REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om det er en rimelig sagsbehandlingstid, når en borger, som er offer for et overfald i 2010, har ventet i over 6 år og stadig venter på at få afgjort en sag om erstatning for tab af erhvervsevne, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. juni 2016

Koncernstyringskontoret

Sara Stensgård

2016-0030-4579

1974265

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 647 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om det er en rimelig sagsbehandlingstid, når en borger, som er offer for et overfald i 2010, har ventet i over 6 år og stadig venter på at få afgjort en sag om erstatning for tab af erhvervsevne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 647 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del –

spørgsmål 536 (2014-15 (1.samling)), hvoraf det fremgår at

”Erstatningsnævnet er enig i, at den omtalte sag har strakt sig

over en lang periode” oplyse, om ministeren mener, at det er

en rimelig sagsbehandlingstid, når en borger, som er offer for

et overfald i 2010, har ventet i over 6 år og stadig venter på at

få afgjort en sag om erstatning for tab af erhvervsevne, jf. hen-

vendelsen i REU alm. del – bilag 212 (2014-15 (1. samling))?”

Svar:

Justitsministeriet finder, at den nuværende sagsbehandlingstid i Erstat-

ningsnævnet er utilfredsstillende. Der er derfor også taget en række initia-

tiver til at forbedre sagsbehandlingstiden. Det er således forventningen, at

indførelsen af elektronisk journalisering samt tilførelsen af ressourcer til

Erstatningsnævnets sekretariat vil bidrage til en kortere gennemsnitlig

sagsbehandlingstid.

Derudover ses der i fællesskab mellem Justitsministeriets departement og

Erstatningsnævnet for tiden på yderligere initiativer til at nedbringe sags-

behandlingstiden.

Erstatningsnævnet har herudover oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet kan i den anledning henvise til nævnets bi-

drag til brug for justitsministerens besvarelse af Folketingets

Retsudvalgs spørgsmål nr. 536 (Alm. del (2014-15 (1. sam-

ling))) og spørgsmål nr. 183 (Alm. del (2015-16)).

Erstatningsnævnet skal endvidere særligt pege på følgende:

Følgerne af en personskade kan være af meget varierende ka-

rakter. I de mere alvorlige tilfælde kan følgerne strække sig

over et længere tidsrum, hvor der løbende opstår nye krav. Per-

sonskaden kan endvidere være så alvorlig, at der bliver tale om

varige følger i form af f.eks. et erhvervsevnetab.

Efter erstatningsansvarslovens § 5 kan en skadelidt få erstat-

ning for tab af erhvervsevne, hvis en personskade har medført

en varig nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt

ved arbejde. Erhvervsevnetabet beregnes i procent. Der ydes

ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.

Spørgsmålet om tab af erhvervsevne er, som det fremgår, i ho-

vedsagen en ren økonomisk vurdering, og den endelige fast-

sættelse af erhvervsevnetabsprocenten forudsætter dermed i

sagens natur, at den skadelidtes erhvervsmæssige situation er

afklaret i en sådan grad, at det er muligt at skønne over, hvad

den varige nedsættelse udgør. Det savner derfor også mening

at tale om en generel frist for, hvor lang tid der med rimelighed

må gå, fra en personskade er indtrådt, til der er en endelig af-

klaring af de erstatningsmæssige forhold. Hertil kommer, at

der ikke kan tales om, at ”sagsbehandlingstiden” løber fra ska-

dens indtræden til den endelige afklaring af de erstatningsmæs-

sige forhold, idet kravene i en sådan alvorlig sag vil opstå lø-

bende i takt med en eventuel fortsat sygemelding og en afkla-

ring af, om der er varige følger af skaden. ”Sagsbehandlings-

tid” løber derimod fra det tidspunkt, hvor et krav er fremsat og

dokumenteret over for myndigheden og dermed rent faktisk er

under behandling hos myndigheden.

