SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om redegørelse for lovgivningen mht. patienternes egen import af medicin fra lande både inden og uden for EU og EØS, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 26-09-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 1608308

Dok. nr.: 169202

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. august 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 887 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 887:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke forhold der taler hhv. for og imod at lovliggø-

re, at danske patienter på egen hånd over internettet kan købe eksempelvis medicin

mod hepatitis C i lande uden for EU/EØS som omtalt i Information den 24. august

2016: ”Patienter burde ikke kriminaliseres for at ville helbrede sig selv”. ”

Svar:

Jeg har i mit svar på SUU alm. del – spørgsmål 889 redegjort for reglerne i lovgivnin-

gen mht. patienternes egen import af medicin fra lande både inden og uden for EU og

EØS.

Forskelsbehandlingen mellem EU lande og 3. lande skyldes grundlaget for det indre

marked og mere specifikt, at man i EU har et harmoniseret godkendelses- og kontrol-

system for medicin, som medfører en meget høj grad af sikkerhed for, at medicin ind-

ført fra et EU land har en kvalitet svarende til, hvad man kan få i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at den samme grad af sikkerhed ikke er garanteret

ved køb af medicin uden for EU, allerede fordi en dansk forbruger ikke kan forventes

at kunne gennemskue, om den forhandler, der købes hos, har de nødvendige tilladel-

ser til at sælge medicin, og om det er en godkendt version af lægemidlet, der sælges,

eller en forfalsket version. I EU-lande har en virksomhed, der sælger medicin over in-

ternettet, pligt til at have et fælles EU logo på sin hjemmeside, hvorved køberen kan

sikre sig, at der er tale om en forhandler, der er godkendt af myndighederne, og som

også er underlagt myndighedernes kontrol. Selv hvis patienten formår at identificere

godkendte forhandlere uden for EU, er der ikke sikkerhed for, at det pågældende

lands lægemiddelregulering og kontrol er af samme kvalitet som et EU-lands.

Som det fremgår af mit svar af d.d. på SUU alm. del – spørgsmål 889 er der ikke et ab-

solut forbud mod indførsel af medicin til Danmark fra lande uden for EU. Man må så-

ledes gerne ved personlig indrejse medbringe medicin til personligt forbrug op til 3

måneder. Dette skyldes, at patienten kan være blevet sat i gang i en behandling un-

der opholdet uden for EU, og at denne behandling ikke bør afbrydes.

Det samme hensyn er der ikke ved nethandel, da patienten i sådanne tilfælde nor-

malt har haft mulighed for at opsøge en læge i Danmark og købe lægemidlerne på

det danske marked. I modsætning hertil kan en patient frit indføre medicin til person-

ligt brug fra et andet EU land, uanset om indførslen sker over internettet eller ved

indrejse.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 889: Spm. om redegørelse for lovgivningen mht. patienternes egen import af medicin fra lande både inden og uden for EU og EØS, til sundheds- og ældreministeren

En lovliggørelse af muligheden for at købe medicin uden for EU over internettet vil gi-

ve patienter en større valgfrihed med hensyn til, hvor de vil købe medicin. Dette kan

medføre en adgang til billigere medicin i forhold til den medicin, der sælges i Dan-

mark og - alt efter hvordan regelsættet tilrettelægges - også adgang til flere typer læ-

gemidler. Borgerens øgede frihed vil også kunne vise sig gennem øget mulighed for at

købe medicin i håndkøb, hvor samme produkt i Danmark kun kan købes mod recept.

Dette vil være tilfældet, hvis medicinen af myndighederne i købslandet i modsætning

til i Danmark ikke er vurderet til at være receptpligtigt.

En lovliggørelse kan dog få indflydelse på konkurrenceevnen for de virksomheder, der

har brugt omfattende ressourcer på at få godkendt deres lægemiddel i Danmark, og

som bruger mange ressourcer på at holde medicinen på markedet i form af lægemid-

delovervågning, egenkontrol mv.

Endvidere vil en lovliggørelse af privates import af lægemidler fra lande uden for EU

gøre det muligt for borgere at indføre lægemidler, der ikke er godkendte i Danmark.

Det vil i øget omfang i forhold til i dag muliggøre selvmedicinering, uden at borgeren

har haft kontakt med en læge om den påtænkte behandling. Det er i dag muligt at

bestille stort set alle slags lægemidler på internettet og få dem sendt til Danmark

uden forevisning af recept, alt fra antibiotika, psykofarmaka, stærke smertestillende

lægemidler og lægemidler indeholdende doping og euforiserende stoffer.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der i dag er mulighed for i ganske særlige tilfælde at få

dispensation fra reglerne om privates indførsel af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen

har oplyst, at der eksempelvis bliver givet dispensation i tilfælde, hvor en person er

på midlertidigt ophold i Danmark og derfor ikke har adgang til lægemidlerne gennem

det danske sundhedssystem. Der er dog også tilfælde, hvor en herboende person får

dispensation til indførsel af lægemidler, f.eks. fordi personen er i en igangværende

behandling i et land uden for EU under overvågning af en læge. Det er altid en kon-

kret vurdering, om Lægemiddelstyrelsen skal give dispensation i den enkelte sag. Der

vil dog som altovervejende udgangspunkt ikke blive givet dispensation af økonomiske

årsager, dvs. alene fordi et lægemiddel, der er godkendt i Danmark, kan skaffes billi-

gere i et land uden for EU.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Mie Saabye

Side 2