Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1651100_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 134
Offentligt
s
Kontrolaktiviteter
2016
Styrket regelefterlevelse på skatteområdet
Side
1
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
Indholdsfortegnelse
1.0 Kontrol med viden og effekt ........................................................................................................................ 3
2.0 Borgere ...................................................................................................................................................... 11
2.1 Personselvangivelsen ............................................................................................................................ 12
2.2 Tredjepartsdata ..................................................................................................................................... 14
3.0 Virksomheder ............................................................................................................................................ 16
3.1 Mikrovirksomheder ............................................................................................................................... 17
3.2 Små virksomheder ................................................................................................................................. 19
3.3 Mellemstore og store virksomheder ..................................................................................................... 22
3.4 De største virksomheder ....................................................................................................................... 25
3.5 Offentlige virksomheder og institutioner .............................................................................................. 29
3.6 Fonde og foreninger .............................................................................................................................. 31
3.7 Transfer pricing...................................................................................................................................... 33
4.0 Sort økonomi ............................................................................................................................................. 36
4.1 Sort økonomi – borgere......................................................................................................................... 37
4.2 Sort økonomi - virksomheder ................................................................................................................ 40
4.3 Uregistrerede virksomheder ................................................................................................................. 42
4.4 Straffelovsovertrædelser ....................................................................................................................... 44
5.0 Afgifter ....................................................................................................................................................... 46
5.1 Mindre afgiftsvirksomheder .................................................................................................................. 47
5.2 Illegal indførsel ...................................................................................................................................... 50
6.0 Told ............................................................................................................................................................ 53
6.1 Finansiel told ......................................................................................................................................... 54
6.2 Toldbevilling og selvforvaltning ............................................................................................................. 57
7.0 Tværgående temaer .................................................................................................................................. 60
7.1 Globalisering .......................................................................................................................................... 61
7.2 Biler ........................................................................................................................................................ 63
7.3 Værdipapirer.......................................................................................................................................... 65
7.4 Ejendomme............................................................................................................................................ 67
8.0 Samfundsbeskyttende aktiviteter ............................................................................................................. 69
Side
2
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0003.png
1.0 Kontrol med viden og effekt
Langt størstedelen af skatten i Danmark opkræves
automatisk på baggrund af oplysninger fra borgere
og virksomheder.
SKAT verificerer oplysningerne, inden skatten
bliver afregnet. På den måde sikres en effektiv
skatteopkrævning med en korrekt skat i første
forsøg for langt de fleste danskere.
Alligevel er der risiko for fejl og svig – især på
områder, hvor SKAT mangler systematiske data,
og hvor nye tendenser i den nationale og interna-
tionale økonomi udfordrer vores skattesystem.
I 2014 betalte ca. 4,4 mio. borgere og ca.
670.000 virksomheder skat i Danmark.
I 2014 betalte borgere og virksomheder
ca. 940 mia. kr. i skatter, afgifter, moms
og told.
I 2016 gennemfører SKAT 106 kontrolak-
tiviteter.
Derfor gennemfører SKAT en prioriteret kontrolindsats. SKAT kontrollerer ikke alle borgere og virk-
somheder hvert år, men prioriterer kontrollen efter at møde de største risici først for at sikre det danske
skatteprovenu så effektivt som muligt og beskytte samfundet, blandt andet mod økonomisk kriminali-
tet, skadelige stoffer og indsmugling af ulovlige varer.
I 2016 består kontrolindsatsen af 106 aktiviteter. De retter sig mod alle områder i samfundsøkonomien
og har i højere grad end tidligere fokus på områder, hvor der er en særlig risiko for fx organiseret svin-
del. SKAT skal hurtigere kunne opdage svindel og imødegå provenutab for Danmark. Her bruger
SKAT blandt andet analyser af risikoområderne og systematisk kontrol af udbetalinger.
19 af SKATs kontrolaktiviteter i 2016 er analyser, der skal give ny viden om skattegab, udfordringer og
metoder. Resten af kontrolaktiviteterne er målrettet mod bestemte typer af fejl med de meste effektive
metoder.
Kontrolaktiviteter 2016
henvender sig først og fremmest til SKATs medarbejdere, men også til samar-
bejdspartnere og alle andre, der er interesseret i prioriteringen af kontrolarbejdet. Planen beskriver den
aktuelle viden, udfordringerne og kontrolaktiviteterne, der tilsammen dækker hele den danske økonomi.
Indledningen tegner et overordnet billede af skattegabet, udfordringerne og prioriteringen af SKATs
kontrol.
Side
3
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0004.png
Figur 1. Planlægningen af SKATs kontrolaktiviteter
Viden om skattegabet i Danmark
I Danmark betaler borgere og virksomheder langt den største del af skatten uden fejl, og danskerne har
en meget høj skattemoral. SKATs compliance-undersøgelser viser, at 99,8 pct. af borgerne og 90 pct. af
virksomhederne er indstillet på at betale den korrekte skat
1
. Det er styrken i og fundamentet for vores
skattefinansierede samfundsmodel.
SKATs kontrolarbejde skal bidrage til at opretholde danskernes tillid til skattesystemet. Kontrollen skal
imødegå risikoen for fejl og svig for at sikre skatteprovenuet og mindske skattegabet, dvs. forskellen
mellem den betalte skat og det, som burde være betalt.
SKAT har foreløbigt opgjort et skattegab på ca. 22,8 mia. kr. Det omfatter årsopgørelsen for borgere,
skat og moms for nogle grupper af virksomheder, registreringsafgifter, ejendomme, sort arbejde, told
og illegal indførsel (figur 2). Gennem de seneste år har SKAT arbejdet med at opgøre skattegabet for
alle dele af samfundsøkonomien. Det kræver specialiserede analyser og specifikke metoder for hver del
af økonomien.
SKAT har derfor opdelt skattegabet i 22 segmenter med hver deres karakteristika. For hvert segment
lægger SKAT en strategi for at afdække skattegabet og møde de aktuelle udfordringer så effektivt som
muligt. Det analysearbejde er afgørende for, at SKAT kan sætte kontrolressourcerne ind der, hvor det
har størst effekt for at begrænse det samlede skattegab i Danmark.
I de kommende år vil SKAT videreudvikle metoderne til at opgøre skattegabet og anvende den tilegne-
de viden i den løbende prioritering af kontrollen. Målet er, at SKAT kan adressere de væsentligste fejl
og risici i alle segmenter med aktiviteter, der har en optimal og målbar effekt på skattegabet.
1
Se rapporterne
Borgernes efterlevelse af skattereglerne
og
Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne
skat.dk/åbenhed.
Side
4
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0005.png
Figur 2. Forventet skattebetaling og skattegab i Danmark i 2016
Segment
Personselvangivelsen
Mikrovirksomheder
Små virksomheder
Mellemstore og store virksomheder
Fonde og foreninger
Transfer pricing***
Sort økonomi – borgere*
Illegal indførsel**
Finansiel told
Biler***
Værdipapirer***
Ejendomme***
Segment
Tredjepartsdata
De største virksomheder
Offentlige virksomheder og institutioner
Sort økonomi – virksomheder
Uregistreret virksomhed
Straffelovsovertrædelser
Mindre afgiftsvirksomheder
Toldbevilling og selvforvaltning
Globalisering
Skattegab,
mia. kr.
1,0
2,5
3,6
3,1
0,2
2,8
6,8
0,2
0,05
0,4
0,6
1,5
Skattebetaling
ca. 940 mia. kr.
Skattegab
*Opgjort på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
**Opgjort på baggrund af Skatteministeriets rapport: ”Status over grænsehandel – Hovedrapport 2012”
***Er delvist opgjort. Yderligere afdækning planlagt.
Udfordringer og strategier i kontrolarbejdet
På borgerområdet foregår skattebetalingen i meget høj grad automatisk. Det er med til at gøre det nemt
for den enkelte dansker at betale den korrekte skat. På virksomhedsområdet er risikoen for fejl større,
blandt andet fordi virksomhederne er udfordret af mange forskellige skatte- og afgiftslove og i højere
grad selv skal indberette deres oplysninger.
Flere segmenter indebærer en særlig stor risiko for fejl og snyd. Det skyldes, at SKAT ikke har tilstræk-
kelige data og systematiske oplysninger, og at nye tendenser i den nationale og internationale økonomi-
udfordrer skattesystemet.
I 2016 opprioriterer SKAT især indsatsen mod organiseret svindel, hvor opgaven er at komme på for-
kant med nye tendenser og forhindre konkrete tilfælde af svindel så tidligt som muligt. På den måde
skal SKAT begrænse tabet af danske skattekroner mere effektivt og undgå tab i den størrelsesorden,
som vi så i sagen om svindel med refusion af udbytteskat i 2015.
Indsatsen mod svindel styrkes blandt andet med en ny Antisvindel-enhed og en task force, der kontrol-
lerer refusion af udbytteskat. I 2016 afslutter SKAT desuden en tværgående analyse og styrkelse af sik-
kerheden i forbindelse med udbetalinger fra SKAT.
Side
5
af
71
Endnu ikke opgjort skattegab
Opgjort skattegab
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0006.png
Tabel 1. Overordnede udfordringer og strategier i SKATs kontrolarbejde i 2016
I relation til personskatten er udfordringen først og fremmest at sikre
kvaliteten af de store mængder data fra tredjeparter, uden det kræver for
mange ressourcer. Risikoen for fejl er relativt lille. Løsningen er i mange
tilfælde en automatiseret kontrol, som kan indikere, hvilke sager, pro-
blemstillinger og data, SKAT skal kigge nærmere på.
For mange virksomheder kan det være en udfordring at forstå reglerne
rigtigt og angive korrekt, og det betyder, at fejlprocenten blandt virksom-
hederne er langt højere end hos borgerne. SKAT kan ikke gennemgå alle
angivelser og besøge alle virksomheder.
Løsningen er i stedet at identificere de typiske fejl inden for hvert seg-
ment og udvælge de mest risikofyldte sager til kontrol. Kontrollen tjener
ikke kun til at rette op på fejlene. Den giver også viden om virksomheder-
nes behov, som SKAT bruger til at forbygge de typiske fejl, vejlede og
udvikle bedre løsninger.
Virksomheder og organisationer er ofte engageret i at skabe ordnede
forhold i den enkelte branche. Det understøtter SKAT ved at fortælle om
fejltyperne, vejlede om reglerne og tilpasse kontrollen efter virksomhe-
dernes adfærd og behov. Derfor prioriterer SKAT at udvikle partnerskaber
med blandt andet erhvervs- og brancheorganisationer.
En gennemgående udfordring for skattemyndighederne i alle lande knyt-
ter sig til nye globale og digitale aktiviteter som internethandel, digital
bytteøkonomi, internationale pengeoverførsler, koncerninterne transak-
tioner og global handel med værdipapirer. Disse aktiviteter udfordrer de
nationalt funderede skattesystemer, blandt andet på grund af mangel på
systematiske data og forskelle i lovgivningen landene imellem.
Her er løsningen blandt andet at udveksle data, udvikle fælles løsninger
og dele erfaringer mere smidigt på tværs af landegrænser. Danskerne skal
kunne udnytte de nye muligheder samtidig med, at SKAT sikrer grundlaget
for en effektiv skatteopkrævning.
Organiseret svindel er en vedvarende udfordring, som ofte har internatio-
nal karakter. Bagmændene er som regel ressourcestærke og velorganise-
rede, og deres metoder ændrer sig hele tiden.
Sikre provenuet fra borgernes skat
Skabe ordnede forhold for virksomhederne
Håndtere globale aktiviteter
Bekæmpe organiseret svindel
Løsningen er, at SKAT og andre myndigheder opdager svindel hurtigere og
griber ind så tidligt i forløbet som muligt. Det kræver specialiserede analy-
ser på de særlige risikoområder og et tæt samarbejde mellem involverede
myndigheder om at følge tendenserne og udvikle fælles metoder til at
standse konkrete tilfælde af svindel.
Side
6
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0007.png
Prioritering af kontrolarbejdet
I planlægningen af kontrolaktiviteterne prioriterer SKAT generelt de løsninger, der begrænser skattega-
bet i Danmark så effektivt som muligt. For hvert segment i økonomien lægger SKAT en strategi, der
samler de relevante analyser, data og erfaringer og identificerer de aktuelle udfordringer, som indsatsen
lige nu skal adressere. Erfaringerne fra den hidtidige indsats bliver brugt til at finde de løsninger, som
bedst adresserer de største udfordringer i hvert segment med brug af færrest mulige ressourcer. SKAT
arbejder løbende med at udvikle metoder til at måle og vurdere effekten på skattegabet af de enkelte
kontrolprojekter.
SKAT tager også højde for en række
Figur 3. Kriterier i SKATs prioritering af kontrolaktiviteterne
bindinger i lovgivningen, hvor Folke-
tinget har afsat specifikke ressourcer til
bestemte typer af kontrol, blandt andet
af social dumping og ulovlig brug af
skattely.
I nogle segmenter er synlig kontrol en
høj prioritet, fordi SKATs tilstedevæ-
relse kan være nødvendig for at fast-
holde en oplevelse af opdagelsesrisiko
for dem, der måtte have incitament til
at omgå reglerne.
Endelig prioriterer SKAT, at kontrol-
arbejdet bidrager til innovation i form
af nye metoder, der sikrer skatteprove-
nuet og gør det nemmere for borgere
og virksomheder at betale den korrekte
skat fremover (figur 3).
Analyser og målrettet kontrol
For at sikre skatteprovenuet bedst muligt er det væsentligt, at SKAT holder øje med skattegabet og
fejlmønstret i alle segmenter i økonomien – selv der, hvor skattegabet i dag er lavt. I segmenter, hvor
SKAT mangler data og viden, spiller analyser derfor en stor rolle.
Analysernes formål kan være at identificere en målgruppe, opgøre skattegabet, finde de væsentligste
fejltyper eller afprøve nye løsninger (tabel 2). Som regel har SKATs analyseprojekter samtidig en direkte
effekt på skattegabet i og med, at SKAT retter de konkrete fejl, der konstateres undervejs.
Når SKAT har den nødvendige viden om et segment, er det muligt at planlægge og gennemføre en
mere målrettet kontrol, der skal forhindre de typiske fejl i skattebetalingen. SKAT bruger i stigende
grad data og it-værktøjer til at udvælge kontrolsagerne og samle de informationer, medarbejderne skal
bruge til at gennemføre kontrollen effektivt.
Side
7
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0008.png
Mange gange kan SKAT bruge data til at identificere relevante kontrolsager på forhånd, så kontrollen
først og fremmest koncentreres om de sager, hvor der faktisk er fejl. Det gælder fx i kontrollen med
udbetalinger af negativ moms. Sådan en målrettet kontrol har stor effekt på skattegabet samtidig med,
at den griber mindst muligt ind i hverdagen hos de virksomheder, der sjældent laver fejl.
Nogle steder, som fx i indsatsen mod sort økonomi, kan SKAT først konstatere fejlene ved at kontakte
virksomheden eller møde op på et uanmeldt kontrolbesøg. Også her bliver sagerne udvalgt på baggrund
af SKATs data og analyser.
Ud over kontrol, gennemfører SKAT vejledning, systemændringer og andre tiltag, der skal forebygge de
typiske fejl. Den viden, som SKAT indhenter gennem kontrolarbejdet, bruges til at forbedre løsninger
til borgere og virksomheder, så det bliver lettere at betale den korrekte skat.
Tabel 2. De to typer aktiviteter i SKATs kontrolarbejde
Primære formål
Eksempler i 2016
Compliance-undersøgelser:
Stikprøvekontroller, der afdækker skatte-
gabet for henholdsvis borgere (kapitel 2) og virksomheder (kapitel 3).
Tværgående analyse af udbetalingsområdet:
Analyse, der afdækker
risikoen for, at reglerne udnyttes til uretmæssige udbetalinger (kapitel
3).
Analyser
Give viden om skattegab,
udfordringer og effekt
Anvendelse af deleøkonomi og S15-selvangivelsen:
Analyse af anven-
delsen af ordningen med en automatisk årsopgørelse til selvstændig
erhvervsdrivende, særligt med fokus på, om deleøkonomi beskattes
korrekt (kapitel 3).
Analyse af lav/ingen skattepligtig indkomst:
Kontroller på baggrund af
SKATs data, der kan belyse, hvornår en lav selvangivet indkomst indike-
rer forsøg på unddragelse (kapitel 4).
Personselvangivelsen:
Kontrol af borgernes indberetninger via TastSelv
(kapitel 2).
Uberettiget fradrag for underskud:
Kontrol af rentabiliteten i virksom-
heder, der i flere år i træk har taget fradrag for underskud (kapitel 3).
It-udsøgte momskontroller:
Kontrol af momsangivelser, hvor oplysnin-
ger fra SKATs forskellige systemer indikerer en risiko for fejl (kapitel 3).
Money transfer:
Gennemgang af pengeoverførsler til udenlandske
banker, der skal identificere ubeskattede indtægter og formuer skjult i
skattelylande (kapitel 7).
Toldkontrol:
Overvågning og fysisk kontrol af personer, varer og trans-
portmidler med henblik på at sikre korrekt fortoldning og begrænse
indførslen af sundhedsskadelige varer (kapitel 6).
Målrettet kontrol
Forhindre og forebygge be-
stemte typer af fejl
Side
8
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0009.png
Sammen om at sikre en korrekt skat
I kontrolsituationen er det afgørende, at SKATs medarbejdere er bevidste om myndighedsrollen, sætter
sig ind i skatteyderens situation og tilgodeser alle hensyn til retssikkerheden for den enkelte borger eller
virksomhed.
Det indebærer blandt andet, at den enkelte kan få en forståelig forklaring på, hvordan skatten er bereg-
net, og hvad SKAT kigger efter. Under en kontrol fortæller SKAT, hvad formålet er, hvad der skal ske,
og hvad resultatet er – og SKAT giver borgere og virksomheder mulighed for at evaluere, om kommu-
nikationen har været klar nok.
En synlig og forståelig kontrol underbygger tilliden til, at SKAT sikrer skatteprovenuet og begrænser
mængden af fejl. Samtidig ønsker SKAT at gøre borgere og virksomheder i stand til at tage deres del af
ansvaret for, at skatten er korrekt. Ofte handler det om at identificere udbredte misforståelser eller fin-
de fælles løsninger, der kan forhindre fejlene fremover.
I Danmark spiller mange virksomheder og organisationer allerede en aktiv rolle i at skabe ordnede for-
hold i de enkelte brancher. Det vil SKAT meget gerne understøtte. Derfor prioriteres samarbejdet med
erhvervslivet og andre myndigheder højt. Fra 2016 er målet at opbygge langt flere systematiske partner-
skaber med blandt andet erhvervs- og brancheorganisationer, der giver værdi for begge parter. Det gæl-
der fx i indsatsen mod svindel, hvor erhvervsliv og myndigheder har fælles interesser og udfordringer.
I de næste kapitler kan du læse om, hvordan SKAT har planlagt kontrolindsatsen i 2016 inden for hvert
af de 22 segmenter, der er inddelt i områderne Borgere, Virksomheder, Sort økonomi, Afgifter, Told,
Tværgående temaer og Samfundsbeskyttende aktiviteter.
Tabel 3. Områder og segmenter
Områder
Borgere
Segmenter
Personselvangivelsen
Tredjepartsdata
Mikrovirksomheder
Små virksomheder
Virksomheder
Mellemstore og store virksomheder
De største virksomheder
Offentlige virksomheder og institutioner
Fonde og foreninger
Transfer pricing
Sort økonomi – borgere
Sort økonomi – virksomheder
Uregistreret virksomhed
Straffelovsovertrædelser
Mindre afgiftsvirksomheder
Illegal indførsel
Finansiel told
Toldbevilling og selvforvaltning
Sort økonomi
Afgifter
Told
Side
9
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0010.png
Tværgående aktiviteter
Samfundsbeskyttelse
Globalisering
Biler
Værdipapirer
Ejendomme
Samfundsbeskyttende aktiviteter
Side
10
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0011.png
2.0 Borgere
Karakteristika
Borgerne betalte i 2015 ca. 450 mia. kr. af den samlede skattebetaling i Danmark.
I 2015 modtog 4,4 mio. danskere automatisk en årsopgørelse. Mange af de informationer, som borgere
førhen skulle indberette selv, indberettes nu automatisk. Af disse 4,4 mio. borgere indberetter ca. 3,5
mio. ikke yderligere oplysninger i TastSelv og afregner dermed skatten helt automatisk.
Grundlaget for automatiseringen er, at årsopgørelsen i stigende grad bliver udfyldt ved hjælp af infor-
mationer fra tredjeparter som fx arbejdsgivere og pengeinstitutter. I 2013 byggede 95,9 pct. af person-
skatten på indberetninger fra tredjeparter (figur 4). Den øgede anvendelse af tredjepartsdata betyder, at
SKATs kontrol på borgerområdet i stadig højere grad er rettet mod at sikre kvaliteten af tredjepartsda-
ta.
Knap 900.000 borgere ændrede i 2015 deres årsopgørelse via TastSelv. Dertil kommer 480.000 borgere
med personligt ejede virksomheder, som har pligt til selv at indberette oplysninger til SKAT, inden de
kan få deres årsopgørelse. Disse indberetninger indebærer en større risiko for fejl, end oplysningerne fra
tredjeparter, så SKAT har fortsat fokus på at kontrollere de oplysninger, som kommer fra borgerne
selv.
Nøgletal
Figur 4. Udviklingen i fordelingen af provenu på indberetter
100%
90%
80%
70%
84,2%
60%
50%
2010
2011
2012
2013
Kilde: SKAT – dataudtræk fra systemer
Segmenter
1,4%
1,1%
1,2%
0,3%
3,9%
Ændret af SKAT
eller borger
Selvangivet
Personselvangivelsen
Tredjepartsdata
14,4%
14,4%
14,2%
95,9%
84,5%
84,7%
Tredjepartsdata
Side
11
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0012.png
2.1 Personselvangivelsen
Personselvangivelsen
omfatter de felter på selvangivel-
sen, hvor borgere og selvstændige erhvervsdriven-
de kan indberette beløb og rette beløb, der er ind-
berettet fra tredjepart.
Skattegabet vedrørende personselvangivelsen er
som led i SKATs compliance-undersøgelser op-
gjort til ca. 1 mia. kroner.
I 2016 gennemfører SKAT flere kontrolaktiviteter
på dette område. De skal forhindre og forebygge
de typiske fejl i borgernes indberetninger samt give
opdateret viden om skattegabet og de typiske fejl.
Ca. 4,4 mio. borgere modtog i 2015 en
årsopgørelse.
De angiver hvert år indtægter på ca. 38
mia. kr. i de åbne felter på selvangivel-
sen.
Det samlede skattegab er estimeret til
ca. 1 mia. kr.
Om segmentet
Borgerne i Danmark modtager automatisk en årsopgørelse. Afregningen af personskatten sker i stigen-
de grad på baggrund af tredjepartsdata, så borgerne slipper for selv at indberette.
På de områder, hvor tredjepartsdata ikke er tilgængelige, skal borgere selv indtaste beløbene via Tast-
Selv. For indkomståret 2013 er der 41 åbne beløbsfelter på selvangivelsen, der blandt andet omfatter
befordringsfradrag, indkomst fra udlandet og selvstændig virksomhed.
SKATs compliance-undersøgelser viser, at langt de fleste borgere er indstillet på at betale den korrekte
skat. De fleste fejl skyldes manglende overblik over sammenhængen mellem forskuds- og årsopgørelsen
og manglende viden om reglerne. Kun 0,5 pct. af borgerne vurderes bevidst at have lavet fejl på årsop-
gørelsen for 2012.
Udfordringer
Forståelse af sammenhæng
Det kræver en vis forståelse for forskellen på forskudsopgørelse, selvangivelse,
årsopgørelse, trækprocent mv. at kunne overskue, hvornår man selv skal indbe-
rette via TastSelv, og hvornår man ikke skal. De fortrykte tal er ikke nødvendigvis
korrekte, hvilket en del skatteydere har svært ved at gennemskue.
Det er SKATs erfaring, at for visse borgere og på visse områder opleves reglerne
som komplicerede og fortolkelige, særligt i forhold til selvangivelse af befordrings-
fradrag. På disse områder er der konstateret høje fejlrater.
Oplevelsen af, at det er risikabelt at bryde reglerne, er generelt stigende på bor-
gerområdet. Men SKAT skal fortsat gøre en indsats for at fastholde oplevelsen af
en opdagelsesrisiko for de 0,5 pct., som bevidst laver fejl.
Mange fejl på bestemte områder
Fastholde den oplevede opdagel-
sesrisiko
Side
12
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0013.png
Aktiviteter
I 2016 igangsætter SKAT en indsats målrettet de oplysninger borgere selvangiver. Kontrolindsatsen på
området rettes mod de væsentligste fejlområder, som SKATs compliance-undersøgelser har afdækket,
fx befordringsfradrag.
Start
Slut
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Personselvangivel-
sen
At udmønte erfaringerne fra de
Gennemføre korrektioner af selvangivne oplysninger og
løbende complianceanalyser
afgive forslag til strukturel respons, samt udvikle part-
vedrørende personselvangivelsen. nerskaber.
SKAT gennemfører en tilbagevendende indsats i forhold
til kontrollen af SKATs egne medarbejderes selvangivel-
ser. Formålet med dette er både at sikre mod konkrete
overtrædelser og lige så meget værne om SKATs tro-
værdighed i omverdenen i almindelighed.
01-01-2016
31-12-2017
At sikre høj efterrettelighed
Intern medarbejder-
blandt SKATs medarbejdere med
ligning i SKAT
hensyn til skattebetaling.
Analyser
Løbende
Compliance Borger
Gennem en tilfældig stikprøve analyseres borgernes
At analysere regelefterlevelsen og
regelefterlevelse for indkomståret 2014. På baggrund af
skattegab for borgerområdet.
denne analyse estimeres skattegabet.
01-08-2015
30-07-2016
Side
13
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0014.png
2.2 Tredjepartsdata
Tredjepartsdata
er indberetninger til borgernes
selvangivelse, årsopgørelse og forskudsopgørelse
fra blandt andet arbejdsgivere, offentlige myn-
digheder og penge- og realkreditinstitutter.
Det medfører, at SKAT i mindre grad skal kon-
trollere borgernes egne oplysninger, og i stedet
fokusere på at sikre kvaliteten af data fra tredje-
parter.
Det gør SKAT i 2016 med flere kontrolaktivite-
ter, der skal forebygge fejl i borgerens årsopgø-
relser.
Ca. 201.000 virksomheder har pligt til at
indberette data.
Det samlede indberetningsbeløb per år
er ca. 1.870 mia. kr.
Der er ikke estimeret et skattegab for
tredjepartsdata.
Om segmentet
SKAT anvender i stigende grad tredjepartsdata til at opgøre borgernes indkomster og fradrag på årsop-
gørelsen. Ifølge compliance-undersøgelserne har det ført til langt færre fejl samtidig med, at det er ble-
vet nemmere for borgerne.
Til gengæld har SKAT en væsentlig opgave i at efterprøve kvaliteten af indberetningerne
. De kommer fra
ca. 201.000 indberetningspligtige virksomheder, der i 2014 tilsammen indberettede beløb for ca. 1.870
mia. kr. Ca. 198.000 af virksomhederne indberetter via eIndkomst, der omfatter arbejdsgivers indberet-
ninger, herunder primært af A-indkomst. I 2014 udgjorde indberetningsbeløbet her ca. 894 mia. kr.
Ca. 2.700 virksomheder indberetter via eKapital, der primært omfatter transaktioner fra pengeinstitut-
ter, fx renter og værdipapirhandler. Størstedelen af indberetningerne via eKapital foretages af en lille del
af de indberetningspligtige. Virksomheder med flere end 100.000 transaktioner udgør blot 92 af de
2.700 indberetningspligtige, men står samtidig for 93 pct. af den samlede mængde indberetninger. I
2014 blev der indberettet ca. 975 mia. kr. gennem eKapital.
Indberetningerne fra tredjeparter er meget væsentlige for skatteprovenuet, så SKAT stiller høje krav til
kvaliteten af data og kontrollerer indberetningerne ud fra en risikobaseret tilgang.
Udfordringer
Datadisciplin og datakvalitet
Dataudveksling
Fejl i data fra tredjepart resulterer i, at årsopgørelser og afregninger bliver
forkerte. Skattegabet øges, og SKAT skal bruge øgede ressourcer på kontrol.
SKAT leverer i et stigende omfang data til andre offentlige myndigheder i ind-
og udland. Både mængden af data og kravene til deres kvalitet forventes at
stige de kommende år.
Side
14
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0015.png
Aktiviteter
SKAT prioriterer området med systemkontroller blandt indberetninger til eKapital og eIndkomst for at
understøtte udvikling af datakvaliteten i tredjepartsdata. Med samlede indberetninger på ca. 1.870 mia.
kr. og i takt med, at en større og større andel af borgernes årsopgørelse dannes ud fra indberetninger fra
tredjepart, bliver SKATs indsats mere fokuseret på at kontrollere for eventuelle fejl i data og systemer.
Det arbejde fortsættes i 2016.
Start
Slut
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Udgående indbe-
retningsindsats på
eKapitalområdet
At sikre datakvalitet i indberet-
ningerne til eKapital.
Der gennemføres besøg hos risikovurderede udvalgte
indberettere med henblik på at efterprøve forretnings-
gange mv., der har betydning for datakvaliteten og fore-
byggelse af fejl, når der foretages indberetning.
Der gennemføres besøg hos risikovurderede udvalgte
indberettere med henblik på at efterprøve forretnings-
gange mv., der har betydning for datakvaliteten og fore-
byggelse af fejl, når der foretages indberetning.
01-01-2013
31-12-2017
Pensionsbeskatning
(PAL & PBL)
At sikre datakvalitet i indberet-
ningen af pensionsafgifter.
01-04-2013
31-12-2017
Fremrykket ligning
At sikre datakvaliteten i indberet-
ningerne til eIndkomst.
Der gennemføres besøg hos arbejdsgivere med henblik på
at sikre datakvaliteten og forebygge fejl, når der foretages
indberetning.
01-01-2014
31-12-2016
Side
15
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0016.png
3.0 Virksomheder
Karakteristika
Virksomhedsområdet favner bredt og omfatter mange forskellige skatte- og afgiftsarter. Virksomheder-
nes størrelse varierer fra ingen ansatte til flere tusinde ansatte. Dertil kommer offentlige virksomheder
og institutioner samt fonde og foreninger.
SKATs compliance-undersøgelser for virksomheder viser, at langt størstedelen af virksomhederne øn-
sker at følge skattelovgivningen, men at mange har fejl i deres skatteindberetninger. Det skyldes, at
virksomhederne i højere grad end borgerne selv skal indberette deres oplysninger, og at de er udfordret
af mange forskellige skatte- og afgiftslove.
Virksomheder med ingen eller få ansatte står for over halvdelen af virksomhedernes samlede skattegab.
Det skyldes primært det store antal af virksomheder med ingen eller få ansatte. Faktisk forekommer der
gennemsnitligt færre fejl hos de små virksomheder end hos de store. For virksomheder med ingen eller
få ansatte er en hyppig årsag til fejl, at de har svært ved at manøvrere i skatte- og regnskabsmæssige
regler.
Mellemstore og store virksomheder har i højere grad administrative regnskabsrutiner, adgang til skat-
temæssige kompetencer og intern kontrol. Når fejlprocenten stiger med virksomhedernes størrelse, kan
det være udtryk for, at disse virksomheder står over for flere forskellige og mere komplekse regelsæt.
Nøgletal
Figur 5. Skattegab for segmenter i mia. kr. i 2012
2,8
2,5
Mikrovirksomheder
Små virksomheder
0,2
Mellemstore og store
virksomheder
Fonde og foreninger
3,6
3,1
Transfer pricing
Segmenter
Mikrovirksomheder
Små virksomheder
Mellemstore og store virk-
somheder
De største virksomheder
Offentlige virksomheder og
institutioner
Fonde og foreninger
Transfer pricing
Kilde: SKATs compliance-undersøgelse for virksomheder, 2012
Side
16
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0017.png
3.1 Mikrovirksomheder
Mikrovirksomheder
er virksomheder uden ansatte
med en omsætning på op til 500.000 kr. Dertil
kommer alle nye virksomheder i deres to første
indkomstår.
Segmentet omfatter i alt ca. 360.000 virksomhe-
der, som tilsammen betaler ca. 28 mia. kr. i skat
og moms.
Mikrovirksomhedernes skattegab er estimeret til
ca. 2,5 mia. kr., og SKATs compliance-
undersøgelser viser, at næsten halvdelen af virk-
somhederne laver fejl i deres betaling af skat og
moms.
Segmentet omfatter ca. 360.000 virk-
somheder.
Hvert år betaler virksomhederne ca. 28
mia. kr. i skat og moms.
Det samlede skattegab er estimeret til
ca. 2,5 mia. kr.
Om segmentet
Det store antal mikrovirksomheder i Danmark kan inddeles i tre grupper.
200.000 virksomheder, som har været registreret i mere end to indkomstår.
90.000 nyregistrerede virksomheder, som har været registreret i op til to år, uanset deres om-
sætnings størrelse eller om de har ansatte eller ej.
70.000 virksomheder uden CVR-nummer, som ikke er registreret for moms eller lønsumsafgift.
SKATs compliance-undersøgelser viser, at fejlprocenten, altså hvor stor en andel af virksomhederne
der laver fejl i deres angivelser vedrørende skat og moms, samlet ligger på 45 pct. For virksomheder,
som har været registreret i mere end to indkomstår, er fejlprocenten 49 pct., mens den for nyregistrere-
de virksomheder er 54 pct. Endelig har virksomheder uden CVR-nummer en fejlprocent på 38 pct.
De mest almindelige fejltyper knytter sig til skønsmæssig ansættelse, taksation, ikke selvangivne indtæg-
ter og private udgifter. Disse fire fejltyper tegner sig for knap 70 pct. af segmentets samlede skattegab.
Når virksomhederne laver fejl, skyldes det typisk manglende kendskab til reglerne, men i nogle tilfælde
er der tale om bevidst unddragelse. Mange virksomheder har en opfattelse af, at selvangivelsen og regn-
skabet er godkendt, hvis ikke de hører noget fra SKAT. Det betyder, at de samme fejl gentages år efter
år. En del af fejlene skyldes, at virksomhederne har få administrative ressourcer og ikke råder over til-
strækkelige regnskabsmæssige kompetencer.
Langt de fleste virksomheder i segmentet kan med en målrettet indsats påvirkes til at betale korrekt skat
og moms.
Side
17
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0018.png
Udfordringer
Manglende regnskabsmæssige rutiner
og regelkendskab
Lav oplevet opdagelsesrisiko
Virksomhederne har ikke tilstrækkeligt kendskab til gældende love og regler.
Det skyldes blandt andet, at virksomhederne i nogle tilfælde er en bibeskæfti-
gelse og udgør en sekundær indtægtskilde for indehaverne.
Størstedelen af virksomhederne i segmentet tilstræber at følge reglerne, men
et fåtal forsøger at omgå dem. Der eksisterer en risikovillighed, blandt andet
fordi risikoen for at blive opdaget opleves som lille, og at eventuelle sanktio-
ner er begrænsede eller ikke eksisterende.
Aktiviteter
Igennem de seneste år har SKAT gennemført en række initiativer for at gøre det nemmere for mikro-
virksomhederne at angive og betale korrekt skat og moms. Det gælder blandt andet den udvidede års-
opgørelsesordning, som betyder, at ca. 60.000 mikrovirksomheder nu modtager en årsopgørelse på
samme måde som almindelige lønmodtagere.
På grund af udfordringerne i segmentet er det vigtigt, at SKAT supplerer kontrolaktiviteter med et fo-
kus på strukturelle løsninger, såsom lovgivning og systemudvikling.
Kontrol er først og fremmest relevant i forhold til de virksomheder, som ikke kan nås via vejlednings-
initiativer. Det gælder virksomheder, som år efter år uberettiget fratrækker et underskud i selvangivelsen
og andre risikoudsøgte målgrupper.
I 2016 iværksætter SKAT desuden et analyseprojekt, der undersøger skattebetalingen i relation til den
hastigt voksende deleøkonomi, som er relevant for en del mikrovirksomheder. I 2016 har SKAT plan-
lagt følgende aktiviteter:
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Uberettiget fradrag
for underskud
Indsats over for
virksomheder, som
ikke har pligt til at
angive regnskabstal
Analyser
Ved at analysere virksomheder, der gentagne år har haft
At imødegå uberettigede fradrag underskud, udtages en gruppe, som har en række fælles
for underskud af virksomhed, som karakteristika, til nærmere kontrol. I denne kontrol vurde- 01-01-2014
ikke har rentabel drift for øje
res, om virksomhederne overholder en række rentabili-
31-12-2017
(hobby).
tetskrav, eller om de har mere karakter af hobbyvirksom-
hed.
Indsatsen vil bestå af kontrol blandt de små virksomheder
At højne regelefterlevelsen og
med omsætning under kr. 500.000. Årsagerne til fejl
01-04-2014
undgå fejl hos virksomheder med
analyseres og SKAT tilretter løbende udsøgninger for at
31-12-2016
en omsætning under 500.000 kr.
sikre, at det er de rigtige, der kontrolleres.
Anvendelse af dele-
økonomi og S15
selvangivelsen
At afdække hvorvidt der betales
korrekte skatter og om området
kan automatiseres yderligere.
Projektet skal give viden om, hvem der anvender S15
ordningen, hvordan ordningen anvendes, om der betales
korrekt skat, samt om ordningen kan automatiseres yder-
ligere. Der er særligt fokus på den hastigt voksende dele-
økonomi. Projektet afrapporterer i december 2016 og
august 2017.
01-04-2016
31-07-2017
Side
18
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0019.png
3.2 Små virksomheder
Små virksomheder
er virksomheder med en omsæt-
ning mellem 500.000 kr. og 14 mio. kr. eller virk-
somheder, som har en lønafregning på op til 4
mio. kr.
Segmentet omfatter ca. 140.000 virksomheder,
som tilsammen betaler ca. 42 mia. kr. i skat og
moms.
De små virksomheder har generelt en høj fejl-
procent, når det kommer til korrekt betaling af
skat og moms. Segmentets samlede skattegab er
estimeret til ca. 3,6 mia. kr.
Segmentet omfatter ca. 140.000 virk-
somheder.
Virksomhederne betaler årligt ca. 42
mia. kr. i skat og moms.
Det samlede skattegab er estimeret til
ca. 3,6 mia. kr.
Om segmentet
De ca. 140.000 små virksomheder kan inddeles i to grupper, nemlig virksomheder med ansatte og virk-
somheder uden ansatte. Hver af disse grupper har forskellige pligter til at indberette oplysninger til
SKAT, og risikobilledet for de to grupper er forskelligt.
Virksomhederne laver mange fejl i deres indberetning og betaling af skat og moms. SKATs complian-
ce-undersøgelser viser, at de virksomheder, der har ansatte, har en fejlprocent 61 pct., mens fejlprocen-
ten blandt virksomhederne uden ansatte er 66 pct. Der er flere årsager til de mange fejl, men en del af
fejlene skyldes, at virksomhederne har få administrative ressourcer og ikke råder over de tilstrækkelige
regnskabsmæssige kompetencer.
Udfordringer
Oplevelse af mange og
svært forståelige regler
Prioritering af skatte-
mæssige forpligtigelser
Lav oplevet opdagelses-
risiko
Nogle af virksomhederne anser gældende lov og regler for at være komplicerede og uover-
skuelige, hvorfor de har svært ved at efterleve dem i praksis.
En del af virksomhederne prioriterer den daglige drift frem for at undersøge, om reglerne
overholdes eller ej, hvilket blandt andet skyldes manglende ressourcer.
Størstedelen af virksomhederne i segmentet tilstræber at følge reglerne og et fåtal forsøger
at omgå dem. De virksomheder, der snyder, oplever, at risikoen for at blive opdaget og udsat
for sanktion er lille.
Side
19
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0020.png
Aktiviteter
Udfordringerne for de små virksomheder antyder vigtigheden af, at SKAT supplerer kontrolaktiviteter
med et fokus på strukturelle løsninger, såsom lovgivning og systemudvikling. Desuden har virksomhe-
derne behov for målrettet vejledning, som SKAT blandt andet formidler via formelle partnerskaber
med eksempelvis erhvervs- og brancheorganisationer.
Kontrollen af de små virksomheder skal rette og forebygge de typiske fejl. Samtidig bruger SKAT kon-
trollen til at indsamle viden om virksomhedernes adfærd, som kan bidrage til at udvikle nye strukturelle
løsninger og bedre vejledning.
I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Udbetalingskontrol
At sikre, at negative momsangi-
velser udbetales på et korrekt
grundlag.
Hver dag vurderes de modtagne negative momsangi-
velser. Efter vurdering udvælges angivelser til kon-
trol.
Løbende
Anpartsvirksomheder og
investorer heri
At opgøre kommanditisters og
interessenters skattemæssige
resultat.
Der gennemføres kontrol af investorers indkomstan-
sættelse. Kontrollen sker i et vist omfang i forudgå-
ende dialog med administratorerne af anpartsprojek-
terne, som ofte er investorernes befuldmægtigede.
Løbende
Moms - verifikationsanmod-
ninger fra udlandet
At afdække rigtigheden af de
forespørgsler, som SKAT modta-
ger fra udlandet.
Gennem kontrol af regnskabsmateriale hos de dan-
ske virksomheder verificeres anmodningerne fra
udlandet.
Løbende
Personer, der er erklæret
konkurs
At sikre, at den skattepligtige
indkomst i konkursåret opgøres
korrekt.
Der sikres, at skattepligtig indkomst og konkursind-
komst adskilles, samt at underskud fra tidligere år
ikke fremføres til modregning i konkursåret og frem-
tidige indkomstår i strid med reglerne herfor.
Løbende
Udbetalingskontrol i uden-
landske virksomheder uden
herboende repræsentant
Daglig vurdering af de modtagne negative momsan-
At sikre, at negative momstilsvar givelser. Efter vurdering udvælges angivelser til
udbetales på et korrekt grundlag. kontrol. Ud fra en risikovurdering foretages der
Overvågning af de største virk-
revision af de største virksomheder.
somheder.
Anmodningerne vurderes løbende og efter vurdering
udvælges sager til kontrol.
Negative momsangivelser udsøges efter fastlagte
kriterier og analyseres for mulige svigsmønstre. Der
udføres kontrol af de udsøgte negative angivelser
med det formål at imødegå svig, herunder systema-
tisk angivelse af ukorrekte momstal.
Løbende
Organiseret svig med negativ
At imødegå organiseret svig med
moms
udbetaling af negativ moms.
01-01-2014
31-12-2017
It-udsøgte momskontroller
At udvikle nye intelligente ud-
søgninger til brug for kontrolar-
bejdet.
Ved at kombinere oplysninger fra SKATs forskellige
systemer udsøges virksomheder med indikationer for 01-04-2014
31-12-2017
fejl til kontrol.
Side
20
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0021.png
Interne kontroloplysninger
og opfølgning på sager
At risikovurdere og behandle
eksterne anmeldelser og interne
kontroloplysninger.
Projektet modtager og risikovurderer sager og oplys-
ninger, som oversendes fra ”Anmeldelsesprojektet”.
Der laves kontrol ud fra risikovurderingen. Projektet 01-01-2014
modtager og behandler sager, hvor der skal følges op 31-12-2020
på tidligere afgørelser.
Projektets kontrolaktiviteter sætter fokus på pro-
blemstillinger i forhold til anvendelsen af virksom-
hedsskatteordningen.
At kontrollere anvendelsen af
Virksomhedsskatteordningen
virksomhedsskatteordningen.
01-04-2015
31-12-2016
Opfølgning på analyse af
efterretteligheden
At forbedre regelefterlevelsen i
udvalgte brancher.
Resultaterne fra SKATs compliance-undersøgelse for
virksomheder analyseres, og der udvælges brancher
eller områder, hvor efterretteligheden er lav. Der
gennemføres kontrol i de udvalgte brancher.
01-04-2014
31-12-2020
Analyser
Afregning af skat ved handel
med udlandet
At afdække, om der afregnes
moms, skat mv. i forbindelse
med intern EU handel.
Projektet skal give viden om, hvordan og i hvilket
omfang VIES databasen kan anvendes som kontrol-
værktøj.
01-08-2016
31-07-2017
Datamining, positive moms-
angivelser
At udvikle en dataminingmodel,
som udsøger positive momsangi-
velser.
Udvikling og afprøvning af dataminingværktøj, som
kan anvise positive momsangivelser til kontrol.
01-08-2016
31-07-2018
Compliance virksomheder
(indkomståret 2014)
At analysere virksomhedernes
regelefterlevelse.
Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefter-
levelsen hos virksomhederne for indkomståret 2014.
01-08-2015
01-08-2016
Side
21
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0022.png
3.3 Mellemstore og store virksomheder
Mellemstore og store virksomheder
har en omsætning
på mellem 14 mio. kr. og 500 mio. kr. eller en
samlet lønsum over 4 mio. kr. pr. år. Også alle
sambeskattede virksomheder er inkluderet i seg-
mentet uanset deres størrelse og omsætning.
De ca. 160.000 mellemstore og store virksomhe-
der udgør 27,1 pct. af det samlede antal virk-
somheder i Danmark. De betaler tilsammen ca.
100 mia. kr. i skat, moms og lønsumsafgift.
Segmentet omfatter ca. 160.000 virk-
somheder.
Virksomhederne betaler årligt ca. 100
mia. kr. i skat, moms og lønsumsafgift.
Det samlede skattegab er estimeret til
ca. 3,1 mia. kr.
Om segmentet
Mellemstore og store virksomheder omfatter meget forskelligartede virksomheder. Der er sambeskatte-
de virksomheder uden omsætning og uden ansatte i den ene ende af skalaen og virksomheder med en
meget stor omsætning og mange ansatte i den anden ende af skalaen.
45 pct. af de mellemstore og store virksomheder i Danmark tilhører brancherne finansiering og forsik-
ring, handel eller ejendomshandel og udlejning. De resterende 55 pct. af virksomhederne er fordelt på
mange forskellige brancher.
Omkring 60 pct. af virksomhederne har ingen ansatte, hvilket blandt andet skyldes, at der er mange
holdingselskaber uden momspligtig aktivitet. 68 pct. af virksomhederne i segmentet er sambeskattede –
i de fleste tilfælde skyldes sambeskatningen, at der tale om et moderselskab med et eller flere dattersel-
skaber.
Udfordringer
Fravalg af revision i klasse B selskaber
De løbende lempelser af revisionspligten indebærer, at en stadig større andel
af virksomhederne i segmentet har mulighed for at fravælge revision af deres
årsrapport. Fravalget af revision øger risikoen for fejl i skatte- og afgiftsmæssi-
ge angivelser og betalinger.
Erfaringer viser, at der er en høj risiko for manglende regelefterlevelse vedrø-
rende interesseforbundne parter, og at hovedaktionærer oplever en lav risiko
for at blive opdaget eller pålagt sanktioner, når de ikke overholder reglerne.
Manglende regelefterlevelse forårsager en række forskellige fejl, hvilket med-
fører fejl i afregningen af skat, moms og lønsumsafgift. De mest typiske fejlty-
per går igen 15 til 17 gange pr. 100 virksomheder.
Der er en forøget risiko for væsentlige fejl i virksomheder med komplekse
virksomhedsforhold (organisationsstruktur og transaktionstyper mv.) og virk-
somheder, som er underlagt komplekse skatte- og afgiftsforhold.
Hovedaktionærer
Generel regelefterlevelse
Komplekse virksomhedsforhold
Side
22
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0023.png
Aktiviteter
I 2016 fortsætter SKAT kontrolindsatsen mod blandt andet selskaber, der ejer aktier i en underliggende
virksomhed, investerer i værdipapirer eller foretager transaktioner med selskabets hovedaktionær. Om-
stændigheder som komplicerer virksomhedernes skatteforhold og øger frekvensen af fejl.
I 2016 er der planlagt følgende aktiviteter.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Revisorforbehold
At skatte- og afgiftsansættelser
sker korrekt i tilfælde af revisor-
forbehold i regnskabet.
SKAT vil kontrollere omkring 3.500 sager, hvor revisorer
har taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger
om overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen. En del af
projektets fokus vil også være regnskaber, hvor revisorer
har noteret ulovlige aktionærlån.
Løbende
Professionelle
Idrætsklubber
Kontrol og vejledning i tilknytning til kontrollen af de enkel-
At de professionelle idrætsklubber
te klubber vedrørende lønudbetalinger, skattefrie godtgø-
indberetter og afregner korrekt til
relser, transferindtægter og udgifter generelt. Der tages
eIndkomst og angiver korrekt
endvidere kontakt til de respektive organisationer med
moms og skat.
henblik på at udbrede kendskabet til reglerne.
At selskaberne selvangiver korrekt
i forbindelse med omstrukturerin-
ger samt angiver korrekte under-
skudssaldi i TastSelv selskabsskat.
At der sker korrekt beskatning af
aktiver og goder i selskaber, der
tvangsopløses af Erhvervsstyrel-
sen.
At afdække risikoen og rette fejl,
når selskaberne årligt konverterer
årsrapporter til skatteregnskab og
selvangivelsen.
Opsamling af erfaringerne vedrørende kontrol af gennem-
førte omstruktureringer. Herudover vil SKAT undersøge,
om de selvangivne underskudssaldi i DIAS primo 2014 er
korrekte. Ud fra væsentlighed og risiko vil der blive fokuse-
ret på koncerner, der har gennemført omstruktureringer.
Fokus på korrekt beskatning hos hovedaktionæren af
udbytter, lån/mellemregninger, frie goder, hæftelse for
afgifter, nulstilling af A-skat mv.
Fokus på fejl ved konvertering af selskabers årsrapporter til
skatteregnskab og selvangivelse. Fx tilbageførte ikke skat-
tepligtige indtægter, forkert godskrivning af udbytteskat,
driftsomkostninger, manglende skattepligtige indtægter.
Desuden fokus på udbetaling af negativ selskabsskat.
Fokus på de ca. 9.000 selskaber med høj kompleksitet
(målt på omsætning, lønsum og antal registreringsforhold).
Kontrollen vil have særlig fokus på de fem største fejltyper,
som tidligere analyser af målgruppen har afdækket.
01-04-2014
30-06-2016
Omstruktureringer
01-04-2014
31-12-2016
Tvangsopløsning
selskaber
Løbende
Konverteringskon-
flikter
01-01-2015
31-12-2017
Selskaber over 100
At gennemføre kontrol i udvalgte
mio. kr. i omsætning
virksomheder, som har en omsæt-
- højkompleksitet
ning på over 100 mio. kr.
01-01-2015
31-12-2017
Hovedaktionærers
regelefterlevelse
At opnå, at flere hovedaktionærer
og deres selskaber angiver korrekt
første gang og betaler til tiden.
Indsatsen rettes mod hovedaktionærer og deres selskaber,
så der sker korrekt beskatning af frie goder (fx bil, bolig og
sommerhuse), udbytte, løn mm.
01-01-2015
31-12-2017
Moms i mellemstore
At mindske momsgabet på moms
og store virksomhe-
inden for risikoudvalgte virksom-
der (specifikke om-
heder på specifikke områder.
råder)
Der skal foretages kontrol efter en risikovurdering af de
udvalgte virksomheder. Projektet vil blandt andet have
fokus på sygehuse, salg af grunde/bygninger og rejsebu-
reauvirksomheder.
01-04-2016
31-12-2018
Side
23
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0024.png
Analyser
Atypiske virksomhe-
der
Gennem en kontrolindsats undersøges og kvantificeres
At undersøge og kvantificere risici i
risici i forbindelse med ca. 1.875 atypiske virksomheder,
forbindelse med atypiske virksom-
der er kendetegnet ved en høj nettoomsætning, men ingen
heder.
ansatte til at frembringe denne nettoomsætning.
Analysen vil primært omhandle ny lovgivning og komplekse
At analysere momsproblematikker
forhold på følgende delområder: Aktiviteter inden for køb
i udvalgte brancher qua blandt
og salg af fast ejendom, rejsebureauvirksomheder og ydel-
andet udbetalingskontrollen og
seskøb fra andre EU-lande inden for momsfrie virksomhe-
compliance-undersøgelserne.
der
01-04-2015
30-09-2016
Momsanalyse -
Specifikke områder
01-01-2015
01-04-2016
Side
24
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0025.png
3.4 De største virksomheder
De største virksomheder
har en omsætning over 500
mio. kr. eller et afgiftstilsvar for punktafgifter på
over 100 mio. kr.
Segmentet omfatter ca. 10.000 virksomheder og
koncerner, som tilsammen betaler ca. 180 mia. kr.
i skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter.
Virksomhederne har typisk aktiviteter på flere
forretningsområder og opererer inden for kom-
plekse konstellationer, som involverer mange fag-
områder.
Segmentet omfatter ca. 10.000 virksom-
heder.
Virksomhederne betaler knap 180 mia.
kr. i skat, moms, lønsumsafgift og punkt-
afgifter.
Det samlede skattegab er ikke opgjort.
Om segmentet
De største virksomheder
dækker de største virksomheder og koncerner i Danmark, inkl. deres datterselska-
ber. De er typisk omfattet af mange forskellige skatte- og afgiftslove samt speciallovgivning inden for
blandt andet tonnagebeskatning, finansiel virksomhed og kulbrintebeskatning. Endelig har de ofte en
meget kompleks struktur og en global organisering.
Segmentet omfatter ifølge den seneste opgørelse ca. 10.000 skatte- eller afgiftspligtige virksomheder.
Ca. 8.000 af disse er selskabsskattepligtige, hvilket betyder, at de er organiseret i koncerner bestående af
typisk et moderselskab og et eller flere datterselskaber. Heraf er ca. 1.000 moderselskaber, og de har
samlet set ca. 6.000 datterselskaber. De resterende virksomheder er ikke sambeskattede selskaber.
Ca. 60 pct. af virksomhederne er aktieselskaber og ca. 22 pct. er anpartsselskaber, mens de resterende
fordeler sig på forskellige driftsformer som fx andelsforeninger og filialer af udenlandske aktieselskaber.
Tabel 4 viser, hvordan de største virksomheder fordeler sig på brancher:
Tabel 4. Branchehovedgrupper inden for segmentet
Hovedgruppe
Virksomheder (pct.)
Andet
Service
Handel
Fremstilling
Finansiel
Transport
Restauration
Bygge og anlæg
I alt
30,3
20,8
16,7
11,3
9,2
5,8
3,2
2,8
100
Side
25
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0026.png
Udfordringer
Komplekse koncernstrukturer
På grund af koncernernes størrelse er deres revisionsspor og grundlag for
afregning ofte præget af en høj grad af kompleksitet, hvilket kan resultere i
forkert skatte- og momsafregning.
Der er tale om meget omfangsrige sager med komplekse skatteretlige pro-
blemstillinger, og på mange enkeltområder er det derfor en specialistopgave
at afgøre, om afregningen er korrekt.
Koncernerne er ikke opmærksomme på, at deres aktiviteter er omfattet af
lønsumsafgift og punktafgifter, hvorved der opstår manglende eller forkert
registrering. Der forekommer også manglende eller forkert registrering af
sambeskatning mellem moder- og datterselskaber.
Komplekse problemstillinger
Manglende eller forkert registrering
Aktiviteter
I 2016 vil SKATs kontrol af de største virksomheder i højere grad end tidligere tage udgangspunkt i
virksomhederne og deres konkrete aktiviteter, og SKAT vil målrette indsatsen mod relevante risikobe-
tonede områder.
Tilgangen underbygger de igangværende initiativer i relation til Tax Governance, hvor SKAT fokuserer
på at skabe en ramme for tillid til virksomhedernes regnskab gennem dialog og samarbejde og derved
gøre de bagvedliggende transaktioner og arbejdsgange så transparente som muligt.
Samtidig viderefører SKAT i vidt omfang igangværende aktiviteter i 2016. Aktiviteterne er planlagt, så
de fokuserer på de største koncerner, men der vil også være et bredt fokus på den resterende del af
koncernerne i segmentet og specielle områder som fx kildeskat på renter, udbytter og specifikke bran-
cher.
I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Punktafgifter store
virksomheder
At SKAT i samarbejde med de
store virksomheder sikrer, at
punktafgifterne er korrekt op-
gjort.
En mindre del af de punktafgiftsregistrerede virksomhe-
der, ca. 100, afregner 80 pct. af de samlede afgifter. Det
er derfor vigtigt at sikre, at disse afregner korrekt og til
tiden.
Både indtægter og udgifter skal indgå korrekt i tonnage-
skatteordningen og ikke placeres henholdsvis inden for og
uden for ordningen, således at skattebetalingen minime-
res.
Nogle af de største koncerner indgår i et formaliseret og
udvidet samarbejde med SKAT på alle lovområder. Der
skabes et tillidsbaseret samarbejde med løbende kontakt
og dialog for effektivt at sikre en høj regelefterlevelse.
01-12-2015
31-12-2020
Fordeling af indtæg-
At tonnageskatteordningen om-
ter og udgifter i
fatter en korrekt andel af indtæg-
tonnagebeskattede
ter og udgifter.
virksomheder
Styrket samarbejde
med store koncer-
ner (Tax Governan-
ce)
Løbende
At skabe et formaliseret samar-
bejde med en række af de største
koncerner i Danmark.
01-01-2013
31-12-2016
Side
26
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0027.png
Kontroloplysninger
og åbenbare fejl
At sikre, at alle kontroloplysninger
Kontroloplysninger og konstaterede indikationer på fejl
og kendte åbenbare fejl bliver
afdækkes og prioriteres med henblik på eventuelle ind-
vurderet, og at der foretages
satstiltag.
relevante ændringer.
Etablering af en koordineret tilgang til oliebranchen både
At analysere, kontrollere og op-
vedrørende kulbrintebeskatning, selskabsskat og transfer
samle viden om oliebranchen, der pricing mv. Desuden er det målet at opnå en høj grad af
er omfattet af komplekse skatte- kendskab til branchen, herunder afdække, om en ændret
og afgiftsregler.
indsats kan reducere risikoen for eventuel forkert afreg-
ning.
At skabe korrekt afregning af
moms og lønsumsafgifter i de
store virksomheder.
Kontrol af store virksomheder inden for områder, hvor
SKAT har erfaring med, at virksomhederne har stor risiko
for at begå fejl.
Projektet fokuserer på store udbyttestrømme, kapital-
fondsovertagelser og store danske virksomhedsopkøb.
Der er risiko for manglende opkrævning af kildeskat, hvis
beløbene tilhører selskaber i skattelylande, eksempelvis
via gennemstrømningsselskaber i EU. Luxembourg-
listerne er også forankret her.
De 150 største koncerners skatteregnskaber gennemgås,
og der foretages en udsøgning af koncerner til nærmere
undersøgelse.
01-04-2013
31-12-2017
Oliebranchen
01-01-2013
31-12-2018
Store selskabers
moms og lønsums-
afgift
01-01-2014
31-12-2016
Kildeskat på renter,
udbytter og royal-
ties
At sikre korrekt kildeskat af pen-
gestrømme til skattely eller andre
lande, hvor der skal indeholdes
kildeskat.
01-01-2013
31-12-2016
Store koncerner -
selskabsskat
At afklare, om de største koncer-
ner afregner den korrekte sel-
skabsskat.
01-01-2015
31-12-2017
Særlig fokus på
specielle brancher
(selskabsskat og
moms)
At øge efterretteligheden blandt
virksomheder eller brancher med
lav indtjening i segmentet ”de
største virksomheder”.
Kontrol af koncerner med lav eller 0-indkomst inden for
specielle brancher, hvor koncernerne ikke har en kon-
cernansvarlig tilknyttet eller er omfattet af Tax Governan-
ce.
SKAT vil via kontrol og opfølgning undersøge skattemæs-
sige problemstillinger vedrørende finansielle virksomhe-
der. Undersøgelsen skal afdække eventuelle fejl i den
skattepligtige indkomst, og hvordan disse kan imødegås. I
forbindelse med kontrollen får virksomhederne samtidig
den nødvendige vejledning.
De største virksomheder og koncerner med restunder-
skud er ofte omfattet af flere forskellige komplicerede
regelsæt om underskud. Projektet indeholder en kontrol-
indsats af indberetninger til underskudsregistret, og i
forbindelse med kontrollen får virksomhederne samtidig
den nødvendige vejledning.
01-01-2015
31-12-2016
Finansielle virksom-
heder
At opfange nye trends/risici inden
for finansielle virksomheder.
Løbende
At sikre korrekt indberetning til
Underskudsregistre-
underskudsregistret i SKATs Tast-
ring
Selv Selskabsskat.
01-04-2015
30-09-2017
Filialer
Fokus på bankfilialer i Danmark og udlandet. Den skatte-
Sikre en korrekt opgørelse af
mæssige behandling, herunder opgørelsen af filialind-
skattepligtig indkomst i filialer
komsten er kompleks, hvorfor projektet ser på både
samt behandling i sambeskatning.
selskabsskat og transfer pricing.
01-05-2013
30-06-2016
Side
27
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0028.png
Analyser
International be-
skatning og BEPS
At afdække BEPS (Base Erosion
and Profit Shifting) på grundlag af
eksisterende skatteregler.
Projektet er primært rettet mod en analyse af de situatio-
ner, hvor internationale koncerner via grænseoverskri-
dende transaktioner foretager skatteudnyttelse eller -
omgåelse.
Analyseprojektet vil tage afsæt i en analyse af SKATs
udbetalinger af skat, afgifter og told med henblik på at
identificere områder, hvor der kan være risiko for, at
regler udnyttes og uretmæssig udbetaling kan finde sted.
01-01-2015
31-12-2016
Tværgående analyse
At afdække risici i forbindelse
af udbetalingsom-
med refusion af skat, afgifter og
rådet
told.
01-09-2015
30-06-2016
Compliance - de
største virksomhe-
der
At analysere virksomheders re-
gelefterlevelse.
Gennem en stikprøve mv. analyseres regelefterlevelsen
hos selskaberne.
01-01-2015
31-12-2016
Side
28
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0029.png
3.5 Offentlige virksomheder og institutioner
Segmentet
Offentlige virksomheder og institutioner
omfatter ca. 8.000 virksomheder og institutioner,
som tilsammen betaler ca. 300 mio. kr. i skat,
moms og lønsumsafgift.
I segmentet indgår også selvejende institutioner
med offentlig støtte samt statslige, regionale,
kommunale og folkekirkelige institutioner. Dertil
kommer offentligt finansierede anlægsarbejder og
selvstændige offentlige virksomheder.
Segmentet omfatter ca. 8.000 virksom-
heder og institutioner.
Virksomhederne og institutionerne beta-
ler ca. 300 mio. kr. i skat, moms og løn-
sumsafgift.
Det samlede skattegab er ikke opgjort.
Om segmentet
Virksomhederne og institutionerne i segmentet udgør tilsammen den offentlige sektor. Den offentlige
sektor finansieres primært af skatter og producerer tjenester og ydelser, som helt eller delvist stilles gra-
tis til rådighed for borgere og virksomheder.
Hovedparten af de offentlige virksomheder og institutioner er ikke skattepligtige, men ofte er visse dele
af deres virksomhed omfattet af moms- og lønsumsafgiftsloven. Virksomhederne og institutionerne er
store arbejdsgivere og bidrager med mange lønmodtageroplysninger til SKATs systemer, det som også
kaldes tredjepartsindberetninger.
Det er SKATs erfaring, at virksomhederne og institutionerne i segmentet samlet set har etableret vel-
fungerende administrative regnskabsrutiner, men alligevel sker der fejl.
Udfordringer
Ubevidste fejl
For visse offentlige virksomheder og institutioner opleves reglerne, særligt i forhold til moms,
som komplekse og de finder dem vanskeligt tilgængeligt. Derfor fremkommer fejl ubevidst.
Nogle offentlige virksomheder og institutioner har ikke it-systemer, som er kompatible med
SKATs systemer, hvilket komplicerer dataudtræk.
Styring og it-
understøttelse af bogfø-
ringsopgaven
Det ledelsesmæssige
fokus på skatte- og af-
giftslovgivningen
Ledelsesmæssigt fokus og viden om skatter og afgifter bidrager til, at der sker korrekt afregning
af skatter og afgifter.
Side
29
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0030.png
Aktiviteter
En række store anlægsarbejder er i gang rundt omkring i Danmark, og flere er planlagt de kommende
år, blandt andet metrobyggeriet i København og opførelse af seks nye supersygehuse. SKAT har fokus
på disse offentlige bygge- og anlægsaktiviteter.
I 2016 skal projektet Større offentlige anlægsarbejder i Danmark være med til at sikre, at der ved offent-
lige anlægsarbejder sker korrekt registrering og afregning af skatter og afgifter.
SKAT analyserer desuden segmentet i 2016, blandt andet i forbindelse med compliance-undersøgelser,
med henblik på at identificere udfordringer og kvalificere fremtidige aktiviteter.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Større offentlige
anlægsarbejder i
Danmark
At der ved større offentlige an-
lægsarbejder sker korrekt regi-
strering og afregning af skatter og
afgifter.
Projekt med fokus på de kommende års store offentlige
bygge- og anlægsaktiviteter, hvor der er budgetteret med
anlægsudgifter på ca. 200 mia. kr.
01-04-2014
31-12-2021
Side
30
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0031.png
3.6 Fonde og foreninger
Fonde og foreninger
omfatter ca. 109.000 regi-
strerede fonde og foreninger med et aktivt
CVR/SE nummer, som betaler ca. 6,3 mia.
kr. årligt i skat, moms og lønsumsafgift.
De pågældende fonde og foreninger er om-
fattet af særlige regler i selskabsskatte- og
fondsbeskatningsloven. SKAT kontrollerer,
at disse regler efterleves i forbindelse med
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Segmentet omfatter ca. 109.000 fonde
og foreninger.
Fonde og foreninger betaler årligt ca. 6,3
mia. kr. i skat, moms og lønsumsafgift.
Det samlede skattegab er estimeret til
ca. 0,2 mia. kr.
Om segmentet
Fonde og foreninger omfatter alt fra små idrætsforeninger til store kapitalfonde. Af de ca. 109.000 fon-
de og foreninger er ca. 46.500 erhvervsaktive.
Størstedelen af fondene og foreningerne opgør deres skattepligtige indkomst efter specielle regler i sel-
skabsskatte- og fondsbeskatningsloven. Der er forskellige regler for opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og beskatningen alt efter, hvordan en fond eller forening drives. Hovedparten af de fonde og
foreninger, der er omfattet af segmentet, skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter regler i sel-
skabsskattelovens §§ 14 til 16 og fondsbeskatningslovens §§ 3 til 8.
Udfordringer
Specielle regler
En del af virksomhederne i dette segment skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter helt
specielle regler i selskabskatte- og fondsbeskatningsloven. Der er derfor risiko for fejl, eksem-
pelvis i forhold til korrekte registreringer og delvis fradragsret for moms.
Virksomheder, som er registreret med en driftsform som fonde og foreninger, men reelt er der
tale om enkeltmandsvirksomheder.
Enkeltmandsvirksomhe-
der registreret som fon-
de eller foreninger
Aktiviteter
Hvilke regler en fond eller forening er omfattet af, afhænger af organisationens driftsform. Derfor er
det en udfordring at sikre, at der sker korrekt registrering, og at de skattemæssige regler bliver efterlevet
og anvendt korrekt.
En del fonde og foreninger foretager udbetalinger og uddelinger, der er skattepligtige for modtagerne.
Erfaringer fra tidligere indsatser på området indikerer, at der er en høj fejlprocent hos modtagerne af
Side
31
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0032.png
udbetalinger fra fonde, som ikke er indberetningspligtige. Modtageren skal selv angive det modtagne
beløb.
I 2016 vil der være fokus på at sikre, at fonde og foreninger betaler korrekt skat og moms udvalgt på
baggrund af en risikovurdering af koncernstrukturen, organisationsformen, aktiviteter eller lignende
kriterier. Også forkert registrering er en udfordring, idet nogle virksomheder er registreret med en
driftsform som fonde og foreninger, selvom der reelt er tale om enkeltmandsvirksomheder.
I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
At kortlægge porteføljen af fonde
Fonde og foreninger
og foreninger og deres karakteri-
- kontrolprojekt
stika.
Gennem service- og kontrolbesøg, også i form af fremryk-
ket indsats/arbejdsgiverkontrol, vil skattegabet og fejlty-
per blive analyseret.
01-04-2015
31-12-2016
Side
32
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0033.png
3.7 Transfer pricing
Transfer pricing
omfatter ca. 44.000 virksomheder,
som indgår i koncerninterne handler på tværs af
landegrænserne.
Segmentet har grænseflader til både små og store
virksomheder.
SKAT har kun delvist opgjort skattegabet for
transfer pricing-segmentet.
Målgruppen for segmentet udgør ca.
44.000 virksomheder
2
.
I 2014 regulerede SKAT virksomheders
skattepligtige beløb med mere end 20
mia. kr.
Skattegabet er delvist opgjort til ca. 2,8
mia. kr.
Om segmentet
Transfer pricing er en betegnelse for interne afregningspriser i en handel mellem koncernforbundne
virksomheder. Ligningslovens § 2 fastslår, at der ved interne handler mellem interesseforbundne parter
skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
handlen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).
Interne afregningspriser har betydning for afgrænsningen af de involverede virksomheders indtjening
og er dermed afgørende for skattegrundlaget. Anvendelsen af armslængdeprincippet sikrer en ensartet
beskatning af koncernforbundne og uafhængige selskaber.
Afviger priser og vilkår i virksomhedernes interne handler væsentligt fra armslængdeprincippet, kan
SKAT korrigere til armslængdevilkår. Armslængdeprincippet har ikke til formål at regulere virksomhe-
dernes forretningsmæssige adfærd. Anvendelsen tager alene sigte på at opgøre og allokere skattepligtig
indkomst fra virksomhedernes interne samhandel.
Udfordringer
Forskellig definition og
opfattelse af transfer
pricing
Kompleks struktur
Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab. Det er derfor naturligt, at der kan være diverge-
rende opfattelser mellem SKAT og virksomhederne, men også med skattemyndighederne i
andre lande.
Koncernerne har ofte stor kompleksitet i deres transaktioner, både hvad angår struktur, speci-
allovgivning, antal transaktioner, revisionsspor og grundlag for afregning.
2
Transfer pricing-segmentet omfatter en bruttopopulation på ca. 166.000 virksomheder, som potentielt har grænseoverskridende kontrollerede
transaktioner. Herunder såvel virksomheder drevet i selskabsform som personligt drevne virksomheder. Anvendes de tilgængelige datakilder - med
alle de fejlkilder dette indebærer - til frasortering af virksomheder uden registrerede grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, resulterer
det i en nettopopulation på ca. 44.000 virksomheder.
Side
33
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0034.png
Komplekse problemstil-
linger
Væsentlighed og rets-
sikkerhed
Der er ofte tale om meget omfangsrige sager med komplekse transfer pricing-mæssige pro-
blemstillinger, og på mange enkeltområder skal der specialister til at vurdere, om afregningen
er korrekt.
Det er af væsentligt betydning, at der sker kontrol af koncernerne for sikring af ensartet skat-
temæssig behandling af koncernselskaber og uafhængige selskaber.
Aktiviteter
SKATs indsats på transfer pricing-området prioriteres i forhold til væsentlighed og risiko. Kontrolsa-
gerne udvælges blandt andet ud fra transaktionernes omfang og risiko for fejl, men alle virksomheder i
målgruppen kan udsøges til kontrol.
I en transfer pricing-revision gennemgår og efterprøver SKAT virksomhedens lovpligtige transfer pri-
cing-dokumentation.
I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Værdiansættelses-
enhed
At foretage beregninger og analy-
ser i forbindelse med konkrete
værdiansættelsesopgaver.
Når aktiver handles mellem parter, der enten er koncern-
forbundne eller ikke har modsatrettede interesser, vil
prisen skulle fastsættes efter et skøn over en uafhængig
handelspris. Enheden bruger primært corporate finance-
modeller og -metoder.
Når en skattemyndighed har reguleret armslængdeprisen
for en virksomheds transaktion med et udenlandsk kon-
cernselskab, vil der opstå en dobbeltbeskatning, med
mindre der foretages en korresponderende regulering i det
andet koncernselskab.
Løbende
Kompetent myndig-
hed transfer pricing
(MAP/APA)
At afhjælpe en virksomheds trans-
fer pricing-dobbeltbeskatning ved
forhandling med udenlandske
skattemyndigheder.
Løbende
Koncernfinansiering
At imødegå risikoen for, at kon-
Projektet vil fokusere bredt på koncernintern finansiering –
cernintern finansiering ikke aftales
lange koncerninterne lån, korte koncerninterne mellemvæ-
på armslængdevilkår, og derved
render (cash pools) samt garantier.
beskattes forkert.
At imødegå risikoen for, at imma-
terielle aktiver, der overdrages
inden for en koncern, beskattes
forkert.
Patenter, know-how og goodwill er eksempler på immate-
rielle aktiver, som overdrages mellem koncernselskaber.
Når aktiverne overdrages, skal de værdiansættes som, hvis
handlen var sket mellem uafhængige parter (armslængde-
princippet, jf. ligningslovens § 2).
Projektet vil, på baggrund af tidligere erfaringer, udvikle
metoder til en effektiv risikovurdering, og videreudvikle
metoder til en mere målrettet kontrolindsats.
Projektet vil ud over egentlig kontrol, også have fokus på at
analysere, servicere og vejlede virksomhederne.
01-01-2013
31-12-2016
Immaterielle aktiver
01-04-2013
31-12-2016
Prisfastsættelse af
koncerninterne
varetransaktioner og
tjenesteydelser
At reducere risikoen for, at arms-
længdeprincippet ikke overholdes
ved koncernintern handel med
varer og tjenesteydelser.
01-01-2015
31-12-2017
Side
34
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0035.png
Analyser
Analyseprojekt - TP-
segmentet
At analysere og beskrive segmen-
tet transfer pricing.
Analyseprojekt, der skal understøtte det videre arbejde
med beskrivelse, analyse og gennemførelse af indsatsar-
bejde vedrørende transfer pricing.
01-07-2015
31-12-2016
Side
35
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0036.png
4.0 Sort økonomi
Karakteristika
Sort økonomi forekommer, når borgere eller registrerede virksomheder bevidst og systematisk gennem-
fører økonomiske aktiviteter og udfører aktiviteter i strid med skattereglerne med det formål at skaffe
sig selv eller andre en økonomisk fordel. Det kan være ved at undlade at selvangive indtægter ved sy-
stematisk at udeholde omsætning i en registreret virksomhed eller sort arbejde, hvor både køber og
sælger er vidende om den manglende selvangivelse af indtægter og begge har fordel af det.
Sort økonomi og sort arbejde er vanskeligt at opdage, da aktørerne i sagens natur forsøger at skjule
aktiviteterne for myndighederne. Det er derfor væsentligt, at SKAT gennemfører en synlig kontrol, der
kan påvirke holdningen til sort økonomi.
Befolkningens holdning til sort arbejde er central for at forbedre regelefterlevelsen på længere sigt. Der-
for er det positivt, at borgernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde er steget over de seneste år
(figur 6). For at fastholde den udvikling har SKAT fokus på at bearbejde holdningen blandt andet ved
at gennemføre synlige kontrolaktiviteter.
Virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde har tidligere været højere end borgernes,
men er faldet i de senere år og er nu på niveau med borgernes. Den udvikling skal vendes. SKAT har
derfor i 2016 forsat fokus på en koordineret indsats i samarbejde med andre myndigheder, som skal
bidrage til en oplevelse af øget opdagelsesrisiko hos virksomhederne.
Nøgletal
Figur 6. Oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde i pct., 2004-2014
1
60
50
40
30
20
10
0
Borgere
Virksomheder
Segmenter
Sort økonomi – borgere
Sort økonomi –
virksomheder
Uregistrerede virksomheder
Straffelovsovertrædelser
1 Procentvis andel af virksomheder/borgere der svarer, at de er enige eller meget enige i, at opdagelsesrisikoen ved
sort arbejde er høj.
Kilde: SKATs holdningsundersøgelser
Side
36
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0037.png
4.1 Sort økonomi – borgere
Sort økonomi - borgere
omfatter den sorte øko-
nomi, der opstår, når borgere udfører sort
arbejde, systematisk selvangiver forkerte op-
lysninger eller undgår at registrere sig hos
SKAT, selvom de er skattepligtige.
Antallet af borgere, som udfører eller køber
sort arbejde, kendes ikke, da den sorte øko-
nomi i sagens natur skjules for myndigheder-
ne. Rockwool Fondens Forskningsenhed
(RFF) har opgjort værdien af sort arbejde til
40 mia. kr. i 2012 (omregnet til markedspri-
ser).
3
RFF anslår, at 22 pct. af befolkningen (18-66-
årige) arbejdede sort i gennemsnit 2�½ time
per uge i 2012.
Værdien af det sorte arbejde er opgjort til 40
mia. kr. i 2012.
Skattegabet for segmentet er estimeret til
6,8 mia. kr. opgjort som de skatteindtægter,
en fuldstændig afskaffelse af sort arbejde
kunne generere.
Om segmentet
Sort økonomi på borgerområdet opstår, når borgere uden for egentligt virksomhedsregi bevidst:
Udfører arbejde, hvor indtægten bevidst ikke selvangives.
Systematisk undlader at selvangive omfattende ikke arbejdsbestemte indtægter, pengeoverførsler
samt udlejning af ejendomme og værelser mm.
Systematisk og i betydeligt omfang selvangiver mangelfulde eller vildledende oplysninger.
Er skattepligtige uden at være registreret i SKATs systemer.
SKAT har ikke en samlet opgørelse over skattegabet i segmentet. Baseret på Rockwool Fondens
Forskningsenheds opgørelse af værdien af det sorte arbejde skønnes de mistede skatteindtægter som
følge af sort arbejde mellem borgere at udgøre 6,8 mia. i 2012. Dette tal er dog opgjort før ikrafttrædel-
sen af de nye regler om sort arbejde, som blev vedtaget i 2012. Reglerne omdefinerer en del af det sorte
arbejde, så en række vennetjenester nu er skattefrie.
SKATs seneste holdningsundersøgelse i 2014 viste, at 31 pct. af borgerne slet ikke kan acceptere sort
arbejde udført i privat regi. Hvorimod 76 pct. af borgerne mener, at sort arbejde udført for eller af en
virksomhed slet ikke er acceptabelt (figur 7).
3
Peer Ebbesen Skov: ”Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012” Syddansk Universitetsforlag, 2014
Side
37
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0038.png
Figur 7. Andel af borgere, der slet ikke kan acceptere forskellige typer af sort arbejde, i pct., 2014
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
En privat husholdning En privat husholdning Et firma får udført
får udført sort
får udført sort
sort arbejde af en
arbejde af en
arbejde af et firma
privatperson
privatperson
Kilde: SKATs holdningsundersøgelse 2014
76%
63%
66%
31%
Et firma får udført
sort arbejde af et
andet firma
Udfordringer
Forholdsvis bred accept
af sort arbejde i befolk-
ningen
Forholdsvis lav oplevet
opdagelsesrisiko
Ifølge SKATs holdningsundersøgelse 2014 accepterer 69 pct. af borgerne sort arbejde udført i
privat regi (figur 7).
Andelen af borgere, der anser risikoen for opdagelse ved sort arbejde som meget stor eller ret
stor, er forholdsvis lav, men støt stigende. SKATs spørgeskemaundersøgelser viser, at andelen
var 13 pct. i 2004 og 33 pct. i 2014.
Aktiviteter
Sort arbejde sker i det skjulte og ofte som led i en kontant- eller naturalieøkonomi. Derfor er det svært
at afdække. Hvis systematisk og bevidst snyd spreder sig i samfundet, kan det påvirke holdningen til
sort arbejde og resultere i et større skattegab på sigt.
Det er derfor vigtigt, at borgerne oplever en indsats mod sort økonomi, at sort arbejde opdages, og at
det har en konsekvens.
Aktiviteterne i segmenterne Sort økonomi virksomheder og Uregistrerede virksomheder berører også
den borgerrelaterede sorte økonomi og skal ses i sammenhæng.
Side
38
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0039.png
Titel
Analyser
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Pengeoverførsler
At undersøge om midler, der
Fokus på om midler, der overføres til udlandet, er midler,
overføres til udlandet, er legale og som stammer fra indkomst, der er beskattet i Danmark
beskattede midler.
eller formue, som udføres af landet.
01-01-2014
31-12-2016
At udvikle kontroludvælgelsen af
Analyse af lav/ingen
personer, som fejlagtigt er regi-
skattepligtig ind-
streret med lav eller ingen skatte-
komst
pligtig indkomst.
Udvikling af udsøgnings- og systemmæssige tiltag, som
kan reducere antallet af personer, der fejlagtigt er regi-
streret med lav eller ingen skattepligtig indkomst.
Indsatsen skal sikre, at bevidste fejl mødes med effektiv
og målrettet kontrol, som medfører en reel og synlig
opdagelsesrisiko.
01-02-2015
31-12-2016
Side
39
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0040.png
4.2 Sort økonomi - virksomheder
Sort økonomi - virksomheder
omfatter registrere-
de virksomheder, som i strid med skattereg-
lerne bevidst og systematisk gennemfører
omfattende økonomiske aktiviteter med det
formål at skaffe virksomheden selv eller an-
dre en økonomisk fordel.
Erfaringer viser, at en vedvarende kontrol-
indsats er nødvendig for at opretholde en
oplevet opdagelsesrisiko og undgå, at regelef-
terlevelsen falder.
Målgruppen for segmentet er ikke kendt.
27 pct. af virksomhederne vurderer, at
de er udsat for unfair konkurrence pga.
sort økonomi.
Der er ikke estimeret skattegab for seg-
mentet.
Om segmentet
Sort økonomi kombineret med sort arbejde ses ofte i brancher, der er karakteriseret ved at være løn-
tunge, og hvor man kan afregne kontant. Det gælder fx byggeri, hotel- og restauration, rengøring,
transport, fødevarer og brancher med ydelsesleverancer til privatkunder og dele af detailhandlen.
SKATs holdningsundersøgelse fra 2014 viser, at de adspurgte virksomheder oplever, at forekomsten af
sorte lønninger er størst i bygge- og anlægsbranchen (figur 8).
Figur 8. Andel af virksomheder som oplever, at der udbetales sorte lønninger fordelt på brancher i pct.,
2014¹
Bygge og anlæg
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Information og kommunikation
Handel og transport mv.
Gennemsnit
Kultur, fritid og anden service
Uoplyst aktivitet
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Offentlig administration, undervisning mv.
Erhvervsservice
Industri, råstofindvending mv.
Bogførings- og revionsvirksomheder
0
41
31
23
20
19
19
17
16
16
14
13
11
6
10
20
Pct.
1 Andel af virksomheder, der har svaret "helt enig" eller "enig" til udsagnet "Det forekommer i jeres branche, at virksomheder udbetaler sorte lønninger”.
Kilde: SKATs holdningsundersøgelse 2014
30
40
50
Side
40
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0041.png
Antallet af virksomheder med sort økonomi kendes selvsagt ikke, da det foregår i det skjulte, hvilket er
en udfordring i forhold til at målrette kontrolindsatsen.
Udfordringer
Vanskeligt at identifice-
re virksomheder med
sort økonomi
Det er vanskeligt at identificere virksomheder med sort økonomi. Samtidig er risikovilligheden i
forhold til at blive opdaget høj blandt nogle virksomheder.
Aktiviteter
SKAT udvikler løbende metoderne til at målrette kontrollen af virksomheder, der er involveret i sort
økonomi, blandt andet med en systemovervågning af nyregistrerede virksomheder, som primært eller
alene har til formål at foretage svig. Det sker for at bremse sort økonomi tidligere og øge den oplevede
opdagelsesrisiko.
I 2016 forsætter SKAT den målrettede indsats over for både udenlandske virksomheder og arbejdstage-
re samt danske arbejdsgivere med henblik på at sikre korrekt registrering og afregning. Det sker for at
imødegå social dumping, brug af sort arbejdskraft og unfair konkurrence.
Start
Slut
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Social dumping –
styrket kontrol
At sikre, at udenlandske virksom-
heder, der opererer i Danmark,
reelt er registreret i deres hjem-
land.
Styrket kontrol over for udenlandske virksomheders leve-
ring af tjenesteydelser og udstationering af arbejdstagere
ved at verificere det udenlandske momsnummer og udfø-
re kontroller udvalgt efter en risikovurdering.
Indsatsen har fokus på udenlandske virksomheder og
arbejdstagere samt danske hvervgivere, der beskæftiger
udenlandsk arbejdskraft, for at sikre korrekt afregning af
skatter og afgifter til Danmark. Indsatsen retter sig pri-
mært mod brancher inden for byggeri, det grønne områ-
de samt serviceerhverv.
Bekæmpelse af sort arbejde og sort økonomi ved hjælp af
en bred vifte af kontroltiltag, herunder tæt myndigheds-
samarbejde og holdningsbearbejdning. Indsatsen omfat-
ter alle segmenter inden for sort økonomi.
Etablere systematisk visitering af nyregistrerede virksom-
heder i samarbejde med Erhvervsregistreringens Sco-
ringsprojekt og Erhvervsstyrelsens virksomhedsregistre-
ring for at fiktive virksomhedsregistreringer afværges eller
alternativt sikre, at der gennemføres en hurtig fysisk
kontrol.
01-05-2013
31-12-2016
Social dumping
At udenlandske virksomheder og
udenlandske arbejdstagere er
registreret korrekt og afregner
moms og skatter mv. korrekt.
01-04-2014
31-12-2017
Fælles myndigheds-
indsats
At sikre fair konkurrence gennem
indsats mod sort økonomi hos
virksomheder og borgere.
01-01-2014
31-12-2017
At sikre en hurtig indsats mod
Bekæmpelse af
virksomheder, som alene eller
fiktive virksomheder
primært lader sig registrere med
mm.
det formål at udøve svig.
Løbende
Side
41
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0042.png
4.3 Uregistrerede virksomheder
Uregistrerede virksomheder
dækker personer,
virksomheder og selskaber, som bevidst og
systematisk driver registreringspligtig virk-
somhed uden at være registreret hos SKAT.
Segmentet omfatter primært virksomheder,
som slet ikke optræder i SKATs systemer.
Antallet af uregistrerede virksomheder er
selvsagt ukendt.
Virksomhederne er ikke registrerede og
deres aktiviteter skjulte. Derfor kendes
deres antal ikke.
Aktiviteterne i uregistrerede virksomhe-
der bliver ikke angivet, og det økonomi-
ske omfang kendes ikke
.
Der er ikke estimeret et skattegab for
segmentet.
Om segmentet
Resultatet af aktiviteterne i uregistrerede virksomheder bliver ikke angivet til SKAT og dermed heller
ikke beskattet. Virksomhederne skaber dermed ulige konkurrence, og svækker retssikkerheden hos de
borgere og virksomheder, der overholder skattelovgivningen.
Antallet og identiteten af de uregistrerede virksomheder er selvsagt ukendt. Et delområde er virksom-
heder, som fortsætter deres drift på trods af, at de er blevet tvangsafmeldt af SKAT, eller de er blevet
nægtet registrering. Det kan skyldes gentagne manglende angivelser fra virksomheden, manglende sik-
kerhedsstillelse, restanceforhold mv. Det vurderes, at ca. en femtedel af disse virksomheder fortsætter
driften
.
Køberne af de ydelser, som de uregistrerede virksomheder sælger, spiller en vigtig rolle. En reduktion af
efterspørgslen efter ydelser fra uregistrerede virksomheder kan effektivt reducere problemets omfang.
Derfor er holdningen og bevidstheden i befolkningen og blandt andre virksomheder af stor betydning.
Udfordringer
Vanskeligt at identifice-
re de uregistrerede virk-
somheder
Det er vanskeligt at identificere de uregistrerede virksomheder. Samtidig er risikovilligheden i
forhold til at blive opdaget høj blandt de uregistrerede virksomheder.
Aktiviteter
SKAT fokuserer på at synliggøre, at det er forbundet med risiko for opdagelse og sanktion at drive en
uregistreret virksomhed. Synlighed omkring SKATs indsats og sanktioner er vigtigt for at opnå effekt,
ikke bare hos de kontrollerede virksomheder men også hos andre uregistrerede virksomheder. Indsat-
sen er også et signal til de regelefterlevende virksomheder om, at myndighederne bekæmper sort øko-
nomi og dermed urimelige konkurrenceforhold.
Side
42
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0043.png
Hvert år modtager SKAT mange anmeldelser fra almindelige borgere, virksomheder og andre myndig-
heder. En del af disse anmeldelser vedrører uregistreret virksomhed.
Figur 9. Udviklingen i antallet af modtagne anmeldelser
12000
10000
10.541
9.414
7.929
6.878
8.166
Antal anmeldelser
8000
6000
4000
2000
0
2011
2012
2013
År
2014
2015
Kilde: SKATs opgørelse
Note: 2015 er opgjort til og med oktober
Aktiviteterne er fokuseret på anmeldelser og andre kontroloplysninger, som behandles ud fra en samlet
visitering og prioritering af alle de oplysninger, SKAT modtager. Indsatsen rækker ind over segmenter-
ne Sort økonomi - borgere og Sort økonomi - virksomheder, ligesom disse to segmenters aktiviteter
også overlapper med aktiviteterne inden for Uregistrerede virksomheder.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Anmeldelser og
kontroloplysninger
m.m.
Indsatsen omfatter visitering, prioritering, underretning af
At registrere, visitere og behandle
anmeldte efter persondataloven og gennemførelse af
anmeldelser, interne kontrolop-
kontrol af både anmeldelser og andre kontroloplysninger.
lysninger og særlige kontroloplys-
Kontrollen gennemføres som led i en risikobaseret ind-
ninger fra politiet mv.
sats. I visse tilfælde tages kontakt til politiet.
Løbende
Side
43
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0044.png
4.4 Straffelovsovertrædelser
Straffelovsovertrædelser
omfatter komplekse kontrol-
sager. Det kan fx være sager, som involverer en
større kreds af skattesubjekter eller sager, hvor der
er benyttet særegne forretningsmetoder. Det kan
også være sager med særegne grænseoverskriden-
de aktiviteter. I disse komplekse sager opgøres
skatte-, afgifts- og toldkrav, og der vil ofte være
tale om overtrædelse af straffebestemmelser.
Målgruppe for segmentet er ikke fast.
En del sager bliver opdaget og overført
fra aktiviteter under andre segmenter.
Der er ikke estimeret skattegab for seg-
mentet.
Om segmentet
Segmentet omfatter personer og virksomheder, som fx benytter komplicerede selskabskonstruktioner,
grænseoverskridende handels- og betalingsmønstre eller særegne forretningsmetoder. Brugen af sådan-
ne forretningsmetoder kan være udtryk for bevidst skatte- og afgiftsunddragelse.
Indsatsen omfatter også analyser af nationale og internationale trends samt forebyggelse af bevidst skat-
te- og afgiftsunddragelse. Dette forudsætter adgang til - og sammenstilling af - mange forskellige data.
Ligeledes fordres et målrettet samarbejde med relevante myndigheder, organisationer og andre interes-
senter i ind- og udland.
Udfordringer
Digitalisering og globali-
sering
Dataadgang og udnyt-
telse
Lovgivning
En stigende digitalisering, samt en stigning i omfanget af internationale penge- og varestrømme
giver SKAT nye udfordringer med dokumentation og sikring af værdier. Det kræver tæt samar-
bejde med udenlandske myndigheder.
Det er vanskeligt at identificere og udsøge virksomheder med sort økonomi eller særegne
forretningsmetoder.
Gældende lovgivning er på visse områder ikke udformet til at håndtere en øget digitalisering og
globalisering. SKAT samarbejder derfor på flere områder med Skatteministeriet om fx forslag til
lovændringer. Samtidig prioriteres den forebyggende indsats.
Side
44
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0045.png
Aktiviteter
SKAT opretter i 2016 en ny Antisvindel-enhed, som har til formål så hurtigt som muligt at forebygge
og stoppe svindel og kriminalitet, der indebærer angreb på skattebasen. Enheden skal analysere og do-
kumentere internationale og nationale trends og risici med hensyn til bevidst skatte- og afgiftsunddra-
gelse, herunder ved overvågning af nettet og et tæt og målrettet samarbejde med relevante myndigheder
og organisationer i ind- og udland.
Et andet nyt initiativ er oprettelsen af en særlig task force med fokus på refusion af udbytteskat. Task
forcen skal fra flere vinkler styrke kontrollen med anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT viderefører i 2016 en række aktiviteter rettet mod kædesvig, momskarruseller, særlige person-
grupper og enkeltsager, hvor virksomheder og personer har overtrådt straffeloven.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
At kontrollere evt. svig i forbindel-
Task force udbytte –
se med tilbagesøgning af udbytte-
Reclaim
skat.
Kontrol af konkrete udenlandske personer og selskaber
som tilbagesøger udbytteskat på et svigagtigt grundlag.
01-09-2015
01-09-2016
Antisvindel-enhed
At forebygge svindel, samt analy-
sere og dokumentere trends og
risici vedrørende bevidst skatte-
unddragelse.
Enheden skal udvikle en løbende overvågning/analyse
mht. afdækning af svig inden for hele SKATs forretnings-
område. Endvidere forebygge og stoppe svindel og krimi-
nalitet samt analysere og dokumentere internationale og
nationale trends og risici mht. bevidst skatteunddragelse.
Løbende
Momskarrusel-
svig/organiseret EU-
købssvig mv.
Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande og/eller 3.
lande, hvor der benyttes ”skraldespandsselskaber”, der
At begrænse den danske statskas-
ikke afregner skatter og afgifter, og som efterfølgende kan
ses risiko for tab på momskarrusel-
likvideres uden at efterlade aktiver. Konceptet benytter
ler mest muligt.
oftest meget komplekse handelsmønstre, falske/fiktive
fakturaer mv.
Kædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem
virksomheder, hvor der benyttes underentreprenører.
Disse underentreprenører afregner ikke de nødvendige
skatter og afgifter. Kædesvig karakteriseres blandt andet
ved anvendelse af falske/fiktive fakturaer og komplicerede
selskabskonstruktioner.
Kontrol af virksomheder og personer for alle indkomstar-
ter. Sagerne kommer hovedsageligt fra de øvrige indsats-
afdelinger i SKAT eller fra politiet.
Kontrol af persongrupper, som benytter ikke markeds-
mæssige transaktioner samt ubeskattede udlodninger i
millionklassen til at finansiere en levevis, der står i skæ-
rende kontrast til deres oplyste økonomiske forhold. Der
er ofte tale om globale svigskoncepter, hvor skattely an-
vendes.
Løbende
Organiseret kæde-
svig (fiktiv fakture-
ring)
At minimere effekt og udbredelse
af organiseret kædesvig.
Løbende
Enkeltsager modta-
get fra indsats og
bidrag til andre
projekter
At behandle særlige komplekse
kontrolsager.
Løbende
Særlige persongrup-
per
At bekæmpe svig i millionklassen
under dække af komplekse han-
dels- og selskabsmønstre.
Løbende
Side
45
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0046.png
5.0 Afgifter
Karakteristika
Afgiftsområdet omfatter mange forskellige afgifter, blandt andet energiafgifter, chokolade- og sukkerva-
reafgift, tinglysningsafgift og afgifter på spil. Afgifterne tjener flere forskellige formål. Ud over at give
en indtægt til statskassen skal de typisk virke adfærdsregulerende fx ved at tilskynde til at minimere for-
urenende adfærd eller fremme en sund levevis.
På grund af forskelle i afgifterne mellem Danmark og andre lande, særligt nabolandene, er der en risiko
for illegal indførsel af varer til Danmark uden afregning af afgifter.
SKATs kontrol på afgiftsområdet skal sikre en korrekt afregning af afgifterne og dæmme op for den
illegale indførsel. Kontrollen er målrettet specifikke brancher og afgiftsarter. SKAT kontrollerer både
detail-, importør- og grossistledet.
På afgiftsområdet har SKAT et tæt samarbejde med andre myndigheder, og der er etableret samarbejder
med flere brancheforeninger.
Nøgletal
Figur 10. Afgifter angivet i 2014 i mia. kr.
1
2,9
3,6
Energiafgifter
Øvrige
Tinglysningsafgift
1,7
Miljøafgifter
Varebaseredeafgifter
2,4
1Afgifter angivet af virksomheder i segmentet
Mindre afgiftsvirksomheder
Kilde: SKATs egne opgørelser
Segmenter
Mindre afgiftsvirksom-
heder
Illegal indførsel
2,8
Side
46
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0047.png
5.1 Mindre afgiftsvirksomheder
Mindre afgiftsvirksomheder
omfatter alle virksomheder
registreret for en eller flere afgiftspligter med en
samlet afregning af afgifter på under 100 mio. kr.
Det dækker ca. 28.000 registreringsforhold fordelt
på ca. 15.200 virksomheder.
Samlet set betaler virksomhederne hvert år ca. 13
mia. kr. i punktafgifter. Hertil kommer ca. 120.000
virksomheder, som får tilbagebetalt energiafgifter
for ca. 14 mia. kr. årligt.
Der er ca. 15.200 virksomheder, der er
registreret for en eller flere afgifts-
pligt(er)
Virksomhederne betaler ca. 13 mia. kr.
hvert år i punktafgifter
Der er endnu ikke estimeret skattegab
for segmentet
Om segmentet
De mindre afgiftsvirksomheder repræsenterer en stor variation med hensyn til blandt andet størrelse,
branche, afgiftsart og geografi. Virksomhederne er alt fra små enkeltmandsfirmaer, der køber vingaver i
udlandet til store produktionsvirksomheder, som fremstiller fx fødevarer. Segmentet kan deles op i to
overordnede afgiftsgrupper:
Energi- og miljøafgifter, herunder vand og spildevand.
Varebaserede afgifter, herunder spil-, forsikrings- og tinglysningsafgift.
SKATs erfaringer fra kontrolarbejdet indikerer, at blandt andet virksomhedernes størrelse og opbyg-
ning har indflydelse på deres adfærd på området.
Udfordringer
Kompleks lovgivning
Virksomhederne oplever lovgivningen som kompleks og svært tilgængelig. Regler og satser
ændres ofte. På nogle områder kræver det teknisk viden om processerne i de enkelte virksom-
heder at afgøre, hvordan afgifterne skal afregnes.
Ikke alle virksomheder prioriterer en korrekt afregning af afgifter tilstrækkeligt højt. Dertil
kommer, at virksomhederne oplever, at der er få eller ingen økonomiske konsekvenser, når de
laver fejl.
Fokus- og kompetence-
mæssige barrierer hos
virksomhederne
Aktiviteter
SKATs erfaringer viser, at nogle virksomheder nedprioriterer afgiftsområdet, og at de ofte mangler
veletablerede rutiner og procedurer i forbindelse med afgiftsafregning. I 2016 gennemfører SKAT der-
for en målrettet kontrol af virksomhederne med fokus på formidling af lovgivningen samt sparring om
rutiner og procedure forbundet med afregning af afgifter.
Side
47
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0048.png
SKATs erfaring viser, at virksomhederne i høj grad lytter til deres brancheorganisation. For at under-
støtte kontrolindsatsen vil SKAT i 2016 derfor forsætte samarbejdet med erhvervs- og brancheorgani-
sationer blandt andet om at styrke virksomhedernes forståelse for lovgivningen.
Samarbejdet skal bidrage til at synliggøre SKATs indsats på området ved, at erhvervs- og brancheorga-
nisationerne videreformidler budskaberne til deres medlemmer. En anden fordel ved det øgede bran-
chesamarbejde er, at brancheorganisationerne typisk har bedre forudsætninger for at vurdere, om virk-
somhedernes behov dækkes af indsatsen.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Verifikationer i CCN
mail og EMCS og
Early Warning Exci-
se
Centrale kraftvar-
meværker og af-
faldsfyrede for-
brændingsanlæg
Henvendelser fra Kompetent Myndighed behandles og
At overholde de indgåede og
besvares, der gennemføres undersøgelser af konkrete
forpligtende samarbejdsaftaler,
handelsforhold mellem danske og udenlandske virksom-
som skal være med til at modvirke
heder og på anmodning foretages verifikation af et doku-
svig på området.
ments rigtighed og ægthed.
Opgaven består i at løse kontrolopgaver, at bidrage med
At øge regelefterlevelsen i forhold
faglig bistand til retten, Kammeradvokaten eller til bran-
til korrekt afregning af afgifter.
chen, herunder oplysning i forbindelse med ny lovgivning.
Kontrollen sikrer, at virksomhederne er korrekt registre-
ret, at virksomhederne anvender den korrekte opgørel-
sesmetode, samt at anmeldelser på området behandles.
Opgaven består også i faglig sparring omkring ny lovgiv-
ning.
Opgaven skal løses ved hjælp af nyudviklede værktøjer, så
indsatsen målrettes mod de mest risikofyldte områder.
Indsatsen omfatter kontrol og den i forbindelse med
kontrollen nødvendige vejledning, så der fremover angi-
ves korrekt.
Opgaven skal sikre, at sager, som ikke rummes i andre
projekter, og som har betydning for SKAT, bliver løst i
forhold til punktafgifterne. Der er tale om sager, som
kommer fra andre afdelinger i SKAT eller sager, som op-
står som følge af specielle forhold.
Løbende
Løbende
Spildevandsafgift og
At virksomhederne registrerer og
afgift af ledningsført
afregner korrekt afgift samt be-
vand
handling af anmeldelser.
Løbende
Udbetalingskontrol
punktafgifter
At påvirke og øge regelefterlevel-
sen hos virksomheder, der får
godtgjort punktafgifter.
Løbende
Pludselig opståede
sager
At sikre kontrol af punktafgiftssa-
ger der ikke omfattes af andre
aktiviteter.
Løbende
Varmeproduktion
og varmeleverancer
Ved hjælp af kontrol i udvalgte virksomheder sikres en
At øge regelefterlevelsen i forhold
øget regelefterlevelse på specifikke problemområder i
til korrekt opgørelse og afregning
branchen. I forbindelse med kontrollen får virksomheder-
af afgifter.
ne samtidig den nødvendige vejledning.
01-01-2014
31-12-2016
Afgifter på spil
At sikre korrekt registrering og
afregning af spilleafgifter.
Projektet vil via kontrol af udvalgte virksomheder højne
regelefterlevelsen I forhold til de forskellige typer af spil
på spilleafgiftsområdet.
01-01-2014
31-12-2020
Tilbagebetaling af
energiafgifter
At virksomhederne angiver kor-
rekte energiafgifter på momsan-
givelsen.
Ved hjælp af branchesamarbejde og kontrol i udvalgte
virksomheder sikres en øget regelefterlevelse I forbindel-
se med virksomhedernes godtgørelse/tilbagebetaling af
energiafgifter.
01-04-2014
31-12-2017
Side
48
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0049.png
Opfølgning på com-
pliance (punktafgif-
ter)
At gennemføre kontrol af de mest
risikofyldte afgiftsområder og
virksomhedstyper for at øge
regelefterlevelsen inden for de
udvalgte områder.
På baggrund af SKATs analyse af afgiftsområdet vil der ske
udsøgning af sager ud fra alle tilgængelige informationer
både fra analyserne og generelt i SKATs systemer. Udsøg-
ningerne vil blive opdelt i relevante kategorier, hvor der
ud fra en konkret risikovurdering vil blive gennemført
kontrol.
01-01-2016
31-12-2018
Side
49
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0050.png
5.2 Illegal indførsel
Illegal indførsel
omfatter afgiftspligtige varer,
som indføres til Danmark uden afregning af
danske punktafgifter. Afgiftspligtige varer
dækker over en lang række forskellige varety-
per, fx typiske grænsehandelsvarer som øl, vin
og spiritus mv. og en lang række øvrige varer.
Segmentet rummer udfordringer i forhold til
opgørelsen af skatte-og afgiftsgabet, idet der
er tale om bevidst illegal praksis, som SKAT i
sagens natur ikke får oplysninger om.
Antallet af personer og virksomheder i seg-
mentet er ikke kendt.
Illegal grænsehandel med nydelsesmidler
skønnes at udgøre mere end 600 mio. kr.
(cigaretter undtaget).
En delvis opgørelse estimerer skattegabet til
ca. 0,2 mia. kr.
Om segmentet
Målgruppen for segmentet omfatter både privatpersoner samt registrerede og uregistrerede virksomhe-
der. En væsentlig faktor for størrelsen af illegal indførsel af varer er forskellen i afgiftsniveauer mellem
Danmark og andre lande, særligt nabolandene.
Skatteministeriet har i sin rapport
”Status over grænsehandel, 2014”
opgjort omfanget af danskernes illegale
handel med nydelsesmidler i form af velkendte grænsehandelsvarer som øl, alkoholsodavand/cider,
sodavand og chokolade (cigaretter undtaget). En opgørelse af provenutabet viser, at provenutabet af
illegal grænsehandel er omkring 0,2 mia. kr.
Figur 11 viser fordelingen af danskernes illegale handel med velkendte grænsehandelsvarer i 2013, som
det er opgjort i Skatteministeriets rapport over grænsehandel 2014.
Side
50
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0051.png
Figur 11. Illegal grænsehandel fordelt på varearter i pct., 2013
1
8%
24%
Chokolade og slik
28%
Øl
Sodavand
Alkoholsodavand og cider
40%
1 Den 1. januar 2014 blev afgift på sodavand fjernet.
Kilde: Skatteministeriet, Status over grænsehandel – Hovedrapport 2014.
Udfordringer
Organiseret afgiftsund-
dragelse
Organiseret illegal ind-
førsel
Privatpersoners indfør-
sel af afgiftspligtige va-
rer til/for andre
Nogle afgiftsregistrerede virksomheder foretager organiseret unddragelse ved ikke at afregne
eller kun afregne en lille del afgifterne.
Nogle CVR-registrerede virksomheder indfører afgiftspligtige varer uden korrekt registrering og
afregning af afgifter.
Privatpersoner indfører grænsehandelsvarer typisk som en vennetjeneste uden henblik på at
opnå en personlig økonomisk gevinst af betydning.
Aktiviteter
På baggrund af hovedudfordringerne fortsætter SKAT sine kontrolaktiviteter målrettet mod organiseret
afgiftsunddragelse og illegal indførsel. SKAT kontrollerer udvalgte virksomheder for at påvirke deres
regelefterlevelse.
Tidligere års kontrolindsats indikerer, at SKAT kan opnå en større effekt ved at rette en større del af
kontrolindsatsen mod engroshandlerne. Derfor vil aktiviteterne i 2016 i væsentlig grad blive målrettet
over for grossister for at mindske mængden af illegalt indførte punktafgiftspligtige varer som fx slik,
som videresælges til detailhandlere.
Side
51
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0052.png
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Illegal import af
punktafgiftspligtige
varer
At sikre korrekt afgiftsbetaling, og
at varer ikke indføres illegalt og
bringes til forbrug.
Projektet vil via kontrol af udvalgte virksomheder påvirke
graden af regelefterlevelsen. Projektet vil øge indsatsen
over for grossister.
01-01-2014
31-12-2020
Side
52
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0053.png
6.0 Told
Karakteristika
Told omfatter SKATs kontrol af virksomheder, som importerer og eksporterer varer til og fra lande
uden for EU. Opgaven med at sikre en korrekt angivelse og afregning af told løses på vegne af EU, og
er reguleret af EU's regler og af en forventning fra EU om, at SKAT sikrer en effektiv kontrol. For at
sikre EU’s toldindtægter og efterlevelsen af procedurerne på området, gennemfører SKAT en risikoba-
seret toldkontrol, der løbende tilgodeser alle områder af tolden.
SKATs compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at regelefterlevelsen på toldområdet er øget.
Som det fremgår af figur 12, er den samlede fejlprocent faldet fra 54,3 pct. i 2009-2010 til 41,3 pct. i
2012-2013, mens andelen af fejl med økonomisk betydning i samme periode er faldet fra 12,8 pct. til
6,7 pct.
Nøgletal
60
50
40
30
20
10
0
Fejlprocent i alt
54,3
41,3
41,5
34,6
12,8 6,7
Fejl uden
Fejl med mindst 10
beløbsmæssig
euro
betydning eller
under 10 euro
2009 - 2010
2012 - 2013
Segmenter
Figur 12. Fejlprocent i Told Compliance I (2009-2010) og Told Compliance II (2012-2013)
Finansiel told
Toldbevilling og selvforvalt-
ning
Kilde: Told Compliance I og II
Side
53
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0054.png
6.1 Finansiel told
Finansiel told
omfatter beskyttelsen af EU’s øko-
nomiske interesser ved at sikre korrekt og rettidig
afregning af toldbeløb ved den legale import af
varer fra lande uden for EU. Kontrolindsatsen er
bundet af EU-lovgivning.
For at dække udgifterne til administration og
kontrol af toldreglerne beholder Danmark 20 pct.
af toldindtægterne. EU kan dog kræve tilbagebe-
taling, hvis Danmark ikke opfylder EU’s krav.
Der er ca. 62.000 virksomheder, der er
importørregistreret, heraf er ca. halvde-
len aktive
Virksomhederne betaler hvert år ca. 3
mia. kr. i told
Skattegabet er estimeret til ca. 50 mio.
kr. (eksklusiv antidumpingtold samt un-
der- og overfakturering)
Om segmentet
Målgruppen er importvirksomheder, der selv foretager deres toldangivelser, samt speditører og kurerer,
som helt eller delvist foretager toldangivelser på vegne af importvirksomhederne. Speditører og kurerer
dækker ca. 80 pct. af den årlige toldbetaling i segmentet. De resterende 20 pct. angiver importvirksom-
hederne selv.
De gennemførte compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at speditører og kurerer, der foretager
toldangivelserne på vegne af importørerne, laver flere fejl med økonomisk betydning end importvirk-
somheder, der selv udarbejder toldangivelserne. Antallet af fejl skal blandt andet ses i sammenhæng
med, at lovgivning og procedurekrav på toldområdet er komplekse.
Udfordringer
Vilkår hos speditør- og
kurervirksomheder
Det er tidskrævende at fortolde en vare korrekt. Derfor bliver opgaven ofte ikke prioriteret
tilstrækkeligt hos speditør- og kurervirksomheder, hvilket kommer til udtryk ved, at andelen af
fejl med økonomiske konsekvenser er højere blandt speditørerne og kurererne end blandt
importvirksomheder, der selv angiver.
Risikoen for unddragelse af toldbetaling bliver mere udtalt desto højere toldsatserne er. Særligt
de høje toldsatser på antidumpingområdet udgør et incitament til at omgå antidumpingtold.
Bevidst unddragelse af
toldbetaling
Kompleks lovgivning og
procedurekrav
Lovgivningen på toldområdet er kompleks. Det kræver en stor indsats at sætte sig ind i regler
og procedurekrav. Det er komplekst at udfylde en fortoldningsangivelse korrekt, og der er
mange fejlmuligheder.
Side
54
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0055.png
Aktiviteter
For at imødegå udfordringerne vil SKAT i 2016 øge samarbejdet med relevante erhvervs- og branche-
organisationer og på overordnet niveau drøfte, hvordan man i fællesskab kan arbejde for, at det bliver
nemmere at lave en korrekt toldangivelse. Det kan for eksempel handle om SKATs vejledning i forbin-
delse med kontrolindsatsen og branchens processer ved fortoldningsangivelser.
Derudover viderefører SKAT den eksisterende kontrolindsats. Den har blandt andet fokus på tarife-
ring, hvor fejlprocenterne ifølge compliance-undersøgelserne er høje, og på antidumpingtold, hvor der
er stor finansiel risiko på grund af de høje toldsatser. Antidumpingtold er en told på op til 85 pct. af
varens værdi, som pålægges visse varer fra lande uden for EU, fordi producenterne har sænket eksport-
priserne til et unaturligt lavt niveau med den hensigt at udkonkurrere europæiske producenter.
Start
Slut
Titel
Målrettet kontrol
Formål
At virksomhederne efterlever
reglerne og angiver korrekte
oplysninger – herved minimeres
toldgabet.
At overholde de indgåede og
forpligtende samarbejdsaftaler,
som skal være med til at modvirke
svig på toldområdet.
Beskrivelse
Antidumpingtold
Projektet vil ved en hurtigere, mere målrettet og systema-
tisk kontrol afdække trends og importmønstre hos rele-
vante virksomheder.
Der foretages undersøgelser af konkrete handelsforhold
mellem en dansk og en udenlandsk virksomhed samt på
anmodning foretages verifikation af et dokuments rigtig-
hed og ægthed.
Informationsudveksling mellem EU Kommissionens kontor
for svigbekæmpelse (OLAF), andre medlemsstater og SKAT
omkring konstaterede fejl og risici på konkrete områder
herunder opfølgning på konkrete kontrolsager.
Kontrol af toldangivelser, der udtages på baggrund af
foruddefinerede risikoprofiler i toldsystemet, inden varer-
ne bliver frigivet.
Projektet vil fokusere på udvalgte områder, hvor korrekt
tarifering er afgørende for afregningen af EU´s egne ind-
tægter. Indsatsen sker i tæt samarbejde med erhvervs- og
brancheorganisationer. Resultater af compliance-
undersøgelserne vil indgå som vigtigt element.
Løbende
Bistands-
anmodninger og
verifikationer
(EU-forpligtelse)
Løbende
Åbenlyse fejl / AM-
meddelelser
At følge op på åbenlyse fejl – eller
mistanke om fejl.
Løbende
Risikobaseret do-
kumentkontrol
At sikre korrekt angivelse af told
og afgifter samt overholdelse af
sikkerheds- og sundhedskrav ved
indførsel af varer.
At virksomhederne efterlever
reglerne og angiver korrekte
oplysninger – herved minimeres
toldgabet.
Løbende
Tarifering
01-01-2014
31-12-2016
Analyser
Virksomheder med
store toldværdier
At gennemføre en analyse, der
kan afdække regelefterlevelsen
blandt virksomheder med de
største toldværdier.
Nogle få virksomheder udgør en relativ stor andel af de
afgivne fortoldninger eller betalt told. Såfremt efterrette-
ligheden hos disse virksomheder bliver forbedret, vil det i
kraft af virksomhedernes størrelse have en ret stor effekt
på virksomhedernes fejlniveau og dermed også på toldga-
bet.
01-06-2015
31-12-2016
Side
55
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0056.png
Toldværdi - under-
fakturering
At gennemføre en analyse, der
kan afdække omfanget og karak-
teren af risikoen forbundet med
underfakturering.
Via gennemførelsen af dybdegående kontroller analyseres
omfanget og karakteren af risikoen forbundet med under-
fakturering. Resultaterne afrapporteres således, at de kan
danne grundlag for en fremadrettet prioritering af kontrol-
initiativer.
Opgaven består i sammen med andre nationale og inter-
nationale myndigheder at undersøge regelefterlevelsen på
told-, moms- og skatteområdet - samt området for illegal
arbejdskraft.
01-06-2015
31-12-2016
Analyse af regelef-
terlevelsen (told,
moms og skat)
inden for fiskerisek-
toren
At sikre, at relevante virksomhe-
der i branchen angiver og afregner
korrekt i forhold til told, moms og
skat.
01-01-2016
31-12-2016
Side
56
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0057.png
6.2 Toldbevilling og selvforvaltning
Toldbevilling og Selvforvaltning
omfatter virksomheder,
som har bevilling til selv at håndtere forskellige pro-
cedurer knyttet til told på varer, de importerer og
eksporterer. Det giver virksomhederne adgang til
forenklede løsninger, der udgør en administrativ eller
finansiel lettelse for virksomhederne.
Kontrolindsatsen er bundet af EU lovgivning, og af
en forventning fra EU om, at SKAT overholder
EU’s krav til procedurer og processer, at bevillinger-
ne overholdes, og at virksomhederne ikke udnytter
dem uretmæssigt.
Målgruppen omfatter ca. 62.000 impor-
tører og 48.000 eksportører.
Der er udstedt ca. 8000 bevillinger.
Der er ikke estimeret skattegab for seg-
mentet.
Om segmentet
Virksomheder kan ansøge om en række forskellige bevillinger til at udskyde eller lempe tolden på be-
stemte varer importeret fra lande uden for EU, fx hvis varer er importeret med hensigt om genudførsel
eller anvendes i produktionen inden for bestemte industrier.
I Danmark har ca. 62.000 importører og 48.000 eksportører mulighed for at søge om bevilling. I øje-
blikket har SKAT udstedt knap 8.000 bevillinger til virksomheder, hvoraf omkring 1.400 vedrører øko-
nomiske procedurer og proceduren for end use. Ved bevillinger til økonomiske procedurer tildeles
virksomhederne under særlige betingelser ret til at suspendere eller reducere betalingen af told. Ved
bevillinger relateret til end use proceduren opnår virksomhederne en lempelse i toldbetalingen på grund
af varens art eller varens særlige anvendelsesformål fx gælder det varer til fremstilling og vedligeholdelse
af skibe og bore- og produktionsplatforme. Formålet med bevillingerne er at fremme visse former for
industri og handel i EU.
Når virksomhederne tildeles en bevilling, skal de leve op til en række fastsatte krav, som SKAT fører
tilsyn med. Erfaringer på toldområdet peger på en række udfordringer, som kan forklare, hvorfor nogle
virksomheder ikke fuldt ud lever op til kravene.
Side
57
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0058.png
Udfordringer
Grundlæggende viden
om bevillingskrav
Prioritering af opgaven
hos bevillingshavere
Risikovillighed
En del af virksomhederne har ikke tilstrækkelig viden om de fordele og krav, der knytter sig til
toldbevillingerne.
SKATs kontrol viser, at virksomhederne ikke altid prioriterer deres bogførings- og dokumentati-
onspligt tilstrækkeligt højt. Nogle virksomheder opfatter desuden SKATs kontroller som ubelej-
lige i deres daglige arbejde.
Blandt nogle virksomheder er risikovilligheden høj i forhold til at blive opdaget.
Aktiviteter
Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at holde et kontinuerligt og tilstrækkeligt tilsyn med bevil-
lingshavere på toldområdet. Hvis Danmark svigter tilsynet, kan det medføre kritik fra EU-revisionen og
i værste fald en opkrævning fra EU af manglende toldbetaling.
Tidligere erfaringer fra kontrolindsatsen viser, at der særligt forekommer fejl i den måde, virksomhe-
derne anvender deres bevillinger på til økonomiske procedurer og end use. For at kunne leve op til
EU’s krav om, at der føres et tilstrækkeligt effektivt tilsyn, er der derfor behov for en bred og kontinu-
erlig indsats på det område. I 2016 viderefører SKAT to kontrolaktiviteter, som omhandler økonomi-
ske procedurer og end use samt efterkontrol af forsendelser.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Efterkontrol forsen-
delse
At imødegå finansielle risici og
undersøge, om virksomhederne
efterlever gældende regler og
bevillingskrav.
Kontrol af virksomheder, der har fået bevilling til at an-
vende godkendte ordninger inden for EU’s forsendelses-
system. Såvel sikkerhedsstillelse som korrekt indsættelse i
forsendelsessystemet indgår i opgaven.
En løbende kontrol med de økonomiske toldprocedurer i
overensstemmelse med de forpligtelser, EU pålægger
SKAT. Samtlige toldprocedurer overvåges og kontrolleres
på repræsentativ vis inden for en tre års cyklus. Der vil
endvidere være fokus på information og vejledning i
forbindelse med kontrollen.
Løbende
Økonomiske proce-
durer og end use
At sikre overholdelse af regler og
procedurer til sikring af EU’s
indtægter i forhold til de økono-
miske procedurer.
Løbende
Side
58
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0059.png
Opgaver uden for segment på toldområdet
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Feoga
At sikre udbetalingsgrundlaget
for restitutioner, samt at over-
holdelsen af licenser på sukker-
området er i orden.
Produktions- og forbrugskontrol af sukker herunder
fysisk kontrol ved udførsler af samme samt efterfølgende
regnskabskontrol af restitutionsberettigede varer.
Løbende
Eksterne relationer
At samarbejde og koordinere
med andre myndigheder natio-
nalt og internationalt.
Koordinering med vægt på samarbejdet med nationale
og internationale myndigheder. Endvidere udformning af
bidrag til ministerbetjeningen.
Løbende
Side
59
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0060.png
7.0 Tværgående temaer
Karakteristika
En række væsentlige problemstillinger på skatteområdet vedrører forskellige skatte- og afgiftsarter for
både borgere og virksomheder, og kræver derfor et tværgående fokus. For at sikre en effektiv kontrol-
indsats på disse områder har SKAT etableret fire temasegmenter, som hver behandler en overordnet
problemstilling: Globalisering, Værdipapirer, Ejendomme og Biler.
Som et eksempel fra et af temasegmenterne kan det nævnes, at det ifølge SKATs compliance-
undersøgelser på borgerområdet fremgår, at fejlprocenten på aktieindkomst er reduceret væsentligt fra
2008 til 2012 (figur 13). Det skyldes formentlig initiativer indført pr. 1. januar 2010. Siden da er købs-
og salgsoplysninger på aktier automatisk blevet indberettet til SKAT. Samtidig har det været muligt at
registrere købsoplysninger på aktier købt før 2010, hvilket betyder, at det er muligt at beregne ge-
vinst/tab af aktier automatisk.
Nøgletal
Figur 13. Fejlprocent for aktieindkomst, 2008, 2010 og 2012
20
18
16
14
12
11
19
Segmenter
5
Globalisering
Værdipapirer
Ejendomme
Biler
Pct.
10
8
6
4
2
0
2008
2010
År
2012
Kilde: SKATs compliance-undersøgelser for borgere, 2008, 2010 og 2012.
Side
60
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0061.png
7.1 Globalisering
Globalisering
omfatter økonomiske aktiviteter på
tværs af landegrænser, hvor der er en særlig risiko
for, at der opstår et skattegab i Danmark. Det
gælder fx, hvis indtægter og formuer i skattely i
udlandet ikke bliver beskattet korrekt.
Segmentet omfatter også internethandel for dan-
ske virksomheder og personer samt for udenland-
ske virksomheder, som er eller burde være regi-
streret for fjernsalg.
Segmentet omfatter de globaliserede
skatteydere.
Det anslås, at danske borgere har finan-
sielle formuer i skattelylande for 100-
150 mia. kr.
Der er endnu ikke estimeret skattegab
for segmentet.
Om segmentet
Stadig flere borgere og virksomheder har indtægter på tværs af landegrænser og flere kommer fra andre
lande for at arbejde i Danmark. Det er blevet nemmere at handle på tværs af landegrænser og at flytte
arbejdskraft, tjenesteydelser, varer og kapital fra et land til et andet. Det udfordrer i mange tilfælde de
nationale skattesystemer, der er baseret på de oplysninger, myndighederne har om de økonomiske akti-
viteter i det enkelte land.
SKAT har endnu ikke estimeret, hvor meget globalisering betyder for skattegabet i Danmark. En øko-
nomisk analyse anslår, at danske borgere har placeret finansielle formuer i skattelylande for mellem 100
og 150 mia. kr.
4
En væsentlig udfordring for SKAT er, at SKAT ikke kender identiteten og det præcise antal af skatte-
ydere, der er involveret i globale aktiviteter. Dertil kommer, at mange danskere har svært ved at oriente-
re sig i den lovgivning, der regulerer aktiviteter i den globale økonomi.
Udfordringer
Den globaliserede skat-
teyder
Internethandel over
landegrænser
Blinde pletter
Kendskab til den globaliserede skatteyder har stor betydning for SKAT. Hvis borgere eller
virksomheden er registreret uden eller med forkert skattepligt, vil de ikke modtage den rette
vejledning. Desuden er det vanskeligt at nå dem med de relevante kontrolaktiviteter.
Udenlandske netbutikker skal afregne dansk moms, hvis de sælger for mere end 280.000 kr.
årligt. På grund af manglende oplysninger er det vanskeligt for SKAT at identificere de relevan-
te virksomheder.
Danskere kan placere formuer i udlandet, uden at SKAT bliver opmærksom på det. Det skyldes
fx, at ejerene anvender udenlandske kreditkort, eller har en adfærd, der ikke vidner om, at de
ejer en separat formue.
4
Zucman, Gabriel (2013) “The missing wealth of nations: Are Europe and the U.S. net debtors or net creditors? Quarterly Journal of Economics 128
(3), 1321-1364, og Niels Johannesen og Gabriel Zucman (2014) “The End of Bank Secrecy? An Evaluation of the G20 Tax Haven Crackdown” Ameri-
can Economic Journal: Economic Policy, Vol. 6, Nr. 1, 2014, s. 65-91.
Side
61
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0062.png
Aktiviteter
Aktiviteterne for 2016 er målrettet mod at identificere borgere med aktiviteter i udlandet og afgøre,
hvor borgerene er skattepligtige. Konkret udmønter det sig blandt andet i aktiviteter, som fokuserer på
at udveksle af informationer med andre lande og at reducere ulovlig anvendelse af skattely. Dertil igang-
sættes en indsats målrettet mod at sikre, at udenlandske virksomheder i forbindelse med internethandel
afregner korrekt i Danmark.
SKATs aktiviteter på området omfatter i 2016 nedenstående.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Internationale sam-
arbejdsaftaler med
andre skattemyn-
digheder
Opfylde internationale aftaler om
samarbejde mellem skattemyn-
digheder.
Kompetent myndighed (forbindelseskontor) for kontakt og
samarbejde med udenlandske skattemyndigheder for
udveksling af kontroloplysninger (skat, moms og punktaf-
gifter) og bistand.
Løbende
Udenlandske skat-
teoplysninger
At kontrollere spontane og auto-
matiske kontroloplysninger fra
udlandet om danskere.
Projektet risikovurderer modtagne oplysninger og igang-
sætter relevante kontrolskridt.
01-01-2014
31-03-2018
Money Transfer
At fastslå, om der er tale om skat-
teunddragelse ved pengetransak-
tioner til og fra skattely.
Projektet skal finde ikke beskattede indtægter og formuer
skjult i udlandet og vise, at der er en opdagelsesrisiko.
Herudover skal projektet efterprøve de eksisterende DBO
og de TIEA aftaler, som SKAT har indgået, i fællesskab med
de øvrige nordiske lande.
Der iværksættes en målrettet indsats over for danske
skatteydere, der skjuler indtægter og formuer i skattely-
lande, og dermed ikke betaler korrekt dansk skat.
Sikre at udenlandske websites afregner korrekt til Dan-
mark. Særlig fokus på EU fjernsalg, moms af elektroniske
ydelser (One Stop Moms), samt skattepligt for udenland-
ske websites. Desuden deltagelse i EU projekt vedr. rekla-
meindtægter på internettet og generel indsats mod inter-
netvirksomheder.
01-02-2014
31-05-2017
Skattely
At styrke SKATs indsats mod
grænseoverskridende skatteund-
dragelse.
01-01-2014
31-12-2017
Internethandel
At der er lige konkurrencevilkår
mellem danske og udenlandske
webshops i forhold til gældende
lovgivning.
01-04-2016
01-04-2018
Side
62
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0063.png
7.2 Biler
Segmentet
Biler
omfatter borgeres og virk-
somheders køb og anvendelse af køretøjer
og de skatter, moms og afgifter, der er knyt-
tet hertil.
Biler har snitflader til mange andre segmen-
ter, særligt borger og virksomhedssegmen-
terne.
Der er ca. 2,3 mio. indregistrerede per-
sonbiler i 2014 og ca. 190.000 nyregi-
strerede biler.
Den samlede registreringsafgift var i
2014 ca. 16 mia. kr.
Skattegabet er delvist opgjort til ca. 0,4
mia. kr.
Om segmentet
SKAT har i forbindelse med compliance-undersøgelsen for virksomheder opgjort en del af skattegabet
på biler. Den viser, at en forkert anvendelse af virksomhedsskatteordningen i 2012 resulterede i et skat-
te- og momsgab vedr. køretøjer på samlet 400 mio. kr. SKAT har ikke opgjort skattegabet, der relaterer
sig til værdiansættelsen af biler.
Registreringsafgift, moms og skat på biler bliver fastsat på grundlag af en beregnet værdi, der som ud-
gangspunkt er køretøjets almindelige salgspris. Det er derfor afgørende for en korrekt afregning af skat-
ter og afgifter, at køretøjets værdi fastsættes korrekt.
Når professionelle aktører udbyder køretøjer til salg og leasing, er den endelige pris ved salg og leasing
blandt andet afhængig af prisen på ekstraudstyr, levering, finansiering og en eventuel byttebil. Desuden
er det afgørende, om der er tale om kreditkøb eller leasing. Alt i alt er det derfor vanskeligt at vurdere
køretøjets almindelige salgspris.
De høje danske afgifter kan være et incitament til at omgå lovgivningen på området. Det er med til at
øge risikoen for fejl i fastsættelsen af køretøjets værdi, hvilket igen giver fejl i registreringsafgift, moms
og skat.
Udfordringer
Samspil mellem forskel-
lige regler
Samspillet mellem regler kan give udfordringer og skabe uklarhed, som gør det vanskeligt for
borgere og virksomheder at navigere korrekt.
Side
63
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0064.png
Aktiviteter
Registreringsafgifterne udgør et væsentligt provenu, der er i 2013 var på knap 15 mia. kr. I 2008 var
provenuet fra registreringsafgiften til sammenligning på godt 20 mia. kr. Nedgangen kan forklares med
øget køb af mindre biler og øget anvendelse af leasing. SKAT ønsker at verificere dette for at sikre, at
nedgangen ikke skyldes fejl i fx værdisættelsen af bilerne. Det gør SKAT i 2016 ved at samle op på re-
sultaterne fra den hidtidige kontrol og gennem et samarbejde med brancheforeningerne på området.
I 2016 vil SKAT desuden videreføre aktiviteter, som fokuserer på at fastsætte den registreringsafgifts-
pligtige værdi, og på at afklare, om køretøjer fra udlandet er registrerings- og afgiftspligtige i Danmark.
9 pct. af de anmeldelser, som SKAT modtog i 2014, vedrørte udenlandske køretøjer.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Leasing af biler
At kontrollere leasing af biler, så
afgiftsgrundlaget og beskatnings-
grundlaget er korrekt.
SKAT gennemfører en intensiveret indsats over for biler
på danske nummerplader. Det kontrolleres, hvorvidt
køretøjerne er afgiftsberigtiget efter leasingreglerne, og
der dermed sikres en korrekt beskatning af fri firmabil.
01-04-2014
31-12-2017
Analyser
Udbetalingskontrol
– eksportgodtgørel-
se af registrerings-
afgift
At analysere risici i forbindelse
med udbetaling af godtgørelse af
registreringsafgift ved eksport af
køretøjer.
Gennem kontrol af udvalgte anmodninger (månedsangi-
velser) fra godkendte virksomheder, analyserer projektet
risici i forbindelse med udbetaling af godtgørelse af regi-
streringsafgift ved eksport af køretøjer.
01-01-2016
31-12-2016
Side
64
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0065.png
7.3 Værdipapirer
Segmentet
Værdipapirer
omfatter realiserede og
ikke-realiserede gevinster og tab på værdipapi-
rer, der skal beskattes i Danmark.
Segmentet omfatter kun kapitalanbringelser og
ikke virksomhed, som udgør en hel eller delvis
levevej.
Der er ca. 1 mio. personer, der ejer akti-
er.
Samlet værdi af værdipapirer herunder
aktier og investeringsbeviser er ca. 300
mia. kr.
En delvis opgørelse estimerer skattega-
bet til ca. 0,6 mia. kr.
Om segmentet
Ca.1 mio. danskere ejer aktier. En del af dem ejer også andre former for værdipapirer. Dertil kommer
personer, der kun ejer andre former for værdipapirer.
I 2012 solgte 330.000 skatteydere børsnoterede aktier og/eller investeringsbeviser. Dertil har:
309.500 skatteydere en beholdning af obligationer.
27.500 skatteydere en beholdning af strukturerede obligationer.
53.200 skatteydere en beholdning af andre finansielle produkter.
Det en ny tendens, at et så bredt udsnit af danskerne investerer. Derfor er der mange nye investorer,
som mangler kendskab til reglerne og rammerne på området. Dertil kommer, at reglerne er forskellige
for de enkelte værdipapirtyper og på visse områder komplekse.
Udfordringer
Mange ikke-
professionelle med lavt
regelkendskab
Komplekse opgørelses-
metoder
Der er mange relativt nye investorer, som ikke har kendskab til reglerne og rammerne på om-
rådet. De oplever reglerne som uoverskuelige, og er ikke vant til selv at skulle selvangive.
Opgørelsesmetoderne er på nogle områder komplekse. Det medvirker til, at der sker flere fejl
og skattegabet øges. Det gælder blandt andet i forhold til noterede aktier og aktiebaserede
investeringsbeviser.
Aktiviteter
SKATs kontrol af beskatningen af værdipapirer baserer sig på omfattende dataanalyser. Der er tale om
en stor mængde transaktioner, der ofte sker i de etablerede systemer i finanssektoren.
Side
65
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0066.png
Indsatsen i 2016 skal bidrage til at udvikle systematiske automatiserede kontroller på området i de
kommende år. Dette sker gennem fortsat udvikling af samarbejdet med finansielle institutioner om de
data, de indberetter til SKAT. En øget brug af tredjepartsdata vil mindske risikoen for fejl, der sker som
følge af lavt regelkendskab og komplekse opgørelsesmetoder.
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Beskatning af vær-
dipapirer
Langt størstedelen af fejlene omkring beskatning af vær-
At rette fejl på selvangivelsen, nye dipapirer skyldes manglende kendskab til reglerne og
forslag til systemudvikling og
evne til at anvende disse. Det er et mål, at borgerne skal
lovgivning for aktier og finansielle anvende værdipapirsystemet, så deres værdipapirer i
kontrakter.
fremtiden kan beregnes automatisk, og der kan dannes en
automatisk årsopgørelse.
01-07-2014
30-06-2017
Side
66
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0067.png
7.4 Ejendomme
Ejendomme
omfatter indkomstskatter, moms
og tinglysningsafgift, som er forbundet med
private og erhvervsmæssige aktiviteter i for-
hold til ejendomme, herunder også land-
brugsejendomme, ubebyggede grunde og
sommerhuse.
Segmentet inkluderer også ejendomme i
udlandet ejet af fuldt skattepligtige danskere,
men ikke ejendomme i Danmark ejet af ud-
lændinge.
Segmentet omfatter ca. 2,5 mio. ejen-
domme.
I 2014 blev der betalt ejendomsskatter
for i alt 27 mia. kr.
Det samlede skattegab er delvist estime-
ret til ca. 1,5 mia. kr.
Om segmentet
Segmentet kan overordnet opdeles i tre målgrupper: Ejendomme beregnet til beboelse for ejeren, blan-
dede ejendomme, hvor ejendommen udgør både erhverv og beboelse, og virksomhedsejendomme til
erhvervsmæssig drift.
SKAT har registreret omkring 1,5 mio. beboelsesejendomme, 0,7 mio. erhvervsejendomme, 80.000
sommerhuse i udlandet ejet af danskere og ca. 220.000 sommerhuse i Danmark.
Udfordringer
Salg af ejendom
Samspil mellem forskel-
lige regler
Håndtering af forpligti-
gelser ved erhvervs-
mæssig anvendelse
Ændret anvendelse af
ejendom
Ved salg af ejendomme forekommer mange fejl i ejendomsavanceopgørelser.
Samspillet mellem regler kan give udfordringer og skabe uklarhed, som gør det vanskeligt for
borgere og virksomheder at navigere korrekt.
Skattemæssige vurderinger vedr. ejendomme, som både anvendes i privat og erhvervsmæssige
regi, indeholder ofte en vis grad af skøn, hvilket kan føre til, at der sker fejl.
Der er en række problemer med korrekt angivelse af moms, fx når virksomheder ændrer deres
angivelse af formålet med ejendomme fra salg til udlejning.
Aktiviteter
I 2016 gennemføre SKAT en analyse af regelefterlevelsen på ejendomsområdet. Samtidig afdækkes
særlige risikoområder og skattegabet opgøres.
Side
67
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0068.png
Titel
Analyser
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Ejendomscomplian-
ce
At analysere regelefterlevelsen og Gennem tilfældige stikprøver analyseres regelefterlevel-
skattegab på ejendomsområdet.
sen og skattegabet på ejendomsområdet.
01-04-2016
31-03-2017
Side
68
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0069.png
8.0 Samfundsbeskyttende aktiviteter
Samfundsbeskyttende aktiviteter
har fokus på befolknin-
gens sikkerhed og sundhed, og retter sig primært
mod danske og udenlandske borgere, frem for virk-
somheder.
Segmentet er opdelt i tre områder: Grænse-
overskridende varebevægelser, miljøafgifter
samt rockere, bander og menneskehandel.
Det er ikke muligt at opgøre segmentets
mandtal.
De samfundsbeskyttende aktiviteter er
ikke tilrettelagt med henblik på at opnå
et provenu.
Der er ikke knyttet et skattegab til seg-
mentet.
Om segmentet
Formålet med SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter er at begrænse indførsel af samfunds- og sund-
hedsskadelige varer som fx narkotika, våben, kopivarer og forfalskede lægemidler. Ydermere bidrager
SKAT til at bekæmpe bandekriminalitet og menneskehandel.
De samfundsbeskyttende aktiviteter foregår på tre områder, der repræsenterer hver deres risiko i relati-
on til borgernes sikkerhed og sundhed. I forhold til grænseoverskridende varebevægelser består risikoen
blandt andet i udbredelse af ulovlige skydevåben, narkotika, doping, ulovlige lægemidler og varemærke-
forfalskede varer. Indsatsen i relation til miljøafgifter skal mindske sundhedsrelaterede risici ved at sikre
afregning af miljøbidrag på biler, gebyrer på dæk og batterier, punktafgifter i landbruget og omlægning
af bekæmpelsesmiddelafgift. Rocker- og bandekriminalitet samt menneskehandel udgør en meget direk-
te risiko for de personer, som bliver berørt.
For at kontrollere varebevægelserne ind og ud af Danmark samarbejder SKAT med en lang række
myndigheder i ind- og udland. Samtidig understøtter, og supplerer SKAT politiets indsats mod rocker-
og banderelateret kriminalitet samt menneskehandel og rufferi.
Udfordringer
Indsmugling af narko,
våben og doping
Ind- og udførsel af stør-
re pengebeløb
Begrænset oplevelse af,
at det er risikabelt at
transportere ulovlige
varer over landegræn-
serne
Narkotika, våben og doping indsmugles både over den fysiske landegrænse og via havne og
lufthavne. Samtidig har internethandel skabt en øget risiko for indførsel af narkotika, doping og
ulovlige lægemidler.
Ind- og udførsel af kontantbeløb på over 10.000 euro skal angives til myndighederne. Det kræ-
ver store ressourcer at kontrollere udførsel af store pengebeløb.
Generelt er høj opdagelsesrisiko og konsekvens for bagmændene vanskelig at opnå. Ved køb af
stoffer via internettet er det ydermere svært for myndighederne at føre bevis for, hvem der
reelt har bestilt og betalt varerne, idet der benyttes lukkede netværk og virtuel valuta.
Side
69
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0070.png
At understøtte politiets
arbejde mod rockere,
bander og menneske-
handel
Behov for højere grad af
oplevet opdagelsesrisiko
– for rockere, bander og
menneskehandel
SKAT støtter politiets arbejde med at bekæmpe organiseret kriminalitet inden for rammerne af
SKATs beføjelser og kompetencer.
Segmentet opererer ofte med stråmandsvirksomhed, misbrug af bankkonti eller en kontant
betalingsform, så det økonomiske spor er svært at forfølge. Det skal synliggøres over for bag-
mænd og potentielle nye medlemmer i miljøet, at myndighederne står sammen om at bekæm-
pe disse aktiviteter.
Aktiviteter
Målgruppen i segmentet omfatter danske og udenlandske borgere, kriminelle grupperinger og i mindre
grad virksomheder. Deres efterrettelighed kan for størstedelens vedkommende ikke påvirkes gennem
information og vejledning. I stedet er der behov for fysiske kontroltiltag kombineret med synliggørelse
af opdagelsesrisikoen.
Den manglende regelefterlevelse i segmentet medfører i de fleste tilfælde ikke et mistet provenu til
statskassen, men derimod en række konsekvenser for befolkningens sikkerhed og sundhed. Derfor er
SKAT særligt optaget af at analysere tendenser inden for segmentet, der kan skabe et præcist risiko- og
trusselsbillede, og øger kendskabet til de metoder, der anvendes samt de personer, som er involveret i
aktiviteterne.
En sådan tilgang, kombineret med en intensiv overvågning, gør det muligt hurtigt og effektivt at reagere
på konkrete efterretninger. SKAT vil desuden have fokus på en fleksibel anvendelse af ressourcerne, så
der kan sættes ind med aktiviteter, der er målrettet efter det aktuelle risiko- og trusselsbillede.
I 2016 har SKAT planlagt følgende aktiviteter:
Titel
Målrettet kontrol
Formål
Beskrivelse
Start
Slut
Kontrakt opgaver
andre myndigheder
At sikre, at SKAT overholder ind-
gåede aftaler med andre myndig-
heder på punktafgiftsområdet.
Afhængigt af indgåede aftaler løses opgaven dels i form af
overvågning og dels i form af kontrol og vejledning i til-
knytning til kontrollen for at sikre korrekt angivelse og
betaling.
Opgaven løses dels i form af overvågning og dels i form af
kontrol af personer, varer og transportmidler. Opgaverne,
der langt overvejende er bundne, løses enten som følge af
EU-forpligtelser, en del af regeringsgrundlaget eller som
led i myndighedsaftaler.
Opgaven består dels i sagsbehandling af generelle anmod-
ninger om toldmyndighedernes indgriben og decideret
sagsbehandling af kontrolsager samt opdatering af rele-
vante profiler i risikoanalysesystemet. Deltagelse i interna-
tionalt samarbejde.
Løbende
Toldkontrol
At sikre at en række samfunds- og
sundhedsskadelige varer ikke
indføres og sikre korrekt angivelse
af varer.
Løbende
Varemærkeforfalsk-
ning og piratkopie-
rede varer
At sikre, at SKAT behandler og
indrapporterer rettighedsindeha-
vernes anmodninger om toldmyn-
dighedernes indgriben.
Løbende
Side
70
af
71
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om at oplyse antallet af domme, bøder m.v. årligt de sidste 5 år, når nu SKAT ikke opgør et samlet provenu af de digitale indberetninger, til skatteministeren
1651100_0071.png
SKATs døgntjeneste
At understøtte en intelligent,
risiko- og efterretningsbaseret
toldkontrol (landsdækkende).
SKAT Døgntjeneste varetager døgnet rundt den overord-
nede analyse- og overvågningsfunktion på toldområdet.
Enheden er endvidere Danmarks kontaktenhed over for
myndigheder i ind- og udland.
Projektet er et samfundsprojekt – en del af regeringens
handleplan og tværministerielle samarbejde til bekæmpel-
se af menneskehandel. Projektet har fokus på at identifice-
re ofre for menneskehandel og at lave økonomiske opgø-
relser til brug for retsforfølgelse af bagmændene.
Løbende
Menneskehandel
At identificere bagmænd og hand-
lede personer med relation til
tvangsarbejde og prostitution.
01-01-2012
31-12-2016
Bandekriminalitet
Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskellige
At yde en samfundsmæssig indsats
former for kriminalitet, og SKAT skal bistå med at bekæm-
ved at understøtte politiets arbej-
pe og begrænse deres ulovlige økonomiske gevinster ved
de mod rocker- og bandekriminali-
at mindske tilgangen af midler og værdier til miljøet samt
tet.
fjerne de værdier, der er i miljøet.
01-01-2013
31-12-2016
Analyseprojekt
Eksportkontrol
vedrørende Dual
Use og ECS
At skabe et grundlag for en kvalifi-
ceret risikoovervågning med det
mål at mindske antallet af ek-
sportkontroller.
Ved en struktureret kontrol og informationsindsats hos
eksportører hentes viden om: den faglige kvalitet af angi-
velser, kendskabet til de toldfaglige procedurer der ekspor-
teres under, kvaliteten af bilag (inkl. eksportlicenser), med
det mål at gennemføre en kvalificeret ECS-
risikoovervågning.
01-04-2015
31-12-2016
Side
71
af
71