Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1633251_0001.png
Talepapir
Arrangement:
UUI alm. del, samrådsspørgsmål Æ
Hvornår:
19. april 2016
DET TALTE ORD GÆLDER
7. april 2016
Sags nr.
Akt-id
2016 - 2069
59857
Tale
Jeg anerkender, at det er en udfordring at sikre unge stu-
derende en bolig i uddannelsesbyerne.
Det gælder især i de største uddannelsesbyer, hvor rigtig
mange unge leder efter et sted at bo – især omkring stu-
diestart.
Når det er sagt, må jeg også sige, at jeg ikke kan genken-
de tallene i notatet fra Dansk Byggeri.
Det fremgår fx ikke af notatet, at der i perioden 2011-
2015 er fuldført 6.000 almene ungdomsboliger.
Overordnet betragtet, er det jo meget positivt, at stadigt
flere unge starter på en uddannelse.
Vi skal i den forbindelse være opmærksomme på boligsi-
tuationen for de studerende, der flytter til uddannelses-
byerne. Og det er vi!
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
2
Det er kommunerne, der har ansvaret for den lokale bo-
ligforsyning.
Det gælder også etableringen af støttede boliger til brug
for studerende. Og jeg ved, at der i uddannelsesbyerne er
et stort fokus på netop denne udfordring.
Derudover skal de overordnede rammer naturligvis være
på plads. Og regeringen har handlet offensivt og aktivt i
forhold til at sikre de optimale rammebetingelser.
Vi har derfor forlænget nedsættelsen af den kommunale
grundkapital til opførelse af almene boliger, så den nu
løber frem til udgangen af 2018.
Nedsættelse af grundkapitalen er et instrument, som vi
ved virker. Fra 2013 frem til 2015, hvor grundkapitalen
har været nedsat fra 14 til 10 pct., er der i gennemsnit gi-
vet tilsagn om langt over 1.000 ungdomsboliger årligt.
Det er – historisk set – et højt niveau.
Tallene viser, at kommunerne reagerer ansvarligt på det
stigende antal studerende. Og i den sammenhæng hjæl-
per de forbedrede statslige rammer kommunerne.
Med forlængelsen af den nedsatte grundkapital forventer
vi, at der også i de kommende år vil blive bygget nye
ungdomsboliger.
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
3
Men støttede ungdomsboliger er kun en del af svaret på
de unges boligbehov. De øvrige dele af boligmarkedet
spiller også en stor rolle, for mere end ¾ af de studeren-
de finder en bolig på det øvrige boligmarked.
Og der opføres også ungdomsboliger i privat regi.
Hertil kommer, at regeringen vil forbedre mulighederne
for at etablere bofællesskaber i almene familieboliger.
Kravet til antal værelser i bofællesskaber er allerede
lempet, og regeringen vil foreslå, at det bliver lempet
yderligere. Det forbedrer mulighederne for, at flere stu-
derende kan bo sammen og deles om huslejen.
Forslaget følger af to-partsaftalen mellem regeringen og
KL. Udgangspunktet er behovet for boliger til flygtnin-
ge, men mulighederne vil også være en hjælp for stude-
rende og kontanthjælpsmodtagere, som kun kan betale en
begrænset husleje.
Regeringen har også aftalt med KL, at der skal skabes
mulighed for 10.000 nye almene boliger. Det er et meget
højt tal.
Der bliver tale om mindre boliger med lav husleje.
Kommunerne får 100 pct. anvisningsret til boligerne.
Det er også her flygtninge, der er anledning til initiativet.
Men de mange billige boliger vil også gavne boligmar-
kedet for studerende.
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
4
Der afsættes 640 mio. kr. til dækning af kommunernes
merudgifter til dette byggeri.
Derudover har regeringen i 2015 uddelt 15 mio.kr. til
ommærkningsbidrag i de største uddannelseskommuner.
Bidraget går til at holde lejen nede i mindre ældre- og
familieboliger, som midlertidigt lejes ud til studerende.
Der er skabt 150 boliger på denne måde. Jeg forventer i
år at dele yderligere 10 mio.kr. ud til samme formål.
Sammenfattende er der taget en række initiativer fra re-
geringens side, som forbedrer kommunernes mulighed
for at tilbydegode boliger til de studerende.
Og det glæder mig i den sammenhæng, at de store ud-
dannelseskommuner er aktive og reagerer positivt på ud-
fordringerne. Det gælder både Aalborg, Odense, Aarhus
og København. Alle steder arbejdes der meget målrettet
på at skaffe flere boliger til de studerende.
Der er allerede givet mange tilsagn om nye almene ung-
domsboliger i de nævnte uddannelseskommuner. Og vi
forventer flere tilsagn i de kommende år. Lad mig næv-
ne, at Københavns Kommune satser på 450 nye ung-
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
5
domsboliger i 2016, og Aarhus Kommune har planer om
hele 755 nye ungdomsboliger.
Dertil kommer, at nogle kommuner har indført bolig-
garantiordninger og særlige studiestartsventelister. I
Aarhus er der en egentlig studieboliggaranti, mens Aal-
borg og Odense har en-tag-over-hovedet-garanti for nye
studerende.
Der er samtidig gang i byggeri af private udlejningsboli-
ger. Specielt i København ser vi, at pensionskasser og
andre private investorer opfører boliger målrettet unge
studerende. Derudover bliver mulighederne for at udleje
fx familieboliger til studerende brugt meget.
Fra 2011-15 blev der på landsplan etableret 6.000 nye
almene ungdomsboliger. Der tegner sig dermed et tyde-
ligt billede af, at landets kommuner tager ansvar for bo-
liger til studerende og følger godt op på de udfordringer,
som det stigende antal studerende giver.
Så det er et anderledes og langt mere positivt billede end
det, der tegnes i Dansk Byggeris notat. Og sammenholdt
med væksten i det private byggeri også på dette område,
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om studieboliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
6
vil jeg sige, at jeg ikke deler deres pessimistiske syn på
den her sag.