Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1665775_0001.png
20. september 2016
J.nr. 16-1198292
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 596 af 25. august 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om, hvor stor en andel af de samlede skatte- og afgiftsindtægter, der betales af topskatteydere, til skatteministeren
1665775_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af de samlede skatte- og afgiftsindtæg-
ter, der betales af topskatteydere.
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af betalingen af de personlige
indkomstskatter samt husholdningernes betaling af afgifter. Beregningerne i det følgende
vedrører 2014, som er det seneste år, hvor der foreligger data, der ikke har karakter af
skøn.
De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag, statslige og kommunale
indkomstskatter samt skat af kapitalindkomst (herunder aktieindkomstbeskatning mv.).
Ejendomsværdiskat er en del af de statslige indkomstskatter og er medregnet. De person-
lige indkomstskatter udgjorde ca. 455 mia. kr. i 2014
1
.
Det bemærkes, at en række skatter ikke er medtaget, da de formelt ikke anses som væren-
de personlige indkomstskatter. Det gælder bl.a. ejendomsskatter (dvs. grundskyld), sel-
skabsskat, skat af pensionsafkast samt bo- og gaveafgift.
Afgifter er medregnet i det omfang, de skønnes at belaste det private forbrug via over-
væltning i forbrugerpriserne. Grundlaget herfor er bl.a. nationalregnskabets sektorforde-
ling af afgifterne. Opgjort på denne måde skønnes, at ca. 185 mia. kr. i afgiftsprovenu i
2014 skal medregnes. Det skal understreges, at der er stor usikkerhed på dette skøn.
I beregningerne er der således medregnet 455 mia. kr. i personlige indkomstskatter og 185
mia. kr. i afgifter, i alt ca. 640 mia. kr. Det skal ses i forhold til, at de samlede skatter og
afgifter i 2014 udgjorde ca. 975 mia. kr. Der er dermed medregnet ca. 2/3 af de samlede
skatter og afgifter i fordelingen. Den resterende del udgøres som nævnt af skatter, der
ikke kan henregnes til personlige indkomstskatter, samt afgifter, der indgår som led i pro-
duktionen.
Nogle afgifter er proportionale målt i forhold til den disponible indkomst, andre er de-
gressive eller progressive. I besvarelsen er det beregningsteknisk lagt til grund, at forde-
lingsprofilen for de samlede afgifter samlet set er tilnærmelsesvis proportional og udgør
ca. 20 pct. af den disponible indkomst.
2
Ca. 10 pct. af de skattepligtige personer var topskatteydere i 2014. Det skønnes, at de
tilsammen betalte ca. 160 mia. kr. i personlige indkomstskatter, svarende til ca. 35 pct. af
de samlede personlige indkomstskatter. Det skønnes endvidere, at topskatteyderne betalte
1
Afgift af kapitalpensionsordninger, afgifter af gevinster ved lotteri og tipning mv. samt afgift af udbetalinger fra Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond har også status af personlige indkomstskatter, men er ikke medregnet.
Den disponible indkomst er opgjort som bruttoindkomsten fratrukket de personlige indkomstskatter og indbetalinger til
private pensionsordninger.
2
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om, hvor stor en andel af de samlede skatte- og afgiftsindtægter, der betales af topskatteydere, til skatteministeren
1665775_0003.png
ca. 45 mia. kr. i afgifter, svarende til ca. 25 pct. af husholdningernes samlede afgiftsbeta-
ling,
jf. tabel 1.
Når skatter og afgifter lægges sammen, skønnes de 10 pct. af de skattepligtige personer,
som var topskatteydere i 2014, at have betalt ca. 205 mia. kr., svarende til ca. 32 pct. af
husholdningernes samlede betaling af skatter og afgifter.
Tabel 1. Fordeling af skatter og afgifter i 2014 på skatteydere
Antal
skattepligtige
(1.000)
Pct.
Skatter
1
Afgifter
2
Mia. kr.
I alt
Skatter
1
Afgifter
2
Pct.
I alt
Ikke topskatteyder
Topskatteyder
I alt
4.291
494
4.785
90
10
100
295
160
455
140
45
185
435
205
640
65
35
100
75
25
100
68
32
100
1: De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverbetalte
pensionsordninger), kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat, topskat, udligningsskat, aktieindkomstskat, ejendomsvær-
diskat, forskerskat, virksomhedsskat og kontrollovstillæg.
2: Følgende afgifter er medtaget i grundlaget: Vægtafgift, moms, tinglysningsafgift, energiafgifter mv., afgifter vedr. motor-
køretøjer, miljøafgifter, afgifter på spil mv. samt øvrige punktafgifter. For hver afgift er indregnet den del, der betales af
husholdningerne. Skønnene herfor er baseret på Danmarks Statistiks Basta-matrix for 2009.
Kilde: Egne beregninger på bl.a. lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data for 2014.
Side 3 af 3