SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om, hvad de problematiske sager i SKAT om it-systemet EFI, udbyttesvindel og momssvindel vurderes at have medført af tab for staten på nuværende tidspunkt og ved udgangen af 2016, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

21. september 2016

J.nr. 16-1303173

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 591 af 25. august 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Anne Marie Maltha-Smith

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 591: Spm. om, hvad de problematiske sager i SKAT om it-systemet EFI, udbyttesvindel og momssvindel vurderes at have medført af tab for staten på nuværende tidspunkt og ved udgangen af 2016, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes udarbejde en samlet opgørelse over, hvad de problematiske sager i

SKAT om it-systemet EFI, udbyttesvindel og momssvindel vurderes at have medført af

tab for staten på nuværende tidspunkt og ved udgangen af 2016.

Svar

Inddrivelsesområdet

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af et tilstrækkeligt datagrundlag til præcist at kunne

opgøre det samlede tab for staten som følge af de fejlslagne it-systemer på inddrivelses-

området, EFI og DMI. Der er imidlertid ikke tvivl om, at fejlene og manglerne medfører

et samlet tab på adskillige mia. kr. relateret til bl.a. selve systemerne, et følgende reduceret

inddrivelsesprovenu samt indirekte omkostninger til udviklingen af et nyt it-inddrivelses-

system. Hertil kommer også et omfattende oprydningsarbejde i den samlede fordrings-

masse, hvor der er usikkerhed om en stor del af fordringernes gyldighed (retskraft) pga.

betydelige fejl i stamdata.

For at sikre en genopretning af inddrivelsesområdet hurtigst muligt har regeringen beslut-

tet at afsætte 1,8 mia. kr. i 2017-2020 – først og fremmest til ansættelse af flere medarbej-

dere og udvikling af et nyt it-inddrivelsessystem.

Regeringen vil endvidere afsøge mulighederne for at inddrive så stor en del af restancerne

som muligt. Det kan imidlertid vise sig nødvendigt at afskrive et betydeligt antal fordrin-

ger, hvor det ikke vil være muligt at validere retskraften maskinelt, og hvor udgifterne til

en manuel gennemgang ikke vil stå mål med restancernes værdi. Det er på nuværende

tidspunkt ikke muligt at oplyse størrelsen af den ekstraordinære afskrivning, som vil af-

hænge af den model, som i så fald vil blive præsenteret for Folketingets partier. Det er

dog fortsat vurderingen, at niveauet for en eventuel ekstraordinær afskrivning ikke vil

overstige en kursværdi på 14 mia. kr., som de forventede afskrivninger blev skønnet til i

”SKAT ud af krisen” fra september 2015.

Udbyttesvindel

Den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat er i august 2016 op-

gjort til at have et omfang på ca. 12,3 mia. kr.,

jf. SAU alm. del bilag 259.

Momssvindel

Internationale sammenligninger viser, at Danmark umiddelbart ligger pænt placeret, når

det handler om at sikre korrekt afregning af moms, men der findes ikke præcise tal for

svindlen med moms.

Der anvendes sædvanligvis et såkaldt momsgab til at opgøre forskellen mellem det poten-

tielle momsprovenu og det faktiske momsprovenu. Det er dog vigtigt at understrege, at

man ikke kan sætte lighedstegn mellem de opgjorte momsgab og svindlen med moms.

Momsgabet dækker også over eksempelvis fejl og lovlige konkurser og kan altså ikke ta-

ges direkte som et udtryk for det egentlige omfang af svindlen på området.

Side 2 af 3

Der er forskellige tilgange og metoder til at opgøre momsgabet. På tværs af de forskellige

metoder er der ikke noget, der tyder på, at Danmark ligger højt i forhold til andre lande –

og flere af opgørelserne viser, at der tilsyneladende er sket et fald i det danske momsgab

over en årrække. Overordnet set skelner man i opgørelser af momsgabet mellem en top-

down og en bottom-up tilgang.

En top-down tilgang tager udgangspunkt i makrodata – tal for økonomien som helhed.

Indkomsterne, som de fremgår af nationalregnskaberne, sammenlignes med de tilsva-

rende tal fra skattemyndighedernes registre for på den måde at identificere inkonsistens.

Disse uoverensstemmelser kan så – med en række forbehold – tages som et samlet mål

for momsgabet. Der er forskellige variationer af top-down tilgangen, og EU-kommissio-

nen opgør momsgabet til ca. 20,2 mia. kr. i 2014, IMF opgør det til ca. 10,3 mia. kr. i

2012, og Danmarks Statistik opgør det til 5,3 mia. kr. i 2012. Disse tal er de nyeste tilgæn-

gelige opgørelser.

Bottom-up tilgangen opgør det nedefra og op. Fejl og snyd fastlægges på individniveau

for et repræsentativt udsnit af virksomheder, og resultaterne skaleres derefter til et samlet

beløb for hele populationen. Det er denne tilgang, som er udgangspunktet for SKATs op-

gørelse af momsgabet for små og mellemstore virksomheder. På den baggrund opgøres

momsgabet for denne gruppe af virksomheder til 2,8 mia. kr. i 2012. SKAT arbejder dog

løbende på dels at blive endnu bedre til at opgøre momsgabet på flere fejltyper dels at ud-

vide målingen til at omfatte flere virksomheder. SKAT forventer at fremlægge nye tal for

momsgabet i 2017.

Moms udgør ca. 20 pct. af statens samlede indtægter, og det er vigtigt, at svindlen på om-

rådet begrænses effektivt. Derfor blev Skatteministeriets Interne Revision anmodet om at

gennemføre et ”serviceeftersyn” af SKATs indsats mod momssvindel. Intern Revisions

foreløbige afrapportering har ikke givet anledning til at antage, at området er omfattet af

systematisk momssvindel af samme karakter og omfang som på fx området for refusion

af udbytteskat. Skatteministeriets Interne Revision forventes dog at pege på en række

konkrete forhold, som de vurderer vil kunne forbedre momskontrollen.

Regeringen vil på baggrund af det gennemførte serviceeftersyn igangsætte et arbejde med

henblik på at vurdere, hvordan momsområdet kan styrkes fremadrettet.

Side 3 af 3