SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 691: Spm. om, hvor mange personer vil blive ramt af stigende ejendomsværdiskat, hvis den ikke er omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

24. oktober 2016

J.nr.16-1440074

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 691 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 691: Spm. om, hvor mange personer vil blive ramt af stigende ejendomsværdiskat, hvis den ikke er omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor mange personer vil blive ramt af stigende ejendomsværdiskat, hvis den ikke er om-

fattet af et skattestop efter år 2020?

Svar

Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-

princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det

mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5

pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-

minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig

fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-

gen i kr. og øre – er fastholdt.

Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale

om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det

nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige

markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen

foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra

2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-

ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende

regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i

udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10

mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler. Det er således regeringens

holdning, at man bør se på udviklingen i de samlede boligskatter, ikke kun ejendomsvær-

diskatten.

En vurdering af effekten af ikke at fortsætte nominalprincippet for ejendomsværdiskatten

efter 2020 forudsætter en stillingtagen til, hvad der konkret skal ske med boligskatterne

efter 2020.

I nedenstående beregninger er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af

nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende:



Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten,

dog med en årlig stigningsbegrænsning (§9a).



Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-

gressionsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens §20 fra 2002 og frem. Der-

ved bliver progressionsgrænsen 4.380.000 kr. i 2021.



Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.

Det forudsættes, at der kommer nye ejendomsvurderinger i 2018. I beregningerne er der

anvendt nye foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Implementeringscenter

for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvik-

Side 2 af 3

ling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregningstekniske forudsætninger

i 2025-planen.

På baggrund af de ovenstående forudsætninger skønnes det, at 95 pct. – svarende til

1.992.000 personer blandt de nuværende boligejere – vil komme til at betale en højere

ejendomsværdiskat i 2021, såfremt nominalprincippet for ejendomsværdiskatten ophæves

efter 2020 og de nuværende skattesatser fastholdes uændrede,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Antal personer, der påvirkes af stigende ejendomsværdiskat, hvis den ikke er omfattet af et

skattestop efter år 2020, og de nuværende skattesatser fastholdes uændrede

Pct.

Boligejere, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2021

Boligejere med stigende ejendomsværdiskat i 2021 som følge

en af ophævelse af nominalprincippet efter 2020

100

Antal

2.105.000

1.992.000

Anm: Ophævelse af nominelt skattestop er beregnet under forudsætning af, at de gældende skattesatser fastholdes.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af personer, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2014, hvor ejendomsvurderinger og

skattebetalinger er fremskrevet til 2021. Beregningen tager således ikke hensyn til ændringer i demografien, boligmassen

og til- og fraflytningsmønstre mod 2021.

Kilde: Lovmodellen

Den store andel af boligejere, som kommer til at betale en højere ejendomsværdiskat ved

ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, når skattesatserne fastholdes

uændrede, er en konsekvens af, at ejendomsværdibeskatningen for langt de fleste boligeje-

re skifter fra at være baseret på SKAT’s 2001/2002 vurderinger til den aktuelle – og ty-

pisk væsentligt højere – vurdering, uden at skattesatserne nedsættes tilsvarende.

Stigningen begrænses dog på kort sigt delvist af den stigningsbegrænsningsregel, der er i

ejendomsværdibeskatningsloven (§9a). Denne regel begrænser typisk de årlige stigninger i

ejendomsværdiskatten til 20 pct.

Boligejere, som på trods af skiftet ikke oplever en stigning, er dem, hvor den aktuelle

vurdering er grundlaget for beskatningen. Dvs. ejendomme, hvor den aktuelle vurdering

ligger under SKAT’s 2001/2002 vurdering.

Side 3 af 3