Udvalget for Forretningsordenen 2015-16
B 169 Bilag 4
Offentligt
1642066_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 169
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 25. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag
behandlet i Folketinget
[af Rasmus Nordqvist (ALT), Susanne Eilersen (DF), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Sofie Car-
sten Nielsen (RV), Jonas Dahl (SF) og Mai Mercado (KF)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alter-
nativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti har stillet 2 ændringsforslag til be-
slutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. april 2016 og
var til 1. behandling den 29. april 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Forretningsordenen.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til Folketingets for-
mand til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udval-
get har endvidere stillet 1 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, EL, LA, ALT, RV, SF og KF)
indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse
med de under
nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Liberal Alliances, Al-
ternativets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udta-
ler, at ændringsforslagene har til formål at understrege, at
beslutningsforslaget ikke sigter mod at indføre en ordning,
som vil være grundlovsstridig. Med ændringsforslagene
konstaterer partierne således, at beslutningsforslaget giver
borgerne mulighed for at få fremsat beslutningsforslag i Fol-
ketinget, såfremt forslaget opnår 50.000 underskrifter eller
derover fra borgere, der har valgret til Folketinget, under
den forudsætning, at et eller flere medlemmer af Folketinget
påtager sig at fremsætte forslaget. Samtidig tilkendegiver
partierne at være indforståede med at ville medvirke til, at
forslag, der opnår den nævnte tilslutning fra borgerne, bliver
fremsat. Partierne påpeger i den forbindelse, at det, at et el-
ler flere medlemmer fremsætter et beslutningsforslag efter
denne ordning, ikke indebærer, at de pågældende nødven-
digvis støtter det pågældende forslags konkrete indhold. Par-
tierne understreger dog, at de ikke vil påtage sig at fremsæt-
te beslutningsforslag, der vil have et grundlovsstridigt sigte.
Partierne noterer sig, at forudsætningen for vedtagelse af
beslutningsforslaget fra begyndelsen var, at det gennem ud-
valgsbehandlingen blev kvalificeret, herunder således at det
er i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser.
Medlemmerne udtrykker tilfredshed med, at denne kvalifi-
cering har fundet sted gennem udvalgsbehandlingen.
Partierne konstaterer endvidere som følge heraf, at det,
som er anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget, om,
at borgerne får ret til at få fremsat og behandlet et beslut-
ningsforslag i Folketinget, skal forstås således, at borgerne
får mulighed for at få fremsat og behandlet beslutningsfor-
slag, der opfylder kravet om antal underskrifter, under den
ovennævnte forudsætning.
Partierne konstaterer, at der endnu udestår visse spørgs-
mål om ordningens endelige indretning, som skal afklares,
inden den kan sættes i værk. Det gælder særlig med hensyn
til, hvilke ændringer af Folketingets forretningsorden der er
nødvendige eller hensigtsmæssige for at gennemføre ordnin-
gen, med hensyn til, hvordan indsamlingen af underskrifter
skal foregå – herunder om forholdet til Social- og Indenrigs-
ministeriets systemer for indhentning af vælgererklæringer
m.v. – og med hensyn til vejledning af borgerne om ordnin-
gen. Partierne konstaterer, at der vil blive arbejdet videre
med disse spørgsmål i den nære fremtid.
AX018870
B 169 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning over B 169
1642066_0002.png
2
Et
mindretal
i udvalget (S og V) indstiller beslutningsfor-
slaget til
forkastelse.
Socialdemokraternes og Venstres medlemmer af udvalget
noterer sig, at der med forslaget er lagt op til, at Folketinget
skal udvikle en idébank, hvor borgere kan fremsætte forslag
og tilkendegive deres støtte til forslag, og hvorfra folke-
tingsmedlemmer på frivillig basis kan vælge at gå videre
med et forslag, som en borger har stillet, og at forslaget –
hvis det vedtages med de under nr. 1 og 2 stillede ændrings-
forslag – derfor ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlo-
ven.
S og V lægger stor vægt på demokrati og borgerinddra-
gelse, ligesom S og V er tilhængere af grundlovens grund-
læggende ordning med repræsentativt demokrati.
S og V mener, at der med forslaget er en risiko for, at
ordningen vil kunne opfattes som et signal om, at det afgø-
rende for, hvordan et folketingsmedlem agerer i Folketings-
salen, ikke længere vil være folketingsmedlemmets egen
overbevisning og kvaliteten af de enkelte forslag, men deri-
mod, hvor mange borgere der tilfældigvis bliver optaget af
en enkeltsag.
S og V kan ikke se, hvordan forslaget tilføjer den demo-
kratiske proces noget nyt. Det er allerede sådan i dag, at det
står ethvert folketingsmedlem frit for at fremsætte et beslut-
ningsforslag i Folketinget, som 50.000 borgere står bag. Det
står også ethvert folketingsmedlem frit for at fremsætte et
beslutningsforslag i Folketinget, som kun en enkelt borger
står bag, eller som ingen borgere står bag.
S og V kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-
slaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
flertal
(DF, EL, LA, ALT, RV, SF og KF):
Til titlen
1)
Ordene »ret til« ændres til: »mulighed for«.
[Præcisering af forslagets titel]
Til teksten
2)
Ordene »har ret til at« ændres til: »kan«.
[Præcisering af hensyn til forslagets forhold til grundloven]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der har i tilknytning til beslutningsforslagets behandling
været rejst spørgsmål, herunder i offentligheden, om beslut-
ningsforslagets forhold til grundloven. Spørgsmålene har
især drejet sig om, hvorvidt grundloven tillader, at der til-
lægges et antal borgere en ret til at få fremsat et beslutnings-
forslag for Folketinget, således forstået, at denne ret skulle
indebære en pligt for Folketingets medlemmer til at frem-
sætte forslag, som opnår tilslutning fra det pågældende antal
borgere. Dette spørgsmål må besvares benægtende. Det
erindres endvidere, at grundloven ikke giver mulighed for,
at andre end folketingsmedlemmer og ministre gives adgang
til at fremsætte forslag for Folketinget.
Som en understregning af, at ordningen for borgerdrevne
beslutningsforslag naturligvis skal holde sig inden for
grundlovens rammer, foreslås på den baggrund, at ordet
»ret« i beslutningsforslagets titel og tekst ændres til andre
formuleringer.
Det er forventningen, at forslag, der opnår den tilslutning
i offentligheden, som er forudsat i beslutningsforslaget, i al-
mindelighed vil blive fremsat for Folketinget af et eller flere
af dets medlemmer, eventuelt Folketingets formand, og at de
partier, som støtter ordningen, vil medvirke hertil. Æn-
dringsforslagene er alene udtryk for en anerkendelse af, af
folketingsmedlemmer ikke kan pålægges en retlig pligt til at
fremsætte nogen forslag, samtidig med at grundloven ikke
tillader en ordning, hvor forslag kan fremsættes for Folke-
tinget på anden måde end af medlemmer eller ministre.
Pia Kjærsgaard (DF)
fmd.
Henrik Dam Kristensen (S)
nfmd.
Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL)
Mette Bock (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Søren Pape Poulsen (KF)
Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL)
Josephine Fock (ALT) Morten Østergaard (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
B 169 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning over B 169
1642066_0003.png
3
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
B 169 - 2015-16 - Bilag 4: Betænkning over B 169
1642066_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 169
Bilagsnr. Titel
1
Kopi af brev fra justitsministeren til Folketingets formand i forbindel-
se med forslaget og formandens kvittering til ministeren
2
Om visse spørgsmål, som beslutningsforslag nr. B 169 kan give anled-
ning til
3
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 169
Spm.nr.
1
2
3
Titel
Spm. om konsekvensændringer i Folketingets forretningsorden som
følge af den foreslåede ordning, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om, hvad der forstås ved et offentligt anliggende, jf. grundlovens
§ 53, og Folketingets formandssvar herpå
Spm. om forholdet til grundlovens § 56, hvis formanden påtager sig at
fremsætte forslag omfattet af ordningen, uanset om formanden er enig
i forslagets indhold, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om muligheden for en model med forespørgselsdebatter set i
forhold til grundloven, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om forslagets forhold til grundloven, herunder princippet om det
repræsentative demokrati, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om nuværende muligheder for at fremsætte beslutningsforslag,
og Folketingets formands svar herpå
Spm. om den foreslåede ordnings merværdi for folkestyret og mulig
udhuling af respekten for folkestyret og det repræsentative demokrati,
og Folketingets formands svar herpå
Spm. om, hvor konkret et borgerdrevet forslag skal beskrives, og Fol-
ketingets formands var herpå
Spm. om processen og ansvaret for eventuel konkretisering af borger-
drevne forslag, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om andre muligheder for, at et antal borgere kan få sat en sag på
Folketingets dagsorden, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om, hvordan det sikres, at alle underskrivere støtter det konkrete
forslag, som sendes til Folketinget, og Folketingets formands svar her-
Spm. om udgifterne til etablering og drift af en ordning som den fore-
slåede, og Folketingets formands svar herpå
Spm. om udgifter til etablering og drift af den digitale løsning for ind-
samling af vælgererklæringer, og ministerens svar herpå
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13