udforske de muligheder, der er i udvalgsarbejdet i Retsudvalget, fordi det er vores indtryk, at dele af forslaget – dele af de elementer, der ligger i forslaget – allerede er gældende. Derfor vil vi søge at få belyst, hvilke elementer der endnu står tilbage, altså hvor det er, vi kan gøre det bedre, og afvente, at vi kan få en belysning af hele situationen. Når det er klaret, vender vi tilbage med vores tilgang. Det virker jo sympatisk, men vi kan ikke garantere et ja.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste taler er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Indledningsvis skal jeg sige, at jeg tillige taler på vegne af Det Konservative Folkeparti, hvis ordfører er optaget af andet politisk arbejde her i huset.

Forslaget her illustrerer jo noget lidt underligt, som ministeren også har været inde på: Man er ikke begejstret for politikken nede i Bruxelles, men man vil godt implementere EU's regler en bloc på anden vis med forslaget her. Forslaget fylder faktisk 25 aktive artikler, herunder også en hel del underbestemmelser. Og på en eller anden måde er jeg ikke begejstret for at tage stilling til et forslag fuldstændig en bloc som her.

Går jeg ind og kigger på de enkelte bestemmelser, ja, så vil jeg sige, at det faktisk er et ganske fåtal af bestemmelser, som vi ikke allerede har gældende i Danmark – og som den socialdemokratiske ordfører også sagde: nogle bestemmelser faktisk på et endnu højere niveau.

Men noget kunne tyde på, at der i hvert fald er suppleringer at hente i form af, at et offer kan få kvittering på sin anmeldelse, herunder en oversat kvittering, hvis man er udlænding. Man kan i højere grad få oversættelser og tolkning efter direktivets bestemmelser, end vi har i dag. Og endelig har man efter direktivet ret til at få meddelelse om løsladelse af en forbryder efter fængselsstraf. Det har vi kun i Danmark, hvis vedkommende har siddet varetægtsfængslet og afsonet i én sammenhængende rækkefølge. Så egentlig tror jeg, at det er et fåtal af bestemmelser, som vi ikke allerede har her i forvejen.

Regeringen har opprioriteret området omkring ofre, og det har justitsministeren allerede foretaget en gennemgang af, så det vil jeg ikke bruge Folketingets tid på at foretage igen. Jeg er ikke i tvivl om, at ofrenes retsstilling på nogle områder kan forbedres, og derfor vil jeg også sige, at vi fra Venstres side er åbne over for at drøfte elementer i ofrenes situation, men vi bør tage dem enkeltvis og altså ikke som et samlet direktiv som her indeholdende så mange forskellige ting. Men – jeg havde nær sagt – kom med de enkelte forslag og lad os drøfte dem i Folketinget.

Implementering af det her direktiv vil betyde en væsentlig udgift. Nu siger jeg implementering af direktivet, men jeg mener selvfølgelig, at bestemmelserne fra direktivet skal vedtages her i Folketinget, og det vil betyde merudgifter på sandsynligvis omkring 16 mio. kr. Jeg mener ikke, at det er umiddelbart det, vi har brug for. Men som jeg sagde før: Er der enkelte bestemmelser, som man mener vi kan supplere for at hjælpe på ofrenes situation her i Danmark, ja, så er vi klar til at se på det.

Tak til ordføreren, som der ikke nogen korte bemærkninger til. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er jo altid godt, når der kommer forslag, der vil gøre noget for ofre for forbrydelser. Det plejer i hvert fald at være noget, der er stor stimlen sammen om at bakke op om, og det synes jeg sådan set der kan være god grund til. Det er jo sådan, at det er forfærdeligt at være offer for en forbrydelse, og at vi selvfølgelig skal hjælpe de mennesker i forhold til både at få en ordentlig behandling fra myndighedernes side, at få en ordentlig erstatning og at få en ordentlig mulighed for at komme videre i tilværelsen.

Jeg synes, der er meget bemærkelsesværdigt ved det her beslutningsforslag, hvis jeg nu må sige det sådan. Jeg glæder mig i hvert fald til, at ordføreren for Enhedslisten kommer herop og, går jeg ud fra, giver sådan en forholdsvis fyldestgørende oversigt over, hvad det er i direktivet, der ikke er gældende, og hvorfor det så lige præcis er alle de elementer og ikke bare sådan et udpluk, som lige er med i bemærkningerne. Men det ser jeg frem til at høre, når fru Pernille Skipper kommer herop, for det er jo i hvert fald forudsætningen for, at vi egentlig ved, hvad det er, vi diskuterer. Det synes jeg måske ikke står så klart.

Jeg synes også, der er en enkelt sætning, som jeg bliver nødt til at komme med en måske humoristisk bemærkning om, og det er den sidste – det gælder for så vidt også for B 59, som vi skal behandle om lidt. Det er i bemærkningerne:

»Efter forslagsstillernes opfattelse kan forslaget realiseres inden for rammerne af de nuværende bevillinger.«

Her kunne der kommes med mange morsomme bemærkninger i forhold til Enhedslistens generelle tilgang til økonomisk politik, nemlig at man egentlig ikke har nogen forestilling om, hvor pengene skal komme fra. Det er jo sådan, at der på et tidspunkt skal indgås aftale om en finanslov, og der skal pengene ligesom være der, for ellers skal der i hvert fald bruges nogle færre penge, eller også kunne de være brugt på noget andet. Så man kan jo ikke bare sige, at man forestiller sig, at det kan klares inden for rammerne af de nuværende bevillinger.

Liberal Alliance synes, at man skal gøre noget for ofrene, men vi synes i virkeligheden, at Enhedslisten skulle lave de her forslag sådan mere konkret i stedet for bare at have et eller andet ønske om, at man skulle gennemføre et EU-direktiv. Det kan selvfølgelig være, at vi kommer til at gøre det på et senere tidspunkt, hvis det er sådan, at regeringen gør det, som Liberal Alliance har ønsket, nemlig kommer med en ny folkeafstemning i forlængelse af den, der oprindelig var, og hvor Folketinget derefter skal tage stilling til de enkelte direktiver – sådan som vi forestiller os det – hvis man siger ja. Undskyld, jeg mente folket, ikke Folketinget – uh, det var en farlig bemærkning, der lige kom der. Det var selvfølgelig folket, jeg mente, og ikke Folketinget.

Liberal Alliance kan ikke umiddelbart støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak. Beslutningsforslaget, som er fremsat af Enhedslisten, foreslår, at Danmark på alle punkter skal leve op til kravene til rettigheder i EU's offerdirektiv. Offerdirektivet er som bekendt en af de retsakter, der desværre blev fravalgt ved folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold. Alternativet havde gerne set, at det havde været en del af det, vi stemte om. Direktivet giver forurettede for kriminalitet en række minimumsrettigheder.

Forslagsstillerne ønsker ikke, at Danmark opgiver retsforbeholdet, heller ikke i forhold til offerdirektivet, som vi diskuterer i dag, men de anerkender dog, at forurettede for forbrydelser som minimum bør nyde den samme beskyttelse, som forurettede nyder i de øvrige EU-lande. Alternativet var som bekendt for en afskaffelse af retsforbeholdet, og vi var endda meget skuffede over, at netop det her direktiv ikke var en del af folkeafstemningen.

Det ligger Alternativet meget på sinde at forbedre rettighederne for ofrene, de forurettede. Vi mener, det er en afgørende faktor i en modernisering og en forbedring af vores retssystem. Derfor støtter vi selvfølgelig forslagsstillernes ønske om, at forurettede for forbrydelser i Danmark bør nyde en beskyttelse, som er mindst lige så god som den, de øvrige forurettede nyder i resten af EU.

Forslaget indeholder en forbedring af centrale rettigheder for forurettede. Hvis vi får gennemført direktivets bestemmelser i Danmark, vil det bl.a. medføre, at kommunikationen til forurettede skal ske på et enkelt og letforståeligt sprog, og at offeret skal have ret til at være ledsaget af en person, som han eller hun selv har valgt. Ved enhver anmeldelse af et strafbart forhold vil der skulle udstedes en skriftlig bekræftelse på anmeldelsen, der skal oversættes til et sprog, som anmelderen forstår. Ydermere vil forurettede skulle underrettes i højere grad i tilfælde af gerningsmandens undvigelse eller løsladelse fra fængsel. Politiet vil også have en forpligtelse til at foretage en individuel vurdering af den forurettede med henblik på at identificere særlige beskyttelsesbehov.

Vi mener, at de her initiativer kan forbedre de forurettedes stilling i det danske retssystem, og derfor stemmer Alternativet for forslaget.

Tak til ordføreren. Da jeg ikke kan se Radikale Venstres ordfører i salen, giver jeg ordet videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Nu er offerdirektivet blevet gennemgået på kryds og tværs af EU-tilhængere og EU-modstandere og alle midt imellem. Jeg synes, det er et rigtig fint beslutningsforslag fra Enhedslisten, og det vigtige må jo være indholdet i det. Offerdirektivet var en af de tungtvejende grunde til, at vi i SF var for at omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning.

Jeg er ikke enig med Socialdemokraterne i – hvis jeg har forstået det korrekt – at vi har bedre beskyttelse på en lang række områder i Danmark, end vi vil få med offerdirektivet. Det kan være, jeg har misforstået ordføreren. Jeg mener, at hvis vi inkorporerer offerdirektivet i dansk lovgivning, vil vi på en lang række områder stå meget stærkere. Jeg beklager, hvis jeg har misforstået Socialdemokraternes ordfører.

Men jeg mener, at ofre og forurettede i Danmark vil stå langt stærkere, hvis vi på alle de områder, hvor vi endnu ikke har opfyldt direktiverne, får det inkorporeret i dansk ret. Så SF er for, og jeg synes ikke, det ikke skal være nogen forundt at foreslå direktiver omsat til dansk lovgivning, selv om man har den ene eller den anden holdning til EU.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Så jeg er nu klar til at give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Skipper. Så vidt jeg husker, er der blevet talt på De Konservatives vegne. Og man behøver ikke at løbe. (Pernille Skipper (EL): Det var bare den dårlige samvittighed). Hvis det hjælper på samvittigheden, er det okay.

Det hjælper på samvittigheden at løbe lidt i Folketingssalen en gang imellem.

Det her forslag, som vi behandler, handler, som flere har gengivet meget fint, om at implementere de regler og rettigheder, der følger af EU's såkaldte offerdirektiv. Mere specifikt har regeringen jo forud for afstemningen om retsforbeholdet tilbage i december 2015 gennemgået direktivet og bestemmelserne og mener, at det vil medføre en række forbedringer. Dermed svarer jeg, tror jeg, også på Liberal Alliances spørgsmål om, hvad det er, det vil medføre. Jamen det fremgår sådan set meget klart af den regeringsanalyse, der blev lavet.

Det er bl.a., at dansk politi ved anmeldelse af et strafbart forhold skal udstede en skriftlig angivelse af de væsentlige dele, og at bekræftelsen efter anmodning skal oversættes til et sprog, som anmelderen forstår. Det er en forpligtelse til at underrette ofre for forbrydelser i tilfælde, hvor de ikke har ret til at blive underrettet i dag osv. Jeg vil lade være med at læse det alt sammen op her; det kan vi tale om senere. Der er også bl.a. det, at kommunikation med forurettede skal ske på et enkelt og letforståeligt sprog osv., og at man har ret til en bisidder.

Så der er altså en række ting i det her direktiv, som ville hæve standarden, kan man sige, for ofre i Danmark, og som vi i Enhedslisten mener at vi bør indføre i Danmark – også selv om vi har et retsforbehold, også selv om vi ikke er forpligtet hertil af EU.

Jeg syntes, det var sært og mærkeligt, da partierne bag aftalen om at ophæve retsforbeholdet ikke valgte at tage det med i deres såkaldte begrænsede tilvalgsordning. For mig vidnede det om, at hele den øvelse slet ikke gik ud på at gøre meget andet end at flytte noget beslutningskompetence fra befolkningen til Folketinget, så et simpelt flertal fremover kunne afgive mere og mere selvbestemmelse uden at spørge befolkningen igen. Heldigvis blev det et nej; heldigvis blev det et ja til demokrati og et nej til centralisering.

Det betyder ikke, at vi har mistet muligheden for at efterligne de gode ideer, der kommer fra EU eller fra Norge eller fra alle mulige andre lande. Det står os sådan set frit for at efterabe, når andre finder på gode måder at beskytte ofres rettigheder bedre på. Det er en af de ting, som vi synes vi skal gøre meget mere fra dansk side.

Det er dermed også svaret til dem, der synes, at det er et mærkeligt forslag fra Enhedslisten. Det synes jeg overhovedet ikke at det er. Det her illustrerer jo netop, synes jeg, at vi kan efterabe, når andre kommer med gode ideer, men det kan vi også gøre uden at afgive vores selvbestemmelsesret og uden at afgive suverænitet til EU. Så jeg forstår det ærlig talt ikke. Jeg kunne omvendt spørge, hvordan alle dem, der synes, at det er så fantastisk med EU, og gerne vil afgive mere selvbestemmelse og sådan set gerne vil have hele retsforbeholdet afskaffet uden nogen som helst forbehold, så kan stemme imod det her.

Der er andre, der har spurgt – jeg tror, det var Liberal Alliances ordfører – hvorfor Enhedslisten ikke fremsætter forslaget med en række ændringer i i stedet for at sige, at de tager EU's direktiv. Det kunne man selvfølgelig også have gjort. Det er jo helt korrekt. Det ville nok også være den mere gængse måde at gøre det på. Og hvis man skal være ærlig, og det skal man jo helst fra Folketingets talerstol, så er pointen netop at illustrere, at man kan, hvad man vil, og at vi kan gå foran på rigtig, rigtig mange områder. Vi kan blive meget bedre på området for ofre for kriminalitet – behandlingen af dem og deres rettigheder. Vi kan gøre det ved at efterabe EU, vi kan gå foran selv, og vi kan gøre det uden at miste selvbestemmelsesret.

Så hvis der fortsat er nogen, der er mystificerede i salen, vil jeg sige: Tag de stik hjem, I kan få, og stem det her forslag igennem.

Tak. Der er en med korte bemærkninger. Hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Jeg synes egentlig, at det lidt blev afsløret af ordføreren selv til sidst, at grunden til, at man bruger metoden, er, at man gerne vil vise en pointe. Det er mere anskuelighedsundervisning i – og det er vi sådan set enige med Enhedslisten i – at man godt kan gøre ting, man er enige i, fra EU, selv om man har stemt nej ved folkeafstemningen i december. Den pointe er jeg lige ved at sige at Enhedslisten har vist, og det synes jeg så er fint. Så synes jeg egentlig, at man skulle prøve at lave forslagene mere, så vi kunne få lov til at diskutere indholdet. Det kan jo godt være, vi ikke vil gøre det hundrede procent, som EU-direktivet er. Det kunne godt være, at det skal være kun 98 pct. eller 102 pct. Og det ville måske være mere spændende, hvis vi kunne få den diskussion, i stedet for at det bliver sådan en diskussion om, om at vi skal kopiere et EU-direktiv.

Jeg synes, det bliver lidt for festligt, hvis jeg må sige det på den måde. Så jeg er stadig lidt skeptisk over for metoden. Men det kan jo godt være, at jeg kan blive oplyst af fru Pernille Skipper i løbet af udvalgsarbejdet så alligevel, men umiddelbart er jeg stadig mest til en afvisning, det må jeg sige.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er svært, svært skuffet over, at det faktisk kan blive for festligt for hr. Simon Emil Ammitzbøll. Det må jeg sige. Det troede jeg alligevel ikke jeg ville opleve.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, hvis vi skal blive ved med at snakke om pointer, at det her selvfølgelig også er en diskussion om vores behandling af EU-forslag. Hr. Simon Emil Ammitzbøll siger, at vi skal diskutere forslagene et efter et, fordi det kan være, vi vil gøre 98 pct. af, hvad EU har gjort, og lægge nogle andre ting til og trække lidt fra. Det er jeg fuldstændig enig i. Det kunne man jo godt gøre. Lad os endelig gøre det. Lad os endelig tage alle forslagene. Vi har så været dem igennem i Enhedslisten og konkluderet, at vi alle sammen synes, det er positivt. Men lad os endelig tage dem en efter en også.

Pointen er jo så også, at det er noget særligt, at man gør det, når der kommer regler fra EU, i det her tilfælde. For sædvanligvis, hvis retsforbeholdet havde været været afskaffet, hvis det havde været på et andet område, så var det her kørt igennem Europaudvalget med et enkelt møde og håndsoprækning fra nogle ordførere, som formentlig ikke kunne nå at læse reglerne, før det blev gennemført. Og så ville det blive ført videre ad administrativ vej.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Man kunne i hvert fald overveje, om man i forhold til en eller anden kvalificering – det kan man vist godt gøre; det synes jeg vi har gjort før – kunne sætte beslutningsforslag ud til en form for høringsproces, så man kunne få lidt mere indspark end bare det, at vi hver især kan læse direktivet igennem og se på den analyse, regeringen har lavet. Det er meget fint at få regeringens ord for, hvad der er godt, og hvad der er skidt osv. Det ville måske være rart, at man fik – det er i virkeligheden det, jeg savner – en lidt grundigere proces, for jeg synes, at det ellers bliver meget voldsomt at skulle tage stilling og bare sige ja eller nej som politisk parti.

Det er måske lidt usædvanligt i Folketinget, og det er måske også meget fedt, at det nærmest er en processuel kritik, mere end at det er en indholdsmæssig kritik.

Ordføreren.

Så vil jeg gøre noget andet usædvanligt og tage kritikken til mig. Det er måske også lidt usædvanligt i Folketinget, men jeg gør det i dagens anledning. Jeg synes, det er en god idé at sende det ud til en høring. Det er klart, at en af grundene til, at vi overhovedet kommer til at se på det her direktiv, jo for det første er, at regeringen og aftalepartierne dengang fravalgte det, men også, at vi har hørt fra rigtig mange organisationer, som arbejder med ofre for kriminalitet, at de er rigtig kede af, at det er blevet fravalgt. Så det var jo sådan set i den kontekst, at vi dengang valgte at fremsætte beslutningsforslaget. Så er der så en anden processuel diskussion, vi kan tage, om, hvor lang tid tingene tager i Folketinget, men sådan er det jo.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.