B 136 Forslag til folketingsbeslutning om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande.

Af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod (DF) og Peter Skaarup (DF)

Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Samling: 2015-16

Status: Forkastet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 136:

Forslag til folketingsbeslutning om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at presset på Europas ydre grænser fortsat er stort. Europa er udfordret, og Danmark er udfordret. Det er derfor også vigtigt, at vi får holdbare og effektive løsninger, både på internationalt og på europæisk plan. Regeringen er garant for en konsekvent udlændingepolitik, der skal sikre et åbent Danmark for dem, der kan og vil, og lukke døren for dem, der ikke vil.

Vi ønsker at passe på Danmark, og derfor har vi også tilbagerullet de lempelser af udlændingepolitikken, som Socialdemokraterne gennemførte, da de havde regeringsmagten. Derudover har vi strammet markant på asyl- og opholdsvilkårene i Danmark. For det første fik vi i november 2015 vedtaget asylpakke I, der giver myndighederne en række nye redskaber til at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark, og sikre opretholdelse af ro og orden. For det andet fik vi i december vedtaget en lovgivning, der giver mulighed for at iværksætte et transportøransvar ved rejser til Danmark fra et andet Schengenland, hvis Danmark indfører midlertidig grænsekontrol. For det tredje fik vi i januar gennemført asylpakke II, som indeholder nogle meget betydelige stramninger på asyl- og migrationsområdet med henblik på at gøre det markant mindre attraktivt at søge til Danmark.

Med det forslag, vi behandler her i dag, lægger forslagsstillerne op til en total omlægning af dansk asylpolitik. Flygtninge, der ankommer til Danmark, skal efter forslaget ikke beskyttes her i landet, men derimod sendes til lejre i nærområdet eller lejre i andre lande, som mod betaling er villige til at modtage flygtninge. Det er jo ikke første gang, at Dansk Folkeparti eller andre partier kommer med lignende forslag, og forslaget kan også umiddelbart virke tillokkende og besnærende. Men forslaget, som det er præsenteret for os i dag, forholder sig ikke til de mange praktiske og økonomiske, men også juridiske problemstillinger, der er forbundet med ideen om at oprette lejre i nærområderne.

For at tage de praktiske problemer først: Vi kan ikke uden videre etablere eller finansiere flygtningelejre eller modtagecentre i et andet land uden dette lands samtykke. Erfaringer viser, at de primære tilflugtslande eller transitlande, f.eks. i Afrika, i vidt omfang er skeptiske i forhold til at påtage sig en stor byrde som værter for store flygtningegrupper. Det kan således blive vanskeligt at finde et land, som vil indvillige i at modtage flygtninge fra Danmark. Derudover er det klart, at det vil kræve ganske betydelige økonomiske ressourcer at etablere og drive lejrene.

Hertil kommer der så også en række juridiske udfordringer, som er forbundet med forslaget. Danmark har jo f.eks. en international forpligtelse til at sikre, at modtagerlandet ikke sender asylansøgere, der har søgt om asyl i Danmark, tilbage til hjemlandet eller et andet land, hvor han eller hun udsættes for forfølgelse. Herudover har en asylansøger ret til at indgive en ny asylansøgning i Danmark, uanset om han eller hun har fået afslag på en ansøgning i nærområdet, og selv om Danmark opretter lejre i nærområderne. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at der vil være flygtninge, som igen og igen vil forsøge indrejse i EU, og hvis jeg skal sige det sådan lidt kort og sammenfattende, mener jeg rent faktisk, at forslaget mangler en dybere bearbejdelse af de her elementer.

Når det er sagt, er det selvfølgelig nødvendigt også at påtage sig en nærområdeindsats, og Danmark påtager sig sit ansvar. Regeringen har således fokus på at hjælpe i nærområderne. En styrket indsats i nærområderne er nødvendig i bestræbelserne på at finde en holdbar og effektiv løsning på flygtninge- og migrantudfordringerne, ellers risikerer vi, at mange tusinde flere flygtninge og migranter vil søge mod Europa og Danmark. Det er vigtigt at huske på, at vi kan hjælpe langt flere flygtninge for de samme penge ved at fokusere på nærområderne, og samtidig bliver det også nemmere for flygtningene at komme hjem og genopbygge deres land, når der igen bliver fred.

Men det vil være sådan, som jeg også har forklaret, at det vil være forbundet med meget store vanskeligheder, hvis vi skal gå videre med ideen om lejre og modtagecentre i nærområderne på nuværende tidspunkt. Men jeg vil også sige, at det er sådan, at der også er brug for nytænkning, og derfor synes jeg også, at det er fint, at Dansk Folkeparti fremsætter et forslag som det her, om end vi fra regeringens side ikke kan støtte det.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren har for så vidt ret i, at hvis man vedtog det her forslag, var det ikke sådan, at man så lige fandt en model i morgen. Der er jo en meget lang indkøringsfase i forhold til rent faktisk at gennemføre det her. Så ville man jo skulle gå i gang med efterfølgende at finde ud af, hvordan det så praktisk kunne lade sig gøre, og der er også masser af juridiske spørgsmål, som skulle afklares. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om regeringen grundlæggende mener, at det her er den rigtige vej at gå, og at der så er nogle andre argumenter for, at man ikke lige kan støtte dette konkrete beslutningsforslag, men at man grundlæggende mener, at det her er en vej, man skal begynde at bevæge sig ned ad, hvis man ønsker helt afgørende at omlægge dansk asylpolitik.

Ministeren.

Det er jo værd at diskutere alting, fordi vi står over for en problemstilling, som jo er svær, og som er dyb, og som påvirker Danmark meget, men man bliver bare nødt til at forholde sig til, også allerede nu i en indledende fase, at der altså er meget, meget store problemer forbundet med det her, både af juridiske årsager, men jo altså også af økonomiske årsager og så også det rent praktiske i, at det faktisk kan være meget svært at få transitlandene og nærområdelandene til at påtage sig den her opgave. Vi kan jo se, hvordan man også i f.eks. Kenya i øjeblikket stiller sig meget skeptisk over for den meget store flygtningelejr, der ligger der.

Så det er ikke så nemt endda, og vi bliver bare nødt til – det synes jeg også allerede nu – at sige, at det her ikke bare er en nem løsning. Det lyder meget nemt og besnærende, men det er måske knap så let i virkelighedens verden.

Hr. Martin Henriksen.

Men det fungerer meget godt i Australien, skulle jeg hilse og sige. Der fungerer det da i hvert fald efter hensigten, hvis man kigger på antallet af spontanasylansøgere, der ønsker at søge til Australien. Men det, jeg sådan fornemmer på ministeren, er, at ministeren ikke mener, at man kan træffe beslutningen nu og så efterfølgende gå i gang med at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre. Kunne man så gøre det omvendt? Vil ministeren så være indstillet på, at man her og nu begynder at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre, og også undersøge, jeg var lige ved at sige markedet i forhold til, om der er lande, der ønsker at tage imod flygtninge fra Danmark, hvis man så til gengæld øger ulandsbistanden til det pågældende land, eller hvad det nu kan være? Ville det være en fremgangsmetode, som man kunne benytte sig af, når man først har fået det juridiske på plads? Vil regeringen være interesseret i at undersøge, om det kan lade sig gøre?

Ministeren.

Man kan jo undersøge alting. Det kommer jo an på, om der er et flertal, der vil det. Men jeg vil bare igen understrege, at det ikke er så nemt endda. Det er på papiret en nem og besnærende løsning, men i virkelighedens verden er den bare sværere. Men man kan undersøge alting, og det vil man jo også kunne med det her.

Tak for det, tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er først hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Så står vi så her med endnu et forslag, hvor Dansk Folkeparti åbenbart i frustration over at have så lidt indflydelse på regeringen har set sig nødsaget til at prøve at søge hjælp hos specielt Socialdemokraterne, forstår jeg. Og det forstår jeg sådan set også godt, og vi har jo også haft flere tilfælde, hvor vi kunne samarbejde, så fred være med det, for det er sådan set fint nok.

Jeg betragter nu alligevel det her mest som sådan et drilleforslag, fordi jeg egentlig godt tror, at forslagsstillerne ved, at der er en række juridiske og praktiske problemer med at gennemføre det forslag, som det ligger her. Derfor kan jeg sådan set også erklære mig enig med ministeren i de årsager, som hun fremhæver som grund til, at forslaget skal afvises.

Når det så er sagt, er det klart, at jeg da synes, at diskussionen er spændende, for jeg tror faktisk næsten ikke, man kan forestille sig andet, end at det på et tidspunkt ude i fremtiden vil være sådan, tror jeg, at der vil være langt flere lejre i nærområderne af langt bedre kvalitet end dem, vi har i dag, med mulighed for uddannelse, med mulighed for at have et værdigt liv. For alternativet er jo millioner af mennesker, der rykker til Europa, og det tror jeg simpelt hen ikke Europa kan kapere. Så diskussionen er spændende, men det her konkrete forslag betragter jeg mest som et drilleforslag, og det afviser vi også.

Er det ikke et drilleforslag, er vi så heldige, at Dansk Folkeparti er det største borgerlige parti i det danske Folketing og jo har magten til at sætte foden ned over for regeringen. Hr. Martin Henriksen har tidligere i dag sagt, at der skal være flertal bag osv., og Dansk Folkeparti har jo det magtmiddel, at de sådan set kan trække tæppet væk under regeringen.

Det er da klart, at hvis Dansk Folkeparti mener, at der ligger en løsning på det største problem for Dansk Folkeparti i Danmark, nemlig den her udlændingeproblematik, en løsning, der lige er til at gå til, er det underligt, hvis man kan støtte en regering, som ikke bakker op om den løsning.

Hr. Martin Henriksen, værsgo.

Tak for det. Man skal altid være lidt varsom med at vælte regeringen, især hvis det nu er Socialdemokraterne, der kommer til, med støtte fra Alternativet og Radikale Venstre. Så jeg vil lige tygge den afgørelse eller beslutning igennem et par gange, inden vi melder det ud. Det tror jeg er meget fornuftigt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Socialdemokraternes holdning til det her. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her også er et beslutningsforslag, som er kommet, bl.a. fordi Socialdemokraterne har meldt ud i pressen, at man synes, at det her er en vej, man kan gå. Men vil Socialdemokraterne forpligtige sig på en beslutning i Folketinget – hvis ikke i forbindelse med det her beslutningsforslag så på anden vis – der simpelt hen pålægger regeringen at arbejde for det, som et flertal i Folketinget mener, nemlig at vi skal nå derhen på et tidspunkt, hvor vi simpelt hen har lejre i andre lande, hvortil Danmark så kan sende flygtninge i stedet for at give dem en opholdstilladelse i Danmark?

Hr. Dan Jørgensen.

Nej, vi tilrettelægger vores egen politik uden pression fra Dansk Folkeparti. Vi har bl.a. i nogle af de interviews, som Dansk Folkeparti har henvist til, fremlagt vores holdninger til de her ting.

Så vil jeg godt lige rette en misforståelse. Jeg sagde jo ikke, at Dansk Folkeparti skulle vælte den her regering for at få det gennemført. Det er da formentlig ikke nødvendigt. Dansk Folkeparti får jo alle mulige andre ting igennem ved bare at true med det eller ved bare at sige: Okay, vi støtter ikke regeringens politik på x område, medmindre vi får det her igennem; det er et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti.

Det er da underligt, hvis Dansk Folkeparti på det vigtigste politikområde for jer – når nu der åbenbart ligger en løsning på alle vores problemer på udlændingeområdet lige til at samle op, men udlændinge-, integrations- og boligministeren nægter at samle den op – må ty til hjælp fra Socialdemokraterne og andre for igennem Folketinget at pålægge ministeren, at nu skal hun indkalde til forhandlinger. Hvorfor siger man ikke bare, at sådan skal det være?

Hr. Martin Henriksen.

Det er jo, fordi vi lever i et demokrati og der skal være et flertal i Folketinget for det. Sådan er det nu engang. Det er jo de betingelser, som vi alle sammen er underlagt herinde, medmindre der er noget, jeg fuldstændig har misforstået.

Der er blevet gennemført udmærkede stramninger på udlændingeområdet, men vi skal jo bare have endnu flere stramninger. Så har vi bare noteret os, at Socialdemokraterne deler det ønske med Dansk Folkeparti, som handler om, at hvis flygtninge kommer til Danmark, skal de afvises ved grænsen. Vi behandler deres sag i Danmark, og så sender vi dem til en lejr i udlandet, hvor vi så giver dem beskyttelse, hvis det er det, man vurderer de har krav på. Ellers kan man jo starte den sædvanlige hjemsendelsesprocedure, hvis man mener, de skal afvises og sendes tilbage til det land, som de oprindelig kommer fra.

Hvis Socialdemokraterne er enige med Dansk Folkeparti i det og Dansk Folkeparti er enig med Socialdemokraterne, er det jo oplagt, at vi hjælper hinanden. Der har også været folk fra Venstre, der har tilkendegivet, at de ønsker at gå den her vej, men når det så kommer ned i Folketingssalen, hvor man har mulighed for at påvirke det, så ønsker man ikke at stemme for det. Så jeg vil bare opfordre Socialdemokraterne og hr. Dan Jørgensen til at genoverveje, om ikke man – hvis ikke nu, så på et senere tidspunkt – skal bakke op om den politik, man også har lanceret i offentligheden.

Tak. Hr. Dan Jørgensen.

For det første viser den redegørelse, som hr. Martin Henriksen her lige laver, at de to forslag ikke er ens. Altså, vi mener jo, at en given model også skulle bygge på en fælles europæisk løsning, så det er slet ikke de samme forslag.

Men jeg vil da også godt lige anholde det der ræsonnement med, at der skal være flertal for tingene. Altså, ja, det skal der jo til sidst, når man stemmer om noget, men hvis der skulle være flertal for hver eneste lille ting altid, når man bare lagde det frem nede i Folketinget, og det så faldt, hvis der ikke var flertal, så ville der jo ikke blive gennemført særlig meget politik i Folketinget. Det er jo ikke sådan, en forhandling foregår. Man fremlægger sine ideer, og så laver man nogle kompromiser, hvor der formentlig jo ikke er flertal for enkeltelementerne, men er flertal for det samlede forslag.

Der er det bare jeg siger, at hvis det her er så vigtigt for Dansk Folkeparti, hvis det her er snuptagsløsningen på det vigtigste problem, Dansk Folkeparti har, så forstår jeg simpelt hen ikke – når nu man ovenikøbet har mere magt, hvad man jo siger man har, ved at stå uden for regeringen – hvorfor man så ikke bare kræver det.

Tak. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at Socialdemokraterne stemmer imod det her forslag. Jeg vil i forlængelse af den, synes jeg, positive negative tilkendegivelse spørge, om Socialdemokraterne bakker op om hr. Henrik Sass Larsens udmelding eller forslag om, at Danmark skal etablere lejre i Libyen og sende krigsflygtninge fra eksempelvis Syrien dertil.

Værsgo, hr. Dan Jørgensen.

Socialdemokratiet bakker som grundregel altid op om vores gruppeformands synspunkter, og jeg gør det i særdeleshed. Så hvis det ligesom var det, der lå i spørgsmålet, kan jeg bekræfte det. Jeg læser nu ikke artiklen på helt samme måde som fru Johanne Schmidt-Nielsen, og jeg har i øvrigt også talt med Henrik Sass Larsen om, hvad indholdet i den artikel var. Det, hr. Henrik Sass Larsen sagde ganske klart og tydeligt, var, at det jo er meget vanskeligt at forestille sig præcis, hvad for nogle lande det kunne være, og så nævnte han nogle lande, som det måske kunne være. Men der er ingen af os, der ved, om det vil være tilfældet. Men udlændinge-, integrations- og boligministeren har jo ret i, at der er ganske store juridiske og politiske problemer forbundet med at forestille sig sådan en model lige nu. Hvad der kan ske i fremtiden, er der ingen af os der ved.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg kan altså gå fra denne debat med den store glæde at kunne konstatere, at Socialdemokraterne ikke mener, at den danske regering på nuværende tidspunkt skal arbejde for, at der oprettes en lejr i Libyen, hvor flygtninge, der er kommet her til Danmark, f.eks. fra Syrien, skal sendes til.

Hr. Dan Jørgensen.

Det kan jeg bekræfte.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er så bare blevet forvirret på et højere plan, for jeg havde egentlig en forventning om, at Socialdemokratiet i hvert fald ville udtale sig anerkendende om et forslag om at sende folk tilbage til lejrene i nærområderne, når nu det er det, som Socialdemokratiet har givet udtryk for. Altså, jeg mener, der må være en overensstemmelse mellem hvad man siger uden for salen og inde i salen. Jamen jeg forstår det bare ikke.

Hr. Dan Jørgensen.

Jamen jeg er egentlig ikke så overrasket over, at hr. Christian Langballe er forvirret på et højere plan. Jeg kan simpelt hen ikke forklare det bedre, end jeg gjorde det i min indledende tale. Jeg kan måske anbefale hr. Christian Langballe at læse de pågældende artikler, som der i bemærkningerne til forslaget refereres til, og der synes jeg egentlig at vores holdning står godt beskrevet. Jeg synes, at det er ret selvforklarende.

Hr. Christian Langballe.

Jo, jo, men udadtil virker det altså bare lidt som spin, i forhold til at man ville en masse ting, men når det så kommer til det praktiske, vil man ikke være med. Det er jo en ærlig sag. Det må ordføreren så forklare på en eller anden måde for sig selv og for andre. Jeg synes bare, det er mærkeligt.

Hr. Dan Jørgensen.

Jamen jeg vil sige til hr. Christian Langballe, at ministeren redegjorde ganske glimrende for det. Vi har selv redegjort ganske glimrende for det. Henrik Sass Larsen redegjorde ganske glimrende i det interview, som han gav, for, hvorfor det ikke er nogen vision, man lige kan gennemføre i morgen. Der er en masse praktiske, politiske og økonomiske problemer med det, og vi kan ikke gøre så meget andet end at forklare det igen og igen. Vi kan forklare det for hr. Christian Langballe, men vi kan ikke forstå det for hr. Christian Langballe.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg kan huske, at da jeg vågnede den morgen og læste avisen, blev jeg ret overrasket, for jeg tænkte, at det her alligevel er et nybrud i asylpolitikken i Danmark. Og jeg er sådan set glad for, at Socialdemokraterne stemmer nej i dag. Jeg hører så også, at hr. Dan Jørgensen siger, at han alligevel bakker op om gruppeformanden for Socialdemokraternes tanker. Jeg kan fortælle, at gruppeformanden kaldte det Socialdemokraternes nye bud på en human asylpolitik, at man ville samle folk i Algeriet og Libyen, og at man ville følge folk pænt derhen igen, hvis de så kom til Danmark.

Nu siger ordføreren så, sådan som jeg forstår det, at det ikke er noget, man forestiller sig skal ske lige nu; så havde man nok også stemt ja. Hvornår forestiller man sig så at det her skal ske? Har man en eller anden udsigt – snakker vi et par år? Hvad er ligesom tidshorisonten for de her visioner? Det er jo ret vidtgående ændringer i den måde, man ser på asylpolitikken på.

Hr. Dan Jørgensen.

Som hr. Henrik Sass Larsen også sagde en del gange i dagene omkring interviewet, når han blev spurgt, så foreligger der jo ikke en køreplan for det her. Der er så mange juridiske, økonomiske, politiske problemer, der skal af vejen, før sådan noget som det her kan effektueres. Det skal i øvrigt være en del af en fælles europæisk løsning. Det fordrer, at der er styr på EU's ydre grænser som et første skridt. Så der er en lang række årsager til, at det næppe er noget, der kommer til at se dagens lys inden for en overskuelig fremtid, hvis nogen sinde.

Men jeg synes ærlig talt – og det tror jeg da egentlig også spørgeren er enig med mig i – at der i dansk politik en gang imellem skal være plads til også at gøre sig nogle tanker om, hvordan verden ser ud engang ude i fremtiden, og hvordan man kunne tænke sig den så ud. Jeg vil omvendt næsten stille det spørgsmål: Kan spørgeren måske forestille sig en verden, hvor der ikke er bedre fungerende lejre, hvor der er flere, der vil være i fremtiden? Det tror jeg sådan set ikke, for alternativet til det er jo, at der kommer millioner af mennesker til Europa, og det er da, så vidt jeg ved, heller ikke SF's politik, at der skal det.

Hr. Jacob Mark.

Jeg synes, det er ganske fint at have visioner, og jeg synes, det også er en ganske fin politik at synes, at man skal styrke lejrene i nærområderne. Det, som jeg er bekymret over – og det er også det, vi behandler i dag – er jo, at der ikke er plads i de lejre. Der er jo ikke den plads i nærområderne. Nærområderne løfter allerede rigtig meget, og da jeg læste hr. Henrik Sass Larsens udtalelser, tænkte jeg: Åh, nu er det sådan en lidt letkøbt omgang, og nu sender vi bare flygtningene tilbage til nogle lejre, der ikke rigtig eksisterer. Jeg synes, det er okay med visioner, men jeg vil så bare høre om de visioner; de kan jo kun lade sig gøre, under forudsætning af at man ændrer helt fundamentalt ved flygtningekonventionerne. Er det et opgør, som Socialdemokraterne vil tage med de konventioner?

Hr. Dan Jørgensen.

