SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

Klik og vælg dato

J.nr. 16-1214918

Forretning & Udvikling

Proces & Administration

Bemærkninger til den parlamentariske arbejdsgruppes

beretning om initiativer mod sort arbejde

Den parlamentariske arbejdsgruppe har opstillet følgende 11 forslag til at styrke indsatsen

mod sort arbejde:

A) Styrk myndighedssamarbejdet

B) Giv myndighederne bedre muligheder for at kontrollere sort arbejde

B.1 Dokumentation for ansættelse fra første arbejdsdag

B.2 Styrk kontrollen af selvangivelser og virksomhedsregnskaber

B.3 Indfør krav om virksomhedsregnskaber

B.4 Målret indsatsen mod de hårdest ramte brancher

B.5 Indfør krav om logbøger

C) Udnyt de digitale muligheder

C.1 Indfør krav om elektroniske lønsedler

C.2 Sænk grænsen for elektroniske betalinger

C.3 Indfør kontantregistrering i kasseapparater

D) Evaluer, om initiativer giver de tilsigtede virkninger og effekter

E) Højn opmærksomheden om, at det er ulovligt at købe sort arbejde

I nedenstående har Skatteministeriet afgivet samlede bemærkninger til de enkelte forslag

med bidrag fra Beskæftigelsesministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet.

A) Styrk myndighedssamarbejdet

Arbejdsgruppen foreslår at styrke myndighedssamarbejdet mellem SKAT, Justitsministe-

riet, Arbejdstilsynet, Erhvervsstyrelsen, kommunerne, Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering m.fl.

Arbejdsgruppen forslår, at nedsættelsen af en permanent, langsigtet og forpligtende tvær-

ministeriel arbejdsgruppe vurderes. Dertil forslår arbejdsgruppen, at den eksisterende in-

formationsudveksling og myndighedssamarbejde kortlægges, samt at yderlige muligheder

for datadeling mv. undersøges evt. i regi af projekt Fælles Myndighedsindsats.

Endelig forslår arbejdsgruppen at vurdere effekten af en selvstændig skatteanklagemyn-

dighed.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

Bemærkninger

Det er Skatteministeriets vurdering, at tværgående myndighedssamarbejde generelt er af-

gørende i forhold til at minimere omfanget af sort arbejde. Derfor er det også vurderin-

gen, at det generelt er hensigtsmæssigt at styrke myndighedssamarbejdet og sikre, at rele-

vante data udveksles myndighederne imellem med henblik på en effektiv kontrol.

Forslaget om en mere flydende udveksling af oplysninger mellem myndigheder kan i den

forbindelse være relevant. Dette forudsætter dog, at den nødvendige hjemmel tilvejebrin-

ges, da det i dag alene er muligt at videregive oplysninger af egen drift, hvis der er en mis-

tanke om en lovovertrædelse, som den modtagende myndighed kan konstatere og berig-

tige. Et styrket myndighedssamarbejde forudsætter desuden, at der sikres ressourcer hos

alle de myndigheder, der skal indgå i samarbejdet, samt at der er fælles fokus på de opnå-

ede resultater. Af hensyn til at sikre borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed,

herunder datasikkerheden, vil det endvidere kræve en nærmere kortlægning af, hvilke data

der er tilgængelige, og hvilke data det kan være relevant at udveksle.

I beretningen nævnes, at det vil være en fordel, hvis SKAT allerede ved registreringen af

en ny virksomhed kan sætte virksomheden på en observationsliste, hvis der vurderes at

være skattemæssige forhold, der indikerer sort arbejde. Idet virksomhedernes registrering

langt overvejende foretages gennem virk.dk, finder virksomhedernes første møde med

myndighederne sted ved Erhvervsstyrelsens tildeling af CVR-nummer. Skatteministeriet

er derfor enig med arbejdsgruppen i, at forslaget vil kræve en udvidelse af det eksiste-

rende samarbejde mellem SKAT og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af

virksomheder, hvor der sker en udveksling af oplysninger.

Skatteministeriet er i øvrigt enig i, at en eventuel intensivering eller styrkelse af myndig-

hedssamarbejdet bedst sker i regi af det eksisterende projekt Fælles Myndighedsindsats.

Her er tale om en etableret organisering med de relevante myndigheder, ligesom der også

er en organisering af praktikere, som arbejder med problemstillingerne lokalt.

På nuværende tidspunkt er der allerede fokus på at undersøge øgede muligheder for ud-

veksling af data og myndighedssamarbejde i en række forskellige tværgående samarbejds-

fora, herunder fx

den tværministerielle arbejdsgruppe vedr. bekæmpelse af organiseret svindel med

moms og afgifter,

som Skatteministeren nedsatte i januar 2016. I arbejdsgruppen indgår re-

præsentanter fra SKAT, Skatteministeriet, SØIK, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erhvervs-

styrelsen, Fødevarestyrelsen og Energistyrelsen.

Det er Skatteministeriets vurdering, at de kommende anbefalinger fra den tværministeri-

elle arbejdsgruppe vil være relevante, når en mere effektiv indsats mod sort arbejde skal

vurderes. Derfor bør disse anbefalinger afventes, før der tages endelig stilling til, om for-

slaget om nedsættelsen af en permanent, langsigtet og forpligtende tværministeriel ar-

bejdsgruppe iværksættes.

For så vidt angår arbejdsgruppens forslag om en selvstændig skatteanklagemyndighed,

vurderer Skatteministeriet ikke, at oprettelsen af en sådan myndighed i sig selv vil kunne

Side 2 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

nedbringe sagsbehandlingstiden i skattestraffesager. Dette skyldes bl.a., at straffesagerne

ofte afventer behandlingen af ansættelsessagen hos de administrative klageinstanser og

domstolene.

B) Giv myndighederne bedre muligheder for at kontrollere sort arbejde

B.1 Dokumentation for ansættelse fra første arbejdsdag

Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler, at ansættelse af medarbejdere skal

kunne dokumenteres fra første arbejdsdag, samt mulige straffeforanstaltninger fra kon-

trolmyndighederne ved undladelse.

Bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at de gældende regler i ansættelsesbevisloven imple-

menterer Rådets direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstage-

ren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Direktivet – og loven –

giver mulighed for overenskomstimplementering.

Efter ansættelsesbevisloven har arbejdsgiveren pligt til at tilvejebringe dokumentation for

ansættelsen (med oplysninger om fx løn, arbejdstid, arbejdssted, arbejdets art, påbegyn-

delse af ansættelsesforhold m.v.), hvis ansættelsesforholdet har en varighed på mere end

en måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger otte timer. Oplysnin-

gerne skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Beskæftigelsesministeriet har tillige oplyst, at der ikke er retlige hindringer for at ændre lo-

ven, således at der fx stilles krav om, at arbejdstageren og arbejdsgiveren skal kunne do-

kumentere ansættelsesforholdet fra første arbejdsdag, eventuelt ved at stille krav om an-

sættelsesbevis straks fra ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Skatteministeriet vurderer, at dokumentation for ansættelse fra første arbejdsdag vil

kunne være medvirkende til en mere effektiv kontrolproces og en reducering af antallet af

genbesøg. Dog finder Skatteministeriet det vanskeligt at vurdere, om forslaget vil have en

reel effekt i relation til de virksomheder, hvor SKAT ved en arbejdsgiverkontrol får op-

lyst, at der er tale om medarbejderens ”første arbejdsdag”. Dette skyldes, at forslaget pri-

mært vil vedrøre de samme virksomheder, som langt fra bliver regelefterlevende som

følge af første pålæg af logbog, hvorfor der er en risiko for, at de heller ikke vil blive re-

gelefterlevende i forhold til dokumentation af første arbejdsdag.

Skatteministeriet kan derudover ikke vurdere, om – og i givet fald i hvilket omfang – for-

slaget om at kunne dokumentere ansættelsesforholdet fra første arbejdsdag vil kunne

medvirke til at minimere omfanget af sort arbejde og socialt bedrageri m.v. Skatteministe-

riet vurderer ligeledes, at omfanget af den administrative merbelastning af arbejdsgiverne

er uklart, herunder om den eventuelle gavnlige effekt af et sådant krav vil modsvare de

øgede administrative byrder for arbejdsgiverne.

Side 3 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

Skatteministeriet vurderer derfor, at forslaget forudsætter en yderligere belysning af, hvil-

ken konkret effekt forslaget vil have på omfanget af sort arbejde m.v., og hvilken admini-

strativ merbelastning dette konkret må antages at medføre for arbejdsgiverne, inden der

kan tages stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at gå videre med initiativet. Hvis der

udelukkende er tale om en fremrykning af arbejdsgivernes indberetning af første arbejds-

dag, vurderes der umiddelbart ikke at være yderligere merbelastninger forbundet med for-

slaget. Det bemærkes, at analysen vil kræve inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Endelig skal Skatteministeriet henlede opmærksomheden på, at Beskæftigelsesministeriet

har oplyst, at en eventuel ændring, hvorefter der stilles krav om dokumentation fra første

arbejdsdag, vil være udtryk for en overimplementering af direktivet.

På den baggrund vurderes det samlet set ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at indføre krav

om, at ansættelse af medarbejdere skal kunne dokumenteres fra første arbejdsdag. Som

følge heraf vil det heller ikke være relevant at undersøge mulige straffeforanstaltninger fra

kontrolmyndighederne.

B.2 Styrk kontrollen af selvangivelser og virksomhedsregnskaber

Arbejdsgruppen anbefaler en styrket kontrol af selvangivelser og virksomhedsregnskaber,

særligt inden for risikofyldte brancher, blandt andet med henblik på at øge den oplevede

opdagelsesrisiko. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der udtænkes en model, hvor om-

kostninger ved den øgede kontrol kan dækkes af de forventelige skatteindbetalinger.

Skatteministeriets bemærkninger

Skatteministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at den oplevede opdagelsesrisiko skal

være nærværende, hvis borgernes og virksomhedernes adfærd ønskes påvirket. Samtidig

er det vurderingen, at SKAT bør kontrollere der, hvor risikoen for sort arbejde er størst,

hvorfor SKATs kontrolindsats som udgangspunkt tager afsæt i den almindelige vurdering

og afvejning af væsentlighed og risiko. SKAT kontrollerer således ikke alle borgere og

virksomheder hvert år, men prioriterer indsatsen med udgangspunkt i at sikre det danske

skatteprovenu så effektivt som muligt. Dette skal bidrage til en afbalanceret kontrol i for-

hold til at kunne drive virksomhed samt retssikkerheden for borgere og virksomheder.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at en øget kontrol af selvangivelser og virksomhedsregnska-

ber vil medføre øgede administrative byrder for de erhvervsdrivende.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere at udtænke en model, hvor omkostninger ved den

øgede kontrol kan dækkes af de forventelige skatteindbetalinger. Skatteministeriet bemær-

ker, at en sådan sammenkobling mellem driftsudgifter og et forventet efterfølgende kon-

trolprovenu vil være forbundet med vanskeligheder.

Der findes således ikke pålidelige metoder, der generelt kan anvendes til at skønne over

det mulige merprovenu ved konkrete kontrolaktiviteter. Det er således ikke muligt på et

oplyst grundlag at skønne over størrelsesordenen af de nævnte merindtægter og herunder

heller ikke, om det i givet fald er varige eller midlertidige. I det omfang en fuldt finansieret

Side 4 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

udvidelse af skatte- og afgiftskontrollen medfører en varig merindtægt for det offentlige,

vil denne i stedet slå igennem i en forøgelse

det finanspolitiske råderum. Men det er

ikke ex post muligt at opgøre, hvor stor en

del

af et fremtidigt råderum, der kan henføres

til en given, gennemført kontrolaktivitet.

Dertil bemærkes det, at den foreslåede model vil kunne skabe uhensigtsmæssige incita-

mentsstrukturer, der bl.a. kan medføre et ensidigt fokus på kortsigtede kontrolgevinster

og kompromittere retssikkerhedsfølelsen. Den foreslåede model kan betyde, at fokus fjer-

nes fra permanente, langsigtede og strukturelle løsninger, for i stedet at blive rettet mod at

skabe et stort kontrolprovenu på kort sigt.

På den baggrund vurderes forslaget om at øge kontrollen generelt i udvalgte brancher

samlet set ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at gennemføre, da kontrollen i stedet bør

målrettes mod de virksomheder, hvor der er størst risiko for snyd. Endvidere vurderes

forslaget om en finansieringsmodel, hvor omkostninger ved den øgede kontrol dækkes af

de forventelige skatteindbetalinger, samlet set ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at gen-

nemføre, da det er vanskeligt implementerbart samt medfører uhensigtsmæssige incita-

mentsstrukturer.

B.3 Indfør krav om virksomhedsregnskaber

I dag stilles der kun krav om, at store og specielle virksomheder skal vedlægge skatteregn-

skaber sammen med deres selvangivelse eller årsregnskab, mens mindre og mellemstore

virksomheder blot skal indsende skatteregnskaber på foranledning af SKAT, hvis de bli-

ver udtaget til kontrol. Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge muligheden

for at indføre et krav om, at alle virksomheder (selskaber og personligt drevne virksomhe-

der) i udvalgte brancher skal indsende skatteregnskab digitalt, samtidig med at de indsen-

der årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Bemærkninger

Såfremt alle virksomheder i udvalgte brancher skal indgive skatteregnskab til SKAT sam-

men med deres selvangivelse, vil det lægge op til, at alle de pågældende virksomheder og

skatteregnskaber kontrolleres. Skatteministeriet bemærker, at denne fremgangsmåde ikke

er i overensstemmelse med SKATs prioritering af kontrolindsatsen efter risiko og væsent-

lighed.

Skatteministeriet bemærker endvidere, at forslaget både omfatter selvstændigt erhvervs-

drivende og selskaber, men at selvstændigt erhvervsdrivende ikke indgiver årsregnskab til

Erhvervsstyrelsen. For de selvstændigt erhvervsdrivende vil forslaget således ikke være et

spørgsmål om at indgive et skatteregnskab til SKAT samtidig med en indgivelse af års-

regnskab til Erhvervsstyrelsen, men et krav om at udarbejde et skatteregnskab, hvorfor

det vil medføre ekstra byrder for nogle af disse erhvervsdrivende.

Efter gældende regler indberetter virksomheder og deres rådgivere årsrapporten digitalt til

Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne har således allerede erfaring med samt den nødven-

Side 5 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

dige digitale infrastruktur til at udarbejde og indrapportere finansielle informationer til Er-

hvervsstyrelsen. Denne infrastruktur vil til en vis grad kunne genbruges og dermed være

brugbar til udarbejdelse og indrapportering af digitale skatteregnskaber til SKAT via Er-

hvervsstyrelsens system. Løsningen vil samtidig sikre et øget og forbedret datagrundlag til

brug for risikobaseret kontrol.

Skatteministeriet bemærker, at en gennemførelse af forslaget forudsætter, at virksomheds-

regnskabet indgives til SKAT i en form, så indholdet kan databehandles. Det betyder, at

der skal udarbejdes en standardisering af skatteregnskabet og en digital løsning, som virk-

somhederne kan benytte, når skatteregnskabet indgives til SKAT. En sådan omlægning

vurderes at påføre yderligere byrder for de virksomheder, der berøres af forslaget.

Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at initiativet vil kræve tilpasninger i Erhvervssty-

relsens it-systemer, hvis virksomhederne skal kunne indberette digitale skatteregnskaber

til SKAT via Erhvervsstyrelsens løsning. Det betyder, at et krav om obligatorisk digital

indberetning af skatteregnskaber for alle selskaber, virksomheder, foreninger m.v. vil

kræve ny lovgivning samt it-tilpasninger i Erhvervsstyrelsen og bevillinger til udvikling og

drift heraf.

Erhvervsstyrelsen vurderer desuden, at indførelsen af kravet potentielt kan medføre væ-

sentlige administrative byrder for erhvervslivet.

På den baggrund vurderes det, at de administrative byrder, forslaget vil medføre for både

erhvervsliv og myndighederne, skal undersøges nærmere, før der kan tages stilling til, om

et generelt krav om virksomhedsregnskaber skal iværksættes.

B.4 Målret indsatsen mod de hårdest ramte brancher

Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen mod sort arbejde i højere grad målrettes risiko-

fyldte brancher, herunder at mulighederne for at skærpe revisionspligten samt intensivere

kontrollen over for særlige brancher undersøges.

Bemærkninger

Skatteministeriet bemærker, at SKAT på baggrund af en prioritering efter risiko og væ-

sentlighed allerede i dag målretter indsatsen mod de brancher, hvor der er størst risiko

for, at der forekommer sort arbejde.

For så vidt angår forslaget om at skærpe revisionspligten over for særlige brancher, be-

mærker Skatteministeriet, at forslaget generelt set vil modarbejde de seneste års fokus på

at lette virksomhedernes administrative byrder i den erhvervsrettede regulering, herunder

bl.a. i årsregnskabsloven.

Samtidig er det vurderingen, at en skærpelse af reglerne om revisionspligt for virksomhe-

der i visse brancher kan være med til at øge kvaliteten i disse regnskaber og dermed øge

tilliden til, at de pågældende virksomheder afregner korrekt skat, moms m.v. Det bemær-

Side 6 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

kes dog, at flere af de selskaber, som fravælger revision, ikke fravælger revisor til rådgiv-

ning om regnskabsforhold og opstilling af årsregnskab. De pågældende virksomheder op-

når derved en lignende effekt som ved revision, da en revisor som rådgiver sikrer korrekt

og fyldestgørende kvalitet i virksomhedens regnskaber.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at en ændring af grænsen for revisionspligten i særlige bran-

cher kan medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet. Størrelsen af de ad-

ministrative byrder afhænger af, hvor mange virksomheder der måtte omfattes af kravet

om revisionspligt, hvis grænsen for revisionspligten sænkes. Det bemærkes i den forbin-

delse, at Danmark selv med de nuværende grænser for at kunne fravælge revision har væ-

sentligt strengere krav til revision end de fleste andre EU-lande.

Endvidere har Erhvervsstyrelsen oplyst, at der allerede efter de gældende regler er mulig-

hed for at pålægge selskaber revisionspligt, hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer væsentlige

fejl og mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen. Ved denne tilgang ram-

mes kun de virksomheder, som væsentligt overtræder lovkrav – det vil sige uden at på-

lægge alle virksomheder væsentlige byrder.

Endelig har Erhvervsstyrelsen oplyst, at virksomheder ikke altid vælger den korrekte

branchekode, når de registrerer deres virksomhed, eller når de efterfølgende ændrer virk-

somhedens aktivitet, som herefter fremgår på cvr.dk. Der skal derfor foretages kontrol af,

at branchekoderne stemmer overens med virksomhedens reelle aktivitet for at kunne

identificere virksomhederne inden for de brancher, der anses som særligt udsatte i rela-

tion til sort arbejde.

Muligheden for yderligere kvalificering af den automatiske kontrol i forbindelse med regi-

strering af branchekoder drøftes i

den tværministerielle arbejdsgruppe vedr. bekæmpelse af organise-

ret svindel med moms og afgifter.

Der vil endvidere være risiko for, at nogle virksomheder – for

at undgå et skærpet krav om revision – undlader at registrere sig med en branchekode,

der er på listen over brancher med særlig risiko for sort arbejde.

Skatteministeriets vurderer, at de kommende anbefalinger fra den tværministerielle ar-

bejdsgruppe kan være relevante i forhold til en mere effektiv indsats mod sort arbejde.

Derfor bør disse anbefalinger afventes, før der tages endelig stilling til eventuelt at iværk-

sætte forslaget.

B.5 Indfør krav om logbøger i udvalgte brancher

Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) beder regeringen undersøge mulighederne for at

indføre krav om logbøger i særligt risikofyldte brancher eller erhverv.

Bemærkninger

Skatteministeriet bemærker, at et krav om logbog inden for bestemte brancher forudsæt-

ter, at logbogen gøres elektronisk, da der er brancher, hvor papirbaserede logbøger ikke

er anvendelige, som fx vognmandsbranchen, hvor de ansatte udfører arbejdet på mange

Side 7 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

forskellige arbejdspladser, som SKAT ikke kender til og derfor ikke kan kontrollere i for-

hold til korrekt registrering i pålagte papirbaserede logbøger.

De umiddelbare erfaringer fra SKATs arbejde med pålæg af logbog viser, at pålæg af log-

bog har en effekt, da en stor del af virksomhederne ændrer adfærd i relation til indberet-

ning af oplysninger vedrørende ansatte mv., når de har fået pålagt en logbog.

Skatteministeriet vurderer, at en generel digitalisering af logbogen vil kunne gøre anven-

delsen og kontrollen mere effektiv. Dette forudsætter dog en undersøgelse af mulighed

for registersamkøring med andre oplysninger, herunder bl.a. indkomstregisteret og andre

relevante registre på tværs af myndigheder, da det vil øge muligheden for tværgående

samarbejde om pålagte logbøger, hvis alle myndigheder har direkte adgang til oplysnin-

gerne.

Skatteministeriet skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en række af de hårdest

ramte brancher er kendetegnet ved et udbredt brug af underleverandører, som ikke er an-

satte, men selvstændigt erhvervsdrivende, og derfor ikke bliver noteret i logbogen. Log-

bogen giver i sådanne tilfælde ikke et reelt billede af, hvilke personer der er beskæftiget i

virksomheden.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at et krav om logbøger i udvalgte brancher eller erhverv po-

tentielt kan medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet. Det være sig både

for den enkelte virksomhed, som vil skulle efterleve kravet, og samlet set på tværs af de

brancher, der måtte blive omfattet af kravet.

Skatteministeriet vurderer, at udmøntningen af muligheden for en generel digitalisering af

den eksisterende logbog umiddelbart vil kunne effektivisere myndighedernes kontrolar-

bejde, idet SKAT vil kunne kontrollere ved opslag i det elektroniske system. Forslaget bør

derfor undersøges nærmere, men henset til de væsentlige administrative byrder bør der

ikke umiddelbart arbejdes videre med et generelt krav om at pålægge udvalgte brancher

logbog.

C) Udnyt de digitale muligheder

C.1 Indfør krav om elektroniske lønsedler

Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) opfordrer regeringen til, at krav om elektroniske

lønsedler drøftes med arbejdsmarkedets parter i den private sektor med henblik på et

eventuelt lovkrav, under hensyn til at det skal være proportionalt. Arbejdsgruppen peger

på, at det vil styrke lønmodtageres retssikkerhed samt have en forebyggende virkning

mod sort arbejde, da der ved elektroniske lønsedler skabes et revisionsspor.

Bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der ikke eksisterer ansættelses- eller arbejdsretlig

lovgivning om lønsedler. Der kan eventuelt være fastsat bestemmelser herom i overens-

komster.

Side 8 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

På Skatteministeriets område findes regler, hvorefter arbejdsgiveren har pligt til at oplyse

arbejdstageren om skattetræk m.v. i forbindelse med lønudbetaling.

Skatteministeriet vurderer, at effekten af at indføre elektroniske lønsedler i forhold til at

minimere omfanget af sort arbejde vil være yderst begrænset – både ud fra en betragtning

om at elektroniske lønsedler allerede i vidt omfang anvendes, og at der som udgangs-

punkt ikke bliver udarbejdet lønsedler (hverken papir eller elektronisk) ved udbetaling af

sort løn.

På den baggrund vurderes forslaget om krav om elektroniske lønsedler samlet set ikke

umiddelbart hensigtsmæssigt at gennemføre.

C.2 Sænk grænsen for elektroniske betalinger

Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler at sænke grænsen for elektroniske be-

talinger fra de nuværende 10.000 kr. til et beløb svarende til 1.000 euro. Arbejdsgruppen

anbefaler endvidere (med undtagelse af LA) at undersøge nærmere, om der kan stilles na-

tionale krav til bankernes registrering af betalinger på beløb under 1.000 euro, der er

grænsen i forordningen, uden at det strider mod forordningen, samt undersøge hvilke

former for registreringer der er nødvendige for SKATs kontrolarbejde.

Bemærkninger

Skatteministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at transaktionsspor er væsentlige for

SKATs kontrolindsats. Initiativet er ikke alene relevant i forhold til pengeinstitutter, men

også i forhold til vekselbureauer mv., hvor ekspeditioner bliver opdelt i mindre beløb

med henblik på at omgå kravet om registrering.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006

om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, regulerer nærmere,

i hvilke situationer og i hvilket omfang en betalingsformidler skal registrere oplysninger

om transaktioner, der foretages via betalingsformidleren. Forordningen fastsætter regler

om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler med det formål at

forebygge, undersøge og opspore hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Forordningen er umiddelbart gældende i dansk ret og har forrang i forhold til national ret.

Forordningen finder ikke anvendelse, når det overførte beløb ikke overstiger 1.000 euro,

hvorfor banker ikke registrerer oplysninger om transaktion på under 1.000 euro. Derfor

vil det kontrolspor, som er nødvendigt for SKAT, ikke være til stede for beløb under

1.000 euro. En nedsættelse af grænsen for kontante betalinger til et beløb svarende til

mindre end 1.000 euro vil således ikke umiddelbart føre til bedre kontrolmuligheder for

SKAT.

Finanstilsynet vurderer ikke, at eventuelle nationale krav til danske banker om registrering

af oplysninger om transaktioner på beløb under 1.000 euro vil være i strid med forordnin-

gen.

Side 9 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

Erhvervsstyrelsen har dog oplyst, at forslaget i lyset af det store antal transaktioner kan

medføre væsentlige administrative byrder for de banker, som forventes at skulle foretage

yderligere registreringer. Størrelsen af de administrative byrder afhænger imidlertid af, i

hvor høj grad processen omkring registreringen kan automatiseres.

Skatteministeriet vurderer derfor, at mulighederne for at sænke grænsen for kontante be-

talinger til 1.000 euro bør undersøges nærmere. Det vurderes endvidere, at forslaget om

at sætte nationale regler for bankers registreringer af pengeoverførsler under 1.000 euro

forudsætter en nærmere undersøgelse af de administrative byrder for bankerne samt

SKATs mulighed for at anvende bankernes oplysninger i kontrolarbejdet.

C.3 Indfør kontantregistrering i kasseapparater

Arbejdsgruppen (med undtagelse af LA) anbefaler regeringen at undersøge muligheden

for at indføre kontantregistrering i kasseapparater. I den forbindelse foreslår arbejdsgrup-

pen, at det undersøges, om erhvervsdrivende med kontant registrering kan overstige den

lavere beløbsgrænse for elektroniske betalinger, da det vil give bedre muligheder for er-

hvervsdrivende, der primært anvender kontant betaling.

Bemærkninger

Skatteministeriet vurderer, at det som udgangspunkt er vigtigt at udnytte de digitale mu-

ligheder i forbindelse med pengetransaktioner. En stor del af kontantbetalingerne sker i

dag uden registrering i kasseapparat, idet betaling kan ske via mobile pay mv. og ikke altid

er bundet op på virksomhedens eller ejerens bankkonti. Det vurderes derfor, at de digitale

muligheder ville være mere relevante at undersøge.

Skatteministeriet kan endvidere ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om en ordning

med certificerede kasseapparater vil have samme virkning i Danmark som i Sverige.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at kravet om kontantregistrering i kasseapparater potentielt

vil medføre væsentlige omkostninger for erhvervslivet i form af indkøb af nye kasseappa-

rater, som lever op til kravet om kontantregistrering.

For så vidt angår forslaget om at undersøge muligheder for forskellige beløbsgrænser for

erhvervsdrivende, vurderer Skatteministeriet ikke umiddelbart, at det vil have en effekt.

Den gældende beløbsgrænse for kontante betalinger gælder for ydelser eller for varer købt

sammen med ydelser. Beløbsgrænsen gør sig således typisk gældende for transaktioner,

der ikke sker via et kasseapparat.

På den baggrund vurderes forslaget om at indføre kontantregistrering i kasseapparater

samlet set umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at gennemføre.

D) Evaluer, om initiativer giver de tilsigtede virkninger

Arbejdsgruppen anbefaler, at der opsættes klare evalueringskriterier for indsatser mod

sort arbejde, inden de iværksættes, som der efterfølgende følges op på og oversendes til

Skatteudvalget.

Side 10 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

Bemærkninger

Skatteministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling om, at SKAT i højere grad skal ind-

samle viden om effekterne af sin indsats, hvilket SKAT allerede arbejder på i dag. Dette

er med henblik på, at SKAT kan prioritere indsatsen efter den størst mulige effekt på

skattegabet, således de mest hensigtsmæssige instrumenter anvendes målrettet mod de

pligter, fejltyper og skatteydere, hvor fejlrisikoen er størst.

Det bemærkes, at der er en række generelle udfordringer ved at måle effekter. Dette skyl-

des særligt, at det er vanskeligt at isolere de overordnede effekter af SKATs indsats, da

borgere og virksomheders adfærd ift. sort arbejde kan påvirkes af en lang række andre

faktorer, fx den generelle holdning i samfundet til sort arbejde. Dernæst er det vanskeligt

for SKAT selv at indsamle viden om borgere og virksomheders sorte arbejde og eventu-

elle ændringer i regelefterlevelsen, da borgere og virksomheder i sagens natur er meget til-

bageholdende med at oplyse herom til skattemyndighederne.

SKAT arbejder systematisk med at udvikle den måde, kontrollen planlægges og tilrette-

lægges på, således SKAT på sigt kan arbejde effektbaseret i styringen af indsatsen – også

mod sort arbejde. Det indebærer dog en længere proces, før der eksisterer et tilstrækkeligt

videngrundlag.

Skatteministeriet vurderer på baggrund af det igangværende arbejde, at der på sigt vil være

bedre muligheder for at evaluere på effekterne af SKATs kontrolindsats, og at arbejds-

gruppens forslag således imødekommes i dette arbejde.

E) Højn opmærksomheden om, at det er ulovligt at købe sort arbejde

Arbejdsgruppen anbefaler (med undtagelse af LA), at det generelt undersøges, hvordan

bevisbyrden over for købere af sort arbejde nemmere kan løftes, herunder hvordan

SKAT nemmere kan kontrollere og håndhæve reglerne om, at sort arbejde er strafbart.

Dertil anbefaler arbejdsgruppen, at eventuelle ændringer i reglerne bliver efterfulgt af en

oplysningskampagne samt en styrket kontrol.

Bemærkninger

Skatteministeriet vurderer, at et forslag om at indføre straf for køb af sort arbejde givetvis

ville have en vis præventiv effekt. I dag er det dog ganske vanskeligt at gennemføre så-

danne sager, og det beror primært på, at anvendelsen af straffelovens § 23 kræver ”til-

skyndelse, råd og dåd til overtrædelsen”. Dette medfører i praksis, at det er vanskeligt at

bevise, at en køber har købt sort arbejde. Denne praktiske udfordring vil en mere direkte

kriminalisering af at aftage sort arbejde ikke ændre ved.

Bevisproblemerne var bl.a. baggrunden for, at der i 2012 blev indført regler om, at beta-

linger for privates køb af varer og ydelser på beløb over 10.000 kr. skulle ske digitalt, og at

den private køber, der betaler med kontanter, risikerer at hæfte solidarisk for sælgers

manglende betaling af skat og moms.

Side 11 af 12

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om kommentar til Skatteudvalgets beretning om initiativer mod sort arbejde afgivet den 25/8-2016, til skatteministeren

Skatteministeriet bemærker derudover, at det vil kræve objektive kriterier, hvis man vil

skulle straffe købere af sort arbejde, idet det er det subjektive gerningsindhold, der er

svært at bevise. Det er i den forbindelse uklart, om objektive kriterier vil medføre straf af

personer, der ikke har haft til hensigt eller har været bevidste om købet af sort arbejde,

som fx har fået en faktura, men hvor sælger har holdt indtægten ude af omsætningen.

Der er i SKAT i 2016 udarbejdet undervisningsmateriale til brug i grundskoler og på gym-

nasiale uddannelser. Undervisningsmaterialet har bl.a. til formål at gøre eleverne bevidste

om, hvad skat er for en størrelse, og hvilken rolle skat spiller i samfundsøkonomien. I

dette materiale indgår der blandt andet en case om sort arbejde

. Man kan således ad

denne vej forsøge at påvirke holdninger og også gøre opmærksom på, at det er ulovligt at

købe sort arbejde.

SKATs umiddelbare erfaringer viser, at oplysningskampagner, der sigter mod at øge op-

mærksomheden om, at sort arbejde er ulovligt, generelt har positive virkninger. Det kon-

krete forslag angående bevisbyrden over for købere af sort arbejde vurderes imidlertid

samlet set ikke umiddelbart hensigtsmæssigt at gennemføre, da det vurderes yderst van-

skeligt at løfte bevisbyrden.

”Skat på skoleskemaet” Se SKAT.dk/skole

Side 12 af 12