Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1582726_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6729
Doknr.
266920
Dato
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 18. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 91 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 91:
”Vil ministeren indhente en redegørelse over, hvordan netværket har været inddraget i
de konkrete sager, hvor der er truffet en afgørelse om tvangsbortadoption herunder
redegøre for, om der eksempelvis har været afholdt netværksmøder eller, om der har
været familierådslagning? Hvis netværket ikke har været inddraget i de konkrete sager
om tvangsbortadoption, bedes der udarbejdes en oversigt over hvorfor dette ikke er
sket.”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse på spørgsmål nr. 32 til Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg af 14. september 2015, foreligger der ikke en samlet oversigt over,
hvordan barnets netværk har været involveret under sagens behandling i sager om
adoption uden samtykke og derfor heller ikke oplysninger om formen for en sådan
inddragelse.
Jeg kan dog oplyse, at det er et krav i alle sager om adoption uden samtykke, at res-
sourcerne i netværket skal afdækkes.
Til brug for et ekspertmøde i Socialudvalget den 19. marts 2015 udarbejdede og udle-
verede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold et resumé af
sager om adoption uden samtykke. Resuméet er baseret på oplysninger fra Ankesty-
relsen, Familieretsafdelingen, der har gennemgået de konkrete sager. Resuméet er
tilgængeligt på Folketingets hjemmeside som L 121, bilag 6.
Som det fremgår af resuméet, har hovedparten af de børn, der er adopteret uden
samtykke, været anbragt uden for hjemmet, siden de var ganske små og flere af dem
helt fra fødslen. Disse børn har endvidere på tidspunktet for adoptionssagen haft et
mangeårigt familieliv i plejefamilien. Som det videre fremgår af resuméet, foreligger
der oplysninger om børnenes kontakt til deres netværk, og af disse kan udledes, at
børnene i varierende omfang har haft kontakt med deres forældre, søskende, bedste-
forældre og andre familiemedlemmer under deres anbringelse.
På denne baggrund, og da der i sagerne ses at være foretaget en grundig belysning
og vurdering af barnets forhold, vurderes der ikke at være grundlag for at foretage en
fornyet gennemgang af de konkrete sager om adoption uden samtykke med henblik
på en redegørelse over, hvordan netværket konkret har været inddraget.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann