SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at oplyse den samlede skattemæssige årlige værdi efter adfærd og tilbageløb af beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

17. marts 2016

J.nr. 16-0343861

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259 af 18. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at oplyse den samlede skattemæssige årlige værdi efter adfærd og tilbageløb af beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den samlede skattemæssige årlige værdi efter adfærd og tilbage-

løb af beskæftigelsesfradraget.

Svar

Beskæftigelsesfradraget beregnes på baggrund af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget

med fradrag for indskud til pensionsordninger. I 2016 udgør beskæftigelsesfradraget 8,3

pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, dog højst 28.000 kr. Når 2012-skatterefor-

men er fuldt indfaset i 2022, vil beskæftigelsesfradraget udgøre 10,65 pct. af grundlaget

for arbejdsmarkedsbidraget, dog højst 35.800 kr. (2016-niveau).

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 5,6 pct. i 2016, dog højst

18.800 kr. Frem mod 2019 forhøjes satsen til 6,25 pct. og det maksimale fradrag til 21.000

kr. (2016-niveau). Stigningen frem mod 2019 sker alene for at fastholde fradragets skatte-

værdi, der ellers ville falde, i takt med at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduce-

res som følge af udfasningen af sundhedsbidraget frem mod 2019.

Det maksimale fradrag for både det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra be-

skæftigelsesfradrag for enlige forsørgere opnås ved en arbejdsindkomst på ca. 336.000 kr.

og derover.

Det umiddelbare mindreprovenu, der kan henføres beskæftigelsesfradraget samt beskæfti-

gelsesfradraget for enlige forsørgere, skønnes at udgøre i alt ca. 21,2 mia. kr. (i 2016-ni-

veau med udgangspunkt i skattereglerne i 2022, hvor skattereformen fra juni 2012 er fuldt

indfaset),

jf. tabel 1.

Provenuvirkningen afspejler den skattemæssige fradragsværdi af be-

skæftigelsesfradraget.

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser af beskæftigelsesfradraget (2022-reg-

ler)

Mia. kr., 2016-niveau

Almindelig

besk.fradrag

-20,7

-15,6

1,6

0,1

1,5

-14,1

7.700

2.200

5.500

Besk.fradrag for

enlige forsørgere

-0,4

-0,3

0,1

0,0

-0,3

200

100

200

Samlet pro-

venu

-21,2

-16,0

1,6

0,1

1,5

-14,4

7.900

2.200

5.700

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Dynamisk provenu

- heraf timeeffekt

- heraf deltagelseseffekt

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbud

(fuldtidspersoner)

- heraf timeeffekt

- heraf deltagelseseffekt

Anm.: Afrunding gør, at de enkelte delposter ikke nødvendigvis summer til totalen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at oplyse den samlede skattemæssige årlige værdi efter adfærd og tilbageløb af beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren

Beskæftigelsesfradraget antages at indebære et større arbejdsudbud end ellers. Arbejdsud-

budsvirkningen af beskæftigelsesfradraget kan vurderes med udgangspunkt i den skøn-

nede virkning af en hypotetisk afskaffelse af beskæftigelsesfradraget. På den baggrund

skønnes beskæftigelsesfradraget samt beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere samlet

set at bidrage til, at arbejdsudbuddet isoleret set er ca. 7.900 fuldtidspersoner højere end

ellers,

jf. tabel 1.

Hovedparten af denne effekt kan henføres til den såkaldte deltagelsesef-

fekt.

Beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere skønnes på den

baggrund samlet set at indebære et årligt strukturelt mindreprovenu for det offentlige på

ca. 14,4 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Side 3 af 3