For det første er jeg ikke sikker på, at det nødvendigvis er rigtigt. Altså, en af de ting, som gør, at det vil være problematisk at gøre det lige her og nu, er jo, at der ikke er fred og stabilitet de steder, så det vil ifølge konventionerne ikke være et sikkert sted at sende personerne hen. Men den aftale, der er lavet med Tyrkiet lige nu, og som vist er blevet diskuteret af andre her i salen tidligere i dag, viser sådan set meget godt, at man godt kan tænke i den retning. Derfor mener jeg bestemt heller ikke, at det er udelukket i fremtiden. Men jeg anerkender blankt, at der selvfølgelig også er nogle spørgsmål, der relaterer sig til konventionerne, som gør det her vanskeligt, og det var også derfor, jeg indledte med at sige, at det ikke er noget, der ligger lige for, det er noget, som vil kræve mange og lange diskussioner, ikke mindst på EU-niveau.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Marcus Knuth, Venstre, værsgo.

Venstre deler som bekendt forslagsstillernes opfattelse af, at EU og Danmark er udfordret i disse år. Som jeg har redegjort for så mange gange før her fra talerstolen, er Venstre fuldt ud opmærksom på behovet for løsninger på de udfordringer, som vi står over for.

Med beslutningsforslaget her foreslår Dansk Folkeparti, at vi tilbagesender flygtninge til lejre i nærområderne eller til lejre i andre lande. Det gør Dansk Folkeparti uden at redegøre nærmere for, hvilke lande der er tale om, eller for de juridiske og økonomiske konsekvenser, som forslaget uundgåeligt vil møde på sin vej. Men jeg ser selvfølgelig frem til at høre Dansk Folkeparti til, hvad det er for nogle lande, det f.eks. kunne være.

Nu har Socialdemokratiet foreslået Libyen, som mig bekendt er den største hvepserede af Islamisk Stat uden for Irak og Syrien. Kunne det f.eks. være Tyrkiet, som er ved at bukke under med op mod, som jeg husker det, 2 millioner flygtninge allerede? Kunne det være Libanon, hvor omkring en fjerdedel af landet i dag er flygtninge? Kunne det være i Jordan, som også er stærkt presset?

Så nævner man Australien, og det er jo en smuk model, men Europa og Danmark er jo altså ikke en ø, hvor der er lande rundt omkring os, hvor det ville give mening. Så jeg har stor sympati for forslaget, men jeg synes bare ikke, det giver særlig meget mening i den virkelige verden, som vi står over for.

Derudover vil det kun kunne lade sig gøre, hvis man smed mange af Danmarks internationale forpligtelser i skraldespanden. Vi har sagt, at dem er vi selvfølgelig villige til at kigge på, men ikke i det omfang, som der er tale om her.

Til gengæld bakker vi op om den linje, vi har lagt fra starten – en linje, hvor vi arbejder tæt med bl.a. Dansk Folkeparti, og det er jeg meget, meget glad for. Vi vil som hidtil sørge for, at Danmark fører en konsekvent og realistisk udlændingepolitik, hvor vi til et absolut minimum minimerer antallet af asylansøgere og migranter, der kommer til Danmark – en udlændingepolitik, hvor vi så samtidig åbner Danmark mere for dem, som aktivt kan og vil Danmark, og samtidig en udlændingepolitik, hvor vi selvfølgelig støtter de lande i nærområderne, som allerede er meget, meget pressede af at tage flygtninge. Det gør vi allerede ved meget omfattende programmer, bl.a. til at støtte i f.eks. Jordan, i Libyen, således at de strukturer, der er der, ikke også braser sammen, og de ikke også udvikler sig til lande, som man flygter fra.

Men Venstre kan ikke bakke op om det her forslag, som det er, fra Dansk Folkeparti, hvor velmenende det end er. Tak.

Tak. Det er Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Der er jo flere Venstrefolk, der offentligt har udtrykt sympati for det her forslag og har sagt, at det skal undersøges nærmere osv. Så jeg vil bare høre, hvornår Venstre agter at gå i gang med at undersøge det nærmere.

Vi er jo i en løbende dialog med landene og også med landene i nærområderne. Vi indgår jo i det, der populært bliver kaldt for coalitions of the like-minded, hvor vi sammen med, som jeg husker det, Norge, Storbritannien og et par andre lande går ud og taler med lande i nærområderne – hvis man kan kalde dem det; det kunne være Afghanistan – om at modtage flygtninge, som er afvist i Danmark. Ud over det monitorerer vi jo hele tiden situationen i Libyen, Jordan og Tyrkiet, og hvis der opstår en mulighed for at kunne gøre det her på ansvarlig vis, er vi selvfølgelig også åbne for det. Jeg tror bare ikke, det er noget, der foreligger lige med det samme.

Hr. Martin Henriksen.

[Lydudfald] ... det kan også godt være andre lande end lande i nærområderne. Men det, som hr. Marcus Knuth siger, er jo sådan set, at man arbejder videre med det, som man fra skiftende danske regeringers side altid har arbejdet med og i hvert fald i rigtig lang tid, nemlig at afviste asylansøgere kan blive sendt tilbage, men det er ikke det, forslaget her går ud på.

Det, jeg spørger ind til, er: Når nu flere Venstrefolk adskillige gange har udtrykt sympati for det her forslag og har sagt, at det er noget, man skal kigge nærmere på osv., er spørgsmålet, om det er noget, som Venstre rent faktisk vil gå i gang med at undersøge. Vil man rent faktisk åbne for en dialog med andre lande, som jo handler om, hvorvidt de kunne være indstillet på at lave en aftale om, at vi f.eks. øger ulandsbistanden til dem eller på anden vis yder en betaling, og at de så til gengæld sørger for at tage imod flygtninge, som har fundet vej til Danmark?

Tak. Hr. Marcus Knuth.

Som jeg sagde i min tale, har jeg, og det har Venstre også, sympati for det, som forslagsstillerne mener med det her, og hvis det lå lige for, er jeg sikker på, at vi ville reagere. Men jeg har fuld tillid til, at regeringen i dens løbende kontakt med de lande, der ligger ude i verden, vil gribe de chancer, der er – hvis de overhovedet opstår.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Altså, jeg mener, at ethvert politisk forslag, som kommer, hvis man har en sympati for det, også må betyde, at man arbejder videre med det. Jeg synes jo egentlig bare, at det kunne foranledige Venstre til så virkelig at komme i gang med at undersøge, om man ikke kunne placere flygtningelejre i nærområderne. Jeg synes, det er lidt underligt at opleve en tid, hvor flygtninge passerer adskillige landegrænser op igennem Europa for at komme steder hen, hvor de egentlig helst vil være, i stedet for at søge i det land, der ligger tættest på. Det synes jeg personligt er mærkeligt,

Men jeg synes så også bare, at der er nogen, der siger, at grænsekontrol ikke kan lade sig gøre, og så begynder det faktisk at ligne noget nu. Og vi har foreslået forskellige ting, som folk har sagt tidligere ikke kunne lade sig gøre, og så viser det sig faktisk, at det kan lade sig gøre, hvis der er en politisk vilje til det.

Så spørger jeg bare Venstre: Er der en politisk vilje til i Venstre virkelig at afsøge mulighederne for at benytte sig af den her mulighed i forhold til at placere folk i nærområderne i lejre?

Ordføreren.

Jamen jeg ser jo med stor sympati på mange af de forslag, som Dansk Folkeparti kommer med, også dem, som vi diskuterer i dag. Man skal jo bare også se det i en realistisk ramme. Altså, jeg kan ikke se noget land i verden for mig, der vil sige, at de gerne vil modtage, hvad ved jeg, 10.000 flygtninge fra Danmark, og hvor vi kunne gøre det på ansvarlig vis. Det kan jeg ikke se for mig. Hvis den situation skulle udvikle sig, er jeg sikker på, at regeringen gerne vil gribe chancen og tage den dialog.

Så er det hr. Christian Langballe igen. Værsgo.

Jo, men det kunne jo være, man skulle gå i gang med at afsøge mulighederne. Så kunne det være, det faktisk kunne lade sig gøre, altså at man virkelig arbejdede på at afsøge de muligheder, der ligger inden for det her forslag, og siger, at selvfølgelig skal flygtninge være tæt på deres hjemland. For udgangspunktet er, at de skal vende tilbage igen.

Hr. Marcus Knuth.

Der mener jeg man skal vægte de initiativer, som har den største effekt på den korte bane, f.eks. som at vi kan lave en aftale med Tyrkiet, hvor man kan sende migranter og flygtninge tilbage, eller tiltag, som vi nationalt her i Danmark har lavet med Dansk Folkeparti, og som har minimeret antallet af asylansøgere til rekordlave tal lige p.t. Dermed ikke sagt, at det ikke kan ændre sig over sommeren, men vi laver jo hele tiden tiltag, hvor vi arbejder i præcis den samme retning som Dansk Folkeparti, netop for at minimere antallet af asylansøgere i Danmark.

Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg havde egentlig forestillet mig at vente til min egen ordførertale, men jeg bliver nødt til lige at spørge ind til brugen af ordet sympati fra ordførerens side. Jeg er nemlig en stor fortaler for, at man anerkender hinandens synspunkter, og jeg opfatter det også, som om det egentlig er det, ordføreren gør, altså anerkender, at der kan være et eller andet ret og rimeligt i Dansk Folkepartis synspunkt.

Men at det her lige netop er sympatisk , altså det her forslag om at sende flygtninge tilbage til lejre, som ikke er eksisterende i dag – i den virkelighed, vi har i dag, hvor der ikke er lejre, der kan tage imod dem – forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg synes faktisk, at det er meget usympatisk, at man tilkendegiver, at det er en mulighed over for befolkningen og over for dem, der ikke har været lige så heldige som os, der sidder herinde, altså at kunne granske i, om det rent faktisk er en mulighed.

Så jeg vil bare lige spørge ind til, om det netop er forslaget sådan helt pragmatisk – altså at der bliver fremsat et forslag, og det synes man er sympatisk, og man prøver at skabe en debat – eller om det helt konkret er sympatisk, fordi man formidler til danskerne, at det er en mulighed at sende flygtninge, der er i nød, tilbage til lejre, der ikke eksisterer.

Hr. Marcus Knuth

Når jeg bruger ordet sympati, er det jo – hvordan skal jeg formulere mig – fordi jeg kan se, hvor Dansk Folkeparti vil hen med det her. Hvis Danmark står i en situation, hvor der er exceptionelt mange flygtninge, jamen så kunne det være et alternativ til at have flygtninge i Danmark, såfremt det kunne ske på en hundrede procent ansvarlig og medmenneskelig måde.

Så når jeg bruger ordet sympati, vil det sige, at jeg har forståelse for Dansk Folkeparti, og hvor det er, de gerne vil hen med det her; ligesom når vi diskuterer, hvor DF gerne vil hen i forhold til grænselukning, som vi ikke mener bare er noget, man går ud og gør, eller at man her i Folketinget bare skal vedtage, at vi lukker Grimhøjmoskeen. Vi vil gerne have en anden juridisk proces, selv om vi har sympati for hensigten.

Hr. René Gade.

For Alternativets vedkommende vil vi også sige: Nærområderne, ja. Hvis det var en mulighed, var det der, man skulle gøre det. Det ville ud fra en økonomisk analyse være klart det bedste, men vi ser bare ikke det som en mulighed lige nu. Og så må det sidste spørgsmål til ordføreren så være: Er det en realistisk mulighed, at vi nogen sinde kan få en situation, hvor Danmark sender alle flygtninge tilbage til lejre, og at vi altså ikke modtager flygtninge i Danmark?

Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Det er jo et meget hypotetisk spørgsmål, men Venstre har jo altså før luftet ideen om, at det her kunne være en mulighed, hvis det kunne foregå på ansvarlig vis, så det vil jeg på ingen måde afvise. Men det skulle selvfølgelig være på en måde, hvor lejren var drevet efter danske forhold, og hvor folk levede efter danske forhold.

Altså, når ordet flygtningelejr lige så vel som ordet flygtningelandsby kan have mange betydninger, skulle det selvfølgelig gøres på den danske måde og være et resultat af, at Danmark er i en situation, hvor vi er ved at bukke under for et flygtningepres.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det bliver meget ofte sagt i flygtningedebatten, at løsningen på flygtningeproblemet ligger i nærområderne. Det er jeg langt hen ad vejen enig i. Der er ikke nogen tvivl om, at den absolut primære opgave i forhold til at give beskyttelse til verdens flygtninge ligger i de krigshærgede lande og i nærområderne, og jo altså ikke mindst af den simple årsag, at mere end 90 pct. af de mennesker, der er på flugt i verden, befinder sig enten som internt fordrevne i de krigshærgede lande eller i nærområderne.

De fleste bor jo i øvrigt ikke i egentlige flygtningelejre, men er med større eller mindre succes blevet integreret i lokalområdet. UNHCR, altså FN's flygtningeorganisation er sådan set ret skeptisk over for tanken om flygtningelejre, fordi man ofte oplever, at disse lejre etableres som en midlertidig løsning, men ender med at være permanente. Dermed ikke sagt, at lejre ikke kan være nødvendige – selvfølgelig kan de det – men det er sådan set ikke nødvendigvis det bedste redskab.

Når jeg siger det her med nærområderne, er det sådan set også for at sige, at jeg synes, det er en meget stor fejl, at man fra højrefløjens side har valgt at skære på den udviklingsbistand, som jo bl.a. går til at stabilisere de her meget berømte og omtalte nærområder. Man har altså f.eks. valgt at skære på den organisation, der hedder UNDP, altså FN's udviklingsorganisation. Det er en organisation, der bl.a. arbejder med at opbygge og styrke infrastruktur som skolesystem, sundhedssystem i Syrien og i nærområderne.

Det er vældig fornuftigt at satse på netop opbygning af infrastruktur. Et land som Jordan har modtaget omkring 1,3 millioner syriske flygtninge. Jordan har en jordansk befolkning på cirka samme størrelse som den danske. Det klart, at det er en meget stor belastning for deres system, herunder skole- og sundhedssystemet, at der pludselig kommer så mange flygtninge.

Jeg synes, det er perspektivløst, at man i sådan en situation vælger at skære på f.eks. UNDP's arbejde. Vi risikerer jo i øvrigt også, at de her meget berømte nærområder knækker sammen under flygtningepresset, og hvis først de gør det, vil der da for alvor komme flygtninge til Europa.

Men, altså, hvor vil jeg hen med det her? Jeg vil sige til Dansk Folkeparti: Ja, hovedopgaven i forhold til at hjælpe de mange mennesker, der desværre har behov for beskyttelse, ligger helt åbenlyst i nærområdet. Dansk Folkepartis forslag går så på, at de flygtninge, som har fundet vej til Danmark, skal sendes til nogle ikkeeksisterende lejre i nærområder eller andre steder.

For det første er et af de lande, som hr. Martin Henriksen, så vidt jeg husker, har foreslået, jo Kenya. Nu er der jo ret langt fra Syrien til Kenya, men lad det ligge. Kenya har på nuværende tidspunkt verdens største flygtningelejr, Dadaab. Kenya har i øvrigt meldt ud, at de ikke længere vil huse de her meget store lejre, som bl.a. giver beskyttelse til mange hundrede tusinde somaliske flygtninge, som jo har boet der i årtier.

Hr. Martin Henriksen og jeg har i fællesskab besøgt den jordanske indenrigsminister for cirka halvandet år siden. Jeg præsenterede den jordanske indenrigsminister for hr. Martin Henriksens forslag og sagde: Jamen kunne indenrigsministeren mon forestille sig at tage imod de flygtninge fra Syrien, som var kommet til Danmark? Indenrigsministeren var en høflig mand, men påpegede jo altså, at Jordan har taget imod mere end en million syriske flygtninge, og han var på den måde ikke sådan, hvad skal man sige, sympatisk indstillet over for hr. Martin Henriksens forslag. Ministeren påpegede bl.a., at de syriske flygtninge jo altså ikke i højere grad er et jordansk ansvar, end de er et dansk ansvar, fordi de jo altså ikke er borgere i Jordan.

For det andet henviser Dansk Folkeparti bl.a. til hr. Sass Larsens forslag om at oprette lejre i Libyen. Jeg ved ikke, hvilken virkelighed hr. Sass Larsen og Dansk Folkeparti lever i. Hvem er det, Dansk Folkeparti og hr. Sass Larsen forestiller sig man skal ringe til, altså hvilken milits? For Libyen bliver p.t. regeret af militser, heriblandt Islamisk Stat. Forestiller man sig, at de danske myndigheder skal kontakte Islamisk Stat og sige: Undskyld, Islamisk Stat, kunne I tænke jer at drive en lejr, hvor de mennesker, som er flygtet fra Islamisk Stat og Assad i Syrien og kommet til Danmark, kan sendes til? Forestiller man sig virkelig, at det skal foregå på den måde? Hvordan vil man fra Dansk Folkepartis side på nogen måde kunne garantere for de her menneskers sikkerhed.

For det tredje er forslaget helt åbenlyst i strid med FN's flygtningekonvention. Og netop i en situation som den, verden står i lige nu, nemlig en situation hvor historisk mange mennesker er på flugt, er det da i allerhøjeste grad vigtigt at holde fast i den konvention, som verdenssamfundet lavede i fællesskab oven på anden verdenskrig. Altså, verdenssamfundet kiggede hinanden i øjnene og sagde: Aldrig igen. Aldrig igen skal vi opleve, at mennesker, som flygter, fordi deres liv er i fare, afvises og sendes tilbage.

Det var jo en klog beslutning, man traf på det tidspunkt, da man lavede konventionen. Som sagt: Netop i en situation som denne er der behov for sådan en konvention. Derfor synes jeg da også, at det er trist, at Dansk Folkeparti foreslår, at man skal være ligeglad med den. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Dansk Folkeparti har rejst debatten om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande, hvilket så må forstås som uden for nærområderne. I Liberal Alliance har vi den holdning, at det er vigtigt, at det internationale samfund hjælper verdens flygtninge, og at Danmark skal påtage sig sin del af dette ansvar. Vi ønsker også, at man i større grad kunne hjælpe tættere på konflikternes område, end man gør i dag, for vi mener i udgangspunktet ikke, at man selv skal have retten til at vælge, i hvilket land hjælpen skal foregå.

Vi ser dog tingene i en lidt anden sammenhæng end her, hvor man alene taler om hjælpen i lejrene. Vi har den tanke, at man skal lave det, vi kalder et humant asylstop. Det består af tre dele, nemlig at man i en 2-årig periode siger, at folk ikke kan søge asyl i selve Danmark; at Danmark i den periode bruger de minimum 6 mia. kr., der vil blive sparet på dette i forhold til regeringens budgetter, til at hjælpe i Syrien og i Syriens nærområde, primært i forhold til fødevarehjælp i Syrien, til fødevarehjælp i FN-lejre i nabolandene og til skolehjælp til syriske børn, der vokser op i Syriens nabolande. Endelig er der det tredje element, altså at Danmark i den periode skal tage flere FN-kvoteflygtninge, end vi normalt gør, nemlig 4.000 om året, forestiller vi os.

Så vi er sådan set åbne over for, at der kunne være en snak om, hvordan man kan gøre tingene på en anden måde. Vi synes bare, at man skal gøre flere ting på en gang. Man kan ikke nøjes med bare dette element. Liberal Alliance kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Som jeg også har sagt tidligere i debatten, er vi i Alternativet meget opmærksomme på og enige i, at nærområderne er der, hvor man yder den mest effektive og også den mest omfattende hjælp, så den kan nå flest mennesker. Hvis vi putter det ind i et excelark, vil vi også finde ud af, at det økonomisk set vil være langt mere fornuftigt at hjælpe i nærområderne.

Det, der er vores pointe, og som gør, at vi ikke kan bakke op om det her forslag, er, at det simpelt hen ikke er muligt i øjeblikket at aftage den strøm af flygtninge og modvirke den flygtningekrise i nærområderne, vi har i øjeblikket. De er spidsbelastede på alle måder, og så er det, jeg synes, at det er helt forkert at bringe det her til debat.

Jeg forstår visionen om, at det måske engang teoretisk set kunne være muligt at sende alle flygtninge, der forsøger at få ophold i Danmark, tilbage til nogle lejre.

Jeg kan synes, at det er usympatisk og ikke ret ansvarligt og konventionsstridigt, men hvis vi nu antager, at det faktisk er en mulighed, så er det i hvert fald så langt ude i fremtiden og så langt fra den virkelighed, vi har i dag, at jeg synes, at det er at stikke folk blår i øjnene og faktisk ødelægge den relevans, der er i at tale om, at nærområderne er et sted, vi skal investere.

For det kommer til at give folk den tro, at vi faktisk i dag har muligheden for at løse det her i nærområderne, altså at sige fra Danmarks side og fra Europas side: Vi lukker os om og selv, fordi det ikke er vores problem, det er et problem, der ligger uden for Europa. Det synes jeg er ærgerligt.

Vi har i den grad et ansvar for at hjælpe globalt. Når vi taler om nærområder her, kunne det være interessant med hensyn til den afstand, der er, mellem nogle af de lande, der bliver betragtet som nærområder, at sige, at vi i Danmark fokuserer på at hjælpe alle de steder i verden, hvor der er behov.

Danmark kan ikke hjælpe alle her i Danmark, men det er nødvendigt at kigge på, at nærområder efterhånden har spredt sig til alle andre steder, når vi omtaler dem, i forhold til hvor flygtninge skal hjælpes, altså dem, som vi ikke har lyst til at hjælpe i Danmark. Så det er efterhånden næsten legalt at sige, at det kan være alle andre steder i verden end netop i Danmark. Det synes jeg også er ærgerligt.

I Alternativet mener vi ikke, at flygtninge skal være på ubestemt tid i lejre, hvor man kan være i årtier. Lejre er noget, der er planlagt som en midlertidig løsning, men vi ser desværre tit, at det er noget, der bliver en varig løsning.

Vi skal derimod satse på internationale samarbejder, hvor Danmark går forrest. Vi kan ikke gå forrest på antal eller på størrelse i økonomisk støtte, men vi kan i hvert fald gå forrest i forhold til at holde os til de værdier og den moral, som Danmark er kendt for ude i verden, og der mener vi at Danmark skal fortsætte med at gå forrest. Det her forslag er på alle måder i mine øjne en måde, hvor man ikke går forrest, men i stedet for går bagest, og hvor det er ikke sådan, at de stærkeste skuldre bærer mest.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har et helt principielt almindeligt spørgsmål til Alternativet. Jeg synes, at man fra Alternativets side fremstiller det, som om Danmark ikke har ydet sit på det her alter. Hvis man spørger, hvem der egentlig bærer lige i øjeblikket, så er det hovedsagelig Europa, der bærer; der er ikke ret mange lande uden for Europa, der bærer – Saudi-Arabien bærer ikke, Forenede Arabiske Emirater bærer ikke. Men vi oplever altså, at folk kan rejse det kvarte af kloden og komme herop, og her vil ordføreren så gerne stille sig an som moralens vogter. Jeg mener godt nok, at Danmark har holdt for siden 1983, hvor den ulyksalige flygtningelov blev indført. Jeg forstår slet ikke det der med, at man kan sætte sig op på moralens høje hest.

Og så synes jeg bare, man herinde fra Folketinget af skal huske på, at det er folk uden for den her sal, der betaler den rigtige regning, hvad angår parallelsamfund og alt muligt andet. Og dem fra Alternativet kan jo flytte hen på de fine adresser og så bo der uden at have berøring med dem.

Jeg synes bare, det er lige lovlig meget at sige, at vi egentlig bare stiller os bagest i køen, når jeg tænker på, hvor meget vi faktisk har taget.

Hr. René Gade, værsgo.

Der er det jo vigtigt for mig at pointere, som jeg siger i stort set alle debatter, der omhandler noget, der bare minder om det her emne eller sikkerhedspolitik, at jeg er ekstremt stolt af at være dansker. Jeg er ekstremt stolt af den støtte, vi har givet rundtomkring i verden, jeg er ekstremt stolt af den rolle, vi har internationalt. Det bidrag, vi giver, er langt, langt større, end hvad næsten alle andre lande i verden bidrager med.

Så jeg er ikke ude efter, at Danmark ikke gør det, vi skal, men jeg er ude efter, at hvis der er nogen, der skal være med til at løse de kriser, vi ser lige nu, er det netop Danmark. Det er ikke, fordi vi ikke bidrager nok, for vi bidrager rigtig godt, men når jeg siger, at det her forslag får os til at stå bagest i køen, er det, fordi det her er gået fuldstændig imod den måde, Danmark indtil nu igennem historien har hjulpet på, altså ved at frasige os ansvar, ved at bede om, at der er andre, der skal løse vores problemer.

Så det er mig magtpåliggende at sige, at Danmark på alle måder, også ud fra en kynisk økonomisk betragtning, gør klogt i at intensivere vores ulandsbidrag og vores støtte internationalt markant, for ellers vil vi opleve, at vi kommer til at lide meget større økonomisk nød end den flygtningekrise, som vi oplever giver os i dag, for det er kun ved at investere massivt i den ulighed, der er rundtomkring i verden, og få skabt mere lighed, at vi vil opleve, at Danmark ikke bliver overrendt, som det nogle gange kan lyde til vi bliver.

Hr. Christian Langballe.

Hvorfor overhovedet skjule, at det er sagen? Der går en folkevandring mod Europa, og hvorfor gør der det? Det er selvfølgelig, fordi vi har gjort det så utrolig godt. Nu kan folk bare sige, at det her kan eftertiden løse, men sagen er bare, at vi er ved at skabe et land af parallelsamfund, hvor vi ødelægger Danmark, hvis det her fortsætter.

Det er fint, at ordføreren ikke vil forholde sig til det, men det er vi bare andre der bliver nødt til. Jeg tænker i hvert fald længere frem end bare den her generation. Hvis det her fortsætter frem til 2050, forudser jeg, at der ikke er noget, der hedder Danmark mere.

Ordføreren.

Jeg argumenterer for at investere massivt i udlandet, massivt i de områder, hvor der er brug for hjælp, fordi jeg netop gerne vil se langt ud i fremtiden. En løsning som den her, som jeg ikke ser mulig i dag, og som jeg heller ikke ser mulig i fremtiden, og som, hvis den var mulig i fremtiden, kun ville gøre det godt for nogle – måske os her i Danmark og nogle andre europæiske lande, fordi man bare ville flytte problemet uden for Europas grænser – ville give en helt anden udfordring på sigt, end kun hvad det sikkerhedspolitiske angår. Der handler det ikke om velstand længere, der handler det om, om vi skal i krig på helt andre fronter, end vi er i dag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg får lyst til at sige, at hvis bistand fra den vestlige verden til tredjeverdenslande var løsningen, var problemet jo løst for lang tid siden. Så der skal mere til, hvis det er, man ønsker at begrænse tilstrømningen. Der skal også nationale stramninger til.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Alternativets ordfører, hr. René Gade, har den opfattelse, at der er grænser for, hvor mange mennesker man kan modtage i Danmark, eller om man bare kan blive ved med at tage imod også i de næste årtier.

Ordføreren.

En af grundene til, at vi skal investere så massivt, er jo, at vi ikke kan løse alle problemer her i Danmark. Vi kan ikke have alle de mennesker, der er i nød, og vi kan heller ikke betale for alle de mennesker, der er i nød. Så vi bliver nødt til på en fornuftig og forudseende måde at gå ud og investere massivt sammen med alle andre lande, der har mulighed for det, i at skabe løsninger lokalt, der gør, at folk ikke bliver tiltrukket af at skulle rejse så langt for at få tryghed og sikkerhed.

Så vi er helt enige om, at Danmark ikke kan tage imod et uendeligt antal mennesker, der har brug for vores hjælp.

Hr. Martin Henriksen.

Men der er blevet investeret massivt igennem årtier fra den vestlige verdens side i tredjeverdenslande, og det er jo ikke sådan, at det afgørende har bremset tilstrømningen hertil. Så man kan ikke sige, at det, at man investerer massivt, kan stå alene. Det kan det simpelt hen ikke, for så havde det nok virket for et stykke tid siden.

Det er godt, at Alternativet siger, at der er en grænse et eller andet sted, men jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvor tæt er vi så på at nå den grænse? Er vi i nærheden på en eller anden måde? Har vi nået grænsen? Synes Alternativet og René Gade, at der kommer for mange til Danmark for nuværende?

Hvis man mener det, må man jo også være med til at gennemføre nogle nationale stramninger, som begrænser adgangen til Danmark, ikke kun ved at investere massivt i nærområder osv., men også ved at gennemføre nogle tiltag, der gør, at det f.eks. er vanskeligere at få en opholdstilladelse i Danmark. Vil Alternativet det?

Ordføreren.

Det, der er væsentligt, er, at vi i Danmark formår at få de mennesker, der kommer til landet, til at bidrage på en fornuftig måde eller – hvis det ikke er muligt at få dem til at bidrage, mens de er her – i hvert fald sørger for, at når de kommer retur til de lande, som de skal til, har de mulighed for at bidrage, fordi de ikke er blevet mindre hele mennesker af at være her, men derimod er blevet styrket, bl.a. på grund af det, vi kan bidrage med her i Danmark.

Så vores opfattelse i Alternativet er, at vi på alle måder skal bidrage til, at de mennesker, der er i nød, skal have hjælp. Men at opstille et tal for, hvor mange vi kan have i Danmark, når vi har så store kriser, er at skævvride debatten fuldstændig. Vi kan jo ikke bare sige, at vi vil have 50, for hvad så, hvis der kommer 60? Altså, det er en teoretisk øvelse, som er meget nem at kommunikere i medierne, men som på ingen måde giver mening, i forhold til vi skal løse et globalt problem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti ønsker med dette beslutningsforslag at sende alle flygtninge, der flygter til Danmark, tilbage til nærområderne eller til lande, der mod betaling vil huse dem i lukkede lejre.

Jeg synes generelt, man skal høre efter, når Dansk Folkeparti taler. Jeg tager Dansk Folkepartis politik meget, meget alvorligt. Selvfølgelig gør jeg det. Dansk Folkeparti tilhører jo i dag den politiske elite. Det er Danmarks næststørste parti – partiet, der bestemmer, om statsministeren bliver siddende eller ej; partiet, der selv kunne have indtaget Statsministeriet, hvis det havde villet det. Så der er mange, mange ting, man kunne hæfte sig ved ved Dansk Folkepartis forslag her. Der er mange ting hos den politiske elite, som jeg og Radikale Venstre er helt grundlæggende uenige i.

Men jeg vil bare fokusere på én ting, som jeg tror det er vigtigt at alle forholder sig til. For med det her forslag ønsker Dansk Folkeparti at melde Danmark ud af alle – eller i hvert fald de fleste – internationale aftaler. Med det her forslag ønsker Dansk Folkeparti, at andre lande skal påtage sig opgaver, som Dansk Folkeparti ikke ønsker at Danmark påtager sig.

Det vil også betyde opsigelse af konventioner og aftaler om grundlæggende rettigheder – rettigheder, som jo altså også gælder for os selv, og som vi derved også opsiger for os selv. Og det ville i sidste ende betyde, at vi skal melde os ud af Det Europæiske Fællesskab. Det ville med andre ord have enorme konsekvenser for Danmark.

Så det er ikke bare en grundlæggende omlægning af det danske asylsystem og den danske asylpolitik, som forslagsstillerne skriver. Det er en omkalfatring af den måde, som Danmark i årtier har samarbejdet med vores naboer og samarbejdspartnere på. Det er også værd at hæfte sig ved. Vi er af den grund imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. En kort bemærkning.

Tak for det. Det er rigtigt nok, at det er et forslag, som ville få vidtrækkende konsekvenser, hvis det var, det blev vedtaget, fordi man jo helt grundlæggende ville lave om på den måde, som vi gør ting på. Jeg vil så vurdere, at nogle af de her ting faktisk godt kan rummes inden for en række konventioner. Men det er jo rigtigt nok, at hvis det blev vedtaget, måtte man også gå i gang med at kigge på, hvilke begrænsninger konventionerne sætter for en gennemførelse af det her forslag.

Men jeg kunne godt tænke mig spørge ind til Det Radikale Venstres holdning. Mener man helt grundlæggende, at den måde, som vi gør tingene på for nuværende – altså modtager og bliver ved med at modtage flygtninge år efter år og årti efter årti – er en fornuftig måde at gøre det på?

Vi kan jo se, hvilke konsekvenser det får for samfundet. Det er også derfor, der andetsteds i Folketinget og i regeringen er forhandlinger om, hvad der foregår i moskeerne, i parallelsamfundene osv. med social kontrol af piger. Det handler om, at vi har en indvandring til Danmark, bl.a. via asylsystemet, som simpelt hen er ude af kontrol. Kan man fortsætte med det i de næste mange år?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er også dybt optaget af de udfordringer, som det giver, at der er mange flygtninge i Danmark, og at integrationen igennem årtier ikke har fungeret så godt, som vi ønsker den skal. Det tror jeg at vi faktisk er helt enige om.

Vi er så dybt uenige om løsningerne. Den måde, jeg tror at vi i fremtiden skal sikre at der kommer færre flygtninge til Danmark og til Europa på, er ved markant at skrue op for indsatsen i krigszoner, med forebyggelse og med udviklingsbistand, nærområdebistand. Det er det, vi ønsker i Radikale Venstre. Vi er nødt til at skue ud over verden og indse, at der vil komme flere flygtninge, hvis ikke vi gør en markant indsats med udviklingshjælp, en markant klimaindsats.

Jeg undrer mig gang på gang over, hvorfor klimaindsatsen og hele den grønne omstilling ikke er Dansk Folkepartis mærkesag nr. 1, for det er herfra, vi vil se problemerne i fremtiden, hvis ikke vi gør noget.

Hr. Martin Henriksen.

Men som jeg også var inde på i min diskussion med ordføreren for Alternativet, hr. René Gade, så kan man jo ikke sige, at massive investeringer eksempelvis i nærområderne er det, der skal til for afgørende at begrænse tilstrømningen. For selv om bevillingerne går op og ned for de enkelte lande og for den vestlige verden og for EU osv., er der blevet investeret massivt både i Afrika og i andre lande. Og det er ikke sådan, at det afgørende har bremset årtiers tilstrømning til Danmark – eller til Europa for den sags skyld. Det har det jo ikke. Så det er ikke en løsning, der kan stå alene. Derfor må der også andre ting til.

Derfor er spørgsmålet sådan set stadig væk, om det er Det Radikale Venstres opfattelse, at vi kan fortsætte med den asylpolitik, som vi grundlæggende har nu. Så kan vi stramme op her og der en gang imellem, eller man kan lempe, når der kommer en ny regering, men kan vi grundlæggende fortsætte med den asylpolitik, der betyder, at der år for år bliver ved med at komme mennesker til Danmark, som vi ikke kan finde ud af at integrere, også fordi de ikke selv vil?

Ordføreren.

Det sidste er jeg grundlæggende uenig med ordføreren for forslagsstillerne i. Det tror jeg er en påstand. Ordføreren kan jo ikke dokumentere, at flygtninge, der kommer til Danmark, ikke vil integreres. Så det er bare et slag i luften.

Flygtninge flygter fra krig, død, ødelæggelse og forfølgelse. Det har vi pligt til at tage os af i Danmark såvel som i Europa. Vil vi gerne have færre flygtninge – og det ønsker vi bestemt i Radikale Venstre – så må vi sætte ind i den komplekse problemstilling af krig, konflikt, sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, udviklingspolitik og klimapolitik, som vi engagerer os i. Vi ønsker, at Danmark skal engagere sig mere i de områder. Vi ønsker, at vi skal støtte yderligere, og at vi også skal gøre det i Europa. Vi kommer kun til at kunne det i fællesskab i Europa. Hver for sig kan vi ingenting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Dansk Folkeparti foreslår, at Folketinget pålægger regeringen, at den inden den 1. november 2017 gennemfører en politik, hvorefter spontane flygtninge, der ankommer til Danmark, enten sendes tilbage til lejre i nærområdet eller lejre i andre lande – uden at det nærmere defineres, hvem det skulle være – som mod betaling vil modtage flygtninge. Der er tale om en total omlægning af dansk asylpolitik.

Det er i øvrigt det samme forslag, som Socialdemokraternes gruppeformand tidligere har luftet i Jyllands-Posten. Debatten i dag har så vist, at forslaget fra hr. Henrik Sass Larsen ikke var et konkret forslag, som man forestiller sig realiseret inden for de nærmeste år, men snarere en vision.

Det her beslutningsforslag er meget konkret, for det er et beslutningsforslag, der har til hensigt at pålægge regeringen at gøre noget allerede i 2017. Jeg opfatter egentlig forslaget som ret urealistisk, men også usolidarisk, og hvorfor gør jeg det?

Det gør jeg, fordi der som udgangspunkt jo ikke er nogen lejre at sende de her flygtninge tilbage til. Nærområderne løfter en kæmpe del af den hjælp, der bliver givet til flygtninge. Mange millioner flygtninge opholder sig allerede i det, vi kalder nærområderne, altså nabolandene. Mange tusinde flygtninge opholder sig allerede i de lejre, og hr. Martin Henriksen og jeg har selv været i en af dem, som jeg efterhånden har sagt et par gange her fra talerstolen. Og det, vi kunne se, var jo, at lejren var totalt fyldt op.

De kæmper for at skaffe mad og vand, de kæmper for at skaffe penge nok til at kunne drive lejren, det gør de andre lejre også, og det gør de, fordi tilskuddene til lejrene og infrastrukturen bag lejrene jo bliver skåret ned.

De mange tusinde flygtninge, der ikke er plads til i lejrene, må søge ud i det land, som lejren nu er en del af. Vi var i Jordan, og det, vi oplevede der, var, at børnene og de voksne måtte flytte ud på gaderne og bo i opgange og bo ulovligt. De kunne ikke få skolegang, for de kunne ikke blive registreret, de unge mennesker kunne ikke se en fremtid, og de voksne tog alt det arbejde, de kunne få, for at forsørge sig selv, og det pressede landets økonomi, fordi der var sket en markant stigning i sort arbejde.

Landet var helt vildt presset, og de lande, vi kalder nærområderne, er lande, som vi siger at vi bare i flæng skal sende flygtninge tilbage til. De er så voldsomt pressede, at f.eks. den største af flygtningelejrene, den ligger i Kenya, nu foreslås at skulle ophøre, fordi Kenya siger, at de ikke vil mere. Og hvorfor vil de ikke det? Det er, fordi vi utaknemmeligt har sagt: I må hjælpe mere og mere og klare jer selv. Vi skærer ned på jeres tilskud i en tid, hvor vi har mere brug for jer end nogensinde før. Så nej, løsningen er ikke umiddelbart at sende flygtninge tilbage til lejre, der ikke eksisterer. Det siger sig selv.

Men jeg synes egentlig, at intentionen om, som Socialdemokraterne i øvrigt også sagde, at styrke lejrene og i fremtiden satse på at etablere flere lejre er god, og det vil jeg gerne arbejde videre med. Jeg synes egentlig, man godt kan forestille sig, at man med øget udviklingsbistand og øget støtte til nærområderne får oprettet lejre, hvor alle børn er sikret en skolegang, hvor de unge kan se en fremtid, og hvor de voksne måske har et arbejde. Det hørte jeg faktisk også selv nogle af de jordanske ministre sige de ville arbejde videre med. Men det krævede, at de fik hjælp, så det synes jeg sådan set er en udmærket vision.

Men hvis man forestiller sig, at vi alle fra i dag eller fra om 1 år eller 2 år bare kan begynde at få folk til at vende hjem, som flere har foreslået, så må jeg spørge: Hvor er hjem? Hvor er de lejre, der skal tage imod dem? Den vision realiserer ikke sig selv. Den realiseres kun ved at støtte Syrien og Syriens nabolande markant økonomisk, så der er råd til sundhed, infrastruktur, mad og skolegang.

Jeg er sådan set enig i, at det primært er nærområderne og nabolandene, der skal tage imod og hjælpe de her flygtninge. Det tror jeg faktisk også har været tanken med flygtningekonventionen, altså at de som udgangspunkt skal søge til de lande, der ligger rundt omkring dem.

Men det er også bare helt naturligt, at der lige så vel som for Danmark er grænser for nabolandene og nærområderne, så der er brug for en aflastningsmodel. Og det er jo en kvotemodel, hvor Europa og EU forpligter sig til at aflaste nærområderne, og det har jeg heller ikke hørt Dansk Folkeparti sige man synes er en god idé. Men det er nødvendigt, for ellers bryder nabolandene og nærområderne sammen.

Så jeg er sådan set enig i, at der er brug for en total omlægning af den danske asylpolitik. Men det skal være ved virkelig at begynde at realisere de visioner, vi har, om at styrke lejrene og nærområderne og faktisk kæmpe aktivt for en kvotefordeling i EU. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er et drilleforslag i forhold til Socialdemokraternes gruppeformand. Jeg mener, det er vigtigt, at man holder gruppeformanden fast på mange af de udmeldinger, han er kommet med i medierne, men det behøver man ikke at gøre via beslutningsforslag. Altså, det er jo ikke hans udmeldinger, der skal danne grundlag for at reformere flygtninge- og asylpolitikken, sådan som vi mener at der er behov for. Det skal være meget mere gennemarbejdet.

Vi er med på at presse på, så vi kan få en reform af hele asylsystemet globalt. Vi synes ikke, det er en fair måde, som det foregår på i dag. Det er få lande, der tager imod de fleste eksempelvis syriske flygtninge, primært Jordan, Libanon og Tyrkiet. Og så er der nogle lande, der næsten ikke tager imod nogen – de rige Golflande, FN's generalsekretærs hjemland Sydkorea, der kun har givet asyl til 3, og Japan, der kun har givet asyl til 15. Det er jo ikke en fair måde at gøre det på. Så der vil vi gerne presse på, sådan at der kommer en mere fair fordeling – også i forhold til det at få asyl. I øjeblikket er det sådan, at folk, der har penge til menneskesmuglere, kan få asyl, og dem, der ikke har råd, får ikke den samme chance, og det synes vi heller ikke er fair.

Vi mener, at dem, der ikke har råd, skal have den samme chance som dem, der har råd. Og derfor har vi selv været ude med et forslag før nytår, hvor vi siger, at Danmark kan håndtere ca. 5.000 flygtninge hvert år, og dem skal man selv hente fra flygtningelejrene – det er der, de kan søge om asyl. Vi vil gerne hente familier, for en del af dem, der kommer, er enlige, og så skal de have familiesammenføring bagefter. Vi vil gerne udfordre konventionerne på det her område.

Når alt det er sagt, er det enormt vigtigt at forebygge, at folk har grund til at flygte, emigrere, udvandre. Jeg mener, at det er det store svigt og den store passivitet, der har været i forhold til Syrien, der har gjort, at folk flygter. Hvis vi ikke beskytter dem i Syrien, flygter de ud af Syrien. Og der har der været et stort internationalt svigt. Hvis vi ikke sørger for, at der er fungerende flygtningelejre i nabolandene, flygter de videre. Og bl.a. derfor forhandlede vi også den aftale tidligere i dag, der blev indgået mellem EU og Tyrkiet, der handler om at få de syriske flygtninge aktiveret. Altså, det handler ikke kun om at give dem mad og vand, men også om at få dem aktiveret, gerne i arbejde eller i uddannelse, sådan at de kan være med til at genopbygge deres hjemland, når de vender tilbage.

Så ja, vi er med på at se på hele asylsystemet på ny, gerne via en ny reform, en ny måde at tage imod asylansøgere på, meget gerne, men ikke ud fra det her beslutningsforslag, som bygger på den socialdemokratiske gruppeformands udtalelser til medierne.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo udmærket, at der er flere partier herinde i Folketingssalen, som siger, at de gerne vil omlægge asylsystemet, at de gerne vil arbejde hen imod noget nyt. Og så kan det jo undre, at man ikke vil stemme for et beslutningsforslag, som faktisk handler om lige præcis det. Men sådan er der så meget.

Hr. Naser Khader siger, at man skal arbejde for at omlægge systemet globalt. Skal jeg så forstå det sådan, at det ligesom er betingelsen for, at De Konservative vil støtte en omlægning af dansk asylpolitik, og at vi ligesom venter på, at alle andre også giver os ret i, at det skal man gøre? For jeg kunne godt forestille mig, at det har forholdsvis lange udsigter, hvis vi skal vente på, at Saudi-Arabien synes det er en god idé at tage imod flygtninge, før Danmark begynder at afvise flere flygtninge.

Værsgo til ordføreren.

Vi synes, det er vigtigt, at vi internationalt presser på, sådan at de lande, der ikke tager imod flygtninge, begynder at tage imod nogle. Altså, hvis de rige Golflande åbnede op for deres grænser, ville der være en del syrere, der hellere ville til Golflandene. Der er mange, der gerne ville til Dubai, Kuwait, Oman osv., hvis de åbnede op, frem for at blive udnyttet af menneskesmuglere og risikere livet på flugten over Middelhavet. Derfor er det vigtigt, at vi presser dem til at åbne deres grænser.

Det skal vi gøre, samtidig med at vi arbejder i retning af at sige, at vi er parat til at tage imod 5.000 om året. Vi vil gerne hente dem fra flygtningelejrene, og så skal man ikke kunne søge asyl i Danmark, når man er her fysisk. Men det kan man gøre i flygtningelejrene. Vi vil gerne presse regeringen til at finde ud af, om det kan lade sig gøre. Og på den måde vil vi gerne udfordre konventionerne.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Vi er fuldstændig enige fra Dansk Folkepartis side i, at man skal gøre sit bedste for at presse Saudi-Arabien. Man kunne også nævne andre lande, Kina osv. Jeg vil tro, at de forrige år modtog 13 syriske asylsøgere, så det er ikke ligefrem en folkevandring, der er ind i Kina – i hvert fald ikke i forhold til syriske flygtninge.

Men man kan bare ikke gøre vores indsats herhjemme afhængig af, om de andre makker ret. Vi bliver nødt til selv at gøre noget, og den måde, hvorpå vi kan vise de andre, at der er behov for handling, er jo også, at vi ligesom går forrest. Og hvornår planlægger De Konservative så at gå forrest, hvis det ikke er med det her beslutningsforslag? Hvordan vil man så på anden vis søge at gennemtvinge sin politik i Folketinget, hvis ikke man ønsker at støtte den i form af et beslutningsforslag?

Værsgo.

Jamen det ene udelukker ikke det andet. Vi kan godt presse de lande, der ikke har taget imod nogen, til at gøre det, samtidig med at vi selv kommer med forslag til, hvordan vi godt kunne tænke os, at det blev gjort. Det gjorde vi i december måned. Der havde vi faktisk et forslag til, hvordan vi godt kunne tænke os, at det fremover blev gjort, hvis det kunne lade sig gøre inden for konventionens grænser. Ellers må vi jo udfordre konventionen.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes nu, at hr. Henrik Sass Larsen skal have ros for det forslag, han kom med. Jeg synes, det er et glimrende forslag, og det minder jo altså også om vores eget. Jeg synes bare, det er en mærkelig indfaldsvinkel at have til tingene. Vi har lige hørt den radikale ordfører. De siger hele tiden, at vi jo slet ikke kan klare noget selv i Danmark. Men det, som så faktisk virker, er grænsekontrol. Vi kan faktisk lave en grænsekontrol i stedet for at vente på en eller anden international løsning. Bare det med hensyn til EU, altså at de finder en løsning på, hvordan man sikrer Schengen – hvornår kommer den? Jeg vil sige, at jeg der har mere tiltro til, at vi her i Folketinget kunne lave nogle løsninger, som virkelig gjorde, at vi værgede for os i Danmark, for jeg synes simpelt hen, at der kommer alt for mange. Jeg synes i øvrigt, at europæerne i de her år påtager sig et ansvar. Det kommer til at ødelægge Europa, for der kommer så utrolig mange, og det er der kommet igennem de sidste årtier. Så jeg synes egentlig, at det her ikke bare drejer sig om Danmarks fremtid. Det drejer sig faktisk også om Europas fremtid, som mange nede i EU åbenbart er ligeglade med. Men det der med at vente på en international løsning – kan vi ikke gøre noget selv herhjemme? Kan vi ikke værge for os? Kan vi ikke sige, at Danmark er vores land, og at det har vi en pligt til at værne om?

Ordføreren.

Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi skal vente på internationale løsninger. Det, jeg har sagt, er, at den måde, det foregår på i dag, ikke er fair, altså at nogle lande slipper, lukker deres grænser og ikke tager imod nogen, og så er der andre, rigtignok europæiske lande, der har taget imod rigtig mange. Også Danmark. Det antal, vi har taget, kan vi faktisk godt være bekendt. Jeg tænker på, at der er nogle lande, der er større end os, som ikke har taget imod lige så mange, som vi har. Det kan vi ikke blive ved med at gøre, og det er enormt vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at reducere den tilstrømning. Og vi har jo fra konservative side været med i næsten alle de forslag, der har været, om stramninger. Så det er ikke, fordi vi siger, at nu læner vi os tilbage og venter på, at der kommer en international løsning. Vi prøver også at begrænse det med de midler, vi nu har hertillands.

Tak. Hr. Christian Langballe.

Men så har jeg et spørgsmål til forslaget. For det her drejer sig om at etablere flygtningelandsbyer, lejre, eller hvad man nu kalder det, nede i nærområderne. Jeg synes, at det så absolut må være den bedste løsning. Folk skal ikke bevæge sig over landegrænser for at nå et eller andet sted, hvor de så gerne vil være. Men de er nede i nærområderne, og det er vel det, der er meningen, altså at de skal sendes tilbage og hjælpe med at genopbygge deres land. Det går jeg ud fra ordføreren er fuldstændig enig med mig i. Og så er det jo naturligt, at det, man flygter til, er et land, der er i nærheden, sådan at forudsætningen ligger der, nemlig at man faktisk skal tilbage igen. Det, man gør lige i øjeblikket, er jo egentlig bare at gøre flygtninge til indvandrere fra dag et, og så fortsætter vi jo med alt det her med masser af integrationsplaner, som der har været gennem årene.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er enig i, at det bedste vil være, at folk ikke har grund til at flygte. Derfor synes jeg, at det internationale samfund har svigtet i forhold til Syrien. Når man ikke beskytter dem, flygter de ud af landet. Og jeg mener, det er vigtigt at holde fast i, at de bliver i nærområderne, og mange af dem er blevet i nærområderne. Men det, der står i forslaget, er Algeriet og Libyen. Algeriet er jo ikke et nærområde for de syriske flygtninge. Det er 3.000 km derfra. Og Libyen er efterhånden ved at blive overtaget af Islamisk Stat. Er der nogen, der har spurgt Algeriet og Libyen, om de har lyst til at åbne nogle flygtningelejre for de syriske flygtninge? Jeg tror, at vi skal satse på nærområderne, i forhold til de lande hvor der er borgerkrig, og ikke på lande, der ligger langt væk fra dem, selv om man har samme hudfarve.

Tak. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. I forhold til den løsning, som Det Konservative Folkeparti forestiller sig, må man jo sige, at det vil kræve en af to ting, enten at Danmark træder helt ud af det fælleseuropæiske samarbejde på det område, herunder Dublinforordningen, eller at man gør det her via en EU-løsning. Hvilken af de veje er det, at hr. Naser Khader ønsker at gå?

Ordføreren.

Der er lige udkommet en ny bog, der hedder »Kampen om konventionerne«. I den er der en diskussion blandt juristerne, blandt andre den unge Gammeltoft-Hansen, om, at det med at sende folk til nærområderne og kun at ville give asyl fra flygtningelejrene godt kan lade sig gøre inden for konventionens rammer. Det, vi godt kunne tænke os, er, at regeringen undersøger, om det virkelig kan lade sig gøre inden for konventionens rammer.

Hr. Dan Jørgensen.

Jamen det var bare ikke svar på mit spørgsmål. Mit spørgsmål var: Har man tænkt sig at gøre det uden om EU og dermed også træde ud af Dublinforordningen, eller har man tænkt sig at gøre det via EU og dermed bede det danske folk om at ophæve vores undtagelse på det område? Der bliver hr. Naser Khader altså nødt til at svare på det meget præcise spørgsmål.

Værsgo, ordføreren.

I december måned kom vi med vores forslag til, hvordan vi godt kunne tænke os at asylpolitikken blev i fremtiden. Det var vi ude at foreslå, og så har vi et ønske om, at man fra regeringens side undersøger, om det kan lade sig gøre rent juridisk. Altså, vi kommer med et politisk ønske, og så vil vi gerne have det undersøgt juridisk.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Naser Khader. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak for debatten. Flere har her fra talerstolen sagt, at forslaget ikke kan gennemføres, og det er for så vidt rigtigt nok, for der er ikke flertal for forslaget, og på den måde kan det godt blive lidt tungt at få det gennemført, før flertallet er på plads som det første. Men hvis der var flertal for forslaget, ville Folketinget jo pålægge regeringen at søge at gennemføre en politik, hvorefter flygtninge, der spontant kommer til Danmark, enten sendes tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande, som mod betaling vil modtage flygtninge, og der vil så være tale om en total omlægning af dansk asylpolitik. Det er det, vi ønsker fra Dansk Folkepartis side – jo før, jo bedre.

Det har Socialdemokraterne tidligere udtalt sig positivt om, og derfor burde man kunne støtte forslaget. Det samme burde Venstre kunne, da der også er flere Venstrefolk, der har været ude at udtale støtte til forslaget. De har i hvert fald udtalt sig meget positivt om de tanker, der ligger i beslutningsforslaget. Derfor burde der faktisk være opbakning og flertal for forslaget. Men det er der desværre ikke, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

Baggrunden for det er jo, at Danmark i årtier har modtaget store mængder af flygtninge, og hvis vi skal stoppe det af hensyn til landets ve og vel og af hensyn til kommende generationer, bliver vi nødt til at finde en ny måde at indrette vores asylpolitik på, for den måde, vi har gjort det på igennem lang tid, er ganske enkelt ikke holdbar. Det er sådan, at nogle gange går asylstrømmen lidt op, og andre gange går den lidt ned. Nogle gange er der en regering, som gennemfører nogle lempelser, som medfører, at der kommer flere mennesker til Danmark, og andre gange er der en regering, som med forskellige partier i Folketinget gennemfører nogle stramninger. Det er så heldigvis den periode, vi er inde i nu. Det er bestemt positivt, men helt grundlæggende kører man jo med den asylpolitik, som man har haft igennem årtier, og den virker ganske enkelt ikke.

Skal vi omlægge dansk asylpolitik, skal vi jo starte et sted, og det starter selvfølgelig med, at man træffer en politisk beslutning om at gå en ny vej. Nu vil man i en ny retning. Men flere partier vil ikke følge op på deres egne meldinger i pressen, og derfor må man stille spørgsmålet, hvorfor de kommer med de meldinger, når de ikke vil følge dem op med konkret handling i Folketingssalen. Det er nu engang her og selvfølgelig også ved politiske forhandlinger rundtomkring, at man har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Men man skal altså også være parat til at stemme for den politik, som man melder ud i offentligheden, ellers kan det godt gå lidt trægt med at få den gennemført.

Dansk Folkeparti vil blive ved med at tage sager op for at søge at forpligte partierne til at følge de udmeldinger, de er kommet med i pressen. Det vil vi især gøre, når vi synes, at de udmeldinger flugter med det, som vi tidligere har meldt ud fra Dansk Folkepartis side. Jeg tror, det var tilbage i 2013 eller 2014, at vi sagde, at vi mener, at man skal omlægge dansk asylpolitik, så flygtninge skal transporteres til lejre og centre i andre lande, hvor der selvfølgelig er ordnede forhold, og der skal der så passes på dem, indtil de ikke længere har krav på beskyttelse. Det kan så jævnføres med FN's flygtningekonvention. Men man kan ikke sige, at fordi de har krav på beskyttelse, er det lig med en opholdstilladelse og permanent tilværelse i Danmark.

Vi håber selvfølgelig, at vi på et senere tidspunkt kan få opbakning til at arbejde hen imod en omlægning af dansk asylpolitik, for vi tror i Dansk Folkeparti på, at det vil vores børn og børnebørn sætte stor pris på. Det var ordene.

Tak for det. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, værsgo.

Det er faktisk lidt utroligt, at man skal høre på, at hr. Martin Henriksen bebrejder Socialdemokratiet for ikke at søge den indflydelse, vi nu kunne få her i salen, fordi vi ikke støtter et forslag, som hr. Martin Henriksen har fremsat, og som i øvrigt er et andet end det, vi selv har fremsat via pressen, og selv om vi i øvrigt har redegjort godt, redeligt og sagligt for, hvorfor det ikke kan gennemføres lige nu.

Grunden til, at det er en lille smule underligt og bizart, er, at hr. Martin Henriksen er medlem af det største borgerlige parti i Danmark, og at Dansk Folkeparti har valgt at stå uden for en regering, fordi man påstår, at det giver større indflydelse, end hvis man var med i en regering. Det er da bizart.

Hvis Dansk Folkeparti havde været med i en regering, kunne det her have været en del af regeringsgrundlaget. Så skulle hr. Martin Henriksen ikke have haft et stort flertal med Socialdemokratiet og alle mulige andre uden om regeringen – så kunne det have været regeringens politik.

Hvorfor pålægger hr. Martin Henriksen, som jo kan skalte og valte med regeringens liv, ikke bare regeringen at gøre det her, hvis det er så vigtigt for hr. Martin Henriksen?

Hr. Martin Henriksen.

Hvis nu man antager, at Venstre og Dansk Folkeparti havde kunnet blive enige om et regeringsgrundlag, hvor der her var med i, så ville der jo nok være – det er ikke noget, jeg skal afgøre – en god sandsynlighed for, at Dansk Folkeparti så ville være gået med i regeringen. Vi havde også andre emner oppe at vende, eksempelvis en revision af de internationale konventioner, som der ganske enkelt ikke kunne blive enighed om.

Så man skal jo være enige om et regeringsgrundlag, hvis man vil gå i regering sammen, men selv hvis man blev enige om et regeringsgrundlag, ville det, hvis vi nu leger med den hypotese, stadig væk være en mindretalsregering, som skulle gå ud og finde flertal for sin politik i Folketinget. Derfor er det jo bare et vilkår, at der skal være et flertal i Folketinget, som bakker op om politikken,.

Og vi står bare i den pudsige situation, at der, hvis man skal lytte til nogle af de meldinger, der er kommet i offentligheden, faktisk burde være et flertal i Folketinget for i hvert fald at gå i den retning, som Dansk Folkeparti her har skitseret. For Socialdemokraterne har meldt ud, som de har, folk fra Venstre har meldt ud, som de har, Konservative har meldt ud, som de har, og Liberal Alliance har meldt ud, som de har, men det bliver ikke fulgt op i Folketingssalen, og det er jo dybest set det, der er problemet. Men vilkårene er sådan her i parlamentet.

Så er det spørgeren.

Nu står der jo mange ting i det regeringsgrundlag, som ikke nødvendigvis som udgangspunkt har et flertal. Det er sådan, det er at være en mindretalsregering.

Og det, jeg simpelt hen bare ikke kan forstå, og som jeg ærlig talt også tror at den danske befolkning har lidt svært ved at forstå, er, at I i Dansk Folkeparti siger, at I har mere indflydelse ved at stå uden for, og nu kommer I her med noget, der vedrører det vigtigste område for jer – der er ikke noget område, der er vigtigere for jer end udlændingepolitikken – og I har oven i købet løsningen, den er lige til at få gennemført, I skal bare gøre det, og så vil I ikke forlange, at regeringen gør det. I vil ikke engang forlange af regeringen, at de går videre med undersøgelser, at de tager det op i EU osv. Hvorfor vil hr. Martin Henriksen egentlig ikke forlange det af regeringen, hvis det er så nemt?

Det er hr. Dan Jørgensen, der er spørgeren her. Værsgo til ordføreren.

Tak for ordet, formand. Jo, men altså, som jeg også sagde tidligere, er det jo sådan her i parlamentet, at der skal være flertal for politikken, så selv hvis det kom ind i et regeringsgrundlag, er det ikke ensbetydende med, at det ville kunne blive gennemført i Folketingssalen. Altså, det er realiteterne.

Man kunne også på samme måde spørge: Når nu Socialdemokraterne faktisk har foreslået noget tilsvarende, hvorfor vil Socialdemokraterne så ikke bakke op om forslaget? For det er vel også Socialdemokraternes mission her i livet at få opbakning til deres politik, og hvis det er det, der er det vigtigste – det er det vigtigste for Dansk Folkeparti, og man må også antage, at det er det vigtigste for andre partier – må det jo være sådan, at hvis der er mulighed for, at der kan blive stemt for ens politik i Folketingssalen, benytter man sig selvfølgelig af det. Så er man et skridt nærmere.

I øvrigt er det sådan, nu hvor vi skal diskutere regeringsdeltagelse eller ej, at Dansk Folkeparti rent faktisk ønskede, at man f.eks. skulle skrive ind i et regeringsgrundlag, at der skulle arbejdes for, at der blev indført grænsekontrol. Det ville Venstre så ikke være med til, men nu er vi jo kommet i den situation – så kan man altid gætte på, om det er, fordi DF står inden for eller uden for regeringen – hvor vi faktisk har fået det igennem, som vi ikke kunne få igennem i et regeringsgrundlag, på anden vis, for nu er der i hvert fald midlertidig grænsekontrol.

Spørgeren? Nej. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Martin Henriksen. Er der flere, der ønsker ordet?

Det er der ikke, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 136:

Forslag til folketingsbeslutning om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Hr. Martin Henriksen.

Ministeren.

Tak for det, tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er først hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Hr. Martin Henriksen, værsgo.

Hr. Dan Jørgensen.

Nej, vi tilrettelægger vores egen politik uden pression fra Dansk Folkeparti. Vi har bl.a. i nogle af de interviews, som Dansk Folkeparti har henvist til, fremlagt vores holdninger til de her ting.

Hr. Martin Henriksen.

Tak. Hr. Dan Jørgensen.

Tak. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Værsgo, hr. Dan Jørgensen.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Hr. Dan Jørgensen.

Det kan jeg bekræfte.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Dan Jørgensen.

Hr. Christian Langballe.

Hr. Dan Jørgensen.

Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Hr. Dan Jørgensen.

Hr. Jacob Mark.

Hr. Dan Jørgensen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Marcus Knuth, Venstre, værsgo.

Men Venstre kan ikke bakke op om det her forslag, som det er, fra Dansk Folkeparti, hvor velmenende det end er. Tak.

Tak. Det er Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Hr. Martin Henriksen.

Tak. Hr. Marcus Knuth.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Så spørger jeg bare Venstre: Er der en politisk vilje til i Venstre virkelig at afsøge mulighederne for at benytte sig af den her mulighed i forhold til at placere folk i nærområderne i lejre?

Ordføreren.

Så er det hr. Christian Langballe igen. Værsgo.

Hr. Marcus Knuth.

Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Hr. Marcus Knuth

Hr. René Gade.

Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg forstår visionen om, at det måske engang teoretisk set kunne være muligt at sende alle flygtninge, der forsøger at få ophold i Danmark, tilbage til nogle lejre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes bare, det er lige lovlig meget at sige, at vi egentlig bare stiller os bagest i køen, når jeg tænker på, hvor meget vi faktisk har taget.

Hr. René Gade, værsgo.

Hr. Christian Langballe.

Ordføreren.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Ordføreren.

Så vi er helt enige om, at Danmark ikke kan tage imod et uendeligt antal mennesker, der har brug for vores hjælp.

Hr. Martin Henriksen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. En kort bemærkning.

Værsgo til ordføreren.

Hr. Martin Henriksen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Værsgo til ordføreren.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Værsgo.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak. Hr. Christian Langballe.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Hr. Dan Jørgensen.

Værsgo, ordføreren.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Naser Khader. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, værsgo.

Hvorfor pålægger hr. Martin Henriksen, som jo kan skalte og valte med regeringens liv, ikke bare regeringen at gøre det her, hvis det er så vigtigt for hr. Martin Henriksen?

Hr. Martin Henriksen.

Så er det spørgeren.

Nu står der jo mange ting i det regeringsgrundlag, som ikke nødvendigvis som udgangspunkt har et flertal. Det er sådan, det er at være en mindretalsregering.

Det er hr. Dan Jørgensen, der er spørgeren her. Værsgo til ordføreren.

Spørgeren? Nej. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Martin Henriksen. Er der flere, der ønsker ordet?

Det er der ikke, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Men Venstre kan ikke bakke op om det her forslag, som det er, fra Dansk Folkeparti, hvor velmenende det end er. Tak.

Jeg forstår visionen om, at det måske engang teoretisk set kunne være muligt at sende alle flygtninge, der forsøger at få ophold i Danmark, tilbage til nogle lejre.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 136 Forslag til folketingsbeslutning om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande.

1. behandling den 18-05-2016

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling