Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1669292_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6373
Doknr.
391045
Dato
29-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 373 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 373:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 1. september om Rigsrevisionens
rapport om indsatsen over for anbragte børn (Beretning nr. 21/2015) redegøre for,
hvilke konkrete initiativer ministeren vil sætte i gang mhp. at udvikle nye dokumentati-
ons- og evalueringsformer og praksisforskning, som i højere grad end hidtil har fokus
på kvalitet, og som kan benyttes til at vurdere, om indsatserne gør en positiv forskel
for det enkelte barn/ung, og vil ministeren desuden oplyse, hvornår er sådant arbejde
tænkes iværksat og afsluttet?”
Svar:
Jeg mener, at det først og fremmest er helt centralt for kvaliteten og virkningen af ind-
satserne på området for udsatte børn og unge, at kommunerne løbende følger tæt op
på det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Den tætte opfølgning skal sikre,
at de enkelte indsatser løbende tilpasses barnets eller den unges behov for støtte.
Dertil kommer, at de konkrete sociale tiltag i langt højere grad skal basere sig på virk-
somme metoder. Derfor har regeringen også opsat sociale mål for udsatte børn og
unge, hvor vi bl.a. fokuserer på, at indsatserne skal føre til, at flere udsatte børn og
unge får en uddannelse.
Der er allerede sat flere initiativer i gang, der understøtter det arbejde. Ét eksempel er
Socialstyrelsens metodeudbredelsesprogram på børn- og ungeområdet, der skal
hjælpe kommunerne til at anvende metoder med dokumenteret effekt i deres sociale
indsatser. Et andet eksempel er de afsatte midler i satspuljen for 2016 til at dokumen-
tere virkningen af de effektfulde indsatser, der allerede anvendes rundt omkring i lan-
det, så de kan bredes ud til mange flere kommuner.
Med Socialpolitisk Redegørelse, som jeg offentliggjorde tidligere i år, har vi samtidig
fået et nyt og centralt værktøj i arbejdet med at omstille indsatserne på socialområdet,
så der i højere grad bruges løsninger og redskaber, der gør en reel forskel. Dette ar-
bejde understøttes af regeringens mål for social mobilitet, der sætter retning og frem-
mer dokumenterede indsatser på hele socialområdet.
Desuden er vi i fuld gang med at udfolde en ny datastrategi, der adresserer en af de
helt centrale udfordringer i bestræbelser på at løfte vidensdagsordenen på socialom-
rådet, nemlig manglen på aktuelle data af høj kvalitet om de indsatser, der iværksæt-
tes.
Endelig følger jeg løbende udviklingen på området gennem bl.a. praksisundersøgel-
serne, velfærdsundersøgelserne, SFI’s trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om at redegøre for, hvilke konkrete initiativer ministeren vil sætte i gang mhp. at udvikle nye dokumentations- og evalueringsformer og praksisforskning, som i højere grad end hidtil har fokus på kvalitet, og som kan benyttes til at vurdere, om indsatserne gør en positiv forskel for det enkelte barn/ung, til social- og indenrigsministeren
1669292_0002.png
unge, anbringelses- og underretningsstatistikken og tilbagemeldinger fra Task Forcen
mv.
Fremadrettet er det min klare vision at fortsætte den vidensbaserede dagsorden på
området samt at se på, hvordan kommunerne i endnu højere grad kan understøttes i
at følge systematisk op på indsatsernes virkning for det enkelte barn eller unge.
Omstillingen mod en mere vidensbaseret socialpolitik er et langt sejt træk og kræver
både lokalt og nationalt politisk fokus på at prioritere store og vidensbaserede tiltag,
som giver resultater på den lange bane. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi i
satspuljekredsen er enige om at anvende midlerne i satspuljen mere fokuseret frem-
adrettet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2