Vedrørende sagsbehandlingstiden i den underliggende sag kan

nævnet henvise til det fortrolige bilag af 19-03-2015 til den

daværende justitsministers besvarelse af 27-04-2015 af Folke-

tingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 536 (Alm. del (2014-15 (1.

samling))), hvor følgende er anført om sagsbehandlingstiden:

”Nævnet har til brug for udarbejdelsen af dette bidrag

gennemgået sagen, og nævnet kan i den anledning (ba-

seret på en manuel optælling) i øvrigt oplyse følgende:

Der er i perioden fra den 27-04-2011, hvor nævnet

kunne påbegynde sagsbehandlingen, og til nu truffet i

alt 10 afgørelser i sagen.

Sagsbehandlingstiden (fratrukket den tid hvor sagen

har afventet Arbejdsskadestyrelsen svarende til knap

21 måneder) har for de 10 afgørelser strakt sig fra 48

dage til 174 dage. Den samlede gennemsnitlige sags-

behandlingstid for de 10 afgørelser udgør 99,5 dage.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at 8 af de 10

afgørelser har ”lukket” sagen i Erstatningsnævnet, for-

stået på den måde at sagen herefter enten slet ikke har

været verserende eller alene har afventet Arbejdsskade-

styrelsen. En sammentælling viser således, at sagen i

377 dage siden den 27-04-2011 ikke har været verse-

rende i nævnet eller alene har afventet Arbejdsskade-

styrelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at der ved beregningen af sags-

behandlingstid for de 10 afgørelser ikke er taget højde

for, at flere af de trufne afgørelser har vedrørt mere end

ét fremsat krav, herunder ofte krav fremsat på forskel-

lige tidspunkter. Beregningen af sagsbehandlingstiden

baserer sig i alle tilfælde på tiden fra det først fremsatte

krav indeholdt i afgørelsen og frem til afgørelsen, selv

om der rent faktisk vil være kortere sagsbehandlingsti-

der for de efterfølgende fremsatte krav, som behandles

i afgørelsen.”

Nævnet tilkendte efterfølgende den 27-03-2015 skadelidte er-

statning for tab af erhvervsevne i overensstemmelse med Ar-

bejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 09-12-2014 om et

midlertidigt erhvervsevnetab på 35 %. Arbejdsskadestyrelsen

oplyste om baggrunden for, at der alene var tale om en midler-

tidig vurdering, at der ikke på tidspunktet for udtalelsen var en

reel færdig erhvervsafklaring af skadelidte, og at den afklaring,

der havde været, havde været kortvarig. Arbejdsskadestyrelsen

uddybede efterfølgende dette med, at det fremgik af sagen, at

skadelidte skulle igennem et udredningsforløb, som forment-

ligt også ville indebære en yderligere erhvervsafklaring.

Nævnet vejledte i sin afgørelse af 27-03-2015 skadelidte om, at

sagen kan genoptages, når skadelidte har afsluttet udrednings-

forløbet, herunder den yderligere erhvervsafklaring. Nævnet

har to gange efterfølgende besvaret henvendelser fra ansøgers

repræsentant vedrørende en endelig afslutning af sagen/en for-

nyet forelæggelse af sagen for Arbejdsskadestyrelsen. Nævnet

har i begge tilfælde henvist skadelidte til det i afgørelsen af 27-

03-2015 anførte, herunder til at indsende dokumentation, når

der er en yderligere erhvervsmæssig afklaring af skadelidte i

forhold til skadelidtes situation på tidspunktet for Arbejdsska-

destyrelsens udtalelse af 09-12-2014 og uddybende begrundel-

se af 02-02-2015. Nævnet har imidlertid fortsat ikke modtaget

dokumentation for resultatet af udredningsforløbet, herunder

erhvervsafklaringen.

Når nævnet modtager en sådan dokumentation, vil nævnet tage

stilling til, om ansøgers erhvervsevnetab må anses for at være

højere end 35 %, hvorefter sagen i givet fald vil blive forelagt

for Arbejdsskadestyrelsen på ny.

Det bemærkes for god ordens skyld, at nævnet netop den 06-

06-2016 har modtaget en ny henvendelse fra ansøgers repræ-

sentant. Nævnet har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt

haft lejlighed til at forholde sig til det fremsendte.”