Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1629554_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
4. maj 2016
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 484 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 7. april 2016 stillet efter ønske fra Peter
Kofod Poulsen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den årlige udgift til Kammeradvokaten i årene 2013, 2014,
2015?
Svar
Den årlige udgift til Kammeradvokaten i årene 2013, 2014 og 2015 fremgår ne-
denfor af
figur 1.
Figur 1
Statens årlige udgift til Kammeradvokaten 2013 - 2015 (i mio. kr.)
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
433
385
326
Anm.: Statens årlige udgift er PL reguleret med 2014 som basisår.
Kilde: Oversigt fra Kammeradvokaten af 12. oktober 2015 samt Kammeradvokatens sagsoversigt pr. 31. december
2015.
Moderniseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 8000 · www.modst.dk
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om den årlige udgift til Kammeradvokaten i årene 2013, 2014, 2015, til finansministeren
Side 2 af 2
Ved indgåelse af den nye kammeradvokataftale blev det aftalt, at alt juridisk arbej-
de, som Kammeradvokaten har udført for staten i årene før den nye aftales ikraft-
træden, skulle afregnes inden overgangen til den nye aftale. I forbindelse hermed
foretog Kammeradvokaten en ekstraordinær afvikling af et større antal uafregnede
sager fra før 2014. Som følge heraf kan ca. 75 mio. kr. af statens udgifter til
Kammeradvokaten i 2014 henføres til den ekstraordinære afvikling af uafregnede
sager fra før 2014. Korrigeres der for denne ekstraordinære afvikling, kan statens
udgift til Kammeradvokaten i 2014 opgøres til 359 mio. kr.
En del af den ekstraordinære afvikling af sager i 2014 vil vedrøre sager, som kan
henføres til 2013. Derudover vil der være sager afviklet i 2013, som kan henføres
til tidligere år. Det vil kræve et større udredningsarbejde at korrigere udgiften i
2013 for dette, hvilket ikke er foretaget. Det er derfor vanskeligt at sammenligne
udgiften i 2013 med de øvrige år.
Fra og med 2015 opgøres statens udgifter efter de ydelser, Kammeradvokaten har
produceret i det pågældende år. Der er således ikke behov for en tilsvarende kor-
rigering af statens udgift til Kammeradvokaten i 2015.
For 2015 bemærkes det i øvrigt, at Skatteministeriet har afholdt en ekstraordinær
høj udgift i forbindelse med EFI – sagerne. Den samlede udgift til EFI kan alene i
2015 opgøres til 44,3 mio. kr.
Korrigeres der for den ekstraordinære afvikling af sager i 2014 og for de ekstraor-
dinære udgifter i forbindelse med EFI-sagerne i 2015, er der i perioden fra 2014 til
2015 sket en reduktion i udgifterne til Kammeradvokaten på 4,9 pct. Heraf skøn-
nes det, at 3,6 pct. er sket som følge af det aftalebestemte prisfald i den nye
Kammeradvokataftale.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister