Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1611324_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2015
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2015-0030-3815
1731044
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 186 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Journalist Forbund har udtalt, at anholdelsen af Martin Lehman er et brud på presse - og ytringsfriheden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 186 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for baggrunden for anholdelsen af
Politikens fotograf Martin Lehmann ved den sønderjyske
motorvej nær Aabenraa den 9. september 2015? Det ønskes
oplyst, hvad der var baggrunden for, at politiet tilsyneladende
ikke ønskede fotografens og evt. andre medierepræsentanters
tilstedeværelse, hvilket brud på reglerne fotografen er mistænkt
for, samt hvorvidt han er eller vil blive sigtet og/eller straffet.
Samtidig bedes ministeren redegøre for, om han mener, at det i
dette konkrete tilfælde var rimeligt og proportionalt at anholde
fotografen, hvis man afvejer dennes eventuelle brud på
reglerne mod almenhedens interesse i at følge udviklingen af
flygtningesituationen i Danmark (der henvises til artiklen
”Anholdt Politiken-fotograf: »Der var jo ingen biler«”, bragt
journalisten.dk
den
10.
september.
2015.
http://journalisten.dk/anholdt-politiken-fotograf-der-var-jo-
ingen-biler).”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som har oplyst, at
anholdelsen af den fotograf, som er omtalt i spørgsmålet, skete
af hensyn til den offentlige fred og orden samt for at afværge
fare for personers sikkerhed.
Syd- og Sønderjyllands Politi har nærmere om baggrunden
herfor oplyst, at en gruppe på ca. 300 migranter og flygtninge
om formiddagen den 9. september 2015 valgte at forlade
Frøslev Skole, hvor de var indkvarteret efter deres indrejse i
Danmark. Gruppen af migranter og flygtninge søgte meget
hurtigt ud mod den sønderjyske motorvej, hvor politiet
forgæves forsøgte at hindre gruppen i at gå ned på motorvejen.
Indledningsvist bevægede gruppen sig ned ad motorvejen i
sydlig retning, men da nogle i gruppen vendte om og begyndte
at gå mod nord, løb hele gruppen pludselig tværs over
motorvejen og fortsatte i det nordgående spor. Politiet
afspærrede derfor motorvejen i begge retninger frem til næste
afkørsel.
Syd- og Sønderjyllands Politi har videre oplyst, at der – henset
til persongruppens særlige forhold – blev truffet en overordnet
beslutning om, at situationen så vidt muligt skulle løses ved
dialog, hvorfor politipersonalet valgte at følge med gruppen ad
motorvejen. Flere repræsentanter fra pressen fulgte ligeledes
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Journalist Forbund har udtalt, at anholdelsen af Martin Lehman er et brud på presse - og ytringsfriheden, til justitsministeren
med gruppen og blandede sig i mængden for at lave interviews
og fotografere.
I takt med at gruppen bevægede sig ad motorvejen, strømmede
herboende personer til motorvejsbroerne, hvor de med tilråb og
andre tilkendegivelser vanskeliggjorde politiets forsøg på ved
dialog at overtale gruppen til at forlade motorvejen. Samtidig
skabte menneskemængden på broerne faresituationer for
personerne på motorvejen, idet mange kastede madvarer,
drikkevarer mv. ned på motorvejen.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi besluttede politiet derfor
at rydde motorvejsbroerne, inden gruppen nede på motorvejen
passerede. På broen ved Rødekro motorvejsafkørslen stod
imidlertid så mange mennesker, at det tilstedeværende
politipersonale vurderede, at det ville kræve væsentlig
magtanvendelse, hvis politiet skulle rydde motorvejsbroen for
mennesker.
Sideløbende hermed blandede stadig flere udefrakommende
personer sig med gruppen på motorvejen, hvilket til sidst
bevirkede, at gruppen mistede motivationen for dialog med
politiet, og situationen blev tiltagende anspændt.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser videre, at den samlede
situation på motorvejsbroerne og selve motorvejen bevirkede,
at politiet kort før kl. 13 besluttede, at alle gående skulle væk
fra motorvejen hurtigst muligt. Politiets beslutning var således
begrundet i hensynet til den offentlige fred og orden og for at
afværge fare for personers sikkerhed. I beslutningen indgik
også det faktum, at politiets forsøg på ved dialog at få gruppen
af flygtninge og migranter til at forlade motorvejen, så den
kunne genåbnes for den almindelige trafik, blev alvorligt
forstyrret af tilstedeværelsen af andre personer end gruppen af
migranter og flygtninge, herunder også pressens
repræsentanter.
På baggrund af beslutningen om at motorvejen skulle ryddes,
udsendte Syd- og Sønderjyllands Politi umiddelbart herefter en
pressemeddelelse og tweet om, at ”Ophold på motorvejen er
ulovligt – også for medierne”. Dette blev politipersonalet på
motorvejen informeret om via radiokommunikation, og på
politiets påbud forlod flere journalister i fronten af den gående
menneskemængde straks motorvejen. Da ikke alle
repræsentanter for pressen efterkom politiets påbud om at
forlade motorvejen, blev deres redaktioner kontaktet af
politiets kommunikationsafdeling, hvorefter de pågældende
journalister forlod stedet. Politiets kommunikationsafdeling
vejledte på forespørgsel pressen om, at påbuddet kun
omfattede ophold på selve motorvejen. Hvis journalister og
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Journalist Forbund har udtalt, at anholdelsen af Martin Lehman er et brud på presse - og ytringsfriheden, til justitsministeren
fotografer befandt sig på markerne langs motorvejen, ville
politiet ikke skride ind over for dette.
Syd- og Sønderjyllands Politi har derudover oplyst, at den
senere anholdte pressefotograf på lige fod med flere andre
journalister blev gjort bekendt med, at han skulle forlade
motorvejen ved næste afkørsel, hvilket han efterkom. Kort tid
efter observerede det tilstedeværende politipersonale
imidlertid, at pressefotografen bevægede sig ned ad skråningen
på vej mod motorvejen igen. Politiet råbte til ham, at han ikke
skulle komme ned på motorvejen igen, da han ellers ville blive
sigtet og anholdt. Fotografen svarede hertil, at han var fra
pressen og dermed havde lov til at følge gruppen af flygtninge.
Han blev derfor igen af politiet gjort opmærksom på, at han
ville blive anholdt, hvis han gik ned på motorvejen. Uagtet
dette fortsatte pressefotografen ned på motorvejen og viste sit
pressekort til politiet. Han fik igen at vide, at han skulle forlade
motorvejen, da han ellers ville blive anholdt. Heller ikke dette
fjerde påbud fra politiet efterkom han. Fotografen blev derfor
anholdt kl. 16.50 og sigtet for ikke at efterkomme politiets
påbud.
Syd- og Sønderjyllands Politi har endvidere oplyst, at gruppen
af migranter og flygtninge efter flere timers dialog omkring kl.
20 valgte at forlade motorvejen, hvorefter vejen blev genåbnet
for almindelig trafik.
Syd- og Sønderjyllands Politi har supplerende oplyst, at
beslutningen om, at alle skulle forlade motorvejen, ikke blev
truffet for at forhindre pressen i at dække den helt
ekstraordinære situation, men udelukkende ud fra hensynet til
den offentlige fred og orden og for at afværge fare for
personers sikkerhed. Pressen blev på forespørgsel vejledt om,
at de uden problemer kunne følge situationen fra marker og
grønne områder langs motorvejen, hvilket flere medier valgte
at gøre.
Syd- og Sønderjyllands Politi har afslutningsvis oplyst, at
fotografen er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
ved ikke at have efterkommet påbud om at forlade motorvejen.
Syd- og Sønderjyllands Politi har endelig oplyst, at der endnu
ikke er taget stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen mod
den pågældende pressefotograf. Kompetencen hertil henhører
under Rigsadvokaten.”
Justitsministeriet har fra Rigspolitiet fået oplyst, at Syd- og Sønderjyllands
Politis beslutning om at anholde fotografen er blevet påklaget til
Statsadvokaten i Viborg, hvor sagen stadig verserer. Justitsministeriet
finder på baggrund heraf ikke, at ministeriet på nuværende tidspunkt bør
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Journalist Forbund har udtalt, at anholdelsen af Martin Lehman er et brud på presse - og ytringsfriheden, til justitsministeren
udtale sig yderligere om den konkrete sag.
5