Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1649686_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. juni 2016
Koncernstyringskontoret
Sara Stensgård
2016-0030-4579
1974265
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 647 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om, hvilke muligheder borgeren har for at klage over Erstatningsnævnets lange sagsbehandlingstid, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 647 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del –
spørgsmål 536 (2014-15 (1.samling)), hvoraf det fremgår at
”Erstatningsnævnet er enig i, at den omtalte sag har strakt sig
over en lang periode” oplyse, om ministeren mener, at det er
en rimelig sagsbehandlingstid, når en borger, som er offer for
et overfald i 2010, har ventet i over 6 år og stadig venter på at
få afgjort en sag om erstatning for tab af erhvervsevne, jf. hen-
vendelsen i REU alm. del – bilag 212 (2014-15 (1. samling))?”
Svar:
Justitsministeriet finder, at den nuværende sagsbehandlingstid i Erstat-
ningsnævnet er utilfredsstillende. Der er derfor også taget en række initia-
tiver til at forbedre sagsbehandlingstiden. Det er således forventningen, at
indførelsen af elektronisk journalisering samt tilførelsen af ressourcer til
Erstatningsnævnets sekretariat vil bidrage til en kortere gennemsnitlig
sagsbehandlingstid.
Derudover ses der i fællesskab mellem Justitsministeriets departement og
Erstatningsnævnet for tiden på yderligere initiativer til at nedbringe sags-
behandlingstiden.
Erstatningsnævnet har herudover oplyst følgende:
”Erstatningsnævnet kan i den anledning henvise til nævnets bi-
drag til brug for justitsministerens besvarelse af Folketingets
Retsudvalgs spørgsmål nr. 536 (Alm. del (2014-15 (1. sam-
ling))) og spørgsmål nr. 183 (Alm. del (2015-16)).
Erstatningsnævnet skal endvidere særligt pege på følgende:
Følgerne af en personskade kan være af meget varierende ka-
rakter. I de mere alvorlige tilfælde kan følgerne strække sig
over et længere tidsrum, hvor der løbende opstår nye krav. Per-
sonskaden kan endvidere være så alvorlig, at der bliver tale om
varige følger i form af f.eks. et erhvervsevnetab.
Efter erstatningsansvarslovens § 5 kan en skadelidt få erstat-
ning for tab af erhvervsevne, hvis en personskade har medført
en varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt
ved arbejde. Erhvervsevnetabet beregnes i procent. Der ydes
ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.
Spørgsmålet om tab af erhvervsevne er, som det fremgår, i ho-
vedsagen en ren økonomisk vurdering, og den endelige fast-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om, hvilke muligheder borgeren har for at klage over Erstatningsnævnets lange sagsbehandlingstid, til justitsministeren
sættelse af erhvervsevnetabsprocenten forudsætter dermed i sa-
gens natur, at den skadelidtes erhvervsmæssige situation er af-
klaret i en sådan grad, at det er muligt at skønne over, hvad den
varige nedsættelse udgør. Det savner derfor også mening at ta-
le om en generel frist for, hvor lang tid der med rimelighed må
gå, fra en personskade er indtrådt, til der er en endelig afkla-
ring af de erstatningsmæssige forhold. Hertil kommer, at der
ikke kan tales om, at ”sagsbehandlingstiden” løber fra skadens
indtræden til den endelige afklaring af de erstatningsmæssige
forhold, idet kravene i en sådan alvorlig sag vil opstå løbende i
takt med en eventuel fortsat sygemelding og en afklaring af,
om der er varige følger af skaden. ”Sagsbehandlingstid” løber
derimod fra det tidspunkt, hvor et krav er fremsat og dokumen-
teret over for myndigheden og dermed rent faktisk er under be-
handling hos myndigheden.
Vedrørende sagsbehandlingstiden i den underliggende sag kan
nævnet henvise til det fortrolige bilag af 19-03-2015 til den da-
værende justitsministers besvarelse af 27-04-2015 af Folketin-
gets Retsudvalgs spørgsmål nr. 536 (Alm. del (2014-15 (1.
samling))), hvor følgende er anført om sagsbehandlingstiden:
”Nævnet har til brug for udarbejdelsen af dette bidrag
gennemgået sagen, og nævnet kan i den anledning (ba-
seret på en manuel optælling) i øvrigt oplyse følgende:
Der er i perioden fra den 27-04-2011, hvor nævnet
kunne påbegynde sagsbehandlingen, og til nu truffet i
alt 10 afgørelser i sagen.
Sagsbehandlingstiden (fratrukket den tid hvor sagen
har afventet Arbejdsskadestyrelsen svarende til knap
21 måneder) har for de 10 afgørelser strakt sig fra 48
dage til 174 dage. Den samlede gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid for de 10 afgørelser udgør 99,5 dage.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at 8 af de 10 af-
gørelser har ”lukket” sagen i Erstatningsnævnet, forstå-
et på den måde at sagen herefter enten slet ikke har væ-
ret verserende eller alene har afventet Arbejdsskadesty-
relsen. En sammentælling viser således, at sagen i 377
dage siden den 27-04-2011 ikke har været verserende i
nævnet eller alene har afventet Arbejdsskadestyrelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at der ved beregningen af sags-
behandlingstid for de 10 afgørelser ikke er taget højde
for, at flere af de trufne afgørelser har vedrørt mere end
ét fremsat krav, herunder ofte krav fremsat på forskelli-
ge tidspunkter. Beregningen af sagsbehandlingstiden
baserer sig i alle tilfælde på tiden fra det først fremsatte
krav indeholdt i afgørelsen og frem til afgørelsen, selv
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om, hvilke muligheder borgeren har for at klage over Erstatningsnævnets lange sagsbehandlingstid, til justitsministeren
om der rent faktisk vil være kortere sagsbehandlingsti-
der for de efterfølgende fremsatte krav, som behandles
i afgørelsen.”
Nævnet tilkendte efterfølgende den 27-03-2015 skadelidte er-
statning for tab af erhvervsevne i overensstemmelse med Ar-
bejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 09-12-2014 om et
midlertidigt erhvervsevnetab på 35 %. Arbejdsskadestyrelsen
oplyste om baggrunden for, at der alene var tale om en midler-
tidig vurdering, at der ikke på tidspunktet for udtalelsen var en
reel færdig erhvervsafklaring af skadelidte, og at den afklaring,
der havde været, havde været kortvarig. Arbejdsskadestyrelsen
uddybede efterfølgende dette med, at det fremgik af sagen, at
skadelidte skulle igennem et udredningsforløb, som forment-
ligt også ville indebære en yderligere erhvervsafklaring.
Nævnet vejledte i sin afgørelse af 27-03-2015 skadelidte om, at
sagen kan genoptages, når skadelidte har afsluttet udrednings-
forløbet, herunder den yderligere erhvervsafklaring. Nævnet
har to gange efterfølgende besvaret henvendelser fra ansøgers
repræsentant vedrørende en endelig afslutning af sagen/en for-
nyet forelæggelse af sagen for Arbejdsskadestyrelsen. Nævnet
har i begge tilfælde henvist skadelidte til det i afgørelsen af 27-
03-2015 anførte, herunder til at indsende dokumentation, når
der er en yderligere erhvervsmæssig afklaring af skadelidte i
forhold til skadelidtes situation på tidspunktet for Arbejdsska-
destyrelsens udtalelse af 09-12-2014 og uddybende begrundel-
se af 02-02-2015. Nævnet har imidlertid fortsat ikke modtaget
dokumentation for resultatet af udredningsforløbet, herunder
erhvervsafklaringen.
Når nævnet modtager en sådan dokumentation, vil nævnet tage
stilling til, om ansøgers erhvervsevnetab må anses for at være
højere end 35 %, hvorefter sagen i givet fald vil blive forelagt
for Arbejdsskadestyrelsen på ny.
Det bemærkes for god ordens skyld, at nævnet netop den 06-
06-2016 har modtaget en ny henvendelse fra ansøgers repræ-
sentant. Nævnet har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt
haft lejlighed til at forholde sig til det fremsendte.”
4