B 184 Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af revalideringsindsatsen.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-04-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 23-05-2016
Betænkning afgivet 25-05-2016
2. behandlet/forkastet 03-06-2016
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Ved beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at revalideringsindsatsen opprioriteres, og at borgernes mulighed for at få bevilget revalidering forbedres. Det skal bl.a. ske ved at sikre,

1) at personer, der af helbredsmæssige årsager ikke kan fortsætte med at arbejde inden for deres hidtidige fagområde, får ubetinget ret til revalidering i form af uddannelse eller omskoling til et erhverv, de helbredsmæssigt kan klare,

2) at unge med handicap eller kronisk sygdom, der ikke kan påtage sig erhvervsarbejde ved siden af en uddannelse og/eller skal bruge længere tid til at gennemføre uddannelsen, får ret til revalidering og andre kompenserende støtteforanstaltninger, der kan sikre gennemførelse af uddannelsen,

3) at enlige forsørgere med ingen eller en uanvendelig uddannelse får ret til revalidering, når de har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i mindst 2 år,

4) at de nuværende krav om, at erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsespolitik skal være afprøvet eller skal prioriteres før revalidering, afskaffes, og

5) at revalideringsydelsen bliver ens for alle uanset alder og forsørgelsesstatus og skal svare til højeste dagpengesats.
Afstemning:
Forkastet For stemte 16 (EL og ALT), imod stemte 81 (S, DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 4 (SF).
Sambehandlet med: