Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1601473_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har efter ønske fra medlem af Folketinget
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 19. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 279 (alm.
del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 279:
I svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 131 (side 3): ”Det antages endvidere,
at Børnekonventionen ikke indeholder en bredere beskyttelse af retten til familielivet
end artikel 8 i EMRK.” I samme svar står På side 4: ”Udlændingemyndighederne
er forpligtet til at efterleve Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonventions artikel 8, ved behandlingen af de enkelte sager og
skal således i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering, hvor relevant
praksis fra navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inddrages. Der kan i for-
hold til børn f.eks. være situationer, hvor FN’s børnekonvention, herunder konventionens
artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives
tilladelse til familiesammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være til-
fældet, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre søger om
familiesammenføring. I sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være sær-
ligt indgribende allerede inden for det første år.” Vil ministeren redegøre for den tilsyne-
ladende modstrid mellem de to udsagn og oplyse, hvorvidt Børnekonventionen i visse
situationer kan siges at indeholde en bredere beskyttelse af retten til familielivet end
artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)?
Svar:
1.
Hverken FN’s konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) eller Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indebærer en generel og ubetinget ret til
familiesammenføring.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter retten til et fami-
lieliv retten til at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at
udvise et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at tilveje-
bringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver
et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog en relativt bred skønsmar-
gin i denne henseende.
For en nærmere beskrivelse heraf henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslag nr. L 87, som blev
fremsat for Folketinget den 10. december 2015.
22. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2016 - 680
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om, hvorvidt Børnekonventionen i visse situationer kan siges at indeholde en bredere beskyttelse af retten til familielivet end artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I præamblen til børnekonventionen anføres det, at familien – som den grundlæggende
enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst
og trivsel – bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på
fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i børnekonventionen,
hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af
offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder
eller lovgivende organer, skal komme i første række.
Efter artikel 9, stk. 3, i børnekonventionen, skal deltagerstaterne respektere retten for et
barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig
personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider
mod barnets tarv.
Efter artikel 10, stk. 1, i børnekonventionen, skal ansøgninger fra et barn eller dettes for-
ældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familiesammenfø-
ring behandles på en positiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne
skal endvidere sikre, at indgivelse af en sådan ansøgning ikke medfører negative virkninger
for ansøgere og deres familiemedlemmer.
Efter artikel 10, stk. 2, i børnekonventionen skal et barn, hvis forældre har fast bopæl i
forskellige stater, have ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at
have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre.
2.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inddrager i praksis en række internationa-
le retskilder ved fortolkningen af EMRK. Således fortolkes bl.a. artikel 8 i EMRK om retten
til respekt for familielivet i relation til retten til familiesammenføring af børn og forældre i
lyset af børnekonventionen, jf. f.eks.
Maumousseau and Washington v. France
(no.
39388/05).
Børnekonventionens bestemmelser er imidlertid fokuseret på børns behov, jf. bl.a. hensy-
net til barnets tarv i artikel 3. Børnekonventionen indeholder således bestemmelser, der
uden at regulere retten til familieliv, jf. EMRK artikel 8, efter omstændighederne kan få
betydning for retten til familiesammenføring for f.eks. uledsagede mindreårige. Dette er
baggrunden for, at der i besvarelsen af 23. oktober 2015 af spørgsmål nr. 131 (Alm. del)
fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget henvises til børnekonventionen i relation
til adgangen til familiesammenføring til uledsagede børn.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2