Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1612614_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. marts 2016
Forebyggelseskontoret
Afshin Berahmand
2016-0030-4221
1886866
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 314 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Pape Poulsen (KF).
Søren Pind
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i tilgangen til de radikaliserede miljøer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 314 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i perioden 2006-2016
i tilgangen til de radikaliserede miljøer, herunder specifikt for
ghettoområderne, herunder tilgangen til de offentlige tilbud om
afradikalisering?”
Svar:
1.
I Danmark er der et tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af radi-
kalisering og ekstremisme på tværs af myndigheder, herunder et tæt sam-
arbejde mellem Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (tidligere
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold), Justits-
ministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (tidlige-
re Socialstyrelsen), Politiets Efterretningstjeneste (PET), kriminalforsor-
gen, politikredse og kommuner.
En central del af den danske forebyggelsesindsats løftes af kommunale
fagpersoner og politi som led i det generelle kriminalitetsforebyggende ar-
bejde.
Forebyggelsescenteret i PET yder rådgivning om radikalisering med sær-
ligt fokus på voldelig ekstremisme og gennemfører forebyggende samtaler
med personer, der befinder sig i ekstremistiske miljøer. Desuden arbejder
PET gennem sin outreach-indsats med at inddrage lokalsamfunds- og ci-
vilsamfundsaktører i en forebyggende indsats.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Politiets Efterretningstje-
neste.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har bl.a. oplyst følgende:
”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har forstået
spørgsmålet således, at der spørges til udviklingen i tilgangen
til forebyggelse af radikalisering.
I 2009 offentliggjorde den daværende VK-regering den første
danske handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og
ekstremisme ”En fælles og tryg fremtid: Handlingsplan om fo-
rebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering
blandt unge”.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i tilgangen til de radikaliserede miljøer, til justitsministeren
I efteråret 2014 fulgte den tidligere SR-regering op med hand-
lingsplanen ”Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme”.
I januar 2015 indgik satspuljepartierne under overskriften
”Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstre-
misme en aftale om udmøntning af 60,9 mio. kr. i perioden
2015-2018 til en styrket forebyggelse af radikalisering og eks-
tremisme”. De foreslåede initiativer bygger på eksisterende na-
tionale og internationale erfaringer med forebyggelse af radi-
kalisering, forskning på området samt en evaluering af hand-
lingsplanen fra 2009.
Det overordnede formål med den styrkede indsats er at fore-
bygge, at børn, unge og voksne radikaliseres, rekrutteres til
ekstremistiske miljøer og eventuelt begår kriminelle handlin-
ger. Forebyggelsesindsatsen suppleres derudover med exitind-
satser målrettet de personer, som allerede er blevet rekrutteret
til ekstremistiske miljøer, og som søger hjælp til at komme ud
af miljøerne. Indsatsen fokuserer således dels på at styrke den
tidlige sociale forebyggelse overfor personer, der er i risiko for
radikalisering dels på at give støtte til de personer, som allere-
de er en del af de ekstremistiske miljøer mhp. at få dem til at
forlade miljøerne.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI),
under Udlændinge, - Integrations- og Boligministeriet, tilbyder
rådgivning til kommunerne vedrørende udarbejdelse af lokale
forebyggelses- og handlingsplaner samt ved konkrete udfor-
dringer. Derudover arbejder SIRI med undervisning af en bred
vifte af professionelle, så de opnår en grundlæggende viden om
bekymringstegn og forebyggende handlemuligheder i forbin-
delse med ekstremisme. Det omfatter også fx boligsociale
medarbejdere, der har tæt daglig kontakt med borgere og der-
for kan være de første til at opleve en ændret adfærd, der kan
være udtryk for radikalisering.
Politiets Efterretningstjeneste har bl.a. oplyst følgende:
”Det er PET’s vurdering, at der i den nævnte periode er sket en
stigning i antallet af radikaliserede personer i navnlig de mili-
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i tilgangen til de radikaliserede miljøer, til justitsministeren
tant islamistiske miljøer. Dette skyldes bl.a. konflikten i Syrien
og en øget brug af sociale medier til udbredelse af militant is-
lamistisk propaganda.
Radikalisering er en kompleks problematik, der kræver en til-
svarende bredspektret indsats baseret på tværsektorielt myn-
dighedssamarbejde. Danmark har en national samarbejdsstruk-
tur i myndighedsregi, der gør det muligt at håndtere radikalise-
ringssager fra nationalt til lokalt niveau. Politiet, kommunerne,
psykiatrien og kriminalforsorgen indgår som væsentlige aktø-
rer i denne struktur.
”Offentlige tilbud om afradikalisering” er ikke et entydigt be-
greb, men PET kan oplyse følgende om den del af indsatsen
mod radikalisering, som efter en naturlig sproglig forståelse
kan siges at være omfattet af begrebet:
PET’s Forebyggelsescenter griber ind over for personer, hvor
der vurderes at være et skærpet sikkerhedshensyn, eller hvor
personen allerede er dømt for kriminalitet relateret til terroris-
me. Indsatsens formål er at påvirke personers adfærd, og mid-
let er samtaler på frivillig basis med en specialuddannet exit-
konduktør med henblik på at motivere til at forlade det radikale
miljø.
Denne exit-indsats blev igangsat som pilotprojekt i 2009 og
rettede sig i pilotfasen kun mod terrordømte. I 2012 blev ind-
satsen gjort permanent og udvidet til også at omfatte personer,
der ikke var dømt for terror. Antallet af personer omfattet af
indsatsen har været stigende i perioden frem til i dag, hvor PET
på årsbasis igangsætter exit-indsats for ca. 40-50 personer.
Det bemærkes, at det er meget vanskeligt og ressourcekræven-
de at sætte ind, når den radikaliseringstruede først har formet
sit radikale verdenssyn og måske allerede har fundet et socialt
og ideologisk fællesskab i et radikalt miljø. Derfor er det afgø-
rende, at tegn på radikalisering opdages og håndteres så tidligt
som muligt. PET’s Forebyggelsescenter yder til det formål ka-
pacitetsopbygning i form af uddannelse, sagsorienteret rådgiv-
ning og vejledning til psykiatrien, politiet, socialsektoren og
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i tilgangen til de radikaliserede miljøer, til justitsministeren
kriminalforsorgen i håndteringen af lokale forebyggelsessa-
ger.”
3.
Det kan tilføjes, at jeg som justitsminister er meget opmærksom på den
rolle som ekstremistiske ideologier og miljøer i Danmark spiller i forhold
til at understøtte radikalisering. Det gælder bl.a. religiøse forkyndere, som
– drevet af ekstremistisk ideologier – søger at undergrave danske love og
værdier, og i nogle tilfælde ligefrem opfordrer til hellig krig eller kamp
mod demokratiet. Det gælder også i forhold til ekstremisters stigende brug
af internettet og sociale medier til at sprede deres hadefulde tankesæt.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at statsministeren under spørgetimen i
Folketinget den 15. marts 2016 har tilkendegivet, at formændene for Fol-
ketingets partier vil blive indkaldt til drøftelser om indsatsen over for reli-
giøse radikaliserede miljøer mv. efter påske. Jeg deltager naturligvis aktivt
i disse drøftelser.
5