Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 131 Bilag 1
Offentligt
1640054_0001.png
oo Transport
27. maj 2016
Folketingets Transportudvalg Danish Transport Federation
Christiansborg
1240 København
Vedr. Beslutningsforslag om tilbageholdelse af hele køretøjet (B131).
DI Transport skal hermed påpege, at der efter vores opfattelse er væsentlige
retssikkerhedsmæssige problemer ved ovennævnte beslutningsforslag.
I transportbranchen er det normal praksis, at danske transportvirksomheder, herunder
vognmænd eller speditører, benytter underleverandører til at supplere egne chauffører og
lastbiler. En underleverandør kan være en dansk eller en udenlandsk vognmand, som med
en sættevognstrækker kører med en sættevogn, der typisk er ejet af den danske
transportvirksomhed, der har hyret underleverandøren.
Såfremt underleverandøren får en bøde, vil politiet, såfremt der er tale om en udenlandsk
vognmand, kunne tilbageholde sættevognstrældceren, indtil bøden er betalt eller som
sil cerhed. I beslutningsforslag B131 foreslås det udvidet til også at omfatte en
tilbageholdelse af hele vogntoget, herunder sættevognen, som er ejet af en dansk
transportvirksomhed, selv om forseelsen er begået af en underleverandør.
Forslaget har tidligere været behandlet i Folketinget (B142, 2014-15, 1. samling). Her
af iste daværende transportminister Magnus Heunicke forslaget, fordi forslaget blev
vurderet til at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. DI Transport er enig i den
vurdering.
Justitsministeriet har i brev til Transportministeriet den 20. december 2012 oplyst, at
Når det gælder tilbageholdelse af hængeren/hele vogntoget, rejser det en række
retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Det gælder bl.a. i relation til det grundlæggende
princip om proportionalitet, da bøderne vil kunne dækkes af værdien af den del af
vogntoget (selve lastbilen), der allerede i dag kan tilbageholdes , (jf. Trafikstyrelsens
Rapport fra Cabotageudvalget , Maj 2013, bilag 4). DI Transport er enig i den
betragtning.
I beslutningsforslaget henvises til forseelser, så som overtrædelser af cabotageregler og
reglerne om køre- og hviletid. Dermed risikerer transportvirksomheden, der ejer
sættevognen, at få tilbageholdt sættevognen for en forseelse, der er begået af den
udenlandske vognmand, mens vedkommende kørte med en anden sættevogn og for en
anden transportvirksomhed.
H. C. Andersens Boulevard 18
(+45) 3377 3377
[email protected]
transport.di.dk
CVR: 16 07 75 93
1787 København V
Danmark
B 131 - 2015-16 - Bilag 1: Henvendelse af 27/5-16 fra DI Transport
1640054_0002.png
E sempel l: I forhold til cabotagereglerne kan der f.eks. være en overtrædelse i form af en
fejl i fragtbrevet ved den indkomne internationale tur, som blev kørt for den udenlandske
transportvirksomhed A, som bliver opdaget, mens den udenlandske vognmand kører en
lovlig cabotagetur for den danske transportvirksomhed B.
Eksempel 2: I forhold til køre- og hviletidsreglerne tjekker politiet lastbilens
kontrolapparat 28 dage tilbage. Det vil sige, at den udenlandske vognmand for eksempel
ved en vejkontrol i Danmark kan få en bøde for en transport kørt tre uger tidligere i Italien
for en udenlandsk transportvirksomhed A, som bliver opdaget, mens lastbilen kører i
Danmark for den danske transportvirksomhed B.
I de to ovennævnte eksempler er det åbenlyst urimeligt at tilbageholde sættevognen, der
tilhører den danske transportvirksomhed (B), da der er tale om forseelser, som
virksomheden ikke har haft indflydelse på eller har haft mulighed for at kontrollere.
DI Transport skal endvidere henlede opmærksomheden på, at der i henhold til
straffelovens §23 om medvirkeansvar allerede er mulighed for at retsforfølge
transportkøber eller speditør for en udenlandsk transportvirksomheds ulovlige
cabotagekørsel eller køre- og hviletid.
Endvidere synes forslaget at bygge på den præmis, at den danske transportvirksomhed
ikke mærker meget til, at der begås lovovertrædelser hos de fragtfirmaer eller
vognmænd, man vælger at samarbejde med , når der ikke sker tilbageholdelse af
sættevognen. Dette er faktuelt forkert. Selv om sættevognen ikke bliver tilbageholdt, er
det forbundet med ekstraomkostninger at hente sættevognen med en anden
sættevognstrækker. Endvidere bliver godset måske forsinket hos modtageren, hvilket kan
være forbundet med en bod til transportvirksomhedens kunde.
I forhold til de svenske regler om tilbageholdelse (klampning), så er der ifølge DI
Transports oplysninger tale om tilbageholdelse af både svenske og udenlandske køretøjer,
samt at en klampning aldrig må vare mere end 24 timer. De danske myndigheder har
mulighed for at tilbageholde sættevognstrækkeren i længere tid, indtil bøden er betalt,
hvorfor de danske regler allerede i dag er mere vidtgående end de svenske regler.
Afslutningsvis skal DI Transport påpege hensynet til godsets ejer, som man ifølge
beslutningsforslaget vil løse ved at give mulighed for at omlæsse godset. DI Transport skal
for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at en række transporter ikke er egnet til
omlæsning i forbindelse med en vejkontrol. Det kan f.eks. være farligt gods, levende dyr
og temperaturfølsomme varer, så som frostvarer, medicin mv.