Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1628913_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3018
Doknr.
347158
Dato
04-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. april 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 253 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 253:
”Vil ministeren kommentere indlæg på www.mareridt.blogspot.dk af den 30. marts
2016, herunder FN’s kritik af den danske familielovgivning og retsplejen på området
som er fremkommet i forbindelse med "Oliver-sagen", jf. notat fra FN komiteen
CEDAW (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against
Women), notat nr. CEDAW/C/63/D/46/2012 fra den 14. marts 2016?”
Svar:
FNs kvindekomité offentliggjorde den 15. marts 2016 en udtalelse med kritik af de
danske myndigheders og domstoles behandling af og afgørelser i en konkret bortfø-
relses- og forældremyndighedssag. Komiteen fremkom desuden med en række anbe-
falinger – både i forhold til den konkrete sag og mere generelt til, hvordan Danmark
behandler sager om børn.
Komiteen har bedt Danmark overveje komiteens udtalelser og anbefalinger og inden 6
måneder komme med et skriftligt svar. Det arbejde har jeg selvfølgelig igangsat - i
samarbejde med andre relevante ministre.
Set i lyset heraf, finder jeg ikke på nuværende tidspunkt anledning til at kommentere
sagen eller indlægget nærmere.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann