REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om, hvilke konkrete eksempler der er på, at politiet har brugt den tidligere sessionslogning efterforskningsmæssigt, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

18. april 2016

Kontor:

Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Peter-

sen

Sagsnr.: 2016-0030-4335

Dok.:

1915908

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 423 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om, hvilke konkrete eksempler der er på, at politiet har brugt den tidligere sessionslogning efterforskningsmæssigt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 423 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, under henvisning til svar på REU alm. del –

spørgsmål 325, redegøre for, hvilke konkrete eksempler der er

på, at politiet har brugt den tidligere sessionslogning efter-

forskningsmæssigt, jf. Rigspolitiets svar, hvor dette nævnes at

have fundet sted?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse om følgende eksempler til illustration

af situationer, hvor politiet har brugt den tidligere sessionslog-

ning efterforskningsmæssigt:

I en sag fra 2013 om grooming (en voksen opbygger et tillids-

forhold til et barn, typisk via internet-chat eller mobiltelefoni,

med henblik på senere at begå overgreb mod barnet) havde to

piger på henholdsvis 11 og 12 år via en anonym chatside fået

kontakt til en person, som indledte en seksuelt orienteret chat

med pigerne. I løbet af chatten fik han pigerne til at tænde for

deres web-kamera, hvorefter han fik den 11-årige pige til at vi-

se sit bryst og underliv. Herefter truede han pigerne med, at

han havde optaget det og ville udgive det på Facebook, hvis

pigerne ikke føjede ham yderligere i seksuelle aktiviteter. I

forbindelse med efterforskning af sagen indhentede politiet

med samtykke fra indehaveren af den internetforbindelse, som

pigerne havde benyttet, loggede oplysninger om internettrafik

vedrørende pigernes IP-adresse. De indhentede oplysninger vi-

ste, at én bestemt IP-adresse havde været særdeles meget i

kontakt med pigernes IP-adresse. Ejeren af denne IP-adresse

tilstod efterfølgende forholdet.

I en anden sag fra 2013 om netbankindbrud havde ukendte

gerningsmænd skaffet sig adgang til en række bankkonti, hvor-

fra de havde tilegnet sig penge. Efterforskningen tog udgangs-

punkt i en uretmæssig adgang til en kundes bankkonti i nogle

danske pengeinstitutter. Den uretmæssige adgang var sket via

internettet under anvendelse af et mobilt modem, som var isat

et uregistrerede taletidskort. I forbindelse med efterforskningen

indhentede politiet, på baggrund af en dommerkendelse, log-

gede oplysninger om internettrafik vedrørende det uregistrere-

de taletidskort. På baggrund af de indhentede oplysninger kun-

ne det konstateres, at taletidskortet var blevet anvendt i forbin-

delse med adgangen til de pågældende pengeinstitutter, lige-

som der blev afdækket flere sager om netbanktyveri, som kun-

ne knyttes til det samme taletidskort.

I en sag fra 2012, hvor der blev rejst tiltale mod tre personer

for blandt andet en række røverier af særlig grov beskaffenhed

mod supermarkeder, blev der på baggrund af dommerkendelser

indhentet loggede oplysninger om internettrafik vedrørende to

mobiltelefoner. På baggrund af de oplysninger der derved

fremkom, var politiet i stand til både at afkræfte mistanken

mod én mistænkt og bestyrke mistanken mod en anden mis-

tænkt, som senere blev dømt for en række forhold i sagen.

Endelig kan nævnes efterforskningen af sagen om "manden i

den røde bil" på Fyn, som handlede om bl.a. bortførelse og

voldtægt af to 11-årige piger i 2012. I forbindelse med efter-

forskningen i sagen indhentede politiet – efterfølgende – på

baggrund af en dommerkendelse, oplysninger om internettrafik

vedrørende den ene af de bortførte pigers mobiltelefon. Ved

hjælp af disse oplysninger lykkedes det politiet at finde frem til

det gerningssted, hvor gerningsmanden havde kørt pigen hen

og forøvet overgrebet mod hende.”