Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1652276_0001.png
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Intern Revision
SKATs administration af udbytteskat og
refusion af udbytteskat
Revision
Rådgivning
Rapportering
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0002.png
Forord
Intern Revision er den 29. august 2015 blevet bedt om at gennemføre en vurdering
af en række forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen
for refusion af udbytteskat indeholdt i Danmark.
Skatteydere (personer og virksomheder), der er omfattet af udenlandsk skattepligt,
har mulighed for at søge om refusion af den del af den danske indeholdte udbytteskat,
der overstiger beskatningen i henhold til de indgåede dobbeltbeskatningsoverens-
komster (DBO`ere). SKAT er blevet præsenteret for ansøgninger om refusion af
indeholdt udbytteskat. Det har dog efterfølgende vist sig, at ansøgerne angiveligt ikke
er aktionærer i de danske firmaer, for hvilke der søges refusion for udbetalt
udbytteskat. Ansøgerne har ved ansøgningen om refusion for indeholdt dansk
udbytteskat præsenteret SKAT for dokumenter, der formodes at være falske.
Der er fastsat en frist på 4 uger for Intern Revisions undersøgelse. Det er klart, at den
relativt korte tidsfrist i sagens natur medfører, at Intern Revision ikke har kunnet
gennemgå og vurdere samtlige detaljer i forbindelse med ovennævnte sag.
Intern Revision har således måttet fravælge en række forhold, hvor vi har vurderet, at
de enkelte forhold ikke var væsentlige i forhold til at undersøge de områder, der er
omfattet af formålsbeskrivelsen i kapitel 1.
Det skal nævnes, at statsrevisorerne den 16. september 2015 har anmodet
Rigsrevisionen om at undersøge en række forhold i relation til udbytteskat og refusion
heraf. Der er på en række områder sammenfald mellem Rigsrevisionens
undersøgelse og Intern Revisions undersøgelse. Det påregnes, at Rigsrevisionen
fremlægger resultatet af deres undersøgelse primo 2016, hvorfor Rigsrevisionens
undersøgelse må påregnes at være mere omfattende end Intern Revisions
undersøgelse.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Departementet og SKAT løbende har leveret det
af Intern Revision rekvirerede materiale.
København, den 24. september 2015
Kurt Wagner
Revisionschef
_______________________________________________________________
Side 2 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0003.png
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Formål .................................................................................................................................... 5
Omfang ................................................................................................................................... 6
Læsevejledning ...................................................................................................................... 7
Konklusion ............................................................................................................................. 8
Bedrageri – Revisionens rolle ............................................................................................. 12
5.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 13
Bedrageri – Administrationens rolle .................................................................................. 14
6.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 14
Opgørelser – Udbytteskat og refusion ................................................................................ 15
7.1 Udbytteskat og refusioner i tal ........................................................................................... 15
7.2 Analyse af refunderet udbytte ........................................................................................... 22
7.3 Refusion af udbytteskat – Antal årsværk .......................................................................... 29
7.4. Delkonklusion....................................................................................................................30
8.
9.
Generel vurdering af SKATs kontrol-niveau på § 38-området ......................................... 32
8.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 35
Overordnet proces for udbytteskat samt refusion ............................................................. 36
9.1 Overblik over processen ..................................................................................................... 36
9.2 Angivelse ............................................................................................................................. 36
9.3 Indberetning ....................................................................................................................... 37
9.4 Refusion af udbytteskat ..................................................................................................... 41
9.5 En effektiv grundlagskontrol ............................................................................................. 43
9.6 Delkonklusion .................................................................................................................... 44
10.
Organisatorisk forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat ................................ 45
10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau ................................................................... 45
10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar) ......................................................... 45
10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning, herunder vurdering af det
etablerede kontrolniveau ......................................................................................................... 46
10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet ....................................... 46
10.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 47
11.
1. forsvarslinje - kontroller ..............................................................................................48
11.1 Angivelse / indberetning ...................................................................................................48
11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning ............................................................... 49
11.3 Refusioner – anmodninger via blanketordning .............................................................. 50
11.4 Refusioner – bankordningen ........................................................................................... 55
11.5 Refusioner – VP-ordningen.............................................................................................. 57
11.6 Løbende regnskabsgodkendelser ..................................................................................... 58
_______________________________________________________________
Side 3 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
11.7 Delkonklusion ................................................................................................................... 63
12.
13.
14.
2. forsvarslinje – kontroller ............................................................................................ 65
Manglende effekt fra væsentlige IT-understøttede kontroller ...................................... 67
Data i eKapital ................................................................................................................. 69
12.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 66
13.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 67
14.1 Fysiske personer ............................................................................................................... 69
14.2 Selskaber ........................................................................................................................... 69
14.3 Omnibusdepoter
.............................................................................................................. 70
14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter
.. 70
14.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 71
15.
SKATs opfølgning på revisionsrapporter ....................................................................... 72
15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning .................................................................. 72
15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter ....................................................................... 72
15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger ....................................................... 73
15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter ....................................... 74
15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 ................ 75
15.6 Delkonklusion ................................................................................................................... 77
16.
17.
Gennemførelse af bedrageri ............................................................................................ 78
Departementets initiativer for at styrke processer og kontroller ................................ 80
16.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 79
.................................................................................................................................................. 80
17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet ........................................................ 80
17.2 God processtyring i SKAT ................................................................................................83
17.3 Delkonklusion ...................................................................................................................83
18.
19.
20.
21.
Oversigt over sager i Skatteministeriet ..........................................................................84
SKATs implementering af lovændringer ........................................................................ 85
Forslag til fremadrettet administration ........................................................................ 88
Bilagsoversigt ...................................................................................................................90
19.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 87
20.1 Delkonklusion...................................................................................................................89
Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning ...................................90
Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet .................................................................... 95
Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i Skatteministeriet
vedrørende refusion af kildeskatter ...................................................................................... 122
_______________________________________________________________
Side 4 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0005.png
1.
Formål
Undersøgelsen skal omfatte de aktuelle udfordringer i forbindelse med SKATs admi-
nistration af udbytteskat og i hvilket omfang, der er fulgt tilstrækkeligt op på anbe-
falingerne fra tidligere revisionsrapporter. Derudover skal undersøgelsen omfatte for-
slag til, hvorledes den fremadrettede administration af udbytteskat kan tilrettelægges.
Undersøgelsen vil blandt andet indeholde følgende hovedelementer:
En redegørelse for den talmæssige udvikling i udbytteskat samt refusion.
En beskrivelse og vurdering af den nuværende proces for administration af
udbytteskat samt refusion heraf. Redegørelsen vil indeholde en beskrivelse af
udfordringerne i den administrative løsning samt en beskrivelse af de
foranstaltninger, som SKAT har iværksat med henblik på at forbedre
administrationen.
En redegørelse for SKATs håndtering af tidligere fremsatte revisionsbemærk-
ninger/anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision, herunder i hvilket
omfang disse er implementeret.
En redegørelse for sager i Skatteministeriet vedrørende refusion af
udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og
departementschef.
En vurdering af, i hvilket omfang lovinitiativerne konkret har forbedret
administrationen af udbytteskat og refusionen heraf.
En redegørelse for hvorledes den formodede svindel, der er rettet mod refusi-
on af udbytteskat, har fundet sted.
En vurdering af hvilke hovedfunktioner i SKAT, der varetager overvågningen
af rutinerne vedrørende udbytteskat og refusion.
_______________________________________________________________
Side 5 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0006.png
2. Omfang
Intern Revision har udført undersøgelsen af SKATs administration af udbytteskat og
refusion af udbytteskat. Formålet med undersøgelsen er beskrevet i kapitel 1. Under-
søgelsen er udført i perioden 29. august - 24. september 2015.
Undersøgelsen har primært omfattet perioden 2012 - 2015, hvor de påståede
bedragerier har fundet sted. På en række områder har det dog været nødvendigt at
gå længere tilbage i tid for at afdække de undersøgte forhold.
Omfanget og arten af vores arbejde i forbindelse med besvarelsen af de spørgsmål,
som fremgår af hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, er fastlagt ud fra en konkret
vurdering samt under hensyntagen til den korte tidsperiode, som vi har haft til
rådighed i forbindelse med undersøgelsen. Vi har i forbindelse med undersøgelsen
interviewet medarbejdere i departementet og SKAT samt indhentet materiale og
dokumentation fra SKAT.
Da de udførte arbejdshandlinger i forbindelse med undersøgelsen hverken er revision
eller review i overensstemmelse med de internationale principper og standarder for
offentlig revision, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om de anvendte
regnskabstal og oplysninger fra SKAT, der er anvendt i besvarelsen. Hvis vi havde
udført yderligere arbejdshandlinger, revideret eller udført review af de anvendte
regnskabstal og oplysninger fra SKAT i overensstemmelse med de internationale
principper og standarder for offentlig revision, kunne andre forhold være fundet og
rapporteret til skatteministeren. Besvarelsen af spørgsmålene er udelukkende
udarbejdet med det formål at understøtte skatteministeren med at vurdere SKATs
administration af udbytte og udbytteprocessen med henblik på at orientere
Skatteudvalget herom. Besvarelsen vedrører kun de spørgsmål, som fremgår af
hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, herunder de regnskabstal og oplysninger, som
er inddraget fra SKATs regnskaber med videre og kan ikke udstrækkes til at omhandle
SKATs regnskaber i undersøgelsesperioden som helhed.
Det skal særskilt anføres, at SKAT den 23. september 2015 har gjort Intern Revision
opmærksom på, at der kan være fejl og mangler i de data, som Intern Revision har
anvendt i forbindelse med analysen i kapitel 7. SKAT har i den forbindelse igangsat
en afstemning mellem DataWarehouse og det bagvedliggende produktionssystem.
Denne afstemning er ikke er afsluttet på tidspunktet for færdiggørelse af nærværende
redegørelse. SKAT vurderer ikke, at datagrundlaget indeholder væsentlige fejl eller
væsentlige mangler.
Det skal endvidere anføres, at SØIK har modtaget en anmeldelse om påstået
bedrageri med refusion af udbytteskat. Af hensyn til SØIKs efterforskning har det
været nødvendigt at udlade en række oplysninger i redegørelsen. Disse udelader har
ikke haft betydning for vores konklusioner i redegørelsen.
Omfanget og arten af det arbejde, som Skatteministeriets departement har udført,
vedrørende lovgivningsinitiativer med videre, fremgår af kapitel 19 og bilag 2A og 2B.
_______________________________________________________________
Side 6 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0007.png
3. Læsevejledning
Rapportens kapitel 1 indeholder en beskrivelse af formålet med Intern Revisions
undersøgelse, således som denne er meddelt til Skatteudvalget.
I kapitel 2 har vi redegjort for undersøgelsens omfang. Det skal i den forbindelse
påpeges, at vi ikke har udført revision, hvorfor vi ikke kan udtrykke nogen grad af
sikkerhed om de i besvarelsen anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT.
Kapitel 4 indeholder en konklusion af den udførte undersøgelse. Konklusionen
indeholder en besvarelse af de væsentligste spørgsmål, der er fremsat i forbindelse
med det formodede bedrageri.
Konklusionen kan således læses uafhængigt af den øvrige rapport.
Kapitel 5 og 6 er at betragte som generelle afsnit, der kort redegør for revisionens
henholdsvis administrationens rolle i forbindelse med bedrageri. Afsnittene skal
således udgøre et grundlag for forståelsen af de øvrige afsnit i rapporten.
Kapitel 7 indeholder en række opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion.
Afsnittet skal bidrage til en forståelse af udbytteskattens finansielle omfang.
I kapitel 8 redegør vi overordnet for SKATs kontrolniveau på skatteindtægtsområdet.
Afsnittet skal bibringe læseren en forståelse af det generelle kontrolniveau, som tillige
har været gældende for udbyttebeskatningsområdet.
I afsnit 9 redegør vi for den overordnede proces for udbytteskat samt refusion.
Afsnittet skal bibringe læseren et fundament for at forstå, hvorledes det formodede
bedrageri er gennemført.
Formålet med de øvrige kapitler i redegørelsen er at besvare en række væsentlige
spørgsmål vedrørende udbytteskat samt refusion heraf.
_______________________________________________________________
Side 7 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0008.png
4. Konklusion
Intern Revision har gennemført en undersøgelse af området for udbytteskat samt
refusion heraf i overensstemmelse med det formål, der er defineret i kapitel 1 (se
kapitel 1).
Hvordan har bedrageriet kunnet finde sted?
På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det
Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har
medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKAT´s administration af
udbytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges
i følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering af det overordnede
ansvar (procesejerskab).
Interne kontroller:
Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der i
forretningsgangen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede
hændelser. Generelt vil det i forretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være
ønskeligt med stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for
fejlagtige udbetalinger. Intern Revision har gennemgået og vurderet
forretningsgangene vedrørende refusion af udbytteskat, herunder de interne
kontroller i forretningsgangen. Intern Revision har observeret, at:
SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterfølgende ud-
betaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne refusionsanmod-
ninger er bilagt påkrævet dokumentation.
SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning af refusionsbeløbet med hen-
blik på at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den konkrete
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering af store
udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af refusionsan-
modninger, der fremsendes af nye ukendte mellemmænd.
Godkendelseskontrollen har i begrænset omfang omfattet en efterprøvning af,
hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et aktionærforhold,
samt om refusionsanmodningen kan henføres til en forudgående indeholdelse af
udbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne kontrol p.t. er vanskeliggjort på
grund af datamæssige forhold (se nedenstående).
Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i
forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har været mangelfuld. Vi kan
således konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion
af samme, er godkendt uden forbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en
systematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
_______________________________________________________________
Side 8 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Datastruktur:
En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion af
udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes samlede
udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte
aktionærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på
aktionærniveau, men i stedet på den enkelte depotfører.
En stor del af de danske aktier, der er ejet af personer med begrænset dansk
skattepligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder
IT-systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun oplysninger
til identifikation af omnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det skal
tillige anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte
bankordninger, ikke registreres i IT-systemerne.
På grund af den ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering af data i
de IT-systemer, der understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion heraf,
medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol med
baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at der ligger
et ægte aktionærforhold til grund for anmodningen om udbytterefusion, og at
udbytteskatten er indeholdt.
Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med henblik
på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at kunne
understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.
Procesejerskab:
I SKAT er direktørområderne
Kundeservice,
Inddrivelse,
Indsats samt
IT
inddraget i den løbende administration af udbytteskat og refusion af samme. Det skal
bemærkes, at direktørområderne ”Kundeservice” og ”Inddrivelse” i al overvejende
grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet.
Direktørområdet ”kundeservice” er ansvarlig for system, data og grænseflader til
skatteyderne, og direktørområdet ”Inddrivelse” er ansvarlig for bogførings-,
regnskabs- og udbetalingsrutinerne.
Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative opgaver
ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssige forhold. I praksis har der dog
ikke i SKAT været placeret et overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisatorisk
forankret.
_______________________________________________________________
Side 9 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Dette medfører en væsentlig forøget risiko for, at den samlede administration af
udbytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og
vurdering, herunder en løbende vurdering af de indbyggede kontroller i forretnings-
gangene.
Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriske forankring af det samlede
ansvar ikke friholder de enkelte direktørområder for at varetage følgende opgaver:
Løbende overvågning og vurdering af de dele af udbyttebeskatningsprocessen,
der er placeret i eget område
Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delprocesser)
fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udføres af andre
direktørområder
Har lovinitiativerne forbedret administrationen af udbytteskat?
Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt at fastsætte dato-
erne for angivelse af virksomhedernes udlodning af udbytte samt indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt skete
sammenfaldende. Hermed kan følgende fordele realiseres:
1. Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger om
udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil modtages
enten på person eller depotniveau.
2. Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed om de
samlede udbytter og udbytteskat
3. Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammenholdes
med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat
Ved dateringen af denne redegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de afstem-
ningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for fra 2013.
SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt at udnytte
oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.
Har SKAT fulgt op på revisionsrapporter?
SKAT har etableret procedurer, der tilgodeser en løbende opfølgning på anbefalinger
fra Intern Revisions rapporter.
_______________________________________________________________
Side 10 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal
tilgodese følgende:
1. Etablering af et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat
2. Sikring af at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
3. Afstemning mellem angivelse og indberetning
Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil
forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de
påkrævede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have
karakter af investering i systemer m.m. og dels karakter af en løbende forøgelse af
de lønomkostninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskat-
ningsprocessen.
Yderligere forhold
For yderligere undersøgte forhold henviser vi til kapitel 7 - 20 i denne rapport.
_______________________________________________________________
Side 11 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0012.png
5. Bedrageri – Revisionens rolle
Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig revi-
sionsskik. Dette omfatter blandt andet, at der skal indhentes overbevisning om, at
regnskabet er rigtigt, hvilket vil sige uden væsentlige fejl og mangler.
Væsentlige fejl og mangler i regnskabet kan skyldes besvigelser.
Revisionen planlægges og udføres ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko,
herunder foretages ligeledes en vurdering af risikoen for besvigelser.
Revisionsstrategien og de konkrete revisionshandlinger fastlægges ud fra en vurde-
ring af væsentlighed og risiko samt med udgangspunkt i den interne kontrol i virk-
somheden.
En revision kan aldrig give fuldstændig sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder
fejl og mangler som følge af besvigelser. Dette skyldes, at revisionsmetoderne ikke
sigter særligt på at afsløre besvigelser, og at besvigelser ofte søges tilsløret eller holdt
skjult gennem falske bilag med videre. Med mindre der er grund til at antage det mod-
satte, anses registreringer og dokumenter i virksomheden for at være ægte og
gyldige.
Med henblik på at vurdere risikoen for besvigelser skal Intern Revision blandt andet
påse, at forretningsgange og interne kontroller vedrørende sikring af aktiver og ind-
tægter er betryggende. Endvidere forespørges den reviderede virksomheds ledelse
om dennes vurdering af risikoen for besvigelser samt om implementerede kontroller
til forebyggelse og opdagelse af besvigelser.
Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, herunder mangler
som kan medføre en forøget risiko for besvigelser, drøftes risici med den reviderede
virksomheds ledelse og afrapporteres i revisionsrapporter inklusive ledelsens handle-
planer til imødegåelse af risici. Revisionsrapporter fremsendes til såvel de berørte
funktioner og afdelinger som til virksomhedens ledelse.
Intern Revision foretager løbende opfølgning på afgivne anbefalinger i revisionsrap-
porter, herunder om virksomhedens ledelse inden for de aftalte tidsfrister har
implementeret nødvendige tiltag til forbedring af de interne kontroller og forretnings-
gange.
Såfremt det vurderes, at der ikke er implementeret de nødvendige interne kontroller
og forretningsgange til imødegåelse af de identificerede risici, vil dette fortsat blive
rapporteret til den reviderede virksomheds ledelse. Samtidig foretages der en
vurdering af, om forholdet medfører en ændret vurdering af risici, en udvidelse af
revisionen, og om forholdet skal indgå i andre former for rapportering fra Intern
Revision.
_______________________________________________________________
Side 12 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0013.png
5.1 Delkonklusion
Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik. Dette medfører, at der skal foretages en vurdering af risikoen for
besvigelser. Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, som
kan medføre en forøget risiko for besvigelser, rapporteres dette til ledelsen i
virksomheden. Intern Revision foretager løbende opfølgning på, at ledelsen
implementerer kontroller, som imødegår de identificerede risici.
_______________________________________________________________
Side 13 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0014.png
6. Bedrageri – Administrationens rolle
I Skatteministeriets forretningsområde er tilrettelæggelsen af regnskabsgodkend-
elsen inden for ministerområdet og de formaliserede tilsyns- og kontrolfunktioner i
forbindelse hermed beskrevet i Ministerieinstruksen for Skatteministeriet samt i virk-
somhedsinstrukser og regnskabsinstrukser for de enkelte virksomheder i Skattemi-
nisteriets koncern.
Forvaltningen af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de
konkrete forhold. Det vil sige, at væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de
forskellige typer udgifter og indtægter skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af
de konkrete forretningsgange. Hertil kommer, at der skal udvises skyldige økonomi-
ske hensyn.
De enkelte virksomheder i Skatteministeriets koncern er ansvarlige for udgifts- og
indtægtsforvaltningen inden for deres område. Det er virksomhederne, der har an-
svaret for finansiel kontrol og økonomistyring. Der skal være etableret forretnings-
gange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
I henhold til de generelle regler for statsadministrationens disponering over de bevil-
linger, der er givet på de årlige bevillingslove, skal de enkelte institutioner i forbind-
else med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring, herunder overveje
de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici med henblik
på at eliminere og begrænse tab.
I tilslutning til ovenstående regler har Økonomistyrelsen i maj 2007 udarbejdet en
praktisk guide til, hvordan statslige institutioner kan introducere risikostyring eller
udbygge deres nuværende risikostyring.
6.1 Delkonklusion
Virksomheder i Skatteministeriets koncern skal tilrettelægge tilsyns- og kontrol-
funktioner i overensstemmelser med Ministerieinstruksen for Skatteministeriet,
virksomhedsinstrukser og regnskabsinstrukser. Derudover skal virksomhederne
overveje deres risikostyring til kontrol af risici med henblik på at eliminere og
begrænse tab.
_______________________________________________________________
Side 14 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0015.png
7.
Opgørelser – Udbytteskat og refusion
I afsnit 7.1 præsenteres forskellige opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion. Vi
gennemfører en række analyser og vurderinger med henblik på at beskrive
udviklingen samt omfanget af indtægter og refusioner.
I afsnit 7.2 analyseres det, hvorvidt refusionerne for konkrete virksomheder udgør en
rimelig andel af udbytteskatten.
Som en del af analyserne i afsnit 7.1 og 7.2 vurderes det, hvorvidt det fulde omfang
af bedrageri er identificeret.
De anvendte data i afsnit 7.1 og 7.2 er leveret af SKAT.
7.1 Udbytteskat og refusioner i tal
Tabel 7.1 omfatter indtægter (udbytteskat), refusioner samt antallet af ansøgninger
vedrørende refusion pr. år fra 2005 til juni 2015.
Tabel 7.1.
Indtægter omfatter den angivne bruttoudbyttebeskatning med den undtagelse, at
refusion via nettoafregningsordningerne direkte er trukket fra forinden indregning i
indtægter. Den andel, der trækkes fra via nettoordningerne, indgår således ikke i
regnskabstal vedrørende refusioner. Nettoafregningsordningerne er nærmere
beskrevet i kapitel 9.
_______________________________________________________________
Side 15 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0016.png
Graf 7.2, der fremgår nedenfor, omfatter indtægter, refusioner samt antal ansøgninger
om refusioner for årene 2005 til juni måned 2015.
UDBYTTESKAT
Milliarder
20
15
10
20.000
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014 jun-15
10.000
0
50.000
40.000
30.000
Indtægter i alt i kr.
Refusioner i alt i kr.
Antal refusioner - Ansøgninger i stk.
Graf 7.2.
Af graf 7.2 fremgår indtægter og refusioner i mia. kr. pr. år. Indtægter og refusioner
kan aflæses på den primære y-akse (venstre side af grafen). På den sekundære y-
akse (højre side af grafen) kan antal ansøgninger om refusion aflæses.
På baggrund af indtægter og refusioner opgøres en refusionsprocent.
Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel refusionerne udgør i forhold til
indtægterne. Det vurderes, at nettoafregningsordningerne ikke øver nævneværdig
indflydelse på de opgjorte refusionsprocenter.
Udviklingen i refusionsprocenten fremgår af graf 7.3:
Refusionsprocent
Milliarder
20
18
45,9%
50,0%
47,2%
45,0%
16
14
12
10
8
6
4
23,9%
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
17,7%
20,0%
16,7%
10,8%
6,8%
9,3%
10,7%
11,6%
15,0%
10,0%
2
0
2005
2006
2007
5,0%
0,0%
2010
2011
2012
2013
2014
jun-15
2008
2009
Indtægter i alt i kr.
Refusioner i alt i kr.
Refusionsprocent
Graf 7.3.
Refusionsprocenterne er i 2005 og 2006 relativt høje i forhold til perioden 2007 til
2012, mens refusionsprocenter i 2014 og 2015 udgør hhv. 45,9% og 47,2%. Altså en
væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Refusionsprocenten er relativ høj i 2013,
mens refusionsprocenterne i 2014 og 2015 forekommer, umiddelbart vurderet, at
være atypisk høje.
_______________________________________________________________
Side 16 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0017.png
Som supplement til refusionsprocenten kan det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.
ansøgning opgøres. Indtægter og refusioner, samt gennemsnitlig beløb pr.
refusionsanmodning fremgår af graf 7.4.
Gennemsnitsbeløb
Milliarder
20
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014 jun-15
100.793
71.213
68.301
82.523
46.266 47.197
45.292 35.343
31.716
300.000
250.000
250.466200.000
145.184
150.000
100.000
50.000
0
Indtægter i alt i kr.
Refusioner i alt i kr.
Gns. Refusionsanmodning i kr.
Graf 7.4.
Som det fremgår af graf 7.4, er gennemsnitsbeløb pr. refusionsanmodning især øget
fra 2013 til 2014 og igen fra 2014 til 2015.
Ansøgningsordninger
Ansøgninger vedrørende refusion tilgår SKAT via den såkaldte ”bankordning” eller via
den manuelle ordning benævnt ”blanketordningen”. Administrationen af begge
ordninger er nærmere beskrevet i kapitel 9.
Data vedrørende antal ansøgninger fra bankordningen samt blanketordningen
fremgår af tabel 7.5. Tabellen omfatter perioden 2010 til august måned 2015.
Tabel 7.5.
_______________________________________________________________
Side 17 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0018.png
Indtægter og refusioner samt antallet af ansøgninger pr. ansøgningsordning er vist i
graf 7.6 nedenfor.
Ansøgninger om refusion
Milliarder
20
15
10
5
0
2010
2011
Indtægter i alt i kr.
Bankordning - ansøgninger i stk.
2012
2013
2014
jun-15
Refusioner i alt i kr.
Blanketordning - ansøgninger i stk.
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Graf 7.6.
Det bemærkes, at perioden for antal ansøgninger i 2015 ikke stemmer helt overens
med perioden for opgørelse af indtægter og udgifter.
Det fremgår af graf 7.6, at antallet af ansøgninger via bankordningen og
blanketordningen udviser en forholdsvis ens udvikling i perioden fra 2010 til 2015.
Nedenstående graf 7.7 viser de beløbsmæssige refusioner, der vedrører hhv.
bankordningen og blanketordningen.
Refusion via hhv. bankordning og blanketordning
Milliarder
10
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
jun-15
Blanketordning i kr. 223.381.107 309.749.741 408.149.261 1.476.367.845 4.131.457.503 6.349.861.176
Bankordning i kr.
456.967.419 814.144.094 1.043.855.828 1.317.938.011 1.931.998.912 2.378.863.767
Bankordning i kr.
Blanketordning i kr.
Graf 7.7.
Det fremgår af graf 7.7, at refusioner via blanketordningen er steget markant siden
2010, hvor blanketordningen var ca. halvt så stor som bankordningen. De
beløbsmæssige refusioner fra blanketordningen udviser en stigning på flere hundrede
procent. Det beløbsmæssige omfang vedrørende bankordningen er også øget, men
ikke så markant som for blanketordningen.
_______________________________________________________________
Side 18 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0019.png
I graf 7.8 er udviklingen i det gennemsnitlige beløb pr. ansøgningsordning vist i
sammenhæng med omfanget af refusioner pr. år:
Gennemsnitlig refusionsbeløb via
bankordning og blanketordningen
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Refusioner i alt i mia. kr.
Bankordning i kr.
Blanketordning i kr.
2010
0,68
29.612
37.113
2011
1,12
47.436
43.449
2012
1,45
51.012
39.618
2013
2,79
62.473
115.657
2014
6,06
76.093
252.318
jun-15
8,73
102.511
545.333
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Refusioner i alt i mia. kr.
Bankordning i kr.
Blanketordning i kr.
Graf 7.8.
Af graf 7.8 fremgår det, at stigningstakten for blanketordningen var væsentlig større
end bankordningen i perioden 2012 til 2015, mens begge ordninger udgjorde ca.
samme niveau i perioden 2010 til 2012.
Omfang af formodet bedrageri
Af notat af 25. august 2015 til Skatteudvalget benævnt ”Mistanke om omfattende
økonomisk kriminalitet begået mod SKAT”, fremgår bl.a. følgende oplysninger, der er
gengivet i tabel 7.9:
Tabel 7.9.
Af tabel 7.9 fremgår det, at ud af ca. 140.000 ansøgninger om refusion i årene 2012-
2015, er der rettet mistanke mod 2.120 stk. ansøgninger svarende til ca. 1,5% af alle
ansøgninger.
Beløbsmæssigt omfatter denne andel ca. 6,2 mia. kr., der svarer til, at det
gennemsnitlige beløb pr. ansøgning, der er omfattet af mistanke om økonomisk
kriminalitet (formodet bedrageri), andrager ca. 3 mio. kr.
SKAT har over for Intern Revision oplyst, at den politianmeldte andel alene vedrører
blanketordningen. Det vil sige, at der ikke er rettet mistanke mod ansøgninger via
bankordningen.
_______________________________________________________________
Side 19 af 123
Miliarder
kr.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0020.png
Korrektion af regnskabstal for beløb omfattet af mistanke om formodet bedrageri
Vi har korrigeret regnskabstallene for beløb og antal sager, der er omfattet af formodet
bedrageri. Herefter har vi gennemført en beregning af refusionsprocenter og
ansøgninger om refusion fra blanketordningen. Formålet hermed er at vurdere
udviklingen i regnskabstallene, når disse korrigeres for omfanget af formodet
bedrageri.
De oprindelige og de korrigerede regnskabstal er vist i tabel 7.10.
2012
Refusionsprocent
Refusionsprocent (korrigeret)
Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning
Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning (korrigeret)
16,7
16,3
39.618
36.760
2013
23,9
18,8
115.657
70.031
2014
45,9
27,0
252.318
105.801
2015
jan - juni
47,2
29,9
545.333
293.174
Tabel 7.10.
Den korrigerede refusionsprocent i 2014 og 2015 er ca. 10 procentpoint højere end i
2012 og 2013. Den gennemsnitlige refusionsanmodning, der vedrører
blanketordningen, ses også at være steget kraftigt år for år på trods af, at tallene er
korrigeret for omfanget af det formodede bedrageri.
Det er vores vurdering, at der udestår en forklaring på udviklingen i regnskabstallene,
selvom der korrigeres for omfanget af det formodede bedrageri.
Vi har ikke umiddelbart mulighed for at undersøge årsagen til de stigende beløb pr.
refusionsanmodning. Vi har dog en formodning om, at stigningen i refusionsprocenter
kan skyldes en tilsvarende stigning i den udenlandske andel af danske børsnoterede
aktier. Vi har derfor valgt at undersøge, om udviklingen i refusionsprocenterne kan
forklares ud fra udviklingen i andelen af danske aktier, der ejes af udlandet.
På baggrund af data over de udenlandske ejerandele kan der udledes en
gennemsnitlig ejerandel pr. år. Den gennemsnitlige ejerandel kan sammenstilles med
udviklingen i refusionsprocent pr. år. En sådan sammenstilling på gennemsnitsniveau
tager dog ikke højde for ejerandelen af den enkelte aktie på det faktiske
udbyttetidspunktet. De gennemsnitlige udenlandske ejerandele formodes dog at have
en vis korrelation med udviklingen i refusionsprocenten. I afsnit 7.2 er der foretaget
en nærmere gennemgang af de forhold, der påvirker refusionsprocenten.
_______________________________________________________________
Side 20 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0021.png
I graf 7.11 har vi vist udviklingen i den udenlandske ejerandel af aktier pr. måned for
perioden 2010 til juni måned 2015.
Udenlandsk ejerandel
60%
55%
50%
45%
40%
35%
30%
apr-2010
apr-2011
apr-2012
apr-2013
apr-2014
okt-2014
jul-2010
okt-2010
jul-2011
okt-2011
jul-2012
okt-2012
jul-2013
okt-2013
jan-2010
jan-2011
jan-2012
jan-2013
jan-2014
jul-2014
jan-2015
Kilde: VP Securities A/S
Graf 7.11.
Den udenlandske ejerandel stiger fra 41,7% i januar 2010 til 56,0% i juni måned 2015.
Den udenlandske ejerandel og den korrigerede refusionsprocent er vist i tabel 7.12
nedenfor. Refusionsprocenten er, ligesom tidligere anført, korrigeret i forhold til det
formodede omfang af bedrageri. Herudover omfatter tabel 7.12 udviklingen i
procentpoint mellem årene.
2012
Udenlandsk ejerandel
Refusionsprocent korrigeret
Udvikling - refusionsprocent pr. år
46,15%
16,30%
2,70%
2,50%
2013
48,88%
18,80%
3,30%
8,20%
2014
52,22%
27,00%
2,80%
2,90%
2015
55,00%
29,90%
Udvikling - udenlandsk ejerandel pr. år
Tabel 7.12.
På baggrund af tabel 7.12 kan det opgøres, at den udenlandske ejerandel er steget
med i alt 8,8 procentpoint, mens refusionsprocenten er steget med i alt 13,6
procentpoint.
På baggrund af ovenstående er det vores umiddelbare vurdering, at udviklingen i
ejerandelen af udenlandske aktier ikke kan forklare udviklingen i refusionsprocenter i
perioden 2012 til 2015.
_______________________________________________________________
Side 21 af 123
apr-2015
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0022.png
En mulig forklaring kan være ændrede ejerforhold blandt udenlandske aktieejere. Vi
har dog ikke haft mulighed for at undersøge dette forhold i indeværende analyse. En
mulig forklaring kan dog også være, at det fulde omfang af bedrageri ikke er
identificeret.
7.2 Analyse af refunderet udbytte
Vi har vurderet omfanget af den refunderede udbytteskat på virksomhedsniveau,
herunder vurderet rimeligheden af refusionen ved at sammenholde refusionen med
udbytteskatten. Analysen omfatter de 15 virksomheder fra C20 indekset, som SKAT
formoder er omfattet af bedrageri.
Variationerne i udbytteskat og refusion på tværs af virksomhederne er illustreret i
nedenstående figur 7.13, 7.14 og 7.15, der omfatter årene 2012-2014. Den enkelte
virksomhed fremgår ved angivelse af et bogstav, så virksomheden ikke kan
identificeres.
Udbytteskat og refusion - 2012
Milliarder kr.
6
Udbytteskat
Refusion
5
4
3
2
1
0
A
B
C
D
E
F
G
2012
H
I
J
K
L
M
O
Figur 7.13.
Udbytteskat og refusion - 2013
Milliarder kr.
6
Udbytteskat
5
Refusion
4
3
2
1
0
A
B
C
D
E
F
G
2013
H
I
J
K
L
M
O
Figur 7.14
_______________________________________________________________
Side 22 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0023.png
Udbytteskat og refusion - 2014
Milliarder kr.
6
Udbytteskat
5
Refusion
4
3
2
1
0
A
B
C
D
E
F
G
2014
H
I
J
K
L
M
N
Figur 7.15
Refusionsprocenterne for hver virksomhed er angivet i tabel 7.16 nedenfor.
Virksomhed
2012
2013
2014
A
22%
110%
69%
B
25%
65%
94%
C
7%
50%
66%
D
25%
100%
0%
E
*
7%
97%
F
21%
18%
74%
G
25%
3%
96%
H
6%
2%
65%
I
23%
81%
75%
J
68%
7%
82%
K
124%
12%
75%
L
45%
47%
84%
M
*
11%
111%
N
80%
O
58%
9%
*) der er udbetalt refusion, men ikke indeholdt udbytteskat
Tabel 7.16
Det fremgår af ovenstående figurer og tabel, at der er store variationer i refusionens
andel af udbytteskatten, både når den enkelte virksomhed vurderes over tid, og når
virksomhederne sammenlignes indbyrdes.
Vi har analyseret refusionens andel af udbytteskatten (benævnt refusionsprocenten)
i nedenstående tabel 7.17 og 7.18. Analysens data er periodiseret efter indkomstår,
således at refusioner og udbytteskat vedrører det samme år. Analysens tabeller
adskiller sig derfor fra tabellerne i afsnit 7.1, der er opgjort på baggrund af det
kalenderår, hvor betalingen er gennemført, hvilket typisk er året efter indkomståret.
_______________________________________________________________
Side 23 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0024.png
For hver virksomhed har vi opgjort den faktiske refusionsprocent. En refusionsprocent
på 33% er således udtryk for, at refusionsbeløbet udgør 33% af den udbytteskat, der
er indeholdt for den pågældende virksomhed.
SKAT har ikke fastlagt en forventet refusionsprocent, eller et interval herfor, der kan
anvendes til at vurdere de faktiske refusionsprocenter. Vi har derfor beregnet et
vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, som er baseret på DBO-satser og
ejerandele af danske børsnoterede aktiers fordeling på lande. Der er redegjort i
detaljer for datagrundlag, metode og forudsætninger umiddelbart efter figur 7.22.
I henhold til vores beregninger andrager den vægtede refusionsprocent ca. 23%.
Beregningen er baseret på to væsentlige forudsætninger:
1) Den andel af udbytteskatten, der vedrører udlandet, er lig med den
udenlandske ejerandel af de danske børsnoterede aktier. Dvs., hvis 53% af
de børsnoterede aktier ejes af udlandet, forudsættes det, at 53% af den
samlede udbytteskat vedrører udlandet.
2) Den skattesats, som udbyttet er beskattet med i det enkelte land, svarer til
satsen for almindelige aktionærer i henhold til DBO-satserne. Dvs., hvis DBO-
satsen for almindelige aktionærer andrager 15%, forudsættes det, at denne
sats har været anvendt for al udbytte, der vedrører det pågældende land.
Anvendelsen af disse forudsætninger medfører imidlertid en række væsentlige
usikkerheder i opgørelsen.
Vi har derfor opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle meget
forsigtige forudsætninger. Forudsætningerne er her, at udlandets andel af
udbytteskatten vægter dobbelt så højt, som ejerandelen af aktier tilsiger, og at
skattesatsen for udbytte er lig med 0 i DBO-landene (dvs., at der opnås fuld refusion
for udbytteskatten). Denne refusionsprocent kan ses som et yderpunkt med henblik
på at kunne drage konklusioner med større grad af forsigtighed. Vi har beregnet den
alternative refusionsprocent til ca. 67%.
Intervallerne i tabellerne er markeret med farve:
angiver refusionsprocenter, der forekommer rimelige under de givne
forudsætninger
angiver refusionsprocenter, der bør gennemgås nærmere, da der er risiko for,
at en del af refusionen er uretmæssig
angiver at refusionsprocenten er større end virksomhedens udbytteskat,
hvilket ikke bør forekomme. En del af refusionen må derfor være uretmæssig.
De 15 virksomheders refusionsprocenter er henført til intervallerne i tabel 7.17 og
7.18. I tabellerne er anført samlet refunderet udbytteskat for de 15 virksomheder
(opgjort i mio. kr.) og antal virksomheder, der kan henføres til de enkelte intervaller.
_______________________________________________________________
Side 24 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0025.png
Refusionsprocent = 23%:
2012
2013
2014
I alt
Refusions-
andel af
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
udbytteskat
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
0%-23%
169,7
4
95,5
8
0,2
1
265,3
23%-100%
1.159,4
7
2.227,9
4
7.744,1
12
11.131,5
over 100%
487,0
3
1.327,0
2
135,6
1
1.949,5
Hovedtotal
1.816,0
14
3.650,4
14
7.879,9
14
13.346,3
Tabel 7.17.
Refusionsprocent = 67%:
2012
2013
2014
I alt
Refusions-
andel af
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
udbytteskat
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
0%-67%
1.249,1
10
624,8
11
78,3
3
1.952,2
67%-100%
80,0
1
1.698,6
1
7.666,0
10
9.444,6
over 100%
487,0
3
1.327,0
2
135,6
1
1.949,5
Hovedtotal
1.816,0
14
3.650,4
14
7.879,9
14
13.346,3
Tabel 7.18.
Før tabellerne kommenteres, skal det bemærkes, at refusioner via bankordningen
ikke indgår i opgørelserne, da de ikke er specificeret på virksomheder. Refusions-
procenterne er derfor reelt noget større end det umiddelbart fremgår af tabellerne.
Dette bidrager med en større grad af forsigtighed, når der konkluderes på baggrund
af tabellerne, idet der sandsynligvis ville være flere virksomheder placeret i de gule
og røde intervaller i tabellerne, såfremt refusioner via bankordningen indgik i
opgørelserne.
I lyset heraf og i lyset af de meget forsigtige forudsætninger, der er lagt ind i
opgørelserne, er det påfaldende, at der alligevel fremgår en del virksomheder, der
ligger uden for det grønne område i tabellerne. Dette indikerer, at refusionerne er for
store. Dette gælder i særlig grad for indkomståret 2014.
Det skal bemærkes, at udbytterefusioner fra virksomheder, der indgår i ovenstående
tabeller, er omfattet af det formodede bedrageri. Tabellerne bekræfter således, at der
er udbetalt for meget refusion.
Det er vores vurdering, at tankegangen bag analysemetoden kan anvendes
fremadrettet til at rimelighedsvurdere den ansøgte refusion i forhold til udbytteskatten.
Analysens resultater kan yderligere præciseres i det omfang, at et mere udbygget
datagrundlag muliggør mere forfinede forudsætninger.
Specifik analyse af to virksomheder
Som et supplement til ovenstående analyse har vi rekvireret oplysninger om den
udenlandske ejerandel for to af ovenstående virksomheder med henblik på en mere
præcis vurdering af den udbetalte refusion.
Disse beregninger tager højde for, hvor stor andel af aktierne, der er ejet af udlandet
i de konkrete virksomheder. Beregningerne tager ikke højde for aktionærernes
fordeling på lande, eller såfremt udbyttesatsen i hjemlandet afviger fra DBO-satsen
for almindelige aktionærer.
_______________________________________________________________
Side 25 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0026.png
Vi har sammenholdt forventet refusion med faktisk refusion. Endvidere har vi
inddraget omfanget af formodet svig for de to virksomheder med henblik på at
vurdere, om det formodede svig kan forklare en eventuel difference mellem forventet
og faktisk refusion.
Vi har for hver af de to virksomheder opgjort den forventede refusion med
udgangspunkt i henholdsvis virksomhedens samlede udbytte (Metode A) og
henholdsvis den indeholdte udbytteskat (Metode B).
Nedenfor har vi vist resultatet af beregningerne. Beløbene er indekseret med den
faktisk refunderede udbytteskat som indeks 100. Hermed kan virksomhederne ikke
identificeres.
Virksomhed 1:
Metode A
Forventet refusion
- Faktisk refunderet udbytteskat
= Difference
- Formodet svig 2015
= Ikke forklaret difference
36
100
64
46
18
Metode B
34
100
66
46
20
Tabel 7.19.
Virksomhed 2:
Metode A
Forventet refusion
- Faktisk refunderet udbytteskat
= Difference
- Formodet svig 2015
= Ikke forklaret difference
26
100
74
48
26
Metode B
25
100
75
48
27
Tabel 7.20.
Det fremgår af ovenstående opgørelser, at det formodede bedrageri ikke fuldt ud kan
forklare forskellen mellem forventet refusion og faktisk refusion. Der er hermed risiko
for, at det fulde omfang af bedrageri ikke fuldt ud er afdækket. Vi skal dog igen
understrege, at beregningerne er behæftet med stor usikkerhed.
_______________________________________________________________
Side 26 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0027.png
De to beregningsmetoder A og B er skitseret i nedenstående figur 7.21 og 7.22:
Metode A: Udgangspunkt i udbetalt udbytte, i alt
Forventet
udbytte,
udland
Forventet
udbytteskat,
udland
Generel
refusionsandel
43%
Udbetalt
udbytte ialt
%-vis
ejerandel
udland
Udbytteskat
27%
Forventet
refusion
Figur 7.21.
Metode B: Udgangspunkt i udbytteskat, i alt
Forventet
udbytteskat,
udland
Generel
refusionsandel
43%
Udbytteskat,
i alt
%-vis andel
udbytteskat,
udland (*)
Forventet
refusion
SLET
SLET
(*) Er opgjort ud fra de skattesatser, der er knyttet til de forskellige typer af aktieejerne i de konkrete selskaber.
Figur 7.22.
I de nedenstående 3 afsnit redegør vi i detaljer for:
datagrundlag,
metode og
forudsætninger
for beregningen af den vægtede refusionsprocent, der indgår i ovenstående analyser.
Datagrundlag
SKAT har til brug for analysen leveret et dataudtræk vedrørende udbytteregistreringer
fra DataWarehouse. Data vedrører 15 større virksomheder, som SKAT formoder har
været omfattet af bedrageri. De 15 virksomheder omfatter næsten hele den refusion,
der er indhentet ved manuelle ansøgninger i perioden 2012-2014. For hver af de 15
virksomheder har vi modtaget data om udbytte, udbytteskat og refusion fordelt på år.
SKAT har oplyst, at data ikke er afstemt med de underliggende produktionssystemer,
men at de vurderes til at være rimeligt valide.
De leverede data omfatter ikke refunderet udbytteskat via bankordningen. Refusioner,
der er udbetalt via bankordningen, udgør imidlertid en væsentlig andel af de samlede
refusioner. For refusioner, der er udbetalt i årene 2013, 2014 og 2015 har vi fået
oplyst, at udbetalinger via bankordningen udgør hhv. 47%, 32% og 27% af den
samlede refusion. De opgjorte refusionsprocenter er derfor noget større, end vores
opgørelser viser.
Endvidere omfatter data ikke udbytteskat og refunderet udbytteskat, som er underlagt
nettoafregningsordningen. Dette udgør dog ikke et væsentligt omfang.
_______________________________________________________________
Side 27 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0028.png
Metode
Formålet er at beregne, hvor stor en andel refusionen kan forventes at udgøre af den
samlede udbytteskat. Hermed kan de faktiske refusionsprocenter vurderes i forhold
til denne procentsats.
En række specifikke forhold for den enkelte virksomhed har betydning for, hvor stor
en andel refusionen bør udgøre af den samlede udbytteskat:
Andelen af udbytteskat, der er udbetalt til refusionsberettigede udenlandske
aktionærer i forhold til den andel af udbytteskatten, der vedrører danske
aktionærer. Dette skyldes, at udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer er
grundlag for opgørelse af refusionen.
I hvilke lande de udenlandske aktionærer er bosat, idet omfanget af mulig refusion
afhænger af hvilken sats, der gælder for udbytte i det enkelte land. Endvidere
udbetales der ikke refusion til personer, der er bosat i lande, der ikke er omfattet
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ikke er omfattet af en
informationsudvekslingsaftale.
For en aktionær bosat i Argentina (omfattet af dobbeltbe-
skatningsoverenskomst) udgør refusionen 44% af den
indeholdte udbytteskat:
Aktieudbytte
Udbytteskat indeholdt i DK (27%)
- Udbytteskat ifølge DBO (15%)
= Refusionsbeløb
I % af indeholdt udbytteskat
100
27
15
12
44%
Vi har ikke data for den enkelte virksomheds udbytteskat fordelt på lande eller
oplysninger om, hvilke udbyttesatser, der konkret er anvendt for
udbytteudbetalingerne i de enkelte lande. Det er derfor ikke muligt eksakt at beregne,
hvor stor en andel af de pågældende virksomheders indeholdte udbytteskat, der er
refusionsberettiget.
Vi har derfor beregnet et vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, der er baseret
på de mere overordnede oplysninger, vi har til rådighed.
Vi har fra VP Securities rekvireret en oversigt over danske børsnoterede aktiers
fordeling på lande pr. 31. december 2014. Den relative fordeling af
aktiebeholdningerne på lande er benyttet til at vægte refusionsprocenten, der er
opgjort på baggrund af de enkelte landes skattesats for udbytte. Udbyttelandets
skattesats er fastlagt ud fra gældende DBO satser pr. 31. december 2014.
Sammenvægtningen af landenes refusionsprocenter resulterer i en gennemsnitlig
refusionsprocent på 23% af den samlede udbytteskat. Ud fra denne meget grove
indikator forventes det derfor, at refusionen udgør 23% af den samlede udbytteskat.
_______________________________________________________________
Side 28 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0029.png
Forudsætninger
O
pgørelsen af den vægtede refusionsprocent på 23% er baseret på en række
forudsætninger, der medfører store usikkerheder i beregningen:
Aktiernes fordeling på lande er anvendt til at vægte satserne for
udbyttebeskatning. Det betyder, at danske aktiers andel af udbytteskatten er
vægtet med andelen af aktier, der er dansk ejet. Stikprøvevise undersøgelser
indikerer imidlertid, at aktier, der er ejet af personer bosiddende i Danmark,
beskattes i langt mindre omfang end aktier, der er ejet af udlandet. En del af de
danske aktier beskattes eksempelvis med 0% i udbytteskat, idet de er ejet af
pensionskasser. Udenlandske aktier beskattes som udgangspunkt med 27%.
Dette betyder, at andelen af udbytteskat, der vedrører udenlandske aktier, er
højere end udlandets andel af danske aktier. Denne forudsætning taler for, at den
faktiske refusion må udgøre en højere andel af udbytteskatten end de 23%.
For at opgøre det refusionsberettigede beløb har vi anvendt DBO skattesatsen for
almindelige aktionærer, og der tages derfor ikke højde for afvigelser i forhold til
denne skattesats. Typisk anvendes der en lavere skattesats; eksempelvis er
amerikanske pensionskasser fritaget for udbytteskat. Da USA ejer en stor andel
af de danske aktier er denne forudsætning kritisk for opgørelsen. Denne
forudsætning taler for, at den faktiske refusion må udgøre en højere andel af
udbytteskatten end de 23%.
Som nævnt før har vi opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle
meget forsigtige forudsætninger. Disse forudsætninger medfører en refusionsprocent
på 67%. Forudsætningerne er her, at:
udlændingene ikke betaler udbytteskat i henhold til DBO, hvorved der ydes fuld
refusion for den tilbageholdte udbytteskat.
en større del af udbytteskatten kan henføres til udlandet, end aktieandelen tilsiger.
Dette begrundes med, at en række typer af danske aktieejere (eksempelvis
pensionskasser) beskattes med en lavere skattesats end de 27%, som
udenlandske ejere som udgangspunkt beskattes med. Der er derfor anvendt en
forudsætning om, at danske aktieejeres skatteandel udgør halvdelen af hvad
aktieandelen tilsiger.
7.3 Refusion af udbytteskat – Antal årsværk
Siden fusionen i 2005 har opgaven vedrørende udbytteskat, herunder tilbagebetaling
i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, været omfattet af flere
organisatoriske ændringer. Opgaven var oprindelig placeret i kontoret ”Udbytte” i
Skattecenter Ballerup. Kontoret blev i forbindelse med en organisationsændring i
2009 overført til en ny landsdækkende afdeling ”Regnskab”, og blev omdøbt til
”Regnskab 2”, men videreført med samme leder og medarbejdere. Kontoret
beskæftigede i årene 2005 – 2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud over opgaverne
med udbytteskat også opgaver vedrørende á conto-selskabsskat, samt attestationer
vedrørende skattemæssigt hjemsted.
_______________________________________________________________
Side 29 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0030.png
Opgaven vedrørende á conto-selskabsskat blev i 2010 flyttet til Horsens, og i den
sammenhæng reduceredes antallet af medarbejdere i ”Regnskab 2” til 12 frem mod
1. april 2013. Kontoret beskæftigede sig med både udbytteskat og attestationer.
SKAT gennemførte den 1. april 2013 en større organisationsændring, hvor afdelingen
”Regnskab” blev lagt sammen med ”Betalingscentret” til afdelingen ”Betaling og
Regnskab”. ”Regnskab 2” blev i princippet opløst og opgaver og medarbejdere
overført til et nyt kontor ”DMO/DMS”, hvor opgaven vedrørende udbytteskat kun
udgjorde en mindre del. Opgaven vedrørende administration af udbytteskat løses i
dag i to kontorer ”DMO/DMS” med ca. 35 medarbejdere og ”SAP38”med ca. 40
medarbejdere, men udgør kun en lille del af kontorernes opgaveportefølje. Samlet set
anvendes der ca. 5 årsværk på den administrative håndtering af udbytteskatten samt
ca. 1 årsværk til arbejdet med IT og vejledninger mv.
Gennem hele perioden har der været tale om, at selve kernen i administrationen af
udbytteskat, herunder formel kontrol af udbetalingsgrundlag for tilbagebetaling i
henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, kun har været en del af opgaverne i den/de
enheder, som har løst opgaven. Der kan derfor ikke ud fra ændringer i organiseringen
og bemandingen af de relevante kontorer drages slutninger om ændringer af
bemandingen af specifikke delopgaver. Opgørelser af årsværksforbrug på de
specifikke opgaver tilbage i tiden vil være forbundet med stor usikkerhed, da der er
sket ændringer i opgaveafgrænsningerne i registreringssystemerne.
7.4. Delkonklusion
Andelen af refusioner i forhold til udbytteskat (refusionsprocenten) er steget
væsentligt fra 11,6% i 2012 til 47,2% i 2015. Især refusionsprocenterne i 2014 og
2015 er meget høje i forhold til tidligere. Det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.
ansøgning er ligeledes steget markant i 2014 og 2015. Dette vedrører især
ansøgninger, der modtages via blanketordningen. Selv om vi korrigerer
opgørelserne for det formodede omfang af bedrageri, ses der stadig at være meget
høje stigninger i forhold til tidligere. Dette indikerer, at der er risiko for, at det fulde
omfang af bedrageri ikke er afdækket.
Vi har analyseret refusionsprocenten for de 15 virksomheder, som SKAT formoder
er omfattet af bedrageri. Beregningerne omfatter indkomstårene 2012 til 2014. På
baggrund af det foreliggende datagrundlag har vi beregnet en forventet
refusionsprocent og sammenholdt denne med virksomhedernes faktiske
refusionsprocenter. Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med at opgøre
en forventet refusionsprocent. Selv om beregningerne gennemføres med meget
forsigtige forudsætninger, er der virksomheder, hvor den faktiske refusionsprocent
overstiger den forventede refusionsprocent. Dette indikerer, at en del af
refusionerne er uretmæssige. Det er vores vurdering, at den overordnede
analysemetode fremadrettet kan anvendes til at rimelighedsvurdere den ansøgte
refusion i forhold til udbytteskatten.
_______________________________________________________________
Side 30 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0031.png
På baggrund af mere præcise data om aktiernes ejerforhold, har vi for to af
virksomhederne tillige vurderet den refunderede udbytteskat i 2014 på baggrund af
mere præcise data om aktiernes ejerforhold. Herudover har vi korrigeret for
omfanget af det formodede bedrageri. De forventede refusionsprocenter overstiger
i væsentlig grad de faktiske refusionsprocenter. Det er på den baggrund vores
vurdering, at der er risiko for, at det fulde omfang af bedrageri ikke er identificeret
for disse to virksomheder.
_______________________________________________________________
Side 31 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0032.png
8. Generel vurdering af SKATs kontrol-
niveau på § 38-området
Med udgangspunkt i den almindeligt anerkendte model for beskrivelse af intern
kontrol, ”De tre forsvarslinjer”, har Intern Revision generelt beskrevet og vurderet de
interne kontrolforanstaltninger i SKATs indtægtsadministration (§ 38) jf. figur 8.1
nedenfor.
Figur 8.1.
Generelt om første forsvarslinje
Direktionen fastlægger retningslinjerne for den operationelle ledelse i første
forsvarslinje gennem en række politikker, procedurer og instrukser, og rammerne for
organisering af opgaverne.
Første forsvarslinje omfatter endvidere de interne kontroller, der er indbygget i de
enkelte forretningsgange. Den interne kontrol skal designes og implementeres så-
ledes, at de risici, som ledelsen har vurderet som væsentlige, herunder
at regnskaber ikke aflægges korrekt
at lovgrundlaget ikke overholdes og
at forvaltningen ikke sker på en økonomisk forsvarlig måde,
reduceres i størst mulig omfang. I tilrettelæggelsen skal der endvidere indgå
sandsynligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.
_______________________________________________________________
Side 32 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Elementer i den interne kontrol kan eksempelvis være:
Design og implementering af evalueringsprogrammer
Ledelsesrapportering på væsentlige mål
Identifikation af risici for at SKATs mål ikke nås
Organisatorisk og systemmæssig funktionsadskillelse mellem forvaltning og
udbetaling
Kontrol af at forudsætningen for en given udbetaling er til stede
Det er væsentligt, at de designede kontroller afdækker de risici, som ledelsen har
vurderet som væsentlige, og at kontrollerne udføres integreret i forretningsgangen for
de enkelte områder. Ledelsen i SKAT opnår dermed, at styringen af SKAT som
helhed for de enkelte områder, og for de enkelte transaktioner, løbende er under
kontrol.
Kontroller, der er maskinelle og forebyggende, bør have første prioritet. Efterfølgende
kontroller, der udføres efter hændelser er sket, bør nedprioriteres og helst fravælges,
medmindre andet valg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt.
Ledelseskontroller i SKAT
Ledelseskontrollerne i SKAT udføres i regi af det interne kvalitetsstyringssystem og
er karakteriseret ved at være efterfølgende kontroller, der er rettet mod
enkeltaktiviteter i forretningsgangene.
Der er ikke implementeret procesrettede ledelseskontroller til kontrol af, at opgaverne
løses i overensstemmelse med de vedtagne forretningsgange. En af årsagerne til
fraværet af procesrettede ledelseskontroller er, at ejerskabet og ansvaret for en
proces ikke er placeret hos en ansvarlig. En proces er i stedet ansvarsplaceret hos
flere ansvarlige for hver sin række af delprocesser, uden at der er etableret en samlet
procesansvarlig.
For regnskabsprocessens vedkommende afrapporteres ledelseskontrollerne i regi af
de løbende regnskabsgodkendelser. Regnskabsgodkendelserne er ikke en del af
ledelsesinformationen til direktionen.
Regnskabsprocessen er karakteriseret ved at være forankret på kontorchefniveau.
Intern Revision har flere gange påpeget, at de centralt fastsatte bestemmelser i
regnskabsinstruksen ikke er dækkende for hele regnskabsprocessen. De er desuden
beskrevet vagt, således at det ikke uden videre kan udledes, hvilke opgaver, der er
regnskabsmæssige opgaver. Dette har medført, at regnskabsprocessen er blevet et
appendiks til de øvrige processer, som reelt skaber de informationer, der
regnskabsaflægges.
Interne kontroller i SKAT
Det gælder generelt for interne kontroller i SKAT, at der er en række centralt bestemte
rutiner og kontroller, som skal implementeres i de enkelte forretningsgange inden for
SKATs kerneområder. Der er således eksempelvis koncepter for intern kontrol i
forbindelse med, at der træffes afgørelser i bestemte situationer.
_______________________________________________________________
Side 33 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0034.png
For interne kontroller, som ikke er centralt fastlagte, gælder det, at de interne
kontroller er implementeret pr. aktivitet. Hovedparten af SKATs processer er ikke
dokumenterede, således at der er skabt et overblik over forretningsgangene,
aktiviteterne og dataflowene i processerne.
Den interne kontrol af, at det selvangivne datagrundlag (bilagskontrol) er korrekt, sker
fortrinsvis ved kontrol i regi af indsatsprojekter på baggrund af SKATs aktivitetsplan.
Hvilke områder af datagrundlaget, som skal udtages til kontrol, vurderes gennem en
risikovurdering af dels skatte- og afgiftslovgivningen og dels de borgere og
virksomheder, som lovgivningen vedrører.
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i første forsvarslinje generelt er
svage.
Den interne kontrol i første forsvarslinje er påvirket af, at der ikke er et ”end-to-end”
procesansvar, og at der ikke er implementeret ansvar for processer på tværs af
organisationen. Det medfører, at de ledelseskontroller, som udføres, ikke kontrol-
lerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og normer.
Ledelseskontrollen omfatter kun isolerede enkeltaktiviteter i de respektive forret-
ningsområder.
Desuden vanskeliggøres identifikation og håndtering af risici af, at
forretningsgangene og de heri tilhørende IT-systemer ikke er dokumenterede.
Veldokumenterede forretningsgange giver overblik over dataflow og aktiviteter
mellem enheder samt viden om risici og intern kontrol.
Generelt om anden forsvarslinje
Funktionerne i anden forsvarslinje har til formål at overvåge og analysere kontrollerne
i første forsvarslinje, samt at udarbejde risikostyringsværktøjer, sørge for guidance og
uddannelse relateret til risikostyring og intern kontrol. Arbejdet omfatter tillige
eskalering af kritiske hændelser, således der foretages de nødvendige justeringer af
processen.
Overvågning, controlling & kvalitetssikring i SKAT
Der er i SKAT ikke implementeret en samlet løbende overvågning af de udførte
kontroller i første forsvarslinje, herunder de udførte ledelseskontroller.
Der er formelt set etableret controllerfunktioner, som er ansvarlige for det samlede
risikooverblik, måling og analyse samt rådgivning. Controllerfunktionerne har
ansvaret for at overvåge udførelsen af ledelseskontroller i første forsvarslinje og
rapportere til direktionen.
Direktøren for det enkelte forretningsområde i SKAT har det endelige og overordnede
ansvar for den interne kvalitetssikring for hele forretningsområdet. Dette indebærer,
at kvalitetssikringen gennemføres, og at der rettes op på de kvalitetsproblemer, som
kvalitetssikringen afdækker.
_______________________________________________________________
Side 34 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0035.png
Den gennemførte og rapporterede interne kvalitetssikring indgår som en del af den
månedlige ledelsesinformation.
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i anden forsvarslinje generelt
er svage.
Vurderingen skyldes primært, at de ledelseskontroller, som udføres, hverken
kontrollerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og
normer, eller kontrollerer processen som helhed, men kun kontrollerer isolerede
enkeltaktiviteter i de enkelte forretningsområder.
Der er ligeledes ikke etableret en struktureret, systematisk og samlet
overvågningsfunktion, som har til opgave at udføre de ovennævnte funktioner og
de tilhørende aktiviteter. Den overvågning, som controllerfunktionerne udfører,
omfatter kun de ledelseskontroller, som er etableret i regi af det interne
kvalitetsstyringssystem og er ikke procesorienteret.
Generelt om tredje forsvarslinje
Skatteministeriets uafhængige interne revision, har til formål at bidrage med objektive
vurderinger og rådgivning om effektiviteten og pålideligheden af den interne styring
og kontrol og derigennem skabe værdi og medvirke til at forbedre organisationens
interne kontrol.
Uafhængigt af SKAT, foretager Intern Revision løbende selvstændige, uafhængige
vurderinger og tests af SKATs interne kontrol og rapporterer, om de retningslinjer,
som ledelsen har udstukket, er effektive, og om de overholdes.
8.1 Delkonklusion
Det er Intern Revisions vurdering, at 1. og 2. forsvarslinje samlet set ikke udgør et
effektivt værn mod utilsigtede finansielle hændelser i SKAT. Dette medfører, at
Intern Revision på en lang række områder ikke kan udføre en kontrolbaseret
revision, der er baseret på en løbende vurdering af SKATs kontrolaktiviteter og
opfølgning på samme. Den samlede effekt af de 3 forsvarslinjer bliver herved
reduceret.
_______________________________________________________________
Side 35 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0036.png
9. Overordnet proces for udbytteskat samt
refusion
Dette kapitel indeholder en gennemgang og vurdering af den proces, der er etableret
med henblik på at administrere udbytteskat, herunder refusion af udbytteskat. Kapitlet
vil tillige redegøre for svagheder i IT-systemerne og eventuelle kompenserende
manuelle handlinger.
9.1 Overblik over processen
Den samlede proces for udbytteskat samt refusion består af en række delprocesser,
jf. figur 9.1.
Figur 9.1.
Processen ”Angivelse” omfatter de udbytte udloddende selskabers angivelse af ved-
taget udbytte og indeholdt udbytteskat samt indbetaling af indeholdt udbytteskat til
SKAT. (Efterfølgende bliver de udbytte udloddende selskaber benævnt som udlod-
dende selskaber). Processen ”Indberetning” omfatter de udloddende selskabers
indberetning om udbyttemodtagere. Processen ”Refusion” omfatter registrering og
udbetaling af udbytterefusion til udbyttemodtagere, der ikke er skattepligtige i
Danmark.
9.2 Angivelse
Det udloddende selskab skal angive udbytte og indbetale udbytteskat i måneden efter
vedtagelsen af udlodning af udbytte. Angivelsen til SKAT skal ske i form af samlede
summer og indeholde følgende oplysninger, dog jævnfør afsnit 9.2.2 ”Ikke noterede
selskaber”:
Angivelse af udbytteskat
Udbytte før skat
27 procent udbytteskat
25 procent udbytteskat
Udbytteskat efter dobbeltbeskatnings overenskomster
(kræver tilladelse af SKAT)
15 procent udbytteskat investeringsselskaber
Egne aktier
Dispensation for udbetalt udbytte med 0 i skattetræk
efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 og 3 eller § 16 B,
stk. 2
Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mor/datter)
Samlet udloddet udbytte og udbytteskat
Udbytteskat
0
0
0
Tabel 9.2.
_______________________________________________________________
Side 36 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0037.png
Nedenstående figur 9.3 viser processen for
angivelse
af udbytte og udbytteskat.
Figur 9.3.
I praksis angives udbytte og indeholdt udbytteskat ved indtastning i NyTastSelv
Erhverv (herefter NTSE), der overfører data til 3S. Processen varierer alt efter, om
der er tale om børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber jævnfør oven-
stående figur 9.3.
9.2.1. Børsnoterede selskaber
Oplysninger om aktionærer i børsnoterede selskaber er registreret i VP Securities
(fremover benævnt VP). De børsnoterede selskaber angiver udbytte og udbytteskat
på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. Angivelserne indtastes i NTSE, der
overfører data til 3S. VP har oplysninger om udbyttemodtagere fra de kontoførende
bankers depotkunderegistreringer. Udbytteskatten opgøres med udgangspunkt i
gældende danske skattesatser for udbytteskat.
9.2.2. Ikke noterede selskaber
De ikke noterede selskaber angiver udbytte og indeholdt udbytteskat ved at indtaste
indberetninger i NTSE. Selskabet indberetter ”udbetalt udbytte” samt ”indeholdt ud-
bytteskat” for den enkelte udbyttemodtager i NTSE. I NTSE dannes angivelsen som
summen af de samlede indberetninger. Oplysningerne overføres til 3S.
9.3 Indberetning
For de enkelte udbyttemodtagere indberettes oplysninger om udloddet udbytte og
indeholdt udbytteskat til SKAT. Denne indberetningspligt omfatter både aktionærer
med skattepligt til Danmark og aktionærer med udenlandsk skattepligt.
Siden 2013 har både børsnoterede og ikke noterede selskaber skulle foretage ind-
beretning om udbyttemodtagere i måneden efter vedtagelse af udlodning.
_______________________________________________________________
Side 37 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0038.png
Nedenstående figur 9.4 indeholder en skematisk oversigt over indberetning af
udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat fordelt på de enkelte aktionærer. Af figuren
fremgår det, at indberetningsrutinerne er forskellige alt efter, om der er tale om
børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber.
Figur 9.4.
9.3.1 Børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
VP indberetter for selskaber og investeringsforeninger, der er indskrevet i VP. VP
indberetter oplysninger om udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførende
bankers depotkunderegistreringer. Senere rettelser kan foretages af de kontoførende
banker eller VP. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKAT´s system benævnt
eKapital. VP skal foretage indberetning senest måneden efter vedtagelsen af
udlodning af udbytte.
Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt
oplysninger til identifikation af udbyttemodtager, indberetter med videre.
Der skal foretages indberetning af udbyttemodtagere, både personer og selskaber,
uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske udbytte-
modtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.
Indberetning af udenlandske modtagere
Udbyttemodtageres fulde navn og adresse skal indberettes. Såfremt det er muligt,
skal der tillige indberettes både dansk og udenlandsk identifikationsnummer (CPR
nr./TIN nr. (Tax Identification number), eller fødselsdato).
_______________________________________________________________
Side 38 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0039.png
For udenlandske aktionærer kan der være en kæde af udenlandske banker mellem
VP og den egentlige aktieejer jævnfør nedenstående figur 9.5.
Figur 9.5.
Det er tilfældet for de såkaldte omnibusdepoter, hvor en udenlandsk bank har oprettet
en konto med et samledepot i en dansk bank, men hvor de danske selskabers aktier
er placeret i den udenlandske banks depot (jævnfør figur 9.5, mulighed 1).
En udenlandsk bank vil også kunne have et samledepot direkte i VP, ligesom en
udenlandsk værdipapircentral kan registrere en aktiebeholdning direkte i VP (jævnfør
figur 9.5, mulighed 2 og 3).
For disse omnibusdepoter vil de registreringer af aktiebeholdninger, som VP mod-
tager, som udgangspunkt være sumposter, hvor der ikke er oplysning om den enkelte
udenlandske aktieejer. Dette skyldes, at VP registrerer depotejer som
udbyttemodtager jævnfør kapitel 14.
Endelig kan en dansk pensionskasse/pensionsselskab vælge at investere gennem en
udenlandsk bank. Derved bliver den danske pensionskasses/pensionsselskabs
investeringer registreret i et udenlandsk samledepot, hvor VP ligeledes ikke har
oplysning om den enkelte aktieejer.
9.3.2 Ikke noterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
De ikke noterede selskaber indberetter udloddet udbytte og tilbageholdt udbytteskat
for de enkelte udbyttemodtagere via NTSE.
Oplysningerne registreres i systemet 3S og overføres til eKapital. Processen er
gengivet i figur 9.4.
_______________________________________________________________
Side 39 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0040.png
Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt
oplysninger til identifikation af udbyttemodtager med videre.
Der skal foretages indberetning om udbyttemodtagere både for personer og
selskaber, uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske
udbyttemodtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.
Ved indberetning af udenlandske modtagere skal der indberettes udbyttemod-
tagernes fulde navn og adresse samt med både et dansk og et udenlandsk identifika-
tionsnummer (CPR nr./TIN nr.), såfremt det er muligt.
Det er i NTSE muligt at indberette udenlandske udbyttemodtagere uden en entydig
identifikation af den enkelte aktieejer.
9.3.3 Nettoafregning af udbytteskat via VP-ordningen
”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP med udgangspunkt i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster
indeholder den korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Forudsætningen for at deltage i denne ordning er, at aktionæren er en fysisk person,
og såvel aktionær som depotfører har valgt at deltage i ordningen. Desuden er det en
forudsætning, at de udbyttegivende aktier er indlagt i depot i en dansk bank i ejerens
eget navn, og at ejeren afgiver dokumentation til pengeinstituttet om sine bopæls- og
skatteforhold.
Figur 9.6.
VP indberetter den indeholdte udbytteskat på grundlag af de kontoførendes
depotkunderegistreringer. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKATs system
benævnt eKapital. Fordelen med ordningen er, at der over for den enkelte
udbyttemodtager kan ske en fuld og endelig afregning af udbytteskatten i forbindelse
med udbetaling af udbytte.
_______________________________________________________________
Side 40 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0041.png
9.3.4 Nettoafregning – særlig tilladelse for ikke noterede selskaber
Derudover har hovedaktionærer i ikke noterede selskaber mulighed for at få en særlig
tilladelse fra SKAT til at anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat.
Tilladelsen kan gives for skattepligtige personer, der er omfattet af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Disse aktionærer vil således få indeholdt den relevante udbyt-
teskat (nettoafregning) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det udloddende
selskab indberetter udbyttemodtageren med den reducerede sats i NTSE under hen-
visning til den særlige tilladelse fra SKAT.
9.4 Refusion af udbytteskat
En udbyttemodtager, som har fået indeholdt udbytteskat ved udlodning fra et dansk
selskab, kan søge om refusion, hvis denne ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og er
omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), eller er skattepligtig til et EU
land. Refusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Refusionen
udgør forskellen mellem den indeholdte udbytteskat og satsen, der er aftalt i en DBO.
Udbyttemodtageren kan anmode om refusion via refusionsblanket til SKAT eller an-
mode om refusion via bankordningen.
9.4.1 Refusion af udbytteskat via den manuelle ordning (blanketordning)
Ved udlodning fra et dansk selskab, kan en udbyttemodtager, som opfylder
betingelserne jævnfør afsnit 9.4, anmode om refusion af for meget indeholdt
udbytteskat. Udbyttemodtageren kan selv, eller via agent anmode om refusion.
Figur 9.7.
Ved anmodning om refusion, skal ansøger indsende en udfyldt refusionsblanket til
SKAT. Blanketten kan rekvireres på SKATs hjemmeside eller ved henvendelse til
SKAT.
_______________________________________________________________
Side 41 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0042.png
Ansøger skal, ud over den udfyldte blanket, vedlægge følgende materiale/oplys-
ninger:
Udbyttenota fra depotføreren.
Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed.
Oplysning om kontonummer.
Fuldmagt, såfremt anmodning er indsendt af en agent for den retmæssige
ejer.
SKAT efterregner, at det ansøgte refusionsbeløb er beregnet korrekt i forhold til DBO,
og at den krævede dokumentation er medsendt.
SKAT udbetaler det ansøgte refusionsbeløb til det oplyste kontonummer, hvis
ansøgning er udfyldt, og der samtidig er medsendt den krævede dokumentation.
Såfremt, det krævede materiale ikke er komplet, returnerer SKAT ansøgningen til
ansøger med oplysning om, på hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld.
SKAT efterprøver ikke,
om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen og,
om udlodningen og den tilbageholdte skat er indberettet til eKapital.
9.4.2 Refusion af udbytteskat via bankordningen
Nedenstående figur 9.8 viser processen for refusion af udbytteskat via
bankordningen.
Figur 9.8.
SKAT har indgået aftale med tre banker. Disse tre banker sender refusionsanmodning
på de udenlandske bankers vegne (bankordningen). De udenlandske banker sender
refusionsanmodningerne på regneark, der indeholder specifikation på de beløb, som
tilbagesøges. For den enkelte anmodning fremgår navn på ansøger, aktie, antal
aktier, vedtagelsesdato, udloddet udbytte samt den ønskede reduktion i udbytteskat.
Aktierne, der søges refusion for, ligger i separatdepoter eller samledepoter i den
udenlandske bank. Regnearkene, som SKAT modtager, indeholder de samme oplys-
ninger, uanset om aktierne ligger i separatdepoter eller samledepoter.
_______________________________________________________________
Side 42 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0043.png
Der er
ikke noget krav om,
at den udenlandske bank skal sende attest fra de
udenlandske skattemyndigheder til banken, der er omfattet af bankordningen.
De tre banker, der er omfattet af bankordningen, foretager følgende kontrol:
Kontrol i forhold til aktiebeholdninger i separatdepoter
Sandsynliggørelse i forhold til samledepoter.
De tre banker, der er omfattet af bankordningen, kontrollerer, at udbyttet er afregnet
til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt. Den udenlandske bank
opbevarer den nødvendige dokumentation i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
Når SKAT modtager refusionsanmodningen fra en bank, der er omfattet af bankord-
ningen, gennemgår SKAT dokumentationen, hvis denne er vedlagt, men der vil ikke
være vedlagt dokumentation i alle tilfælde. Refusioner via bankordningen registreres
ikke i 3S, modsat refusioner via blanketter, men bogføres direkte i SAP38 som
sumbeløb. Flere anmodninger fra samme bank kan opsummeres til et samlet beløb,
som danner grundlag for en samlet pengeoverførsel.
SKAT overfører betaling til en af de tre banker, der er omfattet af bankordningen.
Banken sender refusionsbeløbet videre til den udenlandske bank, der efterfølgende
foretager den endelige afregning over for udbyttemodtagerne.
9.5 En effektiv grundlagskontrol
Det er Intern Revisions vurdering, at en grundlagskontrol, i forbindelse med udbetaling
af refusion af indeholdt udbytteskat, skal sikre, at der er et korrekt/gyldigt grundlag til
stede for udbetaling af refusionen.
Dette medfører, at udbetalingskontrollen ikke kun bør omfatte en gennemgang og
vurdering af det modtagne materiale, men tillige en kontrol af, at der, forud for udbe-
talingen af refusion, er foretaget indeholdelse af udbytteskat.
Siden 2013 har VP foretaget indberetning af udbyttemodtagere i eKapital senest i
måneden efter, at en udlodning er vedtaget på generalforsamlingen. For udenlandske
udbyttemodtagere kan der være en kæde af udenlandske banker mellem VP og den
egentlige aktieejer. Dette medfører, at de oplysninger, som VP har og indberetter til
eKapital om udenlandske udbyttemodtager, ofte vil være sumposter, og ikke en
entydig identifikation af den endelige udbyttemodtager.
Dette betyder, at det, i forbindelse med behandling af en refusionsanmodning fra
udlændige, ofte ikke vil være muligt for SKAT at identificere den enkelte
udbyttemodtager. Ligeledes er det ikke muligt at kontrollere, om der er sket indehold-
else af udbytteskat, som udbyttemodtageren søger refusion for. SKAT har ikke
arbejdet på at inddrage oplysningerne om udbyttemodtagere i eKapital ved
behandling af en refusionsanmodning.
_______________________________________________________________
Side 43 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0044.png
9.6 Delkonklusion
SKAT påser om refusionsanmodningen er vedlagt den krævede dokumentation.
SKAT efterprøver ikke, om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen,
og om der forud for udbetalingen af refusion er foretaget indeholdelse af udbyt-
teskat.
For at SKAT kan udføre en effektiv kontrol ved behandling af en
refusionsanmodning, er det nødvendigt, at SKAT har oplysning om indeholdt udbyt-
teskat for den enkelte udbyttemodtager.
Siden 2013 har SKAT modtaget indberetning om udbyttemodtagere i måneden
efter vedtagelsen af udlodningen og har dermed oplysningerne ved behandlingen
af anmodningen.
SKAT har ikke arbejdet på at inddrage indberettede oplysninger om udbyttemod-
tagere fra eKapital ved behandling af en refusionsanmodning.
For de udenlandske udbyttemodtagere har SKAT imidlertid ikke haft oplysningerne
på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau, så den enkelte udlodning kan identificeres til
en aktionær.
_______________________________________________________________
Side 44 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0045.png
10. Organisatorisk forankring af opgaverne
vedrørende udbytteskat
Den nuværende organisatoriske forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat
blev implementeret i forbindelse med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.
10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet
fordeling
af
arbejdsopgaver
de
enkelte
direktørområder.
Ved
organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af
kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt
taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter.
Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på
de involverede direktørområder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage
aktiv stilling til disse områder.
10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice
er procesejer og varetager den løbende
administration af systemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af
udbytte samt refusion af udbytteskat. Kundeservice varetager ansvaret for afstemning
mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt
udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet
Inddrivelse
varetager
den
løbende
udbetaling
af
udbytteskatterefusion.
Processen
omfatter
udbetaling
af
ansøgt
udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt.
Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
Kontrollere at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
Udbetaling af udbytteskatterefusion
_______________________________________________________________
Side 45 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Direktørområdet Indsats
gennemfører løbende projekter med henblik på at
reducere ”skattegabet”. For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats
ikke gennemført indsatsprojekter, der er rettet mod refusion af udbytteskat (Se kapitel
11, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinje).
Direktørområdet IT
initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til
ændringsønsker fra de enkelte procesejere.
10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning,
herunder vurdering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af
udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede
udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at være ansvarlige
for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af processen, der er
forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være ansvarlige for en
samlet og effektiv udbytteproces.
10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat
implementeret på udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
_______________________________________________________________
Side 46 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0047.png
10.5 Delkonklusion
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder i SKAT:
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af
udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar
ikke er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den
samlede udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at
være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af
processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være
ansvarlige for en samlet og effektiv udbytteproces.
_______________________________________________________________
Side 47 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0048.png
11. 1. forsvarslinje - kontroller
I forbindelse med angivelse og indberetning af udbytteskat og refusioner har vi for
nedenstående område vurderet de implementerede kontroller i 1. forsvarslinje.
Figur 11.1.
I kapitlet gennemgår vi de implementerede kontroller og vurderer, hvorvidt kontrol-
lerne (kontrolmiljøet) er effektivt for følgende områder.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Angivelse/ -Indberetning
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Refusion – manuelle anmodninger
Refusion – bankordningen
Refusion – VP-ordningen
Løbende regnskabsgodkendelser
Desuden vurderer vi, hvorvidt de løbende regnskabsgodkendelser udgør effektive
kontroller i 1. forsvarslinje.
11.1 Angivelse / indberetning
I forbindelse med selskabernes angivelse af udbytte og indeholdt udbytteskat samt
indberetning af udbyttemodtagerne, benytter selskaberne et centralt system i SKAT
benævnt Ny TastSelvErhverv (NTSE).
Indtil den 1. januar 2014 foretog de ikke noterede selskaber en indtastning i form af
en angivelse af udbytte og udbytteskat i NTSE. Ligeledes foretog de ikke noterede
selskaber en indtastning i form af en indberetning af den enkelte udbyttemodtager i
NTSE.
Efter den 1. januar 2014 skal de ikke noterede selskaber kun indberette udbytte og
udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere i NTSE, hvorefter NTSE med udgangs-
punkt i indberetningen beregner den samlede ”angivelse” af udbytte og udbytteskat
for selskabet. De indberettede oplysninger overføres til 3S.
_______________________________________________________________
Side 48 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Processen for de børsnoterede selskaber er, at de skal benytte NTSE i forbindelse
med indtastning af angivelse af udbytte og udbytteskat.
Indberetning om udbyttemodtagere foretager VP for de børsnoterede selskaber i form
af elektronisk indberetningsfil til eKapital. SKAT foretager ikke nogen kontrol af, om
oplysningerne fra VP er korrekte. Oplysningerne om udbyttemodtagerne overføres
ikke til 3S.
Der er dog i forbindelse med modtagelsen af indtastningsfilen til eKapital indlagt en
maskinel kontrol, som bevirker, at de filer og datafelter, som ikke har et korrekt format,
og dermed ikke kan indlæses i eKapital, kommer på en fejliste til manuel opfølgning.
For indlæste filer udfører eKapital forskellige krydsvalideringer til sikring af, at data er
fuldstændige.
Intern Revision har foretaget en vurdering af inddata kontrollerne i NTSE og kan
konstatere, at der i begrænset omfang gøres brug af obligatoriske felter, som skal
udfyldes, før en indberetning kan gennemføres. Der er dog konstateret omfattende
brug af krydsvalideringer/afhængigheder imellem de felter som selskaberne kan
udfylde. Eksempelvis hvis et selskab angiver ISO landekoden til ”DK”, så kan
selskabet ikke samtidig angive TIN nr. (Tax Identification number), men derimod er
der krav om, at selskabet skal udfylde felterne i relation til navne- og
adresseoplysningerne på modtageren. Dette bevirker, at en del af felterne indirekte
bliver obligatoriske alt afhængig af, hvad selskaberne indberetter og dermed bliver
der krav om, at der skal tastes flere informationer.
I forhold til beløbsfelterne er det set, at NTSE kun accepterer positive tal i forbindelse
med angivelser af udbytteløb, og at de enkelte felter valideres, når feltet forlades, og
eventuelle fejltekster vises. Ligeledes sker der, i relation til angivelse af SE.nr og
CPR.nr, modulus-check af det indtastede.
Det er Intern Revisions vurdering, at inddata kontrollerne i NTSE medvirker til en sik-
ring af fuldstændige og ensartede data i bestemte felter.
11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning
SKAT har i flere år arbejdet på at få tidspunktet for angivelse af udbytte og udbytte-
skat samt indberetning om udbyttemodtagere gjort sammenfaldende. Det har ikke
tidligere været muligt at foretage en tidstro afstemning, da indberetningen om
udbyttemodtagere blev foretaget op til et år efter angivelsen.
Med den nuværende løsning for de ikke noterede selskaber fremkommer angivelsen
af udbytte og udbytteskat som en sum af de indberetninger, der er foretaget, hvilket
fjerner behovet for en afstemning. De børsnoterede selskaber indtaster en angivelse
af udbytte og udbytteskat i NTSE samtidig med, at VP leverer en elektronisk indberet-
ningsfil til eKapital om udbyttemodtagerne.
_______________________________________________________________
Side 49 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0050.png
Der vil således fortsat være behov for en afstemning, i relation til de børsnoterede
selskaber, mellem angivelsen og beløbet for de anførte udbyttemodtagere. SKAT har
oplyst, at de på nuværende tidspunkt ikke foretager en afstemning for de børsnote-
rede selskaber, men at SKAT er i proces med at finde en løsning.
Før 2014 har der været en intern maskinel udbyttekontrol, hvor oplysninger fra sel-
skabernes selvangivelse blev sammenholdt med angivelserne i 3S. Hvis selskaberne
har selvangivet en udlodning af udbytte, men ikke har indsendt angivelser til SKAT,
blev disse selskaber skrevet ud på en rykkerliste til manuel opfølgning.
Intern Revision har konstateret, at denne funktionalitet ikke er blevet videreført i
forbindelse med en ændring af 3S primo 2014.
11.3 Refusioner – anmodninger via blanketordning
Ved fysisk modtagelse af en refusionsanmodning fra udbyttemodtagere eller disses
agenter via blanketordningen bliver relevante felter fra blanketten indtastet manuelt i
3S af en sagsbehandler i SKAT.
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående figur 11.2.
Figur 11.2.
_______________________________________________________________
Side 50 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
11.3.1 Manuelle kontroller i forbindelse med registrering i 3S
Forud for indtastningen af relevante felter, foretager sagsbehandleren en manuel
kontrol af, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den
krævede dokumentation, herunder (se figur 11.2):
At den er attesteret korrekt af skattemyndigheden, hvor aktionæren er
skattepligtig.
At dokumentation for modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat er vedlagt.
At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra andre
(agenter) end den retmæssige ejer.
At kontonummer til udbetaling af refusion har et korrekt format, og at navn,
adresse med videre stemmer til den vedlagte dokumentation. I de tilfælde,
hvor der er oplyst et IBAN.nr., kontrolleres dette format først ved indberetning
i 3S.
Intern Revision har fået oplyst, at sagsbehandleren i flere tilfælde vanskeligt kan
vurdere, hvorvidt fremsendte dokumenter samt attestationerne fra de udenlandske
skattemyndigheder er gyldige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et
sammenligningsgrundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de for-
skellige lande, der muliggør en sammenligning og validering af de modtagne
dokumenter. Derfor kan sagsbehandleren kun forkaste de fremsendte dokumenter i
de tilfælde, hvor dokumenterne er åbenlyst mangelfulde.
Det er revisionens vurdering, at den manuelle kontrol, i forbindelse med under-
søgelsen af de fremsendte blanketter, derfor ikke er effektiv.
Sagsbehandleren foretager også en manuel kontrol af det ansøgte beløb. I den
forbindelse kontrolleres følgende:
At refusionsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante dobbeltbe-
skatningsoverenskomst (DBO’en). Sagsbehandler har en oversigt i et regne-
ark med alle DBO’er og satser, der anvendes til kontrol af, at der er anvendt
den korrekte sats.
At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation. Der
vil ofte være tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme
anmodning. Det ansøgte beløb efterprøves på følgende måde:
Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Ifølge dokumen-
tationen opgøres beløbet som udbytteskat pr. aktie i danske kroner
gange antal aktier og sammenholdes med det ansøgte beløb.
Såfremt det ansøgte beløb ikke er opgjort korrekt, korrigeres beløbet. Ved manglende
oplysninger returneres ansøgningen til dennes agent med angivelse af, på hvilke
punkter ansøgningen er mangelfuld.
_______________________________________________________________
Side 51 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Er blanketterne og informationerne fundet fuldstændige og korrekte, indtaster
sagsbehandleren de relevante oplysninger i 3S. Samtidig noteres det ansøgte beløb
i et internt regneark til brug for:
Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S.
Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb
Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
Når sagsbehandleren taster i 3S, sker der først fremfinding af det udloddende
selskabs udbytteangivelse. Når selskabet er fundet, vælges funktionen ”Indberet
fritagelse for dansk udbytteskat” og relevante data for refusion tastes og gemmes.
Intern Revision har i forbindelse med gennemgangen rekvireret kopi af seneste
brugervejledning. Vejledningen er dateret den 18. december 2002 i en version 1.4 og
beskriver, hvordan brugerne skal benytte 3S. Intern Revision har kenskab til, at
systemet 3S har haft ændringer efterfølgende, hvilket burde have medført en
opdatering af brugervejledningen.
Vi har i forbindelse med gennemgangen spurgt til forretningsgangsbeskrivelser for
identifikation af grænseflader og funktionsadskillelse. Tilgængelige forretnings-
gangsbeskrivelser var ikke ajourført på undersøgelsestidspunktet, men er
efterfølgende blevet ajourført og sendt til revisionen.
Manglende opdaterede brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser med-
fører, at sagsbehandlerne ikke kan finde ”hjælp” i de tilfælde, hvor der er tvivl om
håndteringen af de enkelte handlinger, hvilket øger risikoen for forkert behandling af
ansøgte refusionsanmodninger.
11.3.2 Systemunderstøttede kontroller efter registrering i 3S
11.3.2.1 Inddatakontroller
Intern Revision har fået oplyst, at der, i forbindelse med indberetning af
refusionsansøgning for udbytteskat i 3S, er et antal obligatoriske felter, som skal
udfyldes, før en ansøgning kan accepteres i 3S. I den seneste vejledning fra 2002 har
vi set, at felterne; ”Navn”, ”Adresse”, ”Udbytte”, ”Modtagelsesdato” og ”Bundt nr.” er
obligatoriske felter, som kræves udfyldt. 3S stiller ikke krav til selve indholdet af
felterne bortset fra, at feltet ”Udbytte” skal indeholde tal, og feltet ”Modtagelsesdato”
ikke må være større end dags dato, og datoen skal være større end
vedtagelsesdatoen samt i et bestemt datoformat. For så vidt angår felterne ”Navn” og
”Adresse”, er der ikke krav til indholdet af registreringerne. Der er således i begrænset
omfang gjort brug af inddatakontroller til sikring af unikke, fuldstændige, valide og
ensartede data i bestemte felter.
I forbindelse med gennemgangen af 3S er det konstateret, at sagsbehandleren kun i
begrænset omfang indtaster relevante felter til identifikation og fastholdelse af
udbyttemodtageren, ligesom angivelse af udbyttemodtagerens land bliver tastet i
adressefeltet med mulighed for at angive unøjagtige og ikke ensartede
landeangivelser.
_______________________________________________________________
Side 52 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
11.3.2.2 Kontrol af dubletter
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en maskinel kontrol, som kan
identificere dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet
flere refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Intern
Revision har set dokumentation, som viser, at der er indtastet og fundet en dublet,
som er annulleret før overførsel til økonomidelen. Dermed har kontrollen virket og har
forhindret en dobbelt udbetaling.
I vejledningen fra 2002 er det bemærket, at dubletkontrollen er opsat således, at 3S
foretager en sammenligning af de data, som er anført i feltet ”Navn”. Det vil sige hvis
sagsbehandleren indtaster en refusionsanmodning på en udbyttemodtager, som
tidligere har søgt om refusion på samme udlodder, så vil 3S give besked herom, hvis
sagsbehandleren har tastet det nøjagtig samme navn. Hvis sagsbehandleren taster
et tegn forkert, eller hvis ansøgeren har ændret et tegn i forhold til tidligere fremsendt
refusionsanmodning, så vil dette blive opfattet som en ny refusionsanmodning og ikke
blive identificeret af kontrollen.
Ved gennemgangen blev det konstateret, at der i 3S, i forbindelse med refusions-
anmodningen, ikke er mulighed for at angive et eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-
nr. på udbyttemodtageren.
Den manglende fuldstændige indtastning af ”Navn” og ”Adresse”, sammenholdt med
en manglende angivelse af eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-nr. på udbyttemod-
tageren bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at benytte disse felter til brug for
søgning af dubletter.
11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere
refusionsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte
børsnoterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014, fordi en fejl i
3S bevirkede, at det ikke var muligt at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det
udloddende selskabs angivelse. I stedet oprettede sagsbehandleren en 0-angivelse
på det udloddende selskab, hvorpå de fremsendte refusionsanmodninger er blevet
registreret. 3S har i forbindelse med indtastningen orienteret sagsbehandleren om, at
”Sum af beløb på indberetninger er større end udlodning på angivelsen”, hvilket
skyldes at beløbet på den tastede refusionsanmodning er større end 0-angivelsen.
Denne fremgangsmåde har bevirket, at kontrollen reelt har været sat ud kraft og
dermed ikke har kunnet bidrage til, at der ikke blev udbetalt mere i refusion, end
selskaberne har angivet i udbytteskat for de anmodninger, som bliver behandlet via
3S.
Det er endvidere Intern Revisions vurdering, at designet af kontrollen ikke er hensigts-
mæssig, fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT
modtager via bankordningen og indeholdt udbytteskat for danske udbyttemodtagere.
_______________________________________________________________
Side 53 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Refusionsanmodninger via bankordningen indtastes ikke i 3S og indgår dermed ikke
i kontrollen af, om der refunderes mere, end selskabet har indeholdt i udbytteskat.
Derudover anvender 3S den samlede udbytteskat (27%) som sammenlig-
ningsgrundlag, selvom det kun er indeholdt udbytteskat fra udlændige, der kan
refunderes.
Vi har set materiale, som viser, at SKAT i 2013, 2014 og 2015 har rapporteret om, at
3S i forbindelse med indrapportering af refusionsanmodninger i enkeltstående tilfælde
er fremkommet med en ”grøn skærm”, som har forhindret en indrapportering på
selskabets angivelse.
Vores gennemgang af modtaget materiale viser, at ”grøn skærm” fejlen opstår i de
tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for samme udlodning. 3S har
ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den efterfølgende
indrapportering af refusionsanmodninger.
Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet
sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat. SKAT
oplyser, at der ikke er gennemført kompenserende kontroller for de børsnoterede
selskaber i perioden, hvor den maskinelle kontrol var sat ud af kraft.
11.3.2.4 Adviseringer fra 3S til sagsbehandler
I de tilfælde, hvor kontrollerne i 3S finder en ”fejl” i forbindelse med indtastningerne,
orienteres sagsbehandleren via skærmbilledet i 3S. Orienteringen til
sagsbehandleren bevirker ikke, at indberetningen afvises, men er blot en orientering
om, at der er forhold, som sagsbehandleren skal være særlig opmærksom på. Efter
orienteringen skal sagsbehandleren foretage en vurdering af, om der reelt er tale om
en fejl, som skal rettes, eller om refusionsanmodningen skal gennemføres.
Endvidere kan sagsbehandleren vælge ikke at foretage sig noget og dermed
tilsidesætte kontrollerne, hvilket vil påvirke datakvaliteten. I de fremsendte forretnings-
gangsbeskrivelser fremgår det ikke, hvordan sagsbehandleren skal forholde sig i de
tilfælde, hvor der fremkommer en orientering til sagsbehandleren.
Intern Revision har modtaget materiale, der viser, at der for et af de børsnoterede
selskaber, hvor der formentlig er sket bedrageri, er refunderet mere udbytteskat, end
der er indeholdt.
11.3.2.5 Sammenholdelse mellem anmodning og indberetning
Intern Revision har kendskab til, at de ”ikke noterede selskaber” indberetter de enkelte
udbyttemodtagere i NTSE med efterfølgende elektronisk overførsel til 3S. Denne
overførsel giver mulighed for, at der, i forbindelse med behandlingen af
refusionsanmodningerne, der er modtaget via blanketordningen, kan ske sammen-
holdelse mellem den enkelte udbyttemodtager og dennes refusionsanmodning. Intern
Revision har ved demonstration af systemet ikke kunnet konstatere, at sådan en
sammenholdelse foretages, ligesom det ikke fremgår af forretningsgangbe-
skrivelserne, at denne sammenholdelse skal udføres.
_______________________________________________________________
Side 54 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0055.png
SKAT har endvidere oplyst, at ”Behandlingen af anmodning om refusion af udbytte-
skat er en administrativ arbejdsopgave, hvor der udelukkende foretages kontrol med,
at den krævede dokumentation er fremsendt med anmodningen samt at
anmodningen er attesteret af den udenlandske skattemyndighed”. Det er derfor revisi-
onens vurdering, at sådan en sammenholdelse ikke udføres.
For de børsnoterede selskaber er det VP, som indberetter udbyttemodtagerne til
systemet eKapital i SKAT. Disse informationer overføres ikke til 3S, hvorfor en
sammenholdelse for de børsnoterede selskaber ikke er mulig.
11.4 Refusioner – bankordningen
SKAT modtager også refusionsanmodninger direkte fra tre banker, som sender
anmodningerne i et ”regneark” til SKAT på vegne af deres kunder.
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående
figur 11.3.
Figur 11.3.
De fremsendte anmodninger kan være specificeret på udbyttemodtager, men der kan
også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/regneark.
Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og
skattepligtsforholdet, men i nogle tilfælde fremsender bankerne også dokumentation
i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemodtager
selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde foretager
sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed med
”blanketordningen”, se ovenstående afsnit 11.3.
Refusionsanmodningerne fra de tre banker indtastes ikke i 3S, men udskrift af
registreringerne i regnearkene summeres til et samlet beløb pr. bank og danner
grundlag for bogføringen i SAP38 og efterfølgende udbetaling af refusionen, se figur
11.3.
_______________________________________________________________
Side 55 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Den manglende indtastning i 3S systemet bevirker, at der ikke er mulighed for en
sammenholdelse til eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet i
forbindelse med deres angivelse af tilbageholdt udbytteskat. Det kan ligeledes ikke
udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også selv
søger via blanketordningen.
Efter behandlingen bliver anmodningen/regnearket med eventuel dokumentation
printet ud og arkiveret i 5 år. Den enkelte anmodning/regneark kan herefter fremfindes
ved hjælp af bilagsnummeret.
SKAT oplyser, at der er indgået aftale med bankerne om, at disse foretager en vali-
deringskontrol af registreringerne i regnearket. Det er aftalt, at bankerne kontrollerer
følgende:
Kontrol af rigtigheden af beløbene vedrørende aktiebeholdninger i
separatdepoter
Sandsynliggørelse i forhold til omnibusdepoter/samledepoter
Kontrollen består i, at banken kontrollerer rigtigheden af beløbene; det vil sige at
udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
Intern Revision har fået oplyst, at den udenlandske bank opbevarer den nødvendige
dokumentation, som kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
SKAT følger ikke op på, om disse kontroller er effektive.
Når SKAT har overført betaling, der svarer til de ansøgte beløb til banken,
videresender banken det modtagne refusionsbeløb til den udenlandske bank, der vil
foretage den endelige afregning over for udbyttemodtageren.
_______________________________________________________________
Side 56 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0057.png
11.5 Refusioner – VP-ordningen
”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP, med udgangspunkt i de gældende dobbeltoverenskomster, indeholder den
korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Den overordnede proces er gengivet i
nedenstående figur 11.4.
Figur 11.4.
Aftalen vedrører følgende lande:
Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England,
Irland, Schweiz, USA og Canada.
For at udbyttemodtageren kan benytte VP-ordningen, skal udbyttemodtager være en
fysisk person og aktierne skal være indskrevet i et depot i et dansk pengeinstitut.
Udbyttemodtageren skal endvidere over for det kontoførende pengeinstitut
dokumentere sine bopæls- og skatteforhold via en skatteblanket (blanket 02.009), der
skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.
Det er dermed de kontoførende pengeinstitutter, som foretager en vurdering og god-
kendelse af de dokumenter, som udbyttemodtageren fremsender. SKAT følger ikke
op på, om disse kontroller er effektive.
SKAT har fået oplyst, at de udbyttemodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage udbyttenotaer, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt den korrekte
udbytteskat i helhold til DBO’en. De enkelte udbyttemodtagere skal derfor ikke
selvstændigt anmode om udbytterefusion hos SKAT.
_______________________________________________________________
Side 57 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
11.6 Løbende regnskabsgodkendelser
Der er i ”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.” og fra Moderniserings-
styrelsens side fastlagt en række krav til godkendelser af de regnskaber, der via SKS
indgår i statsregnskabet.
Kravene er indarbejdet i Skatteministeriets rammer for regnskabsaflæggelse. Ram-
merne udgøres af:
En ministerieinstruks
En virksomhedsinstruks
En regnskabsinstruks
En vejledning i regnskabsaflæggelse for lokale firmakoder samt
En vejledning for den centrale regnskabsaflæggelse.
Skatteministeriet har i rammerne fastlagt en række yderligere krav til kontrol ud over
de førnævnte eksterne krav.
Regnskabsgodkendelserne er slutproduktet af den kontrol, som perioderegnskabet
underkastes forud for, at det aflægges. I regnskabsgodkendelsen redegøres for fejl
og mangler i det aflagte regnskab, og der fremgår en samlet konklusion. Regnskabs-
godkendelserne er fysiske dokumenter, der udarbejdes med forskellig frekvens og
underskrives på forskellige ledelsesniveauer i SKAT.
I nedenstående tabel 11.5. har vi, for de enkelte regnskabsgodkendelser, anført de
kontrolkrav, som vurderes at være relevante i forhold til kontrol af refusion af
udbytteskat:
_______________________________________________________________
Side 58 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0059.png
Benævnelse
Regnskabsgodkendelse
for lokale firmakoder
Underskrives af:
Funktionsledere/
kontorchefer i Betaling og
Regnskab
Frekvens
Månedlig
Indhold
Alle regnskabsenheder skal hver måned foretage en kontrol af, at aktiver og
passiver er regnskabsmæssigt afstemt for egne firmakoder
(pkt. 2.6.2 i
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38).
I Vejledning til Regnskabsafslutning udbygges kravene til kontrol:
Det er indledningsvist anført, at
vejledningen skal betragtes som
retningslinjer for, hvilke kontroller der som et minimum skal udfærdiges for at
medvirke til at sikre regnskabets rigtighed.
Under denne fase er der tale om kontrol af aktivernes tilstedeværelse og en
begrundet overbevisning om indtægternes/udgifternes rigtighed. Som
eksempler herpå kan nævnes:
[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]
at der ikke er væsentlige forskydninger i et provenu for f.eks. FO 2300
registreringsafgift ifht. samme måned sidste år
(Vejledning til Regnskabsafslutning lokale firmakoder april 2015).
Godkendelsen af månedsregnskaberne i SKS omfatter:
1. at der er overensstemmelse mellem data i de lokale
økonomisystemer og SLS og SKS.
2. at der i SKS foreligger godkendelse af de underliggende
regnskaber.
(Afsnit 3.2.1 i Ministerieinstruks for Skatteministeriet)
Regnskabsinstruksen for §38 præciserer og stiller en række yderligere krav
til kontrollerne:
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretages følgende kontroller
[bl.a.
er nedenstående punkt nævnt]:
en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den
forløbne periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste
to regnskabsår med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder
samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges
i forbindelse med sandsynlighedskontrollen skal forklaringerne
dokumenteres eller vedlægges som bilag.
(Pkt. 2.6.1 i Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38)
Der skal gennemføres en substantiel godkendelse af kvartalsregnskaberne,
som omfatter:
[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]
at forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til
aktiviteterne i den forløbne periode.
(Afsnit 3.2.2 i Ministerieinstruks for §38)
I dokumentet indeholdende den kvartalsvise regnskabsgodkendelse er
yderligere præciseret:
Regnskabet er gennemgået og godkendt i overensstemmelse med
ministerieinstruksen.
11 punkter krydses af i godkendelsen, herunder pkt. 3)
”Er
eventuelle underliggende regnskaber og godkendelser gennemgået
mhp. kontrol af eventuelle bemærkninger eller andre forhold, som kan give
anledning til bemærkninger?”
(Godkendelse af regnskab for §38 for 2. kvartal 2015)
I forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse i SKS skal påses de
samme forhold som ved den kvartalsmæssige godkendelse af regnskabet
(Afsnit 3.2.3 i Ministerieinstruks for §38)
Regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabsbekendtgørelsens
bestemmelser og indeholder efter vor opfattelse:
Alle bogføringskredse og delregnskaber, som virksomheden er
ansvarlig for
En korrekt opgørelse af de forbrugte bevillinger
En korrekt opgørelse af aktiver og passiver
(Særlig godkendelsesskrivelse (regnskabserklæring) vedr. det afsluttende
regnskab for §38 for 2014)
Central
regnskabsgodkendelse
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab og
kontorchefen for §38
kontoret
Månedlig
Kvartalsvis
regnskabsgodkendelse
Kvartalsvis
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab og
kontorchefen for §38
kontoret
Særlig
godkendelsesskrivelse
vedr. det afsluttede
regnskab
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab
Årlig
Tabel 11.5
Det skal præciseres, at den månedlige regnskabsgodkendelse består af:
Dels en lokal regnskabsgodkendelse og
Dels af en central regnskabsgodkendelse.
_______________________________________________________________
Side 59 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0060.png
I processen for regnskabsaflæggelse indgår en række kontrolaktiviteter forud for den
lokale regnskabsgodkendelse. Disse indgår som grundlag for godkendelse og
aflæggelse af det centrale regnskab, hvor der også gennemføres en række yderligere
kontrolaktiviteter, herunder en sandsynlighedskontrol.
Det fremgår af ovenstående tabel, at de månedlige regnskabsgodkendelser skal
indeholde en vurdering af, hvorvidt udviklingen i udgifter og indtægter er rimelig. Intern
Revision har derfor undersøgt, om der i regnskabsgodkendelserne fremgår forhold
vedrørende usædvanlig udvikling i omfanget af refusion af udbytteskat, eller om der
er taget egentlige forbehold for regnskabernes korrekthed som følge heraf.
Vi har gennemgået samtlige regnskabsgodkendelser i perioden 2012-2015. Der er
ikke taget egentlige forbehold i regnskabsgodkendelserne i den undersøgte periode.
Der forekommer dog bemærkninger i de månedlige regnskabsgodkendelser
vedrørende udviklingen i udgifterne til refusion af udbytteskat. Bemærkningerne
fremstår for læseren som årsagsforklaret og ses ikke videreført i de kvartalsvise eller
årlige regnskabsgodkendelser.
Vi har i de nedenstående tabeller præsenteret bemærkningerne i regnskabsgod-
kendelserne. Tabellerne omfatter de år, hvor der er anført bemærkninger i de
månedlige centrale eller lokale regnskabsgodkendelser. 2012 er udeladt, idet der ikke
er anført bemærkninger. Vi har (i forkortet form) gengivet eventuelle bemærkninger
fra regnskabsgodkendelserne.
Tabellerne indeholder tillige den udbetalte refusion i den pågældende måned,
ændring i forhold til samme måned året før, samt den udbetalte refusion opgjort år til
dato. Alle beløb er opgjort i mio. kr.
2013 (
opgjort i mio. kr.)
Ændring ifht. Refusion
Måned
samme md.
(år til
Refusion
året før
dato)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
66
27
57
373
434
22
-9
30
351
86
66
93
150
523
957
Lokal
regnskabsgodkendelse*
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Central regnskabsgodkendelse
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 486
mio. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens
saldo kan de 533 mio. kr. henføres til to
virksomheder.
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
738
486
1.695
Ingen bemærkninger
327
126
50
141
344
110
-
136
15
-115
77
320
-56
-
2.022
2.148
2.199
2.340
2.684
2.794
2.794
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
N/A
Tabel 11.6
_______________________________________________________________
Side 60 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0061.png
2014 (
opgjort i mio. kr.)
Måned
1
2
3
4
Ændring ifht. Refusion
samme md.
(år til
Refusion
året før
dato)
119
66
83
612
53
39
27
239
119
185
268
881
Lokal
regnskabsgodkendelse*
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Central regnskabsgodkendelse
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,0
mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens
saldo kan 0,8 mia. kr. henføres til udbetalinger til to
udenlandske banker, der herefter foretager videre
overførsel.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,1
mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Den
væsentlige stigning, der har været i 2014 skyldes, at
flere …… [specifikt land nævnt] pensionskasser
foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke
skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget
store tilbagebetalinger.
5
1.385
951
2.266
ingen bemærkninger
6
1.842
1.104
4.108
7
Der er udbetalt 4,1 mia. kr. år til
dato (åtd), hvilket overstiger den
udbetalte refusion i hele 2013 med
1,3 mia. kr.
En årsag hertil kan være, at flere
…… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i
danske virksomheder. De ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser skal ikke betale
dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd,
hvilket overstiger den udbetalte
refusion i hele 2013 med 2,0 mia.
En årsag hertil kan være, at flere
…… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i
danske virksomheder. De ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser skal ikke betale
dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
729
402
4.838
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 402
mio. kr. Den væsentlige stigning der har været i 2014
skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
8
614
488
5.451
Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 488
mio. kr. Den væsentlige stigning, der har været i 2014
skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
9
10
11
12
13
135
260
130
87
-
84
118
-214
-23
-
5.586
5.846
5.976
6.063
6.063
Der er udbetalt 5,6 mia. kr. åtd.
Der er udbetalt 5,8 mia. kr. åtd.
Der er udbetalt 6,0 mia. kr. åtd.
Der er udbetalt 6,1 mia. kr. åtd.
N/A
Tabel 11.7
*) Ud over de anførte bemærkninger vedr. refusion af udbytteskat, er der i perioden
marts-oktober under punktet
”Manglende udførsel af opgaver” anført, at ”Udbytteskat
er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget stor personaleafgang og der
er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til DMO/DMS
i Horsens eller Ringkøbing”.
_______________________________________________________________
Side 61 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0062.png
2015 (
opgjort i mio. kr.)
Måned
1
2
3
4
Ændring ifht. Refusion
samme md.
(år til
Refusion
året før
dato)
93
-
78
1.109
-26
-66
-5
497
93
93
172
1.281
Lokal
regnskabsgodkendelse*
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Central regnskabsgodkendelse
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
5
4.227
2.842
5.508
6
1.072
-770
6.580
Der er udbetalt 1,3 mia. kr. åtd i
ingen bemærkninger
2015
Der er udbetalt 5,5 mia. kr. åtd i
Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.
2015. Samme tidspunkt i 2014 var samme periode 2014. En del af stigningen kan
der udbetalt 2,3 mia. kr.
henføres til, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb store refusioner af udbytteskat.
Der er udbetalt 6,6 mia. kr. åtd i
Refunderet udbytteskat udviser et fald ifht. samme
2015. Samme tidspunkt i 2014 var periode 2014, men år til dato refusion viser en
der udbetalt 4,1 mia. kr. Der er
stigende tendens. En del af stigningen kan henføres
igangsat en opgave pga. det
til, at flere …… [specifikt land nævnt]
stigende antal sager om refusion pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
af udbytteskat samt SIR's
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
bemærkninger ifm. gennemgang af opkøb store refusioner af udbytteskat.
området. Det nævnes, at det bør
vurderes, om de adm. processer
for refusion af udbytteskat kan
forbedres og effektiviseres.
Der er udbetalt 8,7 mia. kr. åtd i
2015. Samme tidspunkt i 2014 var
der udbetalt 4,8 mia. kr. Det
nævnes, at der skal afholdes
møde vedr. beskrivelsen af
opgaven med refusion af
udbytteskat [dateret
5. august
2015
]
N/A
Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.
samme periode 2014. Der er år til dato en stigende
tendens. Der verserer i øjeblikket en sag om formodet
svindel, som er overgivet til SØIK. Udbetaling er sat i
bero midlertidigt. [dateret
28. august 2015
]
7
2.149
1.420
8.729
8
565
-49
9.294
N/A
Tabel 11.8
*) Ud over de anførte bemærkninger vedrørende refusion af udbytteskat er der i
perioden januar-maj under punktet ”Status på arbejdsopgaver” anført, at ”Udbytteskat
er ramt af langtidssygdom og at der er iværksat oplæring af medarbejdere fra SAP38
Horsens samt overflytning af opgaver”.
Det fremgår af ovenstående tabeller, at første bemærkning til udviklingen i refusion af
udbytteskat fremgår af den centrale regnskabsgodkendelse i juni 2013. Udviklingen
er årsagsforklaret ved to store udbetalinger. Der er ikke bemærkninger i den lokale
regnskabsgodkendelse.
I maj 2014 anvendes en tilsvarende årsagsforklaring i den centrale regnskabs-
erklæring. Der er ikke bemærkninger i den lokale regnskabsgodkendelse.
I juni og juli 2014 er der bemærkninger til udviklingen i både den lokale og centrale
regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der anført følgende
forklaring:
”En årsag hertil kan være, at flere ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
I den centrale regnskabsgodkendelse er der anført følgende:
”Den væsentlige
stigning, der har været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at flere ……
[specifikt land
nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
_______________________________________________________________
Side 62 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0063.png
Af dokumentationen til den centrale sandsynlighedskontrol fremgår det, at
forklaringen er oplyst af pågældende medarbejder, der har udarbejdet den lokale
regnskabsgodkendelse.
I august 2014 er bemærkningen videreført i den centrale regnskabsgodkendelse, men
ikke i den lokale regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der
dog, under punktet ”Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig
betydning for, om regnskabet er retvisende”, anført størrelsen af udbetalt refusion år
til dato. Den udbetalte refusion er tillige oplyst i de lokale regnskabsgodkendelser i
perioden september – december 2014.
Der er ingen bemærkninger i perioden januar – marts 2015.
I april 2015 er der igen i den lokale månedsgodkendelse anført størrelsen af udbetalt
refusion år til dato. Der fremgår ingen bemærkninger af den centrale
månedsgodkendelse.
I maj og juni 2015 er der i den centrale månedsgodkendelse anført bemærkninger til
udviklingen. Det er anført, at ”En
del af stigningen kan henføres til at flere ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
Af
dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau fremgår det, at
medarbejderen, der udarbejder lokal månedsgodkendelse, har oplyst, at
”stigningen
kan begrundes med flere ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser, der foretager
opkøb i danske virksomheder”.
Af mailen fra pågældende medarbejder fremgår det
desuden, at to specifikke virksomheders udlodning har forøget den samlede
udbytteudlodning.
Det fremgår af dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau, at
medarbejderens årsagsforklaring vedrørende pensionskassernes opkøb vil blive
omtalt som en del af forklaringen. I den lokale regnskabsgodkendelse for juni 2015 er
der endvidere fremført, at der er igangsat en opgave med henblik på forbedring og
effektivisering af processerne for refusion som følge af Intern Revisions
bemærkninger til området.
Endelig er der i juli 2015 i begge regnskabsgodkendelser bemærkninger til
udviklingen i den udbetalte refusion. Den centrale regnskabsgodkendelse er
udarbejdet efter, at besvigelsessagen blev afdækket, og der henvises derfor til den.
11.7 Delkonklusion
I relation til blanketordningen, er det Intern Revisions vurdering, at de manuelle
kontroller i relation til validering af fremsendte refusionsanmodningsblanketter ikke
er tilstrækkelige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et sammenlignings-
grundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de forskellige lande, der
muliggør en sammenligning og validering af de fremsendte dokumenter.
_______________________________________________________________
Side 63 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0064.png
Vores gennemgang af 3S systemet viser, at der kun i begrænset omfang er
indarbejdet programmerede inddata kontroller til sikring af fuldstændige, valide og
ensartede data. Der er dog identificeret en kontrol til identifikation af dubletter, men
kontrollen forudsætter en nøjagtig og ens angivelse af refusionsansøgeren i et
tekstfelt.
Gennemgangen af 3S systemet viser endvidere et begrænset brug af
programmerede kontroller. Der er en kontrol, som sikrer, at sagsbehandleren bliver
orienteret, hvis der for et selskab samlet set, er anmodet om mere refusion, end
selskabet har angivet i udbytteskat. Men kontrollen har for visse børsnoterede
selskaber ikke fungeret i en periode på 2 år, og er først blevet genetableret i 2015.
Det er Intern Revisions vurdering, at kontrollen ikke er designet hensigtsmæssigt,
fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT modtager
via bankordningen.
En gennemgang af brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser viser, at
disse ikke løbende er ajourført i forbindelse med systemændringer. Det er forhold,
som påvirker det samlede kontrolmiljø.
I relation til bankordningen, har SKAT uddelegeret en del af kontrolopgaverne til de
involverede banker, og hermed er SKAT afhængig af, at bankerne har etableret
effektive kontroller på området. Udbytteanmodningerne importeres ikke i 3S,
hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenholdelse til eventuelle
udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet til SKAT. Det kan ligeledes
ikke udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke
også selv søger via blanketordningen.
I VP-ordningen har SKAT overladt kontrolopgaven med verifikation af udbytte-
modtageren og udbetalingen af korrekt udbytteskat til VP. VP har etableret
kontroller på området. SKAT følger ikke op på om disse kontroller er effektive.
SKAT foretager periodiske regnskabsgodkendelser. Det fremgår af de løbende
regnskabsgodkendelser, at regnskaberne er godkendt uden forbehold. Udsvingene
i refusion af udbytteskat er imidlertid bemærket i de månedlige regnskabs-
godkendelser. Det er vores vurdering, at det fremstår for læseren, som om
udsvingene er årsagsforklaret og dermed, at der ikke er problematiske forhold. Ud
fra den foreliggende dokumentation, er det vores vurdering, at der ikke har været
en tilstrækkelig kritisk stillingtagen til årsagsforklaringerne ved indarbejdelsen af
disse i regnskabsgodkendelserne. Bemærkningerne til udsvingene er ikke ind-
arbejdet i de kvartalsvise eller årlige regnskabsgodkendelser. Dette kan skyldes, at
udsvingene fremstår som værende uproblematiske i de månedlige regnskabs-
godkendelser.
_______________________________________________________________
Side 64 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0065.png
12. 2. forsvarslinje – kontroller
Anden forsvarslinie skal generelt omfatte de overvågende kontroller, som SKAT har
implementeret med henblik på at sikre, at udbytteprocessen forløber som forudsat:
Kontrollerne i 2. forsvarslinie bør primært omfatte styrings- og kontrolfunktioner for at
støtte 1. forsvarslinie og vil omfatte følgende:
Risikostyring
Controlling
Compliance
Informationssikkerhed
Risikostyring:
Udbytteprocessen skal løbende være omfattet af en risikostyring, der omfatter hele
processen. Risikostyringen skal løbende identificere de risici i udbytteprocessen, der
kan medføre, at processens leverancer ikke realiseres med den ønskede kvalitet
(korrekt angivelse, korrekt indberetning, systemafstemninger, bogføring samt korrekt
opgørelse af udbytterefusion). Udbytteprocessen ses ikke at være omfattet af en
løbende risikovurdering.
Controlling:
Controllingen, der omfatter hele udbytteprocessen, skal omfatte en løbende vurdering
af, hvorvidt processen forløber som defineret af ledelsen. Controllingen skal tillige
omfatte en vurdering af, om forretningsgangene indeholder indbyggede kontroller, der
effektivt kan imødekomme de risici, der er identificeret ved risikostyringen.
Controllingen skal tillige indeholde en vurdering af, hvorvidt forretningsgangene i
udbytteprocessen indeholder overflødige kontrolforanstaltninger. Udbytteprocessen
ses ikke at være omfattet af en systematisk controlling. En systematisk controlling vil
tillige være besværliggjort af, at der ikke er implementeret et entydigt ansvar for
processen i SKAT. Procesansvaret er fordelt på 3 direktørområder.
Compliance:
Udbytteområdet må betegnes som værende et relativt komplekst område. Det er
derfor væsentligt, at de interne kontroller i forretningsgangene afspejler det juridiske
regelsæt, samt at der løbende følges op på compliance.
_______________________________________________________________
Side 65 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0066.png
SKAT har til dato følgende afsluttede eller igangværende complianceundersøgelser:
1.
2.
3.
4.
Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne.
Compliance - de største virksomheder, igangværende undersøgelse
Compliance told
Compliance punktafgifter, igangværende undersøgelse
Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, herunder udbytteskat,
er undersøgt af tre omgange siden indkomståret 2006. Den seneste afsluttede
complianceundersøgelse vedrører indkomståret 2012, hvor resultaterne af
virksomhedernes regelefterlevelse dog ikke er afrapporteret endnu.
I complianceundersøgelsen for indkomståret 2010 blandt virksomhederne med
mindre end 250 ansatte, har SKAT gennemført 2.998 kontroller (2.090 kontroller
blandt selvstændig erhvervsdrivende og 908 kontroller blandt selskaber). Ved hver
enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af alle virksomhedens
skattemæssige forhold. Der er ved complianceundersøgelsen konstateret manglende
regelefterlevelse vedrørende udbytteskat.
Informationssikkerhed:
SKAT har etableret et informationssikkerhedskontor, som er placeret i koncernservice
med rapportering til økonomidirektøren.
Som en del af 2. forsvarslinje er det informationssikkerhedskontorets primære opgave
at vejlede, rådgive og assistere Skatteministeriets koncern, så kritiske og følsomme
informationer, uanset medie, bliver beskyttet.
Sikkerhedskontoret har blandt andet fokus på IT-sikkerhed, medarbejdersikkerhed og
fysisk sikkerhed, som udføres i tæt samarbejde med alle koncernens enheder.
Kontoret udarbejder sikkerhedshåndbøger for medarbejdere og risikoejere samt
vejledninger og yder rådgivning i en balanceret triangel af informationens karakter i
forhold til fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Forhold som også dækker området for udbytteskat.
12.1 Delkonklusion
Generelt har risikostyringsaktiviteterne samt controllingaktiviteterne ikke fungeret
tilfredsstillende for så vidt angår administrationen af udbytteskat og refusion af
udbytteskat. 2 forsvarslinie har således ikke fungeret tilfredsstillende på dette
område.
_______________________________________________________________
Side 66 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0067.png
13. Manglende effekt fra væsentlige IT-
understøttede kontroller
Dette kapitel er medtaget for at synliggøre de væsentligste fundne svagheder i de IT-
understøttede kontroller.
I 3S er der en forebyggende kontrol, som kan identificere refusionsanmodnings-
dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet flere
refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Dubletkontrollen
er opsat således, at 3S kun foretager en sammenligning af de data, som er anført i
feltet ”Navn”. Dette skyldes manglende indtastning af øvrige relevante data til
identifikation af udbyttemodtageren, som kan gøres til genstand for en dubletsøgning,
fx CPR-nr/CVR-nr eller Tinnr.
I 3S findes der en forebyggende kontrol, som orienterer sagsbehandleren, hvis der
for et selskab bliver anmodet om et højere refusionsbeløb samlet set, end selskabet
har angivet i udbytteskat. Designet af kontrollen tager dog ikke højde for de
refusionsanmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som
vedrører udbytteskat for danske udbytte modtagere. Dette bevirker, at den reelle
udbytteskat, som SKAT kan forvente at modtage refusionsanmodninger om, er
væsentlig lavere end den angivelse som 3S benytter i kontrollen.
I 3S har det for enkelte børsnoterede selskaber i 2013, 2014 og 2015 ikke været muligt
at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.
Fejlen er opstået i de tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for
samme udlodning. 3S har ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den
efterfølgende indrapportering af refusionsanmodninger og har præsenteret en ”grøn
skærm” for sagsbehandleren. Fejlen blev rettet i juli 2015, hvorefter 3S igen i alle
tilfælde har kunnet sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af
udbytteskat.
13.1 Delkonklusion
Der er i 3S etableret et antal forebyggende kontroller, som efter revisionens
vurdering ikke er designet hensigtsmæssigt. Dubletkontrollen validerer kun på et
tekstfelt og kunne forbedres ved også at omfatte andre felter fx Tinnr.
Kontrollen i relation til, at der ikke bliver anmodet om et højere refusionsbeløb sam-
let set, end selskabet har angivet i udbytteskat, tager ikke højde for de refusions-
anmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som vedrører
udbytteskat for danske udbytte modtagere. Angivelsesbeløbet i kontrollen skulle
reduceres med disse anmodninger.
_______________________________________________________________
Side 67 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0068.png
Det har i en periode på 3 år, for enkelte børsnoterede selskaber, ikke været muligt
at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.
Fejlen skyldtes, at 3S ikke har kunnet håndtere flere angivelser for samme
udlodning og har givet sagsbehandleren en ”grøn skærm”. Fejlen er udbedret i juli
2015.
_______________________________________________________________
Side 68 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0069.png
14. Data i eKapital
I eKapital indberettes oplysninger om udbyttemodtagere og udloddet udbytte med
videre. Som beskrevet i kapitel 9 registreres indberetninger om udbyttemodtagere
både fra børsnoterede og ikke noterede selskaber. Dette kapitel indeholder en
beskrivelse af de væsentligste oplysninger, der er registreret i eKapital omkring
valutaudlændinge. Kapitlet vil tillige redegøre for svagheder som følge af manglende
oplysninger i systemerne.
Der er stor forskel på, hvilke oplysninger, der findes i eKapital om aktieejer, alt efter
om en fysisk person har et depot med aktier, et selskab har et depot med aktier, som
det selv ejer eller aktierne ligger i et samledepot i en udenlandsk bank
(omnibusdepot).
Nedenfor er der redegjort for, hvilke væsentlige oplysninger der, som udgangspunkt,
er indberettet i eKapital om udbyttemodtager for fysiske personer, selskaber og
omnibusdepoter.
14.1 Fysiske personer
I Tabel 14.1. er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om fysiske personer:
Tabel 14.1 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for fysiske personer i eKapital:
Identifikation
reelle
udbyttemodtager
af
Depot-
nummer
Navn
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af
VP-
ordning
udloddende
Tabel 14.1
For fysiske personer indeholder eKapital således oplysninger om den enkelte
udbyttemodtager.
14.2 Selskaber
I tabel 14.2 er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om selskaber, der har
depot med egen beholdning af aktier.
Tabel 14.2 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for selskaber i eKapital:
Identifikation
reelle
modtagere
af
Depot-
nummer
Navn
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af
VP-
ordning
udbytte-
udloddende
./.
_______________________________________________________________
Side 69 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0070.png
Tabel 14.2
For selskaber, der har depot med egen beholdning af aktier, indeholder eKapital
således oplysninger om den enkelte udbyttemodtager.
14.3 Omnibusdepoter
I modsætning til et selskab, der har depot med egen beholdning af aktier som vist
ovenover, vil depotføreren af et omnibusdepot ikke selv eje aktierne i depotet, men
alene repræsentere aktieejer/udbyttemodtager. Som det fremgår af tabel 14.3 og
tabel 14.3a nedenfor, får de indberettede oplysninger en anden karakter.
Tabel 14.3 Oplysninger om depotfører af omnibusdepot i eKapital:
Identifikation
reelle
modtagere
Nej kun
oplysning om
depotfører
af
Depot-
nummer
Navn
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af
VP-
ordning
udbytte-
udloddende
./.
Tabel 14.3
Tabel 14.3a Oplysninger om de reelle udbyttemodtagere for omnibusdepot i eKapital:
Identifikation af
reelle udbytte-
modtagere
Depot-
nummer
Navn
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet af
VP-ordning
udloddende
./.
./.
./.
Tabel 14.3a
./.
./.
./.
Indberetningen til eKapital vil, som det fremgår i tabel 14.3 og 14.3a, ikke indeholde
oplysning om den reelle udbyttemodtager. eKapital vil kun indeholde oplysninger til
identifikation af omnibusdepotet og omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.
14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt
omnibusdepoter
Intern Revision har med udgangspunkt i to børsnoterede selskaber blandt C20 under-
søgt, hvorledes aktierne for valutaudlændinge er fordelt på depoter, der er ejet af
fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter.
_______________________________________________________________
Side 70 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0071.png
Data er udsøgt for indberetninger i eKapital via Business Objects.
For de to børsnoterede selskaber var der følgende fordeling af antal aktier ejet af
valutaudlændinge:
Selskab A:
Fysiske personer
Selskaber
Omnibusdepoter
Selskab B:
Fysiske personer
Selskaber
Omnibusdepoter
5%
1%
94 %
0%
3%
97 %
Tabel 14.4
Fordelingen i tabel 14.4 viser, at danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt
overvejende grad ligger i omnibusdepoter.
Banker bliver ligesom øvrige selskaber indberettet i eKapital som ”selskab”. Det er
ikke muligt at skelne, hvorvidt en bank har depot med egen beholdning af aktier, eller
er depotfører. Vi har derfor kategoriseret alle banker som omnibusdepoter.
Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder, som det fremgår i tabel 3
og 3a, ikke oplysninger om den reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i
depotet. eKapital vil kun indeholde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og
omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.
SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke være i besiddelse af oplysninger om
den enkelte udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en kontrol ved
behandling af en refusionsanmodning.
14.5 Delkonklusion
Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder ikke oplysninger om den
reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i depotet. eKapital vil kun inde-
holde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og omnibusdepotet vil
fremstå som udbyttemodtager.
SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke have oplysninger om den enkelte
udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en grundlagskontrol ved be-
handling af en refusionsanmodning.
Intern Revisions undersøgelse af to børsnoterede selskaber blandt C20 viser, at
danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt overvejende grad er placeret
i banker (bankdepoter), som sandsynligvis er omnibusdepoter.
_______________________________________________________________
Side 71 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0072.png
15. SKATs opfølgning på revisionsrapporter
15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning
Intern Revision rapporterer løbende resultatet af den udførte revision til SKAT i
særskilte revisionsrapporter. Revisionsrapporterne indeholder følgende
informationer:
En beskrivelse af det observerede forhold (observation)
En beskrivelse af de risici, som observationen giver anledning til
En anbefaling til reduktion af de identificerede risici
SKAT udarbejder handleplaner med henblik på at reducere de identificerede risici.
Intern Revision vurderer handleplanerne og følger op på implementeringen af disse.
15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter
Intern Revision har de senere år (fra 2001 og frem) udarbejdet flere revisionsrapporter
omhandlende udbytteskat. I nedenstående figur 15.1. er der præsenteret en oversigt
over de udarbejdede rapporter:
Dato
27. septem ber 2001
J.nr 99/01-0721-00335
Revisionsrapporter
Finansiel Revision af udbytte-
og royaltyskatten ved Told- og
Skatteregion Nærum
Finansiel opfølgningsrevision
af udbytte- og royaltyskatten
ved Told- og Skatteregion
Nærum
Revision af udbytteskatte-
administrationen ved
Skattecenter Ballerup
Revisionsomfang
At gennemføre en finansiel revision af udbytte- og
royaltyskat ved Told og Skatteregion Nærum.
At give en status på løsninger af de problemer, der blev
bemærket i rapport fra 27. september 2001 "Finansiel
Revision af udbytte- og royaltyskatten ved Told- og
Skatteregion Nærum".
At afdække om behandlingen af udbytteskat mv. sker på
en tilfredsstillende måde i udbytteskatteadministrationen
ved Skattecenter Ballerup.
8. novem ber 2002
J.nr. 99/02-0721-00414
30. januar 2006
J.nr. 05-0721-006524
10. m aj 2010
J.nr. 09-172022
30. m aj 2013
J.nr. 13-005403
Undersøgelse af Provenuet fra Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har
kildebeskatningen af ud-
været at undersøge om:
lændinge - udbytteskat
* Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusions-
ordningen ud fra de indberetninger, der sendes til SKAT
om udbytter.
* SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne
opgøre et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
* Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat
er dokumenteret og kendte.
* Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad under-
støtter en korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refu-
sionsordningen.
Revision af udbytte- og
Form ålet m ed revisionen er at vurdere:
royaltyskat for 2012
* Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en
tilfredsstillende måde, herunder etableret forretnings-
gange og interne kontroller, der medvirker til at sikre en
korrekt regnskabsaflæggelse.
* Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af
tidligere undersøgelser er dækkende og tilstrækkelige
(jfr. Intern Revisions rapport af området maj 2010, hvori
der blev givet en række anbefalinger).
Figur 15.1
_______________________________________________________________
Side 72 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0073.png
Som eksempel har vi i
nedenstående figur 15.2.
vedrørende revisionsrapporten
om udbytte- og royaltyskatten for 2012 præsenteret en oversigt over:
1.
2.
3.
Anbefaling opgjort på kategori (1 - rød, 2 - gul eller 3 grøn)
Opgørelse på tidspunktet for de aftalte handleplaner samt
Opgørelse over tidspunkter for fornyede handleplaner.
15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012:
Revisionsrapport
udbytte- og
royaltyskat 2012
Anbefaling
1. At få fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning af indtægter
for udbytteskat bør foretages, så de
indregnes indenfor de retningslinjer /
regler som Budgetvejledingen og
Moderni-seringsstyrelsen fastsætter.
Ny tidsfrist Ny tidsfrist Ny tidsfrist Ny tidsfrist
Handleplan
Tidsplan
for handle- for handle- for handle- for handle-
tidsfrist
overskredet
plan
plan
plan
plan
Q1 2014
Punktet er
afsluttet
Ikke relevant Ikke relevant
punktet er
punktet er Ja 2 måneder
afsluttet
afsluttet
Kategori 1
31.12.2013
01.03.2014
Kategori 1
2. At der bliver etableret et overordnet
ansvar for hele processen til håndtering
30.04.2014
af udbytteskat
3. At der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol, som sikrer,
30.04.2014
at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne
4. At der foretages afstemning mellem
angivelse og indberetning
5. At der ledelsesmæssigt tages stilling
til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som
andre steder i organisationen
6. At SKAT sikrer sig bedre imod, at der
ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat
7. At justere Regnskabsgodkendelsen,
således at informationsværdien øges
og den lever op til SKATs vejledning
Regnskabsafslutning - lokale firmakoder
8. At der i forretningsgangene for udbe-
taling af refusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres / påses forinden
anmodning imødekommes.
30.04.2014
30.06.2014
30.09.2014
Q3 2014
Punktet er
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er Ja 5 måneder
afsluttet
Ikke relevant
punktet er Ja 8 måneder
afsluttet
Ikke relevant
punktet er Ja 8 måneder
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
Kategori 1
30.09.2014
31.12.2014
Kategori 1
30.09.2014
31.12.2014
Kategori 1
31.12.2013
30.04.2014
30.09.2014
31.12.2014
Ja 1 år
Kategori 2
31.12.2013
30.04.2014
30.09.2014
31.12.2014
Ja 1 år
Kategori 2
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
N/A
Kategori 3
31.12.2013
30.04.2014
30.09.2014
31.12.2014
31.05.2015
Ja ca.1�½ år
Figur 15.2
Kategori 1 er udtryk for en væsentlig svaghed, der vurderes som et kritisk problem,
som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør. Kategori 2 er udtryk for en
betydelig svaghed, der vurderes som et problem, der bør tages hånd om. Kategori 3
er udtryk for et problem af mere formel karakter. Derudover er kategorisering af
anbefalinger ligeledes et udtryk for, i hvilken rækkefølge anbefalingerne bør løses.
Det fremgår af figur 15.2, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger (uanset kategori
som observation 1, 2 eller 3) er blevet udskudt op til flere gange.
_______________________________________________________________
Side 73 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0074.png
Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger
overskrides. I revisionsrapport af 27. juni 2014 fremgår det, at:
”Intern
Revision har ved gennemgangen konstateret, at der kun i
begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærk-
ninger er ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfri-
sterne for flere tiltag er imidlertid udskudt af flere omgange”.
(Revisionsrapporten vedrører
SKATs opfølgning på Intern Revisions anbefalinger og
identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år, j.nr. 14-0387758, side 1).
15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter
SKAT har beskrevet de interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter i notat
fra februar 2013. Opfølgningen på kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfreds-
stillende” og ”ikke tilfredsstillende”) er gengivet i nedenstående figur 15.3:
Figur 15.3
Intern Revision sender revisionsrapporter, der vedrører SKAT til afdelingen Budget
og Regnskab i SKAT.
Kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfredsstillende”) drøf-
tes i SKATs direktion. Det besluttes, hvilken (hvilke) direktør/-er for de enkelte forret-
ningsområder, der er ansvarlige for at foretage opfølgningen på den pågældende revi-
sionsrapport. Direktørerne har 3 uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om,
hvilken opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
I SKAT (Budget og Regnskab) koordineres indsatsen med revisionsrapporterne, hvor
der udføres følgende:
Opfølgning på revisionsrapporterne fra de enkelte direktører
Vurdering af hvorvidt opfølgningen er dækkende
Indfører oplysninger i opfølgningsprotokollen
_______________________________________________________________
Side 74 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0075.png
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af
hvorvidt opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, der fore-
lægges SKATs Direktion, inden den sendes til Intern Revision.
Intern Revision har fra foråret 2014 ændret rapporteringen. Opfølgningen foregår nu
med udgangspunkt i handleplaner, der indarbejdes i revisionsrapporterne. Derfor
modtager Intern Revision ikke længere opfølgningsprotokoller.
SKAT har over for Intern Revision oplyst, at en markering af en lukning ikke
nødvendigvis betyder, at SKAT betragter anbefalingen som lukket, da der fortsat
pågår et arbejde i SKAT med henblik på at implementere anbefalingen. Anbefalingen
vil dog ikke længere stå som udestående i den efterfølgende opfølgningsoversigt til
ledelsen. Det er Intern Revisions vurdering, at der er risiko for, at ledelsen i SKAT,
ikke vil have tilstrækkelig opmærksomhed på risici, der reelt ikke er afdækket, efter
der er foretaget en lukkemarkering af en anbefaling.
15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royalty-
skat for 2012
I forbindelse med revisionen af
Udbytte- og royaltyskat for 2012
kan vi, på baggrund
af direktionsreferat af 17. juni 2013, konstatere, at direktionen i SKAT besluttede, at
forretningsenhederne Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten fra
Intern Revision. I det efterfølgende er der givet 2 eksempler på SKATs opfølgning på
anbefalinger fra revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012.
15.5.1. Anbefaling – uretmæssig refusion af udbytteskat
I SKATs kvartalsvise opfølgningsprotokol fremgår det, at den efterfølgende
operationelle opfølgning er udført med forretningsenheden Inddrivelse som ansvarlig.
En af anbefalingerne i revisionsrapporten omhandlede, at der er behov for, at SKAT
sikrer sig bedre mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat jf. neden-
stående figur 15.4. Denne anbefaling var særlig rettet mod refusion af udbytteskat,
der foregår via bankordningen. (Refusion af udbytteskat via bankordningen er be-
skrevet i kapitel 9.).
Anbefaling fra Intern Revision:
”Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig
refusion af udbytteskat”.
Opfølgning fra SKAT Q4 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling
”Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab. Udvikling Erhverv deltager i TRACE
projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning om fælles regler for etablering
af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske udbytte-
modtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse”.
Figur 15.4
_______________________________________________________________
Side 75 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0076.png
Anbefalingen blev markeret lukket i Q4 2014 af SKAT med henvisning til, at Udvikling
Erhverv deltager i TRACE projektet. Intern Revision vurderer, at anbefalingen er
blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores vurdering, at
området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.
På baggrund af Intern Revisions undersøgelse 2010 blev der i SKAT nedsat en
arbejdsgruppe som bl.a. kom frem til, at refusion af dansk udbytteskat til udenlandske
udbyttemodtagere og den tekniske behandling heraf mangler revisionsspor. I
revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 fulgte Intern Revision op på status
af arbejdsgruppen anbefalinger.
”Intern Revision konstaterede, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på
en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der lå en brugbar
model klar. SKAT var imidlertid afhængig af, at udenlandske pengeinstitutter ville
deltage samt at større lande ville tilslutte sig modellen. Det var Intern Revisions
opfattelse, at SKAT havde gjort et tilfredsstillende arbejde i forhold til at indføre en
fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer”.
Det er fortsat Intern Revisions vurdering, at en fuld nettoafregning af udbytteskat over
for udbyttemodtagere som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, vil være den mest
optimale løsning. En fælles ordning vedrørende nettoafregning er imidlertid ikke taget
i brug. Der er derfor forsat behov for, at SKAT reducerer risici i forhold til, at der sker
uretmæssig refusion af udbytteskat.
15.5.2. Anbefaling – ledelsesmæssigt fokus
En tredje kritisk anbefaling i revisionen af Udbytte- og royaltyskat for 2012 omhand-
lede det ledelsesmæssige ansvar for processen jf. nedenstående figur.
Anbefaling fra Intern Revision:
”Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt
fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat”.
Opfølgning fra SKAT Q3 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling
"Ved implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive
den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse
med fremtidig Intern Kvalitetssikring".
Figur 15.5
Anbefalingen blev markeret lukket i Q3 2014 af SKAT. Intern Revision vurderer, at
anbefalingen er blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores
vurdering, at området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.
_______________________________________________________________
Side 76 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0077.png
15.5.3 Intern Revisions sparring med SKAT
På foranledning af SKAT har der i perioden efteråret 2014 til foråret 2015 været
afholdt opfølgende mødeaktiviteter vedrørende anbefalingerne i Intern Revisions
revisionsrapport om revision af Udbytte- og royaltyskat for 2012. Mødeaktiviteterne
har været afholdt mellem SKAT (Afdeling for Selskaber og Digitalisering) og Intern
Revision. Møderne var rettet imod afstemninger mellem systemer samt afstemning
og kontrolmuligheder. I forlængelse af mødeaktiviteterne har Intern Revision i juli
2015 bedt SKAT give en redegørelse inkl. dokumentation for de 5 væsentligste
anbefalinger i revisionsrapporten. SKAT har den 20. august 2015 redegjort for status
for de 5 væsentligste bemærkninger i revisionsrapporten. I SKATs redegørelse
august 2015 er i overvejende grad gengivet SKATs begrundelser i forbindelse med
lukning af anbefalingerne i 2014 med en tilføjelse af yderligere orientering om
processen efter lukningen af anbefalingen.
15.6 Delkonklusion
Direktionen i SKAT besluttede i forlængelse af Intern Revisions revisionsrapport
om revisionen af
Udbytte- og royaltyskat for 2012,
at forretningsenhederne
Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten.
Rapporten
Udbytte- og royaltyskat for 2012
indeholdt en række anbefalinger fra
Intern Revision, hvoraf tre af anbefalinger var:
At der blev etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele
processen til håndtering af udbytteskat.
At SKAT sikre sig bedre i mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat. Anbefalingen var særligt rettet mod refusioner via
bankordningen.
At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning for de
børsnoterede selskaber.
Intern Revision har konstateret, at SKAT har markeret de tre ovennævnte
anbefalinger som lukket i 2014. Det er Intern Revisions vurdering, at SKAT ikke har
elimineret eller reduceret risiciene knyttet til de tre ovennævnte anbefalinger
forinden anbefalingerne markeres som lukket af SKAT.
Selvom en anbefaling bliver markeret som lukket af SKAT, kan der fortsat pågå et
arbejde i SKAT med henblik på at imødegå risikoen. Det er Intern Revisions vurde-
ring, at såfremt der fortsat pågår et arbejde på at imødegå risikoen, kan risikoen
ikke anses for at være afdækket. Anbefalingen kan dermed ikke betragtes som
værende lukket.
_______________________________________________________________
Side 77 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0078.png
16. Gennemførelse af bedrageri
SKAT har fået 2 uafhængige anmeldelser om, at SKAT kan have været udsat for
økonomisk kriminalitet. Bedrageriet er blevet udført via den manuelle ordning, der er
beskrevet under kapitel 9 (afsnit 9.4.1.) Modellen er gengivet i nedenstående figur
16.1.
Figur 16.1
De implicerede i sagen benytter selskaber beliggende i lande, som Danmark har
indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO)
med.
SKATs foreløbige undersøgelse viser, at den økonomiske kriminalitet har bestået i,
at selskaberne søger refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktieselskaber, som
de angiver at eje en del af.
SKATs foreløbige undersøgelse har endvidere vist, at hovedparten af et større antal
navngivne udenlandske selskaber har fået udbetalt refusion fra SKAT for påstået
indeholdt udbytteskat.
Den økonomiske kriminalitet har foregået i perioden 2012 - 2015 og har omfattet i alt
15 børsnoterede selskaber i C20 indekset. Processen for bedrageriet er illustreret i
nedenstående figur
jævnfør 16.2.
Figur 16.2
_______________________________________________________________
Side 78 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0079.png
Ved ansøgning om refusion har ansøgerne i forbindelse med anmodning om refusion
indsendt følgende dokumenter til SKAT:
1. SKAT
blanket
med oplysning om selskabets navn, den tilbagesøgte udbytte-
skats størrelse og bankkonto til brug for SKATs udbetaling.
2.
Fuldmagt,
som giver agenten ret til at handle på selskabets vegne.
3.
Erklæring
fra den udenlandske skattemyndighed om, at selskabet er hjemmehø-
rende i et bestemt land.
4.
Depotoversigt
fra depotførende selskab
SKAT formoder, at det sidstnævnte dokument er falsk. Der er ikke tale om en original
depotoversigt. Dokumentet indeholder oplysninger om ejeren af aktien, navnet på
aktien, antal aktier, udbytte og udbytteskattens størrelse. Dokumentet indeholder
ingen oplysninger om depotnummer eller andet.
16.1 Delkonklusion
Gennemførelse af bedrageriet er sket ved, at et større antal navngivne uden-
landske selskaber har ansøgt refusion af indeholdt udbytteskat fra danske
aktieselskaber i C20 indekset, som de angiver at eje aktier i.
_______________________________________________________________
Side 79 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0080.png
17. Departementets initiativer for at styrke
processer og kontroller
17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Intern Revision har i en række revisionsrapporter, der omhandler regnskabet for
finanslovens §38, afgivet anbefalinger til afklaring af en række kritiske forhold.
Departementet har oplyst, at rapporterne har bidraget til, at betalings- og regnskabs-
området har været betragtet som forbundet med høj risiko i departementets
overordnede risikostyring af SKAT. På denne baggrund har departementet iværksat
en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT. Analysen er gennemført
i perioden august 2014 til marts 2015 og med rapportering i juni 2015.
SKAT har i væsentlig omfang været involveret ved gennemførelsen af turnusana-
lysen.
Analysen har omfattet regnskabsopgaven, der er knyttet til statens samlede indtægter
jævnfør finanslovens §38. Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt
håndtering af alle betalinger af skatter og afgifter mellem staten og
borgere/virksomheder samt aflæggelse af et korrekt og retvisende regnskab for
finanslovens §38. I analysen er det dels undersøgt, om SKAT løser de rigtige opgaver,
dels om SKAT løser sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne
produktivitet.
Analysen viser, at der vil være gode muligheder for både at understøtte bedre kvalitet
i opgaveløsningen og reducere ressourceanvendelsen til formålet. Vurderingen i
analysen er, at det vil være nødvendigt at tilføre specialiserede kompetencer til
Betaling og Regnskab for at sikre den fulde implementering af forslagskataloget.
Analysens forslagskatalog indeholder forslag til styrkelse af 1. og 2. forsvarslinje
jævnfør modellen for de tre forsvarslinjer. Nedenfor er der fokuseret på forslag til
styrkelse af 2. forsvarslinje, der omfatter tilsynsopgaverne med ledelsen og den
interne kontrol.
Analyserapporten fremsætter bl.a. følgende forslag:
1. Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabsprocessen
2. Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab og samarbejde
med dataejere
3. Løbende risikoanalyse
4. Monitorerings- og rapporteringsstruktur
5. Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem
6. Optimering af regnskabsprocesser.
Nedenfor er analyserapportens omtale af formålet med det enkelte forslag og de
forventede gevinster for hvert forslag resuméret:
_______________________________________________________________
Side 80 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Ad 1 Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabs-
processen
Formålet med forslaget er at fastlægge og tydeliggøre den basale ansvars- og
rollefordeling for udarbejdelse af §38 regnskabet. Den bør opbygges i
overensstemmelse med modellen for de tre forsvarslinjer.
Formålet er endvidere at styrke overvågningen, rådgivningen samt at evaluere
risikorapporteringen med henblik på at vejlede om tilstrækkeligheden af risikoanalyser
og kontrolaktiviteter.
Forventede gevinster:
Etablering af det afgørende grundlag for opbygningen af det nødvendige
kontrolmiljø og den nødvendige risikostyring, der vil styrke kvaliteten i
opgaveløsningen i betalings- og regnskabsområdet, og dermed de centrale
aftagere af det tilhørende data
I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget af fejl i regnskaber og
transaktioner, vil forslaget være en forudsætning for indhøstning af
effektiviseringsgevinster.
Det vurderes at have særskilt værdi at tydeliggøre indholdet af betalings- og
regnskabsopgaven med tilhørende beføjelser i en rolle som koncernregn-
skabschef, og at det overordnede ansvar for at løfte disse opgaver forankres
formelt på underdirektørniveauet.
Ad 2 Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab, og samar-
bejdet med dataejere
Formålet med forslaget er at operationalisere governance strukturen og dermed, at
alle de processer og data flows, der har betydning for betalings- og
regnskabsopgaven, defineres og placeres, uanset om de hører hjemme inden for eller
uden
for
betalingsområdet.
Endvidere
er
formålet
at
sikre,
at
koncernregnskabschefen, som ejer af regnskabsprocessen, kan stille krav til de
relevante data-, proces-, og systemejere om kvaliteten af data, der skal indgå i
regnskabs-processen.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven.
Styrkelse af anvendeligheden af data.
Effektivisering af opgaveløsningen.
Bidrag til at skabe klarhed i governance strukturen vedrørende samspillet mellem
procesejerskab og dataejerskab i relation til regnskabsprocessen.
_______________________________________________________________
Side 81 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Ad 3 Betaling og Regnskab skal foretage løbende risikoanalyser
Formålet med forslaget er at foretage en tværgående analyse af regnskabspro-
cesserne for at vurdere risikoen for, at fejl opstår. Analysen skal udpege, hvor fejl kan
opstå, dokumentere karakteren af disse potentielle fejl og kvantificere
sandsynligheden og konsekvensen af disse fejl.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven
Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser
fra det forventede
Effektivisering af opgaveløsningen.
Ad 4 Monitorerings- og rapporteringsstruktur
Formålet med forslaget er at etablere monitorering af de interne kontroller for at sikre
at de udføres i henhold til planen. Videre peger analysen på at overveje at flytte
nuværende kontrolaktiviteter fra første til anden forsvarslinje.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven
Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser
fra det forventede
Effektivisering af opgaveløsningen.
Ad 5 Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem
Formålet med forslaget er at eventuelle fejl eller uregelmæssigheder, der påvirker
regnskabet, opdages, analyseres, korrigeres og forbygges, så arbejdet med fejl
samlet set drejes i en så proaktiv retning som muligt.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven
Effektivisering af opgaveløsningen ved at fjerne fejl og dermed behovet for
ressourcer til at afhjælpe fejl.
Ad 6 Optimering af regnskabsprocesser
Formålet med forslaget er at sikre samme kvalitetsniveau til de regnskabsmæssige
processer på tværs af skattearter, at undgå overlappende kontroller ved at fokusere
på skattearten frem for systemanvendelsen, og at fremskynde regnskabsaflæggelsen
til gavn for aftagerne af regnskabet.
Forventede gevinster:
Sikre overholdelse af en (forventet strammere) tidsplan for lukkeprocessen
Sikre at alle væsentlige konti er afstemt efter en afstemningsplan
Sikre et fundament for løbende optimering af processer.
_______________________________________________________________
Side 82 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0083.png
17.2 God processtyring i SKAT
Departementet har i forbindelse med etableringen af en ny, integreret styringsmodel
for SKAT identificeret et behov for at præcisere styringen af processer i SKAT. Der
blev med henblik herpå gennemført en analyse i 2014. Analysens anbefalinger er ved
at blive implementeret af SKAT gennem følgende initiativer end-to- end, på tværs af
direktørområderne i SKAT:
Der er etableret en procesejer rolle for alle SKATs processer, og at ansvar og
beføjelser for procesejere er klart defineret.
Der er etableret roller for koordinering på tværs af SKATs processerne, og at
ansvar og beføjelser for koordinatorrollen er klart defineret.
Det er i procesejer rollen og koordineringsrollen konkretiseret, hvad der skal
iagttages, for at sikre deres juridiske holdbarhed, deres økonomisk forsvarlige
forvaltning, og udarbejdelsen af rigtige regnskaber.
Der er etableret et fælles begrebskatalog, som anvendes i al kommunikation.
Der er etableret en entydig sammenhæng mellem SKATs processer og SKATs
overordnede mål, og der følges løbende op på målopfyldelsen for væsentlige
processer via rettidig, relevant og aktuel ledelsesrapportering.
17.3 Delkonklusion
Det er Intern Revisions vurdering, at de initiativer Skatteministeriets departement
har iværksat på regnskabs- og betalingsområdet samt på procesområdet i væsent-
lig omfang vil højne kvaliteten af SKATs regnskabsprocesser dels via en
systematisk struktur for regnskabsprocessen og dels via en løbende overvågning,
der i langt højere grad er analytisk funderet, end det er tilfældet på nuværende
tidspunkt.
_______________________________________________________________
Side 83 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0084.png
18. Oversigt over sager i Skatteministeriet
I forbindelse med Intern Revisions undersøgelse af SKATs administration af
udbytteskatten har skatteministeren oplyst til Skatteudvalget, at Intern Revisions
redegørelse ligeledes vil indeholde en redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM)
vedrørende refusion af udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for
minister og departementschef.
SKM har i den forbindelse udarbejdet bilag 2A, Oversigt over sager i Skatteministeriet
samt bilag 2B, Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i
Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter.
Intern Revision har gennemgået bilag 2A og 2B og har ikke bemærkninger hertil.
Det skal særskilt anføres, at der ikke har været ministerforelæggelser af spørgsmål
om tilbagebetaling af udbytter siden 2005, herunder efter advarslerne fra SKATs
interne revision i 2010 og 2013.
_______________________________________________________________
Side 84 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0085.png
19. SKATs implementering af lovændringer
Frem den til 1. januar 2012 blev angivelse af deklareret udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere foretaget på forskellige tidspunkter. Angivelse af deklareret udbytte
skulle ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til selskabets udbyttemeddelelse.
Indberetning af udbyttemodtagere skulle ske senest den 20. januar i året efter
deklarationen af udbytte.
Dette medførte to uhensigtsmæssige forhold:
Afstemningen mellem angivet udbytte og indberettede udbyttemodtagere
kunne først gennemføres på et fuldstændigt og nøjagtigt grundlag med en
forsinkelse på op til et år.
Aktionærer havde mulighed for at søge om refusion af udbytteskat umiddelbart
efter selskabets deklaration af udbytte. På dette tidspunkt havde SKAT ingen
informationer om udbyttemodtagerne. Efter renteloven skal der tidligst betales
rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at
indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme
kravets berettigelse og størrelse. Ved administrationen af refusion af
udbytteskat har SKAT dog lagt til grund, at tilbagebetaling som udgangspunkt
skal ske inden for 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om
tilbagebetaling.
Med henblik på at styrke SKATs mulighed for kontrol med udbytteskat blev der i 2009
gennemført en ændring af skattekontrolloven. Ændringen gav mulighed for at ændre
bekendtgørelse om indberetningspligt efter skattekontrolloven (indberetnings-
bekendtgørelsen), herunder sikre samtidighed mellem angivelse og indberetning af
udbytte. Ændringer i indberetningsbekendtgørelsen blev gennemført med virkning for
udlodning af udbytte på unoterede aktier fra og med den 1. januar 2012 og for udlod-
ning af udbytte på noterede aktier fra og med den 1. januar 2013.
Endvidere blev der ved lov af 18. juni 2012 indført en bestemmelse i kildeskatteloven
om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder efter, at grundlaget for udbetaling er
tilstrækkeligt oplyst.
Implementering af ændringerne i SKAT
SKAT har i forbindelse med ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen tilpasset
den systemmæssige opsætning.
For så vidt angår de unoterede selskaber er processen ændret således, at angivelse
og indberetning sker på samme tid. I forbindelse med angivelse og indberetning sker
der en systemmæssig sammentælling og afstemning.
For så vidt angår de børsnoterede selskaber gennemføres angivelse og indberetning
fortsat som to adskilte processer. Der er dog tidsmæssig overensstemmelse mellem
de to processer.
_______________________________________________________________
Side 85 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0086.png
Medio 2015 har SKAT endnu ikke etableret en afstemning mellem angivelse af
udbytte og indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.
Ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen medfører, at SKAT umiddelbart efter
virksomhedernes deklarering af udbytte har adgang til viden om de
udbyttemodtagende aktionærer. Disse data har dog ikke fuldt ud kunnet anvendes
som kontrol ved efterfølgende anmodning om refusion af udbytteskat, da en del af
disse data foreligger på sumniveau. SKAT har i perioden efter ændringen i
indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af datastruktur med videre.
De væsentligste initiativer og lovgivning i perioden 2007-2015 er vist i bilag 1.
Figur 18.1 Sammenhænge mellem angivelse og indberetning af udbytte før og efter
ændringer i indberetningsbekendtgørelsen.
Angivelse og indberetning af udbytte før ændring af indberetningsbekendtgørelsen
Deklarering af udbytte
og angivelse heraf
f. eks. 10 mio. kr.
den 1/3 20x1
uden fordeling på
udbyttemodtagere
1/3 20x1
15/3 20x1
Indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere for
i alt 10 mio. kr. sker den
20/1 20x2 - altså året efter,
at udbyttet er udloddet
20/1 20x2
15/3 20x1-20/1 20x2
SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT har ikke mulighed for at afstemme anmodninger til
udbyttemodtagere.
Sagsbebehandlingsted presset af bestemmelser
i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist.
Fra den 20/1 20x2 etableres der
mulighed for at afstemme
anmodninger om refusion af
udbytteskat til udbyttemodtagere
Angivelse og indberetning af udbytte efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen
Deklarering af udbytte
og angivelse heraf
f. eks. 10 mio. kr. samt
indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere
af de 10. mio. kr.
den 1/3 20x1
1/3 20x1
15/3 20x1
15/3 20x1-
SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT har mulighed for at afstemme anmodninger til
udbyttemodtagere.
Sagsbebehandlingsted fortsat presset af bestemmelser
i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist
Figur 19.1
_______________________________________________________________
Side 86 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0087.png
19.1 Delkonklusion
SKATs administration har i perioden 2007-2015 løbende gjort Skatteministeriets
departement opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i de administrative
processer samt om behov for ændringer i bekendtgørelser og love vedrørende
udbytteskat – særligt således, at det sikres, at angivelse og indberetning af udbytte
sker samtidigt. Departementet har udarbejdet udkast til lovforslag og udkast til
bekendtgørelser som opfølgning på dette. Folketinget har i 2009 vedtaget en
ændring i skattekontrolloven, der giver hjemmel til at sikre samtidighed mellem
angivelse og indberetning af udbytte og dermed mulighed for bedre kontrol med
refusion af udbytteskat.
Lovhjemlen er udnyttet i indberetningsbekendtgørelser i 2011 og 2012 for
henholdsvis
unoterede
og
noterede
aktier.
Ændringerne
i
indberetningsbekendtgørelserne havde virkning for udlodning af udbytte fra og med
den 1. januar 2012 for unoterede aktier og fra og med den 1. januar 2013 for note-
rede aktier. Skatteministeren har været forelagt udkast til lovforslag og udkast til
bekendtgørelser. I disse forelæggelser redegøres for problemerne med manglende
samtidighed mellem angivelse og indberetning af udbytte. SKAT har i perioden
efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af
datastruktur samt ikke etableret en afstemning mellem angivelse af udbytte og
indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.
_______________________________________________________________
Side 87 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0088.png
20. Forslag til fremadrettet administration
Nuværende grundlag
Det fremgår af denne rapport, at de indbyggede interne kontroller i
udbetalingsrutinerne har været svage. Udbetalingskontrollen har hovedsageligt
omfattet en vurdering og efterregning af modtagne dokumenter fra de
refusionssøgende aktionærer eller deres repræsentanter. Udbetalingskontrollen har
ikke omfattet en vurdering af, hvorvidt forudsætningen for udbetaling af
udbytterevision har været tilstede:
Er refusionsansøgeren aktionær i det selskab for hvilket, der søges refusion
for indeholdt udbytteskat
Repræsenterer diverse refusionsansøgende ”mellemmænd” reelle aktionærer
Foreligger der, forud for refusionsansøgningen, en indeholdelse og betaling af
udbytteskat
Effektive kontroller i de fremtidige forretningsgange
Det forudsættes, at de fremtidige forretningsgange og heri indbyggede interne
kontroller skal designes således, at risikoen for at gennemføre fejlagtige udbetalinger
reduceres i størst muligt omfang. Der skal således designes interne kontroller, der
effektivt kan reducere følgende risiko:
Risiko for at acceptere og godkende refusionsanmodninger, der ikke har relation til et
konkret aktionærforhold og en forudgående udbytteindeholdelse og udbyttebetaling.
Effektive interne kontroller kan kun implementeres, såfremt det er muligt effektivt at
anvende oplysninger om de udbyttemodtagende aktionærer. Tidligere i denne rapport
er der redegjort for, at det udbyttebetalende selskab dels skal angive det udloddede
udbytte til SKAT og dels skal indberette udbyttemodtagerne til SKAT. Umiddelbart
burde det således være relativt enkelt ved behandlingen af refusionsbehandlingen at
kontrollere, hvorvidt der er gennemført en forudgående udbyttebetaling. De relevante
data, der skal anvendes for at udføre denne kontrol burde være i SKATs besiddelse.
I mange tilfælde vil SKAT dog ikke være i besiddelse af data vedrørende de enkelte
udbyttemodtagere (aktionærer). Såfremt aktionærer, der er underkastet udenlandsk
skattepligt, har placeret aktierne i et såkaldt omnibusdepot, vil SKATs systemer kun
indeholde informationer om den pågældende depotfører samt oplysninger om de
aktier, der administreres af omnibusdepotet. Endvidere registreres udbetalt udbytte jf.
de etablerede bankordninger ikke i udbyttesystemerne. I stedet gennemføres en
direkte udbetaling til refusionsansøgeren.
_______________________________________________________________
Side 88 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0089.png
Etablering af et fuldstændigt datagrundlag
Der bør etableres et fuldstændigt datagrundlag i SKATs udbyttesystemer (3S,
eKapital). Endvidere bør data foreligge i en form, der tilgodeser udbetalingskontrollen.
Der skal være samsvar mellem udbyttemodtager i SKATs systemer (eKapital) og de
modtagne refusionsanmodninger. Systemet eKapital skal ikke nødvendigvis
indeholde information om den enkelte aktionær men de modtagne
refusionsanmodninger (på aktionærniveau eller depotniveau) skal repræsentere de
depotførere/aktionærer, der er registreret i eKapital.
Udarbejdelse af udbetalingsgrundlag
I henhold til den nuværende praksis udarbejder udbyttemodtager en
refusionsanmodning bilagt relevante dokumenter. Det kan overvejes at ændre
praksis, således at SKAT med udgangspunkt i egne registreringer beregner
refusionen for de enkelte udbyttemodtagere. Herved vil SKAT i højere grad kunne
styre udbetalingsprocessen.
20.1 Delkonklusion
Ved etablering af et fremtidigt system for en effektiv administration af
udbytterefusion bør registreringer, om de enkelte udbyttemodtagere, udgøre det
centrale element ved design af en effektiv kontrol. Den interne kontrol skal
understøttes af IT-løsningen. Det bør kun være muligt at registrere udbyttere-
fusioner i SKATs udbyttesystemer, såfremt den pågældende refusionsansøger i
forvejen er registreret som udbyttemodtager.
_______________________________________________________________
Side 89 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0090.png
21.
Bilagsoversigt
Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning
_______________________________________________________________
Side 90 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0091.png
_______________________________________________________________
Side 91 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0092.png
_______________________________________________________________
Side 92 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0093.png
_______________________________________________________________
Side 93 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0094.png
_______________________________________________________________
Side 94 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet
Journal nr.: 15-2486327
Intern Revision er ultimo august 2015 anmodet om at undersøge SKATs administration af
udbytteskatten. Som det fremgår af skatteministerens svar af 15. september 2015 til
Skatteudvalget på alm. del spørgsmål 56, vil undersøgelsen bl.a. også indeholde en
redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM) vedrørende refusion af udbytteskat, herunder
konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og departementschef.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at baggrunden for Intern Revisions undersøgelse er en
mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT. Det fremgår af
orienteringen af Skatteudvalget (Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm. Del bilag 23),
at der tilsyneladende er et større netværk af selskaber, der med afsæt i fiktive
aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt udbytteskat på baggrund af
indsendt forfalsket dokumentation.
Til brug for denne redegørelse har SKM søgt på sager og dokumenter fra medio 2007 til 25.
august 2015. Søgningen er ikke målrettet problemstillingen i den konkrete svindelsag, men
omfatter bredt sager om administration af refusion af udbytteskat.
Søgningen i journalsystemerne i SKM går tilbage til sager og dokumenter fra medio 2007,
hvor SKAT retter henvendelse til SKM på baggrund af en rapport udarbejdet af SKAT om
administration af refusion af udbytteskat. Rapporten peger bl.a. på et muligt uheldigt samspil
i reglerne, der kan have betydning for administrationen af refusion af udbytteskat. Søgningen
på sager og dokumenter dækker perioden indtil den 25. august 2015, hvor Skatteudvalget
modtager orientering om den formodede svindel med refusion af udbytteskat.
Konkret er der valgt en række søgeord, som er anvendt til at identificere relevante sager og
dokumenter. Der er søgt i de forskellige journalsystemer, der dækker den søgte periode. De
søgekriterier, der er anvendt for at identificere relevante sager og dokumenter, fremgår af
bilag 1.
I oversigten over sager og dokumenter fra SKM redegøres der kronologisk for indholdet af de
identificerede sager og dokumenter. Oversigten dækker således ikke, hvad der er sket
efterfølgende i SKAT med hensyn til SKATs ansvar i forhold til opfølgning på lovgivning og
bekendtgørelser.
Intern Revisions rapport fra 2013 om refusion af udbytte- og royaltyskat for 2012 er ikke en
del af oversigten, da der ikke er fundet en sag herom i journalsystemerne i perioden. Det
skyldes, at det relevante kontor i SKM kun har modtaget rapporten fra Intern Revision i kopi
(Cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at mailens indhold gav indtryk af, at fremsendelsen
var til orientering, og at orienteringen af ledelsen blev foretaget direkte af Intern Revision.
Dette er dog ikke sket i dette tilfælde. En forelæggelse af rapporten ville ikke have ændret
på, at ansvaret for opfølgning på rapportens anbefalinger ligger hos SKATs ledelse, som har
ansvaret for at følge op på de rapporter fra Intern Revision, der vedrører SKATs
_______________________________________________________________
Side 95 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0096.png
administration. Som en del af opfølgningen på sagen i SKM er det imidlertid præciseret,
hvordan ministeriet følger op på rapporter fra Intern Revision.
I oversigten over sager og dokumenter er det anført, om der i sagen ses at være forelæggelser
for skatteminister og/eller departementschef. Det bemærkes, at SKM har rettet henvendelse
til SKAT med henblik på afklaring af, om der i deres parallelsøgning i perioden har været
forelæggelser for skatteminister eller departementschef vedrørende refusion af udbytteskat.
SKAT har oplyst, at dette ikke ses at være tilfældet.
Henset til den korte tid, der har været til at foretage søgning i sager og dokumenter, herunder
den efterfølgende håndtering, må SKM tage forbehold for, at der kan være sager eller
dokumenter, som ikke er identificeret.
Sag
1.
Sag nr.:
2007-351-0006
Refusion af DK-
udbytteskat i forhold til
begrænset
skattepligtige.
Bemærkninger
Der er tale om en sag, som er oprettet på grundlag af en
henvendelse fra SKAT om administration af refusion af
udbytteskat.
SKAT påpeger over for SKM, at der er et uheldigt samspil
mellem de forskellige frister i reglerne for tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og juridiske personer,
der er begrænset skattepligtige til Danmark. Problemstillingen
fremgår af en rapport fra maj 2007, der er udarbejdet af SKATs
”KoncernArbejdsgruppen
Fremrykket
ligning”.
Problemstillingen fremgår desuden af et notat af 5. september
2007, der er udarbejdet af SKATs udbytteadministration.
Det bemærkes, at SKATs rapport fra maj 2007 ikke er akteret
på sagen. Rapportens delkonklusion er imidlertid beskrevet i
et 13-siders notat, der er udarbejdet af SKM, dateret den 17.
september 2007.
Notatet af 17. september 2007 ses ikke oversendt til SKAT.
Derimod er konklusionerne i notatet af 17. september 2007
sammenfattet i et 3-siders notat dateret den 14. november
2007. Dette notat er oversendt til SKAT, hvilket fremgår af en
mail dateret den 26. august 2008, hvor notatet genfremsendes
til SKAT i anden anledning. I sagen foreligger desuden en række
notater udarbejdet af SKAT om ovenstående problemstilling,
der formentlig alle er fra 2008.
SKAT påpeger i sin henvendelse til SKM, at angivelse af
udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat
normalt sker i måneden efter vedtagelsen i selskabet med
anførelse af udbyttets størrelse, udbytteskattens størrelse og
aktiens identitet mv. Indberetning af udbyttemodtagerens
identitet, udbyttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om
mv., sker med frist til den 20. januar i året efter udlodningen.
SKAT gør opmærksom på, at da anmodning om refusion skal
effektueres inden 30 dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan
_______________________________________________________________
Side 96 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0097.png
SKAT være nødt til at tilbagebetale udbytteskat uden at have
oplysning om udbyttemodtageren. Det foreslås derfor, at
fristerne for angivelse og indberetning harmoniseres. SKAT
foreslår således, at lovgivningen ændres på dette punkt.
SKM svarer SKAT i notat, dateret den 14. november 2007, at
en harmonisering af fristerne for angivelse og indberetning
rejser spørgsmålet om administrative byrder for borger og
virksomheder, der vil kræve yderligere analyse af forslagene.
SKM foreslår i stedet, at udbytteadministrationen justerer
arbejdsgangen på området ved at anvende
og ændre
de
gældende administrativt fastsatte regler.
SKM anfører, at SKAT først og fremmest ikke skal tilbagebetale
udbytteskat, før skatten er indbetalt. SKAT vil således kunne
anmode ansøgeren om dokumentation for den oprindelige
indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat, kunne godtgøre sit krav. SKAT vil
kunne stille krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af
udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der
viser, at modtageren af den tilbagebetalte danske udbytteskat
er berettiget hertil. Endelig kan SKAT skærpe sin praksis om
påløb af renter, således at fristen for forrentning først løber fra
det tidspunkt, hvor SKAT har fået attesteret, at ansøgeren
både civilretlig og skatteretlig er den retmæssige ejer af
udbyttet.
SKM er dog opmærksom på, at ønsket om at harmonisere
fristerne for angivelse og indberetning i sig selv vil kunne være
medvirkende til at forbedre administrationen af udbytteskat,
og SKM udarbejder senere et lovforslag herom, jf. sag nr. 2.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren eller
departementschefen.
2.
Sag nr.:
2009-711-0030
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 201 (Folketingsåret 2008-2009). Lovforslaget fremsættes den
22. april 2009 af den daværende skatteminister. Lovforslaget
vedtages den 28. maj 2009 (Lov nr. 462 af 12. juni 2009).
L 201
forslag til lov om
ændring af
Det vedtagne lovforslag indeholder en række elementer
avancebeskatningsloven, vedrørende kildeskat på udbytter:
skattekontrolloven,
1. Der indsættes en hjemmel for skatteministeren til at
kildeskatteloven,
fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de
ligningsloven og
normale frister (skattekontrollovens § 9 A, stk. 5).
forskellige andre love
(enkel og effektiv
2. I de tilfælde, hvor indberetteren (det udloddende
kontrol samt mindre
selskab) ikke har kendskab til identiteten af den
skatteplanlægning).
aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af
_______________________________________________________________
Side 97 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0098.png
den, der udbetales til, indberettes (skattekontrollovens
§ 9 B, stk. 5. 3. pkt.).
3. Indberetningspligten for depotfører ændres, således at
indberetningspligten ikke blot omfatter børsnoterede
aktier, men også unoterede aktier der er registreret i en
værdipapircentral.
I forhold til hjemlen til at fastsætte andre frister, jf. nr. 1,
angives det i lovforslagets bemærkninger, at det er tanken, at
fristen for indberetning vedrørende udbytter fra såvel
depotførere som det udloddende selskab skal harmoniseres
med fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det
anføres i lovforslagets bemærkninger, at de nuværende
forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning
hindrer en afstemning mellem angivelserne og
indberetningerne. Ændring nr. 1 er således en opfølgning på de
lovgivningsmæssige ønsker, som SKAT tidligere har fremført,
jf. sag nr. 1.
I forhold til ændring nr. 2 anføres det i lovforslagets
bemærkninger, at indberetningen skal være med til at sikre, at
udbytterne kommer til beskatning, og til at forbedre SKATs
administration af udbytteskatten.
Følgende fremgår desuden af lovforslagets almindelige
bemærkninger:
”Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at
beløbene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler
SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til
udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter
dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog
kun ca. 750 mio. kr.). For at undgå forrentning af
tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som
udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget
anmodningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der
ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage afstemning
af anmodningen med henholdsvis angivelserne og
indberetningerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse
vil herudover føre til færre fejl i indeholdelserne af
udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da det
udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere
udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og
indberetningen samtidig. Med en indberetning i måneden
efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed
for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i
klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i
udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens
_______________________________________________________________
Side 98 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0099.png
årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke
modtager en fortrykt årsopgørelse.”.
Ændring nr. 2 og 3 blev indarbejdet i udkastet til lovforslag, der
er forelagt skatteministeren. Elementerne var med i
høringsfasen. Forslagene stammer angiveligt fra SKAT, men
dette fremgår ikke nærmere af sagen.
Ændring nr. 1 kom ind, efter at lovforslaget havde været i
ekstern høring, men før fremsættelsen. Som nævnt stammer
dette forslag fra SKAT, jf. sag nr. 1, og ændringen forelægges
særskilt for skatteministeren, der den 30. marts 2009
godkender, at ændringen medtages i lovforslaget.
Begrundelsen for at medtage denne ændring er ifølge
forelæggelsen, at det vil give SKAT en yderligere mulighed for
at forbedre SKATs udbytteadministration, og at de daværende
frister hindrede en afstemning mellem angivelserne og
indberetningerne. Herudover nævnes det, at en
sammenlægning af fristerne kan føre til færre fejl.
I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget er
ændring nr. 1 berørt i en kommentar til en henvendelse fra
Finansrådet (L 201 - bilag 18). I kommentaren svarer
ministeren bl.a., at forslaget vil forbedre SKATs
udbytteadministration, og at forslaget vil medføre færre fejl i
indeholdelsen af udbytteskat, indberetninger og angivelser, da
det udloddende selskab skal håndtere det samtidig.
Svaret til Folketinget er forelagt skatteministeren. Der
redegøres her for, at Finansrådet har anført, at forslaget om
harmonisering af fristerne for indberetning af udbytte med
fristerne for angivelse vil være byrdefuld for erhvervslivet og
indebære risiko for fejl. Det anføres hertil, at forslaget må
forventes at medføre nogle omkostninger for den finansielle
sektor. De løbende omkostninger skønnes dog begrænsede.
Endvidere bemærkes det på forelæggelsen, at SKM ikke er enig
i, at forslaget medfører en større fejlrisiko, men at forslaget
tværtimod giver bedre mulighed for, at fejl kan opdages og
rettes tidligt, og dermed inden udbyttemodtagernes
årsopgørelser skal dannes. Skatteministeren godkender
kommentaren til Finansrådet den 19. maj 2009.
Det fremgår af loven, at det er skatteministeren, der fastsætter
ikrafttrædelsen af ændring nr. 2 og 3. Ændring nr. 2 og 3 er
efterfølgende sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1182 af 9.
december 2009. Ændringerne har herefter virkning for
indberetning af udbytter vedrørende kalenderåret 2010 eller
senere.
_______________________________________________________________
Side 99 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0100.png
Ændring nr. 1, der giver hjemmel for ministeren til at fastsætte
andre indberetningsfrister træder i kraft den 14. juni 2009.
Hjemlen udnyttes dog først senere, jf. sag nr. 14 og 17.
3.
Sag nr.:
2009-351-0023
Provenu fra kildeskat på
udbytter.
Der er tale om en sag i SKM, der er startet i september 2009.
Baggrunden for sagen er, at der generelt er fokus på
kildeskatter på udbytter, herunder særligt på beregning af
provenuet fra kildeskatterne.
I forbindelse med sagen har SKM i samarbejde med SKAT
udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver provenuet fra
kildebeskatningen af udlændinge. Af notatet fremgår det, at
nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte er negative i enkelte
år. Det fremhæves, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat både fra refusionsordningen,
men også fra VP-ordningen, hvor provenuet synes at være
meget lavt. Analysen dækker perioden 2006-2008.
Udbytteadministrationen har til dette oplyst, at de reelt set
ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der
ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget
refusion.
Sagen er forelagt departementschefen ved en forelæggelse af
5. oktober 2009. Det fremgår af forelæggelsen, at SKATs IT-
system Business Objects bør indgå som et mere aktivt
instrument i indsatsstrategien, hvilket dog forudsætter, at
SKAT prioriterer kontrollen og afstemningen af data i Business
Objects.
Endvidere indstilles det, at en række forhold vedrørende
refusionsordningen bør undersøges nærmere af Intern
Revision.
Departementschefen har tiltrådt indstillingerne den 9. oktober
2009. Sagen ses ikke at være forelagt skatteministeren.
Intern Revision får den 21. oktober 2009 en henvendelse fra
departementschefen om en revisionsmæssig undersøgelse
vedrørende refusionsordningen.
Henvendelsen er baggrund for Intern Revisions rapport fra
2010, der er afleveres til Økonomi og behandles i
Produktionsforum, der som opfølgning på rapporten beslutter,
at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med
konkrete forslag om håndteringen af kildeskat. Rapporten
behandles også i Juridisk Forum. Der kan henvises til sag nr. 7.
_______________________________________________________________
Side 100 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0101.png
4.
Sag nr.:
2009-351-0026
2009-352-0027
Kapitalfondskomplekset
To early warnings
vedrørende kildeskat i
koncernforhold og
inddrivelse heraf.
Der er tale om en sag i SKM, der er oprettet på grundlag af
modtagelsen af to early warnings fra SKAT. De to early
warnings omhandler kildeskat på renter og inddrivelsen heraf.
I det såkaldte kapitalfondskompleks var SKAT blevet
opmærksom på en problemstilling vedrørende hæftelse for
kildeskatter, hvilket udmønter sig i to early warnings, der
modtages i SKM hhv. den 16. og den 29. oktober 2009.
I begge tilfælde er der tale om konkrete sager, hvor
problemstillingen er:
Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler
renter til sit moderselskab i et ”skattelyland” gennem to
svenske selskaber. De indeholder ikke kildeskat af
rentebetalingen, selvom det er moderselskabet i
skattelylandet, der efter SKATs opfattelse er retmæssig
ejer.
Underskud, som følge af fradrag for renter i det betalende
danske selskab, er helt eller delvist udnyttet af de andre
danske selskaber i koncernen gennem sambeskatning.
Administrationsselskabet afstår efter nogle år aktierne i de
danske datterselskaber koncerninternt, hvorefter den
modtagne betaling udloddes/bruges til at tilbagebetale
lånet.
Selskabet er herefter tømt for værdier og placeret ”på et
sidespor” i koncernen, men indgår stadig i
sambeskatningen med koncernens øvrige danske
selskaber. Det vil sige, at selskabets resterende underskud
kan anvendes af de øvrige selskaber.
Selskabet kan sandsynligvis ikke betale den rentekildeskat,
som skulle være indeholdt.
Der foreligger i sagen et notat af 1. december 2009 fra SKM
vedrørende de to early warnings. Notatet er forelagt
afdelingschefen, der den 3. december 2009 har godkendt, at
notatet sendes til Koncerngruppen Lov og Proces i
overensstemmelse med de daværende retningslinjer for
behandling af early warnings.
SKM vurderede i notatet, at den mest effektive løsning var at
genindføre
generel
solidarisk
hæftelse
i
sambeskatningsforhold- og udvide den solidariske hæftelse til
også at omfatte kildeskatter på udbytter og renter. Men det
vurderes, at det er vanskeligt at begrunde et så vidtgående
indgreb, når der er mulighed for at gennemføre mere
målrettede, om end ikke helt så effektive ændringer.
I forelæggelsen vurderes det, at der
i samarbejde med SKAT
Store Selskaber
bør udarbejdes et beslutningsgrundlag med
_______________________________________________________________
Side 101 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0102.png
henblik på at lovgive om, at fradrag for renter m.v. kan
underkendes, hvis der fejlagtigt ikke er indeholdt kildeskat. Det
foreslås
endvidere,
at
erfaringerne
fra
kapitalfondskomplekset, som omhandler kildeskat på renter
og udbytter, inddrages i overvejelserne.
Solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold gennemføres
senere, jf. sag nr. 15.
I sagen ses der ikke at være forelæggelser for ministeren eller
departementschefen.
5.
Sag nr.:
2010-351-0030/
14-2117449 -
TRACE
og
2011-620-0026/
13-5775296 –
FATCA.
Sagerne vedrører TRACE og FATCA-projektet. TRACE projektet
(Treaty Relief And Compliance Enhancement) er et tiltag, der
er forankret internationalt i OECD.
Sagerne stammer fra den periode, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Koncerncentret blev ledet af en direktion.
Det
fremgår
af
en
forelæggelse
for
departementschefen/direktionen dateret 5. februar 2010, at
projektet går ud på at fastlægge designet på et system, hvor
modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan få indeholdt
nettokildeskat ved modtagelsen og dermed slippe for at søge
refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne til
gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis, en
gang om året, at levere oplysninger om skatteyderen og de
modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Videre
fremgår det af notatet, at Danmark havde særlig stor interesse
i projektet, idet den danske ordning for refusion af kildeskat,
herunder den særlige ordning for indeholdelse af
nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande, ikke lod til at
fungere tilfredsstillende. Ved nettokildeskat forstås, at det
udloddende selskab alene indeholder det beløb, der skal
beskattes
i
henhold
til
den
relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Forelæggelsen har været forelagt direktionen på et
direktionsmøde den 11. februar 2010.
Projektet blev færdigt og godkendt af CFA (OECD´s Committee
on Fiscal Affairs) i 2013, men blev overhalet af FATCA og
dermed aldrig taget i brug.
FATCA (Foreign Account Tax Compliance) er en bilateral aftale
på initiativ af USA, som i marts 2010 vedtog nye bestemmelser
om forpligtelserne for udenlandske finansielle operatører.
FATCA havde virkning fra den 1. januar 2012. FATCA går ud på,
at alle ikke USA baserede banker og andre finansielle
_______________________________________________________________
Side 102 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0103.png
operatører, der modtager renter, udbytter eller anden
finansiel indkomst fra USA, indgår i en omfattende aftale med
IRS (USA´s føderale skattemyndighed) om at rapportere om
kapital og afkast af kapital for alle kunder, der er USA
skatteydere, eller som er selskaber eller andre enheder, hvori
USA skatteydere ejer mere end 10 pct. Indgås aftalen, skal
bankerne underlægges forpligtelse til ekstern due diligence.
Hvis aftalen ikke indgås, skal der indeholdes 30 pct. kildeskat
af alt kapitalafkast fra kilder i USA til ikke USA operatører.
Denne form vil tvinge alle operatører til at indgå aftaler eller
holde op med at have aktivitet med USA.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren.
6.
Sag nr.:
2010-080-0051
Ministerbetjening SAU
alm. del spm. 541-546
om indberetning af
udbytteskat.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende en række spørgsmål
fra Folketinget om indberetning af udbytteskat.
SKAT havde i 2010 problemer med implementeringen af en ny
version af Tast SELV erhverv. Den 7. juni 2010 blev der stillet
en række SAU spørgsmål (SAU alm. del 541-546) om
indberetning af udbytteskat. Spørgsmålene blev besvaret den
30. juni 2010.
I SAU alm. del spm. 546 blev der spurgt om, hvor mange
årsværk SKAT skulle bruge til manuel behandling af
indberetning af udbytte og udbytteskat via indsendelse på
papir i 2010 på grund af, at SKATs TastSelv system for
udbytteskat ikke fungerede i 1. halvår 2010.
Der blev svaret, at det blev anslået, at fraværet af en TastSelv
løsning for udbytteskatteangivelser i 1. halvår 2010 betød
merarbejde svarende til ca. 2 årsværk. Dette skulle
sammenholdes med, at det blev vurderet, at 60 pct. af den
samlede mængde udbytteangivelser, indløb i 1. halvår 2010.
Svarene til SAU har været forelagt den daværende
skatteminister. I forbindelse med forelæggelsen orienteres
om, at der har været problemer med den digitale
indberetning vedrørende udbytter, men at indberetning ikke
har været decideret forhindret. Skatteministeren har
underskrevet forelæggelsen den 29. juni 2010.
7.
Sag nr.:
2010-009-0036
Juridisk Forum.
Der er tale om en sag i SKM om behandlingen af visse sager i
Juridisk Forum.
Juridisk Forum eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og
SKATs hovedcenter var lagt sammen i én enhed
(Koncerncentret). En række sager, der vedrører SKATs
administration, blev i denne periode behandlet i Juridisk
Forum.
_______________________________________________________________
Side 103 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0104.png
På Juridisk Forums møde den 2. marts 2010 bliver Juridisk
Forum orienteret om TRACE-projektet. Det blev aftalt, at
projektet bemandes med relevante personer.
Juridisk Forum holdt et møde den 7. september 2010. Det
fremgår af dagsordenens pkt. 10, at Intern Revisions rapport
om kildeskatbeskatningen af udbytte for udlændinge fra 2010
har været behandlet. Af den kommenterede dagsorden
fremgår det, at Intern Revisions rapport forinden har været
behandlet i Produktionsforum. Produktionsforum havde i den
pågældende periode til opgave at drøfte, planlægge og
tilrettelægge den løbende drift og produktion i SKAT. Det
fremgår,
af
den
kommenterede
dagsorden,
at
Produktionsforum har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe
i SKAT, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan
opgaven med kildeskat skal håndteres fremover. Juridisk
Forum anmodes om en udtalelse til Intern Revisions rapport.
I en forelæggelse af 15. september 2010 for den juridiske
direktør, der er formand for Juridisk Forum, indstilles det, at
Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, der bl.a. står for
koordineringen i forhold til Rigsrevisionen og Intern Revision,
at Juridisk Forum bakker op om Intern Revisions anbefalinger i
revisionsrapporten
vedrørende
kildebeskatningen
af
udlændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er
kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt.
Forelæggelsen er godkendt af den juridiske direktør den 15.
september 2010.
Af beslutningsprotokollen fra mødet den 28. september 2010 i
Juridisk Forum fremgår det, at det besluttes at bakke op om
Intern Revisions anbefalinger, og at det er en opgave, der bør
fremmes. Det fremgår af protokollen, at Produktionsforum har
besluttet at nedsætte en styre-/arbejdsgruppe til at følge op
på rapporten, hvor også afdelingen Jura og Samfundsøkonomi
indbydes til at deltage.
På Juridisk Forums møde den 30. august 2011 orienteres
Juridisk Forum om opfølgningen på revisionsrapporten om
håndtering af udbytteskat. Juridisk Forum orienteres på mødet
om rapporten fra den arbejdsgruppe, der var blevet nedsat på
baggrund af rapporten fra Intern Revision fra 2010.
Overordnet indstiller arbejdsgruppen, at der arbejdes videre
med et forslag om at ændre kildeskattelovens § 66 samt de
heraf følgende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger.
Arbejdsgruppen foreslår, at i stedet for at angive og betale
måneden
efter
udlodningen
og
indberette
_______________________________________________________________
Side 104 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0105.png
udbyttemodtagerne den 20. januar året
indberetning
af
udbyttemodtagere
angivelsestidspunktet.
efter,
ske
skal
Arbejdsgruppen foreslår desuden, at kildeskattelovens § 66
ændres, så udbytteangivelserne bortfalder. I stedet opgøres
den udbytteskat, selskabet skal indbetale, ved en
sammentælling af indberetningerne. Desuden foreslås det at
skabe hjemmel til, at selskaber, som ikke udlodder udbytte,
skal indsende et 0 i indberetning/angivelse, da det ellers ikke
er muligt at have mandtal over selskaber m.v., som kan
udlodde udbytte.
Det angives desuden, at der ikke er hjemmel til at gøre
indberetteren ansvarlig for manglende eller forkert
indberetning af udbyttemodtagere. Det angives, at der bør
være en sådan hjemmel.
Endelig foreslås det, at der indføres tvungen digital
indberetning.
Det fremgår af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk
Forum den 30. august 2011, at Juridisk Forum ligesom
Produktionsforum bakker op om notatets forslag og vil følge
arbejdet med at udmønte forslagene.
Forslagene fra arbejdsgruppen er konkret implementeret ved
følgende initiativer:
Hjemlen, der blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, til at
indføre indberetning af udbytter i måneden efter udlodningen,
jf. sag nr. 2, blev udnyttet ved ændring af
indberetningsbekendtgørelsen ad to omgange, jf. sag nr. 14
vedrørende de unoterede aktier og sag nr. 17 vedrørende de
noterede aktier. De to bekendtgørelser har virkning fra 1.
januar 2012 og 1. januar 2013.
Udbytteangivelsen for unoterede aktier er afskaffet ved lov nr.
1354 af 21. december 2012, jf. sag nr. 16. Den fastholdes dog i
forhold til de noterede aktier, idet de noterede selskaber i
givet fald ikke ville have mulighed for at påvirke opgørelsen af
den udbytteskat, de skal indbetale ved fx fejlindberetninger fra
depotførerne.
Med hensyn til forslaget om 0-indberetning er der pligt til på
forespørgsel af SKAT at oplyse, om der er foretaget udlodning
af udbytte. Dermed er det vurderingen, at behovet for 0-
indberetning ved manglende udbytteudlodning er knap så
stort.
_______________________________________________________________
Side 105 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0106.png
Med hensyn til hjemmelen til at gøre indberetteren ansvarlig
for manglende eller forkert indberetning, er det opfattelsen, at
en sådan allerede findes i skattekontrolloven § 14.
Der er indført tvungen digital indberetning, jf. sag nr. 18.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
8.
Sag nr.:
2010-701-0058
Møde i Det Eksterne
Kontaktudvalg den 1.
december 2010.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af
materiale til et møde i SKM´s Eksterne Kontaktudvalg den 1.
december 2010. Det Eksterne Kontaktudvalg fungerede som
kontaktorgan mellem ministeriet og en række af dets
interessenter. Udvalget drøftede bl.a. behovet for kommende
lovgivningsinitiativer og evaluerede virkningerne af
gennemført lovgivning.
I sagen indgår et referat af mødet den 1. december 2010. Det
fremgår af referatets punkt 8.a. under emner rejst af
Finansrådet, at Finansrådet ønskede en status på arbejdet
vedrørende udbytter m.v.
Finansrådet efterspurgte en status og tidsplan for OECD-
arbejdet, da de gerne så ordningen med nettoindeholdelse af
kildeskatter for udbytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter.
SKM redegjorde på mødet for, at samarbejdet mellem SKAT og
pengeinstitutterne blev indstillet, da det var blevet overhalet
af OECD-projektet TRACE, jf. sag nr. 5. Det forventedes, at der
vil ske en foreløbig afrapportering til CFA (OECD´s Committee
on Fiscal Affairs) medio 2011.
Det blev også oplyst, at en arbejdsgruppe i SKAT var i gang med
at se på en optimering af processerne i forbindelse med
indeholdelse af kildeskatter.
Referatet er forelagt departementschefen, der har godkendt
referatet den 8. december 2010.
I sagen indgår herudover et notat om problemstillingen,
udarbejdet af det relevante fagkontor i SKM. Dette notat
indgår i den generelle briefing til departementschefen med
henblik på mødet den 1. december 2010. I notatet og dermed
i briefingen redegøres der bl.a. for tidsplanen i TRACE-
projektet.
9.
Sags nr.:
2012-462-0189
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af et
styresignal, der nærmere beskriver administrationen af den
særlige ordning om tilladelse til nettoafregning for visse
hovedaktionærer.
_______________________________________________________________
Side 106 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0107.png
Styresignal om tilladelse
til nettoindeholdelse af
kildeskat på udbytter.
SKAT rettede henvendelse til SKM (koncerncentret) i
september 2010, hvor SKAT ønskede en bekræftelse på, at der
var hjemmel i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005
om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat til at give
individuelle tilladelser til selskaber, der ikke udbetaler udbytte
gennem VP, til at indeholde med den procentsats, der gælder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (nettoafregning).
På et møde med SKAT den 22. september 2010 meddelte SKM,
at der var hjemmel i bekendtgørelsen. SKAT redegjorde bl.a.
for den hidtidige håndtering af tilladelserne. Det blev oplyst, at
der på dette tidspunkt var givet ca. 150 tilladelser. Der var ikke
lavet et digitalt system til håndteringen af disse sager, og det
var meget usikkert, om tilladelserne var givet efter ens
retningslinjer.
Den 28. september 2010 skrev SKM til SKAT, at det
er afgørende, at en tilladelse knyttes op på en række
betingelser (fx tidsbegrænsning og dokumentationskrav) med
henblik på at undgå misbrug. Betingelserne for at udstede en
tilladelse til nettoafregning skal derudover være ensartede
med henblik på at skabe klarhed for både SKAT og for den
skattepligtige. Endelig er det afgørende, at tilladelserne
registreres i et system, der kan håndtere relevante data,
således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har
modtaget en tilladelse mv.
Videre bemærkes, at henset til behovet for, at der skabes
fuldstændig klarhed over den fremtidige håndtering af
tilladelsesordningen, er det SKMs opfattelse, at SKAT indtil
videre må stille alle fremtidige tilladelser i bero, herunder
anmodninger om forlængelse af allerede udstedte tilladelser.
Endelig anerkendes behovet for at finde en operationel løsning
på ovenstående, og SKM vil derfor undersøge nærmere, på
hvilket grundlag eventuelle fremtidige tilladelser skal gives.
Den 8. juni 2011 rejste FSR spørgsmålet om tilladelser til
nettoindeholdelser på et møde i Det eksterne Kontaktudvalg,
jf. sag nr. 12.
Den 4. oktober 2011 rettede en medarbejder i SKATs
udbytteadministration henvendelse til SKM, hvor der
redegøres for en række problemer med refusion af udbytter,
herunder spørgsmålet om tilladelse til nettoindeholdelse.
SKM svarede den 1. november 2011 bl.a., at SKM har drøftet
ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale
med selskabet har haft mulighed for nettoindeholdelse. De
systemansvarlige I SKAT har oplyst, at det er muligt at lave en
fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.
_______________________________________________________________
Side 107 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0108.png
SKM vil derfor inden for ganske kort tid udarbejde nogle vilkår
for at give tilladelsen.
Et udkast til tilladelsesordning vedrørende nettoindeholdelse
af udbytteskat blev sendt i ekstern høring via det Specielle
Eksterne Kontaktudvalg den 23. januar 2012. Det nye
tilladelsesinstitut til nettoindeholdelse blev offentliggjort den
23. februar 2012 som en SKM-meddelelse
SKM2012.117SKAT.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
10.
Sag nr. 2011-038-0077
Møde i
Revisionsudvalget den
31. marts 2011.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende et møde i
Revisionsudvalget den 31. marts 2011. Revisionsudvalget
eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Et af dagsordenspunkterne på mødet er en opfølgning på
kritiske rapporter. Herunder behandles et statusnotat om
arbejdsgruppen i SKAT, der skal komme med forslag til
håndteringen af kildeskat.
Af statusnotatet fremgår det, at Intern Revision i 2010 afgav en
rapport om udbytteskat, der ikke var tilfredsstillende. Videre
fremgår det, at SKAT efterfølgende har indskærpet gældende
regler for frikortsmarkering over for Finansrådet, og at SKAT
deltager i et IT-projekt i OECD regi, der skal etablere et system,
hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til
udlandet. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe, der
inden 30. juni 2011 skal komme med forslag til administrative
og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede
forhold i rapporten. Produktionsforum har taget den afgivne
status til efterretning.
Det fremgår af en mail dateret 23. marts 2011, at
dagsordenspunktet vedrørende statusnotatet er godkendt af
departementschefen.
I sagen er en forelæggelse stilet til departementschefen
angående et brief til brug for mødet. I briefet indgår
statusnotatet. Forelæggelsen ses ikke at være underskrevet af
departementschefen.
Af protokollen for mødet, som er dateret den 1. april 2011,
fremgår det, at departementschefen deltog på mødet, og at
status på arbejdsgruppen blev givet.
11.
Sag nr. 2010-038-059
I sagen er en forelæggelse til departementschefen med en
status på opfølgning på Intern Revisions rapporter for
_______________________________________________________________
Side 108 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0109.png
Opfølgning på intern
Revisions rapporter for
finansåret 2010
finansåret 2010, herunder Intern Revisions rapport fra 2010
om udbytteskat. Materialet skal også anvendes til et møde i
Revisionsudvalget den 23. juni 2011.
Det fremgår af forelæggelsen, at det indstilles, at opfølgningen
på punktet vedrørende udbytteskat afsluttes efter den status,
der blevet givet på mødet den 31. marts 2011, jf. sag nr. 10.
Forelæggelsen er underskrevet af departementschefen.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af
materiale til et møde i SKMs Eksterne Kontaktudvalg den 8.
juni 2011.
I sagen indgår et notat, der formentlig udgør en briefing til
departementschefen med henblik på et møde.
På mødet den 8. juni 2011 fremgår det af referatets punkt 3.c.
under emner rejst af FSR, at FSR ønskede en afklaring af,
hvorfor SKAT ikke længere overholder bekendtgørelse nr. 1442
af 20. december 2005. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
hjemlen til VP-ordningen, dvs. danske aktier, der er i depot i
Danmark, som ejes af begrænset skattepligtige fysiske
personer i 12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske
stater), der giver mulighed for nettoindeholdelse, og til
individuelle tilladelser til nettoindeholdelse for udenlandske
hovedaktionærer
SKM svarede, at bekendtgørelsen naturligvis skal overholdes.
Ordningen med Værdipapircentralen, (VP-ordningen), er
uændret. I forhold til individuelle tilladelser til
nettoindeholdelser, der midlertidig var stillet i bero, arbejdes
der på en løsning, der kan administreres fremadrettet. Dette
sker senere via udarbejdelsen af et styresignal om
administration af ordningen for nettoafregning, jf. sag nr. 9.
Departementschefen deltog ikke i det pågældende møde.
12.
Sag nr.2011-701-0070
Møde i Det eksterne
kontaktudvalg den 8.
juni 2011.
_______________________________________________________________
Side 109 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0110.png
13.
Sags nr.:
2010-490-0016/
10-0214448
Samlesag om
henvendelser fra SKAT
og eksterne rådgivere til
SKM/koncerncentret
vedrørende kildeskat på
udbytter.
Denne sag er en ”samlesag” af henvendelser fra SKAT og
eksterne rådgivere mv., der strækker sig over perioden 2010-
2012, og som dækker den periode, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Sagen indeholder ikke forelæggelser for departementschef
eller skatteminister.
Henvendelserne drejer sig bl.a. om dokumentationskrav i
konkrete sager, om forståelsen af retsregler, om kvalifikation
af udenlandske statsenheder, dvs. statsejede virksomheder,
og hvorvidt de er begrænset skattepligtige til Danmark, om
tilbagesøgning af kildeskat fra pensionskasser og
investeringsinstitutter, om omnibusdepoter, og om
gennemstrømningsproblematikken, herunder hvem der er
den retmæssige ejer af udloddede udbytter og dermed
berettiget til refusion.
En af henvendelserne i samlesagen er dateret den 4. oktober
2011, og stammer fra en medarbejder i SKATs
udbytteadministration.
SKM svarer bl.a., at det på nuværende tidspunkt ikke kan svare
sig at udvide VP-ordningen, idet der pt. arbejdes intensivt på
en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der
et samarbejde med de nordiske lande med henblik på at finde
en model for indeholdelse.
SKM bemærkede i svaret, at ordningen, hvorefter personlige
hovedaktionærer efter aftale med selskabet har haft mulighed
for nettoindeholdelse, har været drøftet i SKM. De ansvarlige
for SAP-systemet havde oplyst, at det var muligt at lave en
fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.
SKM lovede inden for ganske kort tid at udarbejde nogle vilkår
for at give tilladelsen. Det kunne ikke med sikkerhed siges,
hvornår tilladelsessystemet kunne genoptages, men at det
burde være klar inden længe, dog afhængigt af de
systemtekniske udfordringer. Se også dag nr. 9.
SKM svarede videre, at det fremgår af procesvejledningens
afsnit A.A.12.3, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter mv.
når tilbagebetaling finder sted på statens vegne.
Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet sker efter
renteloven, når der ikke findes særlige regler om forrentning i
anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset
skattepligtige ses hverken at være reguleret i kildeskatteloven
eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet
de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens
_______________________________________________________________
Side 110 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0111.png
bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager
om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er
gået 30 dage fra SKAT modtager anmodningen om
tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente, som
Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det
pågældende år med tillæg på 7 pct.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3, gælder det, at der tidligst
skal betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor
skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må
anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse var det efter SKMs opfattelse
muligt at udskyde/suspendere 30 dages reglen
dvs. det
tidspunkt, hvor renten skal tilskrives
såfremt SKAT vurderer
og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger
for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er ifølge
svaret særligt relevant i de situationer, hvor der findes
anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den
retmæssige ejer. Reglerne vedrørende forrentning ændres
senere, jf. sag nr. 15.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
14.
Sag nr.:
2011-712-0082 /
2011-712-0083
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 15. december 2011 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1315 af 15.
december 2011).
Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201 folketingsåret
2008-2009) blev der indsat en hjemmel for skatteministeren til
at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale
frister. Hjemlen blev indsat i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
og udnyttes ved den nye indberetningsbekendtgørelse.
Hjemlen udnyttes i bekendtgørelsen til at fastsætte, at
indberetninger om udbytter efter skattekontrollovens § 9 B,
stk. 2, (unoterede aktier, der ikke er registreret i en
værdipapircentral), som udgangspunkt skal ske senest i den
følgende måned efter vedtagelsen eller beslutningen om at
udbetale eller godskrive udbyttet.
Det fremgår af forelæggelsen i forbindelse med udsendelse af
bekendtgørelsen til ekstern høring, at selskaber, som ikke er
optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret
_______________________________________________________________
Side 111 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0112.png
i en værdipapircentral (unoterede aktier), efter de tidligere
regler skulle angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i
måneden efter udlodningen af udbytte. Herudover skulle de
senest den 20. januar i året efter udbyttebetalingen indberette
identiteten af de enkelte udbyttemodtagere og det udbytte,
de enkelte har modtaget.
Hvis indberetningen kommer samtidigt med angivelsen, vil det
give SKAT mulighed for hurtigere at kontrollere, om der er
indeholdt og afregnet den korrekte skat af udbyttet. Desuden
giver det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger
fra udlandet om refusion af indeholdt udbytteskat på grundlag
af indberetninger om, hvem modtagerne er. Med henblik på at
få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidigt
med, at de angiver, gøres det obligatorisk at indberette inden
udløbet af angivelsesfristen. Dermed vil man også på sigt
kunne sammensmelte indberetningen og angivelsen.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetning af udlodninger
vedtaget eller besluttet den 1. januar 2012 eller senere.
Et udkast til bekendtgørelse forelægges den daværende
skatteminister, der den 29. november 2011 har godkendt, at
bekendtgørelsen sendes i ekstern høring. I forbindelse med
forelæggelsen er elementet vedrørende indberetning af
udbytteskat specifikt nævnt. Det nævnes, at bekendtgørelsen
kun ændres for så vidt angår unoterede aktier, men at der
arbejdes på en løsning vedrørende børsnoterede aktier. Det
nævnes dog, at der vil være behov for en lovændring i denne
forbindelse.
Bekendtgørelsen er desuden forelagt den daværende
skatteminister efter den eksterne høring med henblik på
underskrift. I forbindelse med forelæggelsen nævnes det, at DI
har knyttet en bemærkning til betalingsfristen for udbytteskat
for noterede selskaber. Det nævnes dog også, at denne
bemærkning
vedrører
lovgivningen
og
ikke
bekendtgørelserne, der som nævnt kun ændrer reglerne fsva
unoterede selskaber. Det bemærkes dog, at problemstillingen
vil blive undersøgt nærmere.
Baseret på en medarbejders hukommelse må det antages, at
grunden til, at udnyttelsen af bemyndigelsen først udnyttes i
2011, er, at den it-mæssige understøttelse i SKAT vedrørende
de fremskyndede indberetninger skulle indarbejdes i et
system, som først forventedes klar i 2011. Dette fremgår dog
ikke af dokumenter eller andre noteringer på sagen.
_______________________________________________________________
Side 112 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0113.png
Når hjemlen alene udnyttes, for så vidt angår unoterede
selskaber, skyldes det yderligere overvejelser i anledning af tre
indvendinger fra Finansrådet:
For det første foretages indberetningen vedrørende noterede
selskaber af de depotførere, der fører den konto i
værdipapircentralen, de pågældende aktier føres på.
Depotføreren ved ikke nødvendigvis, hvilken angivelsesfrist,
det udloddende selskab har. Angivelsesfristen er den samme
som fristen for indberetning af A-skat til e-Indkomst. Selskaber
med få ansatte har dermed den 10. i måneden efter
udlodningen som frist, mens fristen for selskaber med flere
ansatte er den sidste hverdag i måneden efter
udlodningsmåneden.
For det andet ville fristen for indberetning være ganske kort,
hvis der sker en udlodning i slutningen af en måned, og
indberetningen skal ske allerede den 10. i den efterfølgende
måned. Da udlodninger oftest foretages i foråret, kan
problemerne med kort indberetningsfrist øges yderligere, især
hvis påsken ligger i perioden mellem udlodningen og
indberetningsfristen.
For det tredje var en af tankerne med at harmonisere
angivelses- og indberetningsfristerne, at angivelsen kunne
afskaffes, da den kan dannes på grundlag af en sammentælling
af indberetningerne. Dette ville imidlertid betyde, at det
udloddende selskab vil være bundet af depotførernes
indberetninger i forhold til afregningen af udbytteskat. Dette
anså Finansrådet for urimeligt såvel i forhold til depotførerne
som i forhold til selskaberne.
Der var derfor behov for yderligere overvejelser i forhold til de
noterede selskaber.
Harmonisering af angivelse og indberetning fsva unoterede
aktier gennemføres ved bekendtgørelse nr. 1123 af 30.
november 2012), jf. sag nr. 17.
15.
Sag nr.:
2011-411-0044
L 173
forslag til lov om
ændring af
selskabsskatteloven,
kildeskatteloven,
skattekontrolloven og
forskellige andre love
(styrkelse af indsatsen
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 173 (Folketingsåret 2011-2012). Lovforslaget blev fremsat
den 25. april 2012 af den daværende skatteminister.
Lovforslaget blev vedtaget den 13. juni 2012 (Lov nr. 591 af 18.
juni 2012).
Det vedtagne lovforslag indeholder
vedrørende kildeskat på udbytter:
flere
elementer
1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt
_______________________________________________________________
Side 113 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0114.png
mod nulskatteselskaber,
beregning af indkomsten
i et fast driftssted og
åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
bliver beskattet af den samlede koncernindkomst,
uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier
i øvrigt er fordelt i koncernen. Dette, sammenholdt med
at koncernens midler kan flyttes skattefrit rundt i
koncernen, tilsiger, at koncernen også hæfter solidarisk
for skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at
SKAT står tilbage med et udækket krav, selvom der i
andre dele af koncernen ville være dækning herfor.
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v.,
royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter ud over det
selskab, der over for det offentlige er forpligtet til betaling
efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, som
udgangspunkt også skal omfatte selskaber, der er
sambeskattet med det udbetalende selskab på
indeholdelsestidspunktet.
2. Ved et ændringsforslag til 2. behandlingen af lovforslaget
foreslås der en ændret forrentning af kildeskattekravet i
de situationer, hvor et udenlandsk udbyttemodtagende
selskab eller person har krav på udbetaling af indeholdt
kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en sag om
indeholdelse af kildeskat.
Herudover
foreslås
det
i
ændringsforslaget,
at
skattemyndighederne får mulighed for at afbryde
udbetalingsfristen
og
dermed
forrentningen,
hvis
modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt
er den udbetalingsberettigede.
I de situationer, hvor modtageren vægrer sig ved at medvirke
til at afklare de forhold, der skal danne grundlag for
vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller
ikke
afgiver
tilstrækkelige
oplysninger,
kan
skattemyndighederne afbryde den frist for tilbagebetaling.
Med loven af 18. juni 2012 blev der i kildeskatteloven indført
en bestemmelse om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder
efter at grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst.
Ændringsforslaget indebærer desuden, at der gives mulighed
at
stille
krav
om
sikkerhedsstillelse.
Skønner
skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at
udbetaling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko for
tab,
giver
ændringsforslaget
mulighed
for,
at
skattemyndighederne kan kræve, at modtageren stiller
sikkerhed,
forinden
udbetaling
foretages.
Skattemyndighederne kan dog kun stille krav om sikkerhed,
hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.
_______________________________________________________________
Side 114 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0115.png
Ændring nr. 1 om solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen
stammer tilbage fra to early warnings fra SKAT af den 16.
oktober 2009 og den 29. oktober 2009, jf. sag nr. 4.
Dette element var med i det oprindelige udkast til lovforslag,
som blev sendt i ekstern høring. Forslaget gav anledning til en
del kritik fra både selskaberne og fra folketingsmedlemmer,
men blev med nogle enkelte justeringer vedtaget.
Ændringerne under nr. 2 kom ind som et ændringsforslag til 2.
behandlingen af lovforslaget.
Ændring nr. 1 om hæftelse for indkomstskat for
sambeskattede selskaber har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Ændringen, der
vedrører hæftelse for kildeskatter har virkning for
skattebetalinger, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller
senere.
Ændringerne som nævnt i nr. 2 har virkning for anmodninger
om tilbagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort senest
den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at indeholdelse af
kildeskat er sket før den 1. juli 2012.
Den daværende skatteminister orienteres ved en forelæggelse
dateret den 16. juni 2011 om lovforslaget, som vil blive sat på
lovprogrammet i den kommende folketingssamling. I
forelæggelsen nævnes, at lovforslaget bl.a. kommer til at
indeholde en ændring vedrørende solidarisk hæftelse i
sambeskatningsforhold for selskabsskatter og kildeskatter.
Lovforslaget følger op på en aftale indgået mellem den
daværende regering, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller
om fair beskatning af multinationale virksomheder. Ændringen
indgår også i et faktaark fra Finansministeriet fra 27. maj 2011.
Skatteministeren har godkendt forelæggelsen.
Den 20. november 2011 indgik den daværende regering en
aftale med Enhedslisten om finansloven for 2012. Det fremgår
af den aftale, at der er enighed om at gennemføre
skatteministerens initiativer om bl.a. solidarisk hæftelse ved
sambeskatning.
I en forelæggelse af 17. januar 2012 med udkast til lovforslag
nævnes bl.a., at lovforslaget indeholder en ændring om
solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i
sambeskatningsforhold. Forelæggelsen er godkendt af
departementschefen den 17. januar 2012. Det fremgår ikke af
forelæggelsen, om ministeren har set sagen.
_______________________________________________________________
Side 115 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0116.png
Ved forelæggelse af 25. januar 2012 forelægges ministeren et
spørgsmål/svar-katalog. Det fremgår, at spørgsmål/svar-
kataloget er sendt til ordførerne den 30. januar 2012.
Spørgsmål/svar-kataloget indeholder et afsnit om indførelsen
af solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold.
Ved forelæggelse af 1. maj 2012 indstilles det, at der bør
fremsættes et ændringsforslag til 2. behandlingen af L 173. Der
henvises i forelæggelsen til, at ændringen har sammenhæng til
nogle verserende retssager. Det oplyses, at hvis SKM måtte få
medhold ved domstolene, vil man reelt ikke have mulighed for
at inddrive den udbetalte kildeskat fra moderselskabet i
udlandet. Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om,
at det indeholdelsespligtige danske selskab, der oprindeligt
indeholdt kildeskatten, fortsat skal hæfte for kildeskatten,
indtil der foreligger endelig kendelse eller dom. Det anføres i
forelæggelsen, at de eksisterende regler i relation til hæftelse
for kildeskatter er mangelfulde, og at det er afgørende med et
indgreb hurtigst muligt. Det indstilles, at dette sker som et
ændringsforslag til L 173, som allerede indeholder en ændring
vedrørende kildeskatter. Forelæggelsen er godkendt af den
daværende skatteminister den 2. maj 2012.
Det konkrete ændringsforslag til 2. behandlingen er forelagt
skatteministeren ved en forelæggelse af 16. maj 2012.
Oversendelsen af ændringsforslaget er godkendt af
skatteministeren den 20. maj 2012.
16.
Sag nr.:
12-0173537
L 67
forslag til lov om
ændring af
skattekontrolloven,
kildeskatteloven og
forskellige andre love
(udvidelse af
årsopgørelsesordningen,
indberetning af udbytter
m.v.)
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 67 (Folketingsåret 2012-2013). Lovforslaget fremsættes den
14. november 2012 af den daværende skatteminister.
Lovforslaget vedtages den 17. december 2012 (Lov nr. 1354 af
21. december 2012).
Lovforslaget indeholder et element vedrørende kildeskat på
udbytter:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det foreslås,
at indberetning af udbytter af aktier m.v. til SKAT i alle tilfælde
skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen
om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier i danske
selskaber m.v. Samtidig foreslås det at foretage nogle
udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne.
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A
om indberetning af udbytter omtaler, at indberetningen skal
ske henholdsvis hvert år og mindst en gang årligt. Endvidere
har skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
mulighed for at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra
de normale frister (20. januar i året efter det kalenderår,
indberetningen vedrører). Bemyndigelsen blev indsat ved lov
_______________________________________________________________
Side 116 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0117.png
nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201
Folketingsåret 2008-
2009). Det fremgik af bemærkningerne til L 201, at tanken med
bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med
fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det vil
sige regler om indberetninger af udbytter i måneden efter
vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Det fremgår af L 67 at det er tanken at udnytte bemyndigelsen
i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation til alle udbytter,
som udloddes fra danske selskaber m.v. Dvs. ikke som tidligere
blot i forhold til udbytter af unoterede aktier i danske
selskaber. Det angives, at dette kan ske ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være
omfattet af indberetningerne. Bl.a. foreslås det, at der skal
oplyses om baggrunden, hvis der ikke er foretaget
indeholdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget
indeholdelse med en nedsat sats. Det angives i lovforslaget, at
det på baggrund af lovændringen er hensigten, at der
foretages en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15.
december 2011 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden
for anvendelse af nedsat sats i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger
om datoen for den dokumentation, der har dannet grundlag
for anvendelse af nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land
der har attesteret dokumentationen.
Dette skal samlet give SKAT bedre grundlag dels for at
kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat
korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af
indeholdt udbytteskat.
Ændringen om, at der er hjemmel til at kræve indberetning af
yderligere oplysninger, træder i kraft den 1. januar 2014.
Hjemlen udnyttes senere i forbindelse med udstedelse af en ny
bekendtgørelse
om
indberetningspligter
efter
skattekontrolloven, jf. sag nr. 19.
Et udkast til lovforslag forelægges for den daværende
skatteminister den 19. september 2012. Ændringerne
vedrørende udbytteskat nævnes ikke på forelæggelsen, men
indgår i et resumé og et notat over forslaget, som er vedlagt
forelæggelsen. Det fremgår ikke af forelæggelsen, om
skatteministeren har godkendt sagen.
I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget er
udarbejdet en forelæggelse af 21. november 2012. Her
_______________________________________________________________
Side 117 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0118.png
forelægges bl.a. et spørgsmål/svar-katalog og et udkast til
talepunkter for skatteministeren. Elementet om indberetning
af udbytter af aktier indgår i spørgsmål/svar-kataloget.
Spørgsmål/svar-kataloget er sendt til skatteordførerne den 20.
december 2012. Af kataloget fremgår det bl.a., at formålet er
at forbedre SKATs administration af udbytteskatten, idet
månedlige indberetninger vil øge SKATs muligheder for hurtig
afstemning, herunder øgede kontrolmuligheder i forbindelse
med refusionssagerne. Forelæggelsen er godkendt af
departementschefen den 25. november 212. Det ses ikke, at
skatteministeren har set forelæggelsen, men det fremgår, at
materialet er sendt til ordførerne.
Bemyndigelsen fra L 201 udnyttes til at ændre
bekendtgørelsen
om
indberetningspligter
efter
skattekontrolloven til også at omhandle de noterede aktier, jf.
sag nr. 17. L 67 er således en opfølgning på L 201, herunder
Intern Revisions rapport fra 2010 vedrørende SKATs
administration af udbytteskatten og SKATs arbejdsgruppe, der
efterfølgende blev nedsat, og som afrapporterede arbejdet
den 8. juni 2011 om refusion af udbytteskat.
17.
Sag nr.:
12-0181424
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 30. november 2012 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1123 af 30.
november 2012).
I bemærkninger til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L 67
Folketingsåret 2012-2013) varsles det at ændre
bekendtgørelsen om indberetningspligter mv. efter
skattekontrolloven, så der indføres månedlige indberetninger
om alle udbytter efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen. Før L 67 var det alene udbytter fra unoterede
danske aktier, der skulle indberettes senest i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen. Med L 67
foreslås det at udnytte bemyndigelsen fra L 201 til også at
skulle gælde for udbytter af danske aktier mv., som er
noterede.
Ændringen af indberetningsbekendtgørelsen er således i
realiteten en opfølgning på L 67, jf. sag nr. 16. Det er
vurderingen, at bekendtgørelsen kan udstedes med hjemmel i
allerede eksisterende lovgivning, hvorfor bekendtgørelsen
ikke afventer den endelige vedtagelse af L 67.
Ændringsbekendtgørelsen har virkning for indberetninger
vedrørende udbytter, der vedtages eller besluttes den 1.
januar 2013 eller senere.
_______________________________________________________________
Side 118 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0119.png
Et udkast til bekendtgørelse forelægges den 26. september
2012 for skatteministeren, der den 2. oktober 2012
godkender, at bekendtgørelsen udsendes i ekstern høring den
2. oktober 2012. Det bemærkes på forelæggelsen, at
bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger
vil kunne gennemføres uafhængigt af lovforslag nr. L 67
(Folketingsåret 2012-13), jf. sag nr. 16. Af forelæggelsen
fremgår det desuden, at en hurtigere gennemførelse af de
månedlige indberetninger, sikrer en hurtigt forbedring af
SKATs administration af udbytteskatten, og at det alene
betyder en ændring af indberetningsterminer og
–frister
for
den finansielle sektor. Det anføres, at det derfor kan
gennemføres hurtigere end udvidelsen af oplysningerne.
Udvidelsen af oplysninger, som er indeholdt i L 67, sikrer en
efterfølgende yderligere forbedring af administrationen af
udbytteskatten.
Efter høringen forelægges bekendtgørelsen den 27. november
2012 for skatteministeren, der den 30. november 2012
underskriver bekendtgørelsen. Af forelæggelsen fremgår det
bl.a., at der er sket en justering på baggrund af et ønske fra
Finansrådet vedrørende indberetninger fra udlandet.
18.
Sag nr.:
13-0064112
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
Der er tale om en sag om udstedelse af 3 bekendtgørelser, der
indfører pligt for virksomheder til at angive og indberette
digitalt. Ved ændringsbekendtgørelse nr. 734 af 21. juni 2013
indføres der hjemmel til, at indberetninger efter
skattekontrollovens § 9 B skal indgives digitalt.
Bekendtgørelsen
underskrives
af
den
daværende
skatteminister den 21. juni 2013.
Ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 er der indsat en bemyndigelse
i skatteforvaltningslovens § 35 til at pålægge digitalpligt. Det er
SKAT, som har bedt om at få indført digitalpligt på indberetning
af udbytte inden idriftsættelsen af én skattekonto den 1.
august 2013. Med ændringen ved denne bekendtgørelse
sikres det, at der er pligt til at indberette udbytter digitalt.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetninger, der foretages
den 1. juli 2013 eller senere.
Bekendtgørelsen forelægges den 19. juni 2013 for
skatteministeren. På forelæggelsen nævnes det bl.a., at man
for at imødekomme høringssvar fra nogle organisationer har
indsat en overgangsregel, der betyder, at indsendelse på
anden måde end digitalt i en overgangsperiode vil blive
accepteret. Departementschefen har godkendt forelæggelsen
den 20. juni 2013. Det fremgår ikke af forelæggelsen, at
ministeren har set forelæggelsen.
_______________________________________________________________
Side 119 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0120.png
19.
Sag nr.:
13-0201155
Der er tale om en sag om udstedelse af en ny bekendtgørelse
om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 26. september 2013 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1148 af 26.
september 2013).
Bekendtgørelsen er bl.a. en opfølgning på lov nr. 1354 af 21.
december 2012, jf. sag nr. 16. Ved bekendtgørelsen udvides de
oplysninger, som skal indberettes vedrørende udbytter.
Efter den ændrede bekendtgørelse skal der således ikke alene
indberettes om størrelsen af udbyttet, men om størrelsen af
udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af
udbytteskat, og det indeholdte beløb.
Indeholdes der med en reduceret sats, dvs. en sats på mindre
end 27 pct., skal der endvidere oplyses om baggrunden for
brugen af den reducerede sats.
Efter bekendtgørelsen skal der indberettes om datoen for
udlodningen, og, hvis en udbetaling af en udlodning af udbytte
vedrørende unoterede aktier sker til en anden end ejeren, skal
der indberettes om den konto, udbetalingen sker til.
Efter bemærkningerne til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L
67, 2012/13), som ændringerne af bekendtgørelsen udmønter,
er formålet med ændringerne at give SKAT bedre grundlag dels
for at kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat
korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af
indeholdt udbytteskat.
Bekendtgørelsen forelægges med henblik på udsendelse i
ekstern høring. Ændringerne af indberetningerne af udbytter
omtales ikke direkte i forelæggelsen, som dog omtaler, at der
bliver foretaget ”en række ændringer som følge af ændret
lovgivning”.
Forelæggelsen
er
godkendt
af
departementschefen den 27. juni 2013, men har ikke været set
af skatteministeren. Bekendtgørelsen er endvidere forelagt
med henblik på godkendelse. Forelæggelsen omtaler alene
resultatet af høringen, som alene førte til mindre tekniske
rettelser. Forelæggelsen er ikke underskrevet af
skatteministeren, men han underskrev bekendtgørelsen den
26. september 2013.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
20.
Sag nr.:
15-2051530
Der er tale om en sag vedrørende en early warning, som SKM
har modtaget den 7. juli 2015 fra SKAT Jura vedrørende
aktielån og godskrivning af udbytteskat. SKAT Juras early
_______________________________________________________________
Side 120 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
1652276_0121.png
Early Warnings
vedrørende aktielån og
udnyttelse af reglerne
for refusion.
warning baserer sig på en early warning, som SKAT Jura
modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store
Selskaber.
I begge early warnings synes et centralt element i forhold til
problemstillingen at være, at den skattemæssige og civilretlige
behandling af aktielån er forskellig. Selvom långiver
skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det
låntager, der indberettes til SKAT som ejer af aktierne. De
mulige risici i forbindelse med aktielån skal således først og
fremmest ses i lyset af, at SKAT kan modtage fejlagtige
oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager,
herunder at der kan være uoverensstemmelser mellem de til
SKAT indberettede oplysninger og det faktiske skattemæssige
ejerforhold.
Der er således ikke tvivl om, hvem der er berettiget til refusion
af udbytteskat, men begge early warnings adresserer primært
SKATs problemer med at kontrollere, at de gældende regler for
aktielån overholdes.
_______________________________________________________________
Side 121 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Journal nr.: 15-2486327
Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter
i Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter
Der er søgt i fritekstssøgning i henholdsvis Captia 4.2 og 4.6 på både sager og dokumenter.
I Captia 4.2 er anvendt følgende søgeord er anvendt:
Kildeskat*
Udbytte*
Udlodning*
Refusion*
Aktielån*
Cum/ex
Trace
Tilbagesøgning
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
I Captia 4.2 kommer der rigtig mange søgeresultater frem, når man anvender søgeordene
”kildeskat”, ”udbytte”, ”udlodning” og ”refusion” enkeltvis til søgning i dokumenter
(ca.
60.000 i alt). For at få resultaterne ned på et lavere antal blev følgende kombinationer
anvendt:
Indeholde* af kildeskat*
Udbytte* kildeskat*
Udbytte* refusion*
Udbytte* indeholde*
Udbytte* udlodning*
Endvidere er der anvendt følgende kombinationer:
Skl § 9A §9B
Skattekontrolloven § 9A § 9B
Tilbagesøgning*
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
I Captia 4.6 er der anvendt følgende søgeord:
Kildeskat*
Udbytte*
Udlodning*
Refusion*
Aktielån*
Cum/ex
Trace
Tilbagesøgning*
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
_______________________________________________________________
Side 122 af 123
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for, hvor stor sagstilgangen på området for refusion af udbytteskat har været siden 1. januar 2015 og indtil august 2015, hvor svindlen blev opdaget, til skatteministeren
Ved søgning på ”kildeskat”, ”udbytte”, ”udlodning” i dokumenter i
Captia 4.6 kom en
meddelelse op om, at søgekriterierne ikke var gyldige. Det antages, at dette skyldes, at
antallet af resultater er meget stort. Der er derfor anvendt følgende kombinationer ved
søgning i dokumenter:
Indeholde* af kildeskat*
Udbytte* kildeskat
Udbytte* refusion*
Udbytte* indeholde*
Udbytte* udlodning*
Tilbagesøgning* udbytteskat*
Tilbagesøgning* kildeskat*
Endvidere er anvendt følgende kombinationer:
Skattekontrolloven § 9A § 9B
Skl § 9A § 9B
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
Det bemærkes, at der er søgt på ovenstående søgeord med stjernemarkering (*).
Stjernemarkering er anvendt med henblik på at finde variationer af søgeordene, fx kildeskat
med stjerne fanger også kildeskatter, kildeskattebekendtgørelse m.v.
Ved søgning i Captia 4.2 og 4.6 er følgende procedure anvendt:
Sager og dokumenter, hvor det klart fremgår af titlen, at de ikke har relevans, er ikke læst.
Resultater, hvor det fremgår af titlen, at de klart har relevans, kunne have relevans, eller
hvor det er usikkert, om de har relevans, er læst igennem. Det er titler, hvor overstående
søgeord indgår.
Sager og dokumenter, der vurderes at have relevans eller kunne have relevans, er skrevet
ned på en liste. Derefter er de enkelte sager og dokumenter søgt frem og gennemgået
nærmere.
Ved søgning på de enkelte sager er dokumenter og bilag på hver sag blevet gennemgået.
Hvis sagerne er relevante for sagen, er de blevet indskrevet i et sagsark med en beskrivelse
af sagen.
Ved søgning på dokumenter er de enkelte dokumenter gennemlæst for at se, om de er
relevante for sagen. Hvis de er relevante for sagen, er dokumentnummeret skrevet ind i
sagsarket med en tilhørende forklaring. Hvis dokumentet tilhører en af de sager, som
allerede fremgik af sagsarket, blev der sat hak ved sagen.
_______________________________________________________________
Side 123 af 123