Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1594860_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-378
2. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 8. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 347 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 347 (alm. del)
Hvorledes vil ministeren skærpe tilsynet med svineindustrien således, at det
undgås, at 27 pct. af den gylle, som nu bliver deponeret på landbrugsjorden, har et
så højt indhold af tungmetaller, at det efter slambekendtgørelsens bestemmelser
burde vær kørt på en kontrolleret losseplads ifølge de data, der er fremlagt i DCE
rapport nr. 159.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sammenligningen med slambekendtgørelsen bekræfter, at indholdet af særligt
zink er problematisk i svinegylle. Der er derfor sat en række initiativer i gang,
således indholdet af zink kan nedbringes i svinegyllen inden for en kort årrække.
Når der foreligger et bedre beslutningsgrundlag, hvor mulighederne for at
nedbringe anvendelsen af kobber og zink i foderet er vurderet, kan der træffes
beslutning om evt. tilpasninger i relation til kontrol- og tilsynsindsatser som del af
en samlet løsning.
Miljøstyrelsen bemærker for så vidt angår de 27 %, at der i rapport nr. 159 fra DCE
oplyses om 11 gylleanalyser, og at 2 gylleanalyser (svarende til 18 %) overskrider
grænseværdien på 4.000 mg per kg tørstof for zink og 1000 mg per kg tørstof for
kobber. Den ene gylleanlayse overskrider dog grænseværdien for begge stoffer.
Der er betydelig måleusikkerhed, og det er angivet i slambekendtgørelsen, at
analyseresultaterne fra mindst 75 % af prøverne skal ligge under grænseværdierne
ud af de seneste fem prøver. Dog må ingen prøve overskride en grænseværdi med
mere end 50 %. Hvis gylleanalyserne i rapporten betragtes som et affaldsprodukt
ville overskridelserne i forhold til kobber overholde grænseværdierne, idet mindst
75 % af prøverne ligger under grænseværdien og ingen prøver har en
overskridelser med mere end 50 %. Grænseværdien for zink er dog overskredet
med mere end 50 % i én gylleanalyse. I et sådan tilfælde foreskriver
slambekendtgørelsen, at der umiddelbart skal foretages fornyet prøveudtagning og
analyse.”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om et skærpe tilsynet med svineindustrien deponering af gylle på landbrugsjorden m.v., til miljlø- og fødevareministeren
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2