TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om hastighedsopgraderingen på Grenaabanen, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

4. maj 2016

2016 - 2182

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 28. april 2016 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jonas Dahl (SF).

Spørgsmål nr. 436:

Banedanmark og Aarhus Letbane har den 10. marts 2016 indgået en samar-

bejdsaftale, der sikrer, at Banedanmark gennemfører en hastighedsopgradering

til 100 km/t. på Grenaabanen mellem Ryomgaard og Grenaa og etablerer

krydsningsspor i Trustrup til halvtimedrift, inden letbanen åbner 12. oktober

2017.

Men det fremgår af Aarhus Letbanes brev af 23. marts 2016 til parterne, at Ba-

nedanmark alligevel ikke vil være klar med at have sikret overkørslerne på

strækningen til tiden. Letbanetogene må derfor ikke udnytte opgraderingen til

at sætte farten op fra 70 km/t. til 100 km/t. før sent i 2018. Ministeren bedes

på den baggrund svare på følgende:



Kan ministeren bekræfte, at det forholder sig som beskrevet?

Kan ministeren oplyse, hvorfor sagsbehandlingen med at sikre over-

kørsler ikke bliver færdig til tiden?

Er ministeren opmærksom på, at forsinkelsen fra september 2017 til

udgangen af 2018 kommer i forlængelse af, at Grenaabanen lukker og

afløses af bus og teletaxa fra august 2016 på grund af ombygning, og at

der altså er tale om 2�½ år før den vedtagne letbanedrift kan iværksæt-

tes optimalt på strækningen Ryomgård-Grenaa. Kan ministeren i den

forbindelse oplyse, hvornår sagsbehandlingen er gået i gang, og hvorfor

den ikke i dag er kommet længere. Der er tale om sikkerhedsforhold og

ejerforhold langs banen der har været kendt i årevis.

Deler ministeren den vurdering, at det giver et dårligt indtryk af den

statslige service på baneområdet, at det tager så mange år at gennemfø-

re sikring af overkørsler på en meget ukompliceret strækning, som Ry-

omgaard-Grenaa?



TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om hastighedsopgraderingen på Grenaabanen, til transport- og bygningsministeren

Svar:

Side 2/4

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:

”Banedanmark kan bekræfte, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem

Aarhus Letbane og Banedanmark, som for Banedanmarks vedkommende inde-

bærer, at det inden Letbanens åbning i forventet 2017 kan lykkedes at gennem-

føre dels en sporfornyelse på hele strækningen fra Aarhus til Grenaa, dels en

hastighedsopgradering på strækningen Ryomgaard-Grenaa med henblik på at

øge kørehastigheden fra 75 km/t til 100 km/t. Herunder indgår også etablering

af et krydsningsspor i Trustrup. Aftalen sikrer endvidere, at Banedanmark kan

tilrettelægge en økonomisk hensigtsmæssig gennemførelse af de statslige an-

lægsopgaver

Som det fremgik af Banedanmarks pressemeddelelse og Transport- og Byg-

ningsministerens orientering af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg

(TRU) den 2. september 2015, har der siden sidste efterår været væsentlig

usikkerhed om, hvorvidt Aarhus Letbane I/S tidsplaner kunne gøre det muligt

for Banedanmark at få lov til at udføre dette arbejde inden letbanens åbning,

som det ellers hidtil havde været forudsat i aftalerne omkring projektet.

Den aftale, der er bekræftet og underskrevet på direktørniveau af begge parter

den 10. marts 2016, er slutproduktet af et længere koordinationsarbejde mel-

lem Banedanmark og Aarhus Letbane I/S, hvor resultatet til begge parters store

tilfredshed har mundet ud i en konkret løsning for, at alle større anlægsarbej-

der vil blive gennemført inden letbanen åbning.

Som angivet i orienteringen til TRU sidste efterår ville konsekvensen – hvis

dette ikke havde kunnet lade sig gøre – have været, at letbanens åbning måtte

udskydes i flere måneder på strækningen mellem Ryomgård og Grenaa, eller at

letbanen skulle åbne for blot kort tid efter at skulle lukke igen i mindst 3 måne-

der, hvis Banedanmark skulle gennemføre sporfornyelse og hastighedsopgra-

deringen efter letbanens åbning.

Det har i processen været op til Aarhus Letbane I/S, hvilket scenarie, de har

ønsket at arbejde videre med, og vi kan på passagerernes vegne kun være glade

for, at det lykkedes at finde frem til en pragmatisk løsning, der trods alt ikke

forlænger den i forvejen lange periode, hvor togtrafikken indstilles pga. om-

bygningen til letbanedrift.

Ifølge Banedanmarks oplysninger ophører den nuværende togdrift den 28.

august 2016, mens Aarhus Letbane I/S forventer, at letbanen på Grenaabanen

kan åbne trinvis i april 2017 for så vidt angår strækningen Aarhus-Ryomgård

og i oktober 2017 for så vidt angår strækningen fra Ryomgård-Grenaa.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om hastighedsopgraderingen på Grenaabanen, til transport- og bygningsministeren

Det er derudover korrekt, at der først skal nedlægges en række usikrede over-

kørsler på Grenaabanen, som også påhviler Banedanmark, før hastighedsop-

graderingen kan tages i fuldt brug, og før der kan opnås halvtimesdrift mellem

Ryomgård og Grenaa. Dette arbejde er planlagt gennemført i 2017/2018.

Dette følger den udrulningsplan, der oprindelig er lagt for den samlede over-

kørselspulje, som blev besluttet med Aftale om en grøn transportpolitik i januar

2009, og som har til formål at nedlægge eller sikre i al væsentlighed usikrede

overkørsler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.

I den strækningsinddelte rækkefølge blev Grenaabanen planlagt til udførelse i

2018. Dette skyldes bl.a., at der har været usikkerhed omkring, hvilken sik-

ringsteknologi der ville blive implementeret i forbindelse med letbanen, og for

at undgå bekostelige genudskiftninger af relativt nye anlæg, blev denne stræk-

ning lagt som den sidste i projektet med nedlæggelse af overkørsler.

Denne tidsplan har hele tiden været kendt af Aarhus Letbane-projektet og er

indgået i forbindelse med behandling af den aktuelle samarbejdsaftale, hvilket

også fremgår af Aarhus Letbanes brev af 23. marts 2016.

Der er således ikke tale om en forsinkelse, da selve nedlæggelserne hele tiden

har været planlagt til 2018. Af

kommissoriet for hastighedsopgraderingen på

Grenaabanen,

som blev godkendt af bedre-billigere forligskredsen (S, DF, EL,

RV og SF) i november 2014 fremgår endvidere, at ”Banedanmark planlægger at

nedlægge de usikrede overkørsler på strækningen ved udgangen af 2018, og

muligvis er det ikke tilladt at øge hastigheden før alle usikrede overkørsler er

nedlagt eller ombygget til sikrede overkørsler. Det vil betyde, at den fulde ha-

stighedsforøgelse ikke vil kunne opnås før 2018.”

Banedanmark vil principielt gerne arbejde for en så hurtig gennemførelse som

muligt, men nedlæggelsen af usikrede overkørsler strækker sig over minimum

2 – 3 år fra opstart af projektet frem til gennemført projekt i marken. Denne

proces kan ikke forkortes, da ekspropriationsprocessen har sine formelle tids-

mæssige begrænsninger, ligesom borgerne skal have tid til at komme med in-

put til de enkelte nedlæggelser inden selve ekspropriationsprocessen sættes i

gang. Endvidere skal der aftales en samlet plan for en delstrækning, da nedlæg-

gelse af en overkørsel kan have indflydelse på de øvrige overkørsler på stræk-

ningen, hvorfor der skal indgå en helhedsvurdering i forbindelse med ekspro-

priationsprocessen.

Det er ikke kompleksiteten i den enkelte overkørsel, som dimensionerer tids-

planen, hvorfor der heller ikke er forskel på tidsforløbet strækninger imellem.

Det er derfor heller ikke muligt at forcere processen omkring nedlæggelse af

usikrede overkørsler på Grenaabanen, da forløbet i flere år har været aftalt med

Kommissarius og i medfør af disse aftaler er endeligt igangsat i 2016.

Side 3/4

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om hastighedsopgraderingen på Grenaabanen, til transport- og bygningsministeren

Det er derfor desværre ikke muligt at nedlægge de usikrede overkørsler i den

samme periode som de øvrige anlægsarbejder på Grenaabanen, selvom det

naturligvis ville være at foretrække, at halvtimesdriften i myldretiden kunne

gennemføres allerede ved åbningen af Aarhus Letbanen til Grenaa. Men det har

som tidligere anført været en kendt præmis.

Driften på Grenaabanen vil imidlertid blive genoptaget, når Aarhus Letbane

åbner strækningen til Grenaa, og trafikken på banen vil være nogenlunde som

før lukningen, og arbejdet med at nedlægge eller sikre de usikrede overkørsler

på strækninger vil ikke indebære nye lukninger.

Banedanmark vil i lighed med andre strækninger i al væsentlighed kunne gen-

nemføre arbejdet i aften- og natspærringer mv., uden for letbanen normale

køretid.

Opsummerende ser Banedanmark derfor altovervejende positivt på den aftale

der er indgået med Aarhus Letbane I/S den 10. marts.”

Det er på baggrund af oplysningerne fra Banedanmark min opfattelse, at Ba-

nedanmark har arbejdet for at leve op til den tidsplan, som bedre-billigere for-

ligskredsen, som står bag hastighedsopgraderingen af Grenaabanen, tidligere

har godkendt.

Jeg er sådan set enig med spørgeren i, at det havde været at foretrække, at ha-

stighedsopgraderingen kunne udnyttes til fulde helt fra letbanens åbning. Jeg

hæfter mig dog først og fremmest ved, at det med samarbejdsaftalen mellem

Banedanmark og Aarhus Letbane I/S i marts, tilsyneladende er lykkedes par-

terne – i modsætning til meldingerne i sidste efterår – at finde frem til en fælles

tidsplan for en gennemførelse af projektet, som ikke forlænger anlægsperioden

og samtidig ikke er fordyrende for Banedanmarks arbejde.

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt