Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1652174_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2016
Forebyggelseskontoret
Katrin Thorsvig Hansen
2016-0030-4623
1991805
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juni 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om Teleindustriens afvisning af en frivillig ordning, jf. artiklen Pinds idé om hjemmesideblokering sables ned af IT-folk, Berlingske, den 6. juni 2016?, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er det ministerens opfattelse, at den ide, ministeren lancerede
grundlovsdag, jf. artiklen ”Regeringen vil sætte ind mod ek-
stremisme på internettet”, Jyllands-Posten, den 5. juni 2016)
om, at internetudbydere frivilligt og uden dommerkendelse
skal kunne blokere hjemmesider med ”ekstremistisk” indhold,
vil kunne fungere i praksis, når direktør Jakob Willer, Telein-
dustrien, jf. artiklen ”Pinds idé om hjemmesideblokering sab-
les ned af IT-folk”, Berlingske, den 6. juni 2016, har afvist, at
teleselskaberne vil medvirke til en sådan ordning?”
Svar:
Internettet spiller en stadigt større rolle for ekstremister og terrorgrupper i
forhold til at udbrede ekstremistisk materiale og terrorpropaganda samt re-
kruttere nye medlemmer og planlægge terrorangreb. Denne udvikling nød-
vendiggør, at myndighederne har de rette værktøjer til at imødegå den trus-
sel, der udspringer af ekstremisters og terroristers brug af internettet og de
sociale medier. Det handler bl.a. om at være i stand til at imødegå omfat-
tende spredning af propaganda og begrænse den skadevirkning, som vol-
deligt ekstremistisk materiale kan have på børn og unge.
For bl.a. at styrke indsatsen mod online-radikalisering har jeg sammen
med ministeren for udlændinge, integration og boliger indledt en drøftelse
med de politiske partier om nye tiltag.
Ét af de tiltag, der i den forbindelse vil blive drøftet, er muligheden for at
indføre et advarsels- og blokeringsfilter, hvorefter de danske internetudby-
dere frivilligt efter anmodning blokerer adgangen til sider som indeholder
materiale, der fremmer voldelig ekstremisme og terrorisme. En tilsvarende
ordning kendes fra det såkaldte børnepornofilter, der blev etableret i 2005.
Et sådant tiltag – som ikke forudsættes begrænset til religiøst ekstremistisk
materiale – vil i sagens natur forudsætte, at internetudbydere medvirker.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at der også arbejdes med tilsvarende
tiltag på EU-niveau. I juli 2015 blev der således oprettet en EU Internet
Referral Unit under Europol, som bl.a. har til formål at styrke samarbejdet
med private internetudbydere om at spotte og fjerne ulovligt eller skadeligt
ekstremistisk materiale fra internettet. Endvidere har Kommissionen i maj
2016 indgået en aftale med Facebook, Microsoft, Twitter og Youtube om
et adfærdskodeks om at modarbejde ulovlige hadefulde ytringer online. I
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om Teleindustriens afvisning af en frivillig ordning, jf. artiklen Pinds idé om hjemmesideblokering sables ned af IT-folk, Berlingske, den 6. juni 2016?, til justitsministeren
adfærdskodekset forpligter virksomhederne sig bl.a. til om nødvendigt at
fjerne ulovligt materiale fra deres sider inden for 24 timer efter at have
modtaget en velbegrundet anmeldelse fra relevante nationale myndigheder.
Generelt kan jeg oplyse, at erfaringen viser, at private aktører i andre sam-
menhænge har vist stor velvilje i forhold til at bidrage til at komme det
meget store samfundsproblem, som radikalisering til terror og voldelig ek-
stremisme udgør, til livs. Jeg har stor fortrøstning i forhold til de danske
internetudbyderes tilsvarende samfundssind.
Det er i øvrigt fortsat min generelle holdning, at myndighederne ikke skal
kunne lukke hjemmesider uden dommerkendelse.
3