MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om kommentar til henvendelserne fra Dyrenes Beskyttelse og DOSO, jf. MOF alm. del - bilag 228 og 229 m.v., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Institution: Fødevarestyrelsen

Enhed/initialer:

Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/ RIBO/DLSP

Sagsnr.:

2016-15-160-00097

Dato:

23. februar 2016

Notat om Dyrenes Beskyttelse og DOSO’s bemærkninger til Svinehandlingsplanen

Problemstilling

Miljø- og Fødevareministeren har modtaget Miljø- og Fødevareudvalgets alm. del spørgsmål

417 omhandlende evaluering af Svinehandlingsplanen. Spørgsmålet er stillet efter ønske af

Enhedslisten, som beder ministeren kommentere på bemærkninger fra Dyrenes Beskyttelse og

DOSO til evaluering af Svinehandlingsplanen.

Med baggrund i evalueringen af Svinehandlingsplanen har Dyrenes Beskyttelse afgivet en ræk-

ke bemærkninger. Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) har tilken-

degivet, at de på en række punkter kan tilslutte sig Dyrenes Beskyttelses kritik af evaluerings-

rapporten for svinehandlingsplanen.

Notatet indeholder Fødevarestyrelsens uddybende bemærkninger til de enkelte kritikpunkter.

Baggrund

”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” indeholder en række mål med tilhørende initia-

tiver fordelt på 10 indsatsområder:

1. Større overlevelse blandt pattegrise

2. Større overlevelse blandt søer

3. På sigt skal alle søer gå i løsdrift

4. Stop for kastration af pattegrise

5. Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

6. En styrket indsats mod mavesår

7. Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

8. Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

9. Undervisning i dyrevelfærd

10. Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

En nedsat følgegruppe, bestående af Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, DO-

SO, Landbrug & Fødevarer, SEGES, VSP, Danske Slagtemestre og Økologisk Landsforening,

følger løbende fremdriften i Handlingsplanen og diskuterer disse indsatsområder og initiativer

ved halvårlige møder. Den første evaluering af svinehandlingsplanens 10 indsatsområder er

udarbejdet af Fødevarestyrelsen. Evalueringen er efterfølgende sendt i høring i følgegruppen,

hvis kommentarer er indarbejdet i rapporten. Hovedparten af følgegruppens medlemmer, bort-

set fra Dyrenes Beskyttelse, og for visse af initiativerne også DOSO, støtter evalueringens vur-

deringer og konklusioner.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om kommentar til henvendelserne fra Dyrenes Beskyttelse og DOSO, jf. MOF alm. del - bilag 228 og 229 m.v., til miljø- og fødevareministeren

Dyrenes Beskyttelse har erklæret, at de er uenige, i større eller mindre grad, i vurderingerne

af fremdriften i alle handlingsplanens indsatsområder.

DOSO har erklæret, at de er enige i, at evalueringen er alt for positiv over for dansk svinepro-

duktion og den indsats og de fremskridt, der er gjort gennem de sidste 25 år. DOSO har er-

klæret, at de støtter op om kritikpunkterne fra Dyrenes Beskyttelse for følgende områder:

Større overlevelse blandt pattegrise, større overlevelse blandt søer, nedbringelse af antallet af

halekuperede pattegrise, styrket indsats mod mavesår, målet om at dyrevelfærd arbejdes ind i

månegrisprojektet samt målet om undervisning i dyrevelfærd.

DOSO bakker op om tiltagene i forhold til at få flere diegivende søer i løsdrift, og mener det er

realistisk at nå målet - ikke mindst fordi det ser ud til, at projektet vedrørende dyrevelfærds-

mærket bliver en realitet. DOSO mener, at projektet vil inspirere mange landmænd til at inve-

stere i løsdriftsstalde, og at projektet i visse kategorier tillader en kortvarig fiksering af soen

umiddelbart efter faring, er acceptabelt, fordi det vil nedsætte antallet af ihjel-lagte pattegrise,

og fordi kontrollen vil blive intensiv. DOSO har desuden også forståelse for, at det ikke lykke-

des at indføre forbud mod kastration af hangrise som et kriterium i konceptet for dyrevel-

færdsmærket. Dette på trods af, at man fra alle sider har gjort sig meget store anstrengelser

for at få kriteriet med.

Gennemgang af kritikpunkterne

I det nedenstående gennemgås Fødevarestyrelsens bemærkninger til de enkelte kritikpunkter

fra Dyrenes Beskyttelse

Om evalueringen generelt

Ad pkt. 1

Dyrenes Beskyttelse angiver, at evalueringen er for anprisende overfor dansk svineproduktion i

forhold til deres indsats for bedre svinevelfærd.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen har foretaget evalueringen af

handlingsplanens enkelte initiativer på baggrund af de opnåede resultater set i relation

til, hvad der er realistisk at forvente under typiske danske produktionsforhold.

Ad pkt. 2

Dyrenes Beskyttelse angiver, at der ikke har været forelagt tilstrækkelig information i følge-

gruppen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Følgegruppens deltagere har på følgegruppe-

møderne

fået

fremlagt de relevante informationer vedrørende svinehandlingsplanens

indsatsområder, som de har været i besiddelse af. Det drejer sig bl.a. om fremdriften af

de forskellige GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrations Program) projekter, som er

bevilget af GUDPs bestyrelse, og som har ophæng i NaturErhvervstyrelsen. GUPD pro-

jekterne følger de betingelser, der er for bevillingen.

Ad pkt. 3 og 4

Der henvises i teksten til de enkelte punkter (bullets) fra bilag 228. I dette notat gives en kort opsummering af de

enkelte bemærkninger fra Dyrenes Beskyttelse. For en præcis ordlyd henvises til bilag 228.

Dyrenes Beskyttelse angiver, at der er for få målbare delmål og succeskriterier, og at der ikke

perspektiveres i forhold til, at velfærdsproblematikkerne har været kendt i en lang årrække.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Udgangspunktet for arbejdet i følgegruppen er

Handlingsplanen og de målsætninger, der er fastsat deri. Det er vanskeligt at sætte mål

på flere af handlingsplanens indsatsområder/initiativer. På næste følgegruppemøde

(som efter planen afholdes i juni 2016) vil der blive taget stilling til, om der skal sættes

et delmål, der fokuserer på dødeligheden pr. pattegrisekuld og et delmål, der fokuserer

på procent dødelighed af udsættersøer.

Målet om større overlevelse blandt pattegrise:

Ad pkt. 1,2,3,4 og 7

Dyrenes Beskyttelse sætter spørgsmålstegn ved effekten af LG5 (avlsmålet vedr. antallet af

levende grise på 5. dagen efter faring). Både i forhold til, at det fald, der på nuværende tids-

punkt ses i produktionsbesætningerne, ikke er særlig højt, og fordi faldet ikke skyldes færre

døde grise pr. kuld, men at antal levendefødte er steget.

Dyrenes Beskyttelse finder, at der lægges for stor vægt på LG5, fremfor en mere effektiv avls-

indsats, hvor der avles efter et antal grise, der passer til søernes kapacitet. Avl for større kuld

medfører høj dødelighed og øget arbejdstidsforbrug. Ved mindre kuld vil man forventeligt få

mere levedygtige grise, og der vil være færre faringskomplikationer. Dyrenes Beskyttelse

fremhæver, som eksempel på konsekvensen ved at avle for større kuldstørrelse, den modelle-

ring der blev lavet af nogle svinedyrlæger i februar 2015, om at det kunne betale sig at slå alle

grise på under 1 kg ihjel.

Dyrenes Beskyttelse efterlyser, at såfremt LG5 forsat skal tillægges vægt, bør der fastsættes

styringsmål baseret på forventet gennemslagkraft indenfor de kommende år.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen henviser til, at det fremgår

af evalueringen, at den fulde udnyttelse af det genetiske potentiale (jf. LG5) afhænger

af management i den enkelte besætning. Handlingsplanens store fokus på management

er derfor essentielt i den sammenhæng.

Fødevarestyrelsen har i evalueringen foreslået, at der ved næste følgegruppemøde skal

tages stilling til, om der også skal sættes et delmål, der fokuserer på antallet af døde

pattegrise pr. kuld.

Justitsministeren nedsatte i 2010 en arbejdsgruppe om avl af dyr. Arbejdsgruppen, som

bestod af repræsentanter fra relevante myndigheder og organisationer, fik til opgave at

behandle avl af både landbrugsdyr og familie- og hobbydyr. LG5 og alternativer til LG5

blev drøftet i denne arbejdsgruppe, og afrapporteret i ”Rapporten

fra arbejdsgruppen

vedrørende avl af dyr, Fødevareministeriet 2013”.

Det fremgår af rapporten, at hvis avlsmålene skal ændres til at avle efter antal grise,

der passer til søernes kapacitet, vil det kræve, at avlen reguleres ved specifikke lov-

mæssige krav - f.eks. krav om øvre grænse for kuldstørrelsen. Et flertal af den davæ-

rende arbejdsgruppe var imod en sådan regulering. Blandt andet fordi det, ifølge et

flertal i arbejdsgruppen, i praksis ville få de danske svineproducenter til at importere

avlsmateriale fra udenlandske selskaber. Herved ville forslaget om regulering ikke have

nævneværdig effekt.

Det har ikke været muligt for følgegruppen at foretage en egentlig evaluering af LG5.

Den i 2010 nedsatte arbejdsgruppe for avl anbefalede i deres afrapportering (2013), at

effekten af LG5 i produktionsbesætningerne bør evalueres af den uvildige videnskabeli-

ge ekspertise ved universiteterne. På næste følgegruppemøde vil der blive taget stilling

til, om der skal iværksættes en sådan undersøgelse.

Ad pkt. 5

Dyrenes Beskyttelse mener, at idet der i aftalen mellem Dyrlægeforeningen og branchen er

meldt ud, at aftalen har et mål om at få 500.000 grise mere til at overleve om året, gives et

indtryk af, at målet i handlingsplanen ikke vil nås.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Målet i handlingsplanen - som det blev aftalt

mellem en bred gruppe organisationer og politikere - er fortsat, at der skal være en gris

mere pr. kuld, der overlever i 2020. Aftalen fra 2015 vil alt andet lige medvirke til at nå

målet.

Ad pkt. 6

Dyrenes Beskyttelse mener, at Fødevarestyrelsens afsnit om pattegrisedødelighed ”vejledning

om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger” burde have været udarbejdet langt før.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Afsnittet er netop færdiggjort og indsat i vej-

ledning til sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger den 27. januar 2016.

Målet om større overlevelse af søer:

Ad pkt. 1

Dyrenes Beskyttelse finder, at vurderingen er historieløs, idet der ikke perspektiveres i forhold

til den tredobling af dødelighed, der er sket på en 25-årig periode, og til den nuværende døde-

lighed på 11,9 %. Dyrenes Beskyttelse efterspørger også en forklaring på, hvorfor man mener

at kunne nå et mål om, at sodødeligheden skal være under 9 % i 2018.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

blev sat i værk på baggrund af Topmødeerklæringen i 2014, og er en fremadrettet plan.

Erhvervets målsætning om, at sodødeligheden kan komme ned under 9 % af årssøer

inden 2018 er, efter Fødevarestyrelsens viden, en vurdering foretaget i lyset af de til-

tag, der er sat i værk, og som planlægges iværksat.

Ad pkt. 2

Dyrenes Beskyttelse finder det kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet endnu ikke benytter

grænseværdier for sodødelighed til placering i kategori i sundhedsrådgivningen og risikoud-

pegning til kontrol.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen anerkender, at de juridiske

og datamæssige udfordringer ved at indføre grænseværdi for sodødelighed til placering

i kategori i sundhedsrådgivningsordningen har vist sig langt større end det forudsås, da

det blev besluttet i henholdsvis Veterinærforlig I og II. Fødevarestyrelsen er ikke enig i,

at det skyldes manglende prioritering.

Ad pkt. 3

Dyrenes Beskyttelse angiver, at dødeligheden for søer bør opgøres i procent af udsættersøer

fremfor i procent af årssøer. Dette som et udtryk for, hvorvidt søerne klarer det planlagte pro-

duktionsliv.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Hvorvidt sodødeligheden fremadrettet også skal

måles i procent af udsættersøer vil blive sat på dagsordenen på næste møde, som for-

ventes afholdt juni 2016. På dette møde vil muligheden for at procent for dødelighed af

udsættersøer skal indgå som et delmål blive drøftet.

Målet om at alle søer på sigt skal gå i løsdrift

Ad pkt. 1

Dyrenes Beskyttelse ønsker ikke, at støtteordningen til brug for frivillig omlægning til løsdrift i

farestalden skal omfatte de såkaldte kombi-stier med mulighed for kortvarig fiksering af soen i

forbindelse med faringen. Dyrenes Beskyttelse efterlyser oplysninger om hvorvidt kombi-stier

er tilskudsberettigede.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen har kontaktet NaturErhverv-

styrelsen, som oplyser, at for ordningen om modernisering af farestalde, der har kørt til

og med 2015 har kombi-stier ikke været tilskudsberettiget. Ordningen for 2016 er end-

nu ikke fastlagt.

Målet om stop for kastration

Ad pkt. 1 og 2

Dyrenes Beskyttelse finder, at hangriseproduktion og brug af immunokastration i andre lande

er kraftigt underprioriteret. Der henvises til udviklingen i flere EU-lande, og at der er en række

lande i og udenfor EU, hvor kastration i mange år ikke har været praktiseret.

Dyrenes Beskyttelse er uforstående overfor, at der ikke er mere hangrisekød på det danske

marked i 2015, grundet manglende tilslutning fra fødevareerhvervet. De henviser til, at orne-

kød sælges på det hollandske hjemmemarked, hvor det sorteres fra med sniffermetode.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen anerkender, at det initiativ, der sigter mod en aftale mellem ministe-

ren og branchen om øget produktion af hangrise i Danmark, hidtil ikke har kunnet reali-

seres på baggrund af manglende tilslutning fra alle led i fødevareerhvervet. Baggrun-

den er, at produktionen af hangrise i Danmark kompliceres af, at der ofte er tale om, at

forskellige udskæringer af grisene eksporteres til forskellige lande, hvoraf ikke alle vil

acceptere kød fra hangrise. Som det fremgår af evalueringen, er der ikke færdigudvik-

let en online automatisk detektionsmetode rettet mod stofferne skatol og androstenon

(som forårsager ornelugten), der er internationalt accepteret, tilstrækkelig sikker og

kan arbejde ved høj hastighed.

Ifølge Fødevarestyrelsens kendskab er der i Nederlandene tale om hangrise, der pri-

mært afsættes til hjemmemarkedet.

Ad pkt. 3

Dyrenes Beskyttelse kan ikke tilslutte sig tolkningen af positionspapiret mellem Danmark og en

række andre lande. De finder at, det er en udvanding af Bruxelles-deklarationen om et fuld-

stændigt stop for kastration i 2018 ved at satse på kastration med bedøvelse.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Handlingsplanens mål er, at kastration uden

bedøvelse skal ophøre senest i 2018. Bruxelles deklarationens mål om stop for kirurgisk

kastration af pattegrise er ikke et mål i handlingsplanen. Fødevarestyrelsen har oplyst

til Dyrenes Beskyttelse, at styrelsen i løbet af 2016 vil indsamle ”best practice” fra an-

dre lande, der allerede praktiserer bedøvelse forud for kastration, og er af den opfattel-

se, at målet i handlingsplanen er realistisk.

Målet om nedbringelse af antal halekuperede grise:

Ad pkt. 1

Dyrenes Beskyttelse kan ikke tilslutte sig, at der i evalueringsrapporten angives foreløbige re-

sultater om halebid i forsøg udført af Videncenter for Svineproduktion, hvor det ikke er oplyst,

hvordan forsøgene foretages, herunder hvilke rodematerialer grisene får og i hvilke mængder,

samt foretaget en drøftelse heraf. Dyrenes Beskyttelse har flere gange efterspurgt disse oplys-

ninger.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Mht. det nævnte forsøg, så blev det på sidste følge-

gruppemøde oplyst, at grisene får tildelt ”forskellige

former for beskæftigelses- og rodemateri-

aler i form af halm, træklodser eller andre materialer, som landmanden har til rådighed”.

Fø-

devarestyrelsen er desuden af den opfattelse, at det ikke er følgegruppens opgave at diskute-

re, hvilke materialer og hvilken mængde af materialet, der anvendes i det pågældende forsøg.

Ad pkt. 2

Dyrenes Beskyttelse finder ikke, at Fødevarestyrelsens kontrolkampagne om rode- og beskæf-

tigelsesmateriale, hvor 13,5 % ikke lever op til lovens krav, men ved genbesøg gør det, kan

betragtes som et tiltag, der nedbringer antallet af halekuperede grise.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Med hensyn til kampagnen om beskæftigelses-

og rodemateriale, så kan kampagnen ikke direkte relateres til kravet om retmæssig an-

vendelse af halekupering. Halebidning (som er den primære årsag til, at man forebyg-

gende foretager halekupering) er en unormal adfærd, der kan udløses af mange for-

skellige faktorer - oftest i kombination. Dvs. halebidning kan godt opstå selvom grisene

tildeles tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale. Fødevarestyrelsen vurderer, at

kampagnen om beskæftigelses- og rodemateriale har været med til at skabe fokus på

én af de risikofaktorer, der kan være medvirkende årsag til halebidning.

Ad pkt. 3

Dyrenes Beskyttelse er af den holdning, at det materiale der anvendes i danske besætninger

som beskæftigelses- og rodemateriale i vidt omfang er uegnet. Specifikt nævnes trælister

monteret tæt op ad stisiden, træklodser eller halm i små mængder. Dyrenes Beskyttelse me-

ner ikke, at disse materialer fremmer stop af halekupering.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsens tolkning af reglerne

om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale fremgår af styrelsens vejledning

om beskæftigelses- og rodemateriale . Så vidt Fødevarestyrelsen er orienteret, er

der intet videnskabeligt grundlag for at konkludere, at de af Dyrenes Beskyttelse

nævnte materialer er uegnede som beskæftigelses- og rodemateriale. At de

nævnte materialer ikke fremmer stop af halekupering kan i mange tilfælde være

korrekt, idet halekupering foretages for at mindske risikoen for udbrud af halebid,

som jo kan udløses af mange andre årsager end utilstrækkelig eller manglende

beskæftigelses- og rodemateriale.

Ad pkt. 4

Dyrenes Beskyttelse giver udtryk for, at det bør fremgå af evalueringsrapporten, at Fødevare-

styrelsen ikke har sanktioneret for rutinemæssig halekupering heller ikke i besætninger, der

overtræder reglerne vedrørende beskæftigelses- og rodemateriale.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen gennemførte i foråret

og efteråret 2014 en kampagne om korrekt tildeling af beskæftigelses- og rode-

materiale. Kampagnen er afrapporteret.

Der er ikke et fagligt grundlag for automatisk at koble sanktionering for manglen-

de beskæftigelses- og rodemateriale til sanktionering for rutinemæssig halekupe-

ring. I forbindelse med kontrollen vil der altid skulle foretages en overordnet vur-

dering af, om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger for at undgå halebid.

Der kan være mange årsager til, at halebidning opstår, hvilket betyder, at selvom

der er tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale, så kan halebidning godt

opstå alligevel – fx på baggrund af udfordringer med klimaet i stalden.

En anden årsag til at koblingen er problematisk er, at det er vanskeligt at hånd-

hæve dokumentationskravet for behovet for halekupering, idet kravet alene på-

hviler smågriseproducenten, der foretager halekuperingen, og ikke slagtesvine-

producenten – altså modtageren af smågrise.

Målet om en styrket indsats mod mavesår:

Ad pkt. 1, 2 og 3

Dyrenes Beskyttelse har givet indtryk af, at drøftelserne mellem Fødevarestyrelsen,

L&F/SEGES, VSP og foderstofbranchen ikke har haft betydning for indfrielsen af målsætningen.

I følge Dyrenes Beskyttelse er drøftelserne sket indenfor en snæver ramme af de eksisterende

systemer og praksis, hvorved der ikke har kunnet tages fat om den problematiske fodring af

dyrene, der i følge Dyrenes Beskyttelse i vidt omfang giver dem mavesår.

Dyrenes Beskyttelse er uenig i evalueringsrapportens bemærkninger om, at fodring af søer, så

de ikke får mavesår, skal vægtes op imod hensynet til producentens økonomi og miljøpåvirk-

ninger.

Dyrenes Beskyttelse finder det beklageligt, at det tager så lang tid fra topmødeerklæringen er

underskrevet til, at der kan foretages screening af mavesår hos søer. Dyrenes Beskyttelse

henviser til, at problemstillingen om fodring og mavesår ikke er ny, men derimod velbeskrevet

gennem flere årtier.

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodemateriale 20. marts 2013.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Mavesår er en sygdom, hvor flere faktorer

udover foderet spiller en væsentlig rolle. Der kan, med samme fodring i to forskel-

lige besætninger, findes mavesår i den ene, men ikke den anden. Der mangler

forskning til at afklare bl.a. denne forskel. Målet for indsatsen generelt er at finde

et koncept, der sikrer fremskridt og nedgang i frekvensen af mavesår, samtidig

med at hensyn til miljø og økonomi tilgodeses i fornødent omfang. Indsatsen om-

fatter såvel forskning som etablering af en screening.

Fødevarestyrelsen anerkender, at initiativet ikke er gennemført efter den tidsplan,

der er forudsat i Handlingsplanen. Det bedste resultat opnås dog erfaringsmæssigt

gennem en tæt dialog mellem myndigheder og erhverv. Det har bl.a. krævet, at

erhvervet gennemførte en del undersøgelser og beregninger for at finde den nød-

vendige stikprøvestørrelse og interval mellem stikprøverne, samt at der opnås

enighed om et finansieringskoncept. Fødevarestyrelsen er i samarbejde med

Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening ved at få udarbejdet en

løsningsmodel for prøvetagning og analyse af mavesår hos svin, så alle svinepro-

ducenter bliver involveret. Programmet for screeningen er udarbejdet inden ud-

gangen af 2016.

Målet om at dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet:

Ad pkt. 1

Dyrenes Beskyttelse udtrykker sin utilfredshed med, at der ikke har været deltagelse af dyre-

værnsorganisationer og/eller Den danske Dyrlægeforening i et netværksprojekt ledet af Land-

brug & Fødevarer/SEGES, som er støttet af Grøn Udviklings- og Demonstrations Program.

NaturErhvervstyrelsen bemærkninger:

Det koordinerende netværk (Månegrisen

Netværk) er igangsat og ledet af L&F/SEGES. Netværket har på eget initiativ søgt og

modtaget tilskud til deres aktiviteter fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

(GUDP). Netværket har jf. tilskudssatserne til netværk i GUDP selv finansieret 50 pct.

af deres aktiviteter. GUDP har ikke modtaget ansøgninger til Månegrisrelaterede net-

værk fra Dyreværnsorganisationer og/eller Den Danske Dyrlægeforening.

Ad pkt. 2

Dyrenes Beskyttelse beklager, at dyrevelfærd er lavt prioriteret i de funktionskrav, der er ble-

vet meldt ud, og mener ikke det harmonerer med målsætningen i handlingsplanen om dyrevel-

færd i månegrisprojektet. Samtidig betyder den manglende prioritering af dyrevelfærd, at det i

al væsentlighed offentligt finansierede månegrisprojekt ikke kan betragtes som den fremtids-

sikring af slagtesvineproduktionen, der blev lagt op til.

NaturErhvervstyrelsen bemærkninger:

På baggrund af visionen med Månegrisen,

som er at give input til en fremtidig emissionsbaseret regulering, er udvikling og doku-

mentation af teknologi, som kan måle de faktiske emissioner fra en moderne lavemissi-

onsstald, valgt som den primære og ufravigelige målsætning i kravspecifikationen. Se-

kundært bliver der konkurreret på flere parametre, herunder dyrevelfærd, dyresundhed

og medicinforbrug samt ressourceoptimering. Kravspecifikationen for Månegrisens mo-

delstald var i december 2015 i høring i Månegrisens Partnerskab. På baggrund af hørin-

gen er kravspecifikationen justeret, godkendt af ministeren og overleveret til GUDP.

GUDP indkalder ansøgninger primo februar 2016, med ansøgningsfrist for hhv. fase 1

og fase 2 d. 4. marts og d. 28. september 2016. Tilskudssatserne for GUDP til Månegri-

sen afhænger af aktiviteterne og virksomhedsstørrelsen. Det forventes at etableringen

af modelstalden overvejende skal finansieres af private midler, mens GUDP kan støtte

med ca. 20 pct. af det samlede teknologi- og staldprojekt.

Målet om større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd:

Ad pkt. 1

Dyrenes Beskyttelse finder, at dyrevelfærden i den danske svineproduktion er stærkt proble-

matisk. Dyrenes Beskyttelse kan derfor ikke tilslutte sig, at det af evalueringen fremgår, at

”dyrevelfærden i den danske svineproduktion generelt er høj” og ”dyrevelfærden i Danmark

ligger over EU-niveauet”. Dyrenes Beskyttelse finder det udokumenteret og bemærker, at der

også i andre lande er regler eller praksis, der ligger over EU’s minimumsniveau.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at dyre-

velfærden i den danske svineproduktion generelt er høj, og at den ligger over det gene-

relle EU-niveau. Danmark har f.eks. strammere regler vedr. løsdrift for søer og gylte i

løbe- kontrolafdelingen, fast- og drænet gulv, overbrusning af svin over 20 kg. mm.

Styrelsen er bekendt med at, nogle andre EU-lande også har særregler om velfærd for

svin. Der er dog tale om relativt få lande, hvilket er baggrunden for vurderingen af, at

velfærden i den danske svineproduktion ligger over det generelle EU-niveau. Det gode

samarbejde, der er mellem branche, myndigheder og universiteter bidrager også til den

bedre velfærd.

Ad pkt. 2

Dyrenes Beskyttelse omtaler, at flere interessenter er trådt ud af den arbejdsgruppe, der drøf-

ter etablering af et dyrevelfærdsmærke. Som eksempel nævnes Forbrugerrådet Tænk og Dy-

renes Beskyttelse selv. Som begrundelse angives, at arbejdet først og fremmest er rettet mod

etablering af et statsligt mærke. Der henvises til foreningens hjemmeside, hvoraf det fremgår,

at mærker, der sikrer høj dyrevelfærd allerede findes i form af ”Anbefalet af Dyrenes Beskyt-

telse” og Ø-mærket. Dyrenes Beskyttelse finder, at endnu et mærke vil vildlede forbrugerne.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Fødevarestyrelsen beklager, at Dyrenes Beskyt-

telse i 2015 har tilkendegivet ikke at have tilstrækkelige ressourcer til at deltage i ar-

bejdsgruppen. Fødevarestyrelsen inviterer den 9. marts 2016 den oprindelige gruppe af

aktører til et møde, hvor dyrevelfærdsmærket vil blive præsenteret og alle parter vil på

ny blive inviteret til at tage del i partnerskabet. Der har i den oprindelige arbejdsgrup-

pe, hvor også Dyrenes Beskyttelse deltog, ikke kunnet opnås konsensus om et dansk

dyrevelfærdsmærke. En bred kreds af interessenter har imidlertid lagt vægt på, at et

statsligt dyrevelfærdsmærke skaber den største troværdighed hos forbrugerne, og

bedst vil kunne bidrage til i væsentlig grad at øge en markedsbaseret afsætning af dy-

revelfærdsprodukter. Økologi og friland, som begge indebærer høj dyrevelfærd, har kun

beskedne markedsandele for svinekød på henholdsvis ca. 2 % hver. Miljø- og Fødeva-

reministeriet støtter udviklingen i den økologiske produktion, men da den økologiske

produktion og frilandsproduktionen er omkostningstung, og dermed fører til høje for-

brugerpriser, er der tillige behov for andre tiltag for at få forbedret dyrevelfærden på

centrale parametre i en større del af svineproduktionen, men med færre produktions-

omkostninger.

Det er hensigten, at dyrevelfærdsmærket skal være et paraplymærke, der både kan

fungere selvstændigt, og som kan omfatte og klassificere eksisterende produktionsfor-

mer og brands. Mærket vil derfor skabe transparens i forhold til udbuddet af dyrevel-

færdsprodukter.

Ad pkt. 3

Dyrenes Beskyttelse er af den opfattelse, at der er lagt op til en markant mere åben opgave

end den tilgang, der er benyttet i arbejdsgruppen. Der henvises til, at Topmødeerklæringen

lægger til grund, at forbrugerne skal have mere oplysning og større valgmulighed, f.eks. ved

at udbrede kendskabet til eksisterende mærker. Dyrenes Beskyttelse finder ikke, at der har

været en åben drøftelse i arbejdsgruppen om fremgangsmåden, og at der fra ministeriel side

på forhånd har været en fastlåst dagsorden om at udvikle et statsligt mærke.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Arbejdsgruppen herunder Dyrenes Beskyttelse

har på en række møder drøftet alle muligheder for at opfylde målsætningen om større

valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd. En bred kreds af interessen-

ter omfattende dyrevelfærdsorganisationen DOSO, primærproducenterne, slagterierne

og 2/3 af detailhandelen har peget på et statsligt dyrevelfærdsmærke, som et enkelt og

effektivt middel til at forbrugerne frivilligt kan vælge produkter med bedre dyrevelfærd.

Andre interessenter har peget på kun at fremme økologi og hæve dyrevelfærdskravene

tvangsmæssigt for alle ved strammere lovgivning, hvilket dog dels kræver lange over-

gangsordninger dels vil øge produktionsomkostningerne og dermed forringe konkurren-

ceevnen.

Ad pkt. 4

Med henvisning til evalueringsrapporten og aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken finder

Dyrenes Beskyttelse, at det er en svaghed, at mærket ikke inddrager kastrationsproblematik-

ken. Dyrenes Beskyttelse finder, at dette vil være den eneste valide grund til at bruge offentli-

ge midler.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Kastrationsspørgsmålet har været drøftet i ar-

bejdsgruppen, der har fundet det urealistisk på nuværende tidspunkt at stille krav om

ophør af kastration først og fremmest på grund af manglende markedsaccept af hangri-

sekød.

Det har været med i overvejelserne, at det for nærværende ser ud til, at der i den øko-

logiske produktion vil være store udfordringer i et ophør af kastration, dels på grund af

høj forekomst af hangrise med ornelugt, dels på grund af modvilje mod immuno-

kastration.

Målet om undervisning i dyrevelfærd:

Ad pkt. 1,2

Dyrenes Beskyttelse finder målet om uddannelse af landbrugsmedhjælpere helt udvandet, og

henviser til, at der nu alene er plan om tilbud om frivilligt kursus tilrettelagt af erhvervet.

Dyrenes Beskyttelse finder det endvidere vanskeligt at gennemskue, hvad der i øvrigt sker på

området, og udtrykker bekymring over, om målene nås. Dyrenes Beskyttelse finder, at under-

visningskrav for både den besætningsansvarlige og landbrugsmedarbejdere skal forankres i

lovgivningen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger:

Målet om undervisning i handlingsplanen er dels rettet mod de besætningsansvarlige

dels landbrugsmedarbejdere.

Fødevarestyrelsen anerkender, at initiativet ikke er gennemført som forudsat i Hand-

lingsplanen. Ud fra et generelt ønske om regelforenkling er strukturen for en fremtidig

lovgivning om uddannelseskrav til

den ansvarlige

for et erhvervsmæssigt hold

land-

brugsdyr

under overvejelse, og derfor er det i evalueringsrapporten anført, at initiativet

ikke er gennemført, ligesom det derfor er for tidligt at vurdere effekten.

Videre proces

Næste følgegruppemøde afholdes i juni 2016. Som det fremgår af ovenstående vil en række af

de bemærkninger Dyrenes Beskyttelse og DOSO har fremsat blive taget op på dette møde.