REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 696: MFU spm. om, hvilke regler de andre EU-lande har for angivelse af fødselsregistreringssted i pas, herunder særligt i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2016

Sikkerhedskontoret

Asger G. Aagaard

2016-0030-4611

2135466

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlemmer Rasmus Nordqvist

(ALT) og Christian Juhl (EL).

Søren Pind

Jacob Christian Gaardhøje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 696: MFU spm. om, hvilke regler de andre EU-lande har for angivelse af fødselsregistreringssted i pas, herunder særligt i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, som opfølgning på besvarelse af REU alm. del

- samrådsspørgsmål BT og BU, redegøre for, hvilke regler de

andre EU-lande har for angivelse af fødselsregistreringssted i

pas, herunder særligt i forhold til Gaza, Vestbredden og Østje-

rusalem?”

Svar:

Justitsministeriet besvarede foreløbigt spørgsmålet den 1. juli 2016. Mi-

nisteriet oplyste i den forbindelse, at ministeriet efter aftale med spørgerne

i første omgang har begrænset besvarelsen til at omfatte oplysninger om

reglerne for angivelse af fødselsregistreringssted i pas i Norge, Sverige,

Island, Finland, Tyskland, Nederlandene, Frankrig og Storbritannien.

Justitsministeriet har modtaget oplysninger om retstilstanden i Tyskland,

Nederlandene, Frankrig og Storbritannien gennem Udenrigsministeriet.

Justitsministeriet har desuden modtaget oplysninger om retstilstanden i

Norge, Sverige og Finland direkte fra disse lande.

De modtagne oplysninger er gengivet i besvarelsens pkt. 2 nedenfor.

Justitsministeriet har på trods af flere forespørgsler til Island ikke modtaget

oplysninger om angivelse af fødselsregistreringsstedet. Justitsministeriet

vil vende tilbage til sagen, hvis ministeriet modtager oplysninger fra Is-

land.

Justitsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Norge:

Hvilke generelle regler eller retningslinjer eksisterer der for pasansøge-

rens valg af muligheder for at vælge sit fødselsregistreringssted i passet?

Opplysningene i passet hentes fra det norske folkeregisteret.

Dersom fødestedet kan legges inn i folkeregisteret, skal føde-

stedet legges inn i folkeregisteret før pass utstedes. Søkeren

kan ikke velge å ikke få lagt inn fødestedet i folkeregisteret,

der det er mulig å få lagt inn fødestedet. Folkeregisteret godtar

opplysninger fra utlendingsmyndighetene (Utlendingsdirekto-

ratet og Utlendingsnemnda). For øvrig godtar de nærmere an-

gitt dokumentasjon. De godtar ikke dokumentasjon fra enkelte

land i Asia og Afrika, samt Kosovo. Dersom det ikke er mulig

å få lagt inn fødestedet i folkeregisteret, enten fordi folkeregi-

steret ikke kan få opplysningen bekreftet fra utlendingsmyn-

dighetene eller fra tilfredsstillende dokumenter, skal fødestedet

angis med fødeland. I det norske passet angis både fødested og

fødeland. Der det ikke er mulig å få lagt inn fødested i folkere-

gisteret, vil det i passet fremgå land og landkode, eksempelvis

"Somalia, SOM".

Anvendes den aktuelle betegnelse for fødselsstedet, eller er det muligt at få

angivet en tidligere betegnelse?

Folkeregisteret legger inn de opplysningene de får fra utlen-

dingsmyndighetene, eller det som står i dokumentene som god-

tas, og det kan være by eller region. Da blir betegnelsen de får

fra utlendingsmyndighetene eller dokumentasjonen lagt inn,

selv om betegnelsen på stedet eller landet senere er blitt endret.

Dersom man ønsker å endre opplysningen om fødested, må

dokumentasjon på det fødestedet man ønsker å endre til opp-

fylle kravene de stiller til dokumentasjon. Dersom noen ønsker

å endre fødested, må folkeregisteret også vurdere å ta kontakt

med utlendingsmyndighetene, i tilfelle det betyr at det er blitt

gitt feil opplysninger til norske myndigheter i forbindelse med

innvilgelse av norsk statsborgerskap, som har hatt betydning

for innvilgelsen.

Er muligt at få en anden betegnelse angivet end landet, f.eks. en verdens-

del eller lignende, hvis ansøgeren fremsætter ønske herom?

Det er ikke mulig å få en annen betegnelse i stedet for fødelan-

det. Den norske passmyndigheten følger ICAO (International

Civil Aviation Organization) sin liste over internasjonalt aner-

kjente land i dag. Eksempelvis er Kosovo ikke internasjonalt

anerkjent, selv om Norge anerkjenner Kosovo som selvstendig

stat. Kosovo kan derfor ikke legges inn i passet. For de fleste

fra Kosovo er det Serbia som er fødelandet i henhold til ICAO

sin liste. Passmyndigheten kan unnlate å føre fødeland inn i

passet til søkere som ber om det, og som antas å ha et særlig

behov for utelatelsen. Passmyndigheten gjør da søkeren op-

pmerksom på at eventuelle problemer ved grensepassering som

har sin årsak i at fødelandet ikke er innført i passet, er passø-

kers eget ansvar.

Er det et krav, at fødselsstedet er anerkendt som en selvstændig stat for at

få angivet denne som fødselsregistreringssted i passet?

Det er et krav at landet er internasjonalt anerkjent, men føde-

stedet (region eller by) kan legges inn.

Findes der særlige regler vedrørende angivelse af fødselsregistreringssted

i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem?

Dersom søkeren er fra disse områdene har passmyndigheten

ikke mulighet til å legge inn fødeland på personen, i henhold til

ICAO sin liste over internasjonalt anerkjente land. Det er da

kun fødested som vil angis, f.eks. Betlehem.

Justitsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Sverige:

Hvilke generelle regler eller retningslinjer eksisterer der for pasansøge-

rens valg af muligheder for at vælge sit fødselsregistreringssted i passet?

Uppgifterna om födelseort i svenska pass hämtes från det

svenska folkbokföringsregistret (Skatteverket) där uppgifter

registreras enligt folkbokföringslagen (1991:481) och folkbok-

föringsförordningen (1911:749). Endast uppgifter från folk-

bokföringsregistret accepteras för registrering i svenska pass.

Födelseorten anmäls till folkbokföringsregistret vid födseln el-

ler vid folkbokföring i samband med inflyttning til Sverige.

Dessa uppgifter ändras normalt inte.

Anvendes den aktuelle betegnelse for fødselsstedet, eller er det muligt at få

angivet en tidligere betegnelse?

I det fall en svensk kvinna som är folkbokförd i Sverige föder

ett barn utomlands anges moderns svenska folkbokföringsort

som barnets födelseort. Om även den faktiska födelseorten i ut-

landet anmäls till folkbokföringsregistret och finns registrerad i

registret kan denna ort användas i passet om sökanden begär

det. I övrigt finns inga valmöjligheter när det gäller födelseort.

Er muligt at få en anden betegnelse angivet end landet, f.eks. en verdens-

del eller lignende, hvis ansøgeren fremsætter ønske herom?

De uppgifter som ska framgå på personsidan i det svenska pas-

set följer regleringen i FN:s dokument 9303 om innehåll och

utformning av resedokument och EU:s resolution om gemen-

samma regler om utformning och innehåll från den 23 juni

1981.

Av EU-regleringen framgår att personsiden i passet ska visa

”place of birth”. Födelseort redovisas i det svenska passet och

har sin grund i de uppgifter som finns registrerade i folkbok-

föringsregistret. Om både födelseort och land förekommer i

registret kan dock landet utelämnas om sökanden önskar det.

Födelseorten ska dock alltid framgå. Om födelseort saknas ska

landet anges.

Er det et krav, at fødselsstedet er anerkendt som en selvstændig stat for at

få angivet denne som fødselsregistreringssted i passet?

Som redovisats i tidligare frågor regleras innehåll i passet ge-

nom nämnda regelverk. Av dessa framgår också hur namn och

förkortningar på länder ska anges. Kravet om födelseort är att

denna ska framgå i passet och om landet anges får förutsättas

att detta är ett erkänt land och finns med uppräknet i de gemen-

samma regler som framgår av nämnda regleringar.

Findes der særlige regler vedrørende angivelse af fødselsregistreringssted

i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem?

Staten Palestina har landskoden PSE.

Justitsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Finland:

Tydligen har vi inte väldigt omfattande regler vad gäller angi-

velse av födelsehemkommunen i passet.

I 5 § i passlagen konstateras att ”I stället för födelsehemkom-

munen antecknas "utlandet" om sökandens födelsehemkom-

mun inte tillförlitligt kan utredas eller om antecknandet av fö-

delsehemkommunen i passet sannolikt skulle äventyra passin-

nehavarens säkerhet.” Enligt uppgifterna från vårt utrikesde-

partement kan personen som ansöker om pass i praktiken själv

välja om han/hon vill anteckna i passet sitt egentliga födelse-

kommun eller ”utlandet”. ”Utlandet”-anteckningen har använts

just i fall som gäller Gaza, Västbanken och Östra Jerusalem.

Migrationsverket har ännu sin egen praxis gällande främlings-

pass och flyktingars resedokument.

Justitsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Tyskland:

Hvilke generelle regler eller retningslinjer eksisterer der for pasansøge-

rens valg af muligheder for at vælge sit fødselsregistreringssted i passet?

I reglen angives oplysningerne som anført i den tyske civil-

standsattest. Pasansøgeren har ingen valgmulighed.

Anvendes den aktuelle betegnelse for fødselsstedet, eller er det muligt at få

angivet en tidligere betegnelse?

Principielt angives fødelandet ikke, undtaget er, hvis en enty-

dig identificering af stedet er nødvendig (f.eks. Berlin i USA).

I dette tilfælde anføres landets navn på tidspunktet for pasan-

søgers fødsel.

Er muligt at få en anden betegnelse angivet end landet, f.eks. en verdens-

del eller lignende, hvis ansøgeren fremsætter ønske herom?

Nej.

Er det et krav, at fødselsstedet er anerkendt som en selvstændig stat for at

få angivet denne som fødselsregistreringssted i passet?

Nej, jf. ovenfor. Fødselslandet angives ikke.

Findes der særlige regler vedrørende angivelse af fødselsregistreringssted

i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem?

Nej.

Det tyske Udenrigsministerium henviser til de gældende regler i pasfor-

valtningsbestemmelserne (her i uddrag):

”Angivelse af fødestedet sker i henhold til bestemmelsen i for-

valtningsbestemmelsen vedr. civilstandsloven. Ved angivelse

af fødestedet i Tyskland anvendes sognets navn i henhold til

den officielle stavemåde. Er det nødvendigt med en nærmere

betegnelse, f.eks. ved enslydende navne, angives forvaltnings-

området, stiftet eller amtet, som sognet tilhører eller der tilføjes

en geografisk betegnelse (f.eks. bjerg, flod eller region, ek-

sempler: Schwerte Kreis Unna, Lingen/Ems, Neustadt an der

Wein-straße). Delstaterne har selv beføjelse til at afgøre, om

der ved siden af sognets navn også skal fremgå delnavnet i

sognet. I så fald skal det være tydeligt, at delnavnet ikke er en

del af den officielle sognebetegnelse.

Ved angivelse af steder i udlandet anvendes den gældende be-

tegnelse på tidspunktet for fødslen. Hvis der udover den frem-

mede betegnelse også findes en udbredt tysk betegnelse skal

denne vælges. Den fremmede betegnelse kan på forlangende,

eller hvis dette er nødvendigt for en tydeliggørelse, tilføjes i

parentes. Findes der ingen almindelig latinsk stavemåde for et

fødested og er fødestedet angivet på anden måde end med la-

tinske bogstaver i pasansøgers dokumentation, anvendes be-

skrives fødestedet ved latinsk skrivemåde. Fødselslandet angi-

ves som udgangspunkt ikke ved siden af fødestedet. En sådan

angivelse kan kun ske i enkeltstående tilfælde, når fødestedet

ikke er tilstrækkeligt, for at skabe en entydig identificering

(f.eks. Berlin i USA). I princippet angives fødestedets navn og

skrivemåde som det var på tidspunktet for fødslen. Yderligere

tilføjelser (f.eks. Jugoslavien, nu Serbien) er ikke tilladte.””

Justitsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Nederlandene:

Hvilke generelle regler eller retningslinjer eksisterer der for pasansøge-

rens valg af muligheder for at vælge sit fødselsregistreringssted i passet?

I Nederlandene eksisterer der ingen muligheder i forhold til

valg af sit fødested. Kommunen skal anvende oplysningerne

vedrørende fødested fra basisadministrationen, hvor pasansø-

geren bor. Hvis disse oplysninger ikke findes i basisadmini-

strationen, skal de tages fra pasansøgerens fødselsattest. Man

bruger betegnelsen som nedskrevet i fødselsattest.

Hvis fødestedet ikke kan fastslås, bliver det undladt fra passet.

Anvendes den aktuelle betegnelse for fødselsstedet, eller er det muligt at få

angivet en tidligere betegnelse?

Man bruger betegnelsen for fødestedet, der blev anvendt på det

tidspunkt fødslen fandt sted. Dog anvendes den nederlandske

skrivemåde.

Er muligt at få en anden betegnelse angivet end landet, f.eks. en verdens-

del eller lignende, hvis ansøgeren fremsætter ønske herom?

Generelt nævnes udelukkende fødestedet i passet. Det er even-

tuelt muligt at angive landet, hvor man er født. Dette benyttes

dog sjældent, og kun hvis der er tale om tungtvejende argu-

menter. I det tilfælde fødelandet nævnes bag sammen med fø-

destedet, nævnes det kun, hvis der er tilstrækkelig med plads i

passet. Et eksempel er, at man vælger at skrive ”Indonesien”

sammen med fødestedet ”Batavia” for at undgå forvirring i

forhold til nationalitet.

Er det et krav, at fødselsstedet er anerkendt som en selvstændig stat for at

få angivet denne som fødselsregistreringssted i passet?

Når personoplysninger - såsom fødeland - noteres i basisadmi-

nistrationen, kan der kun nævnes lande der er anerkendt af Ne-

derlandene. Der føres en liste over anerkendte lande. Hvis der i

den udenlandske fødeattest nævnes et land, der ikke findes på

listen over anerkendte lande, vil der i basisadministration blive

noteret ”land ukendt.” Det er ikke obligatorisk at udfylde disse

oplysninger i basisadministrationen.

På listen noteres ligeledes, hvornår et land blev anerkendt og

fra hvornår det ikke længere fandtes. Det er derfor muligt af få

noteret ”Palæstina” som fødeland, hvis man er født før den 14.

maj 1948.

Findes der særlige regler vedrørende angivelse af fødselsregistreringssted

i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem?

Nej. For palæstinensere født efter den 14. maj 1948 nævnes

som fødeland enten Israel, Jordan, Ægypten eller ukendt, af-

hængig af fødested og fødedato.”

Justitsministeriet har modtaget følgende oplysninger fra Frankrig:

Hvilke generelle regler eller retningslinjer eksisterer der for pasansøge-

rens valg af muligheder for at vælge sit fødselsregistreringssted i passet?

I det franske passystem står anført både by og land som fød-

selsregistreringssted. Men i selve passet er kun byen registreret

uden tilføjelse af landet. (Det gælder således også folk født i

udlandet.)

Anvendes den aktuelle betegnelse for fødselsstedet, eller er det muligt at få

angivet en tidligere betegnelse?

Proceduren er, at man i passystemet indtaster navn på land og

by, som de figurerer på fødselsattesten. Man følger en lande-

opdeling, der er baseret på nomenklaturen fra det franske stati-

stiske kontor, INSEE. Kun byen bliver registreret i selve pas-

set.

http://www.insee.fr/fr/methodes/nomenclatures/cog/telecharge

ment/2016/txt/pays2016.txt

Er muligt at få en anden betegnelse angivet end landet, f.eks. en verdens-

del eller lignende, hvis ansøgeren fremsætter ønske herom?

Nej.

Er det et krav, at fødselsstedet er anerkendt som en selvstændig stat for at

få angivet denne som fødselsregistreringssted i passet?

Man følger optegnelserne fra INSEE, se ovenfor.

Findes der særlige regler vedrørende angivelse af fødselsregistreringssted

i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem?

Nej.

Justitsministeriet har fået følgende oplysninger fra Storbritannien:

Hvilke generelle regler eller retningslinjer eksisterer der for pasansøge-

rens valg af muligheder for at vælge sit fødselsregistreringssted i passet?

The place of birth shown on the passport should be the same as

the place of birth shown on the birth certificate (that is the

town, city, village, hamlet, etc where the individual was born).

Anvendes den aktuelle betegnelse for fødselsstedet, eller er det muligt at få

angivet en tidligere betegnelse?

When the authorities of a country change the name of towns,

provinces or the country itself from the original name to a dif-

ferent one, it does so for all official purposes. It is long-

established international practice for passports to reflect this by

recording in passports and travel documents the holder’s place

of birth in its current, official form. For example, Salisbury

Rhodesia, is now Harare Zimbabwe.

Er muligt at få en anden betegnelse angivet end landet, f.eks. en verdens-

del eller lignende, hvis ansøgeren fremsætter ønske herom?

We (the UK) used to have the place of birth as “town, country”

but no longer do this and only show the town. We do not use

the continent or other geographic description.

Er det et krav, at fødselsstedet er anerkendt som en selvstændig stat for at

få angivet denne som fødselsregistreringssted i passet?

As we only use the town name, I do not think this question is

relevant to our practice.

Findes der særlige regler vedrørende angivelse af fødselsregistreringssted

i forhold til Gaza, Vestbredden og Østjerusalem?

As we only use the town name, this does not generally cause

problems for us. In exceptional circumstances, and to assist a

passport holder where it is known that the inclusion on a place

of birth has caused difficulties, Her Majesty's Passport Office

can enter instead the district or suburb in which the person was

born, so long as this is recorded on the documents produced to

establish the passport holder’s nationality. This can make the

town of birth less obvious, while maintaining the correctness

of the entry”.