Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1562646_0001.png
NOTAT
J.nr. 001-13640
Ref. hkj
Besvarelse af spørgsmål stillet i forbindelse med spørgsmål 11 (alm.
del)
I forbindelse med spørgsmål 11 er der stillet en række spørgsmål. I spørgsmål
1,2,3,4,6,7 og 11 ønskes en redegørelse for en række forhold, hvilket i dette notat er
besvaret af NaturErhvervstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og
Miljøstyrelsen.
1.
Hvor meget mere kobber henholdsvis zink vil der blive udbragt med
husdyrgødning, hvis det nuværende niveau i forbruget af zink og kobber pr.
dyreenhed fastholdes og harmonikravet for slagtesvin øges fra 1,4 dyreenheder
pr. hektar til 1,7 dyreenheder pr. hektar?
Det varierer meget fra bedrift til bedrift, hvor meget husdyrgødning der udbringes
per hektar. Det er derfor kun muligt at angive, hvor meget der maksimalt kan
udbringes, hvis der udbringes den maksimalt tilladte mængde husdyrgødning per
hektar. Hvis der tages udgangspunkt i den rapport, som Aarhus Universitet har
offentliggjort (Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord nr. 159 2015) kan
gyllens indhold af kobber og zink vurderes til 4,05 gram kobber og 25,54 gram zink
per slagtesvin (75 kg tilvækst). En dyreenhed svarer til 39 producerede slagtesvin
(75 kg tilvækst) således, at der ved den nuværende grænse på 1,4 DE/ha maksimalt
kan udbringes 221 gram kobber og 1394 gram zink per hektar. Hvis grænsen øges
til 1,7 DE/ha uden øvrige initiativer, vil der maksimalt kunne udbringes 269 gram
kobber og 1693 gram zink per hektar.
2.
Finder ministeren, at kommunerne i henhold til husdyrgodkendelsesloven
(lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) skal vurdere og stille krav i en
tilladelse eller en godkendelse af husdyrbrug til det maksimale indhold af kobber
henholdsvis zink i udbragt husdyrgødning?
Det fremgår af § 23, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, at
kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse skal
varetage hensynet til bl.a. beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand mm. Det
fremgår også af bl.a. lovens § 27, at kommunalbestyrelsen i det omfang det i den
konkrete sag er nødvendigt, skal fastsætte krav (vilkår) til husdyrbrugets
indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at husdyrbruget ikke påvirker
omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. I bilag
3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er der for en
række centrale miljøpåvirkninger fastlagt et beskyttelsesniveau, som kun
undtagelsesvist kan fraviges. Der er ikke angivet et beskyttelsesniveau for kobber
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, til miljø- og fødevareministeren
og zink. Kommunen vil derfor i lighed med en række andre miljøpåvirkninger,
hvor der heller ikke foreligger et klart beskyttelsesniveau (f.eks. støj, fluer og
overfladetab af fosfor), efter omstændighederne skulle foretage en konkret
vurdering af, om der er behov for at stille vilkår. Det er Miljøstyrelsens vurdering,
at det faglige grundlag for at foretage denne vurdering i forhold til kobber og zink
på nuværende tidspunkt er for mangelfuldt til, at Miljøstyrelsen vil kunne
fastlægge et generelt beskyttelsesniveau. Dette skyldes, at der bl.a. mangler sikker
viden om kilderne til belastningen – ikke mindst lokalt- og viden om effekterne af
forskellige virkemidler. Det er f.eks. ikke sikkert, at det samlet set er en
miljømæssig god løsning i forhold til vandmiljøet at omfordele gyllen fra smågrise
med anden gylle, når andre gylletyper også kan medføre et overskud af zink. Dette
skal ikke mindst ses i lyset af, at vi ikke ved ret meget om, hvor udbringning af zink
er særligt problematisk i forhold til f.eks. jordtype. Det kan dog ikke udelukkes, at
der kan være helt særlige situationer, hvor der lokalt vurderes at være den
fornødne viden til at foretage en vurdering og fastsætte vilkår i en godkendelse.
Miljøstyrelsen vil følge kommunernes sagsbehandling på området med henblik på
at vurdere, om der opstår et grundlag og behov for at understøtte kommunerne i
deres sagsbehandling.
3.
Hvor ofte vurderer kommunerne mængden af kobber henholdsvis zink udbragt
med husdyrgødningen fra husdyrbrug, der søger om tilladelse eller godkendelse
i henhold husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug)?
Miljøstyrelsen har ikke kendskab til sager, hvor kommunerne har vurderet og
fastsat vilkår i forhold til anvendelsen af kobber og zink. Der ses ikke, ved søgning i
nævnets database, at være sager om emnet i forhold til husdyrbrug, der har været
indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet.
4.
Vil det bebudede ”Vækst- og nabotjek af miljøreguleringen og kontrol af
primærjordbruget” give et billede af, om de undersøgte nabolandes regler for
zink- og kobberindhold i udbragt husdyrgødning bevirker, at deres kvælstof og
fosforkrav skærpes som følge heraf?
Vækst- og nabotjekket indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt de undersøgte
nabolandes regler for zink- og kobberindhold i udbragt husdyrgødning bevirker, at
deres kvælstof- og fosforkrav skærpes som følge heraf.
6.
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor landbrugets kobber- og zinkforbrug
ikke registreres i produktregisteret på linje med andre industrigrene.
Fødevarestyrelsen vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at registrere
husdyrbedrifternes brug af kobber og zink i produktregistret. Med et godt
kendskab til størrelsen af husdyrproduktionen kan styrelsen med stor sikkerhed
beregne, hvor stort forbruget af kobber og zink via foderet er. Sammenholdt med
resultaterne af foderkontrollen i øvrigt giver det et godt billede af situationen. En
registrering af forbruget af kobber og zink til foder på bedriftsniveau vil være
administrativ tung og vil omkostningsmæssigt stå i et misforhold til, at styrelsen
med få resurser stort set kan opnå den samme viden.
7.
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor husdyrgødning ikke på linje med
spildevandsslam, analyseres for indholdet af zink henholdsvis kobber.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, til miljø- og fødevareministeren
Indholdet af kobber og zink i husdyrgødningen afhænger af indholdet af kobber og
zink i foderet. Fødevarestyrelsen har et forholdsvis godt kendskab til
koncentrationen af kobber og zink i foderet, herunder også den zink der tildeles
smågrise som veterinært lægemiddel. Dette varierer kun i begrænset omfang
mellem forskellige bedrifter, med samme produktionstype, f.eks. produktion af
smågrise eller slagtesvin. Indholdet af kobber og zink i spildevandsslam kan ikke
på samme måde forudsiges og vil i højere grad variere på en uforudsigelig måde.
Derfor stilles der også krav om, at affald skal undersøges for tungmetaller og
miljøfremmede stoffer, inden det tilføres et gyllebaseret biogasanlæg eller
udspredes direkte på landbrugsjord. Det er derfor ikke i samme omfang
nødvendigt med et særskilt krav om analyser for husdyrgødning.
11.
Hvilken kontrol føres der af indholdet af zink og kobber i afgasset biomasse,
der bringes ud på markerne?
Som angivet under ad. 7 kan kobber og zinkindholdet i husdyrgødning i høj grad
forudsiges. I et biogasanlæg tilføres desuden affald, men dette affald skal, inden
det tilføres et gyllebaseret biogasanlægget, analyseres og overholde de gældende
krav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som gælder for affald. Der er
derfor et rimeligt kendskab til kobber og zinkindholdet i den afgassede gylle.
3