Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1574699_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015-9113
Doknr.
290740
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 SOU alm. del til social- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
Spørgsmål nr. 66:
Hvad er efter ministerens vurdering baggrunden for, at de fejlagtigt afgjorte sager i
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra november 2015, jf. SOU alm. del – bilag 61,
ikke er blevet påklaget til Ankestyrelsen
Svar:
Det er en præmis for Ankestyrelsens praksisundersøgelser, herunder den foreliggen-
de om kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne
handicap og erhvervet hjerneskade fra november 2015, at der skal være tale om sa-
ger, der ikke er blevet påklaget til Ankestyrelsen. Baggrunden er, at det er kommuner-
nes praksis, der undersøges.
I en praksisundersøgelse vil Ankestyrelsen dels vurdere, om afgørelserne er korrekte i
forhold til lovgivningen (materiel vurdering), dels vurdere, om myndigheden har over-
holdt de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler (formalitetsvurdering).
Ankestyrelsen erklærer sig uenig i en afgørelse, hvis afgørelsen materielt set ikke er i
overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen erklærer
sig også uenig i afgørelsen, hvis oplysningsgrundlaget for afgørelsen er så utilstræk-
keligt, at afgørelsen ville være anset for ugyldig, hvis sagen var behandlet i Ankesty-
relsen.
Det betyder, at det i sager, hvor oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt, ikke kan afgø-
res, hvorvidt borgeren er berettiget til en ansøgt ydelse, før de manglende oplysninger
er tilvejebragt.
I praksisundersøgelsen fra november 2015 har problemet i de 39 sager, som enten
ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis de havde været klagesager, typisk været
mangelfulde oplysninger om borgernes helbredsmæssige forhold og utilstrækkelig
præcisering af den hjælp, kommunerne har tildelt. I nogle af sagerne ville borgeren
have været berettiget til den ansøgte hjælp og i andre ikke.
Jeg er ud fra de foreliggende oplysninger ikke i stand til at vurdere, hvorfor sagerne
ikke er blevet anket.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann