Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1596097_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Sagsnr.
2016 - 281
Doknr.
309884
Dato
05-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11.1.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
110 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil ministeren redegøre for, om en kommune lovligt kan undgå at tilbagebetale ulov-
ligt tilbageholdte sygedagpenge, når Højesteret har afgjort det modsatte, jf. artiklen
den 6. januar på Avisen.dk ”Borgere ulovligt frataget sygedagpenge: Flertal i byråd
imod efterbetaling”?
Svar:
Spørgsmålet vedrører en konkret indstilling fra Koldings Kommunes arbejdsmarkeds-
udvalg til kommunens økonomiudvalg og byråd vedrørende kommunens behandling
af en række sager om tilbagebetaling af sygedagpenge, som blev vedtaget på et mø-
de i udvalget den 6. januar 2016.
Kolding Kommunes arbejdsmarkedsudvalg behandlede sagen på baggrund af en
Højesteretsdom, som har medført en praksisændring inden for behandlingen af syge-
dagpengesager.
Den 10. september 2015 afsagde Højesteret dom i en sag vedrørende sygedagpenge.
Den konkrete retssag var anlagt af 3F som mandatar for en borger i Kolding Kommu-
ne. Sagsøgte var Ankestyrelsen. Højesteret fastslog bl.a., at det ikke var muligt med
tilbagevirkende kraft at træffe afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til forlæn-
gelse af sygedagpengeperioden ud over tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens
24, stk. 1.
I forlængelse af Højesteretsdommen fastslog Ankestyrelsen i principafgørelse 75-15
af 11. november 2015, at tidligere praksis i Ankestyrelsen og landets kommuner ikke
var i overensstemmelse med loven.
Det, Kolding Kommunes arbejdsmarkedsudvalg på mødet den 6. januar 2016 tog
stilling til, vedrører spørgsmålet om, hvilke forpligtelser kommunen har som følge af
højesteretsdommen til at genoptage andre lignende sager.
Det fremgår af referatet fra mødet den 6. januar 2016 i Kolding Kommunes arbejds-
markedsudvalg, at udvalget bl.a. indstillede følgende til økonomiudvalget og kommu-
nalbestyrelsen:
”At alle sager, som forvaltningen har kendskab til på nuværende tidspunkt,
genoptages af forvaltningens af egen drift,
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: MFU spm. om ministeren vil indbringe kommunen for Statsforvaltningens tilsyn, jf. artiklen den 6/1-16 på Avisen.dk Borgere ulovligt frataget sygedagpenge: Flertal i byråd imod efterbetaling", til social- og indenrigsministeren
1596097_0002.png
At forvaltningen i forbindelse med genoptagelse af hver enkelt sag vil se på,
om kravet er forældet, jf. forældelsesloven. I bekræftende fald vil forvaltningen
afvise sagen/kravet.
At jobcenteret kommunikerer bredt ud til borgerne i kommunen, at hvis man
mener at have en sag i forhold til ovenstående, så kan man rette henvendelse
til kommunen.
At forældelseslovens almindelige frist på 3 år bringes i anvendelse.”
På baggrund af den presseomtale og de spørgsmål sagen har rejst både lokalt og
landspolitisk, afholdt økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommu-
ne et fællesmøde den 18. januar 2016. Det fremgår bl.a. af referatet fra mødet, at
udvalgene indstillede følgende til byrådet:
”For at sikre en tilstrækkeligt oplyst og lovmedholdelig administration af konsekvensen
af Højesteretsdommen af 10. september 2015 vedrørende sygedagpengemodtagere i
Kolding Kommune, pålægges kommunaldirektøren:
At sikre at Kolding Kommune administrerer efter landets love og regler, idet
Kolding Kommune anerkender Højesteretsdommens konsekvenser og såle-
des har til hensigt at udbetale de sygedagpenge, der i god tro og med tilbage-
virkende kraft blev standset, men som nu grundet domsafsigelse og dermed
Højesterets pålæg om ændret praksis, betyder, at de samme borgere skal ha-
ve deres standsede sygedagpenge udbetalt.
At få afgørelse hos Statsforvaltningen, som skal sikre den korrekte lovmed-
holdelige administrationspraksis.
At forvaltningen tilføres 2 årsværk i 2016 til gennemgang og sagsbehandling
af de berørte sygedagpengesager.
At alle sager, som forvaltningen har kendskab til på nuværende tidspunkt,
genoptages af forvaltningen af egen drift, hvor det retslige grundlag, herunder
forældelsesfrist, og administrationspraksis er klart.
At nærværende sag prioriteres således, at en afklaring om lovmedholdelig
administrationspraksis, herunder forældelsesfrist, orienteres for et nyt fælles-
møde mellem Økonomiudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget snarest muligt.”
Kolding Byråd har på møde den 25. januar 2016 truffet beslutning om at følge indstil-
lingen fra udvalgene. Kolding Kommune har i forlængelse heraf den 27. januar 2016
indbragt sagen for Statsforvaltningen. Kolding Kommunes behandling af sagen er
således endnu ikke afsluttet.
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt udtale mig nærmere om, hvorvidt Kolding
Kommune lovligt kan undlade at tilbagebetale sygedagpenge til de berørte borgere,
da spørgsmålet, jf. ovenstående, er indbragt for det kommunale tilsyn, hvor ministeriet
varetager opgaven som øverste tilsynsmyndighed.
Jeg kan dog generelt oplyse, at der normalt ikke er mulighed for, at kommuner kan
handle pr. kulance i økonomiske spørgsmål. Kommunerne har en generel forpligtelse
til at handle økonomisk forsvarligt. Det indebærer bl.a. en pligt til at udvise ansvarsbe-
vidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påføres kommunen udgifter, der
kunne være undgået.
2
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: MFU spm. om ministeren vil indbringe kommunen for Statsforvaltningens tilsyn, jf. artiklen den 6/1-16 på Avisen.dk Borgere ulovligt frataget sygedagpenge: Flertal i byråd imod efterbetaling", til social- og indenrigsministeren
1596097_0003.png
Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel
at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditio-
nelt er betegnet som et almennytte-kriterium. Dette kriterium indebærer, at en kom-
mune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bre-
dere kreds af kommunens borgere til gode.
Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan
gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i
varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-
soner. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål, indebærer den omstændighed,
at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkelt person, ikke i sig
selv, at den pågældende disposition bliver ulovlig.
Det er efter de nævnte kommunalretlige grundsætninger endvidere generelt antaget,
at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner eller grup-
per af enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
3