Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1649697_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. juni 2016
Koncernstyringskontoret
Sara Stensgård
2016-0030-4583
1974303
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 651 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om sagsgangen, når Erstatningsnævnet behandler sager om voldsofres erstatning for tab af erhvervsevne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 651 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for sagsgangen, når Erstatningsnæv-
net behandler sager om voldsofres erstatning for tab af er-
hvervsevne, herunder redegøre for hvilke andre myndigheder
og deres vurderinger og udtalelser, der kan inddrages i sagsbe-
handlingen og oplyse om lovhjemlen for inddragelse af den
pågældende myndighed, f.eks. i sager om erstatning efter over-
fald som beskrevet i henvendelsen i REU alm. del – bilag 212
(2014-15 (1. samling))?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:
”Efter erstatningsansvarslovens § 5 kan en skadelidt få erstat-
ning for tab af erhvervsevne, hvis en personskade har medført
en varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt
ved arbejde. Erhvervsevnetabet beregnes i procent. Der ydes
ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.
Ifølge erstatningsansvarslovens § 10 kan såvel skadelidte som
skadevolder indhente en udtalelse om spørgsmålet om fastsæt-
telsen af et erhvervsevnetab fra Arbejdsskadestyrelsen.
Det fremgår endvidere af § 8, stk. 1, i Erstatningsnævnets for-
retningsorden, at sekretariatschefen, eller den sekretariatsche-
fen bemyndiger hertil, afgør, hvilke oplysninger der skal ind-
hentes til brug ved sekretariatets forberedelse af Erstatnings-
nævnets sager, herunder om der skal indhentes en udtalelse fra
Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 10 i erstatningsansvarsloven.
Hvis en sag er af en så alvorlig karakter, at der fremsættes krav
om erstatning for tab af erhvervsevne, består Erstatningsnæv-
nets behandling af sagen i første omgang i at vurdere, om det
er tilstrækkelig sandsynliggjort, at skadelidte har pådraget sig
et erhvervsevnetab på minimum 15 %. Hvis nævnet finder, at
det er tilfældet, forelægger nævnet sagen for Arbejdsskadesty-
relsen med henblik på, at Arbejdsskadestyrelsen afgiver en vej-
ledende udtalelse om den eventuelle erhvervsevnetabsprocent.
Baggrunden herfor er, at Erstatningsnævnets sekretariat ikke
har sagkundskaben til selvstændigt at fastsætte en eventuel er-
hvervsevnetabsprocent.
Hvis Erstatningsnævnet finder, at der er grundlag for at fore-
lægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen, må nævnet i givet fald
afvente Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, før nævnet kan træf-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om sagsgangen, når Erstatningsnævnet behandler sager om voldsofres erstatning for tab af erhvervsevne, til justitsministeren
fe afgørelse vedrørende kravet om erstatning for tab af er-
hvervsevne.
Det bemærkes i den forbindelse, at Civilstyrelsen i forbindelse
med opgørelsen af Erstatningsnævnets statistik for 2014 fore-
tog en manuel gennemgang af de af Erstatningsnævnets sager,
hvor nævnet i 2014 modtog en vejledende udtalelse fra Ar-
bejdsskadestyrelsen. Gennemgangen viste, at 20 dage ud af Er-
statningsnævnets samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid
på 92 dage medgik til Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling,
og tilsvarende for så vidt angår 12 dage ud af de op til 128 da-
ge, som 80 pct. af nævnets sager blev afgjort på. Nævnet be-
mærker i den forbindelse, at der ud af de 4.673 afgørelser, der
indgik i Erstatningsnævnets samlede statistik for 2014, ifølge
den manuelle gennemgang alene var 222 afgørelser, der var
baseret på en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. I
de 222 afgørelser medgik gennemsnitligt ca. 410 dage til sags-
behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Der er ikke lavet en tilsva-
rende manuel gennemgang til brug for Erstatningsnævnets sta-
tistik for 2015. Det må imidlertid formodes, at et lignende bil-
lede fortsat gør sig gældende.
Nævnet kan endvidere i tilfælde, hvor nævnet finder spørgsmå-
let om årsagssammenhæng mellem en given episode og de be-
skrevne og/eller konstaterede følger særlig usikkert, forelægge
en sag for Retslægerådet. Det sker dog ganske sjældent, med-
mindre det sker i forbindelse med en anlagt retssag mod Er-
statningsnævnet. Indhentelse af en udtalelse fra Retslægerådet
vil i givet fald tillige ske i medfør af § 8 i Erstatningsnævnets
forretningsorden.”
3