Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1603227_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 001-14207
24. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 28. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr.433 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 433 (alm. del)
Vil ministeren oversende en oversigt over udviklingen i prosulfocarb i regnvand på
de to målestationer siden 2009 (eller tidligere hvis data findes), som ministeren
nævnte under besvarelsen af samrådsspørgsmål X og W? Kan ministeren i den
forbindelse bekræfte, at begge prøvestationer viser et forhøjet indhold af
prosulfocarb fra 2013 til 2014?
Svar
Oversigten over udviklingen i prosulfocarb i regnvand siden 2009 er tidligere
sendt til udvalget den 7. december 2015 som supplerende svar på spørgsmål 109.
./.
I bilag 3 (figur A6) i det tilsendte materiale ses, at mængderne varierer betydeligt
fra år til år. Der har været en meget beskeden ændring i den årlige våddeposition
af prosulfocarb i regnvandet fra målestationen ved Sepstrup Sande fra 2013 til
2014 (fra 59,5 mikrogram/m
2
til 66,7 mikrogram/m
2
), og at der i samme periode
var en større forskel i prøverne fra Risø (fra 38,6 mikrogram/m
2
til 92,2
mikrogram/m
2
). Bemærk at der i ovennævnte besvarelse af spørgsmål 204
omtales resultater for perioden september-oktober, mens der i bilag 3 fra den
endelige rapport angives årlig deposition. Rapporten viser også, at niveauet af
prosulfocarb i 2014 ikke er højere end niveauet i 2009, dette fremgår af vedlagte
besvarelse af MOF spørgsmål 204 (alm. del) den 30. oktober 2015. Så der er ikke
tale om en generel stigning over årene.
Som det fremgår af min besvarelse af MOF spørgsmål 204 (alm. del) den 30.
oktober 2015, kan der være flere årsager til stigningen i mængden af prosulfocarb i
regnvandet, blandt andet nævner forskerne, at forskellen i nedbørsmængder
spiller en væsentlig rolle.
./.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk