Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1651685_0001.png
30. juni 2016
J.nr. 16-0789955
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 525 af 21. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 525: MFU spm. om, hvad den begrundede vurdering er af, om det er EU-medholdigt at indføre en afgift på biobrændsel, til skatteministeren
1651685_0002.png
Spørgsmål
Hvad er den begrundede vurdering af, om det er EU-medholdigt at indføre en afgift på
biobrændsel, der for de kollektive anlæg (værkerne) består i en afgift efter mængde,
brændværdi eller lignende, og for de individuelle anlæg består af en afgift baseret på, hvor
mange timer en brændeovn eller lignende har været anvendt – som foreslået af Det Øko-
logiske Råd og bakket op af Det Økonomiske Råd?
Svar
Afgifter må i udgangspunktet ikke indebære statsstøtte, dvs. der må ikke gennem afgifts-
systemet gives direkte eller indirekte fordele til visse virksomheder eller produktioner.
Statsstøtte kan dog tillades, hvis støtten anses for at være forenelig med det indre marked.
En afgift på biomasse, der alene anvendes til fjernvarmeproduktion, kan indeholde stats-
støtte. Det skyldes, at de virksomheder, der bruger fjernvarme produceret med biomasse,
vil få en højere afgiftsbelastning end de sammenlignelige virksomheder, der producerer
varme på eget biomasseanlæg, hvor biomassen er fritaget afgift.
Statsstøtten vil måske kunne godkendes, hvis der er særlige miljø- eller energimæssige
begrundelser for, at fjernvarme skal have en højere afgift end individuel varme. Umiddel-
bart er der imidlertid ingen miljø- eller energimæssige begrundelser for højere afgift på
fjernvarme produceret med biomasse. Tværtimod er fjernvarmeproduktion mere energi-
effektiv og mindre forurenende end opvarmning med individuelle anlæg, uanset brænd-
selsvalg.
Forskelsbehandlingen mellem kollektive og individuelle anlæg kan i princippet udlignes,
hvis der kan laves en afgift på erhvervenes individuelle anlæg, hvor afgiften svarer til fx
det anlægsspecifikke energiforbrug af den anvendte biomasse. Det vil kræve, at de enkelte
anlægs forbrug af biomasse kan opgøres ud fra anlægsspecifikke data og målinger af drift
o.a. Skatteministeriet er ikke bekendt med en sådan opgørelsesmetode, der kan opgøre
brugen af biomasse i de enkelte individuelle anlæg med tilstrækkelig præcision, uden at det
vil medføre store administrative omkostninger.
Energibeskatningsdirektivet omfatter ikke afgifter på biomasse. En afgift på biomasse vil
ikke være reguleret i energibeskatningsdirektivet. Der er dermed tale om en national af-
gift, som medlemsstaterne kan vælge at indføre. Men det betyder også, at medlemsstater-
ne ikke kan støtte ret på direktivets regler om differentieringer i energibeskatningen. Ud-
gangspunktet er derfor, at en afgift på biomasse skal gælde på et så bredt og ensartet
grundlag som muligt for at være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
En afgift på biomasse vil derfor som udgangspunkt også skulle omfatte biomasse i bl.a.
husholdningernes brændeovne. Skatteministeriet er ikke bekendt med en opgørelsesme-
tode, der kan opgøre selve forbruget af biomasse-energi i husholdningers brændeovne
med tilstrækkelig præcision, uden at det vil medføre store administrative omkostninger.
Side 2 af